Indeks   Forrige   Næste   Fuld tekst

Procedure : 2006/2130(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb : A6-0036/2007
Indgivne tekster : A6-0036/2007		Forhandlinger : PV 28/03/2007 - 19 CRE 28/03/2007 - 19		Afstemninger : PV 29/03/2007 - 8.13 Stemmeforklaringer		Vedtagne tekster : P6_TA(2007)0100

Vedtagne tekster	126k  92k
Torsdag den 29. marts 2007 - Bruxelles
Professionel fodbold	P6_TA(2007)0100 A6-0036/2007

Europa-Parlamentets beslutning af 29. marts 2007 om professionel fodbolds fremtid i Europa (2006/2130(INI))

Europa-Parlamentet, -   der henviser til Helsingfors-rapporten af 10. december 1999(1) og til Nice-erklæringen af 8. december 2000(2) om de særlige forhold, der kendertegner sporten i Europa og dens sociale funktioner, -   der henviser til artikel 17 og artikel III-282 i traktaten om en forfatning for Europa (forfatningstraktaten), -   der henviser til det britiske formandskabs initiativ vedrørende europæisk fodbold, der resulterede i "den uafhængige undersøgelse om europæisk sport 2006", -   der henviser til retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol (EF-Domstolen) og Retten i Første Instans i sager vedrørende sport og til Kommissionens beslutninger på området, -   der henviser til forretningsordenens artikel 45, -   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget, (A6-0036/2007), A.   der minder om, at Kommissionen i Helsingfors-rapporten har understreget, at god forvaltning af fodboldsporten kræver et partnerskab mellem fodboldsportens styrende organer og de offentlige myndigheder, som fuldt ud respekterer professionel sports selvregulerende natur, B.   der anfører, at europæisk sport generelt og fodbold specielt er en umistelig del af den europæiske identitet og kultur og medborgerskab, og at den europæiske fodboldmodel, der er kendetegnet af en åben turneringsform i en pyramidestruktur, hvor amatørklubber i hundredtusindvis og millioner af frivillige og spillere udgør grundlaget for de store professionelle klubber, er resultatet af en langvarig demokratisk tradition og opbakning fra græsrødderne i samfundet generelt, C.   der understreger, at fodbold spiller en vigtig rolle på det sociale og uddannelsesmæssige område og udgør et effektivt instrument til social integration og multikulturel dialog, men samtidig må medvirke aktivt til bekæmpelse af forskelsbehandling, intolerance, racisme og vold, da der stadig indtræffer mange hændelser, som er begrundet heri, på og omkring stadionerne, ligesom de professionelle fodboldklubber og -ligaer også har en vigtig social og kulturel funktion i deres lokale og nationale samfund, D.   der fremhæver, at professionel fodbold har både en økonomisk og en ikke-økonomisk dimension, E.   der minder om, at de økonomiske aspekter af professionel fodbold er omfattet af fællesskabsretten, og at det i retspraksis anerkendes, at sport er kendetegnet af særlige forhold, og at fodbold har en social og uddannelsesmæssig rolle i Europa, F.   der gør opmærksom på, at de politiske og sportslige myndigheder på nationalt og europæisk plan derfor - ved udvikling af et passende regelsæt - har ansvaret for at sikre, at anvendelsen af fællesskabsretten på professionel fodbold, og understreger, at et sådant regelsæt fuldt ud må respektere de grundlæggende principper om professionel fodbolds særstilling, om dens organers uafhængighed og om subsidiaritet; G.   der anfører, at det på baggrund af sportens stigende betydning inden for de forskellige EU-politikker (fri bevægelighed, anerkendelse af kvalifikationer, konkurrenceområdet, sundhedspolitikken og det audiovisuelle område) blev besluttet at medtage sport som et EU-kompetenceområde i forfatningstraktaten (artikel 17 og artikel III-282); der i samme forbindelse minder om, at forfatningstraktaten ikke er blevet ratificeret af alle medlemsstater, og at Nice-erklæringen om sporten i EU alene ikke er tilstrækkelig til at reagere på de aktuelle problemer, som rækker videre end det nationale niveau og derfor kræver europæiske løsninger, H.   der fastslår, at den øgede professionalisering og kommercialisering af sport generelt og fodbold specielt har gjort fællesskabsretten langt mere relevant på dette område, hvilket afspejler sig i et stigende antal sager ved EF-Domstolen og Kommissionen, og tilføjer,    - at problemet med retsusikkerhed dermed er øget betydeligt, og at det i stigende grad føles utilfredsstillende af de berørte sektorer, at der udelukkende handles fra sag til sag, hvilket også er dokumenteret i den netop offentliggjorte uafhængige undersøgelse om europæisk sport 2006, der er bestilt af en række af EU-medlemsstaternes sportsministre,    - at det f.eks. er uklart, om Det Europæiske Fodboldforbunds (UEFA) regel om, at holdene skal have et minimumsantal af spillere egen avl, hvilket er yderst vigtig for udviklingen af unge spillere, ville kunne erklæres i overensstemmelse med traktatens artikel 12 af Domstolen,    I. der pointerer, at det som følge af denne retsusikkerhed ikke er klart, hvor megen uafhængighed selvregulerende organer som UEFA, de nationale forbund og de nationale ligaer har, og i hvilken udstrækning de er bundet af bestemte principper i fællesskabsretten, som fri bevægelighed, ikke-forskelsbehandling og konkurrencereglerne, når de udøver deres ret til selvregulering og varetager deres regulerende funktion,

J.   der påpeger, at denne retsusikkerhed ikke kun er problematisk i økonomisk henseende, men også - og især - med hensyn til fodboldens sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige rolle, og at den samtidig mindsker interessen fra fans og bestræbelserne på at forbedre opbakningen og udhuler fairplaybegrebet,

K.   der minder om, at det blev besluttet at medtage sport i forfatningstraktaten som et EU-kompetenceområde (artikel 17 og III-282) for at bemyndige EU til at udvikle sportens europæiske dimension,

L.   der gør opmærksom på, at professionel fodbold ikke fungerer som en typisk erhvervssektor, og at professionelle fodboldklubber ikke kan drives under samme markedsvilkår som andre erhvervssektorer, fordi de rivaliserende klubber er indbyrdes afhængige, og fordi det er nødvendigt med jævnbyrdig konkurrence for at bevare usikkerheden om resultaterne, og tilføjer, at de forskellige aktører, herunder tilhængere, spillere, klubber, ligaer og forbund, ikke optræder som normale forbrugere eller virksomheder,

M.   der påpeger, at fremtiden for professionel fodbold i Europa er truet af den stigende koncentration af økonomisk rigdom og sportslig magt,

N.   der gør opmærksom på, at den stigende betydning, som indtægterne fra salg af transmissionsrettigheder udgør som en del af klubbernes samlede indtægter, kan fordreje konkurrencen mellem klubber fra forskellige lande, da disse indtægter i vid udstrækning bestemmes af de nationale transmissionsmarkeders størrelse,

O.   der anfører, at professionel fodbold igennem mange årtier har fået en mere og mere international dimension og på tilsvarende måde været påvirket af forskellige internationale reglementer og love,

P.   der bemærker, at forskellige nationale lovgivningsbestemmelser og licenskriterier i Europa skaber ulige konkurrencevilkår både økonomisk og juridisk, og at denne situation kraftigt skader en fair sportslig konkurrence mellem hold i europæiske ligaer og dermed også mellem landshold,

Q.   der fastslår, at kvinder stadig i langt mindre omfang end mænd deltager i sport generelt, og at kvinder fortsat er underrepræsenteret i sportens beslutningsorganer, og betoner, at der stadig forekommer tilfælde af kønsdiskrimination, når det gælder aflønning af professionelle sportsfolk,

R.   der konstaterer, at Bosman-dommen i 1995 trods sin positive virkning for spillerkontrakter og spillernes mobilitet - selv om der fortsat eksisterer en række uløste problemer vedrørende ansættelsesforhold og sociale ydelser - også har haft adskillige negative følger for sporten, ved bl.a. at indebære, at de rigeste klubber i større udstrækning kan sikre sig de bedste spillere, at der er skabt en stærkere forbindelse mellem økonomisk magt og sportslig succes, at spillerlønningerne er steget kraftigt, at unge spillere, der er uddannet lokalt, har færre muligheder for at udnytte deres talent på højeste niveau, og at der er mindre solidaritet mellem den professionelle sport og amatørsporten,

S.   der understreger, at mange kriminelle aktiviteter (aftalte kampe, korruption osv.) er et resultat af det stærkt stigende udgifts- og lønniveau og den medfølgende økonomiske krise i mange klubber,

T.   der minder om, at Kommissionen i formelle beslutninger har bekræftet, at kollektivt salg af medierettigheder er foreneligt med EU's konkurrenceregler,

Generelle forhold

1.   understreger sin forkærlighed for den europæiske fodboldmodel, som er præget af et symbiotisk forhold mellem amatørfodbold og professionel fodbold;

2.   fremhæver betydningen af de indbyrdes forbundne nationale pyramidestrukturer i europæisk fodbold, som fremmer den lokale talentudvikling og konkurrenceelementet, fordi de nationale ligaer og turneringer også er vejen til europæiske turneringer, og tilføjer, at der må skabes en korrekt balance mellem det nationale grundlag for fodboldsporten og det europæiske niveau for at gøre det muligt for fodboldligaerne og -forbundene at samarbejde effektivt;

3.   fastslår, at der er behov for, at fodboldsportens styrende organer og de politiske myndigheder gør en fælles indsats til afhjælpning af en række negative forhold, såsom overdreven kommercialisering og unfair konkurrence mellem klubberne, for at sikre en positiv fremtid for professionel fodbold, hvor spændende kampe er i højsædet, hvor tilhængerne i udpræget grad identificerer sig med deres klubber, og hvor det brede publikum har adgang til kampene, hvilket bl.a. kunne opnås ved at tilbyde unge og familier specielle billetpriser, især til vigtige internationale kampe;

4.   bifalder det arbejde, der er udført som led i "den uafhængige undersøgelse om europæisk sport 2006" og den undersøgelse om "professionel sport i det indre marked", som Europa-Parlamentet har ladet udføre, og anmoder medlemsstaterne, fodboldens styrende organer på europæisk og nationalt plan og Kommissionen - i dens kommende hvidbog om sport - om at videreføre det britiske formandskabs bestræbelser på at vurdere behovet for politiske foranstaltninger under behørig overholdelse af subsidiaritetsprincippet ved at tage hensyn til principperne og de vigtigste henstillinger i disse undersøgelser;

5.   nærer et ønske om at forhindre, at professionel fodbold i Europa i fremtiden udelukkende styres af afgørelser, der træffes fra sag til sag, og ønsker samtidig at øge retssikkerheden;

6.   støtter det grundprincip, at de økonomiske aspekter af professionel sport falder ind under EF-traktatens anvendelsesområde under hensyntagen til de særlige forhold, der kendertegner sporten, som præciseret i Nice-erklæringen, og mener i den forbindelse, at de indskrænkende virkninger af sportsregler er i overensstemmelse med EU-retten, dersom de pågældende regler har en berettiget målsætning, der er knyttet til sportens natur og formål, og de indskrænkende virkninger er forenelige med opfyldelsen af denne målsætning og står i et rimeligt forhold hertil;

7.   anmoder Kommissionen om at udarbejde nærmere anvisninger for, hvorledes dette princip skal anvendes, og at indlede en høringsproces med de europæiske og nationale fodboldmyndigheder med det formål at udfærdige en formel rammeaftale mellem EU og fodboldens styrende organer på europæisk og nationalt plan;

8.   anmoder Kommissionen om i samarbejde med Parlamentet, medlemsstaterne, fodboldsportens styrende organer på europæisk og nationalt plan og andre aktører at medtage principperne og henstillingerne i denne beslutning i sin kommende hvidbog og at udfærdige en handlingsplan for europæisk sport generelt og fodbold specielt, som beskriver de spørgsmål, Kommissionen skal behandle, og de instrumenter, der skal anvendes til fremme af retssikkerhed og ensartede vilkår;

9.   anmoder Kommissionen om at fortsætte en struktureret dialog med fodboldsportens styrende organer, herunder de nationale forbund og ligaer, og med andre aktører for at løse problemet med retsusikkerhed;

10.   finder det glædeligt, at kvindefodbold i Europa har succes og er omgærdet af stor interesse, og fremhæver kvindefodboldens voksende samfundsmæssige betydning;

Styringsformer

11.   anmoder alle styrende organer i fodboldsektoren om bedre at definere og koordinere deres beføjelser, ansvarsområder, opgaver og beslutningsprocedurer, så de præges af øget demokrati, åbenhed og legitimitet til fordel for hele fodboldsektoren; opfordrer Kommissionen til at udarbejde nærmere anvisninger for, hvilken legitim og hensigtsmæssig selvregulering der kan støttes under passende hensyntagen til den nationale lovgivning og økonomiske støtte, der ydes forbundene og spillerforeningerne til pleje og udvikling af unge fodboldspillere og landsholdene;

12.   anmoder UEFA om at inddrage organisationer, der repræsenterer spillerne, klubberne og ligaerne, i beslutningsprocessen;

13.   mener, at forbedrede styringsformer, som fører til en mere samordnet selvregulering på nationalt og europæisk plan vil mindske tendensen til at indbringe sager for Kommissionen og Domstolen;

14.   anerkender sportsdomstolenes ekspertise og legitimitet, for så vidt som de tager hensyn til borgernes ret til en retfærdig rettergang, som fastsat i artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

15.   er af den opfattelse, at der ikke kan pålægges straffesanktioner på grundlag af disciplinære forskrifter, når et spørgsmål prøves ved civile domstole - også selv om dette ikke er begrundet i sportslig henseende - og fordømmer Det Internationale Fodboldforbunds (FIFA's) vilkårlige afgørelser i denne forbindelse;

16.   anmoder UEFA og FIFA om at acceptere retten til at prøve en sag ved de ordinære domstole i deres reglementer, men erkender samtidig, at den europæiske sportsmodels struktur og de grundlæggende principper for tilrettelæggelse af sportskonkurrencer og -turneringer, herunder antidopingregler og disciplinære sanktioner, udspringer af og er baseret på princippet om selvregulering;

17.   understreger, at proportionalitetsprincippet er afgørende for alle fodboldsportens styrende organer, når de udøver deres selvregulerende myndighed, og anmoder Kommissionen om at sikre, at dette princip anvendes i retssager vedrørende sport;

18.   anmoder FIFA om at gøre sine strukturer mere demokratiske og mere åbne;

19.   er af den opfattelse, at Charleroi-sagen, der for øjeblikket verserer ved EF-Domstolen, i alvorlig grad kunne undergrave de små og mellemstore nationale fodboldforbunds mulighed for at deltage i internationale turneringer og true de nationale forbunds vitale investeringer i fodbold på græsrodsniveau; mener i den forbindelse, at klubberne bør frigive deres spillere til landskampe uden at være berettiget til kompensation; tilskynder UEFA og FIFA til sammen med de europæiske klubber og ligaer at nå frem til en aftale om vilkårene for spillere, der rammes af skader i forbindelse med landskampe, og om en ordning til indførelse af kollektive forsikringsaftaler;

20.   støtter UEFA's klublicenssystem, der har til formål at sikre ensartede vilkår for klubberne og at bidrage til deres økonomiske stabilitet, og anmoder UEFA om at udvikle dette licenssystem yderligere i overensstemmelse med fællesskabsretten for at sikre økonomisk åbenhed og behørig forvaltning;

21.   henstiller, at de nationale og europæiske politiske myndigheder og sportsmyndigheder gør en energisk indsats for at skabe mere åbenhed og god forvaltningspraksis i europæisk professionel fodbold;

22.   støtter bestræbelser på at beskytte spillets integritet ved at hindre interessekonflikter mellem større interesseparter i klubberne eller de styrende organer;

23.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med fodboldens styrende organer, ligaerne og klubberne at overveje at indføre en europæisk retlig status for økonomiske selskaber i sportssektoren for at tage hensyn til de store fodboldklubbers økonomiske aktiviteter, uden at der ses bort fra de særlige sportsrelaterede forhold, som gør sig gældende for klubberne; tilføjer, at en sådan status ville gøre det muligt at indføre regler til kontrol af disse selskabers økonomiske og finansielle aktiviteter og til inddragelse af fans og lokalsamfundet;

24.   anmoder medlemsstaterne og fodboldsportens styrende organer om aktivt at fremme den sociale og demokratiske rolle for fodboldfans, der støtter fairplay-principperne, ved at give opbakning til etablering og udvikling af "supporters trusts" (i erkendelse af deres ansvar), som kunne inddrages i ejerskabet og forvaltningen af klubberne, ved at udpege en "fodboldombudsmand", og konkret ved at udvide den engelske model "Supporters Direct" til hele Europa;

25.   anmoder UEFA om at undersøge, hvordan supporterorganisationer kan inddrages som vigtige aktører, når de etableres på europæisk plan, og om det er muligt at oprette et europæisk organ efter samme model som det engelske "Supporters Direct";

26.   er af den opfattelse, at de professionelle fodboldspillere, deres fagforeningsrepræsentanter og klubberne og ligaerne i højere grad bør inddrages på ledelsesniveau gennem en bedre social dialog;

Bekæmpelse af kriminelle aktiviteter

27.   støtter de bestræbelser, fodboldsportens styrende organer på europæisk og nationalt plan udfolder for at indføre større åbenhed i klubbernes ejerforhold, og anmoder Rådet om at udvikle og vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af kriminelle aktiviteter, som skader professionel fodbold, herunder hvidvaskning af penge, ulovlig spillevirksomhed, dopingmisbrug og aftalte kampresultater samt tvungen prostitution i forbindelse med store fodboldbegivenheder;

28.   understreger, at det må sikres, at aktører, der er involveret i fodboldsektoren, til fulde overholder bestemmelserne om åbenhed og hvidvaskning af penge;

29.   opfordrer medlemsstaterne til at indføre ordninger til fremme af samarbejdet mellem klubberne, politiet og fanklubberne med det formål at bekæmpe vold og hooliganisme og andre former for kriminel adfærd før, under og efter fodboldkampe og til at udveksle bedste praksis;

30.   anmoder Rådet om at styrke samordningen af forebyggende foranstaltninger og af sanktioner over for hooliganer, også i forbindelse med kampe på nationalt plan; anmoder samtidig Rådet om at gennemføre sin afgørelse 2002/348/RIA om sikkerhed i forbindelse med internationale fodboldkampe og om nødvendigt godkende yderligere forholdsregler efter de seneste voldelige hændelser i og uden for fodboldstadionerne;

31.   opfordrer medlemsstaterne, de europæiske fodboldmyndigheder, forbundene og ligaerne til at gennemføre en storstilet europæisk bevidstgørelseskampagne over for fodboldfans for at inddæmme volden i og uden for stadionerne;

Fodboldens sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige rolle

32.   fremhæver, at uddannelse gennem sport spiller en vigtig rolle, og at fodbolden kan bidrage til at bringe socialt sårbare unge tilbage på ret kurs, og anmoder medlemsstaterne, de nationale forbund, ligaerne og klubberne om at udveksle bedste praksis på området;

33.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om også at støtte fodboldklubbernes sociale indslusningsprojekter;

34.   støtter udtrykkeligt de forholdsregler fra UEFA's side, som udgør et incitament til uddannelse af unge spillere ved at kræve, at der i en klubs spillertrup skal være et minimum af spillere af egen avl, og ved at begrænse spillertruppernes størrelse; går ud fra, at disse inciterende forholdsregler er forholdsmæssige, og opfordrer de professionelle klubber til nøje at gennemføre de pågældende forskrifter;

35.   er overbevist om, at det er nødvendigt med yderligere tiltag for at sikre, at reglen om et minimum af spillere af egen avl ikke skal føre til børnehandel og en situation, hvor nogle klubber giver meget unge spillere (under 16 år) kontrakter;

36.   understreger, at unge spillere skal have mulighed for at få en almen og faglig uddannelse parallelt med deres klub- og træningsaktiviteter, og at klubberne skal sørge for, at unge spillere fra tredjelande vender sikkert hjem, hvis deres karriere mislykkes i Europa;

37.   kræver, at indvandringslovgivningen altid overholdes, når klubberne ansætter unge talenter fra udlandet, og anmoder Kommissionen om at løse problemet med børnehandel inden for rammerne af Rådets rammeafgørelse 2002/629/JHA af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel(3) og/eller ved gennemførelsen af Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen(4); pointerer, at unge spillere skal have mulighed for at få en almen og faglig uddannelse sideløbende med deres klub- og træningsaktivitet, således at de ikke er fuldstændig afhængige af klubberne; ønsker, at der træffes forholdsregler for at udgå social udstødelse af unge spillere, som siden hen fravælges;

38.   opfordrer fodboldens styrende organer og klubberne til at medvirke til at bekæmpe menneskehandel ved at

39.   fremhæver trænings- og uddannelsescentrenes vigtige sociale og uddannelsesmæssige funktion og den afgørende rolle, de spiller både i klubbernes trivsel og i den fremtidige udvikling af talentmassen, støtter økonomiske incitamenter til klubber med et sådant center, forudsat at incitamenterne er forenelige med traktatens bestemmelser om statsstøtte, og anmoder Kommissionen om at anerkende denne vigtige rolle, når den udarbejder retningslinjer for statsstøtte;

40.   understreger, at det er nødvendigt, at der skabes et miljø, i hvilket unge spillere kan blive opfostret og udvikle sig i en ånd af ærlighed og fairplay;

41.   tilskynder medlemsstaterne til at indføre kønsperspektivet i alle aspekter af sportspolitikken med det formål yderligere at reducere den vedvarende forskel mellem mænd og kvinder, når det gælder repræsentation i idrætsorganer, lønforhold og konkret deltagelse i sport, således at der sker en udligning af det personlige og sociale udbytte af sport;

Spørgsmål i tilknytning til ansættelsesforhold og sociale forhold

42.   beklager, at medlemsstaternes social- og skattelovgivninger er præget af forskelle, hvilket skaber uligheder mellem klubberne, og finder det ulykkeligt, at medlemsstaterne ikke viser vilje til at løse dette på europæisk plan;

43.   pointerer, at gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer, der er erhvervet i en anden medlemsstat, er vigtigt for at muliggøre arbejdskraftens frie bevægelighed;

44.   mener, at den nuværende økonomiske virkelighed for spilleragenter kræver, at fodboldens styrende organer på alle niveauer forbedrer de gældende regler for spilleragenter i samråd med Kommissionen; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at støtte UEFA's bestræbelser på at indføre regler for spilleragenter, om fornødent ved at forelægge et forslag til direktiv om spilleragenter, der omhandler: strenge standarder og undersøgelseskriterier for udøvelse af hvervet som spilleragent, åbenhed i agenternes transaktioner, et minimum af harmoniserede normer for agenternes kontrakter, et effektivt tilsyns- og disciplinærsystem under de styrende organer på europæisk plan, indførelse af en "licensordning for agenter" og et agentregister og endelig forbud mod "dobbelt repræsentation" og spillerens betaling af agenterne;

45.   anmoder UEFA og Kommissionen om at øge deres bestræbelser på at styrke den sociale dialog på europæisk plan om spørgsmål som kontrakters varighed, definition af transfervinduet, muligheder for at bringe en kontrakt til ophør før tiden og kompensation til klubber, der uddanner spillere, da det derved vil være muligt at forebygge og afhjælpe et spændt forhold mellem spillere og arbejdsgivere;

46.   finder det glædeligt, at FIFPro , UEFA og Sammenslutningen af Europæiske Professionelle Fodboldligaer (EPFL) har taget initiativ til at fremme spillernes rettigheder ved at sikre, at spillerne altid får skriftlige kontrakter med visse minimumskrav;

47.   erkender, at det er nødvendigt, at beskæftigelseslovgivningen gennemføres mere effektivt i alle medlemsstater for at sikre, at professionelle spillere får de rettigheder, der tilkommer dem, og opfylder de forpligtelser, som de må påtage sig som arbejdstagere;

48.   anmoder Kommissionen om aktivt at støtte initiativer og kampagner til bekæmpelse af børnearbejde i erhverv, der er knyttet til fodbold, og undersøge alle politiske og retlige muligheder for at sikre, at alle arbejdstageres, herunder børns, rettigheder respekteres;

Bekæmpelse af vold, racisme og andre former for forskelsbehandling

49.   understreger, at også fodboldspillere ifølge lovgivningen har ret til en arbejdsplads fri for racisme og andre former for forskelsbehandling, og anmoder derfor Kommissionen, medlemsstaterne og alle aktører i professionel fodbold om at påtage sig deres ansvar og fortsætte og øge bestræbelserne på at bekæmpe racisme og fremmedhad ved at fordømme enhver form for forskelsbehandling både på og uden for stadion; ønsker strengere sanktioner mod alle former for diskriminerende handlinger inden for fodbold; anmoder UEFA og de nationale forbund og ligaer om at anvende disciplinære regler på en sammenhængende, konsekvent og koordineret måde og uden at lade hånt om klubbernes økonomiske situation;

50.   anmoder også i den forbindelse Kommissionen, UEFA og andre involverede aktører om at følge op på Parlamentets erklæring af 14. marts 2006 om bekæmpelse af racisme i forbindelse med fodbold(5); finder det glædeligt, at UEFA og FIFA har indført strengere sanktioner i deres vedtægter og truffet en række forholdsregler, og ser frem til yderligere tiltag fra alle berørte parter inden for fodboldsporten;

51.   anmoder Kommissionen, UEFA og andre involverede aktører om ikke at tillade, at andre former for forskelsbehandling, f.eks. forskelsbehandling på grund af køn, oprindelse og seksuel orientering, forbliver ustraffet i og uden for fodboldstadionerne;

52.   fordømmer alle former for voldelig adfærd på fodboldstadioner, tilskynder medlemsstaterne til at anvende de strengeste forholdsregler, de har til rådighed, for at mindske og udrydde alle former for vold i sportsarenaer og støtter UEFA's forholdsregler til udryddelse af volden;

Konkurrenceregler og det indre marked

53.   er overbevist om, at indførelse af et moduleret udgiftskontrolsystem kunne være en metode til at øge den økonomiske stabilitet og skabe en mere lige konkurrence mellem klubberne, ved f.eks. at integrere et sådant kontrolsystem i et ajourført klublicenssystem;

54.   er af den opfattelse, at det for fodbolden er nødvendigt, at konkurrenterne er indbyrdes afhængige, og at der er uvished om resultaterne af kampene og turneringerne, hvilket sportsorganisationerne kunne anvende som begrundelse for at indføre en særlig ramme for produktion og salg af sportsbegivenheder på markedet; mener imidlertid, at sådanne særlige forhold ikke berettiger til, at enhver økonomisk aktivitet, der udspringer af professionel fodbold, automatisk undtages fra Fællesskabets konkurrenceregler, fordi ovennævnte aktiviteter får stadig større vægt;

55.   anmoder Kommissionen om at udarbejde klare retningslinjer for anvendelse af reglerne for statsstøtte med præcisering af, hvilke former for offentlige tilskud der er acceptable og lovlige til udførelse af fodboldens sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige opgaver, f.eks. offentlige myndigheders økonomiske tilskud eller andre former for tilskud til opførelse eller modernisering af fodboldstadioner og andre faciliteter;

56.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at arbejde tæt sammen med fodboldsportens styrende organer på internationalt, europæisk og nationalt plan med det formål at gøre sig overvejelser om konsekvenserne af en eventuel liberalisering af spillemarkedet og om metoder til at sikre finansieringen af sport generelt og fodbold specielt og i den forbindelse udarbejde foranstaltninger, som kan beskytte de nationale og europæiske fodboldturneringers integritet;

57.   erkender vigtigheden af varemærker inden for sportsbranchen, så længe de ikke anvendes til at hæmme de frie varebevægelser;

58.   påpeger, at der ofte er stor forskel på udbud af og efterspørgsel efter billetter til store fodboldbegivenheder, hvilket er til gavn for sponsorerne, men ufordelagtigt for forbrugerne; understreger, at der skal tages fuldt hensyn til forbrugernes interesser ved fordelingen af billetter, og at det på alle planer skal sikres, at billetsalget er ikke-diskriminerende og afvikles fair, men erkender samtidig, at fordelingen af billetter om fornødent kan begrænses til medlemmer af fanklubber, rejseklubber eller lignende ordninger, hvor medlemskabet er baseret på ikke-diskrimination;

Salg af fjernsynsrettigheder og konkurrenceregler

59.   fastholder, at kollektivt salg af medierettigheder til alle slags turneringer er afgørende til beskyttelse af europæisk fodbolds model for økonomisk solidaritet; ser gerne, at det offentligt debatteres, og at Kommissionen undersøger nærmere, hvorvidt denne model kan indføres i hele Europa for både europæiske og nationale turneringer, som foreslået i den uafhængige undersøgelse om europæisk sport 2006; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at forelægge en detaljeret evaluering af de økonomiske og sportslige virkninger af dens relevante beslutninger om medierettigheder og redegøre for, hvor effektive de pågældende beslutninger har været;

60.   betoner, at salg af medierettigheder til nationale fodboldligaer i Europa altid skal ske i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler under hensyntagen til de særlige forhold, der kendetegner sporten, og skal afsluttes og gennemføres i fuld åbenhed, men mener samtidig, at et så stort publikum som muligt skal have adgang til fodboldtransmissioner også via ukodede kanaler;

61.   understreger, at værdien af artikel 3a i den gældende udgave af direktiv 97/36/EF(6), "fjernsyn uden grænser", næppe kan overvurderes;

62.   fremhæver, at det er afgørende for professionel fodbold, at indtægterne fra salg af fjernsynsrettigheder fordeles på en fair måde, således at der sikres solidaritet mellem professionel fodbold og amatørfodbold og mellem de rivaliserende klubber i alle turneringer; bemærker, at fordelingen af indtægterne fra tv-rettighederne til UEFA's Champions League i dag i vid udstrækning afspejler størrelsen af klubbernes nationale fjernsynsmarkeder; anfører, at dette begunstiger de store lande og således mindsker den position, der tilkommer klubberne fra de mindre lande;

63.   opfordrer derfor UEFA til sammen med Kommissionen at vedblive at udforske metoder til opnåelse af mere lige konkurrencevilkår på dette område gennem øget omfordeling;

64.   anfører, at tv-transmissioner af sportsbegivenheder i stadig højere grad kodes og sendes som betalings-tv, og at mange forbrugere derfor ikke har adgang til de pågældende begivenheder;

Doping

65.   henstiller, at forebyggelse og bekæmpelse af doping gøres til et vigtigt indsatsområde for medlemsstaterne; kræver, at der føres en forebyggelses- og bekæmpelsespolitik på internationalt plan i antidopingindsatsen, og understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe en ukontrolleret adfærdsudvikling på området gennem kontrolforanstaltninger, forskningsarbejde, sporing af forbudte stoffer og løbende og permanent opfølgning foretaget af uafhængige læger og ved hjælp af oplysningskampagner kombineret med en forebyggelses- og uddannelsesindsats; opfordrer de professionelle klubber til at udstede en selvforpligtende erklæring til bekæmpelse af doping og gennem intern kontrol påse, at den overholdes;

o
o   o

66.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt UEFA, FIFA, EPFL, Det Europæiske Klubforum og FIFPro.

(1) KOM(1999)0644. (2) Formandsskabets konklusioner, Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9. december 2000, bilag IV. (3) EFT L 203 af 1.8.2002, s. 1. (4) EFT L 216 af 20.8.1994, s. 12. (5) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 143. (6) EFT L 202 E af 30.7.1997, s. 60.