Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B6-0205/2007

Forhandlinger :

PV 22/05/2007 - 18
CRE 22/05/2007 - 18

Afstemninger :

PV 24/05/2007 - 9.4

Vedtagne tekster :


Vedtagne tekster
PDF 23kWORD 42k
Torsdag den 24. maj 2007 - Strasbourg
Estland
P6_TA(2007)0215RC-B6-0205/2007

Europa-Parlamentets beslutning af 24. maj 2007 om Estland

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EU-formandskabets erklæring af 2. maj 2007 om situationen foran den estiske ambassade i Moskva,

-   der henviser til erklæringen fra dets formand, Hans-Gert Pöttering, og drøftelsen den 9. maj 2007 på plenarmødet om situationen i Estland,

-   der henviser til de talrige støtteerklæringer til Estland fra Rådet, Kommissionen og regeringerne i EU's medlemsstater,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at demonstranter, der i Estlands hovedstad og i dele af det nordøstlige Estland mellem den 26. og 28. april 2007 protesterede mod den estiske regerings beslutning om at flytte det sovjetiske "mindesmærke for Tallinns befriere" fra Tallinns centrum til en kirkegård tilhørende de estiske forsvarsstyrker nogle få kilometer væk, var ansvarlige for to nætter præget af vold, der startede med demonstranternes overgreb mod politiet og resulterede i omfattende hærværk i Tallinns centrum,

B.   der henviser til, at politiet kun blev set anvende magt i ekstreme situationer, og at den estiske justitskansler ikke har fundet tegn på fejl eller forsømmelser i politiets aktioner,

C.   der gør opmærksom på, at Estlands regering på forhånd havde gjort Den Russiske Føderations regering bekendt med årsagerne til denne beslutning, og at den havde tilbudt Rusland at samarbejde under flytningen af mindesmærket og opfordret russiske repræsentanter til at overvære ekshumeringen af de jordiske rester, hvilket de russiske myndigheder havde afvist,

D.   der understreger, at ekshumeringen blev foretaget i nøje overensstemmelse med de internationale normer for værdig adfærd, og at monumentet er blevet genåbnet på kirkegården ved en officiel ceremoni og med deltagelse af repræsentanter for den estiske modstandsbevægelse mod Hitler,

E.   der bemærker, at de voldelige demonstrationer og anslag mod lov og orden blev tilrettelagt og gennemført i aktivt samarbejde med kræfter uden for Estland,

F.   der fremhæver, at der er afgivet adskillige erklæringer på højt niveau i Rusland, i hvilke den estiske regering er blevet opfordret til at træde tilbage, bl.a. en officiel erklæring fra Statsdumaens delegation om dens besøg i Tallinn,

G.   der noterer sig, at den estiske premierminister, Andrus Ansip, har erklæret, at disse begivenheder udgør en veltilrettelagt og åbenlys indgriben i Estlands interne anliggender,

H.   der henviser til, at fjendtlige demonstranter fra den russiske regeringsvenlige ungdomsorganisation "Nasjij" umiddelbart efter optøjerne i Tallinn blokerede den estiske ambassade i Moskva og forhindrede den i at udføre sine normale funktioner i syv dage, hvilket resulterede i fysiske overgreb mod den estiske og svenske ambassadør og trusler om at ødelægge ambassadebygningen, nedrivning af det estiske flag på ambassadens område og stempling af Estland som et "fascistisk" land,

I.   der henviser til, at der er blevet organiseret systematiske cyber-angreb, fortrinsvis fra steder uden for Estland, i et forsøg på at blokere den estiske regerings officielle kommunikationslinjer og websider, at disse angreb er kommet fra IP-adresser i den russiske forvaltning, og at de intensive propagandaangreb er fortsat via internettet og sms-beskeder med opfordring til væbnet modstand og yderligere vold,

J.   der henviser til, at der kun få dage efter begivenhederne i Tallinn blev indført omfattende restriktioner for Estlands eksport til Rusland, hvorefter russiske firmaer har suspenderet kontrakter med estiske firmaer, at Estlands energiforsyning er blevet truet, og at togforbindelsen mellem Estland og Skt. Petersborg vil blive suspenderet med virkning fra slutningen af juni 2007,

K.   der henviser til, at de russiske myndigheder, herunder Statsdumaens delegation, beklageligvis har afvist at gå i dialog med de estiske myndigheder og endog har nægtet at deltage i en fælles pressekonference i udenrigsministeriet,

L.   der anfører, at Metropolitten for den russisk-ortodokse kirke i Estland, Kornelius, har udtalt, at der ikke er nogen baggrund for konflikter mellem befolkningsgrupperne, og at han ikke ser nogen grund til at fremlægge urolighederne som en konflikt mellem den estisktalende og den russisktalende befolkning,

M.   der henviser til, at begivenhederne tog yderligere fart som følge af russiske mediekanalers misinformation, hvilket fremprovokerede yderligere protester,

N.   der gør opmærksom på, at kun en meget lille del af den etnisk russiske befolkning deltog i demonstrationerne og urolighederne, at det store antal politifolk med russisk baggrund udførte deres opgaver på eksemplarisk vis, og at langt hovedparten af alle adspurgte bifaldt den estiske regerings handlinger,

O.   der minder om, at Estland som uafhængigt medlem af EU og NATO har suveræn ret til at forholde sig til sin umiddelbare tragiske fortid, der blev indledt med landets tab af uafhængighed som følge af pagten mellem Hitler og Stalin i 1939, og som først blev afsluttet i 1991,

P.   der fremhæver, at Sovjetunionens besættelse og annektering af de baltiske lande aldrig blev anerkendt af de vestlige demokratier,

Q.   der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 12. maj 2005 om 60-års-dagen for afslutningen af anden verdenskrig (8. maj 1945)(1) konkluderede, at "for nogle nationers vedkommende medførte anden verdenskrigs ophør et nyt tyranni, som var påført dem af Stalins Sovjetunion", og lykønskede de central- og østeuropæiske lande med deres frihed "efter så mange årtier under sovjetisk [...] herredømme eller besættelse",

R.   der konstaterer, at kun Sovjetunionens juridiske efterfølger, Den Russiske Føderation, fortsat benægter den ulovlige indlemmelse af de baltiske stater i Sovjetunionen,

1.   giver udtryk for sin støtte til og solidaritet med den demokratisk valgte regering i Estland i dens bestræbelser på at sikre orden og stabilitet samt overholdelse af de retsstatslige principper for alle indbyggere i Estland;

2.   betragter angrebene mod en af de mindste EU-medlemsstater som en test af Den Europæiske Unions solidaritet;

3.   finder de russiske myndigheders forskellige forsøg på indblanding i Estlands indre anliggender utilstedelige;

4.   er forfærdet over de russiske myndigheders utilstrækkelige beskyttelse af den estiske ambassade i Moskva og over "Nasjij"-demonstranternes fysiske overgreb mod den estiske ambassadør; opfordrer den russiske regering til uden undtagelse at respektere Wienerkonventionen af 1961 om diplomatiske forbindelser;

5.   fordømmer Ruslands forsøg på at lægge økonomisk pres på Estland som et udenrigspolitisk instrument og opfordrer den russiske regering til at genoprette normale økonomiske forbindelser mellem de to lande;

6.   erindrer de russiske myndigheder om, at vilkårlig og åbenlyst fjendtlig retorik fra de russiske myndigheders side over for Estland står i skærende kontrast til principperne for international adfærd og vil få konsekvenser for forholdet mellem Rusland og EU;

7.   opfordrer Kommissionen og alle medlemsstaterne til at bidrage til analyserne af cyber-angrebet på estiske websider og forelægge en undersøgelse, hvoraf det fremgår, hvorledes denne form for angreb og trusler kan tackles på EU-plan, og opfordrer Rusland til at bidrage fuldt ud til disse undersøgelser;

8.   opfordrer den russiske regering til at gå ind i en åben og fordomsfri dialog med de øst- og centraleuropæiske demokratier om det 20. århundredes historie og om forbrydelserne mod menneskeheden, herunder de forbrydelser, der dengang blev begået af den totalitære kommunisme;

9.   glæder sig over, at den estiske præsident, Toomas Hendrik Ilves, har understreget, at folk, der kom til Estland i Sovjettiden og nu lever i Republikken Estland, såvel som deres børn og børnebørn, alle er estiske medborgere, at alle estere har fået deres egen meget smertefulde historiske livserfaring under tre på hinanden følgende besættelsesmagter i løbet af det sidste århundrede, og at der er behov for at kunne se og forstå andres tragedie, samt har mindet alle berørte parter om, at den interne dialog i Estland derfor skal intensiveres, således at der slås bro over eksisterende kløfter mellem de forskellige samfund og skabes nye muligheder for at integrere navnlig russisktalende medborgere;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes og Den russiske Føderations regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 92 E af 20.4.2006, s. 392.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik