Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2011(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0212/2007

Indgivne tekster :

A6-0212/2007

Forhandlinger :

PV 20/06/2007 - 12
CRE 20/06/2007 - 12

Afstemninger :

PV 21/06/2007 - 8.7
CRE 21/06/2007 - 8.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0283

Vedtagne tekster
WORD 97k
Torsdag den 21. juni 2007 - Strasbourg Endelig udgave
Ungdomskriminalitet
P6_TA(2007)0283A6-0212/2007

Europa-Parlamentets beslutning af 21. juni 2007 om ungdomskriminalitet - kvindernes, familiens og samfundets rolle (2007/2011 (INI))

Europa-Parlamentet ,

-   der henviser til FN's konvention om børns rettigheder af 20. november 1989, navnlig artikel 37 og 40,

-   der henviser til De Forenede Nationers standardminimumsregler for retspleje over for mindreårige ("Beijing-reglerne") fra 1985 vedtaget af FN's generalforsamling i dens resolution 40/33 af 29. november 1985,

-   der henviser til De Forenede Nationers retningslinjer for forebyggelse af ungdomskriminalitet ("Riyadh-retningslinjerne") fra 1990 vedtaget af FN's generalforsamling i dens resolution 45/112 af 14. december 1990,

-   der henviser til FN-reglerne om beskyttelse af frihedsberøvede mindreårige vedtaget af FN's Generalforsamling i dens resolution 45/113 af 14. december 1990,

-   der henviser til Europarådets europæiske konvention om udøvelse af børns rettigheder af 25. januar 1996, og navnlig artikel 1 og artikel 3-9 heri,

-   der henviser til Europarådets Ministerkomités anbefaling til medlemsstaterne om nye måder at håndtere ungdomskriminalitet på og om ungdomsretssystemets rolle af 24. september 2003(1) ,

-   der henviser til Europarådets ministerkomités anbefaling om sociale reaktioner på ungdomskriminalitet af 17. september 1987(2) ,

-   der henviser til Europarådets ministerkomités anbefaling om sociale reaktioner på ungdomskriminalitet begået af unge fra indvandrerfamilier af 18. april 1988(3) ,

-   der henviser til EU-traktaten, navnlig artikel 6 heri og bestemmelserne i afsnit VI om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager,

-   der henviser til EF-traktaten, især afsnit XI om socialpolitik, uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom, og navnlig artikel 137,

-   der henviser til Kommissionens rammeprogram for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (Agis), der udløb den 31. december 2006, og Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (4) ,

-   der henviser til sin holdning af 30. november 2006 om Rådets forslag til afgørelse om at tillade Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder at udøve sine aktiviteter på de områder, der er omhandlet i afsnit VI(5) i traktaten om Den Europæiske Union ,

-   der henviser til sin holdning af 22. maj 2007 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et særprogram for perioden 2007-2013 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder og om beskyttelse af ofre og risikogrupper (Daphne III-programmet) som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed(6) ,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Mod en EU-strategi for børns rettigheder (KOM(2006)0367)",

-   der henviser til sin beslutning af 8. juli 1992 om et europæisk charter om børns rettigheder(7) , og navnlig punkt 8.22 og 8.23,

-   der henviser til Rådets afgørelse 2001/427/RIA af 28. maj 2001 om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net(8) ,

-   der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 15. marts 2006 om "Forebyggelse og håndtering af ungdomskriminalitet samt ungdomsretssystemets rolle i EU"(9) ,

-   der henviser til konklusionerne fra den konference, som det britiske formandskab afholdt i Glasgow den 5.-7. september 2005 om emnet "Unge og kriminalitet - et europæisk perspektiv",

-   der henviser til de seneste årsberetninger fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0212/2007),

A.   der henviser til, at ungdomskriminalitet i sagens natur er farligere end voksenkriminalitet, eftersom den berører en særligt sårbar del af befolkningen i den fase, hvor deres personlighed dannes, og udsætter unge for risikoen for social udstødelse og stigmatisering på et meget tidligt stadium,

B.   der henviser til, at uafsluttet eller uregelmæssig skolegang er en af de faktorer, der øger risikoen for ungdomskriminalitet,

C.   der henviser til, at nationale, europæiske og internationale undersøgelser viser, at der har været en alarmerende stigning i ungdomskriminaliteten i de sidste to årtier,

D.   der henviser til, at kriminaliteten blandt de mindreårige giver anledning til bekymring på grund af dens massive karakter, som skyldes, at de unge begynder deres kriminelle løbebane tidligere og tidligere, at antallet af forbrydelser begået af børn under 13 år stiger, og at de mindreåriges handlinger antager en stadig mere brutal karakter,

E.   der henviser til, at den måde, hvorpå statistikkerne for ungdomskriminalitet indsamles og præsenteres i dag, ikke opfylder hverken de reelle behov eller de aktuelle betingelser, hvilket gør det så meget desto mere nødvendigt straks at få tilgang til pålidelige nationale statistikker,

F.   der henviser til, at det er vanskeligt med sikkerhed at kategorisere de årsager, som får en mindreårig til at udvise kriminel adfærd, eftersom den vej, som fører vedkommende til socialt afvigende og i sidste ende kriminel adfærd, i hvert enkelt tilfælde forklares ud fra individuelle og specifikke omstændigheder, som hænger sammen med vedkommendes liv og de centrale holdepunkter, som alle børn og unge udvikler sig omkring, nemlig familie, skole, vennekreds samt på et større plan det samfundsøkonomiske miljø, vedkommende lever i,

G.   der henviser til, at de hovedfaktorer, der bidrager til ungdomskriminalitet, er manglende organisation og kommunikation samt mangel på egnede rollemodeller inden for familien, det at forældrene ofte er fraværende, psykopatologiske problemer som følge af et fysisk og seksuelt misbrug fra familiemedlemmers side, uddannelsessystemernes manglende videreformidling af samfundsværdier, fattigdom, arbejdsløshed, social udstødelse og racisme; der henviser til, at andre faktorer, der har stor betydning, er de unge menneskers stærke tendens til at efterligne andre, når de forsøger at forme deres personlighed, personlighedsforstyrrelser i forbindelse med alkohol- og narkotikamisbrug og mediernes samt visse internetsiders og videospils billede af eksempler på blind, uhæmmet og meningsløs vold,

H.   der henviser til, at en afvigende adfærd hos de unge ikke systematisk skyldes den familiemæssige baggrund,

I.   der henviser til, at de unges øgede indtag af cannabis og andre narkotiske stoffer og/eller alkohol skal sættes i forbindelse med den voksende ungdomskriminalitet,

J.   der henviser til, at indvandrere og især mindreårige indvandrere er langt mere udsat for social kontrol, hvilket kan give det indtryk, at problemer med ungdomskriminalitet hovedsageligt rammer indvandrermiljøer og ikke hele samfundet, en holdning, som ikke blot er fejlagtig, men også farlig for samfundet,

K.   der henviser til, at de to "aktuelle" former for ungdomskriminalitet består i etablering af "ungdomsbander" samt i en skærpelse af volden i skolemiljøet, fænomener, som griber om sig i nogle medlemsstater, og som viser sig at være komplekse såvel at undersøge som at finde eventuelle løsninger på,

L.   der henviser til, at omfanget af fænomener som organiserede bander af voldelige unge har fået nogle medlemsstater til at indlede en debat om behovet for at revidere strafferetten på ungdomsområdet,

M.   der henviser til, at de nærmeste skoleomgivelser og selv skolegårdene, også i de pæne kvarterer, i nogle medlemsstater er blevet lovløse områder (salg af narkotika, vold med eventuel brug af blanke våben, diverse former for beskyttelsespenge, udvikling af farlige lege - f.eks. fænomenet "happy slapping" med offentliggørelse af billeder på internetsider af voldsscener, optaget med mobiltelefoner),

N.   der henviser til, at man i de senere år har iagttaget en gradvis revision af den nationale strafferet på ungdomsområdet, en revision, der bør tage sigte på forebyggende foranstaltninger, retslige og udenretslige foranstaltninger og omskolings- og rehabiliteringsforanstaltninger, herunder om nødvendigt terapi; der understreger, at gennemførelsen i praksis af disse nye foranstaltninger ofte vanskeliggøres på grund af manglen på materiel infrastruktur og egnede, moderne faciliteter og uddannet specialpersonale, begrænsede midler og undertiden manglende vilje hos de involverede eller indbyggede fejl i systemet,

O.   der henviser til, at den bølge af billeder med ekstreme voldsscener og pornografisk materiale, som spredes gennem kommunikationsmidler og audiovisuelle midler som spil, fjernsyn og internet, såvel som mediernes udnyttelse af billedet af kriminelle mindreårige og ofre, ofte nærmer sig et brud på børnenes grundlæggende rettigheder og bidrager til at banalisere volden,

P.   der henviser til de offentliggjorte statistikker i nogle medlemsstater, som fastslår, at 70 - 80 % af de mindreårige, der straffes for deres første lovovertrædelse, ikke begår nye lovovertrædelser,

Q.   der henviser til studier og artikler offentliggjort i nogle medlemsstater, som afdækker det øgede antal tilfælde af vold begået af unge mod deres forældre, samt den følelse af afmagt, som sidstnævnte befinder sig i,

R.   der henviser til, at netværkene for den organiserede kriminalitet undertiden anvender kriminelle unge til deres aktiviteter,

S.   der henviser til, at der blev nedsat en særlig arbejdsgruppe om ungdomskriminalitet under det europæiske kriminalpræventive net, som blev oprettet i 2001, og at denne gruppe er begyndt at foretage en detaljeret komparativ undersøgelse i de 27 medlemsstater som basis for kommende udviklinger i EU-politikken på dette område,

1.   understreger, at ungdomskriminalitet kun kan bekæmpes effektivt ved at vedtage en integreret strategi på nationalt og europæisk plan, hvor man forener tre retningsgivende principper, nemlig forebyggelse, retslige og udenretslige foranstaltninger og social integration af alle unge;

Politikker på nationalt plan

2.   understreger, at det er af afgørende betydning, at alle de berørte parter i samfundet er direkte involveret i planlægningen og gennemførelsen af en integreret national strategi, dvs. staten som central forvaltning, regionale og lokale myndigheder, de ansvarlige for skolesamfundet, familien, ngo'er og særligt ungdomsngo'er, civilsamfundet og alle enkeltpersoner; fastholder, at det er vigtigt at have tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed for at kunne gennemføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomskriminalitet;

3.   understreger, at det er af afgørende betydning at iværksætte en integreret og effektiv politik for skolen, det sociale område, familien og uddannelsesområdet, der bidrager til at videreformidle sociale og samfundsmæssige værdier og til tidlig socialisering af de unge, og at definere en politik til bekæmpelse af social udstødelse; mener, at det desuden er nødvendigt at definere en politik baseret på større økonomisk og social samhørighed med sigte på at udjævne de sociale uligheder og bekæmpe social udelukkelse og fattigdom med særlig fokus på børns fattigdom;

4.   mener, at det er nødvendigt, at familierne, underviserne og samfundet formidler værdier til de unge allerede i en meget tidlig alder;

5.   mener, at forebyggelse af ungdomskriminalitet også kræver offentlige politikker på andre områder herunder bolig-, beskæftigelses-, erhvervsuddannelses-, fritids- og ungdomsudvekslingsområdet;

6.   påpeger, at familier såvel som skoler og samfundet generelt skal samarbejde om at bekæmpe det voksende voldsfænomen blandt de unge;

7.   understreger den særlige rolle, som familien spiller i alle faser af denne kamp imod ungdomskriminalitet, og anmoder medlemsstaterne om at etablere en passende støtte til forældrene; fastslår, at det i visse tilfælde er nødvendigt i højere grad at inddrage og ansvarliggøre disse;

8.   opmuntrer medlemsstaterne til i deres nationale politikker at åbne mulighed for at indføre et års forældreorlov, som giver de familier, der måtte ønske det, mulighed for på denne måde at lægge vægt på den tidligste opdragelse af deres barn, hvilket er af stor betydning for dets følelsesmæssige udvikling;

9.   opfordrer medlemsstaterne til at yde særlig støtte til familier med økonomiske og sociale problemer; understreger, at vedtagelse af foranstaltninger til dækning af basale behov for bolig og mad, garanteret adgang for alle medlemmer af familien og først og fremmest børnene til grunduddannelse og sundhedsydelser samt foranstaltninger til sikring af lige adgang for disse familiers medlemmer til arbejdsmarkedet og sociale, økonomiske og politiske aktiviteter vil bidrage til at sikre et sundt og retfærdigt familiemiljø til fordel for børnenes udvikling og første socialisering;

10.   opfordrer medlemsstaterne til at stille de nødvendige midler til rådighed for at udvide en effektiv støttefunktion i form af psykolog- og socialrådgivning, herunder kontaktpunkter for problemfamilier, som er berørt af ungdomskriminalitet;

11.   understreger den særlige rolle, der tilfalder skolen og skolesamfundet i børn og unges personlighedsudvikling; understreger, at, hvis der mangler de strukturer, som er nødvendige i uddannelsessystemet til at intervenere, støtte og nærme sig eleverne, vil to centrale karakteristika ved dagens skole, nærmere betegnet den kulturelle mangfoldighed og øgede sociale forskelle, kunne føre til voldsfænomener i skolesammenhæng;

12.   opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at udforme de nødvendige retningslinjer til skolemyndighederne for en moderne procedure for konfliktløsning i skolemiljøet ved hjælp af mæglingsinstanser, som elever, forældre, undervisere og relevante lokale myndigheder i fællesskab vil blive tilknyttet;

13.   mener, at det er absolut nødvendigt at tilbyde hensigtsmæssig efteruddannelse til underviserne, således at de er i stand til at håndtere de heterogene klasser, anvende en pædagogik, som ikke er moraliserende, men forebyggende og baseret på solidaritet, og forhindre stigmatisering og marginalisering af såvel kriminelle mindreårige som de af deres elever, der er ofre for dem;

14.   anmoder desuden medlemsstaterne om i deres uddannelsespolitik at indføre tilbud om psykologhjælp og særlig rådgivning til de børn, som har problemer med socialisering, mulighed for lægebehandling i alle uddannelsesinstitutioner, udnævnelse af en socialarbejder, som i hvert enkelt tilfælde tilknyttes et begrænset antal uddannelsesinstitutioner, en kriminalsociolog, en børnepsykiater og eksperter i børnekriminalitet, streng kontrol med elevernes indtag af alkohol og rusmidler, bekæmpelse af enhver form for diskriminering af medlemmer af skolesamfundet, udnævnelse af en lokal mægler, som skal være bindeled mellem skolen og lokalsamfundet, samt samarbejde mellem de forskellige skolesamfund om udarbejdelse og iværksættelse af antivoldsprogrammer;

15.   anmoder medlemsstaterne og de relevante tilsynsmyndigheder på nationalt og regionalt plan om nøje at sørge for, at fællesskabslovgivningen og den nationale lovgivning om programinformation for fjernsynsudsendelser og andre programmer, som kan indeholde særligt voldelige scener eller scener, som frarådes for mindreårige, overholdes fuldstændigt; anmoder desuden medlemsstaterne om i samarbejde med de medieansvarlige at vedtage en "køreplan" til beskyttelse af børns rettigheder og især de kriminelle mindreåriges rettigheder, med forbud mod sendinger, der indeholder ekstreme voldsscener, på bestemte tidspunkter af dagen og mod at afsløre identiteten på de mindreårige, som er involveret i kriminelle handlinger;

16.   anbefaler medlemsstaterne at styrke ungdomsklubbernes rolle som mødested for unge og forbedre deres kvalitet, og understreger, at integrationen af de ungdomskriminelle i disse miljøer vil bidrage til deres socialisering og styrke deres følelse af at tilhøre samfundet;

17.   understreger, at medierne kan spille en anseelig rolle med henblik på at forebygge ungdomskriminalitet ved at tage initiativer til information og oplysning af offentligheden og ved at sende udsendelser af høj kvalitet, som understreger de unges positive bidrag til samfundet samtidig med, at de til gengæld kontrollerer sendinger, der indeholder scener med vold, pornografi eller indtag af rusmidler, det hele på grundlag af aftaler, som indføjes i "køreplanen" til beskyttelse af børns rettigheder;

18.   understreger ligeledes i forbindelse med bekæmpelse af ungdomskriminalitet medlemsstaternes interesse i at udvikle foranstaltninger, som indeholder andre straffemuligheder end frihedsberøvelse, og foranstaltninger af pædagogisk art, som de nationale dommere bredt kunne anvende, f.eks. tilbud om samfundstjeneste, rehabilitering og formidling af kontakt til ofrene og uddannelseskurser afhængigt af lovovertrædelsens omfang, den kriminelles alder, personlighed og modenhed;

19.   opfordrer medlemsstaterne til at vedtage nye og innovative foranstaltninger, som skal give et retsligt svar, såsom direkte inddragelse af den mindreåriges forældre og værger i den strafferetlige procedure - fra sagsanlæg til anvendelse af retsforanstaltninger - suppleret med resocialisering og intensiv psykologhjælp, valg af plejefamilie, som om nødvendigt har ansvar for at uddanne den mindreårige, og støtte i form af rådgivning og information til forældre, lærere og elever ved mindreåriges voldelige adfærd i skolemiljøet;

20.   påpeger, at den retlige procedures forløb og varighed, valg af foranstaltninger samt efterfølgende gennemførelse heraf på ungdomskriminalitetsområdet skal styres af princippet om barnets tarv og overholdelse af retsplejeloven i de enkelte medlemsstater; understreger i den forbindelse, at der udelukkende må træffes fængslingsforanstaltninger som en sidste udvej, samt at foranstaltningerne skal gennemføres i institutioner, som er tilpasset ungdomskriminelle;

21.   anmoder medlemsstaterne om inden for rammerne af en integreret indsats imod kriminalitet blandt mindreårige at afsætte særlige og selvstændige budgetmidler med henblik på vedtagelsen af forebyggende foranstaltninger mod ungdomskriminalitet, flere midler til programmerne for unges integration i samfundet og på arbejdsmarkedet og forhøjede ressourcer til opjustering og modernisering af plejeinstitutionerne for de kriminelle mindreårige på centralt og regionalt hold samt specialuddannelse og efteruddannelse af alle involverede faggrupper og ansvarshavende;

Mod en europæisk rammestrategi

22.   opfordrer kraftigt medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen straks at udarbejde og vedtage en række minimumsstandarder og retningslinjer for ungdomskriminalitet, som er fælles for alle medlemsstaterne, så man fokuserer på tre grundsøjler, for det første forebyggelse, for det andet retslige og udenretslige foranstaltninger og for det tredje rehabilitering, integration og reintegration i samfundet ud fra de principper, der er fastlagt på internationalt plan i Beijing-reglerne og Riyadh-retningslinjerne, FN's konvention om børns rettigheder samt i andre internationale konventioner på dette område;

23.   mener, at målsætningen med en fælles europæisk tilgang bør være at opstille modeller for en udenretslig indsats for at tackle og håndtere ungdomskriminalitet, mens brugen af frihedsberøvelse og straf bør være sidste udvej og udelukkende anvendes, når det vurderes at være absolut nødvendigt;

24.   vurderer, at det er absolut nødvendigt at integrere og inddrage de unge i alle spørgsmål og beslutninger, som vedrører dem, hvis man ønsker at definere fælles løsninger, som skal krones med succes; mener, at det er grunden til, at man, på stadier, hvor børnedomstolenes bisiddere intervenerer, skal sørge for, at disse ikke blot har erfaring med uddannelse af de unge, men at de også har modtaget undervisning, som gør dem bevidste om problemet med vold og unge mennesker;

25.   opfordrer Kommissionen til at fastlægge specifikke kriterier for alle medlemsstaterne med hensyn til indsamlingen af nationale statistikker for at sikre, at de er sammenlignelige og således kan bruges ved planlægningen af en vifte af foranstaltninger på europæisk plan; opfordrer medlemsstaterne til at tage aktivt del i Kommissionens arbejde ved at formidle og indhente information fra alle de kompetente nationale, regionale og lokale myndigheder, foreninger, ngo'er og andre civilsamfundsorganisationer, der arbejder på dette område;

26.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes nationale og lokale myndigheder til at lade sig inspirere af bedste praksis blandt medlemsstaterne, der inddrager hele samfundet og omfatter positive foranstaltninger og en indsats fra forældregrupper og ngo'er i skolerne og lokalsamfundets indbyggere, såvel som at udlede resultatet af medlemsstaternes erfaringer med samarbejdsaftaler mellem politimyndigheder, uddannelsesinstitutioner, lokale myndigheder og socialforsorgen på lokalt plan, idet de respekterer reglen om fælles hemmelighed, samt nationale strategier og nationale støtteprogrammer for unge; opfordrer medlemsstaterne til at lade sig inspirere af bedste praksis blandt medlemsstaterne for at bekæmpe den foruroligende udvikling i mindreåriges indtag af narkotiske stoffer og den dertil knyttede kriminalitet, og de bedste løsninger i tilfælde af et problematisk forbrug, især i forbindelse med medicinsk behandling;

27.   glæder sig over de nationale initiativer med positive foranstaltninger for integration i lighed med "fritidspædagogerne", som nu opererer i regioner som Rioja i Spanien;

28.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at begynde med at drage nytte af de eksisterende europæiske midler og programmer ved at integrere foranstaltninger heri til bekæmpelse af kriminalitet blandt mindreårige og til forebyggelse af fænomenet, samt om at sikre en normal reintegration af de kriminelle og ofrene i samfundet; henleder i den forbindelse opmærksomheden på:

   - særprogrammet "Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet" (2007-2013), som hovedsageligt fokuserer på forebyggelse af kriminalitet og beskyttelse af ofrene,
   - særprogrammet "Strafferet" (2007-2013) til fremme af det strafferetlige samarbejde på grundlag af gensidig anerkendelse og tillid, styrkede kontakter og informationsudveksling mellem de kompetente statslige myndigheder,
   - programmet Daphne III om bekæmpelse af vold mod børn og unge,
   - programmet "Unge i aktion" (2007-2013), der som en af sine væsentligste prioriteter har støtte til de unge, som har færrest muligheder eller er opvokset i et mindre begunstiget miljø,
   - initiativerne i Den Europæiske Socialfond og programmet Equal, der handler om at styrke den sociale integration og bekæmpe diskrimination og om at lette adgangen til arbejdsmarkedet for de dårligst stillede,
   - initiativprogrammet Urbact under EU, som fokuserer på udveksling af bedste praksis mellem de europæiske byer med henblik på et mere bæredygtigt miljø for indbyggerne og indeholder foranstaltninger til etablering af et sikrere bymiljø for de unge samt til social integration for de dårligst stillede unge, centreret om de unges socialisering og medindflydelse,
   - mellemstatslige initiativprogrammer som "Let bind safe net for children and youth at risk", der fokuserer på foranstaltninger for børn og unge, som er udsat for fare eller social udstødelse, og som partnere fra det størst mulige antal medlemsstater kan og bør deltage i,
   - den europæiske hotline for forsvundne børn, som ofrene for ungdomskriminalitet befinder sig iblandt;

29.   understreger med udgangspunkt i de specifikke målsætninger i EU-strategien for børns rettigheder, jf. Kommissionens ovennævnte meddelelse, behovet for et tæt samarbejde og oprettelse af netværk mellem alle retlige myndigheder og politimyndigheder på nationalt plan og fællesskabsplan i forbindelse med undersøgelse og løsning af sager med forsvundne børn, der er ofre for ungdomskriminalitet;

30.   understreger, at et element i at forebygge og bekæmpe mindreåriges kriminalitet består i at udarbejde en kommunikationspolitik, som gør det muligt at oplyse offentligheden om problemerne, fjerne volden fra medierne og støtte de audiovisuelle medier, hvis programlægning ikke udelukkende fokuserer på voldelige programmer; anmoder derfor om, at der fastlægges europæiske standarder til begrænsning af udsendelser med vold såvel i audiovisuelle medier som i den skrevne presse;

31.   understreger, at direktiv 89/552/EØF(10) om "fjernsyn uden grænser" indeholder konkrete grænser for visning af voldelige billeder og mere generelt af billeder, som frarådes i opdragelsen af børn, hvilket er en passende foranstaltning til forebyggelse af vold begået af og mod mindreårige; anmoder Kommissionen om at træffe yderligere foranstaltninger i denne retning ved at udvide forpligtelserne til også at omfatte mobiltelefonibranchen og internettet, hvilket bør være grundlæggende politiske prioriteter inden for rammerne af ovennævnte meddelelse fra Kommissionen om børns rettigheder;

32.   glæder sig over den europæiske ramme for selvregulering af europæiske virksomheder, som er trådt i kraft til fordel for sikrere brug af mobiltelefoner for børn og unge, og understreger, at Kommissionen derfor bør stille konkrete og bindende forslag på europæisk plan om information og bevidstgørelse om sikker brug af internettet og mobiltelefoner;

33.   anmoder Kommissionen om at støtte oprettelsen af et europæisk frikaldsnummer for børn og unge med problemer, eftersom disse frikaldsnumre kan bidrage i betydelig grad til at forebygge ungdomskriminalitet;

34.   opfordrer Kommissionen til, så snart de nødvendige undersøgelser på europæisk plan er blevet afsluttet, at foreslå et integreret EU-rammeprogram med forebyggende EU-foranstaltninger og støtte til ngo-initiativer og tværnationalt samarbejde samt finansiering af pilotprogrammer på regionalt og lokalt plan, der bygger på bedste nationale praksis og skal forsøge at udbrede denne praksis i hele Europa, men også at dække sociale og pædagogiske infrastrukturbehov;

35.   understreger, at der er to hovedretningslinjer for Fællesskabets indsats, som hurtigst muligt bør overvejes:

   - finansiering af forebyggende foranstaltninger under de eksisterende EU-programmer og oprettelsen af en ny budgetpost for integrerede aktioner og netværk til bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
   - offentliggørelsen af en undersøgelse og derefter en meddelelse fra Kommissionen om problemets omfang i Europa og passende forberedelser, via et net af nationale eksperter, til udarbejdelsen af et integreret rammeprogram for bekæmpelse af ungdomskriminalitet;

36.   opfordrer Kommissionen til i denne sammenhæng at udarbejde et program for samfinansierede foranstaltninger, der skal omfatte:

   - undersøgelse af bedste praksis med hensyn til forebyggelse og effektive og nyskabende løsninger baseret på en flerstrenget strategi,
   - målinger og analyser af den mulige langsigtede effektivitet af de nyligt udviklede systemer til behandling af unge kriminelle, f.eks. genoprettende retsforanstaltninger,
   - udveksling af bedste praksis på internationalt, nationalt og lokalt plan i betragtning af de meget positive erfaringer, som er indhentet gennem Daphne-programmet mod vold, der kan opstilles som eksempel på "bedste praksis" via sine utallige effektive projekter mod vold;
   - sikring af, at disse tjenester og praksis fokuserer på børns og unges overordnede interesser og beskyttelsen af deres rettigheder og på, at de lærer deres pligter at kende, og at de skal overholde loven;
   - udvikling af en europæisk model for beskyttelse af unge mennesker, som fokuserer på tre grundsøjler, forebyggelse, retslige og udenretslige foranstaltninger og reintegration i samfundet, samt på at fremme værdier som respekt og lighed samt fremme bevidstheden om den enkeltes rettigheder og forpligtelser,
   - udarbejdelse af uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer for unge for at lette deres integration i samfundet og indførelse af reelt lige muligheder gennem livslang læring for alle; en effektiv uddannelse for alle og fra første færd og gennemførelse af Barcelona-målsætningerne er en betingelse for enhver form for effektiv forebyggelse af vold; støtte til de eksisterende initiativer på området, som ledes af ungdomsorganisationerne;
   - tilrettelæggelse af et koordineret videreuddannelsesprogram for nationale ombudsmænd, politistyrker og medlemmer af de kompetente nationale retsorganer og tilsynsmyndigheder,
   - etablering af et netværk mellem relevante lokale og regionale myndigheder, ungdomsorganisationerne og uddannelsesinstitutionerne;

37.   opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forberedelsen af det europæiske observationsorgan for ungdomskriminalitet og det hertil knyttede rammeprogram straks at foreslå følgende foranstaltninger for at fremme og formidle erfaringer og knowhow:

   - en fælles undersøgelse og formidling af de nationale politikkers resultater,
   - tilrettelæggelse af konferencer og platforme (forummer) med deltagelse af nationale eksperter,
   - fremme af kommunikation og informationsudveksling mellem de kompetente myndigheder og samfundets aktører via internettet og oprettelsen af et særligt websted for sådanne spørgsmål,
   - oprettelsen af et internationalt ekspertisecenter;

o
o   o

38.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

(1) Rec(2003)20.
(2) Rec(87)20.
(3) Rec(88)6.
(4) EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1.
(5) Vedtagne tekster P6_TA(2006)0510.
(6) Vedtagne tekster P6_TA(2007)0188.
(7) EFT C 241 af 21.9.1992, s. 67.
(8) EFT L 153 af 8.6.2001, s. 1.
(9) EUT C 110 af 9.5.2006, s. 75.
(10) EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23.

Seneste opdatering: 26. februar 2008Juridisk meddelelse