Europa-Parlamentets beslutning af 26. september 2007 om den politiske prioritering i bekæmpelsen af ulovlig indvandring af statsborgere fra tredjelande (2006/2250(INI))
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens meddelelse om den politiske prioritering i bekæmpelsen af ulovlig indvandring af statsborgere fra tredjelande (KOM(2006)0402),
- der henviser til Kommissionens meddelelse om en politikplan for lovlig migration (KOM(2005)0669) og sin beslutning af 26. september 2007(1) om dette emne,
- der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 13. februar 2007: "Politikplan for lovlig migration, bekæmpelse af illegal indvandring, det europæiske migrationsnetværks fremtid"(2),
- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 4. og 5. november 2004, herunder Haag-programmet(3),
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: "Den samlede migrationsstrategi efter det første år: Mod en europæisk helhedspolitik for migration" (KOM(2006)0735),
- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 15. og 16. december 2005: "Samlet migrationsstrategi: Prioriterede aktioner med fokus på Afrika og Middelhavsområdet", som gentaget i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 14. og 15. december 2006,
- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 21. og 22. juni 2007 samt regeringskonferencens mandat inden for retlige og indre anliggender,
- der henviser til sin beslutning af 9. juni 2005 om forbindelserne mellem lovlig og ulovlig indvandring og integration af indvandrere(4),
- der henviser til sin beslutning af 28. september 2006 om EU's fælles indvandringspolitik(5), hvori det beklager, at "Den Europæiske Union syv år efter vedtagelsen af Tampere-programmet endnu ikke har nogen sammenhængende indvandringspolitik",
- der henviser til sin beslutning af 15. februar 2007 om flygtninge fra Irak(6),
- der henviser til Rådets beslutning 2006/688/EF af 5. oktober 2006 om etablering af en mekanisme for gensidig informering om medlemsstaternes foranstaltninger på asyl- og indvandringsområdet(7),
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse(8),
- der henviser til resultaterne af ministerkonferencen mellem EU og Afrika om migration og udvikling, som fandt sted i Rabat den 10. og 11. juli 2006,
- der henviser til den fælles Afrika-EU-erklæring om migration og udvikling, som blev vedtaget under ministerkonferencen mellem EU og Afrika, der fandt sted i Tripoli den 22. og 23. november 2006,
- der henviser til EU-handlingsplanen med henblik på at forebygge og bekæmpe menneskehandel, som blev vedtaget af Rådet den 1. og 2. december 2005,
- der henviser til sin henstilling af 16. november 2006(9) til Rådet om bekæmpelse af menneskehandel - en integreret strategi og forslag til en handlingsplan,
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om anvendelse af den samlede migrationsstrategi på de østlige og sydøstlige regioner, der grænser op til Den Europæiske Union (KOM(2007)0247),
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om cirkulær migration og mobilitetspartnerskaber mellem Den Europæiske Union og tredjelande (KOM(2007)0248),
- der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (KOM(2007)0249),
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold(10),
- der henviser til Amsterdam-traktaten, som tildeler Fællesskabet beføjelser og ansvar inden for områderne indvandring og asyl, og til EF-traktatens artikel 63,
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget (A6-0323/2007),
A. der henviser til, at migration er et hastigt voksende globalt fænomen, som således også påvirker Den Europæiske Union,
B. der henviser til, at ifølge skøn, som i øvrigt ikke er særlig samstemmende, varierer antallet af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU fra 4,5 til 8 millioner personer; der henviser til, at det er vigtigt at forbedre kvaliteten af og sammenhængen i de tilgængelige statistiske oplysninger,
C. der henviser til, at migrationens omfang overstiger medlemsstaternes evne til at håndtere den individuelt, og at der derfor er behov for en samlet og sammenhængende indvandringsstrategi på europæisk plan; der henviser til, at manglen på en passende løsning på tilstrømningen af ulovlige indvandrere til EU's grænser anskueliggør dels den utilstrækkelige solidaritet mellem medlemsstaterne, dels den manglende koordinering af politikkerne til trods for vedtagne erklæringer og indgåede forpligtelser,
D. der henviser til, at en fælles indvandringspolitik i EU kræver, at medlemsstaterne indbyrdes overholder principperne om solidaritet, ansvarsdeling, gensidig tillid og gennemsigtighed,
E. der henviser til, at indvandringspolitikken skal være en helhedspolitik og således tage hensyn til en række aspekter, navnlig bekæmpelsen af ulovlig indvandring og menneskehandel, den nødvendige forbedring og koordinering af de lovlige indvandringskanaler, årsagerne til udvandringen fra tredjelandene (push-faktorer som underudvikling, fattigdom, krig, diktatoriske regimer, utilstrækkelige statslige institutioner, konsekvenserne af klimaændringer og miljøkatastrofer osv.), EU's tiltrækningskraft (pull-faktorer som levestandard, demokrati, fred, beskæftigelsesmuligheder, herunder muligheder for ulovlig beskæftigelse osv.), medlemsstaternes demografiske og økonomiske behov, sammenhængen mellem de iværksatte tiltag på lokalt, nationalt og europæisk plan, spørgsmålene om integration og blanding af kulturer, overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, navnlig asylretten og princippet om non-refoulement, samt bekæmpelsen af racisme og fremmedhad,
F. der henviser til, at bekæmpelsen af menneskehandel er et prioriteret mål for EU, navnlig med henblik på at reducere handlen med de mest sårbare personer som kvinder og børn samt at optrevle de netværk og mafiaer, som drager fordel af handlen,
G. der henviser til, at mange mennesker i en ulovlig situation oprindelig er rejst lovligt ind i Den Europæiske Union, men efterfølgende ikke længere opfylder indrejsekravene,
H. der henviser til, at ulovlig og lovlig indvandring hænger tæt sammen, og at kampen mod ulovlig indvandring er afgørende for etableringen af en politik for lovlig indvandring,
I. der henviser til, at øget adgang til lovlig indvandring ville mindske antallet af ulovlige indvandrere,
J. der henviser til, at visse regeringers modvilje mod at anerkende omfanget af behovet for en vandrende arbejdsstyrke kan sætte arbejdsgiverne i en vanskelig situation, når de forsøger at opfylde forretningsmæssige behov inden for de retlige krav vedrørende dokumentation,
K. der henviser til, at EU's og medlemsstaternes samarbejde på området med oprindelses- og transitlandene er altafgørende, og at der skal føres en effektiv og praktisk politik for fælles udvikling med henblik på på et tidligt tidspunkt i tredjelande at tage fat om de grundlæggende årsager til indvandring,
L. der henviser til, at såvel årsagerne til indvandringen som indvandringens positive aspekter (navnlig for økonomien og demografien og for den kulturelle berigelse af vores samfund) i meget høj grad mangler i den offentlige debat, som i stedet fokuserer på de vanskeligheder og problemer, som indvandringen kan skabe,
M. der henviser til, at indvandring inden for få årtier er blevet et centralt emne i den offentlige debat i hele Den Europæiske Union, et politisk meget følsomt emne, som let kan udnyttes til demagogiske og populistiske formål, og henviser til, at alle politikere og medierepræsentanter bør være opmærksomme på, at det er vigtigt at benytte en korrekt sprogbrug om dette spørgsmål,
Generel tilgang
1. bifalder Kommissionens strategi, som kommer til at spille en væsentlig rolle ved at fremme en mere sammenhængende og effektiv indsats fra medlemsstaternes side;
2. glæder sig over ovennævnte initiativ om anvendelse af den samlede migrationsstrategi på de østlige og sydøstlige regioner, der grænser op til Den Europæiske Union; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at der tildeles tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til korrekt gennemførelse af den samlede migrationsstrategi;
3. bifalder de institutionelle konsekvenser af udkastet til reformtraktat, som udarbejdet i overensstemmelse med regeringskonferencens mandat, særlig udvidelsen af reglerne om den fælles beslutningsprocedure og kvalificeret flertal til at omfatte alle former for indvandringspolitik, præciseringen af EU's beføjelser vedrørende visumpolitik og grænsekontrol, udvidelsen af EU's beføjelser vedrørende asyl samt udvidelsen af EU's beføjelser vedrørende lovlig og ulovlig indvandring;
4. mener, at indsamling og harmonisering af statistiske data om migration er en grundlæggende nødvendighed; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til sammen med Eurostat at afhjælpe manglen på sammenhængende og pålidelige data med støtte fra det europæiske migrationsnetværk (EMN) og internationale organisationer som OECD; glæder sig over vedtagelsen af ovennævnte forordning (EF) nr. 862/2007; opfordrer alle medlemsstater til at udarbejde statistikker, som stemmer overens med de harmoniserede definitioner og give alle de oplysninger, der er nødvendige med henblik på fortolkning af de udarbejdede statistikker;
5. mener, at indvandring er en europæisk og international udfordring, som kræver en løsning på europæisk og globalt niveau; mener, at det er EU som helhed, der skal give sig selv muligheden for at udnytte det økonomiske, demografiske og sociale potentiale, som indvandringen kunne udgøre for vores samfund;
6. mener, at det er uhensigtsmæssigt at behandle migrationsstrømme som en nødsituation, eftersom der i årevis har været tale om et permanent fænomen, der altså kræver en mellemlang og langsigtet strategi;
7. mener, at EU som led i indvandringspolitikken skal gennemføre sammenhængende tiltag såvel inden for som uden for sine grænser (den dobbelte, interne og eksterne dimension);
8. understreger, at konflikter i hele verden med en international dimension udløser en tilstrømning af indvandrere;
9. forventer, at Kommissionen fremlægger en undersøgelse af klimaændringernes konsekvenser for migrationsstrømmene udarbejdet i samarbejde med FN;
10. understreger, at transportørernes og hjemlandenes myndigheders ansvar samt skærpelsen af de strafferetlige sanktioner mod smuglernetværkene og bekæmpelsen af ulovligt arbejde og menneskehandel samt identificering af administrativ korruption udgør en vigtig del af bekæmpelsen af ulovlig indvandring, hvilket også skal baseres på et avanceret niveau for politisamarbejde og retligt samarbejde;
11. understreger udviklingssamarbejdets betydning for at kunne sætte ind over for de dybereliggende årsager til migrationsstrømmene og konstaterer, at udviklingssamarbejdet er et supplerende instrument og ikke et alternativ til EU's integrations- og migrationspolitik;
12. henviser til, at EU's nabolande i Middelhavsområdet og navnlig de østlige nabolande modtager hovedparten af de indvandrere, der ønsker at rejse til Europa; mener, at det er afgørende at beskytte disse indvandreres grundlæggende menneskerettigheder med særlig vægt på uledsagede mindreåriges rettigheder; understreger nødvendigheden af, at EU udbygger sit samarbejde om migrationsstyring med alle partnerlande i Middelhavsområdet og støtter deres bekæmpelse af ulovlig indvandring; påpeger, at det er vigtigt at styrke forbindelserne mellem de afrikanske lande nord og syd for Sahara og med de asiatiske oprindelseslande;
13. minder om, at ulovlige indvandrere ikke må sidestilles med kriminelle; konstaterer, at mange af dem sætter deres liv på spil for at komme til Europa og søge frihed eller midler til underhold; mener, at det er politikernes ansvar at iværksætte en sammenhængende og effektiv politik til bekæmpelse af ulovlig indvandring under hensyntagen til de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger og individets grundlæggende rettigheder og samtidig at minde borgerne om den lovlige indvandrings bidrag til den økonomiske vækst og Europas demografi;
14. understreger, at enhver foranstaltning til bekæmpelse af ulovlig indvandring og til kontrol af de ydre grænser skal respektere de eksisterende garantier og individets grundlæggende rettigheder på linje med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), navnlig hvad angår asylretten og retten til non-refoulement;
15. understreger, at de midlertidige modtagelsescentre for ulovlige indvandrere både inden for og uden for EU skal fungere på et grundlag, der tilgodeser beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, og at der må foregå en udveksling af bedste praksis, særlig hvad angår indkvartering, skoleforhold og adgang til sundhedspleje, økonomiske midler og retsstatsprincipper mellem alle de berørte niveauer og organisationer, herunder lokale og nationale myndigheder, EU-institutioner og ngo'er;
16. er chokeret over de umenneskelige forhold i visse tilbageholdelsescentre for indvandrere og asylansøgere, som Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har besøgt;
17. fastholder sin klare modstand over for idéen om at oprette modtagelses- eller interneringscentre for ulovlige indvandrere eller asylansøgere uden for Unionens grænser og inden for indvandrernes oprindelsesområder;
18. noterer sig Kommissionens revision af forordning (EF) 343/2003 ("Dublin II"); minder om, at der er behov for at revidere denne forordning, og at denne revision ligeledes bør omhandle forordningens grundprincip, som er, at den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, er første indrejseland, hvilket lægger en uforholdsmæssig og ubærlig byrde på visse medlemsstater;
19. understreger, at der skal træffes særlige forholdsregler for kvinder og børn, især uledsagede mindreårige, og for personer med alvorlige helbredsproblemer og handicappede, som har brug for hjælp og tilpassede beskyttelsesforanstaltninger, navnlig når det drejer sig om tilbagesendelsesforanstaltninger;
20. opfordrer til, at medlemsstaterne sikrer indvandrere en høj grad af sundhedsbeskyttelse i deres indvandringspolitikker ved at stille forebyggende pleje og lægebehandling til rådighed;
21. opfordrer til et styrket samarbejde mellem regionale og lokale myndigheder og mellem arbejdsmarkedets parter med henblik på udveksling af bedste praksis navnlig vedrørende bolig, skolegang og adgang til sundhedsydelser;
22. understreger behovet for i højere grad at rette opmærksomheden mod det sprog, der anvendes til at beskrive ulovlig indvandring, for at forbedre opfattelsen i samfundet; mener, at der skal gøres en indsats inden for uddannelse og de oplysninger, som medierne giver, for at videregive Unionens grundlæggende værdier som tolerance, solidaritet, gensidig respekt og behovet for at bekæmpe forskelsbehandling og fremmedhad;
Kommissionens prioriteter Samarbejde med tredjelande
23. mener, at indvandringsspørgsmålets multidimensionelle karakter kræver et tæt samarbejde med samtlige berørte tredjelande; mener, at ministerkonferencerne i Rabat og i Tripoli i 2006 og FN's globale migrationsforum (Bruxelles - juli 2007), hvor Parlamentet var repræsenteret, markerede indledningen til denne nødvendige debat mellem oprindelses- og transitlandene og de europæiske lande, der er mål for indvandringen, og at denne dialog skal kunne danne grundlag for et reelt partnerskab, der er baseret på fælles udvikling; mener, at partnerskabet, hvad angår ulovlig indvandring, skal sigte mod at indføre eller forbedre forvaltningen af tilbagetagelsesaftaler;
24. anfører, som et eksempel på god praksis, at visse medlemsstater har indgået samarbejdsaftaler om indvandring med flere afrikanske lande i erkendelse af forholdet mellem migration og udvikling; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme samarbejdet og fortsætte udviklingen af denne form for programmer;
25. opfordrer Kommissionen og Rådet til fortsat at udvikle regionale beskyttelsesprogrammer i samarbejde med hjem- og transitlandene og til at orientere Parlamentet om de hidtidige erfaringer med iværksatte pilotprojekter; bifalder iværksættelsen af et EU-program for migration og udvikling i Afrika med et foreløbigt budget på 40 mio. EUR, der har til formål at skabe nye arbejdspladser i Afrika, og anmoder Kommissionen om at tilvejebringe flere oplysninger om de praktiske forhold; bifalder i den forbindelse den samarbejdsaftale, der med støtte fra Spanien og Frankrig er indgået mellem Kommissionen og Mali med henblik på at åbne det første informations- og administrationskontor for indvandrere, der etableres med støtte fra dette program;
26. opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at udvide de informationskilder, der er til rådighed i oprindelseslandene, vedrørende mulighederne for lovlig indvandring i EU og de dertil knyttede betingelser;
27. opfordrer Unionen, AVS-regeringerne og regeringerne i andre oprindelseslande til at implementere og gennemføre politikker, som har til formål bedst muligt at udnytte den positive virkning af pengeoverførsler ved at sikre, at de passerer gennem officielle overførselssystemer og således får et større omfang og foregår hurtigere, med færre omkostninger og ad bedre kanaler; mener, at det er vigtigt at inddrage indvandrere i udviklingen af deres oprindelseslande;
28. anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan anvendelsen af mikrokreditter kan støttes og udvikles på passende vis;
29. opfordrer EU til at føre en sammenhængende udenrigspolitik, der navnlig sikrer foreneligheden og overensstemmelsen med målene i den fælles handelspolitik og i den fælles udviklingspolitik; mener, at det bør overvejes at udarbejde en "EU-udviklingsplan for Afrika", hvori finansiel støtte og handelsaftaler forbindes med demokrati, udvikling i menneskerettigheder og migration med henblik på at give mennesker et alternativ til at forlade deres oprindelsesland;
30. opfordrer til en prioritering af spørgsmål vedrørende ulovlig indvandring i EU's forbindelser med tredjelande, særlig ulovlige indvandreres oprindelseslande og/eller transitlande;
31. opfordrer Kommissionen til at fremsende en årlig situationsrapport til Parlamentet om de midler, der anvendes til bekæmpelse af ulovlig indvandring, og om gældende lovgivning, dens gennemførelse i medlemsstaterne og den lovgivning, som er under forberedelse;
32. minder om, at der bør lægges særlig vægt på at implementere artikel 13 i Cotonou-aftalen, hvad angår både tilbagetagelse og en udbygning af dialogprocedurerne inden for aftalens rammer; understreger, at der er behov for at støtte en kapacitetsopbygning i oprindelses- og transitlandene til styring af indvandringen med henblik på at styrke de institutioner og instrumenter, der er til rådighed til kontrolformål (offentlig forvaltning og retlige rammer, videreuddannelse, grænseberedskab, sikkerhedsvagthold til bekæmpelse af menneskehandel osv.); påpeger, at AVS-stater efter anmodning fra en EU-medlemsstat er forpligtede til at indvilge i tilbagesendelse og tilbagetagelse af egne statsborgere, når disse ulovligt opholder sig på en EU-medlemsstats territorium; minder om, at oprindelses- og transitlandene må påtage sig deres ansvar og opfylde deres forpligtelser, hvad angår kontrol med ulovlig indvandring, og at der er behov for oplysningskampagner om de tilknyttede risici, EU-medlemsstaternes tilbagesendelsespolitikker og de eksisterende aftaler om lovlig indvandring og de muligheder, som de indebærer;
33. mener, at støtte fra Den Europæiske Union, som tredjelande har anmodet om med henblik på at bekæmpe netværk af smuglere af ulovlige indvandrere, der er aktive på deres eget område, bør være afhængig af de pågældende landes samarbejde og de tiltag, de gør på dette område;
Sikkerhed og integreret forvaltning af de ydre grænser
34. understreger grænsekontrollens betydning for bekæmpelse af ulovlig indvandring; bekræfter på ny, at grænsekontrollen skal ske dels gennem ansvarsdeling og solidaritet mellem medlemsstaterne, dels under menneskeværdige modtagelsesforhold, og under fuld overholdelse af asylretten og reglerne om international beskyttelse, herunder bl.a. princippet om non-refoulement;
35. mener, at Frontex skal have adgang til de nødvendige ressourcer til sin virksomhed, således som det understreges i artikel 7 i forordning (EF) nr. 2007/2004 (forvaltning af teknisk udstyr); beklager dybt, at visse medlemsstater har undladt at stå ved deres løfter om at yde logistisk og menneskelig støtte til agenturets operationer; mener, at den centrale fortegnelse over det tekniske udstyr, der er til rådighed, altså den såkaldte "redskabskasse" (Centralised Record of Available Technical Equipment eller CRATE), kun giver mening, hvis medlemsstaterne opfylder deres løfter med hensyn til teknisk udstyr; opfordrer Frontex til at indgå arbejdsaftaler med de europæiske nabolande og andre tredjelande;
36. bifalder vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold på grundlag af et princip om solidaritet mellem medlemsstaterne; noterer sig, at dette lovgivningsinitiativ om hurtige grænseindsatshold for første gang har gjort solidaritetsprincippet obligatorisk på indvandringsområdet snarere end blot at lade dette princip være frivilligt; opfordrer Kommissionen til at forelægge et nyt forslag til retsakt, der sikrer, at solidaritetsprincippet ligeledes bliver obligatorisk i forbindelse med medlemsstaternes tilsagn til CRATE; minder om, at hver enkelt medlemsstat er forpligtet til at sikre tilstedeværelsen af en reserve af kvalificeret personale, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at åbne mulighed for oprettelse af egentlige europæiske hurtige grænseindsatshold;
37. opfordrer medlemsstaterne til at etablere permanente fælles overvågningspatruljer, der arbejder hele året og koordineres af Frontex, i alle højrisikoområder og navnlig ved søgrænserne;
38. opfordrer Rådet til at træffe foranstaltninger med henblik på hurtigt at etablere et europæisk patruljenetværk og gennemføre et europæisk overvågningssystem for de sydlige søgrænser;
39. mener, at det bør indføjes i mandatet for Frontex og de hurtige grænseindsatshold ved EU's søgrænser, at de har til opgave at redde indvandrere og asylansøgere, som befinder sig i nødsituationer eller i livsfare;
40. minder alle medlemsstater og alle tredjelande om, at de er forpligtede til at overholde folkeretten og folkeretlige forpligtelser vedrørende eftersøgning og redning af personer til søs; mener, at medlemsstaterne har et fælles ansvar for at redde liv til søs; noterer sig det forslag, som Malta har fremsat i Rådet (retlige og indre anliggender), om en aftale mellem EU's medlemsstater, hvorefter ulovlige indvandrere, der reddes til søs af et EU-registreret fartøj i et tredjelands eftersøgnings- og redningsregion, hvor det pågældende tredjeland afviser at påtage sig sit ansvar, fordeles mellem EU's medlemsstater på en rent forholdsmæssig måde og i overensstemmelse med et på forhånd godkendt system;
41. mener, at sydlige medlemsstater ved Unionens ydre grænser, navnlig mindre medlemsstater som Malta og Cypern, i lyset af strømmen af indvandrere fra det afrikanske kontinent mod Europa i øjeblikket står over for en uforholdsmæssig stor byrde, som kræver stærkere foranstaltninger vedrørende fælles forvaltning af Unionens ydre grænser;
42. anmoder Kommissionen om inden for rammerne af ENP at udbygge de konkrete foranstaltninger, der er rettet mod at yde teknisk og finansiel støtte til nabolande vedrørende sikring af såvel deres grænser til EU som deres andre grænser;
43. anbefaler, at der satses på at anvende teknologi til grænsekontrol, systematisk at anvende visuminformationssystemet og fremtidig at gennemføre et system til automatisk registrering af afgange og ankomster;
Sikre rejse- og identitetsdokumenter
44. understreger behovet for at fremme spørgsmålet om sikre identitetsdokumenter i oprindelseslandene med henblik på at lette identificering af ulovlige indvandrere, der rejser ind i Den Europæiske Union;
45. glæder sig over aftalen mellem Parlamentet og Rådet om visuminformationssystemet, som vil fremme en effektiv gennemførelse af Fællesskabets visumpolitik og bør hjælpe med at styrke bekæmpelsen af ulovlig indvandring;
46. minder om, at udviklingen af biometriske værktøjer med henblik på at øge dokumentsikkerheden og -autenticiteten er en afgørende forudsætnng for at bekæmpe svig, ulovlig indvandring og menneskehandel og gøre det lettere for bona fide-rejsende at krydse grænsen, og at denne udvikling skal finde sted på grundlag af et princip om persondatabeskyttelse i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF, hvad angår aktiviteter under første søjle; forventer vedrørende aktiviteter under tredje søjle, at der vedtages en specifik rammeafgørelse, og støtter i denne forbindelse den indsats, som det tyske formandskab for Rådet gjorde;
47. bekræfter på ny, at uden en passende persondatabeskyttelse kan indførelsen af et automatiseret ind- og udrejsesystem for EU's territorium ikke komme i betragtning; mener, at et sådant system ville fremme verificeringen af status for tredjelandsstatsborgere, der rejser ind i Den Europæiske Union, og ville forbedre medlemsstaternes mulighed for at kontrollere, om tredjelandsstatsborgere har overskredet deres tilladte opholdsperiode;
Bekæmpelse af menneskehandel
48. er overbevist om, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod bekæmpelsen af menneskehandel og mod dem, der er ofre for denne handel, navnlig sårbare personer som kvinder og børn, ved at gøre kampen mod menneskehandlerne til en prioritet for EU; glæder sig over Kommissionens handlingsplan om emnet og understreger, at der i denne plan bør tages højde for behovet for at samarbejde med oprindelses- og transitlande;
49. understreger, at bekæmpelse af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, er en EU-prioritet, hvilket gør det nødvendigt at afsætte tilstrækkelige finansielle ressourcer til denne aktivitet;
50. minder om, at det er på tide at fastlægge nogle synlige og troværdige mål, såsom en halvering af antallet af personer, der bliver ofre for menneskehandel, i løbet af de kommende ti år; mener dog, at det overordnede mål naturligvis må være, at denne form for forbrydelse snarest udryddes fuldstændigt;
51. er bekendt med, at talrige kvinder, der er blevet ofre for menneskehandel, opholder sig i Unionen som ulovlige indvandrere, for de flestes vedkommende uden adgang til juridisk eller social beskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til disse menneskers situation og i overensstemmelse med deres nationale ret forbedre deres vilkår eller bistå dem med at vende hjem;
52. understreger, at det skal undgås, at ofrene for menneskehandel forfølges, eller at deres interesser skades;
53. minder om, at ulovlig indvandring omfatter overførsel af store beløb til mafiaer, som kontrollerer ringene af menneskehandlere og fremmer korruption, svindel og udnyttelse af indvandreres arbejdskraft, og at dette udgør en hindring ved bekæmpelsen af ulovlig indvandring;
54. er dybt chokeret over den organisatoriske formåen hos kriminelle netværk, der arrangerer bådoverfarter fra Afrika til Europa, og over Europas manglende evne til at forhindre disse overfarter; bemærker, at de både, der sejler til Europa, er af samme størrelse, normalt befordrer tredive personer, har samme farve, har samme motor og har mad, drikkevarer og andre forsyninger om bord, som er af samme mærke og navn, alt sammen faktorer, som i høj grad viser, at kriminalitet indtil videre har været mere effektiv end fælles handling fra Europas side; er overbevist om, at dette kyniske netværk er ansvarligt for hundredvis af personers død til søs; opfordrer Kommissionen og Rådet til at øge bestræbelserne på at bekæmpe menneskehandel;
55. opfordrer institutionerne, medlemsstaterne og Europol til at sætte gang i iværksættelsen af handlingsprogrammet på mellemlang sigt til bekæmpelse af menneskehandel med fokus på menneskehandlerne, menneskesmuglerne og mafiaerne;
56. tager hensyn til Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder(11), og EU's plan for bedste praksis, standarder og procedurer i forbindelse med bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel(12), som blev vedtaget i december 2005, og bifalder den ovennævnte fælles Afrika-EU-erklæring om migration og udvikling;
57. minder om det vigtige bidrag fra Ekspertgruppen vedrørende Menneskehandel, som blev nedsat af Kommissionen i 2003, med hensyn til overvågning og politikhenstillinger, og forventer, at dette arbejde videreføres,
Legaliseringsspørgsmålet
58. minder om, at mange medlemsstater har gennemført eller har bebudet legaliseringer, og at sådanne beslutninger efter gældende ret henhører under medlemsstaternes skønsbeføjelse, men meget ofte giver et signal om, at der mangler passende foranstaltninger til at behandle et fænomen, som er en del af samfundslivet i de fleste medlemsstater; mener, at en massiv legalisering af ulovlige indvandrere bør være en engangsforeteelse, eftersom en sådan foranstaltning ikke løser de egentlige underliggende problemer;
59. er opmærksom på, at en ændring af indvandringspolitikken i en medlemsstat kan påvirke migrationsstrømmene og udviklingen i andre medlemsstater; mener, at medlemsstaterne i overensstemmelse med principperne om loyalt samarbejde og gensidig solidaritet bør anvende et fælles informationssystem (vedrørende nationale foranstaltninger inden for migration og asyl, der kan påvirke andre medlemsstater eller EU som helhed), og noterer sig, at et sådant system er begyndt at blive indført i 2007 med henblik på udveksling af oplysninger og erfaringer om bedste praksis, hvilket fremgår af de seneste samlinger i Rådet (retlige og indre anliggender);
Takling af en vigtig pull-faktor: ulovlig beskæftigelse
60. glæder sig over Kommissionens ovennævnte forslag til direktiv om sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, og noterer sig, at dette forslag fortrinsvis opererer med administrative sanktioner, udelukkelse fra offentlige kontrakter og, i de værste tilfælde, strafferetlige sanktioner;
61. opfordrer Unionen og medlemsstaterne til at træffe målrettede foranstaltninger for at bekæmpe ulovlig beskæftigelse af indvandrere ved at aktivere en række sanktioner over for arbejdsgiverne, optrappe inspektioner på arbejdspladserne på grundlag af de menneskelige og materielle ressourcer, som er nødvendige for at bekæmpe ulovlige ansættelser, og fremme foranstaltninger til beskyttelse af indvandrere;
62. understreger, at foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse ikke alene omfatter en økonomisk og en social, men også en psykologisk dimension, idet disse foranstaltninger - ved at eliminere nogle af de faktorer, der gør Europa attraktiv (muligheden for at finde arbejde, selv under forhold, der er i fuldstændig modstrid med grundlæggende rettigheder) - søger at reducere incitamentet til at udvandre til EU og samtidig bidrager til at indskrænke undergrundsøkonomien;
63. mener, at foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse har været alt for længe om at blive vedtaget, i betragtning af at det drejer sig om en af de væsentligste pull-faktorer for ulovlig indvandring og en katalysator for udnyttelse;
64. opfordrer indtrængende Rådet til i sine forskellige kompetente sammensætninger at øge koordineringsindsatsen i drøftelserne om nævnte forslag til direktiv;
65. opfordrer medlemsstaterne til konsekvent at håndhæve deres nationale retsregler om sort arbejde, som snart skal bringes på linje med det kommende direktiv;
66. mener, at medlemsstaterne skal gøre en indsats for at efterforske ulovlig beskæftigelse, særlig i de sektorer, hvor indvandrere er beskæftiget; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe denne udnyttelse an på en målrettet måde; noterer sig, at et element i dette arbejde kunne være oplysningskampagner med adresse til arbejdsgivere og arbejdstagere for at henlede opmærksomheden på de negative konsekvenser, som sort beskæftigelse kan have for de nationale socialsikringsordninger, de offentlige finanser, fair konkurrence, økonomiske resultater og arbejdstagerne selv; minder om, at det er vigtigt at inddrage repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i denne proces;
Tilbagesendelsespolitik
67. minder om oprindelses- og transitlandenes ansvar i forbindelse med tilbagetagelse og støtter en europæisk tilbagesendelsespolitik, som både er effektiv og respekterer individets værdighed og fysiske integritet i overensstemmelse med EMRK og Genève-konventionen;
68. ser gerne, at direktivforslaget om tilbagesendelse vedtages under det portugisiske formandskab, eftersom det er nødvendigt at fastsætte regler og betingelser for tilbagesendelsespolitikken på europæisk niveau; understreger betydningen af en effektiv tilbagesendelsespolitik som en af de faktorer, som kan hindre ulovlig indvandring;
69. anmoder Kommissionen om at foretage en evaluering af tilbagesendelsespolitikken (de gældende aftalers effektivitet i alle medlemsstater, analyse af årsagerne til forsinkelserne i forhandlingerne om partnerskabsaftaler med de relevante tredjelande, praksis i oprindelses- og transitlande, praktisk implementering af tilbagetagelsesaftaler, herunder aftalernes forenelighed med grundlæggende rettigheder);
70. opfordrer Rådet og Kommissionen til i forbindelse med tilbagetagelse af ulovlige indvandrere at udarbejde europæiske aftaler med de berørte tredjelande;
Bedre informationsudveksling med de eksisterende midler
71. opfordrer samtlige berørte aktører til at styrke deres informationsudveksling og til, når det er nødvendigt, at informere Frontex og Europol; mener, at samarbejdet mellem immigrationsforbindelsesofficerer bør være en prioritet; mener, at Parlamentet regelmæssigt bør informeres om udviklingen og resultaterne inden for ICONet;
Transportvirksomhedernes ansvar
72. mener, at det er nødvendigt at evaluere de foranstaltninger, der er truffet på området, navnlig gennemførelsen af direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985(13) og det forum, som blev oprettet i 2001 og består af repræsentanter for medlemsstaterne, transportsektoren og de humanitære organisationer;
73. opfordrer Kommissionen og Rådet til at deltage i en årlig debat i Parlamentet om EU's indvandringspolitik; anmoder Kommissionen om i den forbindelse at fremlægge en komplet resultattavle for indvandringssituationen i Europa indeholdende især udtømmende statistiske data;
74. opfordrer sit kompetente udvalg til at opretholde en tæt og regelmæssig dialog med de tilsvarende udvalg i de nationale parlamenter, som er ansvarlige for spørgsmål med tilknytning til indvandring, og til at fortsætte sit samarbejde med Europarådets Parlamentariske Forsamlings udvalg om migration, flygtninge og demografi;
75. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, til medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til FN's flygtningehøjkommissær og Den Internationale Organisation for Migration.