Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2144(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0481/2007

Indgivne tekster :

A6-0481/2007

Forhandlinger :

PV 14/01/2008 - 15
CRE 14/01/2008 - 15

Afstemninger :

PV 15/01/2008 - 10.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0008

Vedtagne tekster
PDF 140kWORD 61k
Tirsdag den 15. januar 2008 - Strasbourg
Skattemæssig behandling af underskud
P6_TA(2008)0008A6-0481/2007

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2008 om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer (2007/2144(INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer (KOM(2006)0824),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om skatte- og toldpolitikkens bidrag til Lissabon-strategien (KOM(2005)0532),

-   der henviser til EF-Domstolens relevante retspraksis, navnlig sag C-250/95, Futura Participations SA og Singer mod Administration des Contributions(1), C-141/99, AMID mod Belgische Staat(2), forenede sager C-397/98 og C-410/98, Metallgesellschaft Ltd. m.fl. mod Commisioners of Inland Revenue og HM Attorney General(3), C-446/03, Marks & Spencer plc mod David Halsey (HM Inspector of Taxes) (skatteinspektør)(4) og C-231/05, Oy AA(5),

-   der henviser til Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne(6),

-   der henviser til sin beslutning af 13. december 2005 om beskatning af virksomheder i Den Europæiske Union: et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag(7),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om gennemførelse af Fællesskabets program for øget vækst og beskæftigelse og forbedret konkurrenceevne for EU's virksomheder: yderligere fremskridt i 2006 og næste skridt hen imod et forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) (KOM(2007)0223),

-   der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om det indre marked - tackling af barrierer og ineffektivitet ved hjælp af bedre gennemførelse og håndhævelse(8),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0481/2007),

A.   der henviser til, at medlemsstaternes nationale skattesystemer i stigende grad bliver nødt til at tage hensyn til økonomiens globalisering og til bestemmelserne og udviklingen på det indre marked med henblik på gennemførelse af Lissabon-strategiens mål for vækst og konkurrenceevne,

B.   der henviser til, at økonomiens globalisering har øget skattekonkurrencen på en måde, der har medført et drastisk fald i den gennemsnitlige virksomhedsbeskatning i de industrialiserede lande i de sidste 30 år,

C.   der henviser til, at reduceringen af skattesatser er blevet mere tydelig siden den seneste udvidelse af EU, og at der er en klar tendens i medlemsstaterne til at etablere specifikke skatteordninger navnlig med henblik på at tiltrække mobile virksomheder,

D.   der henviser til, at 27 forskellige skattesystemer i EU udgør en hindring for et velfungerende indre marked, medfører betydelige ekstraudgifter for den grænseoverskridende handel og virksomheder i form af administrations- og overholdelsesudgifter, svækker virksomheders omstrukturering og fører til dobbeltbeskatning,

E.   der henviser til, at reduktion af overholdelsesudgifter som følge af forskellige nationale selskabsskattelove, gennemsigtighed i bestemmelserne, fjernelse af skattehindringer, der skader grænseoverskridende aktiviteter, og etablering af lige vilkår for EU-virksomheder, der opererer på det indre marked, kan føre til økonomiske fordele i hele EU i form af et dynamisk erhvervsklima,

F.   der henviser til, at en passende skattekoordination i EU, som ikke har til formål at harmonisere skattesatser, kan bidrage til, at man kan undgå konkurrenceforvridning og kan medføre fordele, der i vidt omfang kan blive fordelt mellem virksomheder, deres ansatte, forbrugere, medlemsstater og borgere,

G.   der henviser til, at opfyldelsen af Lissabon-strategiens mål forudsætter en øget koordinering af medlemsstaternes skattepolitikker,

H.   der henviser til, at medlemsstaterne traditionelt har forsøgt at koordinere deres skatteordninger ved hjælp af et omfattende net af bilaterale dobbeltbeskatningsaftaler, som ikke fuldt ud omfatter spørgsmål som f.eks. grænseoverskridende underskudsudligning; der henviser til, at den bilaterale tilgang inden for EU er mindre effektiv og fører til mindre sammenhæng end en multilateral og samordnet tilgang; der henviser til, at en fælles EU-tilgang med et konsolideret selskabsskattegrundlag – såsom FKSSG-forslaget – er den mest hensigtsmæssige løsning for den grænseoverskridende udligning af underskud og overskud inden for det indre marked, og at dette vil medføre større gennemsigtighed, flere investeringer og øget konkurrenceevne,

I.   der henviser til, at medlemsstaterne anvender forskellige regler om tildeling af skattelettelser for underskud i filialer, datterselskaber og koncerners enheder, der medfører en forvridning af erhvervslivets beslutninger og investeringspolitikker på det indre marked med konsekvenser for de behørige langsigtede industristrategier og skatteindtægter,

J.   der henviser til, at praktisk taget alle skattesystemer i EU behandler overskud og underskud asymmetrisk, med andre ord at overskud beskattes i det skatteår, hvor det indtjenes, hvorimod skatteværdien af et underskud ikke refunderes automatisk til virksomheden på det tidspunkt, underskuddet opstår; der henviser til, at EF-Domstolens seneste retspraksis ikke behørigt analyserer denne tidsfaktor og dens betydning for at øge de grænseoverskridende investeringer i EU;

K.   der henviser til, at gennemførelsen af en grænseoverskridende skattelettelsesordning for underskud i visse medlemsstater ville være ensbetydende med at give afkald på indtægter fra selskabsskat uden visse retlige garantier,

L.   der henviser til, at der automatisk vil blive taget hensyn til nationale filialers underskud i moderselskabets nettoresultat, men at situationen er mindre klar for underskud i udenlandske filialer såvel som indenlandske og udenlandske dele af en koncern,

M.   der henviser til, at manglende grænseoverskridende underskudsudligning udgør en hindring for at komme ind på nogle markeder og fremmer etablering i store medlemsstater, hvor hjemmemarkedet er tilstrækkeligt stort til at kunne absorbere eventuelle underskud,

N.   der henviser til, at ovennævnte situation bringer små og mellemstore virksomheder i en ufordelagtig situation, idet de har færre muligheder for at gennemføre grænseoverskridende investeringer bl.a. på grund af usikkerhed om udligning af underskud og ofte har tab ved opstart,

1.   udtrykker dyb bekymring over den negative virkning, som de forskellige ordninger, der anvendes i medlemsstaterne ved grænseoverskridende underskud, har på det indre marked;

2.   bemærker, at foranstaltninger, som begrænser etableringsfriheden, er i modstrid med EF-traktatens artikel 43, og dermed bør fjernelsen af dem være det centrale element i den målrettede indsats; minder om, at forskellige skatteordninger for virksomheder skaber hindringer for at komme ind på de enkelte nationale markeder og for et velfungerende indre marked, forvrider konkurrencen og forhindrer opretholdelse af lige vilkår for virksomheder i EU og dermed fortjener at være genstand for denne form for opmærksomhed;

3.   mener, at målrettede foranstaltninger på EU-plan for skattefradrag ved grænseoverskridende underskud kunne medføre større fordele for det indre marked;

4.   støtter Kommissionens meddelelse om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer som et vigtigt skridt til at rette op på denne situation og kræver en passende koordinering mellem medlemsstaters tidsplaner og løsninger;

5.   understreger, at alle målrettede foranstaltninger til at indføre grænseoverskridende underskudsudligning bør fastsættes og gennemføres på grundlag af en multilateral, fælles tilgang og koordinerede foranstaltninger fra medlemsstaternes side for at sikre en sammenhængende udvikling af det indre marked; minder om, at disse målrettede foranstaltninger udgør en midlertidig løsning indtil FKSSG vedtages; mener, at FKSSG udgør en vidtrækkende langsigtet løsning for de skattemæssige hindringer i forbindelse med grænseoverskridende udligning af underskud og overskud samt afregningspriser og grænseoverskridende fusioner og overtagelser og omstruktureringer og vil medvirke til etableringen af et indre marked med loyal konkurrence;

6.   påpeger, at nogle medlemsstater anvender forskellige fremgangsmåder med henblik på at standse dobbeltbeskatning enten ved at kreditere den skat, der er betalt udlandet (kreditmetoden), eller ved at fritage udenlandsk indkomst fra skattegrundlaget (eksemptionsmetoden); påpeger, at det kun er nogle af de medlemsstater, der anvender eksemptionsmetoden, der ikke giver mulighed for udligning af underskud i udenlandske filialer;

7.   henleder opmærksomheden på, at der i de tilfælde, hvor underskud i faste driftssteder ikke kan modregnes i overskud i et hovedsæde, er en forskelligartet behandling i forhold til en rent national situation, og at dette dermed udgør en hindring for etableringsfriheden;

8.   mener, at foranstaltninger til fordel for koncerner, der driver virksomhed i flere medlemsstater, bør prioriteres, idet at det især er disse grupper, der lider under forskelsbehandling, hvad angår grænseoverskridende underskud, og ikke koncerner, der kun driver virksomhed i én medlemsstat;

9.   mener, at forvridningerne som følge af forskellene mellem de nationale ordninger især stiller de små og mellemstore virksomheder ringere end deres eventuelle konkurrenter, og anmoder derfor Kommissionen om at træffe specifikke foranstaltninger på dette område;

10.   minder om, at der findes få generelle ordninger for underskudsudligning mellem datterselskaber og moderselskaber (koncerner) på tværs af grænserne, og at der derfor i en koncern ikke automatisk tages hensyn til underskud på samme måde som i en virksomhed;

11.   påpeger, at hovedparten af medlemsstaterne giver mulighed for udligning af indenlandske underskud for koncerner og dermed faktisk behandler dem som én enhed, men at få gør det i forbindelse med grænseoverskridende situationer; minder om, at manglende grænseoverskridende udligning for koncerner kan forvride investeringsbeslutninger både med hensyn til deres placering og juridiske form (filialer eller datterselskaber);

12.   erkender, at det er vanskeligt blot at udvide de nationale ordninger til grænseoverskridende situationer, da skattegrundlaget er forskelligt;

13.   opfordrer til, at den relevante grænseoverskridende underskudsudligning anerkendes, selv om det bør bemærkes, at det er nødvendigt at foretage en mere tilbundsgående gennemarbejdelse af ordningen for grænseoverskridende underskudsudligning; foreslår, at det besluttes, om grænseoverskridende underskudsudligning skal begrænses til datterselskaber i forhold til moderselskaber eller omvendt, og at der derfor gennemføres en grundig аnalyse af ordningens budgetmæssige virkninger, som indebærer, at overskud i datterselskaber kan modregnes i moderselskabers underskud;

14.   betragter Domstolens dom i Marks & Spencer-sagen som en anerkendelse af medlemsstaternes ret til at bevare deres skattesystemer, navnlig med hensyn til farerne for skatteunddragelse;

15.   bemærker, at Domstolens dom i sagen Oy AA viser, at de forskellige skattesystemer behandler underskud forskelligt, og at det dermed er uklart, hvorvidt underskuddene kan konsolideres i alle grænseoverskridende situationer i en koncern, selv når tabene er endelige og dermed fører til en uhensigtsmæssig situation, som det fremgik af Marks & Spencer-sagen;

16.   mener, at koncerner så vidt som muligt bør behandles på samme måde, uanset om de er etableret i én eller flere medlemsstater; understreger, at dobbeltbeskatning af moderselskaber i situationer med grænseoverskridende underskud i udenlandske datterselskaber bør undgås, at beskatningsbeføjelserne bør fordeles rimeligt mellem medlemsstaterne, at underskud ikke kan udlignes to gange, og at skatteunddragelse må forebygges;

17.   mener, at det ville være hensigtsmæssigt at indlede en debat om definitionen af koncerner og deres karakteristika i EU ved at tage hensyn til fælles europæiske institutioner som f.eks. "det europæiske aktieselskab" og "det europæiske andelsselskab", uden at formålet dog skal være at begrænse muligheden for grænseoverskridende underskudsudligning til sådanne institutioner;

18.   gentager betydningen af at definere begrebet "koncern" med henblik på at forhindre, at virksomheder udnytter systemet og fordeler overskud og underskud over forskellige medlemsstater; mener, at det med henblik på at definere en koncern er hensigtsmæssigt at fastslå, om virksomheden har særligt kritiske egenskaber, som er fastsat i direktiv 94/45/EF om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne;

19.   glæder sig over de tre muligheder, som foreslås i Kommissionens meddelelse om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer; støtter de målrettede foranstaltninger, som vil gøre det muligt effektivt og straks at udligne underskud i udenlandske datterselskaber (årligt og ikke kun inden afvikling, hvilket var tilfældet i Marks & Spencer-sagen), som vil blive genbeskattet, når datterselskabet på ny giver overskud ved en tilsvarende yderligere beskatning af moderselskabet;

20.   anbefaler, at det overvejes, om det er hensigtsmæssigt at etablere et automatisk informationsudvekslingssystem, der svarer til momsinformationsudvekslingssystemet, således at disse forslag kan gennemføres på en sådan måde, at man forhindrer skatteunddragelse, og således at en medlemsstat kan kontrollere, om datterselskaber i andre medlemsstater opgiver negative skattegrundlag;

21.   opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at undersøge mulighederne for at lade virksomheder benytte et konsolideret selskabsskattegrundlag for deres aktiviteter i EU;

22.   bemærker, at det er yderst vigtigt at gennemføre en grundig analyse af, i hvor høj grad den foreslåede ordning for grænseoverskridende underskudsudligning kan fremme små og mellemstore virksomheders grænseoverskridende aktiviteter;

23.   betoner, at enkelte medlemsstaters målrettede foranstaltninger vedrørende skattemæssig udligning af underskud i grænseoverskridende situationer ikke alene vil kunne løse det problem med konkurrenceforvridning og høje overholdelsesomkostninger for EU-virksomheder, der driver virksomhed i det indre marked, som følger af opretholdelsen af 27 forskellige skattesystemer;

24.   understreger behovet for, at medlemsstaterne træffer koordinerede foranstaltninger, når de indfører målrettede foranstaltninger for udligning af grænseoverskridende underskud inden for en virksomhed eller en koncern; minder om behovet for mere koordinering af skattemæssige spørgsmål mellem medlemsstaterne og opfordrer Kommissionen til at spille en proaktiv rolle;

25.   støtter Kommissionens bestræbelser på at etablere et paneuropæisk og ensartet FKSSG; bemærker, at FKSSG vil føre til øget gennemsigtighed og effektivitet ved at gøre det muligt for virksomheder at drive virksomhed i udlandet efter de samme regler som i hjemlandet, skabe lige vilkår og øge europæiske virksomheders konkurrenceevne, øge den grænseoverskridende handel og investeringer og således sikre de rette betingelser for at fuldt udbytte af det indre marked, hvad angår investering og vækst, såvel som betydeligt reducere de administrative udgifter samt overholdelsesomkostningerne og muligheden for skatteunddragelse og svig;

26.   minder om, at FKSSG indebærer fælles regler for skattegrundlaget og ikke på nogen måde indvirker på medlemsstaternes frihed til fortsat at fastsætte deres egne skattesatser;

27.   glæder sig over Kommissionens plan om at indføre FKSSG også inden for rammerne af forstærket samarbejde; påpeger dog, at dette er den næstbedste løsning, da fordelene i form af gennemsigtighed og lavere administrative udgifter delvist kan blive udvandet som følge af manglen på en omfattende EU-ordning;

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Sml. 1997 I, s. 2471.
(2) Sml. 2000 I, s. 11619.
(3) Sml. 2001 I, s. 1727.
(4) Sml. 2005 I, s. 10837.
(5) Dom af 18. juli 2007.
(6) EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64.
(7) EUT C 286 E af 23.11.2006, s. 229.
(8) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0367.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik