Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2146(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0518/2007

Indgivne tekster :

A6-0518/2007

Forhandlinger :

PV 15/01/2008 - 5
CRE 15/01/2008 - 5

Afstemninger :

PV 15/01/2008 - 10.2
CRE 15/01/2008 - 10.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0009

Vedtagne tekster
PDF 122kWORD 97k
Tirsdag den 15. januar 2008 - Strasbourg Endelig udgave
Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
P6_TA(2008)0009A6-0518/2007

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2008 om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012 (2007/2146 (INI))

Europa-Parlamentet ,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen om "Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012" (KOM(2007)0062) samt til Kommissionens ledsagende arbejdsdokumenter (SEK(2007)0214), (SEK(2007)0215) og (SEK(2007)0216),

-   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 2, 136, 137, 138, 139, 140, 143 og 152,

-   der henviser til Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder(1) , særlig artikel 27, 31 og 32,

-   der henviser til ILO-konventioner og -henstillinger om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen,

-   der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(2) (rammedirektiv) og til dets særdirektiver,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet(3) ,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse(4) ,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 8. og 9. marts 2007,

-   der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2002 om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006(5) ,

-   der henviser til sin beslutning af 24. februar 2005 om fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen(6) ,

-   der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner, der overføres gennem blod ved stik af kanyler (7) ,

-   der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde for alle(8) ,

-   der henviser til sin beslutning af 13. november 2007 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø(9) ,

-   der henviser til sin erklæring af 29. marts 2007 om hepatitis C (10) ,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0518/2007),

A.   der henviser til, at der en positiv forbindelse mellem kvaliteten af sundheds- og sikkerhedsstandarder på arbejdspladsen og de økonomiske resultater, der kommer til udtryk i de samlede resultater, fraværshyppigheden, personaleomsætningen, arbejdstagernes motivation, styrket virksomhedsimage og produktiviteten,

B.   der henviser til, at de mest konkurrencedygtige økonomier har de bedste resultater for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og at et højt beskyttelsesniveau for sundhed og sikkerhed har en positiv virkning på offentlige finanser i form af besparelser på de sociale sikringsordninger og højere produktivitet; der henviser til, at beskyttelsen af sikkerhed og sundhed ikke kun bidrager til produktiviteten og arbejdernes velfærd, men også giver sig udslag i besparelser for økonomien og samfundet som helhed,

C.   der henviser til, at det er nødvendigt at forske mere i de langsigtede virkninger af en række arbejdsaktiviteter på sundheden for at øge beskyttelsen af arbejdstagerne, da nogle sygdomme først viser sig flere år efter, at den aktivitet, der forårsagede dem, blev udført,

D.   der henviser til, at det er bekymrende, at nedbringelsen af antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme ikke er ligeligt fordelt, da bestemte kategorier af arbejdstagere (f.eks. indvandrere, arbejdstagere med usikre kontrakter, kvinder, unge og ældre arbejdstagere), bestemte virksomheder (især små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og mikrovirksomheder), bestemte erhvervssektorer (navnlig byggeri, fiskeri, landbrug og transport) og bestemte medlemsstater fortsat ligger meget højere end EU-gennemsnittet for arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

E.   der henviser til, at arbejdsmiljøforanstaltninger bestandig bør være en del af forretningskulturen, og at denne kultur bør kobles sammen med livslang læring for arbejdstagere og ledere,

F.   der henviser til, at en konsekvent indførelse af en arbejdsmiljøbeskyttelseskultur i virksomhederne kan bidrage til, at arbejdsmiljøprocedurerne iværksættes på en ubureaukratisk måde og derfor sikrer en effektiv arbejdsmiljøbeskyttelse,

G.   der henviser til, at hvileperioder er af afgørende betydning for en høj beskyttelsesstandard for arbejdstageres sundhed og sikkerhed,

H.   der henviser til, at ILO anslår, at ca. 167 000 mennesker i EU døde af en arbejdsulykke eller en arbejdsrelateret sygdom i 2006, og at det i Kommissionens meddelelse om højere kvalitet og produktivitet i arbejdet anslås, at der hvert år er 300 000 arbejdstagere, som lider af en permanent invaliditet af varierende grad,

I.   der henviser til, at en egentlig arbejdsmiljøstrategi bør bygge på den rette sammensætning af instrumenter: tilstrækkelig bevidsthed hos alle, målrettet almen og erhvervsfaglig uddannelse, tilstrækkelige forebyggende foranstaltninger og kampagner, arbejdsmarkedsdialog og inddragelse af arbejdstagerne, tilstrækkelig lovgivning og gennemførelse heraf, særlig opmærksomhed rettet mod bestemte grupper, erhvervssektorer og virksomhedstyper, effektivt tilsyn og effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner,

J.   der henviser til, at aldrende arbejdstagere skal bevare deres helbred, arbejdsevne og beskæftigelsesegnethed så længe som muligt, og at der bør træffes foranstaltninger herefter,

K.   der henviser til, at tilsyn spiller en vigtig rolle for håndhævelsen af den bestående lovgivning og derfor for forebyggelsen af udnyttelse på arbejdspladsen, hvorved tilsynet bidrager til at fremme opfattelsen af, hvad anstændigt arbejde er; der henviser til, at inspektørerne skal støttes ved hjælp af et tættere samarbejde og en bedre informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder,

L.   der henviser til, at risikovurdering på virksomhedsplan ikke kan betragtes som en engangsforeteelse, men skal udføres regelmæssigt og tilpasses nye omstændigheder og/eller risici; der henviser til, at manglende eller utilstrækkelig udførelse af risikovurderinger er ulovligt og en af hovedårsagerne til arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

M.   der henviser til, at der ikke findes tilgængelige statistikker over de negative virkninger af brande på arbejdsmiljøet,

N.   der henviser til, at arbejdstagere inden for sundhedssektoren er i fare for at blive smittet med over 20 livstruende vira, herunder hepatitis B, hepatitis C og hiv/aids,

O.   der henviser til, at et af Lissabon-strategiens mål for 2010 er at nå en samlet beskæftigelsesgrad på 70 %, 60 % for kvinder og 50 % for ældre arbejdstagere, og til at arbejdstagere med kroniske sygdomme eller langvarig sygdom ofte ikke vender tilbage til arbejdet, selv om de er vurderet egnet til det, og at de, der vender tilbage, ofte står over for flere forskellige former for forskelsbehandling, som f.eks. nedgang i indtægt, og der henviser til, at dette især gælder for kræftpatienter, idet de seneste undersøgelser viser, at en femtedel af tidligere brystkræftpatienter ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet, selv om de ville være i stand til det,

P.   der henviser til, at flere kvinder end mænd er ansat på det "sorte" arbejdsmarked uden forsikring, og at dette uundgåeligt har betydelige følger for de sundheds- og sikkerhedsvilkår, som de er beskæftiget under,

Q.   der henviser til, at kvinder og mænd ikke udgør en homogen gruppe, hvorfor strategier og foranstaltninger til forbedring af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen specifikt bør tilpasses de enkelte arbejdspladser og tage hensyn til, at nogle faktorer kan have en anderledes indvirkning på kvinder end på mænd,

1.   glæder sig over Kommissionens ambitiøse mål om at reducere arbejdsulykker med gennemsnitligt 25 % i hele EU; anerkender, at tallet kan svinge fra land til land på grund af forskellige udgangspunkter, men mener, at det stadig er vigtigt med klare og målrettede foranstaltninger, en tidsplan og økonomiske forpligtelser, som efterfølgende kan evalueres og vurderes; opfordrer Kommissionen i mangel af sådanne til at forpligte sig til at rapportere til Parlamentet midtvejs i strategiperioden om fremskridtene i strategien 2007-2012;

2.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til uligheder ikke alene mellem medlemsstaterne indbyrdes, men også inden for de enkelte medlemsstater, og til at være villige til at mindske disse;

3.   noterer sig Kommissionens forslag om at anvende ikke-bindende instrumenter, hvor det ikke er muligt eller ønskeligt med bindende lovgivning, så medlemsstaterne kan få frihed til at finde løsninger, som giver de bedste arbejdsmiljøresultater i netop deres tilfælde;

4.   glæder sig over Kommissionens større vægt på forenkling af lovgivningen og nedbringelse af de administrative byrder, men påpeger, at forenkling dels giver borgerne flere fordele, dels hjælper både arbejdsgivere og arbejdstagere, så de kan fokusere på den praktiske styring af arbejdsmiljøet for at sikre bedre resultater; mener, at det er af afgørende betydning at en sådan forenkling på ingen måde underminerer beskyttelsesniveauet for arbejdstagere;

5.   opfordrer Kommissionen til i sin strategi at prioritere de erhverv og/eller sektorer, som rummer særlige risici såsom metalforarbejdning, byggeri, elektricitet eller skovbrug;

6.   opfordrer Kommissionen til at inddrage Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao nærmere i denne proces, og navnlig bede det udarbejde en vurdering af, hvilke brancher der har den højeste risiko for arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og hvordan de effektivt kan imødegås;

7.   mener, at det er fremragende, at Kommissionen lægger stor vægt på at hjælpe SMV'er med at opfylde deres sundheds- og sikkerhedsforpligtelser og støtter fuldt ud dens strategi;

8.   beklager, at Kommissionen ikke i sin meddelelse har fastsat mål for begrænsningen af erhvervssygdomme, men forstår, at det er vanskeligt at måle erhvervssygdomme; opfordrer derfor Kommissionen til at se nærmere på anvendelsen og gennemførelsen af eksisterende statistiske procedurer til korrekt identificering og måling af erhvervssygdomme, herunder navnlig arbejdsbetinget kræft, med henblik på at opstille mål for bekæmpelsen af disse; foreslår, at Kommissionen overvejer at ændre henstilling 2003/670/EF om den europæiske liste over erhvervssygdomme(11) til et direktiv;

9.   understreger nødvendigheden af at integrere kønsaspektet, når der tages fat på spørgsmål vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og bifalder Kommissionens initiativ om at opfordre til, at der udarbejdes entydige metoder til gennemførelse af konsekvensanalyser inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, hvad angår kønsspecificitet; kritiserer dog Kommissionen for, at den i sin meddelelse og i sin konsekvensanalyse ikke tager tilstrækkeligt hensyn til integrering af kønsaspektet;

10.   opfordrer Kommissionen til at vurdere tilgængeligheden af kønsopdelte statistikker om arbejdsrelaterede dødelige og ikke-dødelige sygdomme på fællesskabsplan;

11.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre eksisterende direktiver om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på en mere kønsbevidst måde og til at vurdere den kønsmæssige indvirkning, som disse direktiver har;

12.   understreger, at revalidering og reintegrering af arbejdstagere efter sygdom eller en arbejdsulykke er afgørende, og glæder sig over, at der i de nationale strategier opfordres til at lægge særlig vægt på revalidering og reintegrering, og at det er vigtigt, at regeringerne i deres arbejdsmiljøstrategier sikrer pligten til jobbevarelse (gennem uddannelse, omfordeling af opgaver osv.) for personer, som har været ude for fysisk eller psykisk sygdom i deres arbejdsliv;

13.   opfordrer Kommissionen til at indsamle flere tal og data om arbejdstagere med kroniske sygdomme og analysere deres arbejdsvilkår og udfærdige et charter for beskyttelsen af kræftpatienters og kronisk syges rettigheder på arbejdspladsen med henblik på at kræve, at virksomhederne gør det muligt for patienterne at fortsætte i beskæftigelse under behandlingen og vende tilbage til arbejdsmarkedet, efter at den er afsluttet;

14.   er dybt bekymret over den alt for høje ulykkesprocent blandt lavt kvalificerede ansatte med et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, som i en række medlemsstater er mindst dobbelt så høj som for andre ansatte, men erkender samtidig, at der er en forbindelse mellem disse arbejdstagerkategorier og deres beskæftigelse i højrisikoerhverv såsom byggebranchen; påpeger, at Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, fastsætter som generel regel, at arbejdstagere med et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold(12) har samme ret til sundhed på arbejdspladsen som andre arbejdstagere, men at der i direktivet ikke fastsættes særlige instrumenter til gennemførelse af dette princip i praksis; opfordrer Kommissionen til hurtigt at afhjælpe disse mangler;

15.   noterer også det stigende antal atypiske ansættelseskontrakter, og understreger, at de heri indeholdte betingelser ikke må medføre sundheds- og sikkerhedsrisici for ansatte og kontrahenter;

16.   kræver foranstaltninger, der sikrer rettigheder for kvinder på atypiske arbejdspladser, såsom kvinder, der plejer syge personer i hjemmet;

17.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fuld højde for følgerne af den demografiske forandring for arbejdsmiljøet; opfordrer dem navnlig til at styrke forebyggelsen og træffe foranstaltninger, der skal modvirke fysisk nedslidning, herunder ergonomiske tiltag og arbejdspladsindretning foruden foranstaltninger og incitamenter beregnet til at opretholde aldrende arbejdstageres motivation, evner og helbred;

18.   bemærker de videnskabeligt beviste forbindelser mellem voksende stress på arbejdspladsen og de sygdomme, den forårsager, navnlig kroniske sygdomme, hjerte-kar-sygdomme og muskel-skeletsygdomme;

19.   mener, at det er af afgørende betydning at sikre en bedre anvendelse af de gældende retsinstrumenter for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige midler til at opnå dette, og de foranstaltninger, der skal tages i betragtning, bør omfatte:

   a) minimumskrav til kvaliteten af forebyggende tjenester og arbejdstilsyn,
   b) strengere sanktioner
   c) bedre vurderinger af gennemførelse af lovgivning
   d) udveksling af bedste praksis
   e) styrkelse af forebyggelseskulturen og systemer for tidlig varsling, herunder udvidelse af samfundets adgang til oplysninger om arbejdsmiljøforhold på arbejdspladsen
   f) større inddragelse af de ansatte på arbejdspladsen
   g) stimulering af arbejdsgiverne til at opfylde deres forpligtelser på arbejdsmiljøområdet
   h) øget anvendelse af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter;

20.   mener, at Kommissionen i alvorlig grad mangler ressourcer til at sikre en korrekt kontrol af den faktiske omsætning i national lov og gennemførelsen af de vedtagne direktiver om arbejdsmiljø; mener, at Kommissionen bør anvende alle til rådighed stående midler, herunder en bredere anvendelse af overtrædelsesprocedurerne;

21.   bemærker, at arbejdsmiljøbeskyttelse bør gælde ligeligt for alle arbejdstagere i EU, at en sådan beskyttelse i sidste ende bygger på den grundlæggende ret til fysisk integritet, og at fravalg af sundheds- og sikkerhedslovgivning sætter arbejdstagernes helbred og de lige muligheder på spil, foruden at det kan udløse en nedadgående tendens for en sådan beskyttelse;

22.   opfordrer Kommissionen til at satse på at vurdere konsekvenser for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i samme grad som den vurderer indvirkninger på miljøet;

23.   er af den opfattelse, at arbejdstilsyn er et væsentligt led i gennemførelsen af sundheds- og sikkerhedslovgivning;

  a) opfordrer derfor Kommissionen til:
   i) at forsyne Udvalget af Arbejdstilsynschefer (SLIC) med de ressourcer, der er nødvendige for, at det kan fungere effektivt efter en undersøgelse af, hvordan SLIC kan blive mest effektiv og yde mere
   ii) yderligere at udvikle videnudvekslingssystemer for at sikre et effektivt svar på anmodninger om oplysninger og samarbejde
   iii) at indlede en evalueringsundersøgelse af effektiviteten og virkningen af tilsynsaktiviteter som foreslået af SLIC, med henblik på at indføre fælles kvantitative og kvalitative mål for tilsynsvirksomheden og dermed opmuntre til anvendelse af tilsynsmyndighederne som facilitatorer for skabelsen af en effektiv og virkningsfuld arbejdsmiljøkultur i hele arbejdsstyrken
   iv) at indføre måder og midler til at evaluere nationale tilsynssystemer, herunder ved at oprette resultattavler;
  b) og opfordrer medlemsstaterne til:
   i) at forsyne deres nationale arbejdstilsyn med tilstrækkeligt personale og økonomiske ressourcer
   ii) at øge arbejdsinspektørernes tæthed for at sikre et forhold på mindst 1 til 10 000 arbejdstagere i overensstemmelse med ILO's henstillinger
   iii) at øge arbejdsinspektørernes kvalitet ved at sørge for mere tværfaglig uddannelse i f.eks. psykologi, ergonomi, hygiejne, miljørisici og toksikologi
   iv) at koncentrere tilsyn om prioriterede områder, sektorer og virksomheder med høj risiko for arbejdsulykker og med mange sårbare grupper, som f.eks. vandrende arbejdstagere, vikaransatte, lavt kvalificerede arbejdstagere, unge og aldrende ansatte samt handicappede medarbejdere;

24.   anerkender, at forebyggelse er af central betydning, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre følgende foranstaltninger i strategien:

   a) sikre, at arbejdsgivere anerkender og opfylder deres ansvar for at etablere passende forebyggende tjenester på alle arbejdspladser, samtidig med at de erkender, at det også er vigtigt at arbejdstagerne tager ansvar for deres eget helbred og sikkerhed
   b) tilskynde de forebyggende tjenester til at være fuldt ud tværfaglige og afspejle det hierarki af foranstaltninger, der er fastsat i direktiv 89/391/EØF
   c) understrege, at risikovurdering bør være en kontinuerlig proces og ikke en engangsforpligtelse, og at den ansatte skal inddrages fuldt ud
   d) sikre, at forebyggende aktiviteter så vidt muligt gennemføres internt
   e) sikre, at sundhedsovervågning følges op med forebyggelse
   f) regelmæssigt tilpasse sin arbejdsmiljølovgivning, så den afspejler de teknologiske fremskridt;

25.   understreger betydningen af, at medlemsstaterne sikrer, at der gives gratis adgang til tekniske dokumenter og standarder vedrørende arbejdsmiljø på nationalt plan;

26.   lykønsker Kommissionen med dens forslag om uddannelse og erhvervsuddannelse i meddelelsen og mener, at dette er et væsentligt led i udviklingen af en forebyggende kultur, og at det endvidere bør være en kontinuerlig proces, der tilpasses den nye teknologiske virkelighed på arbejdspladsen, hvilket også gælder for de arbejdstagere, som vender tilbage til arbejdslivet efter sygdom eller orlovsperioder som følge af familiemæssige forpligtelser;

27.   mener, at skræddersyet erhvervsuddannelse og efteruddannelse inden for arbejdsmiljø skal tilbydes ansatte og arbejdsmiljørepræsentanter med særlig opmærksomhed rettet mod underleverandører, vikararbejde, deltidsarbejde, kvinder og vandrende arbejdstagere; mener, at der fortsat skal anvendes nationale såvel som EU-midler til dette formål;

28.   er af den opfattelse, at arbejdsgiverne bør være forpligtet til at tilbyde lægebesøg for vikarer og deltidsbeskæftigede;

29.   opfordrer Kommissionen til at udnytte de bestående EU-fonde fuldt ud (især den europæiske socialfond) til arbejdsmiljørelaterede formål (forebyggelse og udvikling af en forebyggelseskultur, bevidstgørelse, erhvervsuddannelse, livslang uddannelse, revalidering og reintegrering af arbejdstagere, der har været ude for en arbejdsulykke eller har lidt af en erhvervssygdom) og især henvendt til SMV'erne; opfordrer Kommissionen til at tildele midler fra andre EU-fonde (f.eks. fra det 7. rammeprogram for forskning) og nationale fonde til forskning i erhvervssygdomme;

30.   anser det for nødvendigt af hensyn til de større risici, som arbejdstagere inden for minedrift, metaludvinding, jern- og stålindustrien og skibsbyggeri er udsat for, at medlemsstaterne og Kommissionen stiller tilstrækkelige midler til rådighed til de investeringer, der er nødvendige for at garantere beskyttelse af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

31.   anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at sikre en systematisk, kønsbevidst tilgang i forbindelse med udviklingen af nationale og fællesskabsmæssige strategier for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og i forbindelse med indsamling af statistiske data, gennemførelse af spørgeundersøgelser og udførelse af forskning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre brug af de finansieringsmuligheder, der er indeholdt i Progress-programmet, især i den del, der vedrører ligestilling mellem kvinder og mænd;

32.   opfordrer medlemsstaterne til at overveje at vedtage finansielle incitamenter til fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, f.eks. skattelettelser eller at give sikre virksomheder og virksomheder, der er godkendt som sundheds- og sikkerhedsvirksomheder, fortrinsret i forbindelse med licitationer, at indføre et "bonus-malus"-system i forsikringspolicer og bidrag til social sikring, samt økonomiske incitamenter til at udskifte forældet eller usikkert udstyr;

33.   foreslår desuden, at medlemsstaterne overvejer muligheden af at inddrage visse sundheds- og sikkerhedsstandarder i forbindelse med tildelingen af offentlige kontrakter;

34.   opfordrer i betragtning af den løbende samfundsmæssige og økonomiske udvikling, som også påvirker og ændrer arbejdsmarkedet, Kommissionen til at fremme gode beskæftigelsespolitikker og anstændige arbejdsforhold og anspore arbejdsgiverne til at støtte en sund livsstil på arbejdspladsen gennem arbejdsrelaterede sundhedskampagner, håndhævelse af rygeforbud på arbejdspladsen og projekter, som har til formål at hjælpe arbejdstagerne med at holde op med at ryge, samt til at sikre ansvarlighed og politisk konsekvens i forhold til andre områder, navnlig folkesundhed;

35.   opfordrer Kommissionen til at indlede en revision af Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer(13) ,

36.   mener, at sundhedsproblemer knyttet til udsættelse for asbest er velkendte, og at europæisk lovgivning om asbest er tilstrækkelig, og understreger, at prognosen for antallet af asbestforårsagede sygdomme i Europa er meget høj i mange år fremover; opfordrer derfor Kommissionen til at arrangere en høring om, hvordan de enorme arbejdsmiljøproblemer med asbest i bygninger og andre konstruktioner som skibe, tog og maskineri skal afhjælpes; opfordrer også medlemsstaterne til at udarbejde nationale handlingsplaner for udfasning af asbest, herunder forpligtelser til at kortlægge asbestforekomster i bygninger og sørge for en sikker fjernelse af asbesten;

37.   beklager, at det trods Parlamentets gentagne og specifikke anmodninger hidtil ikke har været muligt at få Kommissionen til at forelægge et lovforslag om ændring af direktiv 2000/54/EF med henblik på at imødegå de alvorlige risici for sundhedspersonale, der stammer fra arbejde med kanyler eller andre spidse eller skarpe medicinske redskaber; opfordrer Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af den planlagte konsekvensundersøgelse under udbud (2007/S 139-171103) og opfordrer til, at der vedtages passende ændringer i god tid inden valgperiodens afslutning i midten af 2009 i overensstemmelse med Parlamentets ovennævnte beslutning om beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner, der overføres gennem blot ved stik af kanyler; opfordrer Kommissionen til at iværksætte egnede forebyggelses- og screeningforanstaltninger til nedbringelse af risikoen for at få sygdomme, som overføres via blod, f.eks. hepatitis C;

38.   opfordrer Kommissionen til at gå i spidsen med hensyn til at udvikle og skabe enighed om en EU-adfærdskodeks om forebyggelse af sygehusinfektioner;

39.   opfordrer Kommissionen til at forbedre sundheden og sikkerheden i sundhedssektorens institutioner, herunder plejehjem, ved at igangsætte foranstaltninger til fremme af rutinemæssig screening af sundhedspersonalet, så tidlig påvisning og behandling kan finde sted, og antallet af smitsomme infektioner på arbejdspladsen reduceres, som f.eks. MRSA;

40.   glæder sig over kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde nationale strategier; understreger, at disse strategier bør dække den samme periode og begynde i det samme år, således at man lettere kan sammenligne både de nationale strategier og resultaterne heraf, og at de også bør fastsætte klare og målbare mål og lægge særlig vægt på SMV'er og sårbare grupper, f.eks. vandrende arbejdstagere, unge og aldrende arbejdstagere, kvinder, vikaransatte og handicappede arbejdstagere;

41.   understreger, at det er afgørende, at arbejdspladsen gøres tilgængelig og sikker for ansatte med handicap ved hjælp af rimelige tilpasninger, specialudstyr tilpasset den enkeltes behov og tilrådighedsstillelse af netop de sundhedsydelser, som personer med handicap har brug for på grund af deres handicap, herunder ydelser beregnet til at minimere og forebygge yderligere funktionsnedsættelse;

42.   anmoder både Kommissionen og medlemsstaterne om at anvende rammedirektivet og de gældende sundheds- og sikkerhedsforskrifter fuldt ud på alle arbejdstagere uanset retlig status, og ændre den nuværende lovgivning for visse risikoerhverv, hvis den har vist sig at være virkningsløs, herunder for arbejdstagere, der ofte overses, f.eks. landbrugsarbejdere, sundhedspersonale, erhvervschauffører, husassistenter og hjemmearbejdere samt militærets ansatte, hvor det er relevant, og at sikre fuld anvendelse og håndhævelse af direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(14) ; anmoder ligeledes Kommissionen og medlemsstaterne om at overveje alle tilgængelige muligheder for at udvide EU's sundheds- og sikkerhedsforskrifter til at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende og beskyttede arbejdspladser, der tilbydes handicappede;

43.   opfordrer medlemsstaterne til at tage alvorligt hensyn til de forskellige risici forbundet med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for kvindelige og for mandlige arbejdstagere og til at sikre forskellig social og fysisk infrastruktur til at imødegå disse risici;

44.   understreger, at behovet for at analysere de risici, som kvinder og mænd står over for, og træffe passende foranstaltninger ikke er ensbetydende med en genindførsel af beskyttende udelukkelsespolitikker eller udvikling af forskellige job for kvinder og mænd;

45.   er af den opfattelse, at mens en arbejdsgivers forpligtelse til sikkerhed er nøje begrænset til at gælde dem, han er retsligt bundet til af en ansættelseskontrakt, bør arbejdsgiverne tilskyndes til, hvor det er muligt, at undersøge sundheds- og sikkerhedspolitikker hos underleverandørerne i hele underentreprisekæden for at indarbejde sundheds- og sikkerhedspolitikken i deres VSA-politik;

46.   afventer resultatet af den anden runde høringer af arbejdsmarkedets parter om muskel-skeletsygdomme og anmoder Kommissionen om at overveje muligheden af at fremsætte et forslag til direktiv i betragtning af den stigende forekomst af muskel-skeletsygdomme og af, at den gældende lovgivning synes at være utilstrækkelig, da den ikke omfatter alle arbejdssituationer eller dækker alle risici i forbindelse med arbejdsrelateret muskel-skeletsygdom; opfordrer til, at der fuldt ud skal tages hensyn til videnskabelige principper;

47.   afventer resultatet af den anden fase høringer af arbejdsmarkedets parter om revisionen af direktivet fra 2004 om kræftfremkaldende stoffer; mener, at den bedste løsning kan være at ændre dette direktiv, således at det kommer til at omfatte reproduktionstoksiske stoffer, og at foreslå en revision af de bindende grænseværdier for erhvervsmæssig påvirkning for de kræftfremkaldende stoffer og mutagener, der er nævnt i direktivet, og at fastsætte nye bindende grænseværdier for erhvervsmæssig påvirkning for en række kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer, som endnu ikke er omfattet af direktivet;

48.   minder om, at sundheds- og sikkerhedsrisici på arbejdspladsen ikke begrænser sig til manuelt arbejde; slår til lyd for, at der rettes øget opmærksomhed mod de årsager, der ligger til grund for udviklingen af sindslidelser, mental sundhed, alkohol- og stofmisbrug og psykologiske risici på arbejdspladsen, såsom stress, chikane og mobning samt vold; opfordrer endelig til, at der lægges større vægt på arbejdsgiverstrategier til fremme af fysisk og mental sundhed;

49.   anser det for væsentligt, at der sker en øget samordning med det nye Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i Helsingfors, og en afklaring af en række spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med forholdet mellem Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)(15) og de øvrige direktiver vedrørende sundhed på arbejdspladsen;

50.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til, at der foretages en sideløbende gennemførelse af fællesskabsstrategien og REACH-forordningen, idet strategien bør tage sigte på at supplere REACH-forordningen om beskyttelse mod kemiske risici og udnytte muligheden for at styrke de forebyggende foranstaltninger mod kemiske risici på arbejdspladsen i forbindelse med gennemførelsen af REACH-forordningen;

51.   glæder sig over, at der for nyligt er indgået en rammeaftale mellem arbejdsmarkedets parter om chikane og vold på arbejdspladsen; beklager imidlertid, at sidstnævnte aftale ikke udtrykkelig dækker vold forøvet af en tredjepart; opfordrer derfor arbejdsmarkedets parter til at behandle dette spørgsmål;

52.   understreger de vanskelige arbejdsforhold for mange lastbilchauffører, der kører gennem Europa, på grund af utilstrækkelig adgang til ordentlige rastepladser på trods af, at artikel 12 i forordning (EF) nr. 561/2006(16) om køre- og hviletider udtrykkelig anerkender betydningen af et tilstrækkeligt antal sikre rastepladser for erhvervschauffører langs strækningerne i EU's motorvejsnet; opfordrer derfor Kommissionen til at følge op på det pilotprojekt om sikrede parkeringsområder, som Parlamentet har igangsat, idet der tages hensyn til de foranstaltninger, der anbefales i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om sikre parkeringspladser(17) ;

53.   opfordrer Kommissionen til at udføre forskning i, om det er gennemførligt at kræve alle nye bygninger, som er beregnet til arbejdspladser, udstyret med sprinkleranlæg, hvor det kan udføres sikkert, og hvilke fordele der er ved det for sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen og for samfundet som helhed;

54.   understreger betydningen af en kontinuerlig dialog mellem alle berørte parter, herunder de offentlige myndigheder, arbejdsgiverne, arbejdstagerne, deres repræsentanter og civilsamfundet, som et nøgleredskab til effektiv udvikling af høje sundheds- og sikkerhedsstandarder; mener, at en sådan dialog bør føre til bedre viden om de egentlige risici for arbejdstageres sundhed og sikkerhed og om visse arbejdstageres specifikke behov og krav på virksomheds- og sektorniveau og til udveksling af god praksis;

55.   tilskynder medlemsstaterne til at sikre en behørig repræsentation af kvinder i beslutningsprocessen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på alle niveauer;

56.   er af den opfattelse, at virksomhedens sociale ansvar (VSA) er et effektivt redskab til forbedring af konkurrenceevnen, sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen og arbejdsmiljøet, og opfordrer i så henseende til udveksling af god praksis på lokalt, nationalt og europæisk plan blandt medlemsstaterne og globalt på multinationalt plan samt til yderligere anvendelse af VSA på frivillig basis, men som et led i virksomhedernes udviklingsstrategi;

57.   er af den opfattelse, at medarbejderrepræsentation er af væsentlig betydning for enhver sundheds- og sikkerhedspolitik på arbejdspladsen; mener, at den positive sammenhæng mellem, at der findes sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter på arbejdspladsen og bedre resultater, ikke må undervurderes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den aktive tilgang og sikre, at så mange arbejdstagere som muligt har adgang til sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter;

58.   mener, at for lang arbejdstid/utilstrækkelige hvileperioder er væsentlige faktorer i det stigende antal ulykker og sygdomme på arbejdspladsen og opfordrer til, at der skabes en passende balance mellem arbejde og familieliv;

59.   lykønsker Arbejdsmiljøagenturet og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene med det hidtil udførte arbejde og indtager det synspunkt, at disse organers ekspertise og beføjelser skal udnyttes til fulde; mener, at disse organer fortsat bør benyttes som instrumenter for bevidstgørelse, indsamling, analyse og udveksling af information, udveksling af god praksis og undersøgelser for at foregribe nye og opdukkende risici, uanset om de er forårsaget af samfundsændringer eller knyttet til teknologiske nyskabelser;

60.   mener, at det er vigtigt at identificere og overvåge nye risici, f.eks. psykosociale risici; lykønsker derfor Arbejdsmiljøagenturets risikoovervågningscenter med sit arbejde og opfordrer Kommissionen til at følge op på resultaterne heraf og stille de nødvendige forslag, når der identificeres nye risici;

61.   anbefaler medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger, således at tungt eller farligt arbejde ledsages af en tilsvarende ret til social beskyttelse, som de pågældende arbejdstagere kan benytte sig af både gennem deres arbejdsliv og som pensionister;

62.   henstiller til Arbejdsmiljøagenturet at gennemføre forskning i de særlige problemer og risici, som arbejdstagere med et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold samt arbejdstagere hos underleverandører står overfor, med henblik på at gøre det lettere for Kommissionen og medlemsstaterne at bekæmpe disse risici og gennemføre den eksisterende lovgivning vedrørende disse grupper korrekt, og anerkender samtidig, at den type arbejde, der udføres af disse grupper, f.eks. byggeri, i visse medlemsstater i sagens natur er mere udsat for ulykker;

63.   er af den opfattelse, at det i et globalt miljø er nødvendigt at samarbejde med internationale organisationer såsom WTO, WHO og ILO og at sikre, at internationale konventioner og aftaler om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bliver vedtaget og gennemført af alle parter; mener, at dette er vigtigt for at opretholde EU's konkurrenceevne og undgå, at EU-virksomheder flyttes uden for EU for at finde en mere eftergivende lovgivning om sundhed og sikkerhed; mener endvidere, at dette er et spørgsmål om beskyttelse af menneskerettigheder og derfor bør tages op under forhandlinger med tredjelande;

64.   opfordrer derfor medlemsstaterne til at overholde internationale forskrifter om sundhed og sikkerhed og særlig at ratificere ILO-konvention C-187 og gennemføre henstilling R-197;

65.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 303 af 14.12.2007, s. 1.
(2) EFT L 183, 29.6.1989, s. 1.
(3) EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21.
(4) EUT L 165 af 27.6.2007, s. 21.
(5) EUT C 300 E af 11.12.2003, s. 290.
(6) EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 400.
(7) EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 754.
(8) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0206.
(9) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0501.
(10) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0102.
(11) EUT L 238 af 25.9.2003, s. 28.
(12) EFT L 206 af 29.7.1991, s. 19.
(13) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.
(14) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(15) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(16) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.
(17) EUT C 175 af 27.7.2007, s. 88.

Seneste opdatering: 15. september 2008Juridisk meddelelse