Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2210(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0090/2008

Indgivne tekster :

A6-0090/2008

Forhandlinger :

PV 21/04/2008 - 18
CRE 21/04/2008 - 18

Afstemninger :

PV 22/04/2008 - 5.6
CRE 22/04/2008 - 5.6
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0130

Vedtagne tekster
PDF 67kWORD 94k
Tirsdag den 22. april 2008 - Strasbourg
Organdonation og -transplantation
P6_TA(2008)0130A6-0090/2008

Europa-Parlamentets beslutning af 22. april 2008 om organdonation og -transplantation: EU's politikforanstaltninger (2007/2210 (INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 152, stk. 4, litra a),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om organdonation og -transplantation: EU's politikforanstaltninger (KOM (2007)0275) og til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene som bilag til meddelelsen med et sammendrag af konsekvensanalysen SEK(2007)0705,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler(1),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(2),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor(3),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/20/EF af 4. april 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om anvendelse af god klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske forsøg med lægemidler til human brug(4),

-   der henviser til Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer om transplantation af menneskelige organer,

-   der henviser til Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin samt til tillægsprotokollen vedrørende transplantation af organer og væv af menneskelig oprindelse,

-   der henviser til Europarådets rapport "Meeting the organ shortage. Current status and strategies for improvement of organ donation" (1999),

-   der henviser til Europarådets rapport "Guide to the safety and quality assurance for organs, tissues and cells"(5),

-   der henviser til et dokument fra det første møde mellem nationale eksperter om organdonation og -transplantation på fællesskabsniveau(6), afholdt i Bruxelles den 13. september 2007,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Retsudvalget samt til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0090/2008),

A.   der henviser til, at behovet for organtransplantation i Den Europæiske Union er steget støt, og at det er steget hurtigere end antallet af organer, der doneres; der henviser til, at mere end 60 000 patienter med behov for transplantation står på venteliste i EU, og at et stort antal patienter dør som følge af den konstante mangel på organer; der henviser til, at stigningen i antallet af donorer ikke fører til en reduktion af ventelisterne,

B.   der henviser til, at organhandel, -kommercialisering og transplantationsturisme, som er uforenelig med respekten for den menneskelige værdighed, er i hastig udvikling; der henviser til, at der er en forbindelse mellem organmangel og organhandel, og at det er nødvendigt med flere oplysninger om organhandel,

C.   der henviser til, at der ofte ses stort på sikkerheden i forbindelse med illegal, kommerciel organtransplantation, hvilket kan bringe både donorens og modtagerens liv i fare,

D.   der henviser til, at fire medlemsstater stadig ikke har ratificeret FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, at fem medlemsstater ikke har ratificeret tillægsprotokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn (Palermoprotokollen), at ni medlemsstater ikke har ratificeret FN's valgfrie protokol til konventionen om barnets rettigheder, der vedrører salg af børn, børneprostitution og børneporno, og at 17 medlemsstater ikke har ratificeret Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel,

E.   der henviser til, at selv om handel med organer for indeværende menes at foregå i et forholdsvis begrænset omfang i sammenligning med de øvrige former for illegal handel, er handel med organer og væv et stigende globalt problem, der opstår inden for og på tværs af nationale grænser og er styret af efterspørgslen (med anslået 150-250 tilfælde om året i EU),

F.   der henviser til, at handel med organer og væv er en form for menneskehandel og dermed en alvorlig overtrædelse af de grundlæggende menneskerettigheder, navnlig den menneskelige værdighed og fysisk integritet, og at handel med organer og væv kan undergrave borgernes tillid til det lovlige transplantationssystem, hvilket kan risikere at øge manglen på organer og væv, der doneres frivilligt,

G.   der henviser til, at kvalitet, sikkerhed, effektivitet og gennemsigtighed er af afgørende betydning, hvis samfundet skal høste de fordele, der er forbundet med transplantation som behandlingsform,

H.   der henviser til, at organtransplantation er den eneste mulige behandling af organsvigt såsom lever-, lunge- og hjertesvigt og den mest omkostningseffektive behandling af nyresvigt; der henviser til, at organtransplantation giver mulighed for at redde liv og tilbyde en bedre livskvalitet,

I.   der henviser til, at der er store forskelle mellem og i medlemsstaterne med hensyn til antallet af transplantationer og organernes oprindelse (fra levende eller afdøde donorer) samt uoverensstemmelser i kvalitets- og sikkerhedskravene for organdonation og -transplantation, samtidig med at transplantationer er organiseret forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket fører til uens standarder i EU,

J.   der henviser til, at medlemsstaterne har forskellige retlige rammer (nogle medlemsstater har opt-in- og andre opt-out-systemer), og at erfaringerne i forskellige medlemsstater viser, at lovgivningens effekt på antallet af donorer er ret begrænset,

K.   der henviser til, at alternativet til transplantation ofte er intensiv behandling, hvilket er ubehageligt for patienten og udgør en belastning for sundhedssystemet og for patientens familie og plejere,

L.   der henviser til, at organdonation og -transplantation er følsomme og komplekse spørgsmål, som ud over medicinske aspekter også har juridiske og etiske aspekter, og at civilsamfundet derfor bør inddrages fuldt ud i udviklingen på området,

M.   der henviser til, at brug af organer som behandlingsmetode indebærer en risiko for at overføre infektionssygdomme og andre sygdomme,

N.   der henviser til, at der allerede udveksles en del organer mellem medlemsstaterne, og at der allerede eksisterer forskellige europæiske organudvekslingsorganisationer (som f.eks. Scandiatransplant og Eurotransplant),

O.   der henviser til, at der bør tages hensyn til de positive erfaringer, der er gjort (f.eks. med den spanske model, det belgiske GIFT-projekt, DOPKI og Alliancen for Organdonation og -Transplantation (Alliance-O)),

P.   der henviser til, at offentlig bevågenhed samt konkret og positiv information og fagfolks avancerede undervisnings- og kommunikationsfærdigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til at øge viljen til at donere organer,

Q.   der henviser til, at der bør indføres effektive sundhedsforanstaltninger for at fremme tidlig påvisning og behandling af kroniske sygdomme, der medfører organsvigt, som f.eks. kronisk nyresygdom, således at færrest muligt fremover får brug for organtransplantationer;

1.   glæder sig over Kommissionens ovennævnte meddelelse, der indeholder et prisværdigt forslag om en integreret tilgang bestående af tre foranstaltninger;

Et retligt instrument

2.   ser frem til Kommissionens forslag til direktiv om fastsættelse af kvalitets- og sikkerhedsstandarder ved donation, udtagning, testning, opbevaring, transport og tildeling af organer i EU samt af de nødvendige midler til opfyldelse af disse standarder; understreger dog, at den kommende lovgivningsmæssige ramme ikke bør skabe en yderligere administrativ byrde for medlemsstaterne eller for tjenesteyderne, ligesom den heller ikke må true brugen af eksisterende god praksis eller praksis, der er tilpasset de fremherskende forhold i de enkelte medlemsstater, eller indeholde krav, der ville føre til en nedgang i antallet af potentielle og nuværende donorer;

3.   påpeger, at det nye direktiv bør supplere og styrke medlemsstaternes bestræbelser på at nå frem til en aktiv og effektiv koordinationsmetode uden at forhindre, at strengere foranstaltninger indføres eller opretholdes;

4.   understreger, at direktivet bør tage hensyn til fremskridtene inden for lægevidenskaben;

Samarbejde mellem medlemsstaterne

5.   udtrykker bekymring over, at der ikke er tilstrækkelig mange organer til rådighed til transplantation til at opfylde patienternes behov; mener, at den største udfordring, medlemsstaterne står overfor med hensyn til organtransplantation, er at reducere manglen på organer (og donorer); henviser til, at tusinder af patienter for indeværende er opført på ventelister, og at dødelighedstallene er høje;

6.   bemærker, at allokeringen af organer bør ske på grundlag af patientens medicinske evne til at acceptere organerne, og at forskelsbehandling på baggrund af handicap, som ikke har nogen indflydelse på patientens mulighed for at acceptere et organ, ikke må tolereres;

7.   påpeger, at organdonation er en gave; understreger derfor, at selv om det er yderst vigtigt at finde en løsning på den alvorlige organmangel i EU, skal den frie beslutning om at donere eller ikke donere et organ ligeledes respekteres og beskyttes;

8.   konstaterer, at der er betydelige forskelle i EU med hensyn til organernes oprindelse (afdøde eller levende donorer), store forskelle hvad angår medlemsstaternes succes med at øge deres pulje af donorer, uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne med hensyn til kvalitets- og sikkerhedskrav, forskellige måder at organisere organdonation og -transplantation på og forskelle i uddannelse og erhvervsuddannelse af medicinsk og paramedicinsk personale; mener, at misforholdene til dels kan forklares med en kombination af økonomiske, strukturelle, administrative, kulturelle, etiske, religiøse, historiske, sociale og lovgivningsmæssige faktorer, skønt den kritiske faktor synes at være den måde, hvorpå hele processen frem mod donation og transplantation er tilrettelagt;

9.   er derfor overbevist om, at der er et betydeligt potentiale med hensyn til at dele ekspertisen mellem medlemsstaterne med henblik på at øge donorantallet og give lige adgang til transplantation i hele EU; ser således frem til Kommissionens handlingsplan for tættere samarbejde mellem medlemsstaterne med sigte på at:

   - øge antallet af organer, der stilles til rådighed
   - forbedre transplantationssystemernes effektivitet og tilgængelighed
   - skabe større bevidsthed i offentligheden
   - garantere kvalitet og sikkerhed;

10.   understreger derfor, at det er yderst vigtigt, at der etableres velstrukturerede operationelle systemer, og at man fremmer vellykkede modeller i og mellem medlemsstaterne og, hvor det er relevant, på internationalt niveau; foreslår, at operationelle systemer bør omfatte passende juridiske rammer, teknisk og logistisk infrastruktur, psykologisk og organisatorisk støtte og en hensigtsmæssig organisationsstruktur både på og over hospitalsniveau, udstyret med højt kvalificeret personale og parret med klare bestemmelser om sporbarhed og et retfærdigt og effektivt allokeringssystem, der sikrer lige adgang til transplantationer;

Flere organer til rådighed

11.   påpeger, at medlemsstaterne er ansvarlige for deres egne retlige modeller; bemærker, at der eksisterer to modeller i EU, som hver især har forskellige varianter; anser det for unødvendigt at tilpasse eller harmonisere retssystemerne; opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres lovgivning, så der er mulighed for at udpege en retlig repræsentant, der kan træffe beslutning om donation efter en persons død;

12.   opfordrer medlemsstaterne til at udnytte det fulde potentiale for organdonationer fra afdøde donorer; opfordrer derfor medlemsstaterne til at investere mest muligt i en forbedring af deres organisationssystem ved at:

   - informere, uddanne og træne medicinsk og paramedicinsk personale,
   - støtte hospitalerne økonomisk, så de kan ansætte "interne transplantationskoordinatorer" (læger, der arbejder i intensivafdelinger, og som støttes af et medicinsk team), der har til opgave aktivt at identificere potentielle donorer og kontakte deres familier,
   - gennemføre kvalitetsforbedringsprogrammer i alle hospitaler eller hospitalsnetværk i EU, hvor der er et klart organdonationspotentiale;

13.   anmoder medlemsstaterne om med henblik på at øge antallet af organer, der er til rådighed, at vurdere brugen af en "udvidet" donorgruppe (f. eks. ældre donorer, donorer med visse sygdomme), idet der tages højde for kvalitets- og sikkerhedsaspekterne;

14.   mener, at der kan foretages transplantationer med et organ, som ikke er optimalt; i så fald er det dem, der udfører transplantationen, der i samråd med patienten og/eller patientens familie må træffe beslutning om brugen af organer til de enkelte patienter på baggrund af en analyse af de dermed forbundne risici og fordele;

15.   anmoder medlemsstater, der tillader levende donation, om at tage hensyn til kvalitets- og sikkerhedsaspekterne; understreger dog, at levende donation bør ses som et supplement til donation fra afdøde;

16.   anerkender, at når donorpuljen er udvidet, vil lægerne måske være bekymrede over den øgede sandsynlighed for afstødning af organer og en gradvis forringelse af det transplanterede organs funktion; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at støtte metoder, der forebygger og behandler organafstødning, så den udvidede donorpulje trygt kan bruges af lægerne;

17.   anerkender, at bioteknologien allerede tilbyder løsninger til imødegåelse af risikoen for afstødning af transplanterede organer, f.eks. ved hjælp af behandlinger, der mindsker risikoen for afstødning, hvilket desuden vil øge antallet af organer, der er til rådighed, eftersom lægerne kan behandle eller endda forebygge afstødning; er af den opfattelse, at dette ville være med til at støtte den "udvidede" donorpulje ved at mindske de risici, der er knyttet til udvidede organprogrammer;

18.   anmoder medlemsstaterne om inden januar 2010 at ophæve enhver lovgivning om, at donororganer udelukkende må bruges i den pågældende medlemsstat;

19.   anmoder medlemsstaterne om at træffe de nødvendige foranstaltninger, hvad angår teoretisk og praktisk uddannelse, teamwork og aflønning af transplantationskirurger;

20.   understreger betydningen af, at finansieringen af organudtagning og organtransplantation sker over en særlig budgetpost for at hindre, at dette aspekt afholder hospitalerne fra at foretage transplantationer;

21.   understreger behovet for at sikre, at organdonationer holdes strengt ukommercielle;

22.   støtter foranstaltninger, som sigter på at beskytte donorer og sikre, at organdonation fra et såvel medicinsk som psykologisk og socialt synspunkt sker uegennyttigt og frivilligt uden anden betaling end en kompensation, som udelukkende dækker godtgørelse for udgifter og ulemper i forbindelse med donationen; opfordrer medlemsstaterne til at sikre anonymitet for afdøde donorer og for levende donorer, der ikke er familiemæssigt eller følelsesmæssigt knyttet til modtageren, hvor sådan organdonation er tilladt efter national lovgivning; opfordrer medlemsstaterne til at definere de omstændigheder, hvorunder der kan gives en sådan kompensation;

23.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage eller opretholde strenge retsforskrifter i forbindelse med transplantation af organer fra levende donorer, der ikke er i familie med modtageren, for at gøre systemet gennemskueligt og udelukke muligheden for ulovligt salg af organer og tvangsdonation; donation fra levende, ubeslægtede donorer skal således kun kunne ske i henhold til betingelser, der er fastsat i national lovgivning, og efter bemyndigelse fra en relevant uafhængig instans;

24.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre levende donorer mod forskelsbehandling, navnlig i forbindelse med forsikringsordninger;

25.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre refusion af levende donorers omkostninger til social sikring;

26.   mener, at den bioteknologiske udvikling, såfremt sporbarheden er sikret, måske i fremtiden vil gøre det muligt for forskerne at dyrke organer af eksisterende væv og celler, enten fra patienterne selv eller fra andre vævsdonorer; anmoder Kommissionen om at støtte denne forskning, som ofte udføres af EU's spirende små og mellemstore bioteknologiske virksomheder inden for kulturelle og etiske rammer, som er fastlagt i medlemsstaterne, i chartret om grundlæggende rettigheder og i Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin;

27.   konstaterer, at en række kliniske forsøg på mennesker har bevist effektiviteten af voksenstamcellebehandling i adskillige celleerstatningsterapier;

Transplantationssystemernes effektivitet og tilgængelighed

28.   bemærker, at der ikke findes noget samlet system for indsamling af data om de forskellige typer af transplantation og deres resultater, selv om flere medlemsstater har indført tvungen registrering af transplantationer, og der også findes nogle frivillige registre; går stærkt ind for, at der oprettes nationale opfølgende registre over levende donorer, transplanterede patienter og transplantationsprocedurer; påpeger, at registrene skal ajourføres regelmæssigt og understreger, at det er vigtigt at kunne sammenligne dataene mellem medlemsstaterne;

29.   anmoder Kommissionen om at anbefale medlemsstaterne nogle retningslinjer for registrering for at sikre, at den registrerede person fremsender bestemte oplysninger om sin helbredsmæssige historie, og for at sikre donororganernes kvalitet og sikkerhed, eftersom registreringen ikke blot er en simpel navneregistrering, men har konsekvenser for både donor og modtager;

30.   opfordrer Kommissionen til at lette udviklingen af en række centrale tekniske og etiske standarder for håndtering af organdonations sikkerhed, kvalitet og effektivitet i forbindelse med donation og transplantation, der kan bruges som model for medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om at etablere en EU-mekanisme, der kan fremme samordningen mellem medlemsstaterne i forbindelse med organdonation og -transplantation;

31.   mener, at en ekstra fordel ved et samarbejde mellem medlemsstaterne, som ikke fremhæves tilstrækkeligt i Kommissionens ovennævnte meddelelse, er den potentielle værdi af organudveksling mellem medlemsstaterne på baggrund af de medicinske og tekniske muligheder, idet der altid tages højde for de geografiske begrænsninger for sådanne udvekslinger og de potentielle konsekvenser for organets levedygtighed; understreger de positive resultater af internationale systemer og mener, at organudveksling kan være meget nyttigt, navnlig i forbindelse med vanskelige transplantationsprocedurer (f. eks. i forbindelse med meget sensitive eller akutte patienter og patienter med særlige sygdomme, som det er svært at finde en passende donor til);

32.   opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at gennemføre en undersøgelse af alle spørgsmål vedrørende organtransplantation for tredjelandsborgere i medlemsstaterne og til at udarbejde en adfærdskodeks, der indeholder regler og betingelser for tildeling af organer doneret af afdøde EU-donorer til ikke-EU-borgere;

33.   understreger, at det er nødvendigt med et godt samarbejde mellem sundhedssektoren og de kompetente myndigheder, og at et sådant samarbejde tilfører en merværdi; opfordrer Kommissionen til at gøre det lettere at indgå samarbejdsaftaler mellem nationale transplantationsorganisationer i medlemsstaterne, som omfatter samarbejde vedrørende retlige, etiske og tekniske aspekter; erkender, at der er situationer inden for transplantationsmedicin, som ikke kan håndteres tilstrækkelig godt i medlemsstater med en begrænset donorpulje; mener, at især små medlemsstater klart ville kunne drage nytte af et europæisk samarbejde;

34.   opfordrer til, at der indføres et EU donorkort som supplement til de eksisterende nationale ordninger;

35.   mener, at det er hensigtsmæssigt med et internationalt samarbejde for at fremme organers tilgængelighed og sikkerhed; påpeger, at generelle regler for bedste medicinske praksis, diagnoseteknikker og opbevaring ville være nyttige i denne henseende; opfordrer medlemsstaterne til aktivt at støtte et sådant samarbejde og at anvende de generelle regler;

Oplysning af offentligheden

36.   understreger, at det er vigtigt at øge offentlighedens bevidsthed om organdonation og -transplantation, da dette kan gøre det lettere at finde frem til organdonorer og dermed øge antallet af organer, der er til rådighed; opfordrer derfor Kommissionen, medlemsstaterne og civilsamfundet til at gennemføre en strukturel forbedring af den måde, som organdonation fremmes på, blandt andet blandt unge mennesker i skolerne; foreslår i den forbindelse, at man bruger kendte personer (f.eks. sportsfolk) og undervisningspakker;

37.   påpeger, at information om organdonation og -transplantation bør formidles på en gennemskuelig, objektiv og neutral måde, hvor man beskæftiger sig med organdonationernes omfang, dvs. at donation kan omfatte donation af flere organer samt vævsdonation;

38.   understreger, at beslutningen om at donere et organ udelukkende skal være donorens, og at det er vigtigt at respektere dette, samt at organdonation skal betragtes som en gave fra et menneske til et andet; påpeger, at dette skal afspejle sig i det sprog, der bruges, så man undgår at anvende økonomisk terminologi, som giver det indtryk, at organer kan betragtes som en vare på det indre marked;

39.   opfordrer Kommissionen til at overveje en yderligere udvikling og udbygning af det eksisterende europæiske websted for organdonation(7), samt Verdenssundhedsorganisationens (WHO) websted(8) , så det dækker alle medlemsstater, på samtlige officielle EU-sprog, for at gøre alle relevante oplysninger og data om organdonation og -transplantation tilgængelige;

40.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at promovere en donordag; anbefaler, at der træffes foranstaltninger, som fremhæver de gode resultater og vigtigheden af transplantationer;

41.   er overbevist om, at en særdeles effektiv måde at øge antallet af tilgængelige organer på er at informere offentligheden bedre, også på lokalt og regionalt niveau; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og civilsamfundets organisationer, kirker og religiøse og humanistiske samfund til at deltage i disse bestræbelser på at øge offentlighedens bevidsthed om muligheden for organdonation under hensyntagen til særlige kulturelle træk i de enkelte medlemsstater; understreger den vigtige rolle, som registrerede donorer spiller ved at slå til lyd for organdonation blandt familiemedlemmer og venner og opfordre dem til selv at blive donorer;

42.   anerkender, at det er vigtigt at forbedre sundhedspersonalets kommunikationsfærdigheder, f.eks. ved at udarbejde retningslinjer for information; understreger behovet for en professionel holdning til kommunikation og for støtte fra eksperter på området; man bør især være opmærksom på budskabets indhold og på, hvordan man bedst behandler meget kontroversielle emner; understreger betydningen af regelmæssige møder med medierepræsentanter for at gøre opmærksom på de positive resultater og vigtigheden af transplantationer;

43.   bifalder oprettelsen af en "transplantationshotline" med et fælles telefonnummer, som administreres af en national transplantationsorganisation, hvis en sådan findes, og som 24 timer i døgnet er bemandet med kvalificerede og erfarne fagfolk, der hurtigt kan give relevante og nøjagtige medicinske og retlige oplysninger til alle berørte aktører;

44.   anmoder Kommissionen om at støtte forskningen i organdonation og -transplantation på tværs af de nationale grænser for at undersøge den betydning, som etnicitet, oprindelsesland, religion, uddannelsesniveau og social klasse har for beslutningen om at donere organer til transplantation; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om hurtigt at videreformidle resultaterne af forskningen med henblik på at informere offentligheden og rette op på misforståelser;

Forbedring af kvalitet og sikkerhed

45.   erkender, at det er yderst vigtigt at sikre kvaliteten og sikkerheden ved organdonation og -transplantation; påpeger, at dette vil have en effekt med hensyn til at reducere risikoen ved transplantation og derfor vil reducere de negative virkninger; mener, at initiativer vedrørende kvalitet og sikkerhed kunne indvirke på adgangen til organer og omvendt; opfordrer Kommissionen til at hjælpe medlemsstaterne med at udvikle deres kapacitet til at indføre og udvikle nationale bestemmelser og tilsynsregler for at forbedre kvaliteten og sikkerheden, uden at dette får en negativ indvirkning på antallet af transplanterede organer, der er til rådighed;

46.   anerkender, at resultaterne efter transplantation og efter donation bør overvåges og evalueres; understreger, at man bør fremme fælles dataanalysemetoder blandt medlemsstaterne på grundlag af bedste gældende praksis for at skabe optimale muligheder for sammenligning af resultater mellem medlemsstaterne;

47.   anmoder medlemsstaterne om at øge overvågningstiden for transplantationspatienter til flere år, og helst så længe patienten lever og/eller det indopererede organ stadig fungerer;

48.   opfordrer Kommissionen til at afsætte midler under det syvende rammeprogram for at fremme forskning i bedre og mere præcise diagnoseteknikker, der muliggør tidlig og effektiv påvisning af farlige sygdomme som bl.a. hiv/aids og hepatitis, eftersom et vigtigt aspekt af organtransplantation er at garantere, at en række farlige faktorer og agenser ikke er til stede i donorens organer;

Organhandel

49.   påpeger, at der er en sammenhæng mellem organmangel og organhandel, idet organhandel underminerer troværdigheden af systemet med potentielle frivillige og ulønnede donorer; understreger, at enhver kommerciel udnyttelse af organer er uetisk og i strid med de mest grundlæggende menneskelige værdier; understreger, at organdonation af økonomiske årsager gør den gave, som et organ er, til en ren handelsvare, hvilket er en krænkelse af den menneskelige værdighedog i modstrid med artikel 21 i konventionen om menneskerettigheder og biomedicin og forbudt jf. 3, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder af Den Europæiske Union;

50.   anmoder Kommissionen om, at den i sine forbindelser med tredjelande kæmper mod handel med organer og væv, som bør gøres til genstand for et globalt forbud; dette gælder også transplantation af organer og væv fra mindreårige, mentalt handicappede og henrettede fanger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe øget opmærksomhed omkring dette spørgsmål i det internationale samfund;

51.   mener, at det for at bekæmpe organhandel i fattige dele af verden er nødvendigt at vedtage en langsigtet strategi med henblik på at fjerne de sociale uligheder, der ligger til grund for en sådan praksis; understreger, at det for at bekæmpe praksis med at sælge organer (navnlig i udviklingslandene) er nødvendigt at indføre sporbarhedsmekanismer for at forhindre, at disse organer kommer ind i EU;

52.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at hindre "transplantationsturisme" ved at udarbejde retningslinjer for at beskytte de fattigste og mest sårbare donorer mod at blive ofre for organhandel og vedtage foranstaltninger, som forbedrer adgangen til lovligt fremskaffede organer gennem udveksling af ventelisteregistreringer mellem eksisterende organudvekslingsinstanser for at undgå opførelse på flere lister; anmoder Kommissionen om via området med frihed, sikkerhed og retfærdighed at fremme en fælles tilgang gående ud på at indsamle information om national lovgivning om organhandel og identificere de vigtigste problemer og mulige løsninger; påpeger, at der til dette formål må etableres et system for sporbarhed af og ansvarlighed for menneskeligt materiale;

53.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til om nødvendigt at ændre deres straffelovgivning for at sikre, at de personer, der er ansvarlige for handel med organer, retsforfølges, bl.a. gennem sanktioner mod sundhedspersonale, der medvirker ved transplantation af organer, som er fremskaffet via organhandel; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at afholde potentielle organmodtagere fra at forsøge at købe sig til organer eller væv; understreger, at dette bør omfatte et eventuelt strafansvar for europæiske borgere, som har købt organer i eller uden for EU;

54.   opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forhindre sundhedspersonale i at lette handel med organer og væv (dvs. ved at henvise en patient til en udenlandsk transplantationsklinik, der kan være involveret i denne handel) og forhindre forsikringsselskaberne i at fremme aktiviteter, der direkte eller indirekte muliggør handel med organer, f.eks. ved at refundere udgifter til en ulovlig organtransplantation;

55.   mener, at medlemsstaterne bør sikre, at deres retshåndhævende myndigheder og sundhedspersonale modtager undervisning vedrørende organhandel for at sikre, at de underretter politiet om alle kendte tilfælde;

56.   anmoder medlemsstaterne om at undertegne, ratificere og gennemføre dels Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel og dels Palermo-protokollen, hvis de ikke allerede har gjort det;

57.   beklager, at Europol ikke har foretaget en undersøgelse af organsalg og -handel, idet det hævder, at der ikke findes dokumenterede tilfælde; henviser til rapporter fra Europarådet og WHO, som tydeligt viser, at organhandel også er et problem i EU's medlemsstater, og anmoder Kommissionen og Europol om at forbedre overvågningen i tilfælde af organhandel og drage de nødvendige konklusioner;

58.   anmoder Kommissionen og Rådet om at opdatere handlingsplanen for bekæmpelse af menneskehandel og lade en handlingsplan for bekæmpelse af handel med organer indgå i den for at muliggøre et tættere samarbejde mellem de berørte myndigheder;

59.   opfordrer endvidere til, at handlingsplanen henviser til korrekte og verificerede data vedrørende antallet, typen og oprindelsen af organer, der er genstand for ulovlig handel;

o
o   o

60.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, WHO og Europarådet samt til medlemsstaternes parlamenter.

(1) EUT L 102 af 7.4.2004, s. 48.
(2) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(3) EUT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
(4) EFT L 121 af 1.5.2001, s. 34.
(5) Tredje udgave, 2007.
(6) SANCO C6 EFZ/gsc D (2007) 360346,
(7) www.eurodonor.org (og/eller www.eurocet.org).
(8) www.transplant-observatory.org.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik