Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B6-0217/2008

Forhandlinger :

PV 22/05/2008 - 4

Afstemninger :

PV 22/05/2008 - 9.5
CRE 22/05/2008 - 9.5

Vedtagne tekster :


Vedtagne tekster
PDF 153kWORD 73k
Torsdag den 22. maj 2008 - Strasbourg
Prisstigninger på fødevarer i Den Europæiske Union og i udviklingslandene
P6_TA(2008)0229RC-B6-0217/2008

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om de stigende fødevarepriser i EU og udviklingslandene

Europa-Parlamentet,

-   der henviser der henviser til 60-året for verdenserklæringen om menneskerettigheder, hvis artikel 25, stk. 1, omhandler retten til føde,

-   der henviser til konklusionerne fra verdensfødevaretopmødet i 1996 og målsætningen om at halvere antallet af sultende mennesker inden 2015,

-   der henviser til de forpligtelser, der er indeholdt i FN's internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, særlig artikel 11 om retten til adgang til fødevarer, hvor samtlige EU-medlemsstater er deltagende stater,

-   der henviser til den særlige samling i FN's Menneskerettighedsråd om "de negative følger, som den skærpede fødevarekrise har for retten til føde, og som bl.a. er forårsaget af de kraftige prisstigninger", der vil blive afholdt i Genève den 22. maj 2008,

-   der henviser til den Fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om humanitær bistand i Den Europæiske Union med titlen "europæiske konsensus om humanitær bistand"(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 33,

-   der henviser til det igangværende sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik,

-   der henviser til de nylige henstillinger fra FN's Landbrugspanel, IAASTD, om den globale fødevareproduktion, som iværksættes og gennemføres med støtte fra bl.a. FN's Udviklingsprogram (UNDP), Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationen (FAO) og Verdensbanken og andre internationale organer,

-   der henviser til rapporterne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC),

-   der henviser til de igangværende forhandlinger som led i Dohaudviklingsrunden,

-   der henviser til Kigalierklæringen af 22. november 2007 om udviklingsfremmende økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), som blev vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU,

-   der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2007 om de stigende foder- og fødevarepriser(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at hvedepriserne på verdensplan er steget med 181 % i løbet af de 36 måneder frem til februar 2008, at priserne på ris er steget med 141 % siden januar 2008, og at fødevarepriserne i hele verden er steget med 83 %,

B.   der henviser til, at prisstigningerne har forsinket målsætningerne om fattigdomsreduktion med syv år, og til, at ifølge Verdensbankens beregninger risikerer over 100 millioner mennesker i udviklingslandene at blive tvunget ud i endnu dybere fattigdom, hvis fødevarepriserne fortsætter med at stige,

C.   der henviser til, at 854 millioner mennesker på verdensplan lider af sult eller underernæring (manglende fødevaresikkerhed), og at dette tal stiger med yderligere 4 millioner hvert år; der henviser til, at 170 millioner børn er underernærede, og at der årligt dør 5,6 millioner børn på grund af underernæring;

D.   der henviser til, at den nuværende fødevarekrise også er en følge af den øgede spekulation i landbrugsråvarer og fødevarer,

E.   der henviser til, at fødevarer ifølge FAO tegner sig for 60-80 % af privatforbruget i udviklingslandene og omkring 10-20 % i industrilandene; der henviser til, at de stigende fødevarepriser rammer lavindkomsthusholdninger hårdest,

F.   der henviser til, at Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og Verdenshandelsorganisationen igennem de seneste årtier har pålagt udviklingslandene en liberalisering af handelen med henblik på indførelse af en dominerende model med et eksportorienteret stordriftslandbrug på bekostning af en bæredygtig lokal fødevareproduktion og lokale fødevaremarkeder,

G.   der henviser til, at prisstigningerne forværrer problemerne med adgang til fødevarer, især for personer med en lav eller slet ingen indkomst,

H.   der henviser til, at efterspørgslen efter fødevarer er stigende, især i vækstlande som Kina og Indien, i takt med at verdens befolkning vokser; der henviser til, at der ikke generelt på kloden, der ifølge FAO kan ernære 12 milliarder mennesker, hersker mangel på fødevarer; der henviser til, at både hvedehøsten og rishøsten var særdeles gode i 2007; der henviser til, at kun 1,01 mia. tons af høsten i 2007 formentlig vil blive anvendt til fødevarer, mens en væsentlig del vil blive brugt til foder (760 mio. tons), mens ca. 100 mio. tons vil blive benyttet til fremstilling af biobrændstoffer; der henviser til, at verdens kornproduktion i 2008 ifølge de seneste beregninger vil stige med 2,6 % til en rekordstor mængde på 2.164milliarder tons, men at disse beregninger forudsætter gunstige klimabetingelser,

I.   der henviser til, at mange udviklingslande ikke fuldt ud udnytter deres potentiale til produktion af fødevarer; der henviser til, at eftersom de internationale finansinstitutioner ikke har investeret tilstrækkeligt i landbrug, udvikling af landdistrikterne og uddannelse af landbrugere, udsættes navnlig mindre landbrugere for illoyal konkurrence, hvilket har gjort dem fattigere og mere sårbare og mindsket deres evne til at producere tilstrækkeligt med fødevarer,

J.   der henviser til, at en større landbrugsproduktion i udviklingslandene i alvorlig grad hindres af, at små landbrugere ofte mangler adgang til lån eller mikrokreditter til investeringer i en forbedring af såsæd, gødningsstoffer, vandingssystemer og de fornødne værktøjer til beskyttelse af afgrøderne mod skadedyr og sygdomme, hvilket undertiden skyldes, at de pågældende ikke selv ejer jorden og derfor ikke kan stille nogen lånesikkerhed,

K.   der henviser til, at Verdensfødevareprogrammet (WFP) har oplyst, at der hidtil kun er givet klare tilsagn om 260 mio. USD ud af de 750 mio. USD, der er nødvendige for at dække behovet i 2008,

L.   der henviser til, at konsekvenserne af de stigende råvarepriser er ved at udvikle sig til en destabiliserende faktor i den globale økonomi og allerede har udløst optøjer i flere lande,

M.   der henviser til, at der med de stigende priser på fødevarer er et større behov for en samlet politisk reaktion på og en overordnet strategi for at løse fødevareproblemet,

Retten til fødevarer

1.   understreger, at retten til fødevarer er af grundlæggende karakter, og at der er behov for at forbedre alle menneskers vedvarende adgang til de fødevarer, der er påkrævet for at opretholde en aktiv og sund livsstil; understreger, at staterne er forpligtede til at beskytte, respektere og konkretisere denne grundlæggende menneskerettighed; påpeger, at det faktum, at 2 milliarder mennesker lever i dyb fattigdom og 850 millioner mennesker sulter hver dag, må betegnes som en systematisk krænkelse af retten til fødevarer, som fastslået i international menneskerettighedslovgivning; anmoder derfor om, at der træffes relevante foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i verdenserklæringen om menneskerettigheder om retten til føde; opfordrer indtrængende Rådet til at sikre, at alle fødevarerelaterede nationale og internationale politikker afspejler de forpligtelser, der følger af retten til fødevarer;

2.   opfordrer Rådet til at lægge større vægt på sine forpligtelser i henhold til millenniumudviklingsmålene og i den forbindelse bekræfte sine finansieringsforpligtelser og vedtage en EU-handlingsplan for millenniumudviklingsmålene på Det Europæiske Råd i juni; mener, at denne EU-handlingsplan bør identificere specifikke milepæle og foranstaltninger inden for bestemte tidsrammer på centrale områder som uddannelse, sundhed, vand, landbrug, vækst og infrastruktur, som kan bidrage til at sikre, at millenniumudviklingsmålene nås inden 2015, og at, blandt andre målsætninger, sult udryddes i 2015;

3.   er bekymret over de virkninger, som spekulation i fødevarer, herunder gennem hedgefonde for fødevarer, har for sulten og fattigdommen; opfordrer Kommissionen til at analysere konsekvenserne af spekulationen i fødevarepriser og til at foreslå passende foranstaltninger på grundlag af denne analyse;

4.   påpeger, at denne fødevarekrise er tæt forbundet med finanskrisen, hvor de likviditetsindsprøjtninger, som centralbankerne har foretaget for at undgå konkurser, kan have medført øget spekulation i råvarer; opfordrer IMF og Forum for Finansiel Stabilitet til at vurdere denne "bivirkning" og tage hensyn hertil, når der fremsættes forslag om globale løsningsmodeller;

5.   erindrer om, at de, der lider mest under denne krise, er de mindrebemidlede befolkningsgrupper og understreger derfor behovet for en målrettet socialpolitik for at styrke fattige eller underprivilegerede befolkninger og afbøde virkningerne af den igangværende fødevarekrise;

En bæredygtig fødevareproduktion

6.   understreger, at fødevareforsyning til alle mennesker på kloden bør have forrang frem for ethvert andet mål; betoner, at der bør være adgang til fødevarer til rimelige priser, jf. EF-traktatens artikel 33;

7.   henviser til, at det er nødvendigt at sikre en intern og global regulering af landbrugsmarkederne til gavn for forbrugerne, landbrugernes indkomst og forarbejdningsindustrien og en bæredygtig politik for fødevarer i EU;

8.   erindrer om, at de primære formål med den fælles landbrugspolitik er at sikre markedsstabilitet, forsyningssikkerhed og rimelige priser for forbrugerne; understreger behovet for en fælles landbrugspolitik efter 2013 for at sikre EU's bæredygtige fødevarepolitik, idet der tages hensyn til landbrugsprodukternes bæredygtighed, sikkerhed og kvalitet;

9.   betoner, at råvarepriserne udgør en relativt lille del af de samlede udgifter til mange fødevarer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere de store forskelle mellem producentpriserne og de priser, de større detailhandlere forlanger;

10.   kræver derfor, at der gennemføres en konsekvensanalyse af detailhandelens rolle i fødevarekæden, eftersom detailfødevarepriserne er steget uforholdsmæssigt i forhold til leveomkostningerne; opfordrer detailhandlerne til at tilbyde producenterne en rimelig pris og samtidig sikre forbrugerne fødevarer til en fornuftig pris;

11.   påpeger, at de nuværende kornlagre i EU kun rækker til 30 dage, og sætter spørgsmålstegn ved, om fødevarelagrene i EU har det rette omfang, navnlig på baggrund af udsigten til eventuelle kriser; opfordrer Kommissionen til at udarbejde strategier for etablering af fødevarelagre for at forebygge fremtidige kriser;

12.   efterlyser bedre prognoser for landbrugets produktion, således at det bliver muligt på et meget tidligere tidspunkt at identificere fremherskende tendenser i den globale fødevareforsyningssituation;

13.   understreger, at indkomstsituationen for landbrugerne i EU må respekteres; påpeger, at med de stigende omkostninger til foder, energi, gødning mv. og med stadig omkostningstungere krydsoverensstemmelsesstandarder har landbrugerne brug for en mærkbar indtægtsstigning, hvis de fortsat skal kunne imødekomme behovet for fødevarer; påpeger, at landbrugets indkomster kun er steget svagt, og at landbrugere i nogle medlemsstater endda har oplevet indkomstnedgang;

14.   kræver, at fremme af en bæredygtig landbrugspolitik indgår i samtlige udvidelses- og naboskabsinstrumenter;

15.   opfordrer til, at tredjelandsoperatører underkastes det samme kontrolniveau som EU-producenter, men anerkender, at der er behov for at hjælpe udviklingslandene med at leve op til EU's plantesundhedsstandarder;

16.   glæder sig over, at EU-landbrugsministrene har besluttet at vedtage Kommissionens forslag om at suspendere udtagningskravene for 2008 og bemærker, at Kommissionen anslår, at denne foranstaltning vil frigøre op mod 2,9 millioner hektar til kornproduktion og øge dette års høst med ca. 10 millioner tons;

17.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en analyse af konsekvenserne på fødevaresikkerhedsområdet af EU's nuværende politik vedrørende den fælles landbrugspolitik, målene for vedvarende energi, udviklingsbistand og internationale handelsaftaler for at forbedre den globale fødevaresikkerhed;

18.   fremhæver, at fødevarer må prioriteres frem for brændstoffer, og at fremstillingen af biobrændstoffer bør kædes nøje sammen med konsekvente bæredygtighedskriterier; bemærker, at disse kriterier skal overholdes, når det foreslåede mål for biobrændstoffer skal nås;

19.   erkender, at støtte til afgrøder beregnet til produktion af biobrændsel ikke længere er berettiget, men understreger så kraftigt som muligt, at det kun er 2-3 % af EU's landbrugsareal, der i øjeblikket anvendes til denne form for produktion, og at de mediereportager, der anklager biobrændslet for den nuværende krise, er overdrevne for EU's vedkommende; er imidlertid enig i, at den politik, der føres i lande som USA med at afsætte flere arealer til dyrkning af majs med henblik på produktion af bioetanol, har haft betydelige konsekvenser for prisen på og mængden af majs og andre kornprodukter på det globale fødevaremarked;

20.   anmoder imidlertid Kommissionen og medlemsstaterne om at gøre en større indsats for at fremme anvendelse og produktion af andengenerationsbioenergi, som i højere grad forarbejder gødning og affald fra landbruget end primære landbrugsprodukter;

21.   understreger navnlig, at indsamlingen af byaffald og af landbrugs- og skovningsaffald og omdannelse heraf til gas bør prioriteres højt; pointerer, at der som resultat heraf vil kunne udvikles relevante teknologier, ligesom der vil blive tid til at undersøge, om der er kompatibilitet mellem produktion af fødevarer og energi;

22.   konstaterer med stor bekymring, at udgifterne til blandingsfoder er steget med 75 EUR pr. ton og fortsat stiger på grund af en akut mangel på foderkorn, og at dette indebærer en supplerende udgift på 15 mia. EUR for EU's kvægproduktion;

23.   mener, at den nuværende krise nødvendiggør en omgående og dybtgående drøftelse mellem EU's institutioner og medlemsstater om den rolle, som den moderne bioteknologi kan spille i forbindelse med sikring af en fortsat produktion af fødevarer til rimelige priser;

En bedre politik for udvikling

24.   mener, at reel bekæmpelse af sult forudsætter en global bæredygtig udviklingspolitik, der skal sætte udviklingslandene i stand til at producere og levere tilstrækkeligt med vand og fødevarer til deres befolkninger;

25.   støtter udviklingslandene i deres bestræbelser på at sikre deres befolkningers adgang til fødevarer; mener, at der bør gøres en yderligere indsats for at skabe større politisk råderum, således at der bliver plads til nationale regler og foranstaltninger til udvikling af denne sektor; mener, at Malawi er et positivt eksempel på et udviklingsland, hvor fødevareproduktionen er blevet fordoblet i de seneste tre år, og understreger, at EU spiller en rolle ved at støtte denne udvikling; opfordrer Kommissionen til at bistå med at udbrede kendskabet til dette forhold, således at det kan fungere som et eksempel for andre udviklingslande;

26.   opfordrer medlemsstaterne og det internationale samfund til omgående at imødekomme Verdensfødevareprogrammets ekstraordinære anmodning og bistå det med at tage de nye udfordringer i kampen mod hungersnød op; mener ikke desto mindre, at afhængigheden af fødevarebistandsaktioner bør mindskes, og understreger derfor, at der er behov for mellem- og langsigtede initiativer for at forebygge mere skadelige konsekvenser og tage fat på de grundlæggende årsager til denne krise;

27.   slår til lyd for, at der sker en omgående og markant forøgelse af investeringerne i landbrug, akvakultur, udvikling af landdistrikter og agroindustri i udviklingslandene, hvor der fokuseres på fattige landbrugere og små landbrugsbedrifter, som baserer sig på agro-økologiske fødevareproduktionssystemer; henviser til, at 75 % af verdens fattige lever i landdistrikterne, men at kun 4 % af den officielle udviklingsbistand (ODA) afsættes til landbruget; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til i deres udviklingspolitik i højere grad at tage hensyn til landbruget, at støtte tilpasningen af programmeringen af den 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF) i nært samarbejde med udviklingslandene og at tage landestrategipapirerne op til revision for at give landbruget højere prioritet; understreger, at ngo'erne og de lokale myndigheder medvirker til at fremme innovative løsningsmodeller på landbrugsområdet i samarbejde med udviklingslandenes befolkninger, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og fremme deres projekter;

28.   understreger, at det er nødvendigt at give mindre landbrugere i de fattige lande, som fortrinsvis er kvinder, adgang til jord, finansielle tjenesteydelser og kredit, højtydende frømateriale og såsæd, vandingssystemer og gødningsstoffer; understreger, at det er nødvendigt i højere grad at målrette investeringerne i landbrugssektoren mod kunstvanding, vejanlæg i landdistrikter, forskning og lokal viden, erhvervsuddannelse og udveksling af bedste praksis med henblik på at indføre bæredygtige og effektive afgrødesystemer, rent drikkevand og almen uddannelse, og mod at øge lokal produktion og markedsudveksling; opfordrer derfor Kommissionen til at styrke disse områder som led i sine aktioner og til at støtte producentorganisationer, mikrokredit og andre finansieringsprogrammer samt øgede investeringer i landbruget;

29.   opfordrer Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at undersøge mulighederne for straks at oprette en garantifond til støtte for nationale mikrokreditordninger og låneordninger og risikostyringsinstrumenter, som er indrettet efter de lokale fødevareproducenters behov, særlig i de fattigste udviklingslande;

30.   fremhæver behovet for, at EU og udviklingslandene samarbejder om klimaændringerne, særlig hvad angår nødvendigheden af teknologioverførsel og kapacitetsopbygning; understreger, at klimaændringer skal integereres i alt EU-udviklingssamarbejde, ligesom en række enkle sikkerhedsforanstaltninger kan hjælpe landbrugerne med at beskytte afgrøderne mod tørke og andre naturkatastrofer, og opfordrer Kommissionen til at undersøge disse foranstaltninger nærmere; opfordrer det internationale samfund til at intensivere sine bestræbelser på at bekæmpe ørkendannelse, jordforringelse og tørke med henblik på at forbedre fødevaresikkerheden og adgangen til vand, navnlig i fattige lande;

31.   understreger betydningen af passende investeringer i forskning i større høstudbytte i alle regioner i verden;

32.   opfordrer navnlig til, at enhver udvikling i på området genetisk modificerede organismer (GMO) og den offentlige debat desangående følges tæt;

33.   mener, at landene skal have ret til fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed, og at de skal kunne beskytte deres markeder mod indførsel af subsidierede varer; mener, at subsidieringen af landbrugsvarer til eksport skaber usikkerhed på de lokale markeder i udviklingslandene;

Retfærdig samhandel

34.   mener, at åbningen af landbrugsmarkederne bør ske gradvist, i overensstemmelse med de fremskridt på udviklingsområdet, der gøres i de enkelte udviklingslande og med udgangspunkt i socialt retfærdige og miljømæssigt forsvarlige handelsregler; bemærker, at følsomme produkter, der dækker grundlæggende behov hos mennesker i udviklingslandene eller er af særlig betydning for fødevaresikkerhed og udvikling af landdistrikter i udviklingslandene, bør udelukkes fra fuldstændig liberalisering for at undgå at skade de lokale producenters interesser uopretteligt; understreger, at EU skal fremme et asymmetrisk præferencesystem i handelsforhandlingerne med udviklingslande for at sætte dem i stand til at bibeholde visse instrumenter til styring af efterspørgslen og til fremme af udviklingen på deres markeder; påpeger, at de mindst udviklede lande har kvote- og toldfri markedsadgang til EU i medfør af "alt undtagen våben"-aftalen;

35.   understreger, at Kommissionen som led i de igangværende forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) skal reagere på de udviklingsbehov, som landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) giver udtryk for; henviser til, at ØPA'er for at imødegå denne udfordring skal være ledsaget af den lovede nye finansiering til handelsbistand (2 mia. EUR om året inden 2010) og af fremme af regional integration;

36.   understreger behovet for et positivt, afbalanceret og retfærdigt resultat af Doharunden; understreger, at resultaterne af Doharunden bør give udviklingslandene positive incitamenter til at investere i deres egen landbrugs- og fødevareproduktion; opfordrer Kommissionen til at støtte forslag om at inddrage spørgsmålet om priser på basisfødevarer i den igangværende WTO-forhandlingsrunde;

37.   opfordrer atter Kommissionen og Rådet til at fremme fair handel og andre etiske ordninger, der bidrager til at højne de sociale og miljømæssige standarder ved at støtte små og marginaliserede producenter i udviklingslandene med øget stabilitet og garanti for mere rimelige priser og indkomster, og opfordrer de offentlige myndigheder i EU til at integrere kriterier for fair handel og bæredygtighed i deres politik for offentlige udbud og indkøb;

Fremme af demokrati

38.   understreger, at den igangværende fødevarekrise illustrerer behovet for at fremme politisk stabilitet, regional integration, demokrati og menneskerettigheder, ikke kun inden for EU, men også på verdensplan; opfordrer derfor alle relevante aktører til at fremme menneskelige og demokratiske værdier og retsstatsprincippet, når de beskæftiger sig med den igangværende fødevarekrise og håndterer langsigtede fødevaresikkerhedsproblemer;

o
o   o

39.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Verdensbanken, G8-landene, FN's generalsekretær og FN's Generalforsamling, medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament (PAP).

(1) EUT C 25 af 30.1.2008, s. 1.
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0480.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik