Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked (KOM(2007)0226),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Sektorundersøgelse i detailbanksektoren i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 (Endelig rapport)" (KOM(2007)0033),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Sektorundersøgelse vedrørende erhvervsforsikring i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 (Endelig rapport) (KOM(2007)0556),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Et indre marked for Europa i det 21. århundrede" (KOM(2007)0724), særlig Kommissionens tjenestegrenes tilhørende arbejdsdokument vedrørende initiativer inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet (SEK(2007)1520),

-   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 358/2003 af 27. februar 2003 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis på forsikringsområdet(1),

-   der henviser til sin holdning ved andenbehandling af 16. januar 2008 til Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF(2),

-   der henviser til sin beslutning af 12. december 2007 om europæisk aftaleret(3),

-   der henviser til sin beslutning af 11. juli 2007 om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) - hvidbog(4),

-   der henviser til sin beslutning af 4. juli 2006 om en omfattende konsolidering af sektoren for finansielle tjenesteydelser(5),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0187/2008),

A.   der henviser til, at borgernes tilslutning til den europæiske integration afhænger af deres konkrete fordele ved integrationen, og at det indre markeds fordele derfor i rimelig grad skal komme borgerne til gode,

B.   der henviser til, at detailbanksektoren har en afgørende indflydelse på om pengepolitiske betingelser på passende vis overføres til markedet, særlig til forbrugere og små og mellemstore virksomheder (SMV),

C.   der henviser til, at den europæiske økonomiske model i henhold til Lissabontraktaten er en bæredygtig sociale markedsøkonomi,

D.   der henviser til, at integrationen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser for større erhvervskunder heldigvis er skredet hurtigt fremad i de seneste år, men at det indre marked for finansielle tjenesteydelser for forbrugere samt SMV'er derimod stadig kan udbygges,

Generelt

1.   glæder sig over grønbogen, der omhandler bank-, forsikrings- og pensionsprodukter, og dens mål om konkrete fordele for forbrugerne i form af større udbud og lavere priser, øget forbrugertillid samt styrkelse af forbrugerne;

2.   konstaterer, at ikke blot forbrugere, men også SMV'er er mindre tilbøjelige til at benytte sig af grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser; understreger nødvendigheden af også at lade fordelene ved det indre marked for finansielle tjenesteydelser komme små virksomheder til gode; påpeger imidlertid, at dette skal ske, uden at forbrugerbeskyttelsesbestemmelserne udvides til at omfatte SMV'er; understreger desuden, at en samlet strategi for detailleddet omfatter en lang række foranstaltninger, og at forbrugerbeskyttelsesbestemmelser kun er et af de relevante områder;

3.   mener, at udførelse af finansielle tjenesteydelser for forbrugere og SMV'er, især på efterspørgselssiden, for en stor dels vedkommende sker lokalt på grund af sproglige og kulturelle faktorer samt det forhold, at mange foretrækker personlig kontakt; anerkender samtidig mulighederne ved at åbne detailmarkeder på udbudssiden, og opfordrer derfor forbrugere og SMV'er til at udnytte de fordele med hensyn til konkurrence og udbud, som er forbundet med grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser;

4.   understreger, at et indre marked for finansielle tjenesteydelser for forbrugere kun kan realiseres gennem foranstaltninger, som skaber sikre forhold på såvel efterspørgsels- som udbudssiden, også med hensyn til erstatningsbetingelserne; anser det for afgørende, at sådanne foranstaltninger baner vej for nye produkter, tjenesteydelser og markedsaktører;

5.   understreger behovet for at undersøge og definere en ramme og nationale beføjelser for samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder med henblik på inden for en kort tidsramme at finde konkrete løsninger hvad angår tilsyn med grænseoverskridende finansielle grupper i detailsektoren; er positiv over for tilsynskollegier, der behandler finansielle konglomerater, som opererer inden for flere forskellige retssystemer;

Bedre regulering

6.   er enig med Kommissionen i, at kun initiativer, som påviseligt medfører konkrete fordele for borgerne, og som er velbegrundede og har været genstand for grundige costbenefitanalyser og passende konsekvensanalyser, bør gennemføres; er enig i, at grænseoverskridende aktiviteter er afgørende for øget konkurrence, som normalt skaber større udbud, lavere omkostninger og en mere dynamisk udvikling;

7.   minder om, at en passende konsekvensanalyse også altid skal indeholde et element, der korrekt registrerer de oprindelige markedsbetingelser; understreger, at vurderingen af et markeds integration og konkurrenceevne samt konsekvenserne af et initiativ ikke kun bør baseres på en enkelt indikator, men bør ske på grundlag af flest mulig måleværdier; opfordrer Kommissionen til ud over markedsudbuddets pris og omfang også at tage kvaliteten af ydelserne samt de sociale og kulturelle rammer i betragtning;

8.   konstaterer, at det - af de forskellige lovgivningsmæssige tilgange, der er til rådighed - er målrettet fuld harmonisering, som indebærer fuld harmonisering af væsentlige elementer, der anses for at være vigtige, som er den bedste fremgangsmåde til udvikling af grænseoverskridende beskyttelse af virksomheder og forbrugere og dermed integration af detailmarkedet; mener, at der bør ske gensidig anerkendelse af forskellige nationale regler for de elementer, hvor der ikke kan gennemføres en harmonisering;

9.   er klar over, at en 28. ordning som f.eks. den fælles referenceramme har været fremført som en mulig ny lovgivningsmæssig tilgang til europæisk regulering med henblik på at muliggøre grænseoverskridende brugeradgang til fælleseuropæiske finansielle produkter med ensartede høje forbrugerbeskyttelsesstandarder; opfordrer Kommissionen til at foreslå en tidsplan for en grundig undersøgelse af gennemførligheden af en 28. ordning og af, om den efterspørges fra de finansielle tjenesteyderes og forbrugernes side, og om den kan give positive resultater; understreger, at den 28. ordning under ingen omstændigheder må være en hindring for nye tjenesteydelser og produkter;

10.   stiller sig kritisk til ideen om en standardisering af produkter gennem lovgivning, hvis dette er i modstrid med målet om større produktmangfoldighed; mener, at lovgivningsmæssig harmonisering, f.eks. af information eller forsigtighedskrav, er vejen frem, hvis man vil forbedre sammenligneligheden af konkurrerende finansielle produkter;

11.   mener, at selvregulering i nogle tilfælde kan vise sig at være effektiv inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser; understreger, at selvregulering bør fremmes især i disse særlige tilfælde og gennemførelsen heraf overvåges omhyggeligt; opfordrer sektoren for finansielle tjenesteydelser til gennem selvregulering at arbejde målrettet hen imod målene i ovennævnte grønbog og dermed mindske nødvendigheden af retsakter;

12.   påpeger, at der skal gælde en særlig pligt til omhu for markedsføring af opsparinger og pensionsprodukter, da forbrugernes beslutninger på dette område normalt er af stor betydning for dem;

Større udbud og lavere priser for forbrugere og SMV'er

13.   understreger, at konkurrence og et grænseoverskridende udbud af finansielle tjenesteydelser i Fællesskabet er en af de grundlæggende forudsætninger for etablering af et indre marked for finansielle tjenesteydelser for forbrugere og SMV'er; minder om, at lavere priser, større udbud og højere kvalitet i det store og hele er et resultat af sund konkurrence mellem udbyderne af finansielle tjenesteydelser; understreger, at direktiver om finansielle tjenesteydelser til gavn for SMV'er kun bærer frugt, hvis der er en effektiv konkurrence mellem udbyderne af finansielle tjenesteydelser;

14.   glæder sig over betalingssektorens initiativ til at oprette et fælles eurobetalingsområde, men understreger, at en sådan ordning bør føre til større gennemsigtighed, særlig vedrørende formidlingsgebyrer;

15.   minder Kommissionen om, at effektiv konkurrence mellem udbydere af finansielle tjenesteydelser sikres gennem et højt antal markedsaktører, som konkurrerer på lige vilkår, og en konstant strøm af forbrugerrelevant information; minder om sin ovennævnte beslutning om konsolidering af sektoren for finansielle tjenesteydelser, hvori det konstaterer, at EU- bankmarkedets pluralistiske struktur, hvor finansielle institutioner kan antage forskellige selskabsformer alt efter deres forskellige forretningsmål, er et aktiv for den europæiske sociale markedsøkonomi, forbrugerne og stabiliteten på finansmarkederne;

16.   bemærker, at gensidige forsikringsselskaber spiller en vigtig rolle på EU's forsikringsmarked, idet den tegner sig for 68 % af forsikringsselskaberne med en markedsandel på 25 % og betjener mere end 230 millioner europæiske borgere; understreger, at de eksisterende redskaber til forretningsudvikling i det indre marked ikke er forenelige med den gensidige selskabsstruktur;

17.   påpeger, at en statut for et europæisk gensidigt selskab ville gøre det muligt for gensidige forsikringsselskaber at drive virksomhed på lige vilkår med andre forsikringsselskaber, særlig i en grænseoverskridende situation, og således øge udbuddet af forsikringsprodukter; understreger, at gensidige organisationer gennem deres ledelse, som direkte inddrager kunderne, bidrager til generelt at øge kundernes tillid til EU's finansielle markeder; er overbevist om, at den participatoriske ledelsesform i gensidige organisationer kan øge kundernes bevidsthed om og deltagelse på finansmarkederne;

18.   bemærker, at lige konkurrencevilkår er forudsætningen for reel og fair konkurrence; slutter heraf, at al lovgivning skal baseres på princippet om, at alle er underlagt den samme risiko og de samme regler; minder imidlertid om, at udformning af produkter i sektoren for finansielle tjenesteydelser navnlig påvirkes af lovgivningssituationen, og at en udifferentieret fælles tilgang for alle ville indvirke negativt på produktmangfoldigheden; understreger derfor betydningen af en differentieret tilgang afhængig af produkttype; er dog overbevist om, at der er behov for sammenlignelige krav til distribution og fremlæggelse for alle konkurrerende investeringsprodukter, især på salgsstedet; beklager, at problemet med sammensatte finansielle produkter hidtil ikke er blevet tilstrækkelig grundigt behandlet; opfordrer derfor Kommissionen til at beskæftige sig med uberettigede uoverensstemmelser og andre mangler ved den relevante lovramme;

19.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge forslag til samordning af de lovgivningsmæssige krav til distribution og organisering af sammenlignelige detailprodukter og oplysninger herom; mener desuden, at sådanne forslag bør baseres på principperne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF(6) af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter som f.eks. principperne om "bedste rådgivning" og "kend din kunde";

20.   beklager, at grænseoverskridende udbydere af finansielle tjenesteydelser har høje omkostninger og lider under usikkerheden med hensyn til gældende lovgivning som et resultat af de forskellige bestemmelser og de nationale tilsynsmyndigheders forskellige praksis; opfordrer Lamfalussy-udvalgene til at intensivere deres arbejde med at skabe ensartede EU- standarder; ønsker især en aftale om enkle og praktiske standardformularer til registrerings- og godkendelsesprocedurer;

21.   mener, at udviklingen af internettjenester ændrer udsigterne for EU's finansmarkeder og åbner mulighed for at blive førende i udviklingen af detailtjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at støtte e-handel og elektronisk signatur; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, hvorvidt hvidvaskningsdirektivet(7) er til hinder for fjerntjenester, og hvordan dette i så fald kan afhjælpes;

22.   erkender den store betydning, formidlere af finansielle tjenesteydelser (agenter og mæglere), har i forbindelse med udbud af finansielle tjenesteydelser fra andre medlemsstater til forbrugere og SMV'er; opfordrer Kommissionen til at skabe en ramme til styrkelse af denne branche; minder om, at enhver ramme for denne finansielle tjenesteydelsesbranche bør følge princippet om "samme forretning, samme risici, samme regler", og at man bør undgå en ufleksibel tilgang med samme regler for alle; understreger, at enhver lovbestemmelse om formidlere skal give agenter og mæglere retssikkerhed og beskytte forbrugerne, f.eks. imod tvivlsom salgspraksis; understreger desuden, at der også bør fastsættes regler om uddannelse af formidlere af finansielle tjenesteydelser, reklame og salgsrådgivning;

23.   minder om betydningen af at udvikle finansiel uddannelse som et supplement til passende forbrugerbeskyttelse; opfordrer medlemsstaterne og alle berørte parter til at træffe og koordinere foranstaltninger med henblik på at øge den finansielle forståelse blandt borgerne, herunder børn, unge, lønmodtagere og pensionister, med henblik på at styrke forbrugerne og lære dem at søge bedre, billigere og mere hensigtsmæssige produkter og tjenesteydelser samt fremme konkurrence, kvalitet og innovation inden for sektoren, opbygge forbrugerorganisationer, der råder over finansiel viden og kan danne modvægt til erhvervslivet i den lovforberedende proces; minder om, at borgere, som er fortrolige med at investere, kan tilføre kapitalmarkederne yderligere likviditet;

24.   minder om, at forskelle i skatteret udgør en af de største hindringer for det indre marked for finansielle tjenesteydelser; minder medlemsstaterne om deres særligt store ansvar i denne sammenhæng;

25.   erkender på baggrund af erfaringerne fra de nylige tilfælde af uro inden for detailbanksektoren, som f.eks. i Northern Rock, IKB, Sachsen LB og Société Générale, at bankernes aflønningssystemer bør omformes på grundlag af langsigtede mål og retningslinjer fra tilsynsmyndigheder for mere effektivt at bekæmpe fænomenet " moralske risici" og styrke risikostyringssystemer;

Banker

26.   understreger kraftigt vigtigheden af at give kreditinstitutter og kreditoplysningsformidlere mulighed for en ikke-diskriminerende grænseoverskridende adgang til registre med kreditoplysninger og oplysninger om bedrageri; opfordrer bankerne til at udnytte de disponible kreditoplysninger, navnlig med henblik på at fremme kundemobiliteten, hvilket igen ville fremme en sund konkurrence; understreger dog, at der samtidig bør sikres bedst mulig beskyttelse af forbrugeroplysninger og forbrugernes ret til om nødvendigt, og at kontrollere og eventuelt rette deres personoplysninger;

27.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at præcisere den retlige status og tilsynsrammen for udbydere af forbrugerkredit uden for banksektoren, såsom udbydere, der udelukkende er internet- og/eller sms-baserede;

28.   understreger betydningen af pålidelige oplysninger ved bevilling af banklån, som bør stilles til rådighed på grundlag af rimelige, gennemsigtige kriterier;

Forsikringer

29.   henstiller kraftigt til Kommissionen at støtte et samarbejde i forsikringsbranchen med henblik på bedre markedsadgang; opfordrer den til at forlænge gyldigheden af forordning (EF) nr. 358/2003 ud over 2010;

30.   mener, at kravet om, at der skal tilknyttes en skatterepræsentant i forbindelse med optagelse af virksomhed i en anden medlemsstat, først bør afskaffes, når den lovramme, der fastsætter ansvaret for tilsyn og for grænseoverskridende transaktioner, er på plads;

31.   støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at undersøge alle bindende nationale lovbestemmelser af generel interesse med hensyn til deres forenelighed med fællesskabsretten;

32.   opfordrer Kommissionen til at genoptage arbejdet med en statut for et europæisk gensidigt selskab ved at iværksætte en gennemførlighedsundersøgelse for dette lovgivningsprojekt;

Øget forbrugertillid og større styrkelse af forbrugernes stilling

33.   påpeger, at fællesskabslovgivning om finansielle tjenesteydelser i detailleddet altid skal tilstræbe meget høje standarder for forbrugerbeskyttelse, men at alle markedsaktører - herunder forbrugere/investorer - samtidig skal være fuldt opmærksomme på det grundlæggende finansmarkedsprincip om, at muligheden for højere afkast afspejles i en højere risiko, og at en højere risiko er et uomgængeligt aspekt ved ethvert fungerede finansmarked; understreger desuden, at der skal findes et fornuftigt kompromis mellem en høj standard for forbrugerbeskyttelse og velfungerende interne markedsmekanismer; mener, at Kommissionen bør fremme nationale initiativer, der skaber forståelse for finansielle spørgsmål, for at sikre fuld forståelse for princippet om, risiko og afkast hænger sammen, og for de finansielle instrumenters særlige egenskaber;

34.   erkender, at internet- og e-banker blevet centrale instrumenter for forbrugere, der ønsker at udføre grænseoverskridende finansaktiviteter i detailleddet, til trods for at efterspørgslen på de finansielle detailmarkeder i dag primært er indenlandsk; opfordrer derfor alle interessenter til at fremme udviklingen af sådanne tjenester og samtidig sikre den elektroniske korrespondances sikkerhed, navnlig i forhold til forbrugerne;

35.   understreger imidlertid, at forbrugere, der ikke har adgang til disse teknologier, eller som har vanskeligt ved at bruge dem, f.eks. på grund af alder, ikke bør glemmes;

36.   mener, at forenklingen af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser og fjernelsen af hindringer for kundernes mobilitet ikke bør føre til lavere standarder for forbrugerbeskyttelse i medlemsstaterne;

37.   henviser til sin ovennævnte beslutning af 11. juli 2007, navnlig anbefalingen af "etablering af en budgetpost i EU's budget til at finansiere finansiel markedsekspertise i organisationer for forbrugere og SMV'er";

38.   er enig i, at forbrugere, der ønsker at skifte udbyder af finansielle tjenesteydelser, skal have mulighed for at gøre dette til enhver tid med minimale juridiske hindringer og omkostninger, og at kontraktbestemmelser om et sådant skifte skal formuleres i et gennemskueligt og letforståeligt sprog, og at forbrugerne udtrykkeligt skal gøres opmærksomme herpå;

39.   støtter Kommissionens initiativer til at øge niveauet for finansiel viden og erkender, at det vil kræve information at opnå dette, men erkender samtidig den vanskelige balance mellem for meget information og tilstrækkelig information til forbrugerne; foretrækker kvalitet frem for kvantitet; opfordrer derfor Kommissionen til at høre forbrugerorganisationer med henblik på at fastslå, hvilken information, der er nødvendig for at sikre, at forbrugerne kan træffe det rette valg; understreger, at der skal skelnes klart mellem information og rådgivning;

40.   påpeger, at forbrugerne har brug for tillid og tilstrækkelig viden for at træffe det rette valg mellem de finansielle produkter; mener, at der derfor er behov for en koordineret indsats på nationalt og europæisk plan for at forbedre graden af finansiel viden i alle medlemsstater;

41.   anmoder om, at forbrugerne får adgang til udenretslige alternative konfliktløsningsprocedurer med henblik på at løse tvister vedrørende finansielle tjenesteydelser i detailleddet, både nationalt og på tværs af grænserne; opfordrer Kommissionen til at fremme "bedste praksis" inden for alternative konfliktløsningsmodeller;

42.   opfordrer medlemsstaterne til at fremme forbrugernes bevidsthed og viden om det grænseoverskridende udenretslige klagenetværk inden for finansielle tjenesteydelser i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde(Fin-Net); understreger, at Fin-Net bør spille en central rolle for koordineringen af offentlige oplysninger i alle medlemsstater om adgang til klagemuligheder og alternative konfliktløsningsmodeller, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser;

43.   minder om, at traditionelle retssager forsat vil være en vigtig konfliktløsningsprocedure; anmoder derfor Kommissionen om at undersøge, hvilken indvirkning Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(8) har på grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser i detailleddet;

44.   støtter en sammenhængende europæisk løsning, der giver forbrugerne adgang til afbalancerede nye former for kollektive klagemuligheder til løsning af grænseoverskridende klager i forbindelse med finansielle produkter i detailleddet; foreslår, at man vurderer indvirkningen af systemer, der på det seneste er indført på nationalt plan;

45.   understreger behovet for at sikre alle interesserede parter adgang til finansielle tjenesteydelser; opfordrer derfor indtrængende udbydere af finansielle tjenesteydelser til som minimum at tilbyde en kreditbaseret girokonto til kunder, der udtrykker interesse for det;

o
o   o

46.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Banktilsynsudvalg, Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg.

(1) EUT L 53 af 28.2.2003, s. 8. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0011. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0615. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0338. (5) EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 110. (6) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. (7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15). (8) EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.