Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juli 2007 om indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union (KOM(2007)0414),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(1) (herefter "vandrammedirektivet"),

-   der henviser til den konsekvensanalyserapport og de undersøgelser, som Instituttet for Europæisk Miljøpolitik (IEEP) og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har udarbejdet,

-   der henviser til sin beslutning af 4. september 2003 om Kommissionens meddelelse om vandforsyning i udviklingslandene: Strategi og prioriteter for EU's udviklingssamarbejde(2),

-   der henviser til sin beslutning af 18. maj 2006 om naturkatastrofer (skovbrande, tørke og oversvømmelser) - landbrugsmæssige aspekter(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0362/2008),

A.   der henviser til, at spørgsmålet om vandknaphed og tørke geografisk set ikke er begrænset til Den Europæiske Union, men har internationale følgevirkninger og er et globalt problem; der henviser til, at der allerede er opstået internationale konflikter vedrørende vand, og at der er stadig større fare for, at sådanne konflikter vil blive endnu hyppigere,

B.   der henviser til, at vand er afgørende for liv og er et fælles gode, der ikke bør reduceres til blot at være en vare; der henviser til, at sikring af lige adgang til vand for alle, herunder fremtidige generationer, bør være det ledende princip for alle vandpolitikker,

C.   der henviser til, at vandknaphed og tørke udgør en stor udfordring med betydelige socioøkonomiske og miljømæssige følger for EU, og at den økonomiske konsekvens af tørke i EU i de seneste 30 år i alt skønnes at beløbe sig til 100 mia. EUR,

D.   der henviser til, at vandknaphed og tørke allerede berører forskellige dele af EU, og at omkring en femtedel af EU's befolkning bor i lande, hvor vandressourcerne er under pres,

E.   der henviser til, at ørkendannelse, der allerede i forskellig grad berører EU-landene, udpiner det naturlige miljø og fører til forringelse af jorden og heraf følgende tab af dennes landbrugsmæssige værdi,

F.   der henviser til, at vandknaphed og tørke ikke er lige akut i alle EU's regioner, men er mest akut i de mere sydligt beliggende medlemsstater,

G.   der henviser til, at der er betydelige regionale forskelle i den måde, hvorpå problemerne som følge af vandknaphed og tørke manifesterer sig, og at det vil være mest hensigtsmæssigt at basere foranstaltninger til håndtering af disse problemer på en regional tilgang,

H.   der henviser til, at vandknaphed og tørke er optrådt med stadig større hyppighed og i stadig alvorligere grad i de seneste 30 år, og at klimaændringer efter al sandsynlighed vil forværre situationen og bidrage til en stigende forekomst af ekstreme hydrologiske hændelser både i og uden for EU, hvilket højst sandsynligt vil påvirke såvel vandressourcernes kvalitet som deres kvantitet,

I.   der henviser til, at tendenserne inden for anvendelse af vand ikke er bæredygtige, da EU fortsat spilder 20 % af sit vand som følge af manglende effektivitet,

J.   der henviser til, at alvorlig tørke i kombination med lavere regnmængder øger faren for skovbrande, således som det sås af de ødelæggende brande, der for nylig hærgede Sydeuropa,

K.   der henviser til, at der ikke findes nogen omfattende og i teknisk og videnskabelig henseende pålidelig vurdering af vandmængdesituationen i EU, og at de disponible data på regionalt plan og vedrørende årstidsbestemte variationer er meget begrænsede,

L.   der henviser til, at vandknaphed kan skyldes naturlige årsager, menneskelig aktivitet eller en kombination af de to, enten gennem overforbrug af den naturlige forsyning eller gennem forringelse af vandkvaliteten; der henviser til at forkert anvendelse af vand er en af årsagerne til ørkendannelse;

M.   der henviser til, at turisme øger efterspørgslen efter vand yderligere, navnlig i sommerperioden og i Sydeuropas kystområder,

N.   der henviser til, at bevidstgørelseskampagner og fyldestgørende oplysning af borgerne på forskellige måder, f.eks. gennem oplysnings- og uddannelseskampagner, har central betydning for at fremme ændringer i adfærd og praksis og skabe en kultur kendetegnet ved vandbesparelse og effektiv anvendelse af vand,

O.   der henviser til, at offentlig vandforsyning er en grundlæggende offentlig ydelse med betydning for folkesundheden og ikke bør afbrydes,

P.   der henviser til, at vandknaphed og tørke er et kompliceret miljøspørgsmål, der som sådant bør reguleres i nær tilknytning og under hensyntagen til andre miljøspørgsmål,

Q.   der henviser til, at landbruget som produktionssektor lider meget under virkningerne af vandknaphed og tørke, men samtidig spiller en vigtig rolle for en bæredygtig forvaltning af de disponible vandressourcer,

R.   der henviser til, at et multifunktionelt landbrug i EU spiller en vigtig rolle for bevarelsen af landskaber, biodiversitet og rent vand og derfor har behov for finansiel støtte til visse foranstaltninger og for videnskabelig rådgivning om vandforvaltning,

S.   der henviser til, at vandknaphed og tørke er en væsentlig årsag til de stigende priser på landbrugsråvarer, og at det er nødvendigt at sikre en stabil fødevareforsyning,

T.   der henviser til, at landbruget, eftersom det har behov for store mængder vand og derfor er afhængigt af vandforsyningen, skal inddrages som en ansvarlig aktør i integrerede regionale vandforvaltningssystemer med sigte på en afbalanceret anvendelse af vand, bekæmpelse af vandspild, tilpasset landskabs- og afgrødeplanlægning samt beskyttelse af vandet mod forurening,

U.   der henviser til, at tørke også bidrager til udbredelsen af visse planteskadegørere, hvilket medfører betydeligt lavere høstudbytter,

V.   der henviser til, at Kommissionens fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed (KOM(2007)0273) identificerer klimaændringerne, navnlig tørke og vandknaphed, som en af de nye udfordringer med vidtrækkende territoriale følger, som samhørighedspolitikken må tage op, da den hidtil har påvirket 11 % af befolkningen og 17 % af territoriet i EU,

1.   glæder sig over Kommissionens meddelelse og støtter det foreslåede første sæt indsatsmuligheder, men beklager, at dets rækkevidde er begrænset til EU- og medlemsstatsniveau; minder om, at vandknaphed og tørke er et problem med en international dimension, og at indsatsen må afpasses herefter;

2.   understreger, at det forhold, at vandområder ofte er tværregionale og tværnationale, kan få alvorlige grænseoverskridende følger for regioner i disse områder, og at det derfor er absolut nødvendigt for medlemsstaterne og for regionale og lokale myndigheder at samarbejde om vandknapheds- og tørkeproblemet for at sikre en bæredygtig og retfærdig udnyttelse af vandressourcerne; mener, at vandknapheds- og tørkespørgsmålets særlige karakter kræver en samordnet indsats på både EU- og medlemsstatsplan samt på regionalt og lokalt forvaltningsplan;

3.   beklager, at meddelelsen begrænser sig til at fremme generelle målsætninger og kun foreslår en mindre række præcise foranstaltninger og ingen konkret tidsplan for deres gennemførelse i regioner truet af vandknaphed og tørke; beklager manglen på realistiske målsætninger og frister for at nå dem samt den manglende understregning af behovet for nært samarbejde med nationale, regionale og lokale myndigheder; opfordrer Kommissionen til at forelægge et løbende program, navnlig en situationsrapport i 2009 og undersøgelse og udvikling af Den Europæiske Unions strategi;

4.   understreger regionernes betydning som drivkraft bag teknologisk innovation med hensyn til vand, eftersom vandeffektivitet får stadig større betydning for konkurrenceevnen; opfordrer derfor indtrængende de regionale myndigheder til at overveje nationalt og internationalt tværregionalt samarbejde, informationsudveksling og strategiske partnerskaber med henblik på at organisere en effektiv regional vandforvaltning;

5.   opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at udnytte de store muligheder, strukturfondene rummer, til at investere i forbedring eller fornyelse af eksisterende infrastrukturer og teknologi (især i regioner, hvor der går vandressourcer til spilde som følge af lækager fra vandrørene), herunder navnlig rene teknologier, der fremmer en effektiv udnyttelse af vand og kan kædes sammen med en integreret vandressourceforvaltning, navnlig med henblik på at tage udfordringen med effektiv vandudnyttelse (i form af besparelser og genanvendelse) op i industri- og landbrugssektorerne samt hos de private forbrugere;

6.   mener i denne forbindelse, at der bør afsættes infrastrukturmidler til gennemførelse af foranstaltninger til forbedring af vandforvaltningen og forsyningen med kvalitetsvand i overensstemmelse med de eksisterende behov;

7.   minder om, at der bør foretrækkes en efterspørgselsstyret tilgang i forbindelse med vandressourceforvaltning; er dog af den opfattelse, at EU bør vælge en helhedstilgang til forvaltningen af vandressourcer og kombinere foranstaltninger til efterspørgselsstyring, foranstaltninger til optimering af eksisterende ressourcer inden for vandcyklussen og foranstaltninger til skabelse af nye ressourcer, og at der i forbindelse med denne tilgang også må tages miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn;

8.   bemærker, at det også bør overvejes at træffe udbudssideforanstaltninger med henblik på at nå frem til den i økonomisk og miljømæssig henseende mest effektive løsning, optimere balancen mellem udbud og efterspørgsel og sikre en kontinuerlig offentlig vandforsyning, også i tilfælde af tørke i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling; er af den opfattelse, at der bør opfordres til at træffe foranstaltninger til etablering af et effektivt hierarki for anvendelser af vand, og at konstruktionen af omledningskanaler til transport af vand over store afstande ikke bør være løsningen på vandknaphedsproblemet; understreger dog den betydning, som udbudssideforanstaltninger kan have for de regioner, der er mest berørte af vandknaphed og tørke, idet sådanne foranstaltninger kan tage form af traditionelle løsninger såsom etablering af infrastruktur til regulering af vandveje eller alternative og innovative løsninger såsom bæredygtig genbrug af spildevand eller afsaltning;

9.   fremhæver det bidrager, som EU's landbrugere har ydet til bekæmpelse af jorderosion og ørkendannelse, og efterspørger anerkendelse af den afgørende rolle, som EU's landbrugsproducenter spiller for vedligeholdelse af beplantningen i områder, der er berørt af vedvarende tørke eller truet af sandfygning; understreger de gavnlige virkninger, som især flerårige afgrøder, frugtplantager og vinmarker, græs- og græsningsarealer og skovarealer har for vandindvinding;

10.   understreger betydningen af vandforvaltning i bjergområder og opfordrer Kommissionen til at tilskynde lokale og regionale myndigheder til at fremme solidariteten mellem nedstrøms- og opstrømsbrugere;

11.   henleder opmærksomheden på forbindelsen mellem, på den ene side, klimaændringer, vandknaphed og tørke og, på den anden side, integreret territorial pleje med henblik på vedligeholdelse og bevarelse af de lokale vandressourcer og er dybt bekymret over den mulige indvirkning på folkesundheden; kræver, at der tages hensyn til indvirkningen på vandressourcerne, når der udarbejdes politikker til bekæmpelse af klimaændringer; anmoder om, at der foretages en dybdegående undersøgelse af de indbyrdes forbindelser mellem udviklingen af biobrændstoffer og tilgængeligheden af vandressourcer; kræver ligeledes, at der foretages en specifik vurdering af installationer med et højt vandforbrug; understreger behovet for at indarbejde vandspørgsmålet i alle politikområder og for at benytte en virkelig integreret tilgang ved forsøg på at løse det, herunder ved ibrugtagning af alle EU's finansielle og retlige instrumenter; understreger, at alle politiske niveauer (nationale, regionale og lokale) bør inddrages i processen;

12.   mener, at der bør etableres en forbindelse mellem vandknaphed og tørke og klimaændringer og de specifikke strategier herfor, og at spørgsmål vedrørende tilpasning til klimaændringerne må integreres i gennemførelsen af vandrammedirektivet som prioriteringer;

13.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at erkende, at skovrydning og ukontrolleret byudvikling bidrager til den stigende vandknaphed; opfordrer medlemsstaterne og de relevante myndigheder til at inddrage vandrelaterede overvejelser i deres fysiske planlægning, navnlig i forbindelse med udviklingen af økonomiske aktiviteter i følsomme vandområder, herunder på øer og i regioner i den yderste periferi; understreger, at enhver vandforsyning uanset formålet med vandforbruget skal ske under overholdelse af princippet om retfærdige vandafgifter for således især at tilskynde virksomheder til at udnytte vandet mere effektivt;

14.   understreger, at der ved revisionen af Fællesskabets budgetprioriteringer bør lægges større vægt på miljøforanstaltninger og navnlig på politikker, der har til formål at bekæmpe virkningerne af klimaændringer, herunder tørke og vandknaphed, for dermed at sikre, at de nødvendige ekstra ressourcer er til rådighed;

15.   anmoder Kommissionen om at tage hensyn til den tværsektorielle forbindelse mellem klimaændringernes sociale og økonomiske indvirkning på arealanvendelse og de energiomkostninger, der er forbundet med klimaændringer; opfordrer EU til at foretage alle evalueringer af effektiv anvendelse af vand på grundlag af objektive og økonomiske indikatorer;

16.   erkender, at vandknaphed og tørke har direkte følger for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; mener, at der bør tages tilstrækkeligt hensyn hertil ved udformningen af den fremtidige samhørighedspolitik, og at alle fornødne budgetmidler og andre instrumenter skal stilles til rådighed til dette formål;

17.   påpeger, at en regions økonomiske situation, konkurrenceevne og udviklingsmuligheder bestemmes af de komplekse miljøspørgsmål, der er nævnt i meddelelsen;

18.   erkender vandrammedirektivets betydning som en ramme for opnåelse af "god tilstand" for alle europæiske vandområder, fremme af tværregionalt samarbejde, bæredygtig vandanvendelse og beskyttelse af disponible vandressourcer samtidig med, at det bidrager til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke, og opfordrer Kommissionen og alle medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre dets bestemmelser og til at sikre, at vandknapheds- og tørkeforanstaltninger ikke har nogen negativ indvirkning på målene for vandkvaliteten;

19.   understreger behovet for at tydeliggøre definitionen af "langvarig tørke" (for så vidt angår vandrammedirektivet) og dens implikationer for opnåelse af vandrammedirektivets miljømålsætninger i tørkeperioder og efter sådanne perioder; påpeger, at vandknaphed og tørke er relaterede, men forskellige, og at der derfor bør vedtages differentierede strategier for dem;

20.   understreger, at der er en snæver forbindelse mellem tørke, jorderosion, ørkendannelse og skovbrande;

21.   er af den opfattelse, at de i vandrammedirektivet krævede vandområdeplaner også bør omfatte tørkestyring og anden hydrometeorologisk katastrofestyring og etablering af krisestyringssystemer tilpasset de konkrete behov i vandområder truet af vandknaphed og tørke, herunder grænseoverskridende koordinering, offentlig deltagelse og systemer med tidlig varsling, der fungerer på flere planer, nemlig på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan; fremhæver behovet for at undgå at skabe barrierer for floders naturlige løb i et forsøg på at begrænse oversvømmelser mest muligt og opfordrer til mere omfattende konsekvensanalyser hvad angår lukning af vandstrømmes naturlige løb;

22.   understreger skovenes betydning for vandcyklussen og vigtigheden af en afbalanceret blanding af skove, græsarealer og dyrket jord for en bæredygtig vandforvaltning; fremhæver navnlig betydningen af jord med et højt organisk indhold og tilpasset vekseldrift; advarer om, at det øgede forbrug af jord er en trussel mod landbruget, fødevaresikkerheden og bæredygtig vandforvaltning;

23.   påpeger, at ørkendannelse er nært forbundet med skovøkonomi; opfordrer på det kraftigste til, at der gøres større brug af skovrejsning for at begrænse og afbøde ekstreme overflade- og grundvandsstrømninger og for at bekæmpe jordforringelse og -erosion;

24.   henstiller, at der som led i Fællesskabets civilbeskyttelsesordning interveneres i krisesituationer, der skyldes ekstrem tørke;

25.   understreger betydningen af at underkaste EU's disponible grundvandsmængder og reglerne for anvendelse heraf en fornyet vurdering, da det primære mål må være at sikre rationel anvendelse af grundvandsressourcerne alt efter de enkelte berørte landes behov;

26.   bemærker, at meddelelsen ikke indeholder forslag til løsning på mange regioners problemer med manglende rensning af spildevand;

27.   understreger, at behovet for at beskytte grundvandsressourcerne ikke må glemmes, hvis de skal indgå i den samlede vandressourceforvaltning;

28.   opfordrer Rådet, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til i forbindelse med andre specifikke politikker at tage hensyn til de argumenter, der fremføres i meddelelsen, for at undgå uønskede negative indvirkninger på bevarelsen af vandressourcerne;

29.   understreger, at erfaringer fra hele verden viser, at omledning af floder forårsager uoprettelige skader på økologiske og hydromorfologiske betingelser og kan bevirke, at folk er nødt til at forlade deres hjem og virksomheder må flytte, hvorved den sociale og økonomiske samhørighed forstyrres; opfordrer medlemsstaterne til at forebygge enhver forringelse af deres vandområder og nøje overholde kravene i vandrammedirektivets artikel 1 og 4 og opfordrer Kommissionen til kun at yde EU-støtte til projekter, der opfylder disse krav fuldt ud;

30.   opfordrer indtrængende Rådet til omgående at træffe afgørelse om forslaget til forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (KOM(2005)0108) for at få fastlagt en bedre definition af kriterierne og de støtteberettigede hændelser, herunder tørke, således at der åbnes mulighed for en mere effektiv, mere fleksibel og hurtigere imødegåelse af de skader, der forårsages af naturkatastrofer, idet det i denne forbindelse ikke må glemmes, at Parlamentet vedtog sin holdning helt tilbage til den 18. maj 2006(4);

31.   glæder sig over, at Kommissionens førsteprioritet som reaktion på vandknaphed og tørke er vandbesparelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til i den forbindelse at sikre, at anvendelsen af strukturfondene ikke strider mod denne prioritering, til at medtage bæredygtig vandforvaltning som et kriterium, projekter skal opfylde, og til at indhente dokumentation for, at lokale og regionale myndigheder foretager vandbesparelser og opfylder kravene i vandrammedirektivet, før den tildeler dem strukturfondsstøtte;

32.   finder det, hvor vandløb løber gennem mere end én medlemsstat, nødvendigt at indføre tværregionalt og tværnationalt samarbejde om integreret vandløbsforvaltning, navnlig i forbindelse med landbrug;

33.   minder om, at næsten 20 % af vandet i EU går til spilde på grund af ineffektiv vandanvendelse, og understreger, at der er behov for store investeringer for at forbedre den tekniske udvikling i alle økonomiske sektorer (med fokus på de mest vandintensive anvendelser og de sektorer, hvor vandbesparelsespotentialet er størst); bemærker, at dårlig vandforvaltning indvirker på vandknapheden og kan have mere negative konsekvenser i tørkeperioder, men ikke forårsager tørke, eftersom tørke er et naturligt fænomen;

34.   foreslår Kommissionen – eftersom vandknapheds- og tørkeproblemet er tæt forbundet med hele problematikken omkring ødsel anvendelse af vand - at kriteriet om økonomisk anvendelse af vand gøres til en af betingelserne for at få tildelt EU-støtte;

35.   opfordrer EU til at støtte teknologi, udveksling af god praksis og innovation, der er mindre vand- og energiintensive og tager sigte på en mere effektiv vandanvendelse;

36.   opfordrer Kommissionen til, eftersom tab, der skyldes lækager i det offentlige vandforsyningsnet i byområder, kan overstige 50 %, at undersøge muligheden for at fremme et netværk af byer, der skal opfordre til bæredygtig anvendelse af vand og udveksle god praksis som f.eks. genbrug, besparelser og forbedret vandeffektivitet og i fællesskab gennemføre pilotdemonstrationsprojekter; opfordrer ligeledes lokale myndigheder til at forbedre forældede vandforsyningsnet;

37.   understreger, at 40 % af det vand, der bruges i EU, kunne spares, og kræver konkrete foranstaltninger og finansielle incitamenter til fremme af en mere effektiv og bæredygtig anvendelse af vand; opfordrer ligeledes til en omfattende installation af vandmålere for at måle forbruget med den hensigt at tilskynde til besparelser, genbrug og effektiv og rationel anvendelse af vand; opfordrer de mest berørte medlemsstater til at bruge en del af deres strukturfondsmidler til projekter til forbedring af anvendelsen af vand og vandbesparelser; opfordrer de myndigheder, der er ansvarlige for vandområder, til at foretage en cost-benefit-analyse af alternative vandforvaltningsforanstaltninger i alle sektorer;

38.   understreger - i betragtning af vands mangfoldige værdier, nemlig dets biologiske, sociale, miljømæssige, symbolske og kulturelle værdi og dets værdi for landskabet og turismen - behovet for at bekæmpe spild og skabe balance mellem de forskellige anvendelser af vand, navnlig via genbrug;

39.   minder om, at det i vandrammedirektivets artikel 9, stk. 1, hedder, at "medlemsstaterne tager hensyn til princippet om, at alle omkostninger i forbindelse med forsyningspligtydelser […] skal dækkes […], navnlig i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler" og inden 2010 sikrer, at "prissætningspolitikken giver brugerne passende tilskyndelse til en effektiv anvendelse af vandressourcerne, [og at] de forskellige vandanvendelsessektorer […] yder et passende bidrag til dækning af omkostningerne i forbindelse med forsyningspligtydelser";

40.   mener, at vandforvaltningspolitikker, selv om de skal baseres på princippet om, at forureneren betaler, også bør ledsages af foranstaltninger, der skal sætte en stopper for de betydelige tab, der opstår som følge af defekt udstyr og uegnede afgrøde- og landbrugssystemer;

41.   understreger, at der i nogle lande kan gøres store fremskridt i retning af en mere effektiv vandudnyttelse i landbrugssektoren; håber, at sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik vil tage dette problem med i betragtning og foreslå konkrete foranstaltninger til fremme af en mere bæredygtig vandanvendelse gennem incitamenter til mobilisering af de bedst tilgængelige praksisser og teknologier, navnlig støtte til udvikling af landdistrikterne, samt gennem krydsoverensstemmelse, anvendelse af princippet om, at forureneren betaler, og princippet om, at brugeren betaler, og landdistriktudviklingsprogrammer; mener, at EU bør støtte foranstaltninger til forbedring af vandforvaltning inden for landbruget gennem fremme af moderniseringen af vandingsanlæg for at mindske vandforbruget og fremme af forskningen inden for dette område;

42.   understreger den rolle, som miljøprogrammer spiller inden for rammerne af den fælles landbrugspolitiks anden søjle med hensyn til at skabe incitamenter til en landbrugspraksis, der beskytter vandressourcernes bæredygtighed og renhed;

43.   understreger, at biobrændstoffproduktion vil øge efterspørgslen efter store mængder vand, og pointerer, at der er behov for nøje at overvåge indvirkningen af anvendelsen af biobrændstoffer og for regelmæssigt at tage EU's og medlemsstaternes biobrændstofpolitikker op til fornyet overvejelse;

44.   påpeger, at store vandbrugere (f.eks. kraftværker) ikke forbruger vand, men frigiver vand til vandcyklussen igen efter at have brugt det i deres processer; understreger, at de ved at gøre dette har stor indflydelse på tilgængeligheden af overfladevand samt på økosystemer og folkesundheden, idet de får vandtemperaturen til at stige; understreger behovet for at tage disse virkninger i betragtning;

45.   gør opmærksom på, at forbrugerne spiller en vigtig rolle, hvis der skal opnås en bæredygtig anvendelse af vand i EU, og opfordrer derfor EU til at iværksætte en offentlig oplysnings- og uddannelseskampagne for at gøre borgerne bevidste om vandspørgsmålet og tilskynde dem til at gøre noget konkret;

46.   påpeger over for Kommissionen, at den gennem fastlæggelse af en effektiv prispolitik for vand, som afspejler vandets reelle værdi, måske kan tilskynde forbrugerne til at spare mere på vandet;

47.   understreger, at regionale og lokale myndigheder og civilsamfundets organisationer spiller en fremtrædende rolle i oplysningskampagner og tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteter;

48.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes regioner og byer til at fremme udviklingen af en vandsparekultur i EU ved at støtte opsamling af regnvand og iværksætte kampagner med det formål at gøre borgerne mere bevidste om at spare på vandet, f.eks. gennem egnede oplysningsprogrammer; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udveksling af god praksis blandt regioner, byer og civilsamfundsorganisationer og til i den forbindelse navnlig at lægge vægt på vandbesparelsesforanstaltninger (herunder rensning af regn- og spildevand) samt foranstaltninger til forbedring af vandudnyttelsen og forvaltning af tørkerisikoen;

49.   finder det nødvendigt at fremme informations-, bevidstgørelses- og uddannelseskampagner for producenter for at yde et aktivt bidrag til en bæredygtig forvaltning af vandressourcerne;

50.   mener, at et mærkningssystem for produkters vandforbrug som det, der allerede eksisterer for energieffektivitet, ville være et passende værktøj til opnåelse af et mere bæredygtigt vandforbrug, men understreger:

51.   henstiller på det kraftigste, at kriterier for effektiv anvendelse af vand, hvor det er muligt, kommer til at indgå i konstruktionsstandarder for bygninger;

52.   opfordrer alle berørte parter til at fastlægge en frivillig ordning for mærkning af bæredygtig vandforvaltning og til at udarbejde frivillige vandbesparelsesprogrammer i de forskellige økonomiske sektorer (f.eks. landbrug, turisme, industri);

53.   er af den opfattelse, at vand fortsat skal være et offentligt gode og en grundlæggende del af et lands suverænitet, som bør være tilgængeligt for alle til rimelige "sociale og miljømæssige priser", idet der må tages særligt hensyn til det enkelte lands specifikke situation og de forskellige landbrugssystemer, der anvendes, samt til landbrugets sociale rolle;

54.   opfordrer Kommissionen til i 2009 at overveje at finansiere et pilotprojekt omfattende forskning, tilsyn og kontrol med henblik på udvikling af forebyggelsesforanstaltninger til standsning af ørken- og steppedannelse i Europa for dermed at undgå erosion, vinderosion og tab af landbrugsområder og biodiversitet ved at øge beskyttelsen af jorden og dens frugtbarhed samt dens evne til at holde vand og binde kul; understreger på ny den betydning, som opstillingen af pålidelige og gennemsigtige data har for fastlæggelsen af en reelt effektiv politik;

55.   glæder sig over etableringen af Det Europæiske Tørkeobservatorium og tørkevarslingssystemet; understreger betydningen af en bred drøftelse om dets grundlæggende målsætninger, budget og organisation;

56.   opfordrer Kommissionen til at fremme idriftsættelsen af Det Europæiske Tørkeobservatorium under Det Europæiske Miljøagentur og understreger, at observatoriets opgave bør være at supplere nationale data med standardiserede regionale og lokale sæsonspecifikke data for nedbør og tværsektorielt forbrug med henblik på at styrke fornuftig, strategisk beslutningstagning;

57.   understreger, at humusrig jord, et tilpasset vekseldriftsystem og en afbalanceret blanding af skov, græsarealer og dyrket jord har stor betydning for en bæredygtig vandforvaltning; advarer om, at det øgede forbrug af jord udgør en trussel mod landbruget, fødevareforsyningssikkerheden og bæredygtig vandforvaltning;

58.   opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes genrejsning af skov på arealer, der har været ramt af periodisk tørke og brande, under hensyntagen til deres bioklima og økologiske karakteristika og håber, at genopretning af landskaber i og udenfor byområder vil blive behandlet som et særlig vigtigt spørgsmål under behørig hensyntagen til særlige lokale forhold;

59.   mener, at vandknaphed og periodisk tørke har øget antallet af brande og disses alvorlige karakter, hvilket igen har øget den skrøbelighed og den risiko for ødelæggelse, der kendetegner mange arter, som er karakteristiske for skovene i de sydeuropæiske lande, for hvilke skove ofte er den primære naturressource;

60.   understreger, at der ved planlægningen af den europæiske landbrugsmodel bør tages hensyn til de hyppigste og mest akutte miljørisici samt til vandknaphed og tørke, og at en effektiv krisestyringsmekanisme i den forbindelse bør være et grundlæggende element i den fælles landbrugspolitik;

61.   mener, at miljøværdien af skove og landbrugsproduktion må tages op til fornyet vurdering i en klimaændringskontekst, hvor det er absolut nødvendigt at opveje stigningen i drivhusgasemissionerne med en forøgelse af skovarealet, hvis bidrag til kulstofbindingen skal tages i betragtning i alle politikker til nedbringelse af drivhusgasemissionerne;

62.   glæder sig over Kommissionens tilsagn om fortsat at sætte fokus på udfordringen med vandknaphed og tørke på internationalt plan, navnlig gennem De Forenede Nationers konvention om ørkenbekæmpelse og De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer;

63.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. (2) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 430. (3) EUT C 297 E af 7.12.2006, s.363. (4) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 331.