Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2511(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B6-0097/2009

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 19/02/2009 - 7.6
PV 19/02/2009 - 7.7

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0073

Vedtagne tekster
PDF 127kWORD 49k
Torsdag den 19. februar 2009 - Bruxelles
CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger
P6_TA(2009)0073RC-B6-0097/2009

Europa-Parlamentets beslutning af 19. februar 2009 om CIA's påståede brug af europæiske lande til transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til de internationale, europæiske og nationale instrumenter om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og om forbuddet mod vilkårlig tilbageholdelse, tvungne forsvindinger og tortur, såsom den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966 og FN-konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf af 10. december 1984 og de dertil knyttede protokoller,

-   der henviser til sin beslutning af 14. februar 2007 om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger(1) samt andre betænkninger og beslutninger om emnet, herunder Europarådets arbejde på dette punkt,

-   der henviser til sin beslutning af 4. februar 2009 om tilbagelevering og genbosættelse af indsatte fra tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo(2),

-   der henviser til Parlamentets formands skrivelse til de nationale parlamenter om medlemsstaternes opfølgning på Parlamentets beslutning af 14. februar 2007,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at dets betænkning af 14. februar 2007 omfattede 46 detaljerede henstillinger til medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen,

B.   der henviser til, at der siden vedtagelsen af Parlamentets beslutning af 14. februar 2007 er sket en række begivenheder i medlemsstaterne, herunder:

   - Det Forenede Kongeriges udenrigsministers erklæringer om to amerikanske ekstraordinære overførselsflyvninger af to fanger, som landede i Det Forenede Kongerige i 2002, og udarbejdelsen af en liste over mistænkelige fly til de amerikanske myndigheder, således at de specifikt kunne afkræfte, at der var tale om overførsel af fanger, samt premierministerens erklæringer i denne henseende, Det Forenede Kongeriges indenrigsministers har henvist spørgsmålet om de eventuelle "strafbare forbrydelser" begået af MI5 og CIA, hvad angår Binyam Mohammeds behandling, højesteretsafgørelsen af 5. februar 2009, hvoraf det fremgik, at den ikke var i stand til at beordre fremlæggelse af oplysninger om den påståede tortur af Binyam Mohammed, eftersom den britiske udenrigsminister bekræftede, at USA havde truet Det Forenede Kongerige med at blokere udvekslingen af efterretninger om terrorisme, og søgsmålet vedrørende afgørelsen på grund af tvivl om påstandens sandfærdighed,
   - den polske premierministers beslutning om at overdrage dokumenter til den offentlige anklager om CIA-flyvninger og -fængsler samt resultaterne af den polske offentlige anklagers undersøgelser, hvoraf det fremgår, at mere end en halv snes CIA-flyvninger har brugt Szymany lufthavn, hvilket bekræfter Det Midlertidige Udvalgs konklusioner,
   - de af El País offentliggjorte erklæringer fra den spanske udenrigsminister i det spanske Parlament med en præcisering af oplysningerne om militære fly,
   - visse regeringers fastsættelse af krav til statshemmeligheder, hvad angår oplysninger, der er relevante for undersøgelserne om overførsler, som i Italiens tilfælde, hvor behandlingen af sagen om overførslen af Abu Omar nu er gået i hårknude, og hvor man afventer en afgørelse fra forfatningsdomstolen om gyldigheden af påråbelsen af statshemmeligheder,

C.   der henviser til, at kommissæren for retfærdighed, frihed og sikkerhed den 3. februar 2009 i Parlamentet erklærede, at han havde truffet en række foranstaltninger for at gennemføre henstillingerne fra Parlamentet, og at han bl.a. havde skrevet til myndighederne i Polen og Rumænien og bedt dem om at skabe fuldstændig klarhed, hvad angår påstandene om eksistensen af hemmelige fængsler i de pågældende lande, og offentliggjort en meddelelse med forslag om nye foranstaltninger inden for civil luftfart,

D.   der henviser til, at ekstraordinære overførsler og hemmelige tilbageholdelser er imod den internationale menneskerettighedslovgivning, FN's konvention mod tortur, den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og at de amerikanske myndigheder er ved at ændre denne praksis,

E.   der henviser til, at de amerikanske myndigheder har fløjet dem, der blev kidnappet i visse medlemsstater under det ekstraordinære overførselsprogram, til Guantánamo eller andre lande på militære fly eller CIA-fly, der ofte er fløjet over EU's territorium og i nogle tilfælde også har foretaget mellemlandinger i visse medlemsstater; der henviser til, at dem, der er blevet ført til tredjelande, er blevet udsat for tortur i lokale fængsler,

F.   der henviser til, at nogle medlemsstater har henvendt sig til de amerikanske myndigheder med anmodning om løsladelse og hjemsendelse af mennesker, der er blevet udsat for ekstraordinære overførsler, og som er deres egne statsborgere, eller som tidligere var hjemmehørende på deres område; der henviser til, at tjenestemænd i nogle medlemsstater har haft adgang til fanger i Guantánamo eller andre tilbageholdelsescentre, og at de også har forhørt dem med henblik på at kontrollere de anklager, der rettes mod dem af de amerikanske myndigheder, og som således skulle berettige eksistensen af sådanne tilbageholdelsesfaciliteter,

G.   der henviser til, at det fremgik af dets beslutning af 14. februar 2007, at flere medlemsstater har været involveret i eller har samarbejdet aktivt eller passivt med de amerikanske myndigheder om CIA's og det amerikanske militærs ulovlige fangetransporter til og/eller deres tilbageholdelse i Guantánamo og de af præsident Bush anerkendte "hemmelige fængsler" – som dokumenteret af nogle nylig offentliggjorte oplysninger om regeringers accept af amerikanske anmodninger om overflyvning og regeringsoplysninger om hemmelige fængsler – og at medlemsstater bærer en særlig del af det politiske, moralske og retlige ansvar for transporten og tilbageholdelsen af de fængslede i Guantánamo og de hemmelige tilbageholdelsesfaciliteter,

H.   der henviser til, at det amerikanske Senat har ratificeret aftalen mellem EU og USA om udlevering og gensidig retshjælp, og at alle EU's medlemsstater undtagen Italien også har ratificeret aftalen,

I.   der henviser til, at præsident Obamas bekendtgørelse af 22. januar 2009, til trods for at den udgør et væsentligt skridt i den rigtige retning, ikke synes i tilstrækkelig grad at behandle hemmelige tilbageholdelser, bortførelser eller anvendelse af tortur,

1.   finder det forkasteligt, at medlemsstaterne og Rådet ikke har truffet tilstrækkelige foranstaltninger for at skabe klarhed omkring det ekstraordinære overførselsprogram og for at gennemføre Europa-Parlamentets henstillinger; beklager manglen på tilfredsstillende svar fra Rådet til Parlamentet den 3. februar 2009;

2.   anmoder medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet om fuldt ud at gennemføre Parlamentets henstillinger i dets betænkning af 14. februar 2007 og bidrage til at afdække sandheden ved at indlede undersøgelser eller samarbejde med de kompetente organer, ved at fremlægge alle relevante oplysninger og ved at sikre effektiv parlamentarisk kontrol med de hemmelige efterretningstjenesters virksomhed; anmoder Rådet om at fremlægge alle relevante oplysninger om transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger inden for rammerne af Rådets arbejdsgruppe om folkeret (COJUR); opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at samarbejde med alle de kompetente internationale organer, herunder FN's og Europarådets organer og til at fremlægge alle relevante oplysninger, parlamentariske undersøgelsesrapporter eller afgørelser i denne henseende for Parlamentet;

3.   anmoder EU og USA om at styrke deres transatlantiske dialog om en ny fælles tilgang til bekæmpelse af terrorisme på grundlag af de fælles værdier vedrørende respekt for den internationale menneskerettighedslovgivning, demokrati og retsstatsprincippet inden for rammerne af det internationale samarbejde;

4.   mener, at EU's og USA's aftaler om udlevering og gensidig retshjælp udgør et relevant værktøj til juridisk forsvarlig retshåndhævelse og juridisk samarbejde i bekæmpelsen af terrorisme; glæder sig derfor over det amerikanske Senats ratificering af disse aftaler og anmoder Italien om også at ratificere dem hurtigst muligt;

5.   glæder sig over præsident Obamas tre bekendtgørelser om lukning af Guantánamo- tilbageholdelsescentret, suspendering af de militære kommissioner, standsning af anvendelsen af tortur og lukning af hemmelige fængsler i udlandet;

6.   understreger dog, at der stadig er flertydighed, hvad angår fortsættelsen af det begrænsede antal overførselsordninger og af hemmelige tilbageholdelsescentre, og har tillid til, at der vil blive foretaget præciseringer vedrørende lukningen af og forbuddet mod alle andre hemmelige tilbageholdelsesfaciliteter, som direkte eller indirekte administreres af de amerikanske myndigheder i USA eller i udlandet; minder om, at hemmelig tilbageholdelse i sig selv er en alvorlig krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder;

7.   minder om, at ethvert offer for tortur har en eksigibel ret til oprejsning og en retfærdig og passende erstatning i henhold til artikel 14 i FN's konvention mod tortur;

8.   glæder sig over det snarlige besøg fra EU's kommissær for retfærdighed, frihed og sikkerhed, det tjekkiske formandskab og EU's antiterrorkoordinator i USA den 16. og 17. marts 2009 og anmoder EU-repræsentanterne om at tage spørgsmålet om de ekstraordinære overførsler og hemmelige tilbageholdelsescentre op, eftersom der drejer sig om alvorlige krænkelser af internationale og europæiske menneskerettighedsbestemmelser; anmoder Rådet (retlige og indre anliggender) om den 26. februar 2009 at indtage en fast holdning til dette emne samt til at drøfte spørgsmålet om lukning af Guantánamo og genbosættelse af de indsatte under behørig hensyntagen til Parlamentets beslutning af 4. februar 2009 om emnet;

9.   opfordrer Den Europæiske Union, medlemsstaterne og de amerikanske myndigheder til at efterforske og fuldt ud dokumentere de overgreb og krænkelser af folkeretten og de nationale lovgivninger om menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, forbud mod tortur og mishandling, ufrivillig forsvinden og retten til en retfærdig rettergang, der er begået i forbindelse med "krigen mod terror", således at der kan placeres et ansvar for de hemmelige tilbageholdelsescentre - herunder Guantánamo - og det ekstraordinære overførselsprogram, og sikre, at sådanne krænkelser ikke vil gentage sig i fremtiden, og at kampen mod terrorisme gennemføres uden at krænke menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, demokratiet og retsstatsprincippet;

10.   anmoder Rådet, Kommissionenog EU-antiterrorkoordinatoren om efter EU-delegationens besøg i USA at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om anvendelsen af aftalen om gensidig retshjælp og udlevering samt om samarbejdet mellem EU og USA inden for antiterror samt at sikre fuld respekt for menneskerettighederne, således at de kompetente myndigheder kan behandle disse spørgsmål i en rapport, der f.eks. kan udarbejdes på grundlag af punkt 232 i dets beslutning af 14. februar 2007;

11.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, EU's antiterrorkoordinator, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, NATO's generalsekretær, generalsekretæren og formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling, De Forenede Nationers generalsekretær samt Amerikas Forenede Staters præsident og Kongres.

(1) EUT C 287 E af 29.11.2007, s. 309.
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0045.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik