Indeks   Forrige   Næste   Fuld tekst

Procedure : 2007/0286(COD)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb : A6-0046/2009
Indgivne tekster : A6-0046/2009		Forhandlinger : PV 10/03/2009 - 6 CRE 10/03/2009 - 6		Afstemninger : PV 10/03/2009 - 8.12 CRE 10/03/2009 - 8.12 Stemmeforklaringer Stemmeforklaringer		Vedtagne tekster : P6_TA(2009)0093

Vedtagne tekster	1352k  1750k
Tirsdag den 10. marts 2009 - Strasbourg
Industriemissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (omarbejdning) ***I	P6_TA(2009)0093 A6-0046/2009
Beslutning   Konsolideret tekst   Bilag   Bilag   Bilag   Bilag   Bilag   Bilag   Bilag   Bilag   Bilag   Bilag

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. marts 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (omarbejdning) (KOM(2007)0844 - C6-0002/2008 - 2007/0286(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: omarbejdning) Europa-Parlamentet, -   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0844), -   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0002/2008), -   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(1), -   der henviser til skrivelse af 10. september 2008 fra Retsudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 80a, stk. 3, -   der henviser til forretningsordenens artikel 80a og 51, -   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0046/2009), A.   der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de eksisterende tekster, udelukkende består i en kodifikation uden indholdsmæssige ændringer, 1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og med de tekniske tilpasninger, der er godkendt af Retsudvalget, og som ændret i det nedenstående; 2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. (1) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. marts 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (omarbejdning)
P6_TC1-COD(2007)0286
(EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen ║, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1), under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2), efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og ud fra følgende betragtninger: (1)  Der skal foretages en række større ændringer i Rådets direktiv 78/176/EØF af 20. februar 1978 om affald fra titandioxidindustrien(4), Rådets direktiv 82/883/EØF af 3. december 1982 om metoder til overvågning af og kontrol med miljøer, der berøres af udledninger fra titandioxidindustrien(5), Rådets direktiv 92/112/EØF af 15. december 1992 om fastsættelse af nærmere regler for harmonisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titandioxidindustrien med henblik på at bringe den til ophør(6), Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening(7), Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg(8), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald(9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg(10). Derfor bør disse direktiver omarbejdes af klarhedshensyn. (2)  For at forebygge, mindske og så vidt muligt eliminere forurening fra industrielle aktiviteter i overensstemmelse med principperne om, at forureneren betaler, og om forebyggelse af forurening må der fastlægges en samlet ramme for de vigtigste industrielle aktiviteter, hvor der fortrinsvis gribes ind ved kilden, og hvor det sikres, at naturressourcerne udnyttes forsigtigt. (3)  Overholdelse af emissionsgrænseværdierne i dette direktiv bør betragtes som en nødvendig, men utilstrækkelig betingelse for at nå målene om forebyggelse og begrænsning af forureningen og for at opnå en høj grad af beskyttelse af miljøet, herunder grundvand, luft og jordbund og af befolkningen. For at nå disse mål kan det være nødvendigt at fastsætte strengere grænseværdier for de forurenende stoffer, der er omfattet af dette direktiv, emissionsværdier for andre stoffer og miljøkomponenter samt andre passende betingelser. (4)  Særskilte strategier til bekæmpelse af emissioner til luft, vand eller jord hver for sig vil kunne fremme overførsel af forurening mellem de forskellige miljømedier frem for at beskytte miljøet som helhed. Derfor bør der fastlægges en helhedsstrategi for integreret forebyggelse og bekæmpelse af emissioner til luft, vand og jordbund, for affaldshåndtering, effektiv energiudnyttelse og forebyggelse af uheld. (5)  Forskrifterne om industrianlæg bør revideres for at forenkle og tydeliggøre de nuværende bestemmelser, mindske unødige administrative byrder og gennemføre Kommissionens meddelelser om temastrategien for luftforurening(11), temastrategien for jordbundsbeskyttelse(12), temastrategien for affaldsforebyggelse og -genanvendelse(13), der blev vedtaget som opfølgning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram(14). I disse meddelelser er der opstillet mål for beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet, der ikke kan opfyldes uden yderligere reduktioner af emissionerne fra industrielle aktiviteter. (6)  For at sikre, at forurening forebygges og bekæmpes, bør hvert enkelt anlæg kun kunne drives, hvis det er i besiddelse af en godkendelse eller, for visse anlæg og aktiviteter, der benytter organiske opløsningsmidler, kun hvis det er i besiddelse af en godkendelse eller er registreret. Generel anvendelse af organiske opløsningsmidler bør reduceres til et minimum. (7)  For at gøre udstedelsen af godkendelser lettere bør det fastsættes, at medlemsstaterne kan stille krav til visse kategorier af anlæg i almindelige bindende forskrifter. (8)  For at undgå dobbeltregulering bør godkendelser af anlæg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet ║(15) ikke fastsætte emissionsgrænseværdier for drivhusgasser, medmindre det er nødvendigt for at sikre mod betydelig lokal forurening, eller anlægget midlertidigt er udelukket fra denne ordning. (9)  Anlæggenes driftsledere bør ansøge den kompetente myndighed om godkendelse med de oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte godkendelsesvilkårene. Når driftslederne indgiver ansøgning om godkendelse, bør de kunne udnytte oplysninger, der er fremkommet ved anvendelse af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet(16) og Rådets 96/82/EF direktiv af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer(17). (10)  En godkendelse bør omfatte alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå et højt niveau for beskyttelse af miljøet som helhed, og desuden indeholde emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer, relevante krav om jordbunds- og grundvandsbeskyttelse, overvågningskrav og en liste over de anvendte farlige stoffer eller præparater som defineret i Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer(18). Godkendelsesvilkårene bør fastsættes ud fra den bedste tilgængelige teknik. (11)  Til afgørelse af, hvad der anses for at være bedste tilgængelige teknik, og for at mindske skævheder i Fællesskabet hvad angår omfanget af emissioner fra industrielle aktiviteter, bør Kommissionen offentliggøre referencedokumenter for bedste tilgængelige teknik (BAT-referencedokumenter) på grundlag af en udveksling af oplysninger med de berørte parter. Disse BAT-referencedokumenter bør lægges til grund ved fastsættelsen af godkendelsesvilkår. De kan suppleres med andre kilder. (12)  Den kompetente myndighed bør kunne tage hensyn til særlige forhold ved at fastsætte emissionsgrænseværdier, tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger, der fører til emissionsniveauer, der kan overstige de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne. ▌ (13)  Den kompetente myndighed bør også kunne dispensere midlertidigt fra de emissionsniveauer, der er for bundet med den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne, med det formål at give driftslederne mulighed for at afprøve ny teknik med potentiale for bedre miljøbeskyttelse. (14)  Ændringer af et anlæg kan føre til øget forurening. Derfor bør den kompetente myndighed orienteres før enhver påtænkt ændring, der kunne belaste miljøet. Væsentlige ændringer af anlæg, der kan medføre betydelige negative virkninger for mennesker eller miljø bør være betinget af en revurdering af godkendelsen, så det sikres, at det pågældende anlæg fortsat lever op til kravene i dette direktiv. (15)  Spredning af gødning og gylle fra husdyr kan medføre betydelige forringelser af miljøkvaliteten. For at sikre integreret forebyggelse og bekæmpelse af disse forringelser er det nødvendigt, at operatøren eller tredjeparter benytter den bedste tilgængelige teknik til at sprede gødning og gylle, der frembringes ved aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv. Det bør for at give medlemsstaterne smidige muligheder for at opfylde disse krav kunne fastsættes i godkendelsen eller i andre foranstaltninger, hvordan kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik skal opfyldes, når driftslederen eller en tredjepart spreder gødning eller gylle. (16)  For at tage hensyn til udviklingen i den bedste tilgængelige teknik eller andre forandringer i forbindelse med ændringer af et anlæg bør godkendelsesvilkårene jævnligt tages op til nyvurdering og om nødvendigt ajourføres, særlig når Kommissionen vedtager nye eller ajourførte BAT-referencedokumenter. (17)  Det er nødvendigt at sikre, at driften af et anlæg ikke i væsentlig grad forringer jordbundens og grundvandets kvalitet. Derfor bør godkendelsesvilkårene, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, omfatte bestemmelser om overvågning af jordbund og grundvand og krav om ved definitivt ophør af aktiviteten at sanere anlægsområdet i overensstemmelse med de i fællesskabsretten og national ret fastlagte krav. Så snart der træder fællesskabslovgivning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader(19) eller ny lovgivning om beskyttelse af jordbund og grundvand i kraft, bør Kommissionen tage nærværende direktivs bestemmelser om beskyttelse af jordbund og grundvand op til fornyet overvejelse for at sikre konsistens og undgå overlapning. (18)  For at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af dette direktiv bør det pålægges driftslederne at afgive jævnlige indberetninger til den kompetente myndighed om, hvordan godkendelsesvilkårene overholdes. Medlemsstaterne bør sørge for, at driftsledere overholder disse vilkår, og at driftslederen og den kompetente myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger i tilfælde, hvor dette direktiv ikke overholdes, og tilrettelægge et system af miljøinspektioner. Det er op til medlemsstaterne at afgøre, hvilke håndhævelsesordninger der er de mest hensigtsmæssige, herunder hvordan emissionsgrænseværdierne bør overholdes. (19)  Under henvisning til bestemmelserne i Århuskonventionen(20) er effektiv offentlighed i beslutningsprocessen nødvendig, således at borgerne får mulighed for at fremsætte synspunkter og anliggender, der kan være relevante for beslutningerne, og beslutningstagerne for at tage hensyn til dem; det vil give mere ansvarlighed i beslutningsprocessen og gøre den mere gennemskuelig, og det vil øge offentlighedens opmærksomhed på og opbakning til de trufne beslutninger. Berørte borgere bør have mulighed for at gå rettens vej for at bidrage til beskyttelsen af retten til at leve i et miljø, der er foreneligt med personlig sundhed og velfærd. (20)  Store fyringsanlæg er stærkt medvirkende til emissionerne af forurenende stoffer i luften og påvirker dermed i høj grad menneskers sundhed og miljøet. For at mindske disse påvirkninger og arbejde frem mod efterlevelse af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer(21) og mod de mål, Kommissionen har opstillet i meddelelsen om temastrategien for luftforurening, må der sættes strengere emissionsgrænseværdier på fællesskabsniveau for visse kategorier af fyringsanlæg og forurenende stoffer. (21)  Den kompetente myndighed bør i tilfælde af pludselige afbrydelser af forsyningerne med svovlfattigt brændstof eller gas på grund af alvorlig knaphed kunne fritage de berørte fyringsanlæg midlertidigt fra emissionsgrænseværdierne i dette direktiv. (22)  Forureningens negative miljøvirkninger bør begrænses, ved at den berørte driftsleder ikke driver et fyringsanlæg i mere end 24 timer efter et svigt eller en fejlfunktion i rensningsudstyret, og ved at drift uden rensning ikke foregår i mere end 120 timer inden for en 12 måneders periode. De kompetente myndigheder bør dog kunne dispensere fra disse tidsgrænser, hvis hensynet til energiforsyningerne vejer tungere, eller hvis det er nødvendigt for at undgå en samlet emissionsstigning på grund af drift af et andet fyringsanlæg. (23)  Sikringen af et højt niveau for beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed og hensynet til, at overførsler af affald over grænserne til anlæg, der drives med ringere miljønormer, bør udgås, gør det nødvendigt at opretholde og fastsætte strenge driftsvilkår, tekniske krav og emissionsgrænseværdier for anlæg, der forbrænder eller medforbrænder affald i Fællesskabet. (24)  Brugen af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg medfører emissioner af organiske forbindelser i luften, som bidrager til den lokale og grænseoverskridende dannelse af fotokemiske oxidanter, der skader naturressourcer og menneskers helbred. Derfor må brugen af organiske opløsningsmidler forebygges, og der må stilles krav om overholdelse af emissionsgrænseværdier for organiske forbindelser og af passende driftsvilkår. Det bør være muligt at fritage driftsledere fra at overholde emissionsgrænseværdierne, fordi andre foranstaltninger, som anvendelse af produkter eller teknikker, hvortil der kun bruges få eller ingen opløsningsmidler, giver alternative muligheder for at opnå tilsvarende emissionsgrænser. (25)  Anlæg, hvor der fremstilles titandioxid, kan medføre betydelig forurening af luft og vand og indebære toksikologiske risici. For at mindske disse belastninger må Fællesskabet fastsætte strengere emissionsgrænseværdier for visse forurenende stoffer. (26)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(22). ▌ (27)  I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, bør medlemsstaterne fastsætte de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af nærværende direktiv og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. (28)  For at give bestående anlæg den nødvendige tid til at tilpasse sig teknisk til de nye krav i dette direktiv, bør nogle af de nye krav først finde anvendelse på disse anlæg, når der er gået en vis tid efter den dato, fra hvilken dette direktiv finder anvendelse. For fyringsanlæg kræver det en vis tid at installere det rensningsudstyr, der er nødvendigt for at overholde emissionsgrænseværdierne i bilag V. (29)  For at afhjælpe de betydelige problemer, der opstår som følge af emissioner af dioxiner, furaner og andre relevante forurenende stoffer fra anlæg, der producerer støbejern og stål og navnlig sintret jernmalm, bør den i dette direktiv fastlagte procedure om mindstekrav finde anvendelse på sådanne anlæg som en prioritet og under alle omstændigheder senest den 31. december 2011. (30)  Målene for de foranstaltninger, der skal træffes, nemlig at opnå et højt niveau af miljøbeskyttelse og en forbedring af miljøkvaliteten kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi forurening fra industrielle aktiviteter har grænseoverskridende karakter, og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. (31)  I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Dette direktiv søger særlig at fremme anvendelsen af artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. (32)  Pligten til at gennemføre dette direktiv i en national ret bør begrænses til de bestemmelser, der rummer en væsentlig ændring i forhold til de tidligere direktiver, som omarbejdes ved dette direktiv. Pligten til at gennemføre de uændrede bestemmelser fremgår allerede af de tidligere direktiver. (33)  Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne, der er anført i bilag IX, del B - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: KAPITEL I Fælles bestemmelser Artikel 1 Genstand Dette direktiv fastsætter regler om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra industrielle aktiviteter. Det fastsætter også regler, der er udformet for at forebygge eller, hvis dette ikke er muligt, at begrænse udledninger til luft, vand og jord samt forebygge, at der opstår affald, for generelt at nå et højt miljøbeskyttelsesniveau. Artikel 2 Anvendelsesområde 1.  Dette direktiv finder anvendelse på industrielle aktiviteter, der medfører forurening som anført i kapitel II til VI. 2.  Dette direktiv finder ikke anvendelse på forskningsaktiviteter, udviklingsaktiviteter eller afprøvning af nye produkter og processer. Artikel 3 Definitioner I dette direktiv gælder følgende definitioner:    (1) "stof": Grundstoffer og kemiske forbindelser, undtagen:    a) radioaktive stoffer som defineret i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling(23)    b) genetisk modificerede mikroorganismer som defineret i Rådets direktiv 90/219/EØF af 23. april 1990 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer(24)    c) genetisk modificerede organismer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer║(25).    (2) "forurening": Direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af stoffer, rystelser, varme eller støj i luft-, vand- eller jordbundsmiljøet, der kan skade menneskers sundhed, miljøets kvalitet, eller materielle værdier, forringe rekreative værdier eller forstyrre andre legitime anvendelser af miljøet.    (3) "anlæg": En stationær teknisk enhed, inden for hvilken der gennemføres én eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag I eller i bilag VII, del 1, og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet, der udføres på samme anlægsområde, er teknisk knyttet til de i de nævnte bilag opførte aktiviteter og kan påvirke emissionerne og forureningen.    (4) "emission": Direkte eller indirekte udledning til luft, vand eller jord af stoffer, rystelser, varme eller støj fra punktkilder eller diffuse kilder på et anlæg.    (5) "emissionsgrænseværdi": Den emissionsmasse, udtrykt ved bestemte parametre, en bestemt koncentration og/eller et bestemt niveau, der ikke må overskrides i løbet af et eller flere givne tidsrum.    (6) "miljøkvalitetsnorm": Den række krav, som et bestemt miljø eller en særlig del heraf skal opfylde på et bestemt tidspunkt ifølge Fællesskabets retsforskrifter.    (7) "godkendelse": En skriftlig tilladelse til at drive et anlæg eller et fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg eller en del heraf.    (8) "væsentlig ændring": En ændring af et anlægs art eller funktionsmåde eller en udvidelse af et anlæg, herunder et fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg, som kan få negativ og betydelig indvirkning på mennesker eller miljø.    (9) "bedste tilgængelige teknik": Det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier og andre godkendelsesvilkår med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed; herunder    a) "teknik": både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og nedlægges    b) "tilgængelig": udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk mulige vilkår, idet der tages hensyn til omkostninger og fordele, uanset om teknikken anvendes eller produceres i den pågældende medlemsstat eller ej, når blot driftslederen kan disponere over teknikken på rimelige vilkår    c) "bedste": den mest effektive teknik til opnåelse af et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.    (10) "med bedste tilgængelige teknik forbundne emissionsniveauer" ("BAT-AEL"): De emissionsniveauer, der er forbundet med anvendelsen, under normale driftsforhold, af den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne og udtrykt i form af et gennemsnit for en given periode og på givne referencebetingelser    (11) "driftsleder": En fysisk eller juridisk person, der driver eller leder et anlæg, herunder et fyrings-, affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, eller som efter national lovgivning har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret over dets tekniske drift.    (12) "offentligheden": En eller flere fysiske eller juridiske personer og i henhold til national lovgivning eller praksis, disses foreninger, organisationer eller grupper.    (13) "den berørte offentlighed": Den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i beslutningsprocesser om udstedelse eller ajourføring af en godkendelse eller af vilkårene for en godkendelse; for så vidt angår denne definition anses ikke-statslige organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse, og som opfylder kravene i relevant national lovgivning, for at have en interesse.    (14) "ny teknik": En ny teknik til en industriel aktivitet, der vil medføre et generelt hævet niveau for miljøbeskyttelse eller mindst samme niveau for beskyttelse og større omkostningsbesparelser i forhold til de eksisterende bedste tilgængelige teknikker, hvis den viser sig at kunne bruges i industrien og udvikles forretningsmæssigt    (15) "farlige stoffer": Farlige stoffer og præparater som defineret i ║ direktiv 67/548/EØF ║ og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater(26).    (16) "udgangstilstandsrapport": En rapport med kvantificerede oplysninger om jordbundens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening med betydelige mængder relevante farlige stoffer.    (17) "rutinemæssig inspektion": En miljøinspektion, der udføres som led i et fastlagt inspektionsprogram.    (18) "ikke-rutinemæssig inspektion": En miljøinspektion, der udføres som følge af en klage eller under efterforskning af et uheld, en hændelse eller et tilfælde af manglende overholdelse af forskrifterne.    (19) "miljøinspektion": Enhver aktivitet, der indebærer kontrol af, at et anlæg overholder relevante miljøkrav    (20) "brændsel": Ethvert fast, flydende eller gasformigt brændbart stof, som føder et fyringsanlæg.    (21) "fyringsanlæg": En teknisk indretning, hvori brændsel oxyderes med henblik på anvendelse af den således frembragte varme.    (22) "biomasse": Ethvert af følgende produkter:    a) produkter bestående af vegetabilsk materiale fra landbrug eller skovbrug, der kan anvendes som brændsel for at udnytte energiindholdet    b) følgende affald, når det anvendes som brændsel:    i) vegetabilsk affald fra landbrug og skovbrug    ii) vegetabilsk affald fra levnedsmiddelindustrien, hvis forbrændingsvarmenudnyttes    iii) fiberholdigt vegetabilsk affald fra fremstilling af jomfrupulp og fremstilling af papir fra pulp, hvis det medforbrændes på produktionsstedet, og forbrændingsvarmen udnyttes    iv) korkaffald    v) træaffald undtagen træaffald, der kan indeholde halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller overfladebehandling.
	(23)	"blandet fyringsanlæg": Fyringsanlæg, som kan fødes samtidig eller skiftevis med to eller flere brændselstyper.
	(24)	"gasturbine": En roterende maskine, der omdanner termisk energi til mekanisk arbejde, og som hovedsagelig består af en kompressor, en termisk anordning, hvori brændslet oxyderes med henblik på at opvarme arbejdsvæsken, og en turbine.
	(25)	"affald": Affald som defineret i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald(27).
	(26)	"farligt affald": Farligt affald som defineret i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF.
	(27)	"blandet kommunalt affald ": Husholdningsaffald samt handels-, industri- og institutionsaffald, som på grund af sin natur og sammensætning svarer til husholdningsaffald, bortset fra separat ved kilden indsamlede fraktioner, der er nævnt under pos. 20 01 i bilaget til Kommissionens beslutning 2000/532/EF ║(28) om udarbejdelse af en liste over affald, og andet affald, der er nævnt under pos. 20 02 i samme bilag.
	(28)	"affaldsforbrændingsanlæg": Enhver stationær eller mobil teknisk enhed og tilsvarende udstyr, der udelukkende anvendes til varmebehandling af affald med eller uden udnyttelse af forbrændingsvarmen ved forbrænding af affaldet ved oxidering såvel som ved andre varmebehandlingsprocesser, hvis produkterne af denne behandling derefter forbrændes.
	(29)	"affaldsmedforbrændingsanlæg": Enhver stationær eller mobil teknisk enhed, hvis hovedformål er at producere energi eller fremstille materielle produkter, og som benytter affald som normalt brændsel eller tilskudsbrændsel, eller behandler affald termisk med henblik på bortskaffelse ved at forbrænde affaldet ved oxidering så vel som ved andre varmebehandlingsprocesser, hvis produkterne af denne behandling derefter forbrændes.
	(30)	"nominel kapacitet": Den samlede forbrændingskapacitet i de ovne, som et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg består af, således som den er specificeret af konstruktøren og bekræftet af driftslederen, under hensyn til affaldets brændværdi, udtrykt ved den mængde affald, der forbrændes i timen.
	(31)	"dioxiner og furaner": Alle de polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner, der er opført i bilag VI, del 2.
	(32)	"restprodukter": Enhver form for flydende eller fast affald, der frembringes af et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg.
	(33)	"organisk forbindelse": Forbindelse, der mindst indeholder grundstoffet kulstof og et eller flere af stofferne brint, halogen, ilt, svovl, fosfor, silikone eller kvælstof, med undtagelse af kulilte og uorganiske carbonater og bicarbonater.
	(34)	"flygtig organisk forbindelse ": Enhver organisk forbindelse og den fraktion af creosot, hvis damptryk ved 293,15 K er mindst 0,01 kPa, eller som har en tilsvarende flygtighed under de særlige anvendelsesforhold.
	(35)	"organisk opløsningsmiddel": En flygtig organisk forbindelse, som anvendes til ethvert af følgende formål:    a) alene eller sammen med andre agenser og uden at undergå kemisk ændring til at opløse råmateriale, produkter eller affaldsmateriale    b) som rensemiddel til opløsning af urenheder    c) som opløsningsmiddel    d) som dispergerende middel    e) som middel til justering af viskositet    f) som middel til justering af overfladespænding    g) som blødgøringsmiddel    h) som konserveringsmiddel.
	(36)	"overfladebehandlingsmiddel": Overfladebehandlingsmiddel som defineret i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af 21. april 2004 om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering(29).
	(37)	"almindelige bindende forskrifter": Emissionsgrænseværdier eller andre vilkår defineret i miljølovgivningen, mindst på sektorniveau, og fastsat med henblik på direkte anvendelse til fastsættelse af godkendelsesvilkår.

Artikel 4

Pligt til at være i besiddelse af en godkendelse

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at intet anlæg, herunder fyrings-, affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg drives uden godkendelse.

Som undtagelse fra første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte en procedure for registrering af anlæg, der kun er omfattet af kapitel V.

Registreringsproceduren fastsættes i en bindende akt og omfatter i det mindste en underretning fra driftslederen til den kompetente myndighed om planen om at drive et anlæg.

2.  Medlemsstaterne kan beslutte, at en godkendelse kan omfatte to eller flere anlæg eller dele af anlæg beliggende på samme eller forskellige anlægsområder.

Når en godkendelse omfatter to eller flere anlæg, skal hvert enkelt anlæg særskilt opfylde kravene i dette direktiv.

Artikel 5

Driftsledere

Medlemsstaterne kan beslutte, at to eller flere fysiske eller juridiske personer i fællesskab kan varetage driftsledelsen af et anlæg, herunder et fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg, eller ▌ være driftsledere for forskellige dele af et anlæg. Der udpeges én enkelt fysisk eller juridisk person som ansvarlig for opfyldelsen af forpligtelserne i dette direktiv.

Artikel 6

Udstedelse af en godkendelse

1.  Den kompetente myndighed godkender anlægget, hvis det opfylder kravene i dette direktiv.

2.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at godkendelsesprocedurerne og -betingelserne koordineres fuldstændigt, hvis mere end én kompetent myndighed eller mere end én driftsleder er involveret, eller hvis der udstedes mere end én godkendelse, så der sikres en effektiv, integreret fremgangsmåde fra alle de myndigheders side, som er kompetente i forbindelse med denne procedure.

3.  Ved nye anlæg eller væsentlige ændringer, hvor artikel 4 i direktiv 85/337/EØF finder anvendelse, skal alle relevante oplysninger eller konklusioner, der er fremkommet i forbindelse med anvendelsen af artikel 5, 6 og 7 i nævnte direktiv, gennemgås og udnyttes som led i godkendelsesproceduren.

Artikel 7

Almindelige bindende forskrifter

Uden at det indskrænker pligten til at være i besiddelse af en godkendelse, kan medlemsstaterne fastsætte krav til bestemte kategorier af anlæg, fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg i almindelige bindende forskrifter.

Hvor der gælder almindelige bindende forskrifter, kan godkendelsen nøjes med at henvise til dem.

Artikel 8

Indberetning om overholdelse af godkendelsesvilkårene

Artikel 9

Manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene

1.  Medlemsstaterne sikrer, at vilkårene i godkendelsen overholdes.

2.  Konstateres det, at kravene i dette direktiv ikke bliver opfyldt, sikrer medlemsstaterne:

Hvis manglende opfyldelse af kravene medfører betydelig fare for menneskers sundhed eller for miljøet, indstilles driften af anlægget, fyringsanlægget, affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlæg indtil kravene atter er opfyldt som følge af foranstaltninger efter første afsnit, litra b).

Artikel 10

Drivhusgasemission

1.  Er drivhusgasemissioner fra et anlæg anført i bilag I til direktiv 2003/87/EF i tilknytning til en aktivitet i det pågældende anlæg, skal godkendelsen ikke omfatte en emissionsgrænseværdi for direkte emissioner af denne gas, medmindre det er nødvendigt for at forhindre betydelig lokal forurening.

2.  For så vidt angår aktiviteter, der er anført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, kan medlemsstaterne vælge ikke at fastsætte energieffektivitetskrav for forbrændingsenheder eller andre enheder, som udsender kuldioxid på anlægsområdet.

3.  Om nødvendigt ændrer de kompetente myndigheder godkendelsen i overensstemmelse hermed.

4.  Stk. 1 til 3 finder ikke anvendelse på anlæg, der midlertidigt er udelukket fra Fællesskabets ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i overensstemmelse med artikel 27 i direktiv 2003/87/EF.

KAPITEL II

Særlige bestemmelser for aktiviteter, der er opført i bilag I

Artikel 11

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på aktiviteter, der er anført i bilag I, og som i givet fald udføres i et omfang som angivet ved de kapacitetstærskler, der er anført i dette bilag.

Artikel 12

Generelle principper for driftslederens grundlæggende forpligtelser

Artikel 13

Ansøgning om godkendelse

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ansøgningerne indeholder en beskrivelse af:

Ansøgningen skal ligeledes indeholde en ikke-teknisk sammenfatning af de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, og, om fornødent, en udgangstilstandsrapport.

2.  Såfremt oplysninger meddelt i overensstemmelse med kravene i direktiv 85/337/EØF eller en sikkerhedsrapport indgivet i henhold til direktiv 96/82/EF eller andre oplysninger meddelt i medfør af andre retsforskrifter opfylder nogen af kravene i stk. 1, kan disse oplysninger indgå i eller vedlægges ansøgningen.

Artikel 14

BAT-referencedokumenter og udveksling af oplysninger

1.  Kommissionen arrangerer udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, repræsentanter for disses relevante kompetente myndigheder, driftsledere og leverandører af teknik, som repræsenterer den berørte industri, ikke-statslige organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse, og Kommissionen om:

Med henblik på udvekslingen af oplysninger, jf. dette stk., opretter Kommissionen et forum til udveksling af oplysninger bestående af de i første afsnit nævnte interesserede parter.

Kommissionen fastlægger retningslinjer for udvekslingen af oplysninger, herunder for indsamlingen af data og fastlæggelsen af BAT-referencedokumenternes indhold. Kommissionen offentliggør en evalueringsrapport herom. Rapporten gøres tilgængelig på internettet.

2.  Kommissionen offentliggør resultatet af den i stk. 1 omhandlede udveksling af oplysninger som et nyt eller opdateret BAT-referencedokument.

3.  BAT-referencedokumenterne beskriver under særlig hensyntagen til kriterierne i bilag III navnlig den bedste tilgængelige teknik, de dertil svarende emissions- og forbrugsniveauer og den tilhørende overvågning, overvågningen af jordbund og grundvand og saneringen af anlægsområdet samt nye teknikker, og revisionen afsluttes senest otte år efter offentliggørelsen af den foregående udgave. Kommissionen sikrer, at BAT-konklusionerne i BAT-referencedokumenterne gøres tilgængelige på medlemsstaternes officielle sprog. Efter anmodning fra en medlemsstat gør Kommissionen hele BAT-referencedokumentet tilgængeligt på det ønskede sprog.

Artikel 15

Godkendelsesvilkår

1.  Medlemsstaterne sørger for, at godkendelsen omfatter alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de i artikel 12 og 19 omhandlede krav.

2.  Som supplement til eller i stedet for emissionsgrænseværdierne i stk. 1, litra a), kan der fastsættes andre parametre eller tekniske foranstaltninger med tilsvarende funktion.

3.  BAT-referencedokumenterne lægges til grund ved fastsættelsen af godkendelsesvilkår.

4.  I situationer, hvor et anlæg eller en del af et anlæg ikke er omfattet af BAT-referencedokumenter, eller hvor disse dokumenter ikke omhandler alle aktivitetens potentielle miljøvirkninger, afgør den kompetente myndighed i samråd med driftslederen og på grundlag af kriterierne i bilag III, hvilke emissionsniveauer der kan opnås ved at anvende den bedste tilgængelige teknik for det pågældende anlæg eller de pågældende aktiviteter, og fastsætter godkendelsesvilkårene i overensstemmelse hermed.

5.  For anlæg, der er opført i bilag I, punkt 6.6, anvendes stk. 1 til 4 uden indskrænkning for retsforskrifterne om dyrevelfærd.

Artikel 16

Emissionsgrænseværdier samt tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger

1.  Emissionsgrænseværdierne for forurenende stoffer gælder på det punkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, og når værdierne bestemmes, ses der bort fra en eventuel fortynding før dette punkt.

Når forurenende stoffer udledes i vand via et rensningsanlæg, kan emissionsgrænseværdierne for det pågældende anlæg fastsættes under hensyntagen til effekten af vandbehandlingsanlægget forudsat, at det med sikkerhed giver en lige så god beskyttelse af miljøet som helhed, og at det ikke påfører miljøet en højere forureningsbelastning.

2.  Uden at artikel 19 berøres heraf, fastsættes emissionsgrænseværdierne og de tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1 og 2, på grundlag af den bedste tilgængelige teknik, uden at der foreskrives anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi.

Den kompetente myndighed fastsætter emissionsgrænseværdier og overvågnings- og overholdelsesskrav for at sikre, at de med BAT forbundne emissionsniveauer ikke overskrides.

Emissionsgrænseværdier kan suppleres med tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger, forudsat at der kan opnås et tilsvarende miljøbeskyttelsesniveau.

3.  Hvis det ved en vurdering af omkostninger og udbytte i miljømæssig og økonomisk henseende, hvorunder der tages hensyn til det pågældende anlægs tekniske egenskaber, geografiske placering og de lokale miljøforhold, konstateres, at der er tale om et usædvanligt tilfælde, kan den kompetente myndighed dispensere fra stk. 2 ved at fastsætte sådanne emissionsgrænseværdier, tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger og overvågnings- og overholdelseskrav, at de med BAT forbundne emissionsniveauer kan overskrides.

Sådanne emissionsgrænseværdier, tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger må dog ikke være højere end dem, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 68 eller, hvor disse gælder, i bilag V til VIII.

Medlemsstaterne sikrer, at de berørte borgere får tidlig og effektiv mulighed for at deltage i beslutningsprocessen vedrørende den i dette stykke omhandlede dispensation.

Når emissionsgrænseværdier, tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger er fastsat i overensstemmelse med dette stykke, skal grundene til at tillade, at emissionsniveauerne afviger fra de med BAT forbundne emissionsniveauer som beskrevet i BAT-referencedokumenterne, dokumenteres og begrundes i et bilag til godkendelsesvilkårene.

Kommissionen kan fastsætte kriterier for dispensationer i henhold til dette stykke.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

4.  Stk. 2 og 3 finder anvendelse på spredning af husdyrgødning uden for anlægsområdet som anført i bilag I, punkt 6.6, med undtagelse af områder, der falder inden for anvendelsesområdet for Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget(30).

5.  For emissionsstigninger, der skyldes afprøvning af nye teknik kan den kompetente myndighed dispensere midlertidigt fra kravene i stk. 2 og fra artikel 12, ║ nr. 1 og 2, forudsat at brugen af denne nye teknik enten ophører eller fører til emissionsniveauer, der mindst svarer til dem, der opnås med den bedste tilgængelige teknik, inden der er gået seks måneder, efter at dispensationen blev givet.

Artikel 17

Krav om overvågning

1.  De overvågningskrav, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra c) og d), skal i de relevante tilfælde bygge på konklusionerne om overvågning som beskrevet i BAT-referencedokumenterne.

2.  Den kompetente myndighed fastsætter i en godkendelse for hvert enkelt anlæg eller i almindelige bindende forskrifter, hvor hyppigt den periodiske overvågning, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra d), skal finde sted.

Den periodiske overvågning finder sted mindst hvert femte år for grundvand og hvert tiende år for jordbund, medmindre en sådan overvågning baseres på en systematisk vurdering af risikoen for forurening, jf. dog første afsnit.

Kommissionen kan fastsætte kriterier for, hvordan hyppigheden af den periodiske overvågning bestemmes.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

Artikel 18

Almindelige bindende forskrifter

1.  Når medlemsstaterne fastsætter almindelige bindende forskrifter, sikrer de, at der anvendes en integreret fremgangsmåde, og at miljøbeskyttelsesniveauet bliver lige så højt som det, der kan opnås med særskilte godkendelsesvilkår for hvert anlæg.

2.  Almindelige bindende forskrifter bør bygge på de bedste tilgængelige teknikker uden at foreskrive nogen teknik eller bestemt teknologi for at sikre overholdelse af artikel 15 og 16.

▌

3.  Medlemsstaterne sørger for, at almindelige bindende forskrifter holdes ajour med udviklingen i den bedste tilgængelige teknik for at sikre overholdelse af artikel 22.

▌

4.  Almindelige bindende forskrifter, der er vedtaget efter stk. 1 til 3, skal indeholde en henvisning til dette direktiv eller ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

Artikel 19

Miljøkvalitetsnormer

Hvor miljøkvalitetsnormer kræver strengere betingelser end dem, der kan opnås ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, fastsættes der yderligere foranstaltninger i godkendelsen, uden at andre foranstaltninger, der kan træffes for at overholde miljøkvalitetsnormerne, berøres heraf.

Artikel 20

Udvikling inden for den bedste tilgængelige teknik

Medlemsstaterne sørger for, at myndighederne følger med i eller underrettes om udviklingen inden for den bedste tilgængelige teknik og om offentliggørelse af nye eller reviderede BAT-referencedokumenter og informerer de berørte borgere.

Artikel 21

Driftsledernes ændringer af anlæg

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at driftslederen oplyser den kompetente myndighed om planlagte ændringer i anlæggets art eller funktionsmåde og om udvidelser af anlægget, når dette kan få følger for miljøet. I påkommende tilfælde ajourfører den kompetente myndighed godkendelsen.

2.  Medlemsstaterne sørger for, at driftslederen ikke gennemfører planlagte væsentlige ændringer, førend ændringen er godkendt i henhold til dette direktiv.

Ansøgningen om godkendelse og den kompetente myndigheds afgørelse skal omfatte de dele af anlægget og de forhold som anført i artikel 13, der kan blive påvirket af den væsentlige ændring.

3.  Enhver ændring af et anlægs art eller funktionsmåde og enhver udvidelse af et anlæg anses for at være væsentlig, når ændringen eller udvidelsen i sig selv har et omfang, der mindst svarer til kapacitetstærsklerne i bilag I.

Artikel 22

Den kompetente myndigheds revurdering og ajourføring af godkendelsesvilkårene

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den kompetente myndighed med mellemrum revurderer alle vilkårene i godkendelsen og ajourfører dem, når det er nødvendigt for at sikre, at direktivet efterleves.

2.  På den kompetente myndigheds forlangende skal driftslederen fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne revurdere godkendelsesvilkårene.

Under revurderingen af godkendelsesvilkårene udnytter den kompetente myndighed, hvad der måtte foreligge af oplysninger fra overvågning eller inspektioner.

3.  Når Kommissionen offentliggør et nyt eller ajourført BAT-referencedokument, skal medlemsstaterne senest fire år efter offentliggørelsen sikre, at den kompetente myndighed revurderer og, om nødvendigt, ajourfører godkendelsesvilkårene for de pågældende anlæg.

Første afsnit finder anvendelse også i forbindelse med eventuelle dispensationer i medfør af artikel 16, stk. 3.

4.  Godkendelsesvilkårene revurderes, og ajourføres om nødvendigt, mindst i følgende tilfælde:

Artikel 23

Lukning af anlæg og sanering af anlægsområdet

1.  Med forbehold af direktiv 2004/35/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse(31), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet(32) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009 .../.../EF af ... om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden(33)(34) sikrer den kompetente myndighed, at de godkendelsesvilkår, der skal sikre overholdelse af artikel 12, nr. 8), opfyldes, når aktiviteterne ophører definitivt.

2.  Hvor aktiviteten indebærer, at der bruges, fremstilles eller frigives betydelige mængder relevante farlige stoffer, skal driftslederen med henblik på en mulig forurening af jordbund eller grundvand på anlægsområdet, udarbejde en udgangstilstandsrapport, før ║ driften af et anlæg påbegyndes, eller før godkendelsen af et anlæg ajourføres. Rapporten skal indeholde kvantificerede oplysninger, der gør det muligt at bestemme jordbundens og grundvandets udgangstilstand for så vidt angår forekomsten af betydelige mængder relevante farlige stoffer.

Kommissionen fastsætter de generelle kriterier for udgangstilstandsrapportens indhold.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

3.  Ved definitivt aktivitetsophør underretter driftslederen den kompetente myndighed og vurderer jordbundens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening med farlige stoffer. Hvis anlægget har medført forurening af jordbund eller grundvand med farlige stoffer sammenholdt med den tilstand, der er konstateret i udgangstilstandsrapporten, jf. stk. 2, skal driftslederen sanere anlægsområdet og føre det tilbage til udgangstilstanden.

4.  I de tilfælde, hvor driftslederen ikke har pligt til at udarbejde en udgangstilstandsrapport som anført i stk. 2, træffer driftslederen ved definitivt aktivitetsophør ║ foranstaltninger, der sikrer, at anlægsområdet ikke frembyder nogen væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

Artikel 24

Sammenligning af emissioner med de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik

De i artikel 8, nr. 1), omhandlede relevante data om overholdelse af godkendelsesvilkårene skal indeholde en sammenligning mellem emissionerne og de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne. De relevante data gøres straks tilgængelige på internettet.

Artikel 25

Inspektion

1.  Medlemsstaterne opretter et system for inspektion af anlæggene.

Systemet skal indebære inspektioner på anlægsområdet.

Medlemsstaterne sikrer, at driftslederne yder de kompetente myndigheder al fornøden bistand, så myndighederne kan gennemføre eventuelle inspektioner på anlægsområdet, udtage prøver og indsamle alle oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i forbindelse med dette direktiv.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at alle anlæg er omfattet af en inspektionsplan.

3.  Hver inspektionsplan skal omfatte:

4.  Med udgangspunkt i inspektionsplanerne udarbejder den kompetente myndighed jævnligt inspektionsprogrammer, hvori den for forskellige anlægstyper fastsætter, hvor hyppigt anlægsområdet skal inspiceres.

Medlemsstaterne sikrer, at der står tilstrækkeligt kvalificeret personale til rådighed til at foretage inspektionerne.

Programmer skal omfatte mindst én stikprøveinspektion hver attende måned på anlægsområdet for hvert anlæg. Denne hyppighed øges til mindst hver sjette måned, hvis der ved en inspektion er konstateret manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene.

Hvis programmerne bygger på en systematisk bedømmelse af den miljømæssige risiko ved det enkelte berørte anlæg, kan hyppigheden reduceres til mindst én inspektion hvert andet år.

Kommissionen kan fastsætte yderligere kriterier for bedømmelsen af den miljømæssige risiko.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

5.  Rutinemæssige inspektioner er tilstrækkelige for undersøgelsen af alle relevante miljøpåvirkninger fra det pågældende anlæg.

Rutinemæssige inspektioner skal sikre, at driftslederen overholder godkendelsesvilkårene.

Rutinemæssige inspektioner skal også tjene til at bedømme, hvor effektive kravene i godkendelsen er.

6.  Der foretages ikke-rutinemæssige stikprøveinspektioner for hurtigst muligt at efterforske alvorlige og begrundede miljøklager, alvorlige miljøuheld, hændelser og tilfælde af manglende efterlevelse eller forhold, der i alvorlig grad berører menneskers sundhed, samt, når det er relevant, før en godkendelse udstedes, revurderes eller ajourføres.

I forbindelse med en sådan ikke-rutinemæssig inspektion kan de kompetente myndigheder pålægge driftslederen at tilvejebringe oplysninger, herunder sundhedsstatistikker, for at gøre det muligt at undersøge omstændighederne ved et uheld, en hændelse eller et tilfælde af manglende efterlevelse.

7.  Efter hver rutinemæssig og ikke-rutinemæssig inspektion udarbejder den kompetente myndighed en rapport, som beskriver, hvordan anlægget opfylder kravene i dette direktiv, og munder ud i en konklusion om, hvorvidt der er behov for at foretage sig yderligere.

Rapporten forelægges for den berørte driftsleder inden for en frist på to måneder. Den kompetente myndighed stiller rapporten til rådighed for offentligheden på internettet senest fire måneder efter, at inspektionen har fundet sted.

Den kompetente myndighed sikrer, at alle de foranstaltninger, som rapporten har udpeget som nødvendige, træffes i løbet af en rimelig periode.

Artikel 26

Adgang til oplysninger og offentlighedens indsigt i godkendelsesproceduren

1.  Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed tidligt og på en effektiv måde får mulighed for at medvirke ved følgende procedurer:

Denne medvirken foregår efter proceduren i bilag IV.

Ikke-statslige organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse, og som opfylder alle krav i henhold til relevant national lovgivning, anses for at have en interesse.

▌

2.  Når der er truffet en afgørelse om udstedelse, revurdering eller ajourføring af en tilladelse ▌, stiller den kompetente myndighed straks følgende oplysninger til rådighed for offentligheden:

Medlemsstaterne sikrer, at de i litra a) til g) omhandlede oplysninger straks er til rådighed på internettet.

3.  Stk. 1║ og 2 finder anvendelse med de begrænsninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger(36), artikel 4, stk. 1 og 2.

Artikel 27

Adgang til klage og domstolsprøvelse

1.  Medlemsstaterne sikrer inden for rammerne af deres relevante nationale lovgivning, at medlemmerne af den berørte offentlighed har adgang til ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af artikel 26, når en af følgende betingelser er opfyldt:

2.  Medlemsstaterne afgør, på hvilket stadium der kan rejses indsigelse mod afgørelser, handlinger eller undtagelser.

3.  Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed, i overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse.

Med henblik herpå anses den interesse, som enhver ikke-statslig organisation, der arbejder for miljøbeskyttelse og opfylder eventuelle krav efter national lovgivning, har, for tilstrækkelig, jf. stk. 1, litra a).

Sådanne organisationer anses også for at have rettigheder, der kan krænkes, jf. stk. 1, litra b).

4.  Stk. 1, 2 og 3 udelukker ikke muligheden af en forudgående klageprocedure ved et forvaltningsorgan, og indskrænker ikke gyldigheden af et eventuelt krav i national lovgivning om, at administrative klagemuligheder skal være udtømt, inden sagen kan indbringes for domstolene.

Sådanne procedurer skal være rimelige, afbalancerede, hurtige og ikke uoverkommeligt dyre.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får praktiske oplysninger om de administrative klagemuligheder og adgangen til domstolsprøvelse.

Artikel 28

Grænseoverskridende virkninger

1.  Konstaterer en medlemsstat, at driften af et anlæg vil kunne få en betydelig, negativ indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat, eller fremsætter en medlemsstat, der kunne blive berørt i betydelig grad, en anmodning, fremsender den medlemsstat, på hvis område der blev ansøgt om godkendelse i henhold til artikel 4 eller artikel 21, stk. 2, den anden medlemsstat de oplysninger, der skal gives eller stilles til rådighed i henhold til bilag IV, samtidig med at den stiller disse til rådighed for offentligheden.

Disse oplysninger danner grundlag for nødvendige konsultationer som led i de bilaterale forbindelser mellem de to medlemsstater på baggrund af princippet om gensidighed og lige behandling.

2.  Medlemsstaterne sikrer som led i deres bilaterale forbindelser, at der i de i stk. 1 omhandlede tilfælde også gives offentligheden i den stat, der kan blive berørt, adgang til ansøgningerne i et passende tidsrum, således at den får ret til at udtale sig herom, før den kompetente myndighed træffer sin afgørelse.

3.  Den kompetente myndighed tager hensyn til resultaterne af de konsultationer, der omhandles i stk. 1 og 2, når den træffer afgørelse vedrørende ansøgningen.

4.  Den kompetente myndighed underretter enhver medlemsstat, som er blevet hørt i henhold til stk. 1, om den afgørelse, der er blevet truffet vedrørende ansøgningen, og tilstiller den de oplysninger, der omhandles i artikel 26, stk. 2. Den pågældende medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at disse oplysninger stilles til rådighed på passende vis for den berørte offentlighed på dens eget område.

▌

Artikel 29

Ny teknik

Medlemsstaterne tilrettelægger incitamenter for driftslederne til at udvikle og anvende ny teknik.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

KAPITEL III

Særlige bestemmelser for fyringsanlæg

Artikel 30

Anvendelsesområde

Dette kapitel vedrører fyringsanlæg, der er bestemt til energiproduktion, med en nominel indfyret termisk effekt på 50 MW og derover, uanset brændselstype.

Artikel 31, 32 og 35 finder ikke anvendelse på fyringsanlæg, når disse er dækket af sektorspecifikke BAT-referencedokumenter, og når de udelukket fra anvendelsesområdet for BAT-referencedokumentet for store fyringsanlæg.

Artikel 31

Regler om sammenlægning af udledninger

1.  Når røggas fra to eller flere særskilte fyringsanlæg udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under et.

2.  Installeres to eller flere særskilte fyringsanlæg, som der udstedt godkendelse til eller indgivet fuldstændig ansøgning for efter den i artikel 72, stk. 2, omhandlede dato, således, at røggassen herfra, under hensyntagen til både tekniske og økonomiske forhold, kan udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under et.

Artikel 32

Emissionsgrænseværdier

1.  Røggas fra fyringsanlæg udledes under kontrollerede forhold gennem en skorsten med en eller flere røgkanaler, hvis højde beregnes på en sådan måde, at menneskers sundhed og miljøet beskyttes.

2.  Alle godkendelser af anlæg, der indeholder fyringsanlæg, for hvilke der er udstedt en godkendelse eller indgivet en fuldstændig ansøgning inden den dato, der er anført i artikel 72, stk. 2, skal, hvis fyringsanlæggene sættes i drift senest et år efter denne dato, indeholde vilkår, der sikrer, at fyringsanlæggenes emissioner til luften ikke overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 1.

3.  Alle godkendelser af anlæg, der indeholder fyringsanlæg, som ikke er omfattet af stk. 2, skal indeholde vilkår, der sikrer, at fyringsanlæggenes emissioner til luften ikke overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 2.

4.  Den kompetente myndighed kan i op til seks måneder dispensere fra pligten til at overholde de i stk. 2 og 3 omhandlede emissionsgrænseværdier for svovldioxid for et fyringsanlæg, der med henblik herpå normalt anvender svovlfattigt brændsel, når driftslederen ikke kan overholde disse grænseværdier på grund af en forsyningsafbrydelse, der skyldes alvorlig knaphed på svovlfattigt brændsel.

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om dispensationer efter første afsnit.

5.  Den kompetente myndighed kan dispensere fra pligten til at overholde de i stk. 2 og 3 omhandlede emissionsgrænseværdier i tilfælde, hvor et fyringsanlæg, der normalt anvender gasformigt brændsel undtagelsesvis må anvende andet brændsel på grund af en pludselig afbrydelse i gasforsyningen og derfor ellers ville være nødt til at installere et røggasrensningsanlæg. En sådan dispensation kan højst gives for ti dage, medmindre hensynet til opretholdelsen af energiforsyningerne vejer tungere.

Driftslederen underretter straks den kompetente myndighed om hvert enkelt tilfælde som omhandlet i første afsnit.

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om enhver dispensation som omhandlet i første afsnit.

6.  Når et fyringsanlægs effekt udvides med mindst 20 MW, gælder emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 2, for den del af anlægget, der berøres af ændringen, og de fastsættes i forhold til det samlede fyringsanlægs nominelle indfyrede termiske effekt.

Artikel 33

Driftsforstyrrelse eller svigt i rensningsudstyret

1.  Medlemsstaterne sikrer, at det af godkendelserne fremgår, hvilke procedurer der skal anvendes i tilfælde af, at rensningsudstyret ikke fungerer korrekt eller svigter.

2.  Hvis udstyret svigter, kræver den kompetente myndighed, at driftslederen indskrænker eller standser driften, såfremt der ikke er opnået normal drift i løbet af 24 timer, eller driver anlægget med brændsel, der ikke forurener meget.

Driftslederen underretter den kompetente myndighed senest 48 timer efter, at rensningsudstyret begyndte at fungere unormalt eller svigtede.

Den samlede varighed af drift uden rensning må ikke overskride 120 timer i nogen 12-måneders periode.

Artikel 34

Kontrol af emissioner til luft

1.  Medlemsstaterne sikrer, at overvågningen af de luftforurenende stoffer gennemføres i overensstemmelse med bilag V, del 3. Medlemsstaterne kan kræve, at en sådan overvågning sker på driftslederens bekostning.

2.  Det kontrolleres, at det automatiske overvågningsudstyr er installeret og fungerer, som det skal, ved årlige efterprøvninger som anført i bilag V, del 3.

3.  Den kompetente myndighed afgør, hvor der skal tages prøver eller foretages målinger til brug for overvågningen af emissionerne.

4.  Alle overvågningsresultater registreres, bearbejdes og præsenteres på en sådan måde, at den kompetente myndighed kan kontrollere, om godkendelsens driftsvilkår og emissionsgrænseværdier overholdes.

Artikel 35

Overholdelse af emissionsgrænseværdierne

Emissionsgrænseværdierne for luft anses for overholdt, hvis vilkårene i bilag V, del 4, er opfyldt.

Artikel 36

Blandede fyringsanlæg

1.  For blandede fyringsanlæg, der benytter to eller flere brændselstyper samtidig, fastsætter den kompetente myndighed emissionsgrænseværdierne i følgende trin:

2.  For blandede fyringsanlæg, hvor der alene eller sammen med andet brændsel anvendes destillations- og omdannelsesrestprodukter fra råolieraffinering til eget forbrug, kan Kommissionen ændre stk. 1 og fastsætte en gennemsnitlig emissionsgrænseværdi for SO2, der omfatter alle anlæg af denne art med en nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

Kapitel IV

Særlige bestemmelser for affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg

Artikel 37

Anvendelsesområde

1.  Dette kapitel finder anvendelse på affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg, der forbrænder eller medforbrænder fast eller flydende affald.

Med henblik på anvendelsen af dette kapitel omfatter affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg samtlige forbrændingslinjer eller medforbrændingslinjer, aflæsnings- og oplagringsanlæg samt forbehandlingsanlæg på anlægsområdet, affalds-, brændsels- og lufttilførselssystemer, kedel, anlæg til behandling af røggas, anlæg på stedet til behandling eller oplagring af restprodukter og spildevand, skorsten, udstyr og systemer til kontrol med forbrændingen hhv. medforbrændingen og til overvågning og registrering af forbrændings- eller medforbrændingsbetingelserne.

Hvis medforbrændingen finder sted på en sådan måde, at anlæggets hovedformål ║ er termisk behandling af affald og ikke at producere energi eller fremstille materielle produkter, betragtes anlægget som et affaldsforbrændingsanlæg.

2.  Dette kapitel finder ikke anvendelse på følgende anlæg:

Artikel 38

Ansøgning om godkendelse

Artikel 39

Godkendelsesvilkår

1.  Godkendelsen skal indeholde:

2.  En godkendelse til et affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg, der anvender farligt affald, skal foruden kravene i stk. 1 indeholde:

3.  Medlemsstaterne kan til brug for en godkendelse udarbejde en liste over affaldskategorier, som kan medforbrændes i bestemte kategorier af affaldsmedforbrændingsanlæg.

4.  Den kompetente myndighed revurderer regelmæssigt godkendelsesvilkårene og ajourfører dem om nødvendigt.

Artikel 40

Kontrol med emissionerne

1.  Røggas fra affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg udledes under kontrollerede forhold gennem en skorsten, hvis højde beregnes således, at menneskers sundhed og miljøet sikres.

2.  Emissionerne fra affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg til luften må ikke overskride de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag VI, del 3 og 4, eller fastsat i overensstemmelse med samme bilags del 4.

Hvis over 40 % af varmeafgivelsen i et affaldsmedforbrændingsanlæg stammer fra farligt affald, eller anlægget medforbrænder ubehandlet blandet kommunalt affald, finder emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 3, anvendelse.

3.  Udledning i vandmiljøet af spildevand fra røggasrensning skal begrænses i videst muligt omfang, og koncentrationerne af forurenende stoffer må ikke ligge højere end emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 5.

4.  Emissionsgrænseværdierne gælder på det punkt, hvor spildevand fra røggasrensning udledes fra affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget.

Når spildevand fra røggasrensning behandles uden for affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget på et rensningsanlæg, der kun har til opgave at behandle denne form for spildevand, finder emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 5, anvendelse på det punkt, hvor spildevandet udledes fra rensningsanlægget. Når spildevand fra røggasrensning behandles sammen med spildevand fra andre kilder enten på eller uden for anlægsområdet, foretager driftslederen passende massebalanceberegninger ud fra resultaterne af de målinger, der er, fastsat i bilag VI, del 6, punkt 2, for at bestemme de emissionsniveauer i den endelige spildevandsudledning, der kan tilskrives spildevand fra røggasrensning.

Der må under ingen omstændigheder ske en fortynding af spildevandet med henblik på opfyldelse af emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 5.

5.  Anlægsområder for affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg, herunder tilhørende oplagringspladser til affald, skal udformes og drives således, at ikke-godkendte og utilsigtede udslip af forurenende stoffer til jord, overfladevand og grundvand undgås.

Der skal være kapacitet til oplagring af forurenet regnvandsafstrømning fra affaldsforbrændingsanlæggets henholdsvis affaldsmedforbrændingsanlæggets område og af forurenet vand, der skyldes spild eller brandslukning. Denne opbevaringskapacitet skal være tilstrækkelig til, at vandet om nødvendigt kan kontrolleres og renses inden udledning.

6.  Med forbehold af artikel 44, stk. 4, litra c), må affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget eller de enkelte ovne, som indgår i et sådant anlæg under ingen omstændigheder forbrænde affald i et uafbrudt tidsrum på over 4 timer, hvis emissionsgrænseværdierne overskrides.

Drift under sådanne betingelser må samlet ikke overstige 60 timer i løbet af et år.

Tidsgrænsen i andet afsnit gælder for de ovne, der er knyttet til et og samme røggasrensningsanlæg.

Artikel 41

Havari

Driftslederen skal i tilfælde af havari, så snart det er praktisk muligt, indskrænke eller standse driften, indtil normal drift kan genoptages.

Artikel 42

Overvågning af emissionerne

1.  Medlemsstaterne sikrer, at emissionerne overvåges efter anvisningerne i bilag VI, del 6 og 7.

2.  Det kontrolleres, at de automatiske målesystemer er installeret og fungerer, som det skal, ved årlige efterprøvninger som anført i bilag VI, del 6.

3.  Den kompetente myndighed afgør, hvor de prøveudtagnings- og målepunkter, der skal benyttes til overvågning af emissionerne, skal placeres.

4.  Alle overvågningsresultater skal registreres, bearbejdes og forelægges på en måde, så den kompetente myndighed kan kontrollere, at de driftsbetingelser og emissionsgrænseværdier, der er fastsat i godkendelsen, overholdes.

5.  Så snart brugbar måleteknik forefindes i Fællesskabet, fastsætter Kommissionen fra hvilket tidspunkt der skal foretages kontinuerlige målinger af emissionerne af tungmetaller, dioxiner og furaner til luft.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

Artikel 43

Overholdelse af emissionsgrænseværdierne

Emissionsgrænseværdierne for luft og vand betragtes som overholdt, hvis betingelserne i bilag VI, del 8 er opfyldt.

Artikel 44

Driftsbetingelser

1.  Affaldsforbrændingsanlæg skal drives således, at der opnås et udbrændingsniveau, hvor det samlede organiske kulstofindhold i slaggen og bundasken er under 3 %, eller glødetabet er under 5 % af materialets tørvægt. Om nødvendigt forbehandles affaldet.

2.  Affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg skal udformes, udstyres, opføres og drives således, at de gasser, der opstår ved forbrænding eller medforbrænding af affald, efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft opvarmes på kontrolleret og ensartet vis, selv under de mest ugunstige forhold, til en temperatur, der i mindst to sekunder holdes på mindst 850 °C.

Hvis der forbrændes farligt affald med et indehold på mere end 1 % halogenerede organiske stoffer udtrykt som chlor, skal temperaturen nå op på mindst 1 100 °C, før kravet i første afsnit er opfyldt.

I affaldsforbrændingsanlæg måles de i første og andet afsnit anførte temperaturer nær den indre væg i forbrændingskammeret. Den kompetente myndighed kan godkende, at målingerne foretages på et andet repræsentativt punkt i forbrændingskammeret.

3.  Hvert forbrændingskammer i et affaldsforbrændingsanlæg skal være forsynet med mindst en støttebrænder. Denne brænder skal gå i gang automatisk, når forbrændingsgassernes temperatur efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft falder til under de temperaturer, der er anført i stk. 2. Den skal også benyttes i antændings- og udbrændingsfasen for at sikre, at disse temperaturer opretholdes på ethvert tidspunkt under disse faser, og så længe der stadig er uforbrændt affald i forbrændingskammeret.

Støttebrænderen må ikke få tilført brændstof, som kan medføre større emissioner end dem, der skyldes fyring med gasolie svarende til definitionen i artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 93/12/EØF af 23. marts 1993 om svovlindholdet i visse flydende brændselsstoffer(38).

4.  Affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg skal drives med et automatisk system, som forhindrer affaldsindfyringen i følgende situationer:

5.  Al varme, der genereres af affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg, udnyttes i den udstrækning det er praktisk muligt.

6.  Klinisk risikoaffald placeres direkte i ovnen, uden at det først blandes med andet affald og uden direkte håndtering.

7.  Medlemsstaterne sikrer, at affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg drives og ledes af en fysisk person med de fornødne kvalifikationer.

Artikel 45

Tilladelse til at fastsætte andre driftsvilkår

1.  Den kompetente myndighed kan tillade vilkår, der afviger fra betingelserne i artikel 44, stk. 1, 2 og 3, og, for så vidt angår temperatur, i artikel 44, stk. 4, og som er fastsat i godkendelsen for bestemte affaldskategorier eller bestemte termiske processer, forudsat at de øvrige krav i dette kapitel opfyldes. Medlemsstaterne kan fastsætte regler for disse tilladelser.

2.  For affaldsforbrændingsanlæg må ændringer af driftsbetingelserne ikke skabe flere restprodukter eller restprodukter med et større indhold af organiske forurenende stoffer end de restprodukter, der kunne forventes under betingelserne i artikel 44, stk. 1, 2 og 3.

3.  Affaldsmedforbrændingsanlæg, der har fået tilladelse til at ændre driftsvilkårene som anført i stk. 1, skal mindst opfylde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat for samlet organisk kulstof og CO i bilag VI, del 3.

Inden for papirmasse- og papirindustrien, skal kedler, der medforbrænder barkaffald på det sted, hvor det produceres, som var i drift og havde en godkendelse inden den 28. december 2002, og som har tilladelse til ændrede driftsvilkår som anført i stk. 1, i det mindste opfylde de emissionsgrænseværdier for samlet organisk kulstof, der er fastsat i bilag VI, del 3.

4.  Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om alle driftsbetingelser, der tillades i henhold til stk. 1, 2 og 3, og om resultaterne af den udførte kontrol sammen med de oplysninger, der skal gives ifølge indberetningskravene i artikel 66.

Artikel 46

Levering og modtagelse af affald

1.  Affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæggets driftsleder tager alle de nødvendige forholdsregler i forbindelse med levering og modtagelse af affald for i det videst mulige, praktisk gennemførlige omfang at forebygge eller begrænse forurening af luft, jord, overfladevand og grundvand såvel som andre miljøskader, lugt og støj samt direkte fare for menneskers sundhed.

2.  Driftslederen bestemmer massen af hver affaldskategori, jf. EU's liste over affald som fastsat ved Kommissionens beslutning 2000/532/EF, inden affaldet modtages i affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget.

3.  Inden det farlige affald modtages i affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget, skal driftslederen indsamle foreliggende oplysninger om affaldet for at kontrollere, om kravene i godkendelsen, jf. artikel 39, stk. 2, overholdes.

4.  Inden det farlige affald modtages i affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget, skal driftslederen mindst gennemføre følgende procedurer:

De i litra b) omhandlede prøver skal opbevares i mindst en måned efter forbrændingen eller medforbrændingen af det pågældende affald.

5.  Den kompetente myndighed kan indrømme undtagelser fra stk. 2, 3 og 4 for affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, som er en del af et anlæg, der er omfattet af kapitel II, og kun forbrænder eller medforbrænder affald, som dette anlæg selv frembringer.

Artikel 47

Restprodukter

1.  Restprodukter skal begrænses til det mindst mulige for så vidt angår mængde og skadelighed. Restprodukterne genanvendes, hvor det er hensigtsmæssigt, på selve anlægget eller udenfor.

2.  Transport og midlertidig oplagring af tørre restprodukter i form af støv skal finde sted på en sådan måde, at de ikke spredes i miljøet.

3.  Inden det afgøres, hvordan restprodukterne ║ bortskaffes eller genanvendes, foretages der ║ passende tests for at bestemme restprodukternes fysiske og kemiske egenskaber og forureningspotentiale. Testene skal vedrøre det samlede indhold af opløselige stoffer og indholdet af opløselige tungmetaller.

Artikel 48

Væsentlig ændring

En ændring af et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, der kun behandler ufarligt affald på et anlæg, der er omfattet af kapitel II, således at der også forbrændes eller medforbrændes farligt affald, betragtes som en væsentlig ændring.

Artikel 49

Indberetning og oplysning af offentligheden om affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg

1.  Ansøgninger om nye godkendelser af affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg gøres tilgængelige for offentligheden ét eller flere steder, i et passende tidsrum, således at offentligheden kan fremsætte bemærkninger til ansøgningerne, før den kompetente myndighed træffer afgørelse. Denne afgørelse skal offentliggøres og skal mindst indeholde kopi af godkendelsen og alle senere ændringer.

2.  For affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på to tons eller mere i timen skal den i artikel 66 omhandlede rapport indeholde oplysninger om, hvordan anlægget fungerer og overvåges, samt gøre rede for, hvordan forbrændings- eller medforbrændingsprocessen drives, og hvor store emissionerne til luft og vand er i forhold til emissionsgrænseværdierne. Disse oplysninger offentliggøres.

3.  Den kompetente myndighed udarbejder og offentliggør en liste over affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på mindre end to tons i timen.

Kapitel V

Særlige bestemmelser om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler

Artikel 50

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på aktiviteter, der er anført i bilag VII, del 1, og som i givet fald udføres i et omfang som angivet ved de forbrugstærskler, der er anført i bilag VII, del 2.

Artikel 51

Definitioner

Artikel 52

Erstatning af farlige stoffer

Stoffer eller blandinger, som på grund af deres indhold af flygtige organiske forbindelser er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske efter direktiv 67/548/EØF og har fået tildelt eller bør tildeles risikosætningerne R45, R46, R49, R60 eller R61, skal så vidt muligt snarest erstattes af mindre skadelige stoffer eller blandinger.

Artikel 53

Kontrol af emissionerne

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre enten:

Medlemsstaterne underretter i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, Kommissionen om fremskridtene med at opnå den tilsvarende emissionsreduktion som anført i litra b).

2.  Påviser driftslederen over for den kompetente myndighed, at det ikke er teknisk og økonomisk gennemførligt at overholde emissionsgrænseværdien for diffuse emissioner, kan den kompetente myndighed dispensere fra stk. 1, litra a), og tillade, at emissionerne overstiger denne emissionsgrænseværdi, under forudsætning af, at der ikke forventes signifikante risici for menneskers sundhed eller miljøet, og at driftslederen godtgør over for den kompetente myndighed, at den bedste tilgængelige teknik er anvendt.

3.  Den kompetente myndighed kan dispensere fra stk. 1 for overfladebehandling, der er omfattet af punkt 8 i tabellen i bilag VII, del 2, og som ikke kan udføres under indesluttede vilkår, og tillade, at anlæggets emissioner ikke opfylder kravene i nævnte stykke, hvis driftslederen godtgør over for den kompetente myndighed, at disse krav er uopfyldelige af tekniske og økonomiske grunde, og at den bedste tilgængelige teknik er anvendt.

4.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de i stk. 2 og 3 omhandlede dispensationer efter bestemmelserne i artikel 66, stk. 2.

5.  Emissioner af flygtige organiske forbindelser, som har fået tildelt eller bør tildeles risikosætning R40, R45, R46, R49, R60, R61 eller R68, skal af hensyn til folkesundheden og miljøet håndteres under indesluttede vilkår, så vidt det er teknisk og økonomisk muligt, og de må ikke overstige de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag VII, del 4.

6.  Anlæg, hvor der udføres to eller flere aktiviteter, som hver for sig overskrider tærsklerne i bilag VII, del 2, skal:

7.  Alle egnede forholdsregler skal træffes for at reducere emissionerne af flygtige organiske forbindelser til det mindst mulige under opstart og nedlukning.

Artikel 54

Overvågning af emissionerne

Medlemsstaterne sikrer enten ved udtrykkelige angivelser i godkendelsens vilkår eller ved almindelige bindende forskrifter, at der udføres målinger af emissionerne efter reglerne i bilag VII, del 6.

Artikel 55

Overholdelse af emissionsgrænseværdierne

Emissionsgrænseværdierne i spildgas anses for overholdt, betingelserne i bilag VII, del 8, er opfyldt.

Artikel 56

Indberetning om overholdelse af godkendelsesvilkårene

Indberetningen om overholdelse af godkendelsesvilkårene kan omfatte en plan for forvaltning af opløsningsmidler udarbejdet efter reglerne i bilag VII, del 7.

Artikel 57

Væsentlig ændring af bestående anlæg

1.  En ændring af den maksimale input-masse af organiske opløsningsmidler i et bestående anlæg som gennemsnit over en dag anses, hvis anlægget drives ved designoutput og hverken er under opstart, nedlukning eller vedligeholdelse af udstyr, ║ for at være væsentlig, hvis den fører til en stigning i emissionerne af flygtige organiske forbindelser på mere end:

-  25 % for anlæg, hvor der foregår aktiviteter, som henhører under de laveste tærskelområder i punkt 1, 3, 4, 5, 8, 10, 13, 16 eller 17 i bilag VII, del 2, eller for de andre aktiviteter af bilag VII, del 2, som har et forbrug af opløsningsmidler på mindre end 10 tons pr. år 

-  10 % for alle andre anlæg.

2.  Hvis et bestående anlæg efter væsentlige ændringer falder ind under dette direktivs anvendelsesområde for første gang, betragtes den del af anlægget, der ændres væsentligt, som et nyt anlæg, medmindre de samlede emissioner fra hele anlægget ikke overskrider de emissioner, der ville forekomme, hvis den væsentligt ændrede del blev betragtet som et nyt anlæg, i hvilket tilfælde det betragtes som et bestående anlæg.

3.  Når der foretages en væsentlig ændring, kontrollerer den kompetente myndighed, at anlægget opfylder kravene i dette direktiv.

Artikel 58

Udveksling af oplysninger om erstatning af organiske opløsningsmidler

Kommissionen tilrettelægger udveksling af oplysninger med medlemsstaterne, den berørte industri og ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse, om brugen af organiske opløsningsmidler, deres mulige erstatningsstoffer og teknikker, som har det mindste potentiale for at belaste luft, vand, jordbund, økosystemer og menneskers sundhed. 

Artikel 59

Adgang til oplysninger

1.  Den kompetente myndigheds afgørelse, der i det mindste skal omfatte en genpart af godkendelsen og eventuelle senere ajourføringer af denne, stilles til rådighed for offentligheden.

De almindelige bindende forskrifter for anlæg og listen over anlæg, der kræver godkendelse og registrering, stilles til rådighed for offentligheden.

2.  De resultater af emissionsovervågningen efter artikel 54, som den kompetente myndighed ligger inde med, stilles til rådighed for offentligheden.

3.  Stk. 1 og 2 finder anvendelse med de samme indskrænkninger som dem, der er fastsat i ║ artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 2003/4/EF.

Kapitel VI

Særlige bestemmelser om anlæg, der producerer titandioxid

Artikel 60

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på anlæg, der fremstiller titandioxid.

Artikel 61

Forbud mod udledning og dumpning af affald

Artikel 62

Kontrol af emissioner til luft

1.  Emissioner fra anlæg til vand må ikke overstige emissionsgrænseværdierne i bilag VIII, del 1.

2.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at toksicitetsprøver udføres i overensstemmelse med bilag VIII, del 2, punkt 1, og at resultaterne af disse prøver stemmer overens med værdierne i bilag VIII, del 2, punkt 2.

Artikel 63

Forebyggelse og bekæmpelse af emissioner til luft

1.  Emission af syreblærer fra anlæggene skal forebygges.

2.  Emissioner fra anlæg til luft må ikke overstige emissionsgrænseværdierne i bilag VIII, del 3.

Artikel 64

Overvågning af emissionerne og af miljøet

1.  Medlemsstaterne sikrer, at emissionerne til vand overvåges, således at den kompetente myndighed kan kontrollere overholdelsen af godkendelsesvilkårene og artikel 62.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at emissionerne til luft overvåges, således at den kompetente myndighed kan kontrollere overholdelsen af godkendelsesvilkårene og artikel 63.

Denne overvågning omfatter som et minimum overvågning af emissionerne som anført i bilag VII, del 5.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at det miljø, der berøres af udledning til vand af affald fra titaniumproducerende anlæg, overvåges efter anvisningerne i bilag VIII, del 4.

4.  Overvågningen udføres efter CEN's standarder, hvis de foreligger, og ellers efter ISO-standarder eller nationale eller internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes oplysninger af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

Kapitel VII

Udvalg, overgangsbestemmelser, afsluttende bestemmelser

Artikel 65

Kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger myndigheder og organer med kompetence til at varetage opgaverne i medfør af dette direktiv.

Artikel 66

Indberetning fra medlemsstaterne

1.  Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen forsynes med oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv, om repræsentative data vedrørende emissionerne og andre miljøpåvirkninger, om emissionsgrænseværdier, om anvendelsen af bedste tilgængelige teknik i overensstemmelse med artikel 15 og 16 og om dispensationer i medfør af artikel 16, stk. 3.

Medlemsstaterne udvikler og opgraderer jævnligt deres nationale informationssystemer for at kunne stille de i første afsnit omhandlede oplysninger til rådighed elektronisk for Kommissionen. Medlemsstaterne stiller et sammendrag af oplysningerne til rådighed for offentligheden.

2.  Kommissionen fastsætter, hvilke typer af oplysninger medlemsstaterne skal stille til rådighed i medfør af stk. 1, og i hvilken form det skal ske.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

3.  Senest tre år efter datoen i artikel 71, stk. 1, og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv på grundlag af de i stk. 1 omhandlede oplysninger, i givet fald ledsaget af et forslag til retsakt.

Artikel 67

Ændring af bilagene

1.  På grundlag af den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i de relevante BAT-referencedokumenter tilpasser Kommissionen senest 12 måneder efter offentliggørelsen af et BAT-referencedokument i medfør af artikel 14 og på grundlag af BAT-konklusionerne i BAT-referencedokumentet bilag V, VI, VII og VIII ved at fastsætte emissionsgrænseværdier som mindstekrav. Emissionsgrænseværdier kan suppleres med tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger, forudsat at der kan opnås et tilsvarende miljøbeskyttelsesniveau.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

2.  Inden vedtagelsen af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger hører Kommissionen de relevante industriorganisationer og ikke-statslige organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse, og aflægger beretning om resultatet af høringerne og om, hvorledes der er taget hensyn til dem.

Artikel 68

Mindstekrav

1.  Uden at det berører artikel 67, fastsætter Kommissionen, senest 12 måneder efter offentliggørelsen af et BAT-referencedokument i medfør af artikel 14 og på grundlag af BAT-konklusionerne i BAT-referencedokumentet, emissionsgrænseværdier samt overvågnings- og overholdelseskrav som mindstekrav. Emissionsgrænseværdier kan suppleres med tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger, forudsat at der kan opnås et tilsvarende miljøbeskyttelsesniveau ved hjælp af sådanne tilsvarende parametre.

Sådanne mindstekrav fastsættes med tanke på betydelige miljøbelastninger forårsaget af de pågældende aktiviteter eller anlæg og baseres på BAT-AEL.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

2.  Inden vedtagelsen af de i stk. 1 omhandlede gennemførelsesforanstaltninger hører Kommissionen de relevante industriorganisationer og ikke-statslige organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse, og aflægger beretning om resultatet af høringerne og om, hvorledes der er taget hensyn til dem.

3.  I overensstemmelse med stk. 1 og 2 fastsætter Kommissionen senest den 31. december 2011 navnlig emissionsgrænseværdier samt overvågnings- og overholdelseskrav for emissioner af dioxiner og furaner fra anlæg, der udfører de i punkt 2.1 og 2.2. i bilag I omhandlede aktiviteter.

Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder kan fastsætte strengere emissionsgrænseværdier for emissioner af dioxiner og furaner.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

Artikel 69

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes forskriftsproceduren i artikel 5a, stk. 1 til 4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 70

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse bestemmelser senest den ... og underretter den omgående om efterfølgende ændringer.

Artikel 71

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 2, artikel 3, stk. 4, artikel 3, stk. 15-18 og stk. 20, artikel 4, stk. 2, artikel 5 og 6, artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 2, litra b), artikel 12, stk. 8, artikel 13, stk. 1, litra e), artikel 14, artikel 15, stk. 1, litra d), artikel 15, stk. 3-5, artikel 16, stk. 2-5, artikel 17, artikel 18, stk. 2-4, artikel 22, stk. 2-3, artikel 22, stk. 4, litra b) og d), artikel 23, 24 og 25, artikel 26, stk. 1, litra d), artikel 26, stk. 2, litra c)-g), artikel 29, artikel 31, artikel 32, artikel 34, stk. 2-4, artikel 35, artikel 36, stk. 2, artikel 42, stk. 5, artikel 64, stk. 2, artikel 64, stk. 4, artikel 65, stk. 6, og artikel 70 samt bilag I, punkt 1.1, 2.5, litra c), 3.5, 4.7, 5.2, 5.3, 6.1, litra c), 6.4, litra b), 6.6, 6.9 og 6.10, bilag IV, punkt 1, litra b), bilag V, del 1-4, bilag VI, del 1, litra b), del 4, punkt 2.2, 3.1 og 3.2, del 6, punkt 2.5 og 2.6, bilag VII, del 7, punkt 3, samt bilag VIII, del 1, punkt 1 og 2 litra c) og del 3, punkt 2-3 senest den ...(41) . De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser og en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og nærværende direktiv.

De anvender disse bestemmelser fra den ...*. Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til nærværende direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 72

Ophævelse

1.  Direktiverne 78/176/EEC, 82/883/EEC, 92/112/EEC, 96/61/EC, 1999/13/EC og 2000/76/EC, som ændret ved de retsakter, der er anført i bilag IX, del A, ophæves med virkning fra den ...(42)*, uden at dette indskrænker medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til fristerne for gennemførelse i national ret og anvendelse af de direktiver, der er anført i bilag IX, del B.

2.  Direktiv 2001/80/EF som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag IX, del A, ophæves med virkning fra den 1. januar 2016, uden at dette indskrænker medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne, der er anført i bilag IX, del B.

3.  Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag X.

Artikel 73

Overgangsbestemmelser

1.  For så vidt angår de anlæg, der er omhandlet i bilag I, i punkt 1.2, 1.3, 1.4 og 2.1 til 2.4, punkt 2.5, litra a) og b), punkt 2.6, 3, 4.1 til 4.6, 5.1, 5.2, punkt 5.3, litra a) og b), punkt 5.4, punkt 6.1, litra a) og b), punkt 6.2 til 6.5, punkt 6.6, litra a) og b), punkt 6.7 og 6.8, samt de anlæg, der er omhandlet i punkt 1.1 med en nominel termisk indfyret effekt på 50 MW eller derover, og de anlæg, der er omhandlet i punkt 6.6, litra a), med over 40.000 pladser til fjerkræ, og som er i drift og i besiddelse af en godkendelse eller har indgivet en fuldstændig ansøgning om godkendelse inden den dato, der er omhandlet i artikel 71, stk. 1, forudsat at disse anlæg er sat i drift senest et år efter denne dato, anvender medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 71, stk. 1, fra ...(43).

2.  For så vidt angår de anlæg, der er omhandlet i bilag I, punkt 2.5, litra c), punkt 5.3, litra c) og d), punkt 6.1, litra c), punkt 6.9 og 6.10, samt de anlæg, der er omhandlet i punkt 1.1, med en nominel termisk indgangseffekt på under 50 MW og de anlæg, der er omhandlet i punkt 6.6, litra a), med mindre end 40.000 pladser til fjerkræ, og som er i drift inden den dato, der er omhandlet i artikel 71, stk. 1, anvender medlemsstaterne de love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 71, stk. 1, fra ...(44)*.

3.  For så vidt angår fyringsanlæg, der er omfattet af kapitel III, anvender medlemsstaterne de love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 71, stk. 1, fra den 1. januar 2016.

4.  For så vidt angår fyringsanlæg, der medforbrænder affald, finder bilag VI, del 4, punkt 3.1, anvendelse indtil den 31. december 2015.

Fra den 1. januar 2016 finder derimod bilag VI, del 4, punkt 3.2, anvendelse for sådanne anlæg.

Artikel 74

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 75

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Udtalelse af 14.1.2009. (2) EUT C 325 af 19.12.2008, s. 60. (3) Europa-Parlamentets holdning af 10.3.2009. (4) EFT L 54 af 25.2.1978, s. 19. ║ (5) EFT L 378 af 31.12.1982, s. 1. ║ (6) EFT L 409 af 31.12.1992, s. 11. (7) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. ║ (8) EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1. ║ (9) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91. (10) EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1. ║ (11) KOM(2005)0446 ║. (12) KOM(2006)0231 ║. (13) KOM(2005)0666 ║. (14) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1. (15) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32. ║ (16) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. ║ (17) EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13. ║ (18) EFT 196 af 16.8.1967, s. 1. (19) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56. (20) Konventionen af 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. (21) EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22. ║ (22) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. ║ (23) EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1. (24) EFT ║ L 117 af 8.5.1990, s. 1. (25) EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1. (26) EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1. (27) EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3. (28) Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3). (29) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87. (30) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1. (31) EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19. (32) EUT L 328 L af 6.12.2008, s. 28. (33) EUT L ... (34) + EUT: Indsæt venligst nummer, dato og EUT-reference. (35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EFT L 114 af 24.4.2001, s. 1). (36) EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26. (37) EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. (38) EFT L 74 af 27.3.1993, s. 81. (39) EFT L 30 af 6.2.1993, s. 1. (40) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. (41) * 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden. (42) ** 3 år efter dette direktivs ikrafttræden. (43) * 3 år efter dette direktivs ikrafttræden. (44) ** 54 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

Emissionsgrænseværdierne for vand anses for overholdt, hvis: