Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2557(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B6-0165/2009

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 02/04/2009 - 9.20
CRE 02/04/2009 - 9.20
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0213

Vedtagne tekster
PDF 92kWORD 60k
Torsdag den 2. april 2009 - Bruxelles Endelig udgave
Den europæiske samvittighed og totalitarisme
P6_TA(2009)0213B6-0165, 0169, 0170 og 0171/2009

Europa-Parlamentets beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettighederne,

-   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 260 (III) A af 9. december 1948 om folkedrab,

-   der henviser til artikel 6 og artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

-   der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(1) ,

-   der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1481 af 25. januar 2006 om behovet for international fordømmelse af forbrydelser begået af totalitære kommunistiske regimer,

-   der henviser til sin erklæring af 23. september 2008 om proklamering af den 23. august som europæisk mindedag for ofrene for stalinismen og nazismen(2) ,

-   der henviser til sine mange tidligere beslutninger om demokrati og respekt for grundlæggende rettigheder og friheder, herunder beslutning af 12. maj 2005 om 60-års-dagen for afslutningen af anden verdenskrig i Europa den 8. maj 1945(3) , beslutning af 23. oktober 2008 til mindet om Holodomor, den kunstigt fremkaldte hungersnød i Ukraine (1932-1933)(4) , og beslutning af 15. januar 2009 om Srebrenica(5) ,

-   der henviser til de kommissioner for sandhed og retfærdighed, der er blevet nedsat i forskellige dele af verden, og som har hjulpet personer, der har levet under mange tidligere autoritære og totalitære regimer, til at sætte sig ud over deres meningsforskelle og nå til forsoning,

-   der henviser til de erklæringer, som dets formand og de politiske grupper fremsatte den 4. juli 2006, 70 år efter general Francos statskup i Spanien,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at historikere er enige om, at det er umuligt at fortolke historiske tildragelser fuldstændig objektivt, og at der ikke findes objektive historiske beretninger; der henviser til, at professionelle historikere ikke desto mindre bruger videnskabelige værktøjer til at studere fortiden og forsøger at være så upartiske som muligt,

B.   der henviser til, at intet politisk organ eller politisk parti har monopol på fortolkning af historien, og at sådanne organer og partier ikke kan hævde at være objektive,

C.   der henviser til, at officielle politiske fortolkninger af historiske tildragelser ikke bør gennemtrumfes ved hjælp af parlamentariske flertalsafgørelser; der henviser til, at et parlament ikke kan lovgive om fortiden,

D.   der henviser til, at en af de centrale målsætninger med den europæiske integrationsproces er at sikre overholdelse af de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i fremtiden, og at der ved traktaten om Den Europæiske Unions artikel 6 og 7 er fastlagt passende mekanismer til at nå dette mål,

E.   der henviser til, at fejlfortolkninger af historien kan nære eksklusivistiske politikker og derved incitere til had og racisme,

F.   der henviser til, at minderne om Europas tragiske fortid må holdes i live for at ære ofrene, fordømme gerningsmændene og lægge grunden til forsoning baseret på sandhed og erindring,

G.   der henviser til, at millioner af ofre blev deporteret, fængslet, tortureret og myrdet af totalitære og autoritære regimer i det 20. århundredes Europa; der henviser til, at holocaustens helt enestående karakter ikke desto mindre må anerkendes;

H.   der henviser til, at Vesteuropas dominerende historiske erfaring var nazismen, og at de central- og østeuropæiske lande oplevede både kommunismen og nazismen; der henviser til, at det er nødvendigt at fremme forståelsen for disse landes dobbelte diktaturarv,

I.   der henviser til, at europæisk integration lige fra begyndelsen har været en reaktion på de lidelser, som to verdenskrige og det nazistiske tyranni, der førte til holocausten, forvoldte, og på udbredelsen af totalitære og udemokratiske kommunistiske regimer i Central- og Østeuropa samt et middel til at overvinde dybe skel og dybtliggende fjendtlighed i Europa gennem samarbejde og integration og til at sætte en stopper for krig og sikre demokratiet i Europa,

J.   der henviser til, at processen med europæisk integration har været en succes og nu har ført til en Europæisk Union, der omfatter landene i Central- og Østeuropa, som levede under kommunistiske regimer fra slutningen af anden verdenskrig og indtil begyndelsen af 1990'erne, og til, at Grækenlands, Spaniens og Portugals tidligere tiltrædelse, efter at de havde lidt under langvarige fascistiske regimer, bidrog til at sikre demokratiet i det sydlige Europa,

K.   der henviser til, at Europa kun kan forenes, hvis det er i stand til at nå frem til et fælles syn på sin historie, anerkender nazismen, stalinismen og fascistiske og kommunistiske regimer som en fælles arv og gennemfører en ærlig og tilbundsgående debat om alle disses forbrydelser i sidste århundrede,

L.   der henviser til, at det genforenede Europa i 2009 vil fejre 20-årsdagen for sammenbruddet af de kommunistiske diktaturer i Central- og Østeuropa og Berlinmurens fald, hvilket både bør være en anledning til at skabe øget bevidsthed om fortiden og anerkende den rolle, som demokratiske borgerinitiativer spiller, og et incitament til at styrke følelsen af fællesskab og samhørighed,

M.   der henviser til, at det også er vigtigt at mindes personer, der aktivt modsatte sig totalitære styreformer, og som bør tage plads i europæernes bevidsthed som den totalitære tidsalders helte på grund af deres pligtopfyldenhed, trofasthed mod deres idealer, æresbegreber og mod,

N.   der henviser til, at det set fra ofrenes synspunkt er uden betydning, hvilket styre der fratog dem deres frihed eller torturerede eller myrdede dem af uanset hvilken grund,

1.   giver udtryk for sin respekt for alle ofre for totalitære og udemokratiske regimer i Europa og hylder alle dem, der kæmpede mod tyranni og undertrykkelse;

2.   understreger atter sit engagement i et fredeligt og velstående Europa baseret på respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og menneskerettighederne;

3.   understreger betydningen af at holde minderne om fortiden i live, da der ikke kan skabes forsoning uden sandhed og erindring; bekræfter på ny sit fælles standpunkt mod alle former for totalitære styreformer, uanset hvilket ideologisk fundament de hviler på;

4.   erindrer om, at de seneste folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden i Europa stadig fandt sted så sent som i juli 1995, og at det er nødvendigt hele tiden at være på vagt for at bekæmpe udemokratiske, fremmedfjendtlige, autoritære og totalitære tanker og tendenser;

5.   pointerer, at det for at styrke Europas bevidsthed om forbrydelser begået af totalitære og udemokratiske regimer er nødvendigt at støtte dokumentation af og vidneudsagn om Europas vanskelige fortid, da der ikke kan skabes forsoning uden erindring;

6.   beklager, at det nu 20 år efter sammenbruddet af de kommunistiske diktaturer i Central- og Østeuropa stadig er sådan, at der i visse medlemsstater gælder urimelige restriktioner for adgangen til dokumenter, som er af personlig relevans, eller som er nødvendige i forskningsøjemed; kræver, at der i alle medlemsstater gøres en ægte indsats for at åbne arkiverne, herunder de tidligere interne sikkerhedstjenesters, det hemmelige politis og efterretningsagenturernes arkiver, selv om der må træffes foranstaltninger til sikring af, at denne proces ikke misbruges til politiske formål;

7.   fordømmer kraftigt og utvetydigt alle forbrydelser mod menneskeheden og de massive menneskerettighedskrænkelser, som alle totalitære og autoritære regimer har gjort sig skyld i; udtrykker sympati og forståelse for ofrene for disse forbrydelser og deres familier og anerkender deres lidelser;

8.   erklærer, at europæisk integration som en model for fred og forsoning repræsenterer et frit valg for Europas befolkninger i form af et engagement i en fælles fremtid, og at Den Europæiske Union har et særligt ansvar for at fremme og beskytte demokratiet, respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet såvel i som uden for Den Europæiske Union;

9.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats for at styrke undervisningen i Europas historie og til at understrege det historiske resultat, der er nået med den europæiske integration, og den skarpe kontrast mellem Europas tragiske fortid og den fredelige og demokratiske samfundsorden i dagens Europæiske Union;

10.   mener, at en behørig bevarelse af den historiske hukommelse, en altomfattende revurdering af Europas historie og anerkendelse overalt i Europa af alle det moderne Europas historiske aspekter vil styrke den europæiske integrationsproces;

11.   opfordrer i denne forbindelse Rådet og Kommissionen til at støtte og forsvare de aktiviteter, der udøves af ikke-statslige organisationer såsom Memorial i Den Russiske Føderation, som er aktivt engageret i undersøgelse og indsamling af dokumenter vedrørende de forbrydelser, der blev begået i Stalintiden;

12.   understreger, at det konsekvent har støttet et styrket internationalt samarbejde på retsplejeområdet;

13.   opfordrer til oprettelse af en europæisk erindrings- og samvittighedsplatform, der skal fremme netværksdannelse og samarbejde blandt nationale forskningsinstitutter, som er specialiserede i totalitære regimers historie, og støtte oprettelsen af et paneuropæisk dokumentationscenter/mindesmærke for ofrene for alle totalitære regimer;

14.   anmoder om en styrkelse af de eksisterende relevante finansielle instrumenter for at støtte videnskabelig historieforskning i de ovenfor beskrevne spørgsmål;

15.   kræver, at den 23. august proklameres som europæisk mindedag for ofrene for alle totalitære og autoritære regimer, og at denne dag fejres på værdig og upartisk vis;

16.   mener, at det endelige mål med afsløring og vurdering af de forbrydelser, der blev begået af de kommunistiske totalitære regimer, er forsoning, hvilket kan opnås ved at påtage sig ansvar, bede om tilgivelse og fremme moralsk fornyelse;

17.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter, kandidatlandenes regeringer og parlamenter, regeringerne og parlamenterne i de lande, hvormed Den Europæiske Union har indgået associeringsaftaler, og regeringerne og parlamenterne i Europarådets medlemsstater.

(1) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0439.
(3) EUT C 92 E af 20.4.2006, s. 392.
(4) Vedtagne tekster: P6_TA(2008)0523.
(5) Vedtagne tekster: P6_TA(2009)0028.

Seneste opdatering: 8. december 2009Juridisk meddelelse