Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 om den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa (KOM(2008)0412) (Meddelelse om den nye sociale dagsorden),

–   der henviser til sin beslutning af 18. november 2008 med henstillinger til Kommissionen om anvendelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder(1),

–   der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2008 om udfordringerne for kollektive aftaler i EU(2),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 "Et fornyet tilsagn til et socialt og arbejdsmarkedspolitisk Europa: styrkelse af den åbne koordinationsmetode for social sikring og social integration" (KOM(2008)0418),

–   der henviser til sin beslutning af 3. februar 2009 om ikke-forskelsbehandling på grundlag af køn og solidaritet mellem generationerne(3),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 "Ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle: et fornyet engagement" (KOM(2008)0420),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2008 "En europæisk økonomisk genopretningsplan" (KOM(2008)0800),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2008 "Bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv: større støtte med henblik på at forene arbejds-, privat- og familieliv" (KOM(2008)0635),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2006 "De offentlige finansers langsigtede holdbarhed i EU" (KOM(2006)0574) og til Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om fremtiden for de sociale sikringsordninger og pensioner: finansiering og tendens til individualisering(4),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. oktober 2007 "Modernisering af social beskyttelse for at opnå større social retfærdighed og økonomisk samhørighed: fremme af en aktiv integration af de mennesker, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet" (KOM(2007)0620) og til Europa-Parlamentets beslutning af 9. oktober 2008 om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, i EU(5),

–   der henviser til Rådets henstilling 92/441/EØF af 24. juni 1992 om fælles kriterier i forbindelse med sikring af tilstrækkelige indtægter og ydelser fra socialbeskyttelsesordninger(6),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. juni 2007 "Mod fælles principper for flexicurity: flere og bedre job ved hjælp af fleksibilitet og sikkerhed" (KOM(2007)0359) og til Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2007 om fælles principper for flexicurity(7),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for Europa (KOM(2008)0394),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2007 "Status over den sociale virkelighed – Midtvejsrapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007" (KOM(2007)0063) og til Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2007 om status over den sociale virkelighed(8),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. maj 2006 "Fremme af anstændigt arbejde for alle – EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden" (KOM(2006)0249) og til Europa-Parlamentets beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde til alle(9),

–   der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2005 om kvinder og fattigdom(10) og definitionen af fattigdom deri,

–   der henviser til sin holdning af 17. juni 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010)(11),

–   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig bestemmelserne om sociale rettigheder, samt til EF-traktatens artikel 136,

–   der henviser til Kommissionens grønbog af 22. november 2006 "Modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer" (KOM(2006)0708),

–   der henviser til Kommissionens grønbog af 18. juli 2001 "Fremme af en europæisk ramme for virksomhedens sociale ansvar" (KOM(2001)0366), til Kommissionens meddelelse af 22. marts 2006 "Gennemførelse af partnerskabet for vækst og beskæftigelse: at gøre Europa til et ekspertisecenter for virksomhedernes sociale ansvar" (KOM(2006)0136) samt til Parlamentets beslutning af 13. marts 2007 om virksomhedernes sociale ansvar: et nyt partnerskab(12),

–   der henviser til sin erklæring af 22. april 2008 om bekæmpelse af gadehjemløshed(13),

–   der henviser til FN's internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0241/2009),

A.   der henviser til, at den største negative konsekvens for EU af den nuværende finansielle og økonomiske krise vil være den voldsomme stigning i arbejdsløsheden, som vil berøre de mest sårbare sociale grupper mest; der henviser til, at højere arbejdsløshedsprocenter er forbundet med større fattigdom og ulighed på det sundhedsmæssige område samt udstødelse, kriminalitet, usikkerhed og manglende tillid,

B.   der henviser til, at EU allerede før den aktuelle krise havde problemer i form af svag økonomisk vækst, en eksplosiv demografisk situation og vanskelighederne med at leve i en stadig mere globaliseret verdensøkonomi,

C.   der henviser til, at 15,2 % af unionsborgerne i alderen 18-24 år i 2007 forlod skolen tidligt,

D.   der henviser til, at beskæftigelse stadig ikke er en garanti for en vej ud af fattigdommen for mange mennesker i EU, hvor 8 % af arbejdstagerne i 2006 var truet af fattigdom,

E.   der henviser til, at 16 % af europæiske borgere i 2006 var truet af fattigdom; der henviser til, at børn, storfamilier, enlige forældre, arbejdsløse, handicappede, unge og ældre, etniske mindretal og migranter er særligt sårbare,

F.   der henviser til, at kvinder har en højere risiko for fattigdom end mænd på grund af faktorer såsom deres økonomiske afhængighed, lønforskellen mellem mænd og kvinder samt den omstændighed, at kvinder oftere arbejder i lavtlønnede job; der henviser til, at disse forhold øger risikoen for, at fattigdommen videregives til de næste generationer,

G.   der henviser til, at prisstigninger i de seneste år har haft en betydelig indvirkning på husholdningsbudgetter og har haft en uforholdsmæssig virkning på sårbare sociale grupper,

H.   der henviser til, at forskellige undersøgelser (f.eks. undersøgelsen Future of Work Research af Russell Sage Foundation) viser, at én ud af fire arbejdstagere i de mest udviklede økonomier snart kan være lavtlønnet og mere udsat for fattigdom; der henviser til, at lavtlønnede job synes at være meget ensartede, da de ofte kendetegnes ved atypiske ansættelsesforhold med ufaglærte arbejdstagere, deltidsansatte, kvinder, immigranter og unge arbejdstagere, som er mere udsatte; der henviser til, at der er en tendens til, at lavtlønnet arbejde går igen fra generation til generation, og der henviser til, at lavtlønnet arbejde begrænser adgangen til god uddannelse, god sundhedspleje og andre basale levevilkår,

I.   der henviser til, at det følger af EF-traktatens artikel 2, at ligestilling mellem mænd og kvinder hører til blandt EU's grundlæggende principper,

J.   der henviser til, at EU står over for en demografisk ændring, hvis vigtigste kendetegn er en stigning i forventet levetid og lav fertilitetskvotient, selv om nogle lande viser tegn på, at tendensen til lav fertilitet er ved at vende,

K.   der henviser til, at den demografiske ændring forventes at medføre en fordobling af ældrebyrden indtil 2050 med konsekvenser for bl.a. den fysiske og mentale sundhed i befolkningen,

L.   der henviser til Kommissionens demografirapport fra 2008 om opfyldelse af sociale behov i et aldrende samfund (SEK(2008)2911), som anerkender den centrale rolle, som uformelle plejere spiller i samfundet, og opfordrer Kommissionen til at overveje de vægtige sociale argumenter for inddragelse af plejere i formuleringen af politikken i fremtiden,

M.   der henviser til, at den finansielle krises indvirkning på realøkonomien endnu ikke kendes fuldt ud, men det vil være vanskeligt at nå målet om at skabe fem millioner arbejdspladser i EU mellem 2008 og 2009; der henviser til, at en økonomisk nedgang vil medføre større arbejdsløshed og helt sikkert vil medføre større fattigdom og vil medføre udfordringer for de europæiske sociale modeller,

N.   der henviser til, at den voksende finanskrise forårsager stigende arbejdsløshed og usikkerhed, hvor den sociale samhørighed på tværs af EU er under et betydeligt pres med sociale svagheder og spændinger i flere medlemsstater,

O.   der henviser til, at EU har forpligtet sig i forhold til målet om social og miljømæssig bæredygtig udvikling, og der henviser til, at de muligheder for jobskabelse, som kan opstå som følge af denne forpligtelse, bør udnyttes fuldt ud,

P.   der henviser til, at social dialog kan være vigtig for at håndtere den tillidskrise, som forværres af den økonomiske krise, da mange mennesker i vores samfund er bange for fremtiden; der henviser til, at de, som allerede er udelukket, og de, hvis situation forværres i den aktuelle krise, skal prioriteres lige højt,

Q.   der henviser til, at EU's mere interventionistiske institutionelle ordninger, som er kendetegnet ved en vis grad af omfordeling af indkomsten og ved at høre under "den europæiske socialmodel", har en positiv indvirkning på kvaliteten af millioner af mænds og kvinders arbejdsliv i de mere ugunstigt stillede segmenter af vores arbejdsmarkeder,

R.   der henviser til, at respekten for de nationale retslige og konventionelle rammer, som er kendetegnet ved et samspil mellem arbejdsretten og kollektive aftaler, som regulerer disse modeller, er en forudsætning for harmoniserede værdier i de mange forskellige systemer,

S.   der henviser til, at reglerne og procedurerne, som er defineret af parterne i overenskomstforhandlinger, ikke længere finder anvendelse i forbindelse med atypiske ansættelsesforhold,

T.   der henviser til, at den fornyede sociale dagsorden bør baseres på princippet om, at en effektiv socialpolitik bidrager til økonomisk vækst og fremgang, og der henviser til, at dette ligeledes kan bidrage til at genoprette borgernes faldende støtte til EU,

U.   der henviser til, at det er beklageligt, at den fornyede sociale dagsorden ikke behandler spørgsmålet om retssikkerheden ved sociale ydelser af almen interesse,

V.   der henviser til, at der er givet udtryk for stor bekymring om den fornyede sociale dagsordens rolle og synlighed, herunder den manglende klarhed med hensyn til formålet, eller hvordan der vil blive fulgt op på den, samt den åbne koordinationsmetodes stadig mindre betydning på det sociale område,

W.   der henviser til, at de europæiske sociale modeller er fælles værdier i forskellige systemer og generelt hører under medlemsstaternes kompetencer; der henviser til, at målene for det sociale Europa, som følger af traktaten og chartret om grundlæggende rettigheder samt i Lissabontraktaten, skal fremhæves som det overordnede mål for EU, hvis borgernes forventninger skal imødekommes og deres bekymringer imødegås; der henviser til, at målet om udryddelse af fattigdom og social udstødelse og behovet for at styrke den sociale dimension i Lissabontraktaten er blevet gentaget på forskellige forårsmøder i Det Europæiske Råd; der henviser til, at den nationale social- og beskæftigelsespolitiks fiasko eller succes også har en indvirkning på andre medlemsstater, og at debatten om en reform af de europæiske sociale modeller derfor skal være central for denne interaktion mellem EU og medlemsstaterne,

X.   der henviser til, at Lissabonstrategien ikke var i stand til at reducere fattigdommen, som i øjeblikket rammer 78 000 000 mennesker i EU, og at uligheden er stigende, hvilket bør spille en central rolle; der henviser til, at EU skal gøre fremskridt med hensyn til at udvikle og gennemføre EU's og de nationale mål om fattigdomslempelse og social udstødelse samt på de nøgleområder, hvor der i øjeblikket findes indikatorer, hvis borgerne skal overbevises om, at EU først og fremmest er til for borgerne og først derefter for virksomheder og banker,

Y.   der henviser til, at ideen om "bestemmelser, der er afgørende for beskyttelsen af den politiske, sociale og økonomiske orden" i flere sager for EF-Domstolen er blevet anvendt uden at præcisere, hvem der i denne forbindelse kan beslutte, hvilke bestemmelser der er afgørende for beskyttelsen af de generelle bestemmelser om den offentlige orden i en medlemsstat,

Z.   der henviser til, at Domstolen har fastlagt, at det ikke er op til medlemsstaterne ensidigt at definere begrebet "offentlig orden" eller ensidigt at påtvinge leverandører af tjenester fra andre medlemsstater alle de obligatoriske bestemmelser i deres beskæftigelseslovgivning, og der henviser til, at det ikke er klart, hvem der har den kompetence, hvis det ikke er medlemsstaterne,

AA.   der henviser til, at der ikke er nogen klar skelnen mellem underentrepriseforhold, der udelukkende vedrører arbejdskraft, og tvivlsom handel på den ene side og levering af tjenester, der er baseret på lovlige kontrakter med reelle selvstændige, på den anden side; der henviser til, at der bør tages højde for forskellen mellem svigagtig praksis og reelle civile og kommercielle forretningsforbindelser,

Prioriterede initiativer
Europæiske sociale modeller

1.   opfordrer i lyset af den økonomiske nedgang Rådet og Kommissionen til på ny at bekræfte betydningen af et stærkt socialt Europa og indføre bæredygtig, effektiv social- og beskæftigelsespolitik; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ambitiøs socialpolitisk dagsorden for perioden 2010-2015;

2.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en sammenhængende politisk plan om anstændigt arbejde på linje med chartret om grundlæggende rettigheder;

3.   understreger vigtigheden af at sætte jobskabelse og -fremme øverst på den sociale dagsorden i disse svære tider; mener, at større fleksibilitet på arbejdspladsen nu er vigtigere end nogensinde før;

4.   opfordrer Kommissionen til at kombinere den nye sociale dagsorden med andre initiativer, som den europæiske ligestillingspagt, den europæiske ungdomspagt og Den Europæiske Alliance for Familier for at give ugunstigt stillede sociale grupper bedre adgang til sociale ydelser;

5.   er bekymret over, at de foranstaltninger, der foreslås i Kommissionens meddelelse om den nye sociale dagsorden, ikke er sammenhængende nok til at få en indvirkning på den nuværende udbredte fattigdom og udstødelse i EU samt tage hånd om de aktuelle udfordringer for den sociale samhørighed;

6.   beklager navnlig, at Kommissionens meddelelse om den nye sociale dagsorden ikke indeholder forslag om følgende spørgsmål, som er afgørende for at opnå en balance mellem økonomiske friheder og sociale rettigheder:

7.   understreger behovet for yderligere at videreudvikle minimumsstandarderne for arbejdstagerrettigheder; er bevidst om, at hverken de økonomiske friheder eller konkurrencereglerne har forrang for de grundlæggende sociale rettigheder;

8.   bemærker, at socialpolitik bør omfatte vigtige initiativer som en bedre balance mellem stærkere sociale rettigheder og markedsfriheder og bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af lighed, modernisering og reformering af de europæiske sociale modeller, samtidig med at deres værdier styrkes;

9.   bemærker, at afgrænsningen af, hvad der udgør bestemmelser, som er afgørende for beskyttelsen af den politiske, sociale og økonomiske orden, i medlemsstaterne, er et politisk anliggende og derfor bør defineres i en demokratisk legitimeret proces; opfordrer derfor Kommissionen til at iværksætte en åben debat for at få afklaret, hvad der udgør sådanne generelle bestemmelse om den offentlige orden, og fremsætte forslag til lovgivning, hvor det er nødvendigt;

10.   mener, at dette ikke er det rette tidspunkt til at reducere de sociale udgifter, men at strukturreformerne i stedet bør styrkes; tilføjer, at Den Europæiske Union bør støtte infrastrukturen i medlemsstaternes sociale modeller, herunder sociale ydelser af almen interesse, ved at bekræfte betydningen af deres universelle adgang, kvalitet og bæredygtighed;

11.   beklager, at Kommissionen, til trods for at finanskrisen har vist, at det er vigtigt at gøre en offentlig indsats for at bevare den økonomiske aktivitet og styrke den sociale samhørighed, ikke har sikret de offentlige serviceydelsers fremtid og deres afgørende rolle i EU ved at fremsætte et forslag til rammedirektiv om serviceydelser af almen interesse;

12.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om garanti af retssikkerheden for sociale ydelser af almen interesse;

13.   understreger behovet for at finde metoder til at modernisere og reformere de nationale sikringsordninger for at udrydde fattigdom med et langsigtet perspektiv, navnlig vedrørende tilstrækkelig mindsteløn, pensioner og sundhedstjenester; understreger, at der er mulighed for at styrke den finansielle bæredygtighed i mindstelønnen og pensionssystemerne samt kvaliteten og effektiviteten af sundhedsydelser ved at forbedre deres organisation og adgang samt øge partnerskabet mellem den offentlige og den private sektor og overholde subsidiaritetsprincippet samt støtte øgede bestræbelser på at etablere systemer for progressiv skat, som kan reducere ulighederne;

14.   bemærker, at visse medlemsstater har indført begrebet mindsteløn; mener, at andre medlemsstater kunne have gavn af at undersøge disse landes erfaringer; opfordrer medlemsstaterne til at skabe forudsætninger for social og økonomisk deltagelse for alle, navnlig ved at sikre retlige rammer som mindsteløn og andre lovpligtige og generelt bindende ordninger eller ved kollektive overenskomster i overensstemmelse med nationale traditioner, der sikrer, at fuldtidsarbejdstagere kan tjene til en anstændig tilværelse ved deres løn;

15.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre alle borgere adgang til grundlæggende banktjenester;

16.   fastholder, at sport og kulturelle aktiviteter er vigtige instrumenter i forbindelse med social integration og hjælp til at støtte personlig udvikling, fremme samfundets bedste og pleje talenter;

17.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at de miljø- og sundhedsmæssige problemstillinger hurtigt indarbejdes i alle EU's politikker, således at der i overensstemmelse med EF-traktatens bestemmelser fortsat sikres et højt niveau af beskyttelse på sundheds- og miljøområdet;

18.   deler Kommissionens målsætning om at udvide den sociale dagsorden til at omfatte nye områder, men beklager, at miljøet alt for ofte kun medtænkes i forbindelse med klimaændringerne; glæder sig over Kommissionens fornyede erklæringer om en bæredygtig økonomi med lave CO2-emissioner, men beklager, at Kommissionens forslag ikke indeholder nogen konkrete foranstaltninger med henblik på at tage højde for de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af miljø- og klimakrisen;

19.   understreger, at ekstrem fattigdom og den deraf følgende sociale udstødelse ikke længere alene kan forstås ud fra tal og anskues ud fra et økonomisk synspunkt, men at det også er nødvendigt at forstå dette fænomen i forhold til menneskerettigheder og borgerrettigheder; erkender, at princippet om frie kapital- og varebevægelser ikke i sig selv gør det muligt at udrydde fattigdom og især vedvarende fattigdom, og at ekstrem fattigdom berøver dem, der rammes heraf, en række muligheder, og hindrer dem i at tage del i samfundslivet navnlig ved at gøre dem ligegyldige over for deres omgivelser;

Social- og beskæftigelsespolitik

20.   glæder sig over forslagene i Kommissionens pakke for en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, som blev lanceret i slutningen af 2008; tilskynder Kommissionen til at rette henstillinger til de medlemsstater, der klart sakker bagud i forhold til de mål, der blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002 med hensyn til at tilbyde børnepasning inden 2010; opfordrer Kommissionen til yderligere at tilskynde arbejdsgiverne til at være åbne omkring fleksible arbejdstider, optimere brug af og viden om ikt og nye former for arbejdsorganisation, hvilket vil fremme fleksible arbejdstider og deres forenelighed med åbningstider, offentlige åbningstider og skoletid;

21.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om bedre forening af arbejds-, familie- og privatliv og optimere brug af og viden om ikt og nye former for arbejdsorganisation, idet der tages højde for børns behov og velvære, samtidig med at mere effektiv sikkerhed i beskæftigelsen fremmes, hvilket vil styrke forældrenes og plejernes ret til fleksible arbejdstider, som modsvarer deres behov og tager særligt hensyn til personer i lavtlønnede og usikre job eller lavkvalitetsjob;

22.   beklager svaghederne i EU's og medlemsstaternes politikker i forhold til den voksende fattigdom, herunder især blandt børn;

23.   opfordrer medlemsstaterne til at indføre en garanteret mindstelønsordning med henblik på social integration i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

24.   foreslår, at de nye demografiske udfordringer tackles ved at hjælpe kvinder, som lever i fattigdom med ulige og utilstrækkelig adgang til fødevarer, bolig, uddannelse og løn, og som har vanskeligheder med at forene arbejde, familie og privatliv;

25.   opfordrer til mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af, at unge forlader skolen for tidligt under mottoet om, at "skolen betaler sig"; opfordrer til et effektivt organiseret uddannelsessystem og undervisningsplaner, som er tilpasset morgendagens arbejdsmarked, og som tager hensyn til samfundets behov og den teknologiske udvikling; kræver yderligere fremme af og støtte til de såkaldte "Second Chance Schools"-programmer samt til uformel og ikke-formel læring, som har vist sig at skabe større deltagelse af unge og voksne end de traditionelle skolemiljøer, for at sænke frafaldsprocenten i EU; kræver i den forbindelse den længe ventede udryddelse af alle ulige muligheder i EU's uddannelsessystemer, navnlig afskaffelse af dårlig og opdelt uddannelse, som har uoprettelige konsekvenser for de marginaliserede grupper, navnlig romaerne;

26.   fastholder, at der er behov for mere effektive initiativer for livslang læring og erhvervsuddannelse med det formål at udruste borgerne bedre, navnlig de mindre kvalificerede, til at komme (tilbage) på arbejdsmarkedet uden problemer eller forskelsbehandling og bidrage til social innovation; foreslår at fremme iværksætterfærdigheder, navnlig hos kvinder og unge, ikt- og kommunikationskompetencer, finansiel forståelse og sprogfærdigheder;

27.   fremhæver behovet for at forbedre uddannelse i EU ved at fremskynde processen med at gøre medlemsstaternes uddannelsessystemer kompatible og sammenlignelige med henblik på at lette den gensidige anerkendelse af faglige kvalifikationer og standarder;

28.   mener, at aktiv social integrationspolitik skal gøre en markant indsats for at få udryddet fattigdom og social udstødelse, både for folk i lønnede stillinger ("de fattige arbejdstagere") og andre;

29.   fremhæver nødvendigheden af at fremme samarbejdet mellem universiteter og erhvervslivet, da det er vigtigt at sikre, at disse partnere samarbejder, og at de støtter hinanden til gavn for deres egne organisationer, personalet og de studerende; mener, at der bør bygges bro mellem universiteternes læseplaner og erhvervslivet, og at virksomheder bør have mulighed for bl.a. at supplere studieprogrammer, tilbyde praktikophold, afholde åbent hus-arrangementer for de studerende osv.;

30.   henleder opmærksomheden på behovet for en mere afbalanceret strategi mellem fleksibilitet, sikkerhed og behovet for at sikre rimelige lønninger rettet mod integration af unge og ældre, langtidsarbejdsløse og dårligt stillede befolkningsgrupper på arbejdsmarkedet; foreslår, at medlemsstaterne tager Parlamentets beslutning af 29. november 2007 om fælles principper for flexicurity i betragtning, når de gennemfører nationale flexicurity-strategier;

31.   mener, at det i en tid med finansiel og økonomisk krise, som ofte forårsager arbejdsløshed og omstruktureringer, er af største vigtighed, at arbejdstagerne deltager i beslutningsprocessen i virksomhederne, hvor det påvirker deres job og levebrød; glæder sig over den nylige revision(15) af Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne(16); gentager sin opfordring til en yderligere styrkelse af driften af europæiske samarbejdsudvalg, som fastlagt i sin beslutning af 4. september 2001 om anvendelse af direktiv 94/45/EF(17);

32.   understreger, at social- og beskæftigelsespolitik hurtigt bør aktiveres som reaktion på den aktuelle økonomiske krise og bør give jobmuligheder og uddannelsesmuligheder samt mindske indkomsttab; mener, at disse politikker aktivt bør motivere folk til at se efter jobmuligheder eller starte deres egen iværksætteraktivitet; mener, at medlemsstaterne i den forbindelse bør overveje overkommelige finansieringskanaler, såsom kreditgarantier, lavere rente eller ydelse af et engangsbeløb til arbejdsløshedsunderstøttelse, og samtidig mindske indtægtstab og sørge for uddannelsesmuligheder, som vil hjælpe arbejdsløse med at finde nye job; minder om Kommissionens helhedsstrategi for aktiv integration, som omfatter sikring af en passende indkomst, adgang til rummelige arbejdsmarkeder og sociale tjenester af høj kvalitet;

33.   opfordrer Kommissionen til at tage initiativer, som vil skabe en klar sondring mellem arbejdsgivere, reelle selvstændige og små iværksættere på den ene side og arbejdstagere på den anden side;

34.   fremhæver det vigtige behov for at støtte spædbørnsmødre ved hjælp af familieydelser og oprettelse af en passende ordning for deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet, idet der rettes særlig opmærksomhed mod enlige mødre på grund af denne gruppes sårbarhed;

35.   påpeger, at den sociale økonomi, som en anden form for iværksætteri, spiller en vigtig rolle i at bidrage til en bæredygtig europæisk økonomi ved at kombinere rentabilitet med solidaritet; tilføjer, at socialøkonomiske virksomheder kræver sikre retlige rammer; fremhæver det meget vigtige bidrag af frivilligt arbejde på det sociale område, især i kampen mod fattigdom og social udstødelse og i støtten til de mere udsatte grupper i samfundet;

36.   fremhæver, at det ikke er alle mennesker, der kan arbejde, ligesom der i øjeblikket ikke er job til alle, og bekræfter betydningen af at gennemføre henstilling 92/441/EØF, som blev godkendt af Det Europæiske Råd på dets møde den 11. og 12. december 2008, om "tilstrækkelige indtægter og ydelser til at leve en menneskeværdig tilværelse", gennem udvidelse af minimumindkomstordninger til at omfatte alle medlemsstater og hæve niveauet for at sikre adgang og tilstrækkelighed;

37.   mener, at udviklingen af mikrokredit kan spille en vigtig rolle i forbindelse med at støtte (på langt sigt) arbejdsløse i at blive selvstændige; påpeger, at mikrokreditter allerede har hjulpet i mange sådanne situationer med reintegration i arbejdslivet, og at dette er i tråd med Lissabonstrategien; opfordrer Kommissionen til at forbedre genereringen af og adgangen til oplysninger om mulighederne for at opnå mikrokreditter og til aktivt at henvende sig til de grupper i samfundet, der kan få størst udbytte af og har mest brug for mikrokreditter;

38.   opfordrer til at fremme en stærkere forbindelse mellem gennemførelsen af flexicurity og en bedre social dialog og respektere national skik og brug;

39.   fastholder, at de bureaukratiske hindringer for små og mellemstore virksomheder skal fjernes; kræver yderligere gennemførelse af principperne i Kommissionens meddelelse om en EU-lov om små virksomheder;

40.   anerkender fuldt ud, at medlemsstaterne har kompetence med hensyn til lønpolitikken, men foreslår, at arbejdsmarkedets parter på nationalt plan drøfter nye metoder for lønpolitik, som kunne vende det aktuelle nedadgående procentvise forhold mellem løn og overskud og omfatte større finansiel deltagelse fra medarbejdernes side i virksomhedernes overskud gennem anvendelse af ordninger, der mindsker virkningen af inflation; mener, at sådanne ordninger kan gøre det muligt at kanalisere medarbejdernes ekstra indtjening til særlige kapitalfonde oprettet af virksomheder; opfordrer til en debat om metoder til at tilskynde virksomheder til at anvende sådanne metoder og opfordrer endvidere til en debat om rammelovgivninger, som regulerer medarbejdernes adgang til disse fonde gradvist over tid; minder arbejdsmarkedets parter om vigtigheden af et fornyet tilsagn til lønninger, der garanterer et anstændigt liv, hvor mindstelønnen ligger væsentligt over det tilstrækkelige indkomstniveau for at give folk mulighed for at komme ud af fattigdommen og nyde godt af at arbejde;

41.   fastholder, at fremme af ikkeforskelsbehandling og lige muligheder både afhænger af et fornuftigt retsgrundlag og en række politiske værktøjer, samt at ikkeforskelsbehandling og lige muligheder skal integreres i alle aspekter af den fornyede sociale dagsorden;

42.   anmoder Kommissionen om at undersøge indvirkningen af den fri bevægelighed for viden på kort og mellemlang sigt med henblik på at bruge resultaterne som et solidt grundlag for foranstaltninger til at afhjælpe de negative effekter;

Indvandring

43.   gør opmærksom på de negative konsekvenser (mulig hjerneflugt), som indvandring kan have i udviklingsprocessen i oprindelseslandene, herunder for familiestrukturer, sundhed, uddannelse og forskning; minder på den anden side om den økonomiske krises virkninger med hensyn til ubalancer på arbejdsmarkedet i værtslandene;

44.   fremhæver vigtigheden af etisk rekruttering fra tredjelande, navnlig med hensyn til sundhedspersonale, og opfordrer de medlemsstater, som ikke allerede har gjort det, til at udarbejde en adfærdskodeks for international rekruttering;

45.   understreger, at de langsigtede virkninger af indvandring på de demografiske ændringer er uvisse, eftersom dette afhænger af udsvingene i migrationsstrømmene, familiesammenføring og fertilitetskvotienter;

46.   mener, at indvandring, når det anvendes lovligt, kan bidrage til en bæredygtig udvikling af sociale sikringsordninger og ligeledes garantere deres egne pensions- og socialrettigheder;

47.   understreger, at en vellykket indvandringspolitik baseret på menneskerettighederne bør fremme en sammenhængende og effektiv strategi for integrationen af migranter på baggrund af lige muligheder samt garanti for deres grundlæggende rettigheder og sikring af en balance mellem rettigheder og forpligtelser;

48.   glæder sig over Kommissionens forslag om at indføre sanktioner over for arbejdsgivere, som ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold; understreger vigtigheden af at bekæmpe udnyttelsen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, samtidig med at rettighederne for personer i sårbare positioner respekteres; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at fremme mulighederne for lovlig beskæftigelse for tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold;

49.   glæder sig over forslaget til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (KOM(2008)0414); henleder imidlertid opmærksomheden på, at direktivet ikke må skabe større forskelsbehandling af unionsborgere på grund af deres økonomiske status;

50.   mener, at styrkelse af gennemførelsen og håndhævelsen af den eksisterende arbejdsmarkedsret under national lovgivning, fællesskabslovgivning og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konventioner skal prioriteres højt i EU's institutioner og medlemsstaterne;

51.   understreger behovet for at styrke lovgivningen om bekæmpelse af forskelsbehandling yderligere i hele EU; opfordrer Kommissionen til at stimulere udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne med hensyn til fremme af vellykket integration af migranter yderligere; bemærker, at de mest sårbare i samfundet, som ofte tæller migranter, påvirkes i uforholdsmæssig stor grad, navnlig i hårde økonomiske tider;

EU på eksternt plan

52.   mener, at EU inden for sine eksterne forbindelser kan spille en mere proaktiv rolle ved at fremme centrale sociale og miljømæssige standarder; er overbevist om, at der skal gøres yderligere bestræbelser i forbindelse med mekanismer for forebyggelse, overvågning og sanktionering af overtrædelser;

53.   mener, at EU kunne gøre mere for at påvirke den internationale dagsorden vedrørende den reelle arbejdsdagsorden og aktivt fremme overholdelsen af ILO's konventioner, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og at dette kan bidrage til at opnå verdensfred og desuden beskytte EU's interesser og værdier;

54.   fremhæver, at udviklingen af Fællesskabets retslige ramme, enten gennem primær eller sekundær lovgivning, på ingen måde må stride mod de internationale forpligtelser inden for rammerne af ILO-konventionerne;

55.   bemærker, at EU bør sigte mod en globaliseringsproces, som er mere socialt inddragende og økonomisk og miljømæssigt bæredygtig; bemærker, at den måde, hvorpå selskaber udøver virksomhed ikke kun har en stor økonomisk indvirkning, men også store sociale følger inden for EU samt i tredjelande, navnlig udviklingslandene; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til aktivt at fremme konceptet virksomhedernes sociale ansvar, enten gennem fremme af blød lovgivning eller lovgivningsmæssige forslag, hvor det er relevant;

Strukturfondene

56.   foreslår en styrkelse af strukturfondenes muligheder gennem forenkling, fleksibilitet og forbedring af procedurer, og den sociale integrationsdimension, med det mål at hjælpe medlemsstaterne til at optimere resultatet af social- og beskæftigelsespolitik; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til fuldt ud at inddrage arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med artikel 16 i forordningen om generelle bestemmelser for strukturfondene(18); anbefaler kraftigt, at Den Europæiske Socialfond (ESF) bliver tilgængelig for arbejdsmarkedets parter med henblik på at opbygge kapacitet;

57.   understreger, at den fornyede sociale dagsorden skal indeholde en klar forpligtelse for EU's strukturfonde og Samhørighedsfonden til at bidrage til opfyldelsen af målene for den sociale dagsorden; anmoder derfor medlemsstaterne om at bruge ESF og alle andre strukturfonde til at forbedre ikke kun beskæftigelsesevnen, men også den sociale infrastruktur;

58.   anerkender, at strukturfondene stort set stadig er det primære finansieringsinstrument til opfyldelse af de sociale mål; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme synergier med andre programmer og støtte sammenhængen på tværs af de flerårige rammeprogrammer som f.eks. Daphne, Progress, folkesundhedsprogrammet og "Europa for borgerne"-programmet;

59.   efterlyser særlig opmærksomhed på de regioner, som er mest påvirkede af globaliseringen, samt regioner i de nye medlemsstater, som gennemgår social konvergens;

60.   understreger, at Progress-programmet kan bidrage til en bedre vurdering af moderniseringen af de europæiske sociale modeller gennem evalueringen af pilotprojekter;

61.   mener, at der som følge af den frie bevægelighed for personer i det indre marked i nogle dele af EU og især i de større byer er ved at opstå nye problemer i forbindelse med ydelse af social beskyttelse i nødstilfælde til personer, som ikke er i stand til at forsørge sig selv, hvilket lægger yderligere pres på (velgørende) private og offentlige tjenester, som yder nødhjælp til f.eks. hjemløse eller marginaliserede befolkningsgrupper i samfundet;

Instrumentale initiativer
Social og civil dialog

62.   understreger, at fleksibilitet og accept af ændringer fra borgernes side kan øges gennem mere gensidig tillid, hvilket kan forbedres gennem en mere effektiv og gennemsigtig social dialog samt sikring af mere effektivt deltagelsesdemokrati i forbindelse med udformning og gennemførelse af politikken;

63.   mener, at det er særligt vigtigt, at den sociale dialog befordrer politikker om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og generelt fremmer forbedringer i livskvaliteten på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen til at indlede en debat om, hvordan arbejdstagere, som ikke har fuldtidsarbejde (vikarer, deltidsansatte, ansatte med tidsbegrænsede kontrakter), kan inddrages i den sociale dialog;

64.   opfordrer i lyset af det ringe kendskab til og den ringe offentliggørelse af resultatet af forhandlingerne mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter til, at opmærksomheden om resultaterne af den sociale dialog fremmes for at forbedre virkningen deraf og fremme dens udvikling;

65.   mener, at samarbejdskulturen, som har erstattet den konfliktbaserede kultur på arbejdsmarkedet, fortsat bør støttes gennem fremme af den sociale dialog;

66.   mener, at civilsamfundsorganisationer og mennesker, der er udsat for fattigdom og social udstødelse, skal inddrages meget mere direkte i drøftelser om den økonomiske og sociale model på lige fod;

67.   bemærker, at arbejdsmarkedets parter bør bestræbe sig på at arbejde med flerårige planer med specifikke kalendere og tidsfrister med henblik på en langsigtet bæredygtig strategi;

68.   opfordrer til en bred drøftelse mellem europæiske interessenter, nationale offentlige myndigheder, arbejdsgivere og medarbejdere og civilsamfundets organisationer om den sociale dagsorden for perioden efter 2010;

69.   bemærker, at medlemsstaterne bør støtte nye målbare, bindende og kvantitative sociale mål og indikatorer for Lissabonstrategien efter 2010, herunder tilsagn om at arbejde hen imod at udrydde fattigdom og social udstødelse samt udvikle en ny pagt for sociale fremskridt, som opstiller mål og strukturer for en ny social bæredygtig og globalt retfærdig Europæisk Union, som tager udgangspunkt i og styrker den åbne koordinationsmetode på det sociale område som et centralt element;

70.   bemærker, at virksomheder spiller en vigtig rolle, ikke kun økonomisk, men også socialt i EU; henleder derfor opmærksomheden på fremme af virksomhedernes sociale ansvar og behovet for at gøre hurtige fremskridt hvad angår arbejde af høj kvalitet, herunder lønninger, der garanterer et anstændigt liv, for at understøtte den sociale model og forhindre social dumping;

71.   støtter en effektiv dialog mellem Parlamentet og civilsamfundets organisationer; finder, at en sådan dialog også er nødvendig i medlemsstaterne på centralt, regionalt og lokalt plan;

72.   bemærker, at et europæisk år for volontører ville give EU-institutionerne en ideel mulighed for at skabe forbindelse til civilsamfundet, opfordrer Kommissionen til at danne grundlag for, at 2011 kan erklæres for det europæiske år for volontører ved at fremsætte et passende lovgivningsmæssigt forslag herom snarest muligt;

73.   mener, at civilsamfundets organisationer bør inddrages fra starten af beslutningsprocessen, og at oplysningerne bør være offentligt tilgængelige, at feedback bør være gensidig, og at deltagerne bør gøres opmærksomme på mulighederne for ændringer;

74.   fremhæver vigtigheden og værdien af høringsprocessen som et effektivt redskab til at sikre borgerne større indflydelse ved at sætte dem i stand til at yde et direkte bidrag til den politiske proces på EU-plan, opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger for at skabe bevidsthed om fremtidige EU-høringer gennem medierne og andre relevante fora på nationalt, regionalt og lokalt plan;

75.   mener, at det er presserende for de europæiske institutioner, de nationale arbejdsmarkedsparter og civilsamfundets organisationer at vedtage en "socialpagt", som omfatter sociale initiativer med realistiske, bindende mål og indikatorer;

76.   bemærker, at medborgerskab begynder i barndommen, og kræver fremme af og støtte til strukturer og initiativer for deltagelse på lokalt, regionalt og nationalt plan for børn og unge;

EU-lovgivning

77.   understreger behovet for at gøre fremskridt og afslutte forordningen vedrørende samordningen af sociale sikringsordninger og direktivet om overførsel af pensionsrettigheder og forslaget til direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

78.   opfordrer til at forbedre lovgivningsprocessen på EU-plan ved at tydeliggøre, hvorfor initiativer på EU-plan er nødvendige, og sikre kvaliteten af indholdet og levere en stærk og uafhængig konsekvensvurdering, der dækker de sociale, miljømæssige og økonomiske virkninger; kræver navnlig en effektiv gennemførelse af den interinstitutionelle om bedre lovgivning fra 2003(19);

79.   understreger, at et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne og en effektiv overvågning af gennemførelsen af EU-lovgivningen bør prioriteres;

80.   mener, at bedre EU-lovgivning aktivt bør søge at inddrage civilsamfundets organisationer og omfatte borgerens bekymringer og dermed bringe dem tættere på EU;

Den åbne koordinationsmetode

81.   mener, at der bør være en bedre forbindelse på EU-plan mellem økonomi-, miljø- og socialpolitik, med bekræftelse af den oprindelige Lissabonstrategis mål og behovet for at sikre, at økonomi- og beskæftigelsespolitikker bidrager aktivt til udryddelse af fattigdom og social udstødelse;

82.   fremhæver behovet for vedtagelse af et retligt bindende charter om grundlæggende sociale rettigheder;

83.   bemærker, at det i Lissabontraktaten fastlægges, at der bør tages højde for meget relevante aspekter af socialpolitikken, når EU's politikker defineres og gennemføres;

84.   mener, at Lissabonstrategien efter 2010 bør omfatte en styrket åben koordinationsmetode, og opfordrer Kommissionen til yderligere at tilskynde medlemsstaterne til at definere nationale kvantificerede mål for nedbringelse af fattigdom og styrkelse af social integration, navnlig støttet af nye målbare og kvantitative indikatorer;

85.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at åbne for muligheden for en reel inddragelse af Parlamentet i Lissabonstrategien efter 2010;

o
o   o

86.   pålægger sin formand til at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0544. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0513. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0039. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0556. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0467. (6) EFT L 245 af 26.8.1992, s. 46. (7) EUT C 297 E af 20.11.2008, s. 174. (8) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 463. (9) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 321. (10) EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 130. (11) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0286. (12) EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 45. (13) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0163. (14) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (15) Direktiv 2009/38/EF (endnu ikke offentliggjort i EUT). (16) EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64. (17) EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 68. (18) Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25). (19) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.