Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. oktober 2009 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Antigua og Barbuda om visumfritagelse for kortvarige ophold (KOM(2009)0049 - C7-0016/2009 - 2009/0013(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2009)0049),
– der henviser til EF-traktatens artikel 62, stk. 2, litra b), nr. i), og artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,
– der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0016/2009),
– der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 90, stk. 8,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0015/2009),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Antiguas og Barbudas regeringer og parlamenter.