Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2157(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0060/2010

Indgivne tekster :

A7-0060/2010

Forhandlinger :

PV 19/04/2010 - 23
CRE 19/04/2010 - 23

Afstemninger :

PV 05/05/2010 - 13.41
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0131

Vedtagne tekster
PDF 158kWORD 89k
Onsdag den 5. maj 2010 - Bruxelles
EU's landbrug og klimaændringerne
P7_TA(2010)0131A7-0060/2010

Europa-Parlamentets beslutning beslutning af 5. maj 2010 om EU's landbrug og klimaændringerne (2009/2157(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, »Tilpasning til klimaændringer: en udfordring for EU's landbrug og landdistrikter« (SEK(2009)0417),

–   der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, »The role of European agriculture in climate change mitigation«(SEK(2009)1093),

–   der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 14. november 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og om ændring af direktiv 2004/35/EF(1),

–   der henviser til sin beslutning af 12. marts 2008 om bæredygtigt landbrug og biogas: behov for revision af EU-lovgivningen(2),

–   der henviser til sin beslutning af 4. februar 2009 om »2050: Fremtiden begynder i dag - henstillinger til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer«(3),

–   der henviser til sin beslutning af 12. marts 2009 om forringelse af landbrugsarealerne i EU og navnlig i Sydeuropa: en udfordring for EU's landbrugspolitiske instrumenter(4),

–   der henviser til sin beslutning af 25. november 2009 om EU's strategi for klimakonferencen i København (COP 15)(5),

–   der henviser til IAASTD-rapporten (IAASTD - International Assessment of Agricultural Science and Technology (IAASTD)), som er udarbejdet af FN's Organisation for Ernæring og Landbrug og Verdensbanken og underskrevet af 58 lande,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0060/2010),

A.   der henviser til, at det er videnskabeligt fastslået, at den historiske koncentration af drivhusgasser i atmosfæren har forårsaget klimaændringer, og at dette kan få alvorlige konsekvenser for økosystemerne,

B.   der henviser til, at landbruget som en af de erhvervsaktiviteter, der forvalter de naturlige ressourcer til gavn for menneskeheden, er direkte berørt,

C.   der henviser til, at klimaændringen er en af de alvorligste trusler mod såvel miljøet som samfundet og økonomien, og at produktionen af landbrugsafgrøder varierer fra år til år, fordi den er yderst sårbar over for de ekstremt svingende vejrforhold, hvilket indirekte påvirker alle økonomiske sektorer, hvoraf landbruget er den mest sårbare,

D.   der henviser til, at landbruget, der er en af de største udledere af to vigtige drivhusgasser (nitrogenoxid og metan) som følge af forskellige biologiske processer i landbrugsproduktionen, både medvirker til klimaforstyrrelserne og i høj grad påvirkes af de skadelige virkninger heraf,

E.   der henviser til, at drivhusgasemissionerne fra landbruget i EU-27 (herunder fra husdyravl) faldt med 20 % mellem 1999 og 2007, og landbrugets andel af Unionens drivhusgasemissioner faldt fra 11 % i 1990 til 9,3 % i 2007, blandt andet på grund af effektivitetsforbedringer i EU's landbrug, løbende innovation og anvendelse af nye teknikker, en mere effektiv brug af gødning og de nylige reformer af den fælles landbrugspolitik,

F.   der henviser til, at land- og skovbrug er de økonomiske sektorer, som takket være deres oplagringsevne er bedst i stand til at opfange CO2 fra menneskelige aktiviteter og bevare og lagre kulstof i jorden og binde det i planterne gennem fotosyntese, og at disse sektorer således har et betydeligt potentiale for at medvirke positivt til begrænsningen af den globale opvarmning,

G.   der henviser til, at klimaændringerne allerede har negative konsekvenser for landbruget i EU (bl.a. færre vandressourcer, forsaltning og hyppigere tørkeperioder, ørkendannelse, en betydelig stigning i nedbørsmængderne om vinteren og i antallet af oversvømmelser mod nord, trusler mod lavtliggende kystområder som følge af stigende havspejl og risikoen for forsaltning, storme og andre ekstreme vejrfænomener, erosion, jordskred og hyppigere angreb af skadedyr og af dyre- og plantesygdomme), og at den forventede optrapning af disse fænomener kan få store økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser for såvel land- og skovbrug som turisme,

H.   der henviser til, at landbrugssektoren er i stand til ikke blot at tilpasse sig klimaændringerne, men også at dæmme op for dens følger, støttet af landbrugernes knowhow, en stærk fælles landbrugspolitik og udviklingen i forskning og innovation, men at det kræver en stor indsats i betragtning af, at det drejer sig om naturlige processer, som er vanskelige at styre,

I.   der henviser til, at europæisk landbrug rummer et beskæftigelsespotentiale, som bør beskyttes og udbygges,

J.   der henviser til, at landbruget fortsat spiller en vigtig rolle til bevarelse af den menneskelige aktivitet i de europæiske landdistrikter, navnlig på grund af den brede vifte af tjenesteydelser, som landmændene kan levere til resten af samfundet,

K.   der henviser til, at landbruget er direkte berørt af EU's målsætning om udvikling af vedvarende energikilder, og at denne udvikling kan bidrage mærkbart til at mindske udledningen af drivhusgasser,

L.   der henviser til, at en af det europæiske landbrugs vigtigste opgaver er at sikre fødevareforsyningen til EU's befolkning,

M.   der mener, at EU bør gå forrest i kampen mod den globale opvarmning,

Europæisk landbrugs bidrag til indsatsen for at begrænse opvarmningen

1.   bekræfter, at europæisk land- og skovbrug kan bidrage til at nå de mål, EU har sat sig med hensyn til modvirkning af klimaændringer, ved at tilbyde løsninger og støtte til fremme af reduktionen af landbrugets drivhusgasemissioner, fremme lagringen af kulstof i jorden og udvikle produktionen af bæredygtige, vedvarende energikilder og udnytte fotosyntesens virkning bedst muligt; fremhæver, at det i dette øjemed er nødvendigt at stimulere udviklingen af et landbrug, som producerer omsættelige og ikke-omsættelige varer, udnytter de enkelte økosystemers potentiale og naturlige ressourcer så effektivt som muligt og forener de økonomiske, sociale og miljømæssige krav samt hensynet til dyrevelfærden for dermed at blive mere bæredygtigt;

2.   mener, at det skal undgås, at en mere aktiv inddragelse af landbruget i den verdensomspændende kamp til modvirkning af klimaændringer fører til en svækkelse af EU's landbrugs- og fødevaresektors konkurrenceevne på verdensmarkedet;

3.   mener, at økologisk landbrug, ekstensiv græsning og integrerede produktionsmetoder udgør en række alternativer, der kan udnyttes til at fremme en mere økologisk landbrugsproduktion, men fremhæver, at der skal findes løsninger, som giver det traditionelle landbrug, der praktiseres på størstedelen af det europæiske landbrugsareal, mulighed for at yde et væsentligt bidrag til en bæredygtig miljøforvaltning;

4.   erkender, at innovation kan bidrage væsentligt til at mindske landbrugets indvirkning på klimaændringen og miljøet;

5.   kræver navnlig, at den fremtidige fælles landbrugspolitik gennem oplysnings- og uddannelseskampagner og incitamenter fremmer landbrugsmetoder, som bidrager til at forbedre dels landbrugets effektivitet og potentiale til at mindske udledningen af drivhusgasser og dels kulstofbindingen, som f.eks.:

   teknikker, der kombinerer en tilpasset, minimal jordbearbejdning, som sikrer et plantedække (f.eks. reduceret pløjning eller ingen pløjning og bevarelse af afgrøderester på markerne), med samdyrkning og sædskifte, hvilket optimerer fotosyntesen og fremmer berigelsen af jordbunden med organiske stoffer, således som det blev demonstreret med SoCo-projektet, der blev lanceret på Europa-Parlamentets initiativ,
   bevarelse af skovbeplantningen, skovrejsning, genskovrejsning, udvikling af skovagerbrug, læhegn, skovvækst på landbrugsarealer, permanente eller midlertidige græsningsarealer,
   indførelse af styringsmetoder, som muliggør en mere langvarig lagring af det kulstof, der er bundet i skovene,
   bedre forvaltning af jord og mineraler, hensigtsmæssig beskyttelse af kulstofholdig jord som f.eks. tørvemoser og vådområder (afgrøder, der er tilpasset efter forholdene, som f.eks. rørplanter som alternativ til dræning),
   modernisering af landbrugene (bygningsisolering, energibesparende udstyr, anvendelse af vedvarende energikilder) og mere effektive produktionskæder,
   brug af moderne teknikker til spredning/nyttiggørelse af gylle, husdyrhold og fodring af husdyr, som kan reducere metanudledningerne betydeligt,
   udnyttelse til energiformål af biomasse i tilknytning til fødevareproduktion, hvilket sikrer anvendelse af biprodukter og affald og samtidig bidrager til at sænke CO2-udledningerne,
   dyrkning af træ- og urteagtige energiafgrøder på oversvømmelses- og vådområder, på sandarealer og på arealer, som er mindre velegnede til landbrug, for at øge CO2-opsamlingen og kulstofbindingen;

6.   fremhæver, at disse landbrugsmetoder, som i højere grad respekterer det naturlige miljø, også indvirker positivt på biodiversiteten, jordbundskvaliteten, vandoptagelseskapaciteten og kampen mod erosion og forurening, og at afbødningen af landbrugsaktiviteternes indvirkning på klimaændringen er en af de »samfundsgoder«, som landbruget kan tilbyde;

7.   slår til lyd for indførelse af en fælles europæisk skovpolitik, der kan fremme en bæredygtig forvaltning og produktion i skovene og en bedre udnyttelse af den kapacitet og økonomiske udvikling, træindustrien har som den sektor, der bidrager mest til optagelsen af CO2; mener, at dette skal ske under nøje hensyntagen til forskellige regionale forhold for skovbruget, da mulighederne for og truslerne mod skovbiotoperne er forskellige i Syd- og Nordeuropa;

8.   påpeger, at skove også yder et væsentligt bidrag til effektiv vandforvaltning, og at medlemsstaterne derfor skal tilskyndes til at iværksætte skovforvaltningsmetoder, som vil mindske forskellene i vandregimet i perioder med hhv. tørke og oversvømmelse og dermed mindske de negative følgevirkninger af tørker og oversvømmelser for landbruget, energiproduktionen og befolkningen;

9.   anbefaler en styrkelse af de politiske tiltag til fordel for bjergområder, idet græsning og husdyropdræt spiller en særlig vigtig rolle i forbindelse med begrænsning af virkningerne af klimaændringerne, fremme af tilpasningsevnen og mindskelse af sårbarheden, især gennem en fornuftig forvaltning af græsningsarealerne;

10.   anmoder om, at der udarbejdes strategier, der skal forebygge og mildne de negative følger for landbruget i EU, og som omfatter følgende:

   en handlingsplan for de hårdest ramte områder: anvendelse af plantesorter, som passer til de nye klimaforhold, tilpasning af landbrugskalenderen til de nye betingelser, skovrejsning, opførelse af drivhuse, styring af landbrugets vandressourcer, sanering af forurenet jord,
   desuden en langsigtet plan med henblik på at fjerne årsagerne til klimaændringerne ved at fremme en verdensøkonomi, som udleder mindre CO2 og samtidig satser stærkere på energiforsyningssikkerhed;

11.   understreger, at nitrogenoxidemissioner kan nedbringes gennem en mere effektiv anvendelse af kvælstofholdig gødning (præcisionslandbrug); understreger endvidere, at gødning med restmasse fra biogasproduktionen giver mulighed for at anvende organisk præcisionsgødning og dermed mindske udledninger e;

12.   anmoder om en styrkelse af forskningen i dyrefoder og forædling af avlsdyr med henblik på at reducere metanudledningen, idet vedtagelse af afbødningsforanstaltninger ikke må ske på bekostning af dyrenes sundhed eller velfærd; anmoder parallelt hermed om indførelse af dels et program, der gør det muligt at mindske EU's afhængighed af importerede planteproteiner til dyrefoder, og dels et oplysningsprogram, som oplyser forbrugerne om klimakonsekvenserne af deres indkøbs- og ernæringsadfærd;

13.   kræver samtidig, at der træffes foranstaltninger for at fremskynde og intensivere forskningen i planteforædling med det mål at tilpasse planter og afgrøder bedre til de nye klimaforhold og tage de udfordringer op, som disse ændringer udgør, navnlig hvad angår kravene om forsyningssikkerhed på fødevareområdet gennem tilstrækkelige mængder råvarer af en rimelig kvalitet; mener, at denne forskning først og fremmest bør vedrøre plantesorter, som tåler vandknaphed og ekstremt høje temperaturer, samt de dertil knyttede dyrkningsteknikker; understreger endvidere, at disse sorter og teknikker kan udgøre hensigtsmæssige alternativer til de eksisterende kostbare og ineffektive vandingssystemer i visse områder og desuden har den fordel, at de i vid udstrækning accepteres af den lokale befolkning;

14.   fremhæver, at en forbedret oplagring og spredning af organisk gødning samt bearbejdning af denne gødning i anaerobe fermenteringsanlæg på indeværende tidspunkt er en af de mest lovende metoder til reduktion af metanudledning (og samtidig udgør en kilde til vedvarende energi) og til reduktion af afhængigheden af kemisk kvælstofgødning, især i regioner med intensiv husdyravl; mener, at denne biogas bidrager til at gøre landbruget selvforsynende med energi;

15.   påpeger i denne forbindelse, at det skal være muligt at anvende digestat fra fermenteringsanlæg til fremstilling af biogas som erstatning for kunstgødning, uden at det kommer i kategorien »husdyrgødning«, hvorved anvendelsen af kunstgødning kan reduceres yderligere;

16.   kræver en forenklet forvaltning samt en optrapning af forsknings- og udviklingsbestræbelserne for at udnytte og nyttiggøre biomasse fra landbrugene (landbrugsaffald og skovningsaffald) samt biogas fra husdyravl og andre bæredygtige agrobrændstoffer, forudsat at det ikke går ud over fødevaresikkerheden;

17.   understreger, at bæredygtighedsprincippet skal håndhæves i forbindelse med anvendelse af biomasse, og at der ligeledes skal tilskyndes til, at biomassen anvendes så tæt som muligt på det sted, hvor landbrugsråvarerne fremstilles, hvilket vil reducere energitab som følge af transport;

18.   påpeger, at anvendelsen af biomasse til opvarmning kan mindske klimaændringernes negative følgevirkninger betydeligt, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tildele offentlige institutioner i landdistrikterne, som skifter til opvarmningssystemer baseret på bioenergi, midler til udvikling af landdistrikterne;

19.   understreger, at det gennem øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) ville være muligt at forbedre overvågningen af en række produktionsfaser og at optimere styringen heraf, således at produktionen øges i forhold til anvendelsen af produktionsmidler, og drivhusgasemissionerne og energiforbruget samtidig mindskes; understreger ligeledes, at mere udstrakt anvendelse af IKT, integration af politikker, som skal fremme uddannelse af landbrugere i nye teknologier, og støtte til innovation og iværksætteri blandt især unge landbrugere er vigtige elementer, når det drejer sig om at forbedre landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed ud fra et miljømæssigt synspunkt;

20.   understreger, at den kendsgerning, at EU er den største importør af landbrugsprodukter, medfører højere CO2-omkostninger end dem, der forårsages af de europæiske landbrug, på grund af de ofte mere lempelige miljøkrav i tredjelande og udledningerne fra langdistancetransporten og skovrydningen; mener i denne forbindelse, at det er nødvendigt at informere forbrugerne gennem en målrettet kommunikationsstrategi om fordelene ved en sund og afbalanceret kost sammensat af regionale og sæsonbestemte varer produceret af et bæredygtigt og effektivt landbrug, hvis CO2-fodaftryk er forskelligt fra importerede produkters; mener endvidere, at de europæiske landbrugere bør ydes en rimelig kompensation for deres indsats for at reducere deres udledninger, og at de lokale landbrug bør tilskyndes til at differentiere deres produktion (f.eks. gennem udvikling af planteproteiner i EU);

21.   slår i denne forbindelse til lyd for en frivillig EU-oprindelsesmærkning for produkter, der udelukkende har oprindelse i EU;

22.   kræver, at der indføres effektive instrumenter til kontrol af importer fra tredjelande, og går ind for fuld gensidighed mellem de krav, som europæiske producenter skal opfylde i forbindelse med bekæmpelse af klimaændringer, og kravene til import fra tredjelande, så EU's produkter ikke bliver mindre konkurrencedygtige;

23.   understreger, at EU skal geninvestere i land- og skovbrugsudviklingspolitikken for at medvirke til udbredelse af nye metoder og fremme udviklingen af andre bæredygtige landbrugsmetoder i verden;

Foranstaltninger til tilpasning af europæisk landbrug til følgerne af den globale opvarmning

24.   understreger, at europæisk landbrug både nu og i fremtiden må tilpasse sig følgerne af igangværende klimaændringer og forberede sig på disse ændringers konsekvenser for en lang række regioner i EU;

25.   mener i denne forbindelse, at EU skal udvikle en sammenhængende strategi for tilpasning af landbruget til de to forskellige typer af klimaforstyrrelser, som vil indtræde:

   dels den stigende gennemsnitstemperatur,
   og dels de større udsving i vejrforholdene, som vil give sig udslag i hyppigere tilfælde af ekstreme vejrforhold;

26.   mener, at den fælles landbrugspolitik skal fokusere på en mere effektiv og bæredygtig ressourceforvaltning, og at der bør tages hensyn hertil i den kommende reform af den fælles landbrugspolitik, blandt andet på følgende områder:

   optimal forvaltning af vandressourcerne (mere effektive vandingssystemer, brug af genvundet vand, vandbesparende metoder i markarbejdet, vandreservoirer i kuperede områder osv.), ansvarliggørelse af brugerne,
   valg af sorter, navnlig på grundlag af deres modstandsdygtighed under ekstreme forhold, samt sædskifte med afgrøder, der er tilpasset til tørke, sygdomme osv.,
   beskyttelse af jordbunden (gennem bevarelse af det organiske materiale) mod erosion forårsaget af vand og luft,
   plantning af alleer, hegn eller skov omkring markerne for at opdæmme vand og begrænse afstrømning eller som læhegn og tilflugtssted for nyttedyr som f.eks. bestøvende insekter,
   bevaring af græsningsarealer og fremme af animalsk produktion på græsningsarealer,
   overvågning og kontrol af sygdomme; i denne forbindelse synes det nødvendigt at indføre nationale og europæiske foranstaltninger til at overvåge udbrud og genopblussen af sygdomme,
   foranstaltninger til overvågning og kontrol af insekter; i denne forbindelse skal overvågningen af risikopotentialet og de nødvendige foranstaltninger inden for sundhedsbeskyttelse (øget kontrol ved grænserne og følsomme steder såsom planteskoler og lufthavne, foranstaltninger til biologisk sikkerhed) styrkes,
   genopretning af skadede arealer,
   bevaring af skove, der er tilpasset klimaændringerne, samt skovforvaltning for at begrænse brandrisikoen;

27.   understreger, at det kan være nødvendigt ikke blot at genindføre vandforvaltning på områder, der tidligere blev oversvømmet på grund af ugunstige lokale forhold, og som senere er blevet drænet, men også at genoverveje regulering af vandløbene, genoprette egnede oversvømmelsesområder og iværksætte skovrejsning på disse arealer;

Konsekvenser for den europæiske landbrugsmodel

28.   understreger, at den fælles landbrugspolitik skal bidrage til en mere bæredygtig landbrugspolitik og samtidig øge udbyttet og tage højde for, at den globale opvarmning kan bringe verdens, herunder Europas, fødevareproduktionskapacitet i fare;

29.   mener samtidig, at den fælles landbrugspolitik på det finansielle plan bør tilskynde de lokale myndigheder i medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med følgende formål:

   genopretning af produktionskapaciteten og beskyttelse af de naturlige økosystemer, landbrugsafgrøder og andre ressourcer, som er påvirket af tørke og ørkendannelse eller oversvømmelser,
   forbedring af metoderne til udnyttelse af vand- og jordressourcerne samt vegetationen, som i tidens løb har vist sig ikke at være ubegrænsede,
   foranstaltninger til identifikation, forædling og fremavl af plantesorter og dyreracer i områder, som er udsat for tørke og/eller i risiko for ørkendannelse,
   forbedring af de forebyggende foranstaltninger;

30.   konstaterer, at klimaændringerne har direkte og uforholdsmæssigt alvorlige konsekvenser for landbruget; mener derfor, at landbrugssektoren skal prioriteres højt, når der udarbejdes foranstaltninger til modvirkning af klimaændringerne;

31.   mener, at de »nye udfordringer«, der henvises til i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, som f.eks. klimaændringer, vandforvaltning, vedvarende energi og biodiversitet, bør fastslås på ny, og at respekt for og forbedring af kvaliteten af jorden og dens funktioner (CO2-opsamling, evne til at binde vand og mineraler, biologisk liv osv.) også bør føjes til disse udfordringer, da der er tale om vigtige spørgsmål, som har betydning for kommende generationer, og at der i videre omfang bør tages hensyn til dem i den fremtidige fælles landbrugspolitik;

32.   noterer sig, at den nuværende krydsoverensstemmelsesordning, som skulle sikre, at landbrugsproducenterne opfylder meget høje standarder med hensyn til dyrevelfærd, dyresundhed og miljøbeskyttelse, har været problematisk for landbrugerne, og at den i sin nuværende form måske ikke har været det bedste det middel til at opnå de ønskede resultater; opfordrer med henblik på den kommende reform af den fælles landbrugspolitik til, at der lægges større vægt på mere bæredygtige og effektive produktionsmodeller under hensyntagen til, at disse kræver offentlig finansiering, hvis landbrugerne skal kunne dække de ekstra omkostninger i forbindelse med leveringen af »offentlige goder« til gavn for hele samfundet (som f.eks. bevarelse af landdistrikterne og af biodiversiteten, CO2-opsamling og fødevaresikkerhed);

33.   medgiver, at den fælles landbrugspolitik bør indføre de højeste miljøstandarder i verden; påpeger, at dette vil skabe omkostninger, som ikke kan dækkes af markedet, selv om det til dels kan betragtes som ydelse af offentlige goder, og at det vil være nødvendigt at beskytte de europæiske producenter mod konkurrence fra tredjelande, som ikke opfylder EU's miljøkriterier;

34.   mener, at klimaændringerne tvinger EU til at finde frem til en ny model for landbrugspolitikken; opfordrer derfor Kommissionen til i sin kommende meddelelse om reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 at fremme en mere bæredygtig og effektiv landbrugsmodel på linje med målsætningen for den fælles landbrugspolitik med det formål at producere tilstrækkelige mængder af sikre fødevarer på en måde, som i højere grad respekterer miljøet; en sådan model skal være baseret på en retfærdig og legitim producentstøtteordning og samtidig give landbrugsfaget ny mening;

35.   mener, at det for at gøre det muligt for de europæiske landbrugere i fremtiden at bidrage til fødevaresikkerheden og klimabeskyttelsen er nødvendigt at opretholde en ambitiøs fælles landbrugspolitik, som navnlig integrerer systemet med direkte betalinger finansieret af fællesskabsbudgettet og forenklede og mere retfærdige betalinger i hele EU;

36.   mener, at det er vigtigt at skabe og vedvarende garantere et grundlag for at udvikle alternative erhvervsformer, der gør lokalbefolkningerne mindre afhængige af en landbrugsproduktion, som hjemsøges af tørkeperioder, eller af naturressourcer i det hele taget; fremhæver desuden, at adgangen til støtte fra europæiske fonde i afgørende grad bidrager til, at forudsætningerne for at udvikle alternative erhvervsformer er til stede;

37.   henleder opmærksomheden på betydningen af at fremme metoder til en omfattende udviklingsplanlægning i landområderne, som er tilpasset de lokale behov, ved at indføre principper om en optimal arealudnyttelse, så det kan lykkes at tilpasse markedet for lokalt producerede varer og tjenesteydelser til de ændrede miljøforhold (længere tørkeperioder, jordskred, oversvømmelser osv.);

38.   anmoder også Kommissionen om at overveje nye støtteordninger, som skal hjælpe landbruget med at bidrage til at mindske CO2-udledningen, f.eks. gennem kulstofbindingen i landbrugsjord og –biomasse, og som fremmer anvendelse af landbrugsjorden på en måde, som yder et positivt bidrag til modvirkningen af klimaændringerne;

39.   understreger, at Kommissionen må fremlægge præcise skøn over udgifterne til tilpasning af landbruget til klimaændringerne;

40.   skønner det nødvendigt at styrke og tilpasse risiko- og krisestyringsinstrumenterne efter den stigende markedsvolatilitet og udviklingen i klimarisiciene;

41.   understreger i lyset af klimaudfordringens omfang og de investeringer, som land- og skovbruget er nødt til at foretage i mere bæredygtige produktionsmetoder, at det er nødvendigt at opretholde en stærk fælles landbrugspolitik med et rimeligt budget efter 2013 og at afsætte nye finansielle midler til dette for at fremme udbredelsen af moderne og innovative teknologier og metoder, der kan give konkrete resultater med hensyn til modvirkning af klimaændringerne og tilpasning af de forskellige landbrugssektorer;

42.   fremhæver, at den fælles landbrugspolitik ganske vist ikke er en europæisk politik med fokus på klimaet, men at den alligevel skal skabe et grundlag for indførelse af effektive foranstaltninger og incitamenter i kampen mod klimaændringerne, og at dette element også bør medtages i debatterne om det kommende EU-budget;

43.   mener, at EU fortsat bør gå foran med et godt eksempel i bekæmpelsen af klimaændringerne, som ikke må prioriteres lavere i lyset af de aktuelle økonomiske vanskeligheder;

44.   understreger, at EU har behov for at udvikle og finansiere en landbrugspolitik, der garanterer sikre fødevarer af høj kvalitet;

o
o   o

45.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 282E af 6.11.2008, s. 281.
(2) EUT C 66 E af 20.3.2009, s. 29.
(3) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 44.
(4) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0130.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0089.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik