Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Vedtagne tekster
WORD 42k
Onsdag den 5. maj 2010 - Bruxelles Endelig udgave
Forbud mod anvendelse af cyanid i forbindelse med minedrift
P7_TA(2010)0145B7-0238, 0239, 0240 og 0241/2010

Europa-Parlamentets beslutning af 5. maj 2010 om et generelt forbud mod anvendelse af cyanidteknologi i minedrift inden for EU

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forsigtighedsprincippet, der er fastsat i Rioerklæringen om miljø og udvikling og i konventionen om den biologiske mangfoldighed, der blev vedtaget i Rio de Janeiro i juni 1992,

–   der henviser til miljømålene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien, der tillader anvendelse af cyanid i minedrift og fastlægger øvre grænser for cyanidniveauerne,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/105/EF af 16. december 2003 om ændring af Rådets direktiv 96/82/EF (Seveso II) om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, hvori det er anført, at »(…) visse oplagrings- og forædlingsaktiviteter i forbindelse med minedrift (…) kan forårsage alvorlige skader«,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar, ifølge hvilket medlemsstaterne kan tillade, at en operatør ikke afholder omkostningerne ved miljøskader, såfremt visse betingelser påviseligt er blevet opfyldt,

–   der henviser til 18-måneders-programmet for det spanske, det belgiske og det ungarske formandskab og dets prioriteter inden for vandpolitik og biodiversitet,

–   der henviser til, at Den Tjekkiske Republik gennem en ændring af sin lov om minedrift nr. 44/1988 i 2000 indførte et generelt forbud mod cyanidteknologi, og at den ungarske minedriftslov nr. 48/1993 i 2009 blev ændret, således at der blev nedlagt forbud mod cyanidbaserede minedriftsteknologier i hele Ungarn, ligesom brugen af cyanid og lud i tysk minedrift blev forbudt ved dekret i 2002,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at FN har udråbt 2010 til internationalt år for biodiversitet og opfordret verden til at tage skridt til at sikre mangfoldigheden af liv på kloden,

B.   der henviser til, at cyanid er et meget giftigt kemikalie, der anvendes i minedrift til udvinding af guld og i vandrammedirektivets bilag VIII angives som en hovedkilde til forurening, som kan have katastrofale og varige konsekvenser for menneskers sundhed og miljøet, og dermed for biodiversiteten,

C.   der henviser til, at miljøministrene i Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet på det 14. møde for Visegrad-landenes miljøministre den 25. maj 2007 i Prag (Den Tjekkiske Republik) vedtog en fælles holdning om bæredygtig minedrift, hvori de gav udtryk for deres bekymring over de farlige teknologier, der anvendes og påtænkes anvendt i forbindelse med minedrift forskellige steder i regionen, og som vil medføre betydelige miljømæssige risici med potentielle grænseoverskridende følger,

D.   der henviser til, at inden for rammerne af Sofiakonventionen om beskyttelse og bæredygtig benyttelse af Donau er parterne blevet enige om, at udover de prioriterede farlige stoffer i vandrammedirektivet, er det relevant at kvalificere cyanid som et farligt stof,

E.   der henviser til, at der de seneste 25 år på verdensplan er indtruffet mere end 30 større ulykker med cyanidudslip, den værste for ti år siden, da mere end 100 000 kubikmeter cyanidholdigt vand blev udledt fra et guldminebassin til Tisza-Donau-flodsystemet og forårsagede den tids største miljøkatastrofe i Centraleuropa, og til, at der reelt ikke er nogen garanti for, at det ikke vil gentage sig, især i betragtning af de tiltagende ekstreme vejrforhold, bl.a. voldsom og hyppig nedbør, hvilket forudses i den fjerde vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer,

F.   der henviser til, at EU-medlemsstaterne fortsat står over for nye storstilede projekter om guldminedrift i åbne brud, hvor der bruges cyanidteknologier i tætbefolkede områder, hvilket skaber yderligere potentielle risici for miljøet og menneskers sundhed,

G.   der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til vandrammedirektivet er forpligtede til at opnå og bevare »god tilstand« for vandressourcerne og at forhindre, at de forurenes med farlige stoffer; der henviser til, at god tilstand også kan afhænge af vandkvaliteten i flodbækkener beliggende i nabolande, hvor der anvendes cyanidteknologi i minedrift,

H.   der henviser til, at de grænseoverskridende følger af cyanidulykker, især hvor større flodbækkener og grundvandsmagasiner forurenes, understreger nødvendigheden af en EU-tilgang til den alvorlige trussel, som cyanid i minedrift udgør for miljøet,

I.   der henviser til, at der stadig savnes forsigtighedsregler og passende finansielle garantier, og at gennemførelsen af den eksisterende lovgivning om cyanid i minedrift også afhænger af de kompetente myndigheders dygtighed i den enkelte medlemsstat, og det er således kun et spørgsmål om tid, før menneskelig forsømmelighed forårsager en ulykke,

J.   der henviser til, at direktivet om minedriftsaffald ikke er blevet gennemført i fuld udstrækning i nogle medlemsstaters nationale ret,

K.   der henviser til, at minedrift med cyanid kun skaber få arbejdspladser og kun for perioder af 6-8 år, men samtidig udgør en risiko for omfattende grænseoverskridende økologisk skade, der sædvanligvis ikke dækkes af de ansvarlige mineselskaber, idet disse som regel forsvinder eller går konkurs, men må dækkes af staten, dvs. skatteyderne,

L.   der henviser til, at selskaberne ikke har flerårige forsikringsordninger, der kan dække omkostningerne i tilfælde af, at der opstår en ulykke eller en driftsfejl i fremtiden,

M.   der henviser til, at der skal udvindes et ton lavlødig malm for at producere to gram guld, hvilket efterlader enorme mængder af mineaffald omkring minerne, samtidig med at 25-50 % af guldet i sidste ende forbliver i affaldsbunkerne; der henviser til, at storstilede projekter for guldminedrift, hvor der bruges cyanidteknologier, anvender adskillige millioner kilo cyanid årligt, og at alene transport og oplagring heraf kan have potentielt katastrofale konsekvenser, hvis der begås fejl,

N.   der henviser til, at der rent faktisk findes alternativer til de cyanidbaserede minedriftsteknologier,

O.   der henviser til, at der er stærk offentlig modstand mod de igangværende cyanidbaserede mineprojekter i hele Europa, herunder ikke blot blandt individuelle borgere, lokalsamfund og ngo'er, men også blandt statslige organisationer, regeringer og politikere,

1.   mener, at efterlevelse af EU's mål i vandrammedirektivet, dvs. opnåelse af en god kemisk tilstand for vandressourcerne og beskyttelse af vandressourcerne og den biologiske mangfoldighed, kun kan muliggøres ved at forbyde cyanidteknologier i minedrift;

2.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til et fuldstændigt forbud mod anvendelse af cyanid i minedriften i EU inden udgangen af 2011, da dette er den eneste sikre metode til at beskytte vores vandressourcer og økosystemer mod forurening med cyanid fra minedrift, og til samtidig at foretage en almindelig konsekvensanalyse;

3.   noterer sig de relevante initiativer, der tages i EU- og FN-regi, og tilskynder stærkt til udvikling og anvendelse af sikrere - navnlig cyanidfrie - alternativer inden for minedrift;

4.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til helt at undlade at støtte cyanidbaserede mineprojekter inden for EU, såvel direkte som indirekte, indtil det altomfattende forbud træder i kraft, og til at undlade at støtte sådanne projekter i tredjelande;

5.   opfordrer Kommissionen til at fremme industriel omstilling i de områder, hvor cyanidbaseret minedrift er blevet forbudt, gennem hensigtsmæssig finansiel støtte til alternative, grønne industriformer, vedvarende energi og turisme;

6.   opfordrer Kommissionen til at foreslå en ændring af den eksisterende lovgivning om forvaltning af affald fra udvindingsindustrierne med indførelse af krav om, at alle mineselskaber skal have en forsikring, der dækker skader og alle omkostninger til udbedring af skader som følge af ulykker eller driftsfejl, således at de oprindelige økologiske og kemiske forhold på et udvindingssted kan genoprettes;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

Seneste opdatering: 11. februar 2011Juridisk meddelelse