Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2219(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0312/2010

Indgivne tekster :

A7-0312/2010

Forhandlinger :

PV 24/11/2010 - 20
CRE 24/11/2010 - 20

Afstemninger :

PV 25/11/2010 - 8.2
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0434

Vedtagne tekster
PDF 143kWORD 84k
Torsdag den 25. november 2010 - Strasbourg Endelig udgave
Menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler
P7_TA(2010)0434A7-0312/2010

Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler (2009/2219(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til EU-traktatens artikel 2, 3, 6 og 21,

–  der henviser til artikel 153, 191, 207 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  under henvisning til artikel 12, 21, 28, 29, 31 og 32 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til FN's menneskerettighedserklæring (1948) og andre FN-instrumenter på menneskerettighedsområdet, især pagten om borgerlige og politiske rettigheder (1966) og pagten om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966), konventionen til eliminering af alle former for racediskrimination (1965), konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (1979) og konventionen om barnets rettigheder (1989), FN-erklæringen om de oprindelige folks rettigheder (2007) samt slutdokumentet fra FN's milleniumtopmøde, som blev afholdt den 20.-22. september 2010 i New York,

–  der henviser til Marrakesh-aftalen om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og til erklæringen fra den fjerde ministerkonference, der blev afholdt i Doha i november 2001, især til afsnit 31 heri,

–  der henviser til sin beslutning af 20. september 1996 om Kommissionens meddelelse om hvorledes overholdelsen af de demokratiske principper og menneskerettighederne indgår i aftalerne mellem Fællesskabet og tredjelande (KOM(1995)0216)(1) samt til sin beslutning af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler(2) ,

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2001 om åbning af og demokrati i den internationale handel(3) , der indeholder krav om WTO's efterlevelse af de Den Internationale Arbejdsorganisation ILO's grundlæggende sociale standarder såvel som EU's anerkendelse af ILO's beslutninger, herunder eventuelle opfordringer til sanktioner i forbindelse med alvorlige overtrædelser af de grundlæggende sociale standarder,

–  der henviser til sin beslutning af 25. april 2002 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande (KOM(2001)0252)(4) ,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om den sociale dimension af globaliseringen - EU's politiske bidrag til at sprede fordelene til alle borgerne (KOM(2004)0383),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2005 om globaliseringens sociale dimension(5) ,

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2005 om udnyttelse af børn i udviklingslandene, med særligt fokus på børnearbejde(6) ,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. juni 2010 om børnearbejde(7) ,

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om retfærdig handel og udvikling(8) ,

–  der henviser til sin beslutning af 22. maj 2007 om et globalt Europa - eksterne aspekter af konkurrenceevnen(9) som svar på Kommissionens meddelelse til Rådet og Parlamentet med titlen »Det globale Europa - i konkurrencen på verdensmarkedet - Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse« (KOM(2006)0567),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Fremme af anstændigt arbejde for alle - EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden« (KOM(2006)0249),

–  der henviser til, at parterne i FN's Økonomiske og Sociale Råds ministererklæring fra 2006 om fuld beskæftigelse og anstændigt arbejde anerkendte fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle som en afgørende faktor for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om anstændigt arbejde for alle(10) , hvori der med henblik på fremme af anstændigt arbejde kræves indarbejdelse af de sociale standarder i EU's handelsaftaler, især de bilaterale aftaler,

–  der henviser til ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og til ILO's globale jobpagt, der blev vedtaget ved global konsensus den 19. juni 2009 på Den Internationale Arbejdskonference, samt til ILO's erklæring fra 2008 om social retfærdighed for en fair globalisering,

–  der henviser til Bruxelleskonventionen af 1968 som konsolideret ved Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(11) ,

–  der henviser til den generelle præferenceordning (GSP), der trådte i kraft den 1. januar 2006 og tillader toldfri adgang eller adgang til nedsat toldsats for et forhøjet antal varer, og som ligeledes indeholder en ny tilskyndelsesforanstaltning til fordel for sårbare lande, der har særlige handelsmæssige, finansielle eller udviklingsmæssige behov,

–  der henviser til alle aftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande,

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og EU, der blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, og til revisionerne heraf i 2005 og 2010,

–  der henviser til beslutningerne om de økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-regionerne og -staterne, især beslutningerne af 26. september 2002(12) , af 23. maj 2007(13) og af 12. december 2007(14) ,

–  der henviser til de internationale miljøkonventioner som f.eks. Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (1987), Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald (1989), Cartagenaprotokollen om biosikkerhed (2000) og Kyotoprotokollen (1997),

–  der henviser til kapitel 13 i den frihandelsaftale, der blev undertegnet mellem EU og Sydkorea i oktober 2009,

–  der henviser til afslutningen af forhandlingerne mellem EU og Colombia og Peru om en flerpartshandelsaftale,

–  der henviser til høringen om anvendelse af de sociale og miljømæssige standarder i handelsforhandlinger, som blev afholdt af Europa-Parlamentet den 14. januar 2010,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender samt Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0312/2010),

A.  der henviser til, at sammenhængen mellem handel, menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder er blevet et nøgleelement i de økonomiske og handelsmæssige forbindelser og er en integreret del af forhandlingerne om frihandelsaftaler,

B.  der henviser til, at tilfælde af konkurrenceforvridning og risiko for miljødumping og social dumping bliver stadig mere hyppige, hvilket især skader virksomheder og arbejdstagere i EU, som skal overholde højere sociale, miljømæssige og skattemæssige normer,

C.  der henviser til, at EU bør vedtage en differentieret strategi, som tager hensyn til handelspartnernes udviklingsniveau, såvel hvad angår krav på det sociale og miljømæssige område som hvad angår handelsliberaliseringerne, med henblik på at skabe betingelser for en loyal og retfærdig konkurrence på internationalt plan,

D.  der henviser til, at bilaterale fora er blevet det primære sted at forfølge politiske mål, også selv om perspektiverne for indførelse af multilaterale bestemmelser til regulering af forholdene mellem handel, arbejde eller miljø i WTO-regi ikke er særlig lovende,

E.  der henviser til, at det ikke desto mindre er essentielt at arbejde på at genskabe ligevægten mellem handelsrettigheder og grundlæggende rettigheder og at styrke dialogen mellem de førende internationale organisationer, især mellem ILO og WTO, med henblik på at opnå større social sammenhæng mellem internationale politikker og en bedre styremåde på verdensplan,

F.  der henviser til, at der er talrige grunde til at medtage bestemmelser om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler, lige fra ønsket om at skabe rimelige og lige handelsforhold og sikre en vis grad af god handelsskik (»level palying field«) og til på mere normativt niveau at forsvare de universelle værdier, som EU står for, og sikre sammenhængen i EU's politikker,

G.  minder om, at FN's erklæring fra 1986 om retten til udvikling bekræfter, at retten til udvikling er »en umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social og kulturel udvikling«; mener derfor, at EU har en forpligtelse til ikke at underminere denne ret, men rent faktisk at integrere den i internationale aftaler og anvende den som rettesnor for europæiske politikker,

H.  der henviser til, at Lissabontraktaten fastslår, at EU's optræden udadtil, som handelen er en integreret del af, bør styres af de selvsamme principper, som ligger til grund for dens oprettelse; der henviser til, at den europæiske sociale model, der er en kombination af bæredygtig økonomisk vækst og forbedrede arbejds- og leveforhold, også kan være et foregangsbillede for andre partnere; der henviser til, at handelsaftaler endvidere bør være i overensstemmelse med de øvrige internationale forpligtelser og konventioner, som de kontraherende stater har givet tilsagn om at efterleve, i henhold til deres nationale ret,

I.  der henviser til, at det er vigtigt at opretholde det nuværende niveau af sociale og miljømæssige standarder i EU, og at udenlandske virksomheder, der opererer på EU's indre marked, overholder dem,

J.  der henviser til, at inkluderingen af menneskerettighederne og de sociale og miljømæssige normer i handelsaftalerne kan tilføre sådanne aftaler en merværdi og dermed muliggøre en øget deltagelse fra civilsamfundets side, en øget støtte til den politiske og sociale stabilitet og ligeledes kan skabe et mere gunstigt handelsklima,

K.  understreger, at handelssektoren og overholdelse af menneskerettighedsstandarder samt sociale og miljømæssige standarder er vigtige faktorer i forbindelse med sikring af fred og velstand i verden, men at de ikke kan bruges til at løse alle problemer mellem verdens stater; bemærker dog, at dødvande i politiske situationer kan overvindes ved at styrke handelsforbindelser og derved sikre fastlæggelse af fælles interesser, særligt inden for miljøbeskyttelse, som en måde at løse konflikter på,

L.  der henviser til, at andre lande har vist positive eksempler med hensyn til at indarbejde sociale standarder i handelsaftaler,

M.  der henviser til, at den generelle præferenceordning afhænger af, at modtagerlandene overholder principperne i internationale menneskerettighedskonventioner og centrale arbejdsstandarder, og indeholder en særlig ordning med supplerende toldpræferencer med henblik på at fremme ratificering og en effektiv gennemførelse af centrale internationale konventioner om menneske- og arbejdsrettigheder, miljøbeskyttelse og god forvaltningspraksis; der henviser til, at manglende efterlevelse af betingelserne kan medføre ophævelse af handelsordningen,

1.  anmoder derfor om, at handel ikke længere betragtes som et mål i sig selv i EU's fremtidige handelsstrategi, men som et redskab der giver mulighed for at fremme en retfærdig handel og generelt at indføre og gennemføre sociale og miljømæssige normer med alle EU's handelspartnere; mener, at EU bør anlægge en positiv, men ligeledes juridisk bindende energisk tilgang til disse forhandlinger; understreger, at inkluderingen af bestemmelser omhandlende bæredygtig udvikling, især i de bilaterale aftaler, vil være til gavn for alle parter;

2.  minder om, at handelspolitikken er et redskab til at opfylde EU's globale målsætninger, og at EU's handelspolitik i henhold til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde føres »inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil«, og at den ifølge EU-traktatens artikel 3 bl.a. skal bidrage til »bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt«;

Menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i multilaterale handelsforbindelser

3.  opfordrer til øget samarbejde på multilateralt plan mellem WTO og hovedinstitutionerne under FN på menneskerettighedsområdet; mener, at tættere forbindelser såvel som særlige procedurer med FN's højkommissær for menneskerettigheder vil være særlig nyttige for at sikre multilaterale handelsforhold med respekt for menneskerettighederne; mener ligeledes, at højkommissærens ekspertise bør tages i betragtning i WTO-panelerne og appelinstansen, når der konstateres tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

4.  mener, at en universel regelmæssig gennemgang af menneskerettighederne, forestået af Rådet, kan være et nyttigt redskab til kontrol af efterlevelsen af de menneskerettighedsbestemmelser, der er tilknyttet de internationale handelsaftaler;

5.  understreger, at udvidelsen af samarbejdet med ILO, der er det kompetente organ til fastsættelse af og forhandling om internationale arbejdsstandarder og tilsyn med gennemførelsen heraf i lov og i praksis, såvel som ILO's fulde deltagelse i WTO's arbejde er af essentiel betydning;

   a) anmoder i denne henseende om, at ILO gives officiel observatørstatus inden for WTO og ret til at holde indlæg på WTO's ministerkonferencer
   b) foreslår, at der i WTO-regi oprettes en Komité for handel og anstændigt arbejde i stil med Komitéen for handel og miljø, og insisterer på, at begge komitéer tillægges et klart defineret mandat og har reel indflydelse
   c) foreslår, at relevante tilfælde, hvor der er risiko for overtrædelser af de internationale arbejdskonventioner på grund af handelsmæssige uoverensstemmelser, bør kunne indbringes for ILO, ligesom de kan indbringes for FN's højkommissær for menneskerettigheder
   d) foreslår, at der i tilfælde af, at en WTO-medlemsstat anser en afgørelse truffet af tvistbilæggelsesinstansen for en anfægtelse af en afgørelse truffet af ILO om efterlevelse af arbejdskonventioner, skal findes en klagemulighed i ILO-regi;

6.  fastholder, at de fastsatte mål, der består i på den ene side at fastholde og bevare en åben, ikke-diskriminerende, multilateral handelsordning og på den anden side i at gøre tiltag til beskyttelse af miljøet og til fremme af den bæredygtige udvikling, skal være gensidigt forstærkende; understreger, at ifølge artikel 20 i GATT kan medlemsstaterne vedtage handelsmæssige foranstaltninger til beskyttelse af miljøet, forudsat at disse foranstaltninger ikke anvendes som et middel til at udøve en vilkårlig eller uretfærdig forskelsbehandling, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af denne bestemmelse;

7.  glæder sig over eksistensen af WTO's Komité for handel og miljø, der bør være et essentielt forum for bestræbelserne på at fremme integration og uddybelse af forbindelserne mellem miljø og handel; håber, at komitéens rolle og dens arbejde vil udvikle sig, således at den på en positiv måde kan håndtere de vigtigste handels- og miljømæssige udfordringer, som det internationale samfund står overfor;

8.  understreger betydningen af at forbedre adgangen til grønne goder og teknologier for at kunne nå målene om en bæredygtig udvikling og opfordrer alle parter, der deltager i forhandlingerne, til at fordoble deres indsats for at opnå en snarlig afslutning på forhandlingerne om reduktion eller ophævelse af toldbarrierer og andre forhindringer for miljøvarer og -tjenester, med det formål at fremme nye former for beskæftigelsespolitikker og jobskabelse, der opfylder ILO's standarder for anstændigt arbejde, og mulighederne for vækst i de EU-baserede industrier og SMV'er;

9.  understreger nødvendigheden af at gøre fremskridt i forhandlingerne om de øvrige punkter under artikel 31 i Dohaerklæringen om forholdet mellem de eksisterende WTO-regler og de specifikke handelsmæssige forpligtelser, der er fastsat i de multilaterale miljøaftaler (MMA), og at fremme et snævrere samarbejde mellem MMA-sekretariaterne og WTO-komiteerne, hvilket er et essentielt element for at sikre, at de handelsmæssige og miljømæssige regelsæt udvikles på sammenhængende vis;

10.  finder, at en multilateral aftale om klimaet vil være det mest hensigtsmæssige instrument til at sikre en internalisering af de negative miljøeksternaliteter vedrørende CO2, men frygter at en sådan aftale ikke vil blive opnået i nær fremtid; mener derfor, at EU fortsat bør undersøge mulighederne for at indføre passende miljøværktøjer til de industrielle sektorer, der har en forhøjet risiko for kulstoflækage, parallelt med bortauktioneringen af CO2-kvoterne under EU's emissionshandelssystem, navnlig en »CO2-inkluderingsmekanisme«, idet en sådan mekanisme vil give mulighed for at bekæmpe risikoen for, at CO2-emissioner overføres til tredjelande;

11.  foreslår, at der, når der er blevet forhandlet og undertegnet en international aftale om klimaet, oprettes en reel verdensmiljøorganisation, der skal sikre, at de indgåede engagementer bliver gennemført, og at de miljømæssige standarder overholdes. Denne fremtidige organisation vil eksempelvis obligatorisk blive konsulteret i spørgsmål om miljødumping;

Menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i bilaterale handelsforbindelser

12.  støtter kraftigt praksis med at medtage juridisk bindende klausuler om menneskerettigheder i EU's internationale aftaler, men minder om, at der fortsat er store udfordringer hvad angår kontrollen med og iværksættelsen af disse klausuler; gentager, at disse klausuler ligeledes bør medtages i alle handels- og sektoraftaler med en klar og præcis høringsmekanisme om modellen i Cotonouaftalens artikel 96; glæder sig i denne forbindelse over, at der er blevet indført en sådan klausul i den nye generation af frihandelsaftaler;

13.  understreger, at den samme tilgang med systematisk indarbejdelse ligeledes bør finde anvendelse på kapitlerne om bæredygtig udvikling i de bilaterale aftaler;

14.  konstaterer, at kommende handelsaftaler vil kunne indgås på baggrund af den nuværende finanskrise; mener, at dette ikke må medføre, at sociale og miljømæssige standarder, navnlig med hensyn til drivhusgasemissioner og håndtering af farligt affald, lades ude af betragtning i forbindelse med opfyldelse af andre mål;

15.  opfordrer under hensyntagen til ovennævnte målsætninger Kommissionen til i alle de frihandelsaftaler, den forhandler med tredjelande, systematisk at medtage en række sociale og miljømæssige standarder, der omfatter

   a) en liste over minimumsstandarder, der skal overholdes af samtlige EU's handelspartnere; på det sociale område bør disse standarder svare til ILO's otte grundlæggende konventioner (grundlæggende arbejdsstandarder), som er angivet i ILO's erklæring om grundlæggende arbejdstagerrettigheder (1998); ud over disse otte konventioner skal industrilandene overholde ILO's fire prioriterede konventioner; hvad angår miljøet og overholdelsen af menneskerettighederne skal minimumsstandarden svare til listen over konventioner om miljøet og principperne for god forvaltningspraksis i overensstemmelse med det europæiske regelsæt om den generelle præferenceordning
   b) en liste over yderligere konventioner, der bør indføres gradvis og fleksibelt under hensyntagen til udviklingen i den pågældende partners økonomiske, sociale og miljømæssige situation; på det sociale område bør det endelige mål være at gennemføre ILO's dagsorden for anstændigt arbejde helt og fuldt;

16.  understreger, at overholdelsen af disse standarder bør indebære, at de ratificeres, gennemføres i national lovgivning og effektivt gennemføres på hele det nationale område;

17.  kræver, at der i alle fremtidige handelsaftaler indgår et forbud mod børnearbejde, navnlig i forbindelse med brydning og forarbejdning af natursten, og et fælles europæisk certificeringssystem, der sikrer, at importerede natursten og produkter på grundlag heraf beviseligt i hele værdikæden er produceret uden børnearbejde, jf. ILO-konvention 182;

18.  understreger, at der eventuelt kan blive tale om betingede liberaliseringer, der omfatter en forkortelse af fristen for afvikling eller adgang til et supplerende marked, i tilfælde af overholdelse af de sociale og miljømæssige standarder;

19.  understreger betydningen af en fortsat kontrol med iværksættelsen af aftalen med en åben og inkluderende tilgang i alle faser:

   a) bemærker anvendelsen af konsekvensanalyser af den bæredygtige udvikling, men mener, at de ligeledes bør foretages før, under og efter forhandlingerne med henblik på at sikre en fortsat evaluering; understreger ligeledes, at det er vigtigt at handle fuldt ud på baggrund af deres resultater; mener ligeledes, at forhandlerne bør tage større hensyn til de prioriteter og betænkeligheder, der fremgår af disse konsekvensanalyser
   b) opfordrer Kommissionen til at udarbejde analyser af konsekvenserne for menneskerettighederne for at supplere analyserne af den bæredygtige udvikling med letforståelige handelsmæssige indikatorer baseret på menneskerettigheder og miljømæssige og sociale standarder
   c) opfordrer begge parter til regelmæssigt at forelægge rapporter om de generelle fremskridt i iværksættelsen af alle de engagementer, der er indgået i medfør af aftalen
   d) anmoder Kommissionen om at sikre, at partnerlandenes parlamenter inddrages i handelsforhandlinger med henblik på at forbedre forvaltning og demokratisk kontrol i udviklingslandene
   e) understreger betydningen af at inddrage borgerne i alle faser af forhandlingerne og i kontrollen af aftalen og kræver i denne forbindelse, at der indføres fora for bæredygtig udvikling eller rådgivende grupper forud for høringen af arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for det uafhængige civilsamfund;

20.  opfordrer til, at EU's handelsaftaler effektivt sørger for det højeste niveau af gennemsigtighed, strenge standarder for offentlige indkøb og virksomhedsregnskaber land for land i både de udviklede lande og udviklingslandene, med henblik på at bekæmpe ulovlig kapitalflugt;

21.  opfordrer indtrængende Unionen til at forsvare retten til adgang til naturressourcer i forhandlinger om handelsaftaler og de indfødtes og oprindelige folks ret til væsentlige naturressourcer; opfordrer Kommissionen til i internationale handelsforhandlinger og -aftaler at inddrage problemet med erhvervelse og ejerskab af land i tredjelande, navnlig i de mindst udviklede lande og udviklingslandene;

22.  anerkender, at kapitlet om bæredygtig udvikling i de bilaterale aftaler, der forhandles i øjeblikket, er bindende, men at det vil kunne styrkes, hvis det fastsætter:

   a) en klageprocedure, der er åben for arbejdsmarkedets parter
   b) mulighed for at henvende sig til en uafhængig instans for at løse uoverensstemmelser vedrørende sociale eller miljørelaterede problemer hurtigt og effektivt, som f.eks. ekspertpaneler udvalgt af de to parter på grundlag af deres ekspertise inden for menneskerettigheder, arbejdsret og miljøret, og hvis anbefalinger bør være en del af en veldefineret proces med bestemmelser vedrørende deres gennemførelse
   c) mulighed for at henvende sig til en mekanisme til at løse uoverensstemmelser i forhold til andre parter i aftalen, der fastsætter bøder med henblik på at forbedre situationen i de pågældende sektorer eller en i det mindste midlertidig ophævelse af visse handelsmæssige fordele, som er fastsat i aftalen, i tilfælde af alvorlig overtrædelse af ovennævnte standarder;

23.  understreger, at det er vigtigt at supplere aftalerne med ledsageforanstaltninger, herunder foranstaltninger til teknisk bistand og samarbejdsprogrammer, der har til formål at forbedre kapaciteten til at gennemføre især de grundlæggende konventioner på området menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder;

Menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i unilaterale handelsforbindelser: GSP og GSP+

24.  vurderer, at de 27 konventioner, hvis ratificering og effektive gennemførelse kræves for at kunne benytte sig af GSP +, udgør en enestående blanding af konventioner om menneskerettighederne, arbejdsretten samt standarder for miljø og god forvaltningspraksis; understreger, at GSP + hidtil har haft en synligt positiv indvirkning med hensyn til ratificeringen af disse konventioner, men mindre hvad angår deres gennemførelse, og ønsker derfor at lægge større vægt på de ledsageforanstaltninger, der har til formål at forbedre deres gennemførelseskapacitet; mener endvidere, at Kommissionen for at sikre troværdigheden af GSP+ bør iværksætte undersøgelser, hvis flere overensstemmende elementer angiver, at visse lande ikke gennemfører de 27 konventioner, og i givet fald ophæve præferencerne;

25.  mener, at der kan skabes en tættere forbindelse mellem klausulerne om menneskerettigheder og GSP+ i EU's aftaler med tredjelande, navnlig hvad angår kontrollen heraf;

26.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af GSP at sikre, at især de mest trængende lande får gavn heraf, at forenkle de oprindelige regler, for at de lande, som modtager støtte under initiativet »alt undtagen våben« og GSP+ kan drage størst mulig nytte af de præferencer, som de tildeles; kræver, at der etableres gennemsigtige sammenligningspoints, mekanismer og kriterier for tildeling og tilbagetrækning af præferencer inden for rammerne af denne ordning; kræver ligeledes, at Europa-Parlamentet deltager fuldt ud i hele denne proces, navnlig hvad angår Rådets forslag vedrørende en liste over modtagerlande, iværksættelsen af undersøgelserne eller den midlertidige ophævelse af GSP+;

27.  opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at stille forslag om en forordning, der forbyder import til EU af varer, der er fremstillet ved hjælp af moderne former for slaveri eller tvangsarbejde, navnlig tvang af sårbare grupper, i strid med de grundlæggende menneskerettighedsstandarder;

28.  opfordrer Kommissionen til på grundlag af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen under forhandlinger om internationale handelsaftaler løbende at holde Parlamentet grundigt underrettet om alle relevante temaer;

29.  opfordrer Kommissionen til i betragtning af Parlamentets øgede beføjelser i medfør af Lissabontraktaten at sikre en effektiv informationsstrøm og til enhver tid at tildele Parlamentets udsendte repræsentanter observatørstatus og således sikre det adgang til alle relevante møder og dokumenter;

o
o   o

30.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 320 af 28.10.1996, s. 261.
(2) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 107.
(3) EUT C 112 E af 9.5.2002, s. 326.
(4) EUT C 131 E af 5.6.2003, s. 147.
(5) EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 65.
(6) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 84.
(7) Rådets konklusioner af 14.6.2010 om børnearbejde, 10937/1/10.
(8) EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 865.
(9) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 128.
(10) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 321.
(11) EUT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
(12) EUT C 273 E af 14.11.2003, s. 305.
(13) EUT C 102 E af 24.4.2008, p. 301.
(14) EUT C 323 af 18.12.2008, s. 361.

Seneste opdatering: 2. marts 2012Juridisk meddelelse