Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2009,

–  der henviser til artikel 24, stk. 3, og artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 41 og 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv(1),

–  der henviser til rammeaftalen om samarbejde, som blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand den 15. marts 2006 og trådte i kraft den 1. april 2006,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2005 med titlen »Empowerment to adopt and transmit communications to the European Ombudsman and authorise civil servants to appear before the European Ombudsman« (SEK(2005)1227),

–  der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 2008/587/EF, Euratom af 18. juni 2008 om ændring af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv(2),

–  der henviser til Ombudsmandens ændring af sine gennemførelsesbestemmelser med henblik på at afspejle ændringerne af statutten, der trådte i kraft den 1. januar 2009,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 205, stk. 2, andet og tredje punktum,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A7-0275/2010),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2009 formelt blev forelagt Europa-Parlamentets formand den 19. april 2010, og at ombudsmanden, Nikiforos Diamandouros, forelagde den for Udvalget for Andragender den 4. maj 2010 i Bruxelles,

B.  der henviser til, at artikel 24 i TEUF fastsætter, at »Enhver unionsborger kan henvende sig til den ombudsmandsinstitution, der indføres i overensstemmelse med artikel 228«,

C.  der henviser til, at det i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder hedder, at »enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner og organer«,

D.  der henviser til, at det i chartrets artikel 43 hedder, at »enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Unionens ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner«,

E.  der henviser til, at efter traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) trådte i kraft, hører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt Det Europæiske Råds aktiviteter under Ombudsmandens sagsområde,

F.  der ligeledes henviser til, at Ombudsmanden i henhold til artikel 228 i TEUF fremover »vælges efter hvert valg til Europa-Parlamentet for dettes valgperiode« og ikke længere »udnævnes« af Parlamentet,

G.  der henviser til, at Ombudsmandens arbejde bidrager til realiseringen af en Europæisk Union, »hvor beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt«, jf. artikel 1, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union,

H.  der henviser til, at Ombudsmanden i 2009 registrerede 3 098 klager sammenlignet med 3 406 i 2008, og at 727 klager (23 %) sammenlignet med 802 i 2008 faldt ind under Ombudsmandens mandat,

I.  der henviser til, at Ombudsmanden i 2009 indledte 335 undersøgelser foranlediget af klager, og at 318 undersøgelser blev afsluttet, hvoraf 311 var foranlediget af klager, og 7 var indledt på Ombudsmandens initiativ,

J.  der henviser til, at den berørte institution i 179 sager (56 % af det samlede antal sager), der afsluttedes i 2009, accepterede en mindelig løsning eller afgjorde sagen, hvilket afspejler en stor vilje hos institutionerne og organerne til at betragte klager indbragt for Ombudsmanden som en mulighed for at rette op på fejl og samarbejde med Ombudsmanden af hensyn til borgerne,

K.  der henviser til, at Ombudsmanden i 2009 fandt fejl eller forsømmelser i 12 % af sagerne (37 undersøgelser), hvilket for 35 sagers vedkommende førte til kritiske bemærkninger,

L.  der henviser til, at der blev udarbejdet 15 udkast til henstillinger i 2009,

M.  der henviser til, at de hyppigst påståede fejl eller forsømmelser var manglende åbenhed, herunder afslag på at give oplysninger (i 36 % af undersøgelserne), urimeligheder eller magtmisbrug (14 %), ubegrundet forsinkelse (13 %), procedurefejl (13 %), forsømmelser (6 %), manglende overholdelse af Kommissionens forpligtelser i forbindelse med dens rolle som traktaternes vogter (6 %), juridiske fejltagelser (6 %) og diskrimination (5 %),

N.  der henviser til, at den gennemsnitlige varighed af undersøgelserne gik ned fra 13 måneder i 2008 til 9 måneder i 2009, hvilket viser Ombudsmandens bestræbelser på at forkorte undersøgelsernes varighed og de berørte institutioners samarbejdsvilje,

O.  der henviser til, at der ikke var noget tilfælde af fejl eller forsømmelser, som førte til en særlig beretning til Parlamentet i 2009,

P.  der henviser til, at Ombudsmandens kritiske bemærkninger og henstillinger ikke er juridisk bindende, men har til formål at tilskynde til selvregulering fra Den Europæiske Unions institutioners og organers side og gøre det muligt at undgå gentagelser af fejl eller forsømmelser i fremtiden,

Q.  der henviser til, at Ombudsmandens rolle har udviklet sig siden oprettelsen af denne funktion takket været Ombudsmandens uafhængighed og den demokratiske kontrol af Ombudsmandens aktiviteter, som udøves af Europa-Parlamentet og Udvalget for Andragender,

R.  der henviser til den grundlæggende betydning af, at de europæiske institutioner og organer udnytter de nødvendige ressourcer fuldt ud for at opfylde deres forpligtelse til at sikre borgerne omgående og fyldestgørende svar på deres forespørgsler, klager og andragender,

S.  der henviser til den kodeks for god forvaltningsskik, som Ombudsmanden udarbejdede, og Parlamentet vedtog med sin beslutning af 6. september 2001(3),

T.  der henviser til, at det europæiske netværk af ombudsmænd gør det muligt at henvise klager til de ombudsmænd eller andre lignende instanser, der er bedst i stand til at behandle dem, og at udveksle oplysninger og bedste praksis,

U.  der henviser til, at Ombudsmandens arbejde og arbejdet i Udvalget for Andragender supplerer hinanden og fremmer en større effektivitet af de respektive aktiviteter,

1.  godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2009;

2.  påpeger, at Lissabontraktatens ikrafttræden forstærker Ombudsmandens demokratiske legitimitet, eftersom Ombudsmanden nu vælges af Parlamentet med et udvidet mandat, der omfatter den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt Det Europæiske Råds aktiviteter;

3.  glæder sig over, at retten til god forvaltning med Lissabontraktatens ikrafttræden indgår i chartret om grundlæggende rettigheder, som fremover er juridisk bindende, på linje med de mange grundlæggende rettigheder, som unionsstatsborgerskabet bringer med sig; opfordrer derfor Ombudsmanden til i sin daglige behandling af klagerne at påse, at chartret om grundlæggende rettigheder overholdes;

4.  er af den opfattelse, at åbenhed, adgang til oplysninger og overholdelse af retten til god forvaltning udgør uomgængelige betingelser for den tillid, som borgerne udviser over for institutionernes evne til at gøre deres ret gældende;

5.  mener derfor, at begrebet »fejl eller forsømmelser« fortsat bør fortolkes bredt og ikke kun omfatte brud på retsregler eller de almindelige principper i europæisk forvaltningsret, herunder objektivitet, proportionalitet og ligebehandling, ikke-diskrimination og respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, men også tilfælde, hvor en institution undlader at handle konsekvent og i god tro eller at tage hensyn til borgernes rimelige forventninger, herunder tilfælde, hvor en institution selv har påtaget sig at overholde bestemte normer og standarder uden at være forpligtet hertil i medfør af traktaterne eller sekundær lovgivning;

6.  komplimenterer Ombudsmanden for den klare og fyldestgørende præsentation af Ombudsmandens aktiviteter; foreslår endvidere, at der i sammendraget af aktiviteterne og den tematiske analyse i de fremtidige rapporter lægges større vægt på strukturelle problemer og tværgående tendenser;

7.  mener, at Ombudsmanden i den periode, rapporten omhandler, har udført sine beføjelser på en aktiv og afbalanceret måde, både hvad angår undersøgelsen og behandlingen af klager samt varetagelsen og afslutningen af undersøgelser, og hvad angår opretholdelsen af et konstruktivt forhold til Den Europæiske Unions institutioner og organer og tilskyndelsen af borgerne til at gøre brug af deres rettigheder over for disse institutioner og organer;

8.  glæder sig over de fremragende institutionelle forbindelser mellem Ombudsmanden og Udvalget for Andragender og over den gensidige respekt, de udviser over for hinandens respektive kompetencer; opfordrer til en videreførelse af den af Ombudsmanden indførte praksis med at sikre tilstedeværelsen af en repræsentant ved alle møderne i Udvalget for Andragender;

9.  værdsætter det vigtige bidrag, som ydes af det europæiske netværk af ombudsmænd, repræsenteret i 32 lande ved 94 kontorer, og som Udvalget for Andragender er medlem af under overholdelse af nærhedsprincippet; glæder sig over samarbejdet mellem Den Europæiske Ombudsmand og ombudsmænd og lignende organer på nationalt, regionalt og lokalt plan i medlemsstaterne;

10.  tager til efterretning, at Ombudsmanden i 2009 modtog 3098 klager, og at 318 undersøgelser afsluttedes i samme periode;

11.  glæder sig over det store antal procedurer, som afsluttedes efter opnåelse af en mindelig løsning eller af den pågældende institution (56 %), hvilket er udtryk for det konstruktive samarbejde mellem Ombudsmanden og de europæiske institutioner og organer; opfordrer Ombudsmanden og de europæiske institutioner og organer til at fortsætte bestræbelserne i denne retning;

12.  glæder sig ligeledes over, at det er lykkedes Ombudsmanden at nedsætte den gennemsnitlige varighed af undersøgelserne til 9 måneder; opfordrer til, at alle de europæiske institutioner og organer tildeles de budget- og personaleressourcer, der er nødvendige for at sikre en hurtig behandling af klager og andragender;

13.  tager til efterretning, at mere end en tredjedel af de undersøgelser, som Ombudsmanden indledte i 2009, vedrørte manglende åbenhed; opfordrer derfor til, at den igangværende revision af forordning (EF) nr. 1049/2001 ikke indskrænker den nuværende ret til adgang til information og dokumenter, men at der anlægges en mere proaktiv indfaldsvinkel;

14.  glæder sig over de fremskridt, der blev gjort i 2009 for så vidt angår lettelsen af Ombudsmandens adgang til Rådets fortrolige dokumenter;

15.  bemærker sig den kommunikationsstrategi og udbygning af hjemmesiden, som i henhold til Ombudsmanden har bidraget til at reducere antallet af klager, der ikke opfylder kravene for behandling, og opfordrer Ombudsmanden til at videreføre bestræbelserne på at informere EU-borgerne om sine funktioner og grænserne for beføjelserne samt deres rettigheder;

16.  tilslutter sig Ombudsmandens opfattelse af, at udover overholdelsen af bindende regler, hvilket er obligatorisk for forvaltningen, er det af grundlæggende betydning for en god forvaltning, at der over for borgerne udvikles en ægte servicekultur; opfordrer derfor Ombudsmanden til at iværksætte flere initiativer til over for institutionerne og EU-borgerne at fremme en sådan servicekultur;

17.  beklager antallet af klager, der vedrører urimelige forsinkelser i registrering af anmodninger, behandling af sager og i beslutningstagning; foreslår, at der som led i revisionen af finansforordningen indføres finansiel kompensation i tilfælde af eklatante og langvarige forsinkelser;

18.  tager til efterretning, at Ombudsmanden har afsluttet en undersøgelse på eget initiativ af de regler, som Kommissionen anvender for borgernes anmodninger om adgang til dokumenter vedrørende overtrædelsesprocedurer; opfordrer til et tættere samarbejde med Udvalget for Andragender og foreslår, at Ombudsmanden regelmæssigt informerer udvalget om sine undersøgelser på eget initiativ og de opnåede resultater; opfordrer Kommissionen til at forholde sig mere åbent og proaktivt for så vidt angår oplysninger om overtrædelsesprocedurerne;

19.  mener, at den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, som blev foreslået af Ombudsmanden og vedtaget af Europa-Parlamentet den 6. september 2001, fungerer som vejledning og kilde for personalet i alle Fællesskabets institutioner og organer; glæder sig over, at kodeksen for god forvaltningsskik er blevet vedtaget af Det Økonomiske og Sociale Udvalg; glæder sig ligeledes over, at der med Den Europæiske Investeringsbank er indgået en fælles hensigtserklæring om behandlingen af klager; opfordrer Ombudsmanden til at planlægge en revision af kodeksen for god forvaltningsskik med udgangspunkt i de seneste ti års erfaringer og på dette grundlag sikre en fremme og udveksling af bedste praksis;

20.  beklager, at Den Europæiske Ombudsmand ikke har gjort de klager om en medlemsstats manglende overholdelse af fællesskabsretten, som de nationale ombudsmænd har modtaget, til genstand for en undersøgelse; foreslår Ombudsmanden at foretage en samlet behandling af dem for at opnå en bedre forståelse af problemet;

21.  opfordrer Ombudsmanden til at opmuntre de nationale ombudsmænd til regelmæssigt at afholde drøftelser med deres nationale parlamenter i stil med de drøftelser, som finder sted mellem Den Europæiske Ombudsmand og Parlamentet;

22.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde fælles EU-forvaltningsregler for alle EU's organer, institutioner og agenturer;

23.  henleder Ombudsmandens opmærksomhed på EPSO's nye procedure for udvælgelsen af personale og foreslår at følge dens anvendelse og analysere den udvikling, der kan iagttages;

24.  støtter forslaget om en fælles intranetportal for alle medlemmer af det europæiske netværk af ombudsmænd, så der kan sikres en regelmæssig formidling af resultaterne;

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og ombudsmændene eller de tilsvarende organer i medlemsstaterne.

(1) EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15. (2) EFT L 189 af 17.7.2008, s. 25. (3) EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 331.