Indeks 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/0821(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0052/2011

Indgivne tekster :

A7-0052/2011

Forhandlinger :

PV 09/03/2011 - 7
CRE 09/03/2011 - 7

Afstemninger :

PV 23/03/2011 - 13.1
CRE 23/03/2011 - 13.1
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0103

Vedtagne tekster
PDF 507kWORD 158k
Onsdag den 23. marts 2011 - Bruxelles
Ændring af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta *
P7_TA(2011)0103A7-0052/2011
Beslutning
 Bilag
 Bilag
 Bilag

Europa-Parlamentets beslutning af 23. marts 2011 om udkast til Det Europæiske Råds afgørelse om ændring af artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta (00033/2010 – C7-0014/2011 – 2010/0821(NLE))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 48, stk. 6, og artikel 48, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til den endelige rapport fra taskforcen til Det Europæiske Råd om styrkelse af den økonomiske styring i EU,

–  der henviser til udkast til Det Europæiske Råds afgørelse om ændring af artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som det blev forelagt Det Europæiske Råd den 16. december 2010 (00033/2010 – C7-0014/2011),

–  der henviser til skrivelser fra formændene for Det Europæiske Råd, Eurogruppen og kommissæren med ansvar for den monetære politik, som er vedlagt som bilag til denne beslutning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 74b,

–  der henviser til skrivelse af 18. februar 2011 fra Budgetudvalget til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0052/2011),

A.  der henviser til, at artikel 3, stk. 4, i TEU lyder som følger: »Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta«,

B.  der henviser til, at Det Forenede Kongerige har valgt ikke at være omfattet af den fælles valuta,

C.  der henviser til, at »den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta«, ifølge artikel 3, stk. 1, i TEUF hører ind under Unionens enekompetence,

D.  der henviser til, at det i artikel 5, stk. 1, i TEUF fastsættes, at »medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker i Unionen«, og at der gælder særlige bestemmelser for de medlemsstater, der har euroen som valuta,

E.  der henviser til, at udkastet til Det Europæiske Råds afgørelse, hvis det vedtages, kan føre til oprettelse af en mekanisme helt uden for Unionens ansvarsområde, uden at EU-institutionerne tildeles nogen rolle som sådan,

F.  der henviser til, at EU-institutionernes deltagelse i den nye europæiske stabilitetsmekanisme i fuldt omfang og permanent bør sikres, og at der bør etableres mulighed for, at der kan gribes ind i garantiordningen over Unionens budget,

G.  der henviser til, at alle muligheder bør undersøges med henblik på i fremtiden at placere den europæiske stabilitetsmekanisme fuldstændig inden for Unionens institutionelle ramme og give mulighed for inddragelse af de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta; der henviser til, at dette kan indebære, at artikel 20 i TEU om forstærket samarbejde skal tages i anvendelse, hvor dette er hensigtsmæssigt af hensyn til at sikre sammenhængen i Unionens økonomiske politik,

H.  der henviser til, at de bestemmelser, der regulerer den europæiske stabilitetsmekanisme, fortrinsvis bør foreslås af Kommissionen, og bør sikre passende ordninger for revision, ansvarlighed og gennemsigtighed,

I.  der henviser til, at den europæiske stabilitetsmekanisme bør ledsages af en styrkelse af stabilitets- og vækstpagtens forebyggende og korrigerende del og af foranstaltninger vedrørende konkurrenceevnen på mellemlang og lang sigt og håndtering af makroøkonomiske ubalancer mellem medlemsstaterne,

J.  der henviser til, at Unionen som et supplement til den europæiske stabilitetsmekanisme bør fremme et konsolideret eurobondmarked,

K.  der henviser til, at Kommissionen bør fremlægge forslag til lovgivning og i nødvendigt omfang revision af traktaten for på mellemlang sigt at opbygge et økonomisk styringssystem for Unionen, og særlig for euroområdet, der vil styrke økonomiens sammenhængskraft og konkurrencedygtighed og stabilisere det finansielle system,

L.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i henhold til artikel 48, stk. 6, i TEU efter høring af Europa-Parlamentet kan vedtage en afgørelse om ændring af alle eller en del af bestemmelserne i tredje del af TEUF, uden at dette påvirker balancen mellem Unionens og medlemsstaternes kompetencer,

M.  der henviser til, at enhver forøgelse eller formindskelse af Unionens kompetencer ville gøre en almindelig revisionsprocedure påkrævet,

N.  der henviser til, at enhver yderligere revision af TEUF bør foretages under den almindelige revisionsprocedure,

O.  der henviser til, at den foreslåede afgørelse først kan træde i kraft efter medlemsstaternes godkendelse heraf i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser,

1.  understreger, at den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta, hører ind under Unionens enekompetence og har været en fællesskabspolitik siden vedtagelsen af Maastricht-traktaten;

2.  understreger betydningen af euroen for Unionens politiske og økonomiske projekt og påpeger betydningen af alle medlemsstaternes indgåede forpligtelse til at bevare stabiliteten i euroområdet og af den ansvars- og solidaritetsfølelse, de har udvist;

3.  understreger, at den europæiske stabilitetsmekanisme udgør en vigtig del af en samlet pakke foranstaltninger, der har til formål at fastlægge en ny ramme, som kan styrke budgetdisciplinen og koordineringen af medlemsstaternes økonomiske og finansielle politikker, som skal omfatte fremme af et fælles EU-svar på udfordringer i forbindelse med vækst og samtidig overvinde de økonomiske og sociale skævheder og forbedre konkurrenceevnen;

4.  bemærker, at Rådet ikke har anvendt alle de muligheder, der findes i traktaterne for fuldt ud at håndhæve stabilitets- og vækstpagten og forbedre den økonomiske samordning på EU-plan;

5.  mener, at det er vigtigt at gå ud over de midlertidige foranstaltninger, som har til formål at stabilisere euroområdet, og at Unionen bør opbygge sin egen økonomiske styring, herunder ved hjælp af politikker og instrumenter, der er udformet til at fremme bæredygtig vækst i medlemsstaterne; mener, at styrkelsen af stabilitets- og vækstpagten, det såkaldte europæiske halvår, Europa 2020-strategien og ændringen af artikel 136 i TEUF om den europæiske stabilitetsmekanisme kun er første skridt i denne retning;

6.  understreger, at den europæiske stabilitetsmekanisme og de strenge betingelser indeholdt heri involverer alle medlemsstater, der har euroen som valuta, selv de små medlemsstater, hvis økonomi måske ikke opfattes som »uundværlig« for at bevare stabiliteten i euroområdet som helhed;

7.  advarer om, at planen om at oprette den permanente stabilitetsmekanisme uden for Unionens institutionelle rammer udgør en alvorlig risiko for det traktatbaserede systems integritet; mener, at Kommissionen skal være medlem af denne mekanismes bestyrelse og ikke blot være observatør; mener endvidere, at Kommissionen i denne forbindelse bør have beføjelse til at tage passende initiativer til, med den berørte medlemsstats godkendelse, at opfylde den europæiske stabilitetsmekanismes mål; understreger, at medlemsstaterne under alle omstændigheder skal overholde EU-retten og respektere institutionernes beføjelser, som fastsat deri;

8.  understreger, at oprettelsen af den permanente europæiske stabilitetsmekanisme og mekanismens funktionsmåde fuldt ud skal overholde de centrale principper for demokratisk beslutningstagning såsom gennemsigtighed, parlamentarisk kontrol og demokratisk ansvarlighed; understreger, at den europæiske stabilitetsmekanisme i høj grad bør inddrage de af Unionens institutioner og organer, der er ansvarlige for monetære anliggender – Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Europæiske Investeringsbank; understreger, at mekanismen ikke må give anledning til en ny model for europæisk styring, der ikke opfylder det niveau for demokratiske standarder, der er opnået i Unionen;

9.  beklager, at Det Europæiske Råd ikke har undersøgt alle de muligheder, der er indeholdt i traktaterne, for etablering af en permanent stabilitetsmekanisme; mener navnlig, at det inden for rammerne af Unionens nuværende kompetencer med hensyn til den økonomiske og monetære union (artikel 3, stk. 4, i TEU) og monetær politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta (artikel 3, stk. 1, litra c), i TEUF) ville have været hensigtsmæssigt at gøre brug af de beføjelser, der er tildelt Rådet i artikel 136 i TEUF, eller subsidiært anvende artikel 352 i TEUF kombineret med artikel 133 og 136 i TEUF;

10.  opfordrer Kommissionen til at forsøge at finde andre mekanismer, der kan sikre euroområdets finansielle stabilitet og holdbare og passende økonomiske vækst, og stille de nødvendige lovgivningsforslag; understreger nødvendigheden af, at den europæiske stabilitetsmekanisme indeholder foranstaltninger med henblik på at mindske truslerne mod den finansielle, økonomiske og sociale stabilitet, herunder effektiv regulering af de finansielle markeder, revision af stabilitets- og vækstpagten og bedre økonomisk samordning, indførelse af instrumenter til mindskelse af makroøkonomiske ubalancer inden for euroområdet og foranstaltninger med sigte på økologisk genopbygning;

11.  mener endvidere, at den permanente stabilitetsmekanismes oprettelse og funktionsmåde bør indføres i Den Europæiske Unions regelsæt, og at der også i analogi hermed bør gøres brug af de institutionelle mekanismer for forstærket samarbejde som et middel til at inddrage EU-institutionerne på alle stadier og fremme deltagelsen i den europæiske stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, som endnu ikke har euroen som valuta;

12.  bemærker, at stats- og regeringscheferne i euroområdet på deres møde den 11. marts 2011 i lyset af drøftelserne i Europa-Parlamentet og i forbindelse med europagten blev enige om, at Kommissionen skulle spille en stærk central rolle i forbindelse med at overvåge gennemførelsen af forpligtelserne, navnlig med henblik på at sikre, at foranstaltningerne er forenelige med og støtter EU-lovgivningen samt med inddragelsen af Europa-Parlamentet; bemærker, at de for så vidt angår overvejelserne vedrørende den europæiske stabilitetsmekanismes generelle elementer besluttede, at bistand til en medlemsstat, der har euroen som valuta, skulle ydes på grundlag af et stramt program for økonomisk og finanspolitisk tilpasning og en streng gældsbæredygtighedsanalyse, der udarbejdes af Kommissionen og Den Internationale Valutafond (IMF) i samarbejde med ECB;

13.  anerkender de positive signaler i skrivelserne fra formændene for Det Europæiske Råd, Eurogruppen og kommissæren med ansvar for den monetære politik; bemærker, at

   den politiske konditionalitet, der fastlægges i forbindelse med en styrket overvågning eller et makroøkonomisk tilpasningsprogram, vil blive fastlagt ved en forordning efter forslag fra Kommissionen i henhold til artikel 136 i TEUF for at sikre overensstemmelse med EU's multilaterale overvågningsramme
   adgang til finansiel bistand under den europæiske stabiliseringsmekanisme vil blive givet på grundlag af en streng analyse af den offentlige gælds bæredygtighed, der udarbejdes af Kommissionen og IMF i samarbejde med ECB, og der vil som led i et makroøkonomisk tilpasningsprogram blive pålagt en stram politisk konditionalitet, der står mål med ubalancen omfang i den pågældende medlemsstat
   tilsynsrådet for stabilitetsmekanismen, på grundlag af den vurdering af modtagerlandets finansielle behov, som Kommissionen har foretaget sammen med IMF og i samarbejde med ECB, vil give Kommissionen mandat til at forhandle om et makroøkonomisk tilpasningsprogram med den pågældende medlemsstat sammen med IMF og i samarbejde med ECB
   - Kommissionen over for Rådet vil fremsætte et forslag til afgørelse om at støtte det makroøkonomiske program og, når det er vedtaget, underskrive et aftalememorandum på vegne af de medlemsstater, der har euroen som valuta
   den politiske konditionalitet, der er fastlagt i forbindelse med en styrket overvågning eller et makroøkonomisk tilpasningsprogram, skal være i overensstemmelse med EU's overvågningsramme og skal garantere overholdelsen af EU-procedurerne
   finansiel bistand vil blive aktiveret efter anmodning fra en medlemsstat og efter Kommissionens og ECB's vurdering af, om der foreligger en risiko for den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed
   - Kommissionen sammen med IMF og i arbejde med ECB vil være ansvarlig for at overvåge, at den politiske konditionalitet overholdes, og rapporterer til Rådet og bestyrelsen
   - Rådet efter drøftelser i tilsynsrådet og på grundlag af et forslag fra Kommissionen vil træffe afgørelse om at gennemføre overvågning efter programmets afslutning
   - Parlamentet regelmæssigt vil blive holdt orienteret af Rådet og Kommissionen om etableringen af den europæiske stabilitetsmekanisme og dens virksomhed og vil således være i stand til grundigt at kontrollere dens aktiviteter
   - Den Europæiske Unions Domstol vil have kompetence til at afgøre enhver tvistighed i overensstemmelse med artikel 273 i TEUF;

14.  støtter udkastet til Det Europæiske Råds afgørelse, til trods for sit forbehold om, at det ville have foretrukket at formulere afgørelsen som foreslået i bilag I til denne beslutning; er enig i ECB's synspunkt i udtalelsen, der støtter anvendelsen af unionsmetoden og giver mulighed for, at den europæiske stabilitetsmekanisme på et passende tidspunkt kan blive en unionsmekanisme; opfordrer Det Europæiske Råd til at sikre, at

   forordningen indeholdende den politiske konditionalitet vedtages efter Unions almindelige lovgivningsprocedure
   enhver medlemsstat, der har euroen som valuta, og som har bidraget til den permanente stabilitetsmekanisme, vil have adgang til den uanset landets størrelse;

15.  minder om, at den fremtidige permanente stabilitetsmekanisme bør gøre brug af EU-institutionerne, da dette vil forhindre oprettelsen af dobbeltstrukturer, som vil være skadelig for Europæisk integration;

16.  kræver, at de lånebetingelser, der skal anvendes til tilbagebetaling af midler til den permanente stabilitetsmekanisme, i fald denne bliver aktiveret, svarer til dem, der anvendes af Kommissionen i forbindelse med instrumenterne til betalingsbalancestøtte og makrofinansiel bistand, dvs. strengt »back-to-back« uden en margen over låneomkostningerne; mener endvidere, at den rentesats, der skal anvendes af den permanente stabilitetsmekanisme, bør tilbydes på gunstige vilkår;

17.  insisterer på, at medlemsstaternes overholdelse af de økonomiske retningslinjer, der er fastlagt af Kommissionen, og den europæiske stabilitetsmekanismes betingelser skal kontrolleres af Europa-Parlamentet, og understreger, at de enkelte nationale parlamenter skal inddrages fuldt ud og i alle faser i overensstemmelse med deres budget- og kontrolbeføjelser, og navnlig i forbindelse med det europæiske halvår, for at øge gennemsigtigheden, ejerskabet og ansvarligheden af enhver afgørelse;

18.  støtter Kommissionens hensigt om at »garantere samordningen mellem den fremtidige mekanisme og Unionens økonomiske styring, navnlig i euroområdet, i overensstemmelse med de beføjelser, der er tildelt Unionen og dens institutioner i traktaten«;

19.  understreger, at udkastet til Det Europæiske Råds afgørelse som ændret ikke vil udvide Unionens kompetencer og derfor fortsat vil være omfattet af den forenklede revisionsprocedure for traktaten; bemærker omvendt, at denne beslutning ikke kan indskrænke EU-institutionernes beføjelser inden for den økonomiske og monetære politik og valutapolitikken for de medlemsstater, der har euroen som valuta, og ej heller på nogen måde være til hindring for korrekt anvendelse af EU-retten, navnlig artikel 122 og 143 i TEUF;

20.  bekræfter, at den anvendte procedure i artikel 48, stk. 6, i TEU er en særlig procedure, og minder om Parlamentets ret til i henhold til artikel 48, stk. 3, i TEU at opfordre til indkaldelse af et konvent med henblik på at omforme institutioner, procedurer eller politikker, der udgør Unionens økonomiske styring;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank som Europa-Parlamentets udtalelse i henhold til artikel 48, stk. 6, andet afsnit, i TEU.


BILAG I TIL BESLUTNINGEN

Ændringsforslag til artikel 1 i udkastet til Det Europæiske Råds afgørelse

I artikel 136, stk. 1, i TEUF tilføjes følgende afsnit:"

Medlemsstater, der har euroen som valuta, kan på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet etablere en stabilitetsmekanisme, der skal aktiveres, hvis det er nødvendigt for at sikre stabiliteten i euroområdet. Ydelsen af enhver påkrævet finansiel støtte inden for rammerne af mekanismen vil blive besluttet på grundlag af et forslag fra Kommissionen og være underlagt strenge konditionalitetskriterier i overensstemmelse med Unionens principper og målsætninger, som fastlagt i Traktaten om Den Europæiske Union og i nærværende traktat.

Principperne og bestemmelserne vedrørende konditionalitet for finansiel bistand under denne mekanisme samt kontrollen hermed fastsættes i en forordning vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure.

"

Artikel 136, stk. 2, affattes således:"

2.  I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, litra a) og b), stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.

Det kvalificerede flertal af disse medlemsstater defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra a).

I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, afsnit 3, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der deltager i mekanismen.

"


BILAG II TIL BESLUTNINGEN

Skrivelse fra formanden for Det Europæiske Råd til ordførerne(1)

Bruxelles, den 22. marts 2011.

Brok, kære hr. Gualtieri

I forlængelse af Deres forskellige møder og drøftelser med undertegnede og medlemmer af mit kabinet om den foreslåede ændring af traktatens artikel 136 med hensyn til en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta, fremsender jeg hermed vedlagte dokument udarbejdet af mit kabinet, som behandler og imødekommer de betænkeligheder, De gav udtryk for.

  De vil modtage en særskilt skrivelse fra Jean-Claude Juncker, formand for Eurogruppen, og Ollie Rehn, kommissær for økonomiske og monetære anliggender, om resultatet af forhandlingerne om detaljerne i den fremtidige mekanisme, som jeg fuldt ud tilslutter mig.

Jeg er sikker på at De vil være enig i, at alt dette bør vække bred tilfredshed i Parlamentet med hensyn til de punkter, der er indeholdt i mulighed b) i Deres betænkning.

Traktatændringen skal som bekendt behandles på Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts. De vil forstå, at der er tale om et vigtigt og presserende anliggende.

Med venlig hilsen

(underskrift)

Herman Van Rompuy

Bilag

Hvad angår mulighed a) i punkt 12 i betænkningen, hvori det foreslås at omformulere traktatændringen, skal det påpeges, at man har måttet gøre sig stor umage med at formulere udkastet til traktatændring for at gøre det acceptabelt for alle medlemsstaterne, som alle skal ratificere ændringen. Der er nærmest ingen udsigt til, at teksten som sådan kan ændres, og de foreslåede ændringer vil i realiteten gøre det udelukket at anvende den forenklede revisionsprocedure - eller vil i det mindste kunne anfægtes juridisk på dette grundlag. Det er i forvejen hovedformålet med traktatændringen at skabe retssikkerhed, og alt, hvad der underminerer bestræbelserne herpå, vil være problematisk.

Med hensyn til fremtidige traktatændringer er det umuligt at give nogen specifikke tilsagn. Der har dog kunnet opnås enighed om, at der vil ske en evaluering af reglernes generelle effektivitet i 2016, som skal foretages af Kommissionen. Denne bestemmelse sikrer, at alle kommende evalueringer - og mulige forslag til ændringer - i første omgang vil komme fra Kommissionen.

For så vidt angår mulighed b) i betænkningen er der ingen grund til at frygte, at den europæiske stabilitetsmekanisme vil blive kernen i et kommende mellemstatsligt sekretariat, der skal forvalte økonomien i euroområdet. Mekanismen har et særligt defineret formål. Personalet vil udelukkende skulle beskæftige sig med mekanismens finansielle og statskasserelaterede aspekter og vil ikke være involveret i de bredere spørgsmål om økonomisk styring. ESM's rolle er at skaffe finansiering og yde finansiel bistand, men det er Kommissionen, der vurderer, om der er behov for finansiel støtte, og definerer konditionaliteten.

Der er heller ingen grund til at frygte, at Kommissionen bliver holdt uden for mekanismens funktion. Erfaringen med de midlertidige mekanismer viser, at en inddragelse af Kommissionen ikke blot er mulig, men af afgørende betydning. I forbindelse med den midlertidige mekanisme blev konditionalitetsforanstaltningerne vedrørende modtagerstaten vedtaget ved hjælp af en EU-procedure, nemlig ved en afgørelse vedtaget af Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen på grundlag af artikel 136 i TEUF sammenholdt med artikel 126, stk. 9, i TEUF (jf. artikel 126, stk. 13, som fastlægger den procedure, der skal anvendes for afgørelser efter artikel 126, stk. 9). Det er denne procedure, der er blevet anvendt til vedtagelsen af konditionalitetsforanstaltningerne for Grækenland (jf. Rådets afgørelse 2010/320/EU af 10. maj 2010 (EUT L 145 af 11.6.2010, s. 6) vedtaget på grundlag af en henstilling fra Kommissionen af 4. maj 2010 (SEK(2010)0560)).

For så vidt angår den permanente mekanisme nævnes det allerede flere steder udtrykkeligt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 16.-17. december, i bilag II om de »Generelle elementer i den fremtidige mekanisme«, at Kommissionen skal inddrages. Siden da har man det i forbindelse med det forberedende arbejde vedrørende ESM præciseret følgende:

-  Hvis en medlemsstat anmoder om finansiel støtte, er det Kommissionen, der i samarbejde med ECB vurderer, om der foreligger en risiko for den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed, og (sammen med IMF og i samarbejde med ECB) foretager en analyse af bæredygtigheden af den pågældende medlemsstats statsgæld.

-  Hvis der anmodes om stabilitetsstøtte, er det Kommissionen, der (sammen med IMF og i samarbejde med ECB) vurderer de faktiske finansieringsbehov for den pågældende medlemsstat og karakteren af den nødvendige involvering af den private sektor.

-  Repræsentantskabet giver Kommissionen mandat til (sammen med IMF og i samarbejde med ECB) at forhandle om et makroøkonomisk tilpasningsprogram med den pågældende medlemsstat.

-  Kommissionen forelægger Rådet et forslag til afgørelse om godkendelse af det makroøkonomiske tilpasningsprogram. Når Rådet har vedtaget programmet, undertegner Kommissionen aftalememorandummet på vegne af euroområdets medlemsstater.

-  Kommissionen har (sammen med IMF og i samarbejde med ECB) ansvaret for at overvåge, at den politiske konditionalitet, som et makroøkonomisk tilpasningsprogram kræver, overholdes.

-  Efter drøftelse i repræsentantskabet er det på forslag af Kommissionen, at Rådet kan træffe afgørelse om at foretage overvågning efter programmets gennemførelse.

-  Den politiske konditionalitet, der er fastlagt i forbindelse med en styrket overvågning eller et makroøkonomisk tilpasningsprogram, bør være i overensstemmelse med EU's overvågningsramme og skal garantere overholdelsen af EU-procedurerne. Kommissionen agter med henblik herpå at foreslå en forordning, der præciserer de nødvendige proceduremæssige skridt i henhold til traktatens artikel 136, for at fastlægge den politiske konditionalitet i rådsafgørelser og sikre overensstemmelse med EU's multilaterale overvågningsramme.

-  Rådet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om ESM's etablering og funktion.

-  Hvis der opstår tvister, er det EU-Domstolen, der er kompetent i henhold til artikel 273 i TEUF.

(1)* Oversat til orientering. Skrivelsens originalsprog er engelsk.


BILAG III TIL BESLUTNINGEN

Skrivelse fra formanden for Eurogruppen og kommissæren med ansvar for den monetære politik til ordførerne(1)

Bruxelles, den 22. marts 2011

Brok, kære hr. Gualtieri

Vi vil hermed gerne informere Dem om resultatet af forhandlingerne om etableringen af den europæiske stabilitetsmekanisme, som vil få betydning for Europa-Parlamentet, når det skal træffe afgørelse om sin udtalelse om udkastet til ændring af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på grundlag af Deres betænkning.

På et mellemstatsligt ministermøde i går, den 21. marts, blev arbejdet med udarbejdelsen af et term sheet for den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) afsluttet. Den endelige udgave af dette term sheet er vedlagt.

Som det fremgår af term sheet'et, etableres ESM ved en traktat mellem medlemsstaterne i euroområdet som en mellemstatslig organisation i henhold til international offentlig ret og vil få hjemsted i Luxembourg. ESM skal have et repræsentantskab bestående af finansministrene i medlemsstaterne i euroområdet (som stemmeberettigede medlemmer) samt EU-kommissæren for økonomiske og monetære anliggender og formanden for ECB som observatører. Medlemsstater uden for euroområdet kan på ad hoc-basis deltage side om side med ESM i finansielle støtteaktioner til medlemsstater i euroområdet.

Kommissionen spiller en central rolle i ESM's funktion, og der er en klart defineret forbindelse mellem ESM og EU-institutionerne.

Som beskrevet i term sheet'et er det Kommissionen, der i samarbejde med ECB skal vurdere, om der foreligger en risiko for den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed, og sammen med IMF og i samarbejde med ECB foretage en analyse af bæredygtigheden af den pågældende medlemsstats statsgæld. Endvidere er det i første række Kommissionen, der skal vurdere de faktiske finansieringsbehov for den pågældende medlemsstat og karakteren af den nødvendige involvering af den private sektor.

På grundlag af denne vurdering giver repræsentantskabet Kommissionen mandat til, sammen med IMF og i samarbejde med ECB, at forhandle om et makroøkonomisk tilpasningsprogram med den pågældende medlemsstat i form af et aftalememorandum (MOU).

Kommissionen skal forelægge Rådet et forslag til afgørelse om godkendelse af det makroøkonomiske tilpasningsprogram. Repræsentantskabet træffer afgørelse om ydelse af finansiel støtte og om, hvilke vilkår og betingelser der skal gælde for ydelsen af støtten. Når Rådet har vedtaget programmet, undertegner Kommissionen MOU på vegne af euroområdets medlemsstater med forbehold af forudgående enighed i repræsentantskabet. Bestyrelsen godkender derefter aftalen om finansiel støtte, som skal indeholde de tekniske aspekter af den finansielle støtte, der skal ydes.

Kommissionen har, sammen med IMF og i samarbejde med ECB, ansvaret for at overvåge, at den politiske konditionalitet, som et makroøkonomisk tilpasningsprogram kræver, overholdes. Den aflægger rapport til Rådet og bestyrelsen. På grundlag af denne rapport træffer bestyrelsen ved fælles overenskomst afgørelse om udbetaling af de nye lånetrancher.

Efter drøftelse i repræsentantskabet kan Rådet på forslag af Kommissionen træffe afgørelse om at foretage overvågning efter programmets gennemførelse, som kan opretholdes, så længe et bestemt beløb af den finansielle støtte ikke er betalt tilbage.

Den politiske konditionalitet, der er fastlagt i forbindelse med en styrket overvågning eller et makroøkonomisk tilpasningsprogram, bør være i overensstemmelse med EU's overvågningsramme og skal garantere overholdelsen af EU-procedurerne, og dermed også Europa-Parlamentets rolle.

Kommissionen agter med henblik herpå at foreslå en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i traktatens artikel 136, der præciserer de nødvendige proceduremæssige skridt, for at fastlægge den politiske konditionalitet i rådsafgørelser og sikre overensstemmelse med EU's multilaterale overvågningsramme. Rådet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om ESM's etablering og funktion.

Vi er sikre på, at disse oplysninger vil være til gavn for Europa-Parlamentet ved behandlingen af udkastet til ændring af artikel 136 i TEUF med hensyn til en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta.

Med venlig hilsen

(underskrift) (underskrift)

Olli Rehn Jean-Claude Juncker

Medlem af Europa-Kommissionen Formand for Eurogruppen

Kopi:

Formanden for Europa-Parlamentet

Formanden for Det Europæiske Råd

Formanden for Europa-Kommissionen

Bilag til skrivelsen fra formanden for Eurogruppen og kommissæren med ansvar for den monetære politik til ordførerne

21. marts 2011

Term sheet for ESM

Det Europæiske Råd er nået til enighed om, at medlemsstaterne i euroområdet skal etablere en permanent stabilitetsmekanisme: den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). ESM aktiveres ved fælles overenskomst(2), hvis det er nødvendigt for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed. ESM varetager rollen som den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) og yder ekstern finansiel støtte til medlemsstater i euroområdet efter juni 2013.

Adgangen til finansiel støtte fra ESM ydes på grundlag af streng politisk konditionalitet som led i et makroøkonomisk tilpasningsprogram og en nøje bæredygtighedsanalyse af statsgælden, som foretages af Kommissionen sammen med IMF og i samarbejde med ECB. Modtagermedlemsstaten skal iværksætte en passende form for involvering af den private sektor på baggrund af de specifikke omstændigheder og på en måde, der er fuldt ud i overensstemmelse med IMF's praksis.

ESM skal have en effektiv udlånskapacitet på 500 mia. EUR(3). Om udlånskapaciteten er tilstrækkelig, tages op til revision med regelmæssige mellemrum og mindst hvert femte år. ESM skal søge at supplere sin udlånskapacitet gennem IMF's deltagelse i finansielle støtteaktioner, og medlemsstater uden for euroområdet kan også deltage på ad hoc-basis.

Resten af dette term sheet fastsætter de vigtigste strukturelle elementer i ESM:

Institutionel form

ESM etableres ved en traktat mellem medlemsstaterne i euroområdet som en mellemstatslig organisation i henhold til international offentlig ret og vil få hjemsted i Luxembourg. Statutten for ESM fastsættes i et bilag til traktaten.

Funktion og finansieringsstrategi

ESM's funktion skal bestå i at tilvejebringe finansiering og yde finansiel støtte under streng konditionalitet til gavn for de medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige finansieringsproblemer, med henblik på at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed.

Medlemsstaterne i euroområdet skal give ESM de finansielle sanktioner, de modtager som led i stabilitets- og vækstpagten og procedurerne i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer(4). Disse sanktioner vil indgå i den indbetalte kapital.

ESM skal anvende en passende finansieringsstrategi for at sikre bred adgang til finansieringskilder og gøre det muligt for den at tildele finansielle støttepakker til medlemsstater under alle markedsforhold. Eventuelle tilknyttede risici vil blive begrænset ved en passende forvaltning af aktiver og passiver.

Forvaltning

ESM skal have et repræsentantskab bestående af finansministrene i medlemsstaterne i euroområdet (som stemmeberettigede medlemmer) samt EU-kommissæren for økonomiske og monetære anliggender og formanden for ECB som observatører. Repræsentantskabet vælger en formand blandt sine stemmeberettigede medlemmer.

Repræsentantskabet er ESM's øverste beslutningsorgan og træffer følgende vigtige afgørelser ved fælles overenskomst:

   tildeling af finansiel støtte
   vilkår og betingelser for finansiel støtte
   - ESM's udlånskapacitet
   ændringer i udvalget af instrumenter.

Alle andre afgørelser i repræsentantskabet træffes med kvalificeret flertal, medmindre andet er fastsat.

ESM skal have en bestyrelse, der udfører særlige opgaver, som den pålægges af repræsentantskabet. Hver medlemsstat i euroområdet udnævner et bestyrelsesmedlem og et stedfortrædende bestyrelsesmedlem. Derudover udpeger Kommissionen og ECB hver især en observatør og en stedfortræder til bestyrelsen. Alle bestyrelsens afgørelser træffes med kvalificeret flertal, medmindre andet er fastsat.

Stemmevægten i repræsentantskabet og bestyrelsen skal være proportional med medlemsstaternes respektive indskud i ESM's kapital. Et kvalificeret flertal defineres som 80 % af stemmerne.

Repræsentantskabet udpeger en administrerende direktør, der er ansvarlig for den daglige ledelse af ESM. Den administrerende direktør er formand for bestyrelsen.

Kapitalstruktur

ESM skal sigte mod at opnå og bevare den højeste kreditvurdering fra de største kreditvurderingsbureauer.

ESM skal have en samlet tegnet kapital på 700 mia. EUR. Af dette beløb skal 80 mia. EUR have form af indbetalt kapital fra medlemsstaterne i euroområdet, hvoraf 40 mia. EUR skal være til rådighed fra juli 2013, og den resterende del skal indfases i løbet af de tre følgende år. Derudover skal ESM også råde over en kombination af engageret kapital, der kan kræves indbetalt, og garantier fra medlemsstaterne i euroområdet til et samlet beløb af 620 mia. EUR.

Fordelingsnøglen for hver medlemsstats andel af ESM's samlede indskudte kapital baseres på ECB's nøgle for indbetalt kapital, jf. bilaget. Ved at ratificere traktaten om oprettelse af ESM forpligter medlemsstaterne sig retligt til at yde deres bidrag til den samlede indskudte kapital.

Repræsentantskabet træffer ved fælles overenskomst afgørelse om tilpasning af størrelsen af den samlede indskudte kapital eller om indbetaling af kapital, undtagen i de særlige tilfælde, der er beskrevet nedenfor. For det første kan bestyrelsen med simpelt flertal beslutte at genoprette den indbetalte kapitals niveau ved at kræve kapital indbetalt, såfremt størrelsen af den indbetalte kapital reduceres ved dækning af tab(5). For det andet indføres der en procedure for indfrielse af garantier på anfordring, som gør det muligt automatisk at kræve kapital indbetalt fra indehaverne af kapitalandele i ESM, hvis det er nødvendigt for at undgå manglende betaling til ESM's kreditorer. Det ansvar, den enkelte indehaver af kapitalandele har, er under alle omstændigheder begrænset til vedkommendes andel af den indskudte kapital.

Alle bidrag til den tegnede kapital fra en medlemsstat(6), der tilslutter sig ESM efter juli 2013, vil blive foretaget på de samme betingelser som dem, der gjaldt for de oprindelige bidrag. De praktiske virkninger for den samlede størrelse af den indskudte kapital og fordelingen af kapital blandt medlemsstaterne afgøres af repræsentantskabet ved fælles overenskomst.

Så længe ESM ikke er blevet aktiveret, og forudsat at den effektive udlånskapacitet ikke er på under 500 mia. EUR, vil udbyttet af investeringerne af den kapital, der er indbetalt i ESM, blive tilbagebetalt til medlemsstaterne efter fradrag af driftsomkostninger. Når ESM er blevet aktiveret første gang, vil udbyttet af investeringerne af ESM's kapital og finansielle støtte forblive i ESM. Overstiger den indbetalte kapital det niveau, der kræves for at opretholde ESM's udlånskapacitet, kan bestyrelsen dog med simpelt flertal beslutte at udlodde et udbytte til medlemsstaterne i euroområdet efter en fordelingsnøgle.

Instrumenter

ESM skal yde finansiel bistand på grundlag af streng konditionalitet som led i et makroøkonomisk tilpasningsprogram, der er afpasset efter, hvor alvorlige medlemsstatens ubalancer er. Støtten har form af lån.

Den kan dog undtagelsesvis handle på de primære markeder for gæld på grundlag af et makroøkonomisk tilpasningsprogram med streng konditionalitet og med repræsentantskabets godkendelse ved fælles overenskomst.

ESM-stabilitetsstøtte (ESS)

ESM kan yde kort- eller mellemfristet stabilitetsstøtte til en medlemsstat i euroområdet, som har alvorlige finansieringsproblemer. Adgangen til ESS kræver et makroøkonomisk tilpasningsprogram med passende politisk konditionalitet, der er afpasset efter, hvor alvorlige modtagermedlemsstatens underliggende ubalancer er. Programmets varighed og lånenes løbetid afhænger af ubalancernes karakter og modtagermedlemsstaternes udsigter til på ny at få adgang til de finansielle markeder inden for det tidsrum, hvor der er ESM-ressourcer til rådighed.

Støttefacilitet for det primære marked

ESM kan købe obligationer udstedt af en medlemsstat, som har alvorlige finansieringsproblemer, på det primære marked med det formål at maksimere støttens omkostningseffektivitet. De betingelser og nærmere bestemmelser, der skal gælde i forbindelse med obligationskøb, præciseres i afgørelsen om vilkårene og betingelserne for finansiel støtte.

Repræsentantskabet kan tage de instrumenter, som ESM har til sin rådighed, op til fornyet overvejelse og beslutte at ændre udvalget af instrumenter.

IMF's involvering

ESM samarbejder meget tæt med IMF i forbindelse med ydelse af finansiel støtte(7). Under alle omstændigheder skal der tilstræbes aktiv deltagelse af IMF, både på teknisk og finansielt plan. Gældsbæredygtighedsanalysen foretages af Kommissionen og IMF i fællesskab og i samarbejde med ECB. De politiske betingelser, der knyttes til en fælles ESM/IMF-støtte, forhandles af Kommissionen og IMF i fællesskab og i samarbejde med ECB.

Aktivering af finansiel støtte, programovervågning og opfølgning

Finansiel støtte fra ESM aktiveres i alle tilfælde efter anmodning fra en medlemsstat til de andre medlemsstater i euroområdet. Eurogruppen underretter Rådet om, at der er fremsat en anmodning om aktivering af støtte. Når der er modtaget en sådan anmodning, beder repræsentantskabet Kommissionen om i samarbejde med ECB at vurdere, om der foreligger en risiko for den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed, og sammen med IMF og i samarbejde med ECB at foretage en nøje analyse af bæredygtigheden af den pågældende medlemsstats statsgæld. De efterfølgende skridt i aktiveringen af finansiel støtte fra ESM er følgende:

   - Hvis der anmodes om ESS, vurderer Kommissionen, sammen med IMF og i samarbejde med ECB, de faktiske finansieringsbehov for den pågældende medlemsstat og karakteren af den krævede involvering af den private sektor, som skal være i overensstemmelse IMF's praksis.
   - På grundlag af denne vurdering giver repræsentantskabet Kommissionen mandat til, sammen med IMF og i samarbejde med ECB, at forhandle om et makroøkonomisk tilpasningsprogram med den pågældende medlemsstat i form af et MOU.
   - Kommissionen forelægger Rådet et forslag til afgørelse om godkendelse af det makroøkonomiske tilpasningsprogram. Repræsentantskabet træffer afgørelse om ydelse af finansiel støtte og om, hvilke vilkår og betingelser der skal gælde for ydelsen af støtten. Når Rådet har vedtaget programmet, undertegner Kommissionen MOU på vegne af euroområdets medlemsstater med forbehold af forudgående enighed i repræsentantskabet. Bestyrelsen godkender derefter aftalen om finansiel støtte, som skal indeholde de tekniske aspekter af den finansielle støtte, der skal ydes.
   - Kommissionen har, sammen med IMF og i samarbejde med ECB, ansvaret for at overvåge, at den politiske konditionalitet, som et makroøkonomisk tilpasningsprogram kræver, overholdes. Den aflægger rapport til Rådet og bestyrelsen. På grundlag af denne rapport træffer bestyrelsen ved fælles overenskomst afgørelse om udbetaling af de nye lånetrancher.
   - Efter drøftelse i repræsentantskabet kan Rådet på forslag af Kommissionen træffe afgørelse om at foretage overvågning efter programmets gennemførelse, som kan opretholdes, så længe et bestemt beløb af den finansielle støtte ikke er betalt tilbage.

Overensstemmelse med EU's multilaterale overvågningsramme

Det tilstræbes at opnå EU-medlemsstaternes godkendelse af, at euroområdets medlemsstater giver Kommissionen til opgave, sammen med IMF og i samarbejde med ECB, at foretage analysen af gældsbæredygtigheden for den medlemsstat, der anmoder om finansiel støtte, at udarbejde det tilpasningsprogram, der ledsager den finansielle støtte, og at overvåge dets gennemførelse.

Repræsentantskabet kan autonomt træffe afgørelse om, hvorvidt der skal ydes finansiel støtte eller ej, og hvilke nærmere bestemmelser der skal gælde herfor, inden for en mellemstatslig ramme, men den politiske konditionalitet, der fastlægges som led i en forstærket overvågning eller et makroøkonomisk tilpasningsprogram, bør være i overensstemmelse med EU's overvågningsramme og skal sikre, at EU-procedurerne overholdes. Kommissionen agter med henblik herpå at foreslå en forordning, der præciserer de nødvendige proceduremæssige skridt i henhold til traktatens artikel 136, for at fastlægge den politiske konditionalitet i rådsafgørelser og sikre overensstemmelse med EU's multilaterale overvågningsramme. Rådet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om ESM's etablering og funktion.

Prisfastsættelse

Repræsentantskabet træffer afgørelse om prisstrukturen i forbindelse med finansiel støtte til en medlemsstat.

ESM kan yde lån til en fast eller variabel sats. ESM's prisfastsættelse skal være i overensstemmelse med IMF's prisfastsættelsesprincipper og omfatte et passende tillæg i forbindelse med risici, samtidig med at den ligger over ESM's finansieringsomkostninger.

Følgende prisstruktur gælder for ESM-lån:

   1) ESM's finansieringsomkostninger
   2) En afgift på 200 basispoint på alle lån
   3) En tillægsafgift på 100 basispoint for lånebeløb, der fortsat udestår efter tre år.

For fast forrentede lån med løbetider på over tre år skal margenen være et vægtet gennemsnit af afgiften på 200 basispoint for de første tre år og 200 basispoint plus 100 basispoint for de følgende år.

Prisstrukturen fastlægges i ESM's prispolitik, som tages op til fornyet overvejelse med regelmæssige mellemrum.

Involvering af den private sektor

1.  Nærmere bestemmelser for involvering af den private sektor

En tilstrækkelig og forholdsmæssigt afpasset involvering af den private sektor forventes i alle tilfælde, hvor en stat modtager finansiel bistand. Karakteren og omfanget af denne involvering bestemmes i hvert enkelt tilfælde og afhænger af resultatet af en gældsbæredygtighedsanalyse, i overensstemmelse med IMF's praksis(8), og af de mulige følger for euroområdets finansielle stabilitet.

a)  Hvis det ud fra en bæredygtighedsanalyse skønnes realistisk, at et makroøkonomisk tilpasningsprogram kan bringe statsgælden tilbage på en bæredygtig kurs, skal modtagermedlemsstaten tage initiativer til at tilskynde de vigtigste private investorer til at bibeholde deres eksponering (f.eks. en tilgang svarende til Wieninitiativet). Kommissionen, IMF, ECB og EBA skal involveres tæt i overvågningen af gennemførelsen af disse initiativer. b)

b)  Hvis det ud fra en bæredygtighedsanalyse ikke skønnes realistisk, at et makroøkonomisk tilpasningsprogram kan bringe statsgælden tilbage på en bæredygtig kurs, skal modtagermedlemsstaten gå ind i aktive forhandlinger i god tro med sine kreditorer, så det sikres, at de er direkte involveret i at genoprette gældsbæredygtigheden. Det er en forudsætning for finansiel støtte, at medlemsstaten fremlægger en troværdig plan og udviser tilstrækkeligt engagement, så der sikres tilstrækkelig og forholdsmæssigt afpasset involvering af den private sektor. Planens gennemførelse skal overvåges som led i programmet og indgå i afgørelsen om udbetalinger.

Modtagermedlemsstaten skal overholde følgende principper i forhandlingerne med kreditorerne:

-  Proportionalitet: medlemsstaten skal søge at opnå løsninger, der står i et rimeligt forhold til sit gældsbæredygtighedsproblem.

-  Gennemsigtighed: den pågældende medlemsstat skal indgå i en åben dialog med kreditorerne og rettidigt dele relevante oplysninger med dem.

-  Rimelighed: medlemsstaten skal høre kreditorerne om udformningen af enhver omlægning eller omstrukturering af statsgælden med henblik på at nå frem til forhandlingsløsninger. Foranstaltninger til at reducere gældens aktuelle nettoværdi overvejes kun, når andre muligheder ikke kan forventes at give de forventede resultater.

-  Grænseoverskridende koordinering: ved udformningen af foranstaltninger til at involvere den private sektor skal der tages behørigt hensyn til risikoen for afsmitning og potentielle spillovereffekter på andre medlemsstater og tredjelande. Foranstaltningerne skal ledsages af passende kommunikation fra den pågældende medlemsstat med henblik på at bevare den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed.

2.  Klausuler om kollektiv optræden

Klausuler om kollektiv optræden (CAC) skal indgå i alle nye statspapirer med en løbetid på over et år, der udstedes i euroområdet, fra juli 2013. Formålet med disse klausuler er at fremme enighed mellem staten og dens kreditorer i den private sektor i forbindelse med den private sektors involvering. Selv om en bestemt obligation er forsynet med CAC, vil der ikke være større sandsynlighed for, at den misligholdes eller inddrages i gældsomlægning. Statsobligationers kreditorstatus vil således ikke være berørt af, at de er forsynet med CAC.

CAC's hovedelementer skal være i overensstemmelse med dem, der har været almindeligt anvendt på det amerikanske og det britiske marked siden G10-rapporten om CAC. CAC indføres på en måde, der giver lige vilkår for medlemsstaterne i euroområdet. Det indebærer, at alle medlemsstaterne i euroområdet skal anvende identiske og standardiserede klausuler, der er harmoniseret i vilkårene og betingelserne for de værdipapirer, medlemsstaterne udsteder. Grundlaget for dem skal være i overensstemmelse med de CAC, der er almindelige i amerikansk og britisk ret.

CAC skal omfatte en sammenlægningsklausul, der giver mulighed for, at et stort flertal af obligationsejere på tværs af flere obligationsudstedelser, der er forsynet med en sådan klausul og er underlagt en enkelt jurisdiktion, kan indsætte en klausul om flertalsafgørelser i de tilfælde, hvor der ikke inden for en enkelt obligationsudstedelse kan opnås det nødvendige flertal af kreditorer for omlægningen. Der skal indføres passende repræsentation. I de vigtigste spørgsmål - spørgsmål om reserver - (f.eks. centrale betalingsvilkår, konvertering eller ombytning af obligationer) skal der træffes afgørelse med et større flertal end i spørgsmål, der ikke omhandler de såkaldte »reserve matters«. Der skal gælde passende regler om beslutningsdygtighed. Ændringer, der er vedtaget af de relevante flertal, er bindende for alle obligationsejere.

En passende klausul om tab af stemmeret skal sikre en korrekt afstemningsproces. Det vil blive overvejet at medtage passende klausuler, der skal afværge ødelæggende retssager.

CAC indføres på en standardiseret måde, der sikrer, at deres retsvirkning bliver den samme i alle jurisdiktioner i euroområdet, så medlemsstaterne i euroområdet får lige vilkår. Medlemsstaterne i euroområdet vedtager de fornødne foranstaltninger til iværksættelse af CAC.

Medlemsstaterne i euroområdet vil stadig kunne foretage tapudstedelser i forbindelse med udestående gæld uden CAC på forud fastsatte betingelser efter juni 2013 for at bevare de ældre obligationers nødvendige likviditet og give medlemsstaterne i euroområdet tilstrækkelig tid til i god ro og orden at udstede nye obligationer ved alle benchmarkudløbsdatoer. Der vil blive truffet afgørelse om de nærmere juridiske ordninger for indsættelse af CAC i statspapirer i euroområdet på grundlag af de drøftelser, der skal finde sted i EFC's underudvalg vedrørende EU-statsobligationsmarkeder efter passende konsultationer med markedsdeltagere og andre interessenter, og som skal afsluttes inden udgangen af 2011.

3.  ESM's status som foretrukken kreditor

ESM skal ligesom IMF yde finansiel støtte til en medlemsstat, når dens sædvanlige adgang til markedsfinansiering er forringet. Derfor har stats- og regeringscheferne erklæret, at ESM vil få status som foretrukken kreditor svarende til IMF, samtidig med at IMF vil have status som foretrukken kreditor i forhold til ESM.

Denne ordning får virkning fra den 1. juli 2013, jf. dog vilkårene og betingelserne i eventuelle andre aftaler, der indgås i henhold til EFSF og den græske facilitet.

Overgangsordninger mellem EFSF og ESM

Som det oprindelig var planen, vil EFSF blive bibeholdt efter juni 2013 for at forvalte de resterende obligationer. Faciliteten vil forblive operationel, indtil den har modtaget den fulde betaling for finansiering, der er ydet medlemsstaterne, og har tilbagebetalt de beløb, den skylder i henhold til de finansielle instrumenter, der er udstedt, og eventuelle forpligtelser over for garanter. Ikke-udbetalte og ikke-finansierede dele af eksisterende lånefaciliteter bør overføres til ESM (f.eks. betaling og finansiering af rater, der først forfalder, når ESM er trådt i kraft). De konsoliderede EFSF-lån og ESM-lån må ikke overstige 500 mia. EUR.

For at sikre en smidig overgang fra EFSF til ESM pålægges den administrerende direktør for EFSF at varetage den praktiske forberedelse af oprettelsen af ESM. Han skal holde Eurogruppen løbende orienteret om arbejdet.

Deltagelse af medlemsstater uden for euroområdet

Medlemsstater uden for euroområdet kan på ad hoc-basis deltage side om side med ESM i finansielle støtteaktioner til medlemsstater i euroområdet. Hvis medlemsstater uden for euroområdet deltager i sådanne aktioner, repræsenteres de i de relevante møder i ESM's repræsentantskab og bestyrelse, hvor der træffes beslutning om at yde og overvåge støtte. De skal have rettidig adgang til alle relevante oplysninger og skal høres på behørig vis. Medlemsstaterne i euroområdet skal tilslutte sig, at ESM og andre medlemsstater, der yder bilaterale lån samtidig med ESM, får samme kreditorstatus.

Bilæggelse af tvister

Hvis der opstår en tvist mellem en medlemsstat i euroområdet og ESM i forbindelse med fortolkning og anvendelse af traktaten om oprettelse af ESM, træffer repræsentantskabet afgørelse om tvisten. Hvis medlemsstaten anfægter denne afgørelse, forelægges tvisten for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til artikel 273 i TEUF.

Med hensyn til forholdet mellem ESM og tredjepart vil spørgsmål om jurisdiktion og gældende lov blive behandlet i henhold til juridiske og aftalemæssige dokumenter, der iværksættes mellem ESM og de pågældende tredjeparter.

Bilag: ESM-fordelingsnøgle på grundlag af ECB-nøglen

ESM-fordelingsnøgle

Land

ISO

ESM-nøgle

Østrig

AT

2.783

Belgien

BE

3.477

Cypern

CY

0.196

Estland

EE

0.186

Finland

FI

1.797

Frankrig

FR

20.386

Tyskland

DE

27.146

Grækenland

EL

2.817

Irland

IE

1.592

Italien

IT

17.914

Luxembourg

LU

0.250

Malta

MT

0.073

Nederlandene

NL

5.717

Portugal

PT

2.509

Slovakiet

SK

0.824

Slovenien

SI

0.428

Spanien

ES

11.904

I alt

EA17

100.0

Bemærkninger: ESM-nøglen bygger på ECB's kapitalfordelingsnøgle.

Medlemsstater med et BNP pr. indbygger på under 75 % af gennemsnittet i EU vil være omfattet af en midlertidig korrektion i tolv år efter deres indtræden i euroområdet.

Den midlertidige korrektion vil være tre fjerdedele af forskellen mellem BNI-andelen og ECB-kapitalandelen (i praksis 75 % af BNI-andelen og 25 % af ECB-kapitalandelen), jf. følgende: ESM-andel = andel ifølge ECB-nøglen - 0,75*(andel ifølge ECB-nøglen - BNI-andel)

Disse landes nedadgående udligning fordeles blandt samtlige andre lande i overensstemmelse med deres andel ifølge ECB-nøglen.

BNI og BNP pr. indbygger i 2010.

Kilder: Beregninger foretaget af ECB, Ameco og GD ECFIN.

(1)* Oversat til orientering. Skrivelsens originalsprog er engelsk.
(2) En afgørelse ved fælles overenskomst er en afgørelse truffet med enstemmighed blandt de medlemsstater, der deltager i afstemningen, dvs. medlemsstater, der undlader at stemme, hindrer ikke, at afgørelsen kan vedtages.
(3) Under overgangen fra EFSF til ESM må den samlede udlånskapacitet ikke overstige dette beløb.
(4) Med forbehold af en endelig aftale på politisk plan.
(5) Den stemme, som indehaves af den medlemsstat, hvis misligholdelse ligger til grund for det tab, der skal dækkes, suspenderes ved denne afgørelse.
(6) Med optagelsen i euroområdet bliver en medlemsstat medlem af ESM med fuldgyldige rettigheder og forpligtelser.
(7) Det er dog en forudsætning, at enhver involvering af IMF skal være i overensstemmelse med dens mandat i henhold til overenskomstens artikler og gældende afgørelser og politikker, som IMF's repræsentantskab har vedtaget.
(8) I overensstemmelse med IMF anses gæld for at være bæredygtig, hvis en låntager forventes at være i stand til fortsat at betale renter og afdrag på gælden uden en urealistisk stor korrektion af sine indtægter og udgifter. Denne vurdering bestemmer, om der er finansiering til rådighed, og hvilket omfang der vil være rimeligt.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik