Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 »Europa 2020-flagskibsinitiativ: Innovation i EU« (KOM(2010)0546),

–  der henviser til artikel 179, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i henhold til hvilket »Unionen har som mål at styrke sit videnskabelige og teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden, at fremme udviklingen af sin konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne, samt at fremme alle de forskningsaktiviteter, der skønnes nødvendige i medfør af andre kapitler i traktaterne«,

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om europæiske innovationspartnerskaber inden for flagskibsinitiativet »Innovation i EU«(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst« (KOM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 »Flagskibsinitiativet - Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien« (KOM(2011)0021),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. maj 2010 »En digital dagsorden for Europa« (KOM(2010)0245),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 »Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050« (KOM(2011)0112),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om en industripolitik for en globaliseret verden(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om Fællesskabets innovationspolitik i en verden under forandring(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020(4),

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning(5),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 4. februar 2011 om innovation,

–  der henviser til konklusionerne fra den 3049. samling i Rådet (konkurrenceevne) den 25. og 26. november 2010 om Innovation i EU,

–  der henviser til konklusionerne fra den 3035. samling i Rådet (konkurrenceevne) den 12. oktober 2010 om at gøre EU's forsknings- og innovationsprogrammer mere attraktive: udfordringen med forenkling (»raising the attractiveness of EU Research and Innovation programmes: the challenge of simplification«),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2010 om »En integreret industripolitik for en globaliseret verden: fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed« (KOM(2010)0614),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 »Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020« (KOM(2010)0553),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2009 »Forberedelse på fremtiden: Udvikling af en fælles strategi for centrale støtteteknologier i EU« (KOM(2009)0512),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. marts 2009 »En europæisk strategi for forskning, udvikling og innovation på ikt-området: Øget indsats og effektivitet« (KOM(2009)0116),

–  der henviser til Kommissionens grønbog om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. februar 2011 »Status vedrørende «Small Business Act' for Europa' (KOM(2011)0078),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. februar 2007 om videnskabelig information i den digitale tidsalder: adgang, formidling og bevarelse (KOM(2007)0056),

–  der henviser til rapporten »Fremme af innovative forretningsmodeller med miljøfordele« fra november 2008, som Kommissionen havde givet i opdrag,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Retsudvalget (A7-0162/2011),

A.  der henviser til artikel 179, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i henhold til hvilket den »i hele Unionen [opmuntrer] virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, forskningscentre og universiteter i deres indsats for forskning og teknologisk udvikling af høj kvalitet; den støtter deres samarbejdsbestræbelser, idet den i særdeleshed søger at gøre det muligt for forskerne at samarbejde frit på tværs af grænserne og for virksomhederne at udnytte mulighederne i det indre marked fuldt ud, især ved at skabe fri adgang til de enkelte landes offentlige aftaler, ved at fastlægge fælles standarder og ved at fjerne juridiske og fiskale hindringer for dette samarbejde«,

B.  der henviser til, at det ikke kun er væsentligt at fremskynde forskning og innovation for at opnå en bæredygtig og konkurrencedygtig økonomisk model og sikre fremtidig beskæftigelse, men at det også vil skabe løsninger på de fælles store samfundsmæssige udfordringer, som det europæiske samfund står over for, nemlig:

C.  der henviser til, at nøglen til at sætte skub i innovationen ligger i:

D.  der henviser til, at risikovillighed er en forudsætning for, at innovation kan lykkes,

E.  der henviser til, at der for at bevare den europæiske konkurrenceevne er behov for et kulturskifte for at forbedre den europæiske iværksætterånd og potentialet for innovation; der henviser til, at der er behov for ændringer, således at der sættes pris på risikotagning, og betingelserne for nystartede innovative virksomheder og iværksættere forbedres,

F.  der henviser til, at EU i betragtning af den globale økonomiske situation skal lægge en offensiv linje og indtage en frontløberposition med hensyn til konkurrenceevne, og at EU derfor er nødt til at investere i en innovationseksplosion,

G.  der henviser til, at EU har behov for et moderne, økonomisk overkommeligt og velfungerende system til beskyttelse af intellektuel ejendomsret for at fremme innovation og styrke konkurrenceevnen,

H.  der henviser til, at intellektuel ejendomsret er en væsentlig forudsætning for kapitalintensiv forskning, udvikling og innovation,

I.  der henviser til, at etablering af et EU-patent udgør den bedste mulighed for styrkelse af innovation i Europa med hensyn til intellektuel ejendomsret,

J.  der henviser til, at det er af afgørende betydning med et moderne EU-varemærkesystem for at beskytte værdien af europæiske virksomheders investeringer i design, udvikling og innovation,

K.  der henviser til, at øremærkning af 3 % af EU's BNP til forskning og udvikling frem til 2020 kunne skabe 3,7 mio. arbejdspladser, og at det årlige BNP kunne vokse med omkring 800 mio. EUR frem til 2025,

L.  der henviser til, at over 30 % af de europæiske forskere er kvinder, mens kun 13 % af lederne af de europæiske forskningsinstitutter er kvinder,

En integreret og tværfaglig tilgang

1.  glæder sig over flagskibsinitiativet »Innovation i EU«, som er det vigtigste og mest målrettede forsøg hidtil fra Fællesskabets side på at indføre en strategisk, integreret og virksomhedsorienteret europæisk innovationspolitik for at supplere medlemsstaternes indsats, hvorigennem innovationen styres og fremskridtet måles på det højeste politiske plan, hvis succes imidlertid afhænger af fuldstændigt samarbejde - og gennemførelsen heraf - mellem medlemsstaterne, bl.a. gennem deres finansielle støtte og velgennemtænkte finanspolitiske konsolidering, som prioriterer vækstfremmende udgifter på områder som innovation, forskning og uddannelse, og hvorigennem de fælles innovationsmål styrer deres politikker på alle relevante områder; glæder sig over Det Europæiske Råds strategiske tilgang på mødet den 4. februar 2011;

2.  støtter initiativet Innovation i EU som en grundpille i den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling i EU, navnlig med hensyn til inklusiv uddannelse på alle niveauer, herunder erhvervsuddannelse;

3.  anmoder om et bredt koncept for innovation, som fokuserer på resultater og går ud over teknologisk og produktorienteret innovation, involverer alle interessenter, navnlig virksomhederne, og fremhæver borgernes forskellige understøttende roller, samtidig med at det tilvejebringer en ændring i måden at tænke på; erindrer om, at innovation drejer sig om med held at anvende idéer i praksis og er rettet mod produkter, procedurer, tjenester, bevægelser, systemer og organisatoriske strukturer; foreslår, at Kommissionen forelægger en definition på innovation;

4.  mener, at innovation på alle vidensområder og økonomiske og sociale områder skal styres af kriterier om almenhedens interesse, forbedring af befolkningens livskvalitet, fremme af den sociale velfærd samt bevarelse af miljøet og naturens balance;

5.  er af den opfattelse, at den ikketeknologiske innovation skal styrkes, eftersom innovation er et komplekst begreb, og at der i den forbindelse bør ske en udbredelse af bedste praksis angående denne form for innovation, ligesom det på grundlag af en åben og altomfattende tilgang bør præciseres, hvilke regler og vilkår der gælder for adgang til EU-finansiering;

6.  opfordrer til, at der skelnes klart mellem »original innovation«, hvilket vil sige noget, der bliver lavet for første gang og ikke eksisterer på markedet, og kommercielle forbedringer eller ændringer af et produkt, en tjeneste, en proces eller en aktivitet, der allerede findes på markedet;

7.  er af den opfattelse, at socioøkonomisk innovation skal defineres præcist, men fleksibelt, da den i mange tilfælde ikke har form af et produkt eller anvendelsen af en teknisk løsning, men af en række indbyrdes forbundne, langsigtede, institutionelle, tekniske og forvaltningsmæssige ændringer, der tilsammen udgør en proces;

8.  påpeger, at målene i Europa 2020-strategien, energieffektivitetsplanen 2020, initiativet »Et ressourceeffektivt Europa«, råstofinitiativet og energistrategien for Europa 2011-2020, der opstiller milepæle frem mod energikøreplanen for 2050 og køreplanen for en C02-fattig økonomi i 2050, skal prioriteres i Innovation i EU;

9.  påpeger, at internationalisering og innovation er de vigtigste drivkræfter for ekstern konkurrenceevne og vækst og er af afgørende betydning for de strategiske målsætninger i Europa 2020-strategien;

10.  understreger betydningen af klima- og energieffektive og vedvarende teknologier i omstillingen til en bæredygtig global økonomi; anerkender EU's førende position i mange nøglesektorer for klimavenlig og ressourceeffektiv industriel produktion; opfordrer Kommissionen til at definere strategier for internationalisering og innovation inden for disse sektorer;

11.  erkender, at kampen mod klimaændringer og bestræbelserne på energieffektivitet og dematerialisering af den industrielle produktion kræver en aktiv politik for global udbredelse af ny teknologi;

12.  understreger, at miljøbeskyttelse, folkesundhed og fødevaresikkerhed samt bekæmpelse af klimaændringer er blandt de områder, hvor der er størst behov for en forøgelse af innovationsindsatsen, hvilket indebærer en styrkelse af det eksisterende videnskabelige og teknologiske grundlag; fremhæver, at de fremtidige forsknings- og innovationsprogrammer i EU skal tage hensyn til disse områder på behørig vis; understreger i denne forbindelse behovet for at anvende en tværsektoriel tilgang, der er baseret på økosystemernes modstandskraft;

13.  bemærker, at fragmenteringen af markedet inden for den kulturelle og kreative sektor delvis skyldes den kulturelle mangfoldighed og forbrugernes sproglige præferencer;

14.  glæder sig over Kommissionens fokus på store samfundsmæssige udfordringer og understreger, at innovation og forskning er nødvendige for at øge ressourceproduktivitet, bæredygtig anvendelse og substitution og samtidig finde frem til nye måder, hvorpå effektiviteten af ressourceanvendelse og energiforbrug kan øges;

15.  bemærker, at det bør undgås at reducere prioriteringen af innovationer til begrænsede områder for ikke at miste værdifuldt innovationspotentiale på lang sigt;

16.  mener, at innovation kan spille en vigtig rolle i en styrkelse af den sociale samhørighed ved, at kvaliteten af de leverede tjenesteydelser forbedres, og at der derfor bør oprettes specifikke erhvervsuddannelsesprogrammer;

17.  påpeger, at innovation i en markedsøkonomi ikke udelukkende har til formål at imødegå store samfundsmæssige udfordringer, men også spiller en særligt vigtig rolle for frembringelsen af forbrugervenlige og attraktive produkter inden for områderne fritid, teknologi, industri, kultur og underholdning; påpeger, at der er et kæmpe internationalt marked for innovative high-tech-fritidsprodukter (smart phones, tablet-PC'er, konsolspil, bærbart udstyr til rekreative formål osv.) og et verdensmarked for sociale netværk og innovative online-tjenester, på hvilket europæiske foretagender spiller en forsvindende lille rolle;

18.  understreger betydningen af flagskibsinitiativet »Et ressourceeffektivt Europa« og flagskibsinitiativet vedrørende industripolitik samt af bestræbelserne på at adskille økonomisk vækst fra brugen af naturressourcer ved at støtte omstillingen til en bæredygtig, CO2-fattig, vidensbaseret økonomi, øge anvendelsen af vedvarende og bæredygtige energikilder, udvikle CO2-reducerende teknologier og bæredygtig transport og samtidig forbedre de europæiske virksomheders konkurrenceevne;

19.  minder om, at den digitale verden og ikt er innovationsmotorer, og at adgang til højhastighedsbredbånd derfor er en afgørende forudsætning, også for alle europæiske innovationspartnerskaber, idet det styrker samarbejde og borgerdeltagelse: opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde implementeringen af højhastighedsinternet og støtten til e-initiativer, der kan sikre en hurtig gennemførelse af EU's digitale dagsorden;

20.  opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til de teknologier, der understøtter de »smartere«, bæredygtige systemer, som gør det muligt for virksomhederne at udvikle responsive realtidstjenester inden for så forskellige sektorer som transport og logistik, byggeri og bygningsadministration, energiforsyning, telekommunikation og finansielle tjenesteydelser;

21.  understreger, at innovations- og forskningspolitikkens succes afhænger af:

22.  understreger behovet for at ændre EU's handels- og innovationspolitik til en reel drivkraft for jobskabelse, udryddelse af fattigdom og bæredygtig udvikling på verdensplan; er overbevist om, at sammenhæng mellem de interne og eksterne aspekter af EU's politikker er strengt nødvendig, og at udformningen af en ny handelspolitik skal være forenelig med en stærk, jobskabende industri- og innovationspolitik for at sikre økonomisk vækst og dermed skabe flere og bedre job;

23.  understreger forholdet mellem flagskibsinitiativet »Innovation i EU« og den årlige vækstundersøgelse som et vigtigt redskab for styrket samarbejde, der viser den årlige fremgang i medlemsstaterne;

24.  opfordrer Kommissionen til at udvikle et integreret indikatorsystem under hensyntagen til forskellene i de eksisterende økonomiske systemer i medlemsstaterne og til at inddrage virksomhederne for at muliggøre en bedre overvågning og vurdering af fremskridtene og de målbare resultater af innovationspolitikker og -programmer; opfordrer til, at der udvikles pålidelig datainfrastruktur, som hjælper med at overvåge udviklingen i finansieringen af forskning, og opfordrer indtrængende til yderligere udvikling af »resultattavlen« gennem internationalt samarbejde og ved hjælp af et mere indikator- og vidensbaseret system, der måler EU's innovationskapacitet i absolutte tal og samtidig anvender de tilgængelige ressourcer på en intelligent måde;

25.  påpeger, at innovation og kreativitet er processer, der til en vis grad kan opdyrkes, undervises i og fremmes; henstiller derfor, at innovation og kreativitet i højere grad skal indgå i uddannelsessystemerne i EU's medlemsstater; opfordrer til anerkendelse og udbredelse af bedste praksis vedrørende kreative og innovative uddannelsesmæssige læseplaner og undervisningsmetoder, der anvendes af medlemsstaterne;

26.  understreger den afgørende rolle, som økoinnovation vil spille i opfyldelsen af ​​EU's 2020-mål; opfordrer derfor til vedtagelse af en ambitiøs økoinnovationshandlingsplan, der indeholder forslag om at indføre økoinnovation på alle trin i værdikæden, herunder design, og øgede midler til initiativer på dette område gennem programmet for konkurrenceevne og innovation;

27.  mener i betragtning af, at innovation plejer at være tæt knyttet til markedet og udvikler sig ad uformelle kanaler, at EU bør forbedre sine metoder til evaluering af innovation under hensyntagen til, at ikke alle områder kan bedømmes ud fra de samme kriterier;

28.  understreger faren for, at begrebet »innovation« bliver en slidt kliché, som yngler selvtilfredshed blot ved gentagen brug; mener, at innovation alene ikke er patentløsningen på alle problemer og ikke kan fremtrylles i en tid med økonomisk og social krise; mener, at den offentlige og den private sektor tværtimod konstant skal gøre sig anstrengelser i den retning og aktivt støttes af sammenhængende strategier på uddannelses-, forsknings-, industri-, social- og miljøområdet fra EU's side og fra medlemsstaternes side;

29.  anerkender de kulturelle og kreative industriers betydning i forbindelse med innovation, idet undersøgelser har vist, at firmaer, der i relativt højere grad benytter sig af kulturelle og kreative industriers ydelser, klarer sig væsentligt bedre inden for innovation;

30.  bekræfter princippet om netneutralitet og om åbne standarder som drivkræfter for innovation;

Innovationssamfundet, hvor borgeren står i centrum

31.  understreger, at borgernes efterspørgsel og virksomhedernes aktive engagement er hoveddrivkræfterne bag innovation; fremhæver, at skabelsen af et innovativt samfund derfor skal baseres på borgernes deltagelse, og dette skal gøres ved at sætte dem i stand til at formulere deres behov og deres kreative potentiale gennem en bottom-up-tilgang og ved at komme med innovative løsninger, der sætter den enkelte borger i stand til at bidrage til ressourceeffektiviteten;

32.  fremhæver behovet for at skabe en kultur for læring, videbegærlighed og risikovillighed; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at gøre en seriøs indsats for at ændre mentaliteten mod en mere innovativ og videbegærlig tankegang og mod risikotagning og en mere afslappet holdning til fiasko ved at tilskynde til bæredygtige forbrugsmønstre og aktivt fremme borgernes og virksomhedernes deltagelse i innovationen og et åbent innovationssystem; understreger, at innovation er en proces, der hverken kan eller bør styres fuldstændigt af regeringer, og som har brug for gunstige vilkår, der giver mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet til at understøtte uforudsete udviklinger;

33.  mener, at forbedret viden og de mange forskellige anvendelsesmuligheder for den ikke overflødiggør behovet for en åben og omfattende vurdering af de etiske, sociale og politiske virkninger af disse anvendelsesmuligheder; gør opmærksom på, at der er behov for at fremme og generelt udbrede den videnskabelige kultur i befolkningen;

34.  mener, at der bør gives støtte til initiativer, der har til formål at fremme den videnskabelige dialog og formidling af resultater til det bredest mulige publikum ud over forskerkredse, således at civilsamfundets rolle i forskningen øges;

35.  mener, at der bør lægges vægt på at fremme udviklingen af en innovationskultur på regionalt plan, både blandt iværksættere, unge under erhvervsuddannelse og arbejdstagere og blandt de partnere, der har indflydelse på forretningsaktiviteter, f.eks. regionale offentlige beslutningstagere, forskningscentre, virksomhedsklynger og finansieringsorganer, som i mange tilfælde ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på innovationskapaciteten hos virksomhederne i deres regioner, især SMV'erne (herunder også mikrovirksomheder og håndværksvirksomheder);

36.  understreger, at det er afgørende med en korrekt forståelse af de videnskabelige fremskridt, og hvad de indebærer, hvis offentligheden skal inddrages i innovationsindsatsen; opfordrer til en intensivering af formidlingen af videnskabelig og teknisk viden; understreger betydningen af ​​både livslang læring og foranstaltninger, der specifikt er rettet mod befolkningsgrupper, der kun har vanskelig adgang til videnskab og teknologi, især i landbosamfundene;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udviklingen af bæredygtige økonomiske modeller, der bygger på innovation og kreativitet, og som skaber og bevarer højt kvalificerede arbejdspladser i Europa;

38.  fremhæver betydningen af en bottom-up-tilgang og fremme af et åbent miljø for kreative idéer med henblik på at sætte skub i produktivitetstilvæksten, give de ansatte ansvar og udvikle løsninger med hensyn til uindfriede sociale behov (som f.eks. inklusion og immigration);

39.  opfordrer til, at den nuværende up-front-finansiering suppleres med nye finansieringsmekanismer, såsom konkurrencer med pengepræmier eller priser, der kan tilskynde til innovation, for europæiske innovatorer (enkeltpersoner eller grupper) med henblik på at anspore idéer og belønne opfindelser, f.eks. inden for socialt værdifulde områder, således at viden skabes som et offentligt gode; anmoder Kommissionen om at overveje, om det vil være passende med et indledende pilotprojekt vedrørende et præmieringssystem inden for pilotprojektet om det europæiske innovationspartnerskab om sund aldring;

40.  understreger, at social innovation handler om nye og effektive løsninger på presserende sociale behov, skabt af enkeltpersoner eller organisationer med et socialt, og ikke nødvendigvis et kommercielt, formål; understreger endvidere, at social innovation udgør en mulighed for borgere i en hvilken som helst rolle til at styrke deres arbejds- og levemiljø og dermed kan bidrage til at styrke den europæiske sociale model;

41.  fremhæver den rolle, som den kooperative sektor (andelsforetagender, gensidige selskaber, sammenslutninger og stiftelser) spiller for den sociale innovation i kraft af, at den udformer og implementerer midlerne til at imødekomme de behov, der ikke tages i betragtning af markedet og de konventionelle former for iværksætteraktivitet;

42.  mener, at EU's innovationsstrategi bør frigøre medarbejderes potentiale ved at give også ikke-akademiske medarbejdere mulighed for at deltage i forskellige former for EU-ordninger og innovationsprojekter;

43.  påpeger, at EU's innovationsstrategi bør anerkende vigtigheden af ideer, forslag og kompetencer fra almindelige medarbejdere, når det gælder innovation; understreger, at flere undersøgelser peger på, at medarbejderdreven innovation ikke kun er godt for erhvervslivet, men også for arbejdsglæden - og - hvis den udføres på den rigtige måde - rent faktisk kan reducere stress;

44.  anmoder EU samt nationale, regionale og lokale myndigheder om at igangsætte pilotprojektet og fremme forskning i social innovation og tilvejebringe offentlige midler til støtte herfor og offentlig-private partnerskaber, der kan udgøre grundlaget for fremtidige aktiviteter på dette område; understreger, at social innovation bør inkluderes i midlerne og støtteprogrammerne, som f.eks. Den Europæiske Socialfond, rammeprogrammerne (RP'er) og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP);

45.  understreger betydningen af forskning i medicinalsektoren, der kombineret med innovative applikationer vil fremme vækst og velfærd i et aldrende samfund; støtter et tæt samarbejde mellem universiteters forskningsafdelinger og medicinalindustrien for at skabe produkter og tjenesteydelser, som borgerne i EU vil have et stærkt behov for i løbet af det kommende årti;

46.  opfordrer Kommissionen til at udnytte ressourcerne fra den fælles strategiske ramme for finansiering af forskning og innovation i EU til at sikre bæredygtig gennemførelse af den biologiske og medicinske forskningsinfrastruktur som en offentlig F&U-tjeneste, der tager sigte på en bedre livskvalitet for borgerne og er et skridt på vejen mod et vidensbaseret samfund, som kan leve op til de samfundsmæssige udfordringer i Europa;

47.  mener, at en større vægt på innovationspolitikken vil give mulighed for at modernisere og styrke de offentlige tjenester både på eksisterende og fremtidige områder inden for en række økonomiske og sociale sektorer, hvilket vil fremme kvalitet og effektivitet, skabe beskæftigelse, medvirke til at bekæmpe fattigdom og social marginalisering samt styrke økonomisk, social og territorial samhørighed;

48.  mener, at en bedre koordination af indsatsen inden for forskning, teknologi og innovation ikke må føre til mangel på eller begrænsning af investeringerne i visse medlemsstaters og regioners forskningsmæssige kapacitet til fordel for andre, men derimod bør føre til investering i et solidt og sammenhængende innovations- og udviklingsgrundlag i de forskellige lande og regioner, der tager hensyn til deres specifikke forhold og forskellige udviklingsgrad, med henblik på at fremme gavnlige synergier og et frugtbart samarbejde;

49.  understreger betydningen af at modernisere uddannelsessystemet; anmoder medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til forbedring af (unge) europæeres iværksættermæssige og kvantitative færdigheder og uddannelse ved at indarbejde iværksætteri og innovation i alle uddannelsesområder og forbedre den menneskelige kapital, hvilket sætter dem i stand til at spille en aktiv rolle i innovationen, f.eks. gennem Kommissionens program »Erasmus for unge iværksættere«, og samtidig sikre håndværksfagene som en kilde til innovation;

50.  opfordrer Kommissionen til at arbejde tættere sammen med medlemsstaterne ved udarbejdelsen af mellem- og langsigtede prognoser vedrørende de færdigheder, der kræves på arbejdsmarkedet, og tilskynde til partnerskaber mellem universiteter og erhvervssektoren for at fremme unges indtræden på arbejdsmarkedet, samtidig med at der ydes bistand til etableringen af et innovativt vidensbaseret samfund, samt udvikle anvendt forskning og skabe bedre udsigter på arbejdsmarkedsmarkedet for kandidater, der har afsluttet deres studier;

51.  mener, at det i krisetider er meget vigtigt at tiltrække unge til de nye typer job, der er tilgængelige, og sikre, at kvalificeringsprogrammer fremmer adgangen til arbejdsmarkedet for unge, således at de kan udnytte deres jobmuligheder bedst muligt, den høje arbejdsløshed blandt personer under 25 år kan bekæmpes, og man kan udnytte den unge generations kompetencer inden for nye teknologier;

52.  efterlyser en indsats for, at de manglende kompetencer inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik kan overvindes; fremhæver betydningen af at højne kvaliteten på uddannelsesområdet, forbedre adgangen til livslang læring og erhvervsuddannelse, fremme efter- og videreuddannelse for ansatte og etablering af ordninger for adgang til og tilrettelæggelse af sådanne uddannelsesprogrammer, der er inkluderende og ikke forskelsbehandler kvinder; mener dog, at disse foranstaltninger i første række bør være rettet mod arbejdstagere, der tildeles mindre kvalificeret arbejde, end det tidligere var tilfældet, og som risikerer at miste deres job som følge af indførelsen af nye teknologier, og mod dem, der afskediges, fordi de mangler de kvalifikationer, som omstruktureringen og omstillingen kræver; minder også om behovet for at udvikle alle uddannelsesaktiviteter på alle uddannelsesniveauer mere udførligt med henblik på at styrke kreativitet, innovation og iværksætterånd;

53.  understreger betydningen af at højne niveauet for livslang læring og udvikle uddannelsesaktiviteter for alle med henblik på at styrke miljøinnovation og iværksætterånd og sikre, at arbejdsstyrken kan tilpasse sine kvalifikationer til arbejdsmarkedets behov i en mere bæredygtig økonomi, der hviler på kompetencebaserede uddannelsesmodeller; opfordrer medlemsstater, arbejdsgivere og arbejdstagere til at anerkende et fælles ansvar for forvaltning af kvalifikationer, uddannelse og livslang læring for innovation, jf. arbejdsmarkedets parters rammeaftale fra 2002 om livslang læring;

54.  påpeger, at der på baggrund af manglen på studerende på de videregående uddannelser inden for videnskab og teknologi skal tages skridt til at sikre, at ingen studerende forlader deres studier eller begrænses i deres valg af uddannelsesinstitution af økonomiske årsager, og at det derfor er nødvendigt fortsat at fremme adgangen til banklån, der til dels kan finansieres af medlemsstaterne;

55.  understreger behovet for at opdage »sovende« innovatorer, især i SMV'erne; påpeger den vigtige rolle, som formidlingsorganer har, når det drejer sig om at opdage »sovende« innovatorer, skabe incitamenter, rådgive og støtte innovation; er af den opfattelse, at disse organer bør styrkes, og at der bør udvikles et program med henblik på at forbedre deres uddannelse, kvalifikationer og ekspertise, samt at modeller med dobbelt faglig uddannelse for to erhverv bør få stigende betydning i fremtiden;

56.  gentager, at det er vigtigt at tilegne sig en kerne af grundlæggende færdigheder og et solidt niveau af almen dannelse for bedre at kunne tilpasse sig et arbejdsmiljø; understreger i denne forbindelse, at det er særlig vigtigt at lære sprog;

57.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe klynger og forhold, der fremskynder innovation, og til at støtte udviklingen af stærkere partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, både på nationalt og internationalt plan, og til samtidig at tage hensyn til erhvervslivets behov i udarbejdelsen af studieplaner;

58.  finder det af afgørende betydning at oprette programmer, der er særligt beregnet til at fremme videnskabelig og teknologisk kultur som et af midlerne til at fremme innovation på alle områder;

59.  støtter forslaget fra Regionsudvalget om at oprette et »virtuelt kreativitetsnetværk«, som skal være åbent for alle (virksomheder, lokale og regionale myndigheder, statslige myndigheder, den private sektor og borgerne) og tilbyde rådgivning, bistand og adgang til risikovillig kapital og tekniske tjenester; understreger, at et virtuelt netværk endvidere har den fordel, at det giver indbyggerne på øer, i regioner i den yderste periferi, landdistrikter, bjergområder og tyndt befolkede områder lettere adgang til ekspertrådgivning, uddannelse og information, erhvervsstøtte og økonomisk vejledning;

60.  glæder sig over Kommissionens forslag om at gøre store fremskridt med hensyn til at forbedre karrieremulighederne for forskere og øge deres mobilitet mellem forskningssektorer og på tværs af nationale grænser; mener, at dette vil bidrage til at sikre en tilstrækkelig forsyning af forskere og forbedre kvaliteten af ​​EU's forskning og innovation; mener, at forskere i hele EU bør kunne drage fordel af den rette uddannelse og spændende karrierebetingelser og fjernelse af hindringer for mobilitet;

61.  bemærker, at social innovation er en udfordring for den menneskelige kapital, hvor universiteter skal spille en større rolle gennem uddannelse, livslang læring, forskning, innovation og iværksætteri; understreger betydningen af mere åbne og moderniserede universiteter og behovet for større selvstændighed for universiteterne i forbindelse med fastlæggelsen af ​​strategiske prioriteter og egen indsats som reaktion på samfundsmæssige prioriteringer;

62.  understreger, med henblik på at sikre større integration af komponenterne i videntrekanten, at det er nødvendigt at fremme politikker, der har til formål at styrke samarbejdet mellem uddannelsessystemerne og erhvervslivet i udviklingen af nye læseplaner og ph.d.-programmer;

63.  opfordrer Kommissionen til at oprette en digital platform for »åben innovation«, hvor politiske problemer af betydning for hele EU kan blive offentliggjort, og hvor idéer og løsninger kan fremsættes af borgere og interessenter i hele Europa;

64.  bemærker, at der eksisterer en kvalifikationskløft på universiteterne med hensyn til et forbedret og proaktivt samspil med erhvervslivet; opfordrer Kommissionen til at lancere et nyt EU-dækkende program for undervisning og uddannelse af universitetsledere og fagfolk inden for teknologioverførsel og teknologiformidling og til at udstede retningslinjer med henblik på at professionalisere disse karriereforløb på universiteterne;

Forenkling, defragmentering, finansiering og standardisering

65.  understreger, at der er forbundet betydelige offeromkostninger med de mere traditionelle EU-udgiftssektorer, og peger på behovet for at afstemme strategiske Europa 2020-prioriteter med budgetpolitikken; opfordrer derfor til, at en større andel af EU-budgettet afsættes til FUI;

66.  fremhæver, at den andel af EU-budgettet, som anvendes til FUI, er relativt lille i forhold til medlemsstaternes budgetter, der tegner sig for størstedelen af de offentlige forskningsmidler; opfordrer derfor til, at der lægges større vægt på finansieringsinstrumenter med en løftestangsvirkning på nationale forskningsudgifter, private investeringer og EIB-finansiering med henblik på at fremme koordineringen af bestræbelserne og stimulere investeringerne, så de opfylder de europæiske mål;

67.  anmoder Kommissionen om at kombinere eksisterende støtteordninger og støttestrukturer for at opnå et enkelt og tilgængeligt system for at fremskynde innovation, fokusere på de store samfundsmæssige udfordringer og aktivt undgå fragmentering og bureaukrati;

68.  opfordrer Kommissionen til at evaluere de eksisterende støtteordninger og -strukturer og til i samarbejde med medlemsstaterne at oprette en kvikskranke, dvs. et sted, hvor alle interesserede parter (navnlig innovative SMV'er) - inklusive lokale og regionale myndigheder - kan indhente information og ansøge om økonomisk støtte eller blive sat i forbindelse med potentielle partnere;

69.  understreger behovet for at støtte SMV'er lige fra innovationsfasens begyndelse til dens afslutning med henblik på at sætte dem i stand til at innovere og deltage i europæiske støtteprogrammer;

70.  er tilhænger af klyngeinternationaliseringsstrategier, der er gearet til at etablere passende støtte- og vejledningssystemer for SMV'er;

71.  understreger behovet for europæiske klynger for at øge profileringen og effektiviteten i forbindelse med formidlingen af deres ressourcer og resultater; mener, at der bør oprettes en serviceplatform for innovative SMV'er i form af et klyngelink, som bringer de forskellige klynger og teknologiparker i Europa og i resten af verden (for eksempel i Middelhavsområdet) sammen;

72.  understreger, at der er en tendens til, at investeringer i FoU går tilbage i perioder med økonomisk krise, selv om det har vist sig, at det er de virksomheder og medlemsstater, der investerer mest under sådanne perioder, der får de største komparative fordele på markedet;

73.  anmoder Kommissionen om at indføre én politisk ramme for støtte til og finansiering af innovation med ensartede regler, at skabe synergier og, hvor det er muligt, fusionere støtteprogrammer for forskning, udvikling og innovation (FUI) samt om at støtte innovation ved at rette flere midler mod innovation og ved at tilskynde den finansielle sektor til at involvere sig mere; minder medlemsstaterne om, at de skal respektere deres tilsagn om at afsætte 50 % af indtægterne fra emissionskvoteordningen til finansiering af klimarelaterede foranstaltninger, herunder innovationsprojekter;

74.  opfordrer Kommissionen til at overveje flerfondsprogrammer for medlemsstater og regioner, der ønsker at bruge dem; mener, at dette ville bidrage til at arbejde på en mere integreret og fleksibel måde og ville øge effektiviteten af samspillet mellem de forskellige fonde (strukturfondene og rammeprogrammerne for forskning og udvikling);

75.  er enig med Rådet i at anmode om en bedre balance mellem tillid og kontrol og mellem risikovillighed og risikominimering, men erkender samtidig, at innovation og forskning er højrisikoaktiviteter uden garanti for resultater;

76.  henleder opmærksomheden på, at de, som deltager i innovationsprocessen, er nødt til at forholde sig til forskellige procedurer og støttekriterier både i de forskellige EU-programmer og mellem disse og de nationale programmer; mener, at dette resulterer i bureaukrati og høje omkostninger samt er spild af tid og muligheder; opfordrer til, at Kommissionen og medlemsstaterne indgår en fælles forpligtelse til at gennemføre en forenkling og en konvergensproces for så vidt angår de udvælgelsesprocedurer og støttekriterier, der anvendes på det europæiske forsknings- og innovationsområde;

77.  anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet en ekstern evaluering af de innovationsinstrumenter, der er etableret under det syvende rammeprogram, såsom f.eks. teknologiske platforme og fælles europæiske teknologiinitiativer, hvor evalueringen bør omfatte aktiviteter, indkaldelse af forslag, innovationsprojekter og -resultater (hvis de findes) samt økonomiske bidrag fra offentlige og private midler;

78.  gentager behovet for at øge såvel de private som de offentlige FUI-investeringer betydeligt for at sikre, at EU's industri forbliver teknologisk førende og bevarer den globale konkurrenceevne inden for områder som vedvarende energi og transporteffektivitet; mener desuden, at en øget offentlig FUI-finansiering er nødvendig som løftestang for private investeringer;

79.  opfordrer til, at det kommende rammeprogram fremmer optimal anvendelse af forskningsresultater ved at knytte dem til innovationsprocessen gennem en udvidelse af anvendelsesområdet for projektfinansiering til også at omfatte præsentation og prototypestadier;

80.  understreger vigtigheden af at yde bedre bistand til gennemførelsen af politikker og programmer, som styrker synergien i kæden forsknings- og udviklingsinfrastrukturer - innovation - jobskabelse;

81.  mener, at administrativ og finansiel forenkling af offentlige finansieringsprocedurer, navnlig inden for EU's rammeprogrammer, er en forudsætning for stabilitet, deltagernes retssikkerhed og dermed en øget deltagelse fra industriens side;

82.  gentager, at rammeprogrammer fortsat bør støtte forskningssamarbejde inden for industrien, eftersom dette virker som en løftestang for tildeling af industrielle midler og har en positiv indflydelse på innovationslysten på det indre marked;

83.  tilskynder til opretholdelse af en stærk base for ekspertise i grundforskning, som bygger på Det Europæiske Forskningsråds succes, og til opretholdelse af en stærk base for anvendt videnskabelig forskning og innovation ved at etablere et agentur for anvendt forskning og innovation - i lighed med Det Europæiske Forskningsråd - ved i fornødent omfang at sammenlægge eksisterende strukturer;

84.  mener, at innovation og kreativitet er nøglen til Unionens økonomiske genopretning, og at betydningen af at omsætte Unionens videnskabelige og teknologiske landvindinger til nye varer og tjenesteydelser ikke bør undervurderes;

85.  minder om, at innovation anvender idéer i praksis med positivt resultat, og fremhæver den grundlæggende sammenhæng mellem innovation og markedet; mener derfor, at der bør stilles passende finansielle instrumenter til rådighed for at fremskynde indførelsen af succesrige teknologier, tjenesteydelser eller processer på EU-markedet, navnlig dem der tackler de store samfundsmæssige udfordringer;

86.  mener, at den kommercielle udnyttelse af forskningsresultater i EU sker for langsomt og i utilstrækkelig grad, og anbefaler, at der oprettes virksomhedsinkubatorer, der aktivt søger innovationer og er i kontakt med videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner, og hvis opgave er at fremme den kommercielle udnyttelse af forskningsresultater, f.eks. gennem virksomhedskontakter eller ved at hjælpe med at finde »virksomhedsengle« eller startkapital til etablering af nye virksomheder;

87.  understreger, at man for at stimulere efterspørgslen efter og markedet for innovative produkter bør fremme innovation ved at skabe nye markedsmuligheder;

88.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge og gennemføre politiske rammer, der har til formål at stimulere hurtig brugeradgang til værdifulde innovationer overalt i EU, således at det sikres, at nyopdagede innovationer faktisk kan nå potentielle slutbrugere inden for en rimelig tidsfrist;

89.  understreger betydningen af ​​at skelne mellem innovation og forskning; påpeger, at innovation er en kompleks tværgående socioøkonomisk proces, som involverer bestræbelser på at øge udgifterne til FoU, støtte til SMV'er og til højteknologisk virksomhed og fokuserer på at udvikle integrerede systemer, der er baseret på de forskellige områders kendetegn og særlige forhold;

90.  anmoder Kommissionen om at knytte finansieringsinstrumenter tættere til innovationsredskaber på efterspørgselssiden og til i højere grad at rette denne støtte mod SMV'er og nystartede virksomheder, der har behov for tidlig adgang til EU-markederne eller de internationale markeder; finder det derfor nødvendigt at vedtage klare og konkrete »regler for deltagelse«, som omfatter foranstaltninger til at øge deltagelsen af små virksomheder og mikrovirksomheder;

91.  understreger betydningen af ​​ph.d.-programmer for europæisk innovation og foreslår udvikling af en europæisk ramme for ph.d.-programmer, der fremmer livslang læring og tilskynder virksomheder til at støtte, fremme og anvende forskningsresultaterne; opfordrer medlemsstaterne til at fjerne alle lovgivningsmæssige eller administrative hindringer, som kan begrænse interesserede parters adgang til ph.d.-programmer;

92.  opfordrer Kommissionen til at overveje flerfondsprogrammer for medlemsstater og regioner, der ønsker at bruge dem; mener, at dette ville bidrage til at arbejde på en mere integreret og fleksibel måde og ville øge effektiviteten mellem de forskellige fonde (strukturfondene og rammeprogrammerne for forskning og udvikling);

93.  understreger behovet for at støtte en sammensat finansiel struktur og udviklingen af nye finansieringsmekanismer, der samtidig kombinerer automatiske instrumenter med tilskudsbaserede instrumenter, med henblik på at fremme de investeringer, som er nødvendige for at opnå de strategiske målsætninger for forskning og udvikling;

94.  glæder sig over Kommissionens forslag om i 2014 at frigive bevillinger til at øge og styrke den private finansiering, som er nødvendig for at fremme innovation i Europa;

95.  anbefaler, at EIB's mandat ændres, således at det bliver muligt at finansiere højrisikofyldt og markedsnær forskning og innovation; opfordrer i lyset heraf indtrængende Kommissionen til at udvide EIB's vellykkede finansieringsfacilitet for risikodeling (RSFF) ved at

96.  mener, at der bør oprettes en europæisk finansieringsfond for innovation med det formål at øge investeringerne i innovative SMV'er gennem risikodeling med mobilisering af private ressourcer;

97.  glæder sig over Kommissionens forslag om at øremærke specielle investeringer til innovative virksomheder i opstartsfasen;

98.  anmoder Kommissionen om at flytte en større andel af den markedsnære forskning, herunder demonstrationsprojekter, over til instrumenter, der drives af lån eller egenkapital, i de fremtidige rammeprogrammer, der kan generere mere privat kapital, som f.eks. CIP, RSFF og EIF og sikre SMV'er adgang hertil i hele EU; understreger behovet for at bygge bro over finansieringskløften for (grænseoverskridende) virksomheder i opstartsfasen;

99.  understreger, at en bedre forståelse af de særlige forhold, der er forbundet med virksomheders størrelse, udviklingsfase og aktivitetssektor er påkrævet i forbindelse med udformningen af finansieringsinstrumenter; opfordrer til omgående handling for at tackle større flaskehalse i de indledende innovationsstadier ved at forbedre adgangen til startkapital, kapital fra virksomhedsengle og flere egenkapital- og kvasiegenkapitalmidler både på EU-plan, men også på regionalt og lokalt plan;

100.  understreger, at udviklingspotentialet for risikovillig kapital i EU langt fra er nået på grund af forskelle i de nationale regler og skattesystemer; glæder sig over Kommissionens forslag om at sikre, at venturekapitalfonde, der er etableret i en hvilken som helst medlemsstat, senest i 2012 kan operere og investere frit i hele EU og dermed skabe et ægte indre marked for risikovillig kapital;

101.  efterlyser videreudvikling af instrumenter og mekanismer, der kan lette SMV'ernes adgang til forsknings- og innovationstjenester (såsom innovationsværdikuponer) og andre vidensbaserede serviceydelser til virksomhederne (modeludformning, risikovurdering osv.), som er afgørende for SMV'ers innovation og for, at de kan markedsføre innovative løsninger;

102.  fremhæver forretnings- og miljøeffektivitetsfordelene ved produkt/service-systemer og funktionsorienterede forretningsmodeller, og opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi på dette område;

103.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at revurdere hele innovationssystemet med henblik på at fjerne unødvendige økonomiske og administrative hindringer, f.eks. for

104.  beklager, at innovationsprotokoller underkastes lange bureaukratiske godkendelsesprocesser, der hæmmer innovationen, begrænser EU-markedets konkurrenceevne og standser udviklingen af videnskabelige viden i lægekredse, således at fordelene for patienterne forsinkes;

105.  understreger betydningen af at give prioritet til revision af direktivet om kliniske forsøg i dialog med forskere med henblik på at sikre bedre lovgivningsmæssige rammer for udvikling af lægemidler og sammenligning af alternativ behandling med lægemidler i den kliniske forskning (som det fremgår af Rådets konklusioner om innovation og solidaritet i lægemiddelsektoren vedtaget i Bruxelles den 6. december 2010);

106.  understreger den store betydning af at anvende ny viden til at skabe nye og bedre metoder til forebyggelse, påvisning og behandling af cancer og til at fremme hurtige mekanismer til at gøre disse opdagelser tilgængelige for patienter;

107.  fremhæver betydningen af innovation i videntrekanten og gør opmærksom på behovet for at udvikle en innovationskultur inden for de finansielle overslag og overslagene for perioden efter 2013;

108.  anmoder medlemsstaterne om i tæt samarbejde med regionerne at gøre bedst mulig brug af strukturfondene til FUI i den nuværende finansieringsperiode og samtidig at rette dem mod de store samfundsmæssige udfordringer, tilstræbe at opnå sammenhæng i innovation og forskning og tilpasse strukturfondenes strategier og prioriteter til målene i Europa 2020-strategien; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at undgå dyrt dobbeltarbejde ved at fremme intelligente og mere målrettede specialiseringsstrategier; mener, at regionerne bør tilskyndes til at fremme denne arkitektur af europæisk specialisering;

109.  fremhæver, at samhørighedsfondsmidler, som er øremærkede til innovation, i vid udstrækning forbliver ubrugte på grund af uhensigtsmæssige administrative krav, og fordi der er mangel på medfinansiering i perioder med presset økonomi; bemærker, at dette forhold bidrager til den voksende økonomiske kløft mellem medlemsstaterne, som er kernen i den nuværende krise i euroområdet; opfordrer til en reform og effektivisering af strukturfondene for at gøre dem tilgængelige for omstrukturering af de involverede økonomiske aktører, især SMV'er;

110.  mener, at fastsættelsen af benchmarks og standarder har vist sig at være en stærk drivkraft for fremme af innovation og bæredygtig konkurrenceevne i flere industrisektorer; er enig med Rådet i at opfordre Kommissionen til at stille forslag til fremskyndelse, forenkling, modernisering af og omkostningsnedsættelse for standardiseringsprocedurerne gennem større gennemsigtighed og inddragelse af de interesserede parter, og således fremkalde en hurtigere europæisk reaktion på innovative globale markedsudviklinger; opfordrer Kommissionen til seriøst at overveje succesfulde innovative mekanismer såsom etablering af åbne standarder, der integrerer aktørerne i værdikæden;

111.  påpeger, at standardisering kan øge innovation og konkurrenceevne ved at lette adgangen til markeder og ved at skabe forudsætninger for interoperabilitet; tilskynder Kommissionen til i fremtidens frihandelsaftaler at øge bestræbelserne på at fremme medtagelsen af europæiske standarder, især på det sociale og miljømæssige område;

112.  understreger derfor, at alle strategier med hensyn til at forandre Europa med henblik på verden efter krisen skal være styret af bæredygtig jobskabelse;

113.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge ekspertgruppens henstillinger fra den foreløbige evaluering af det syvende rammeprogram, hvor der anmodes om overvejelse af et moratorium for nye instrumenter, indtil de eksisterende er blevet tilstrækkeligt udviklet og evalueret; maner derfor til særlig forsigtighed for at undgå forvirring på grund af hastig forøgelse af antallet af instrumenter;

114.  anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet en ekstern evaluering af de innovationsinstrumenter, der er etableret under det syvende rammeprogram, som f.eks. platforme og fælles europæiske teknologiinitiativer (JETIs), og overveje, om evalueringen skal omfatte aktiviteter, indkaldelser af forslag, innovationsprojekter og resultaterne heraf (hvis sådanne foreligger) samt økonomiske bidrag fra offentlige og private fonde;

115.  opfordrer Kommissionen at overveje muligheden af at etablere et foreløbigt bindende minimumsniveau for finansiering til forskning og teknologisk udvikling svarende til omkring 1 % af BNP frem til 2015 på baggrund af, at 2020-finansieringsmålet for forskning og teknologisk udvikling svarer til 3 % af BNP, og i erkendelse af, at forskning og innovation er de eneste sikre midler til at opnå økonomiske genopretning i EU;

116.  henleder opmærksomheden på, at innovation er meget vigtig for den økonomiske udvikling, og at Den Europæiske Union skal rekruttere yderligere ca. en million forskere for at opfylde målet om at anvende 3 % af BNP på FoU som fastsat i Europa 2020-strategien; mener, at dette mål lettest kan nås ved i væsentlig grad at øge antallet af kvindelige forskere, der kun udgør 39 % af forskerne i den offentlige sektor og inden for højere uddannelse og 19 % af forskerne i den private sektor(6);

117.  støtter målet om at øge antallet af forskere i EU med en million senest i 2020 og konstaterer, at en sådan vældig satsning ville få betydelige følger for beskæftigelsen, men fastholder samtidig, at dette er en meget ambitiøs målsætning, der vil kræve, at der fastsættes landespecifikke mål og gøres en målrettet indsats; påpeger, at det er usikkert, om midlerne i den offentlige sektor vil være tilstrækkelige til at opfylde denne målsætning, således at de fleste nye forskere vil blive ansat i den private sektor, selv om der er et stort behov for at øge antallet af forskerstillinger i videregående uddannelsesinstitutioner og offentlige forskningsinstitutioner; mener, at der bør lægges mindre vægt på forskernes antal end på deres innovationsevne, kvaliteten af deres uddannelse, arbejdsfordelingen inden for den europæiske forskning, forskningens ressourcer og dens kvalitet;

118.  glæder sig over Kommissionens støtte til åben og samarbejdsorienteret innovation, der vil skabe langsigtede sociale og økonomiske fordele; bifalder i denne sammenhæng Kommissionens engagement i udbredelsen, overførslen og udnyttelsen af forskningsresultater, herunder fri adgang til publikationer og data fra offentligt støttet forskning; opfordrer Kommissionen til at fremskaffe de nødvendige midler til at nå disse mål og fremhæver den rolle, som Europeana kan spille på dette område;

Det indre marked og intellektuel ejendomsret

119.  understreger, at det europæiske indre marked hurtigst muligt skal gennemføres for alle varer og tjenester, herunder innovative sundhedsprodukter, som således giver adgang til 500 mio. forbrugere; gentager, at en stor udfordring for det indre marked er opsplitningen af lovgivningen og valideringsprocedurerne;

120.  understreger, at forskningsresultater inden for visse sektorer, som f.eks. sundhedsvæsenet, altid har ført til innovation, når det har været videnskabeligt muligt, og mener derfor, at Kommissionens pessimisme i forbindelse med innovation i mange tilfælde er uberettiget;

121.  fremhæver, at den nuværende ordning for licensudstedelse bidrager til fragmenteringen af EU's indre marked; bemærker, at spørgsmålet om forbrugernes efterspørgsel efter multiterritoriale licenser og multirepertoirelicenser til anvendelse på tværs af grænserne og på nettet ikke er blevet behandlet på tilfredsstillende vis, omend der er sket fremskridt på området;

122.  minder om, at det er EU's mål at fremme kulturindustrien og den kreative industri både online og offline, og mener, at en udbredt anvendelse af licenser, der dækker hele EU, i overensstemmelse med markedet og forbrugernes behov bør være målet, og at der, hvis dette ikke kan opnås inden for en kort tidsramme, bør gennemføres en omfattende vurdering af den nødvendige lovgivning til imødegåelse af alle potentielle hindringer for oprettelsen af et effektivt indre marked i EU, herunder af territorialitetsprincippet;

123.  bifalder Kommissionens revision af EU-varemærkesystemet og opfordrer Kommissionen til at sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at varemærker kan nyde godt af samme beskyttelsesniveau både online og offline;

124.  understreger, at et stærkt og afbalanceret system for intellektuel ejendomsret (IPR), der bidrager til større gennemsigtighed og forebygger fragmentering af markedet, er et af de vigtigste rammevilkår for innovation; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at forhindre, at IPR udgør en barriere for konkurrence og innovation; anmoder endvidere Kommissionen om at udvikle en omfattende strategi for intellektuel ejendomsret - og om nødvendigt fremlægge lovgivningsmæssige forslag - som afbalancerer opfindernes rettigheder med fremme af brugen af og adgangen til viden og opfindelser;

125.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at små og mellemstore virksomheder får mulighed for at gøre effektivt brug af intellektuel og industriel ejendomsret;

126.  mener, at Kommissionen bør tage hensyn til de små og mellemstore virksomheders specifikke problemer, når det gælder forfægtelsen af deres intellektuelle ejendomsret i overensstemmelse med princippet »tænk småt først«, som fastsat i »Small Business Act« for Europa, bl.a. ved at anvende princippet om ikke-forskelsbehandling på SMV'er;

127.  er af den opfattelse, at en vellykket styrkelse af den intellektuelle ejendomsret øger virksomhedernes incitament til at udvikle innovative produkter og dermed øger udbuddet af varer og tjenesteydelser for forbrugerne;

128.  opfordrer til, at der indføres et velafbalanceret fælles europæisk patent; glæder sig i mellemtiden over den brede støtte i Rådet til en forbedret samarbejdsprocedure om et fælles EU-patent, som starter i 2011;

129.  påpeger, at det er nødvendigt at vedtage det fælles europæiske patent og statutten for det europæiske selskab for at lette overgangen til handel med tredjelande; understreger behovet for at reducere omkostningerne til et EU-patent og intellektuel ejendomsret, idet der tages hensyn til de eksisterende økonomiske forskelle mellem EU's medlemsstater, for at gøre dem mere konkurrencedygtige over for amerikanske og japanske priser;

130.  opfordrer til gennemførelse af det europæiske forskningsrum - en forpligtelse i henhold til traktaten - senest i 2014 med henblik på at sætte EU i stand til at tiltrække og fastholde de største talenter, maksimere forskernes frie bevægelse, fremme grænseoverskridende aktivitet for forskningsinstitutioner og fonde samt formidling, overførsel og udnyttelse af forskningsresultater; understreger, at det derfor er af afgørende betydning, at der udvikles passende finansieringsmekanismer;

131.  understreger, at politikker, der bidrager til, at forskere forbliver i EU's medlemsstater, bør fremmes gennem attraktive arbejdsvilkår i de offentlige forskningsinstitutioner;

132.  mener, at en effektiv innovations- og vækstpolitik uvægerligt må investere i forskningsprogrammer, som fremmer mobilitet og udvekslinger mellem forskere på internationalt plan og styrker samarbejdet mellem videnskabsverdenen og erhvervslivet (Marie Curie-stipendier);

133.  understreger betydningen af, at man både på europæisk og nationalt plan skaber gunstige vilkår og incitamenter for at styrke deltagelsen i ph.d.-studier og i innovativ forskning med henblik på at forebygge hjerneflugt og gøre det muligt for EU at opnå betydelige fordele, idet EU's konkurrenceevne styrkes gennem innovativ forskning og innovative studier;

134.  opfordrer til hurtig revision af lovgivningen om EF-varemærket, og i denne forbindelse til, at der tages hensigtsmæssige skridt for at sikre, at varemærker ydes samme grad af beskyttelse i både online og offline-miljøer;

135.  glæder sig over Kommissionens forslag om at udvikle et europæisk vidensmarked for handel og licensudstedelse inden udgangen af 2011, herunder at gøre det lettere at få adgang til ubenyttet intellektuel ejendom, bl.a. ved at tilskynde til oprettelse af fælles patentplatforme og patentpuljer;

136.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge de nødvendige lovgivningsmæssige forslag med henblik på oprettelse af et velfungerende digitalt indre marked senest i 2015, da dette i væsentlig grad vil forbedre rammevilkårene for innovation; understreger, at initiativerne skal være ambitiøse, navnlig på centrale områder som f.eks. ophavsret, e-handel, herunder forbrugerpolitikken for e-handel, og anvendelse af oplysninger fra den offentlige sektor;

137.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte gennemførelsen af det indre marked, herunder foranstaltninger til fremme af et digitalt indre marked, i centrum for innovationspolitikken, da dette vil sikre forbrugerne bedre priser og mere kvalitet, støtte udviklingen af innovative produkter, øge jobskabelsen i EU og skabe nye vækstmuligheder for EU på førende markeder;

138.  påpeger, at der, hvis vi skal bevæge os i retning af et indre innovationsmarked, skal indgås aftaler om metoder til vurdering af direkte og indirekte, kort- og langsigtede, økonomiske og sociale fordele;

Offentlige indkøb

139.  erindrer om, at offentlige indkøb, som udgør 17 % af EU's årlige BNP, spiller en vigtig rolle i det europæiske indre marked og i stimuleringen af innovation;

140.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til strategisk at udnytte offentlige indkøb til at tackle de samfundsmæssige udfordringer, at stimulere innovation og rette deres offentlige indkøbsbudgetter mod innovative, bæredygtige og miljøeffektive produkter, procedurer og tjenester, idet der tages højde for, at det billigste tilbud ikke nødvendigvis altid er det økonomisk mest fordelagtige; opfordrer derfor Kommissionen til

141.  fastholder, at innovation bør være et afgørende element i den offentlige politik inden for områder som miljø, vand, energi, transport, telekommunikation, sundhed og uddannelse; understreger betydningen af at fremme generel udbredelse og anvendelse af innovation i den offentlige sektor, i virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder;

142.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte den offentlige sektors indsats for at indføre innovative tiltag og igangsætte det nye forskningsprogram for innovation i den offentlige sektor, f.eks. inden for e-forvaltning, e-sundhed og e-indkøb, og ligeledes til at formidle bedste praksis i den offentlige administration, hvilket vil begrænse bureaukratiet og omfatte foranstaltninger, hvor borgeren står i centrum; understreger den offentlige sektors betydning med hensyn til at styrke offentlighedens tillid til det indre digitale marked;

143.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at fremme anvendelsen af e-indkøb og navnlig indførelsen af prækommercielle offentlige indkøb, herunder fælles og elektroniske indkøb, i hvilken forbindelse der skal tages behørigt hensyn til, at bestemmelserne om databeskyttelse overholdes som en integrerende del af EU's innovationsstrategi; opfordrer navnlig Kommissionen til som led i den almindelige revision af de lovgivningsmæssige rammer for offentlige indkøb at klarlægge og forenkle de relevante bestemmelser og åbne mulighed for, at de ordregivende myndigheder kan anvende prækommercielle offentlige indkøb på en mere gennemskuelig måde; opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme, at der i forbindelse med offentlige indkøb på en gennemskuelig måde tages hensyn til nærmere bestemte og egentlige sociale og miljømæssige kriterier samt tilsvarende kriterier omkring fair handel og innovation, uden at de små og mellemstore virksomheders aktive indsats i arbejdet med at finde frem til nye og innovative løsninger undergraves og under overholdelse af gældende konkurrenceregler;

144.  bemærker, at innovative SMV'er blandt andre hindringer har problemer med at få adgang til finansiering af internationalisering og international handelskreditforsikring, og fremhæver behovet for at gennemføre nye støtteforanstaltninger til fordel for SMV'er inden for rammerne af den reviderede Small Business Act og den forventede meddelelse om international handelspolitik og SMV'er;

145.  fremhæver, at der er behov for international gensidighed i forbindelse med adgangen til markeder for offentlige indkøb, som således sætter EU's virksomheder i stand til at konkurrere internationalt på rimelige vilkår;

146.  fastholder, at det især er nødvendigt at fokusere på ikke-toldmæssige hindringer, der i takt med den gradvise begrænsning af eller fjernelse af tariffer ofte er de vigtigste hindringer for den internationale handel; betragter alle hindringer som følge af uoverensstemmende gennemførelse af bilaterale og multilaterale handelsregler som uberettigede; betragter derimod alle de hindringer som berettigede, der skyldes offentlige myndigheders legitime lovgivningsmæssige og administrative aktiviteter, der hidrører fra ikke-handelsområder, men som har utilsigtede konsekvenser for handelen, og fjernelse heraf skal være underlagt offentlig høring og forhandling;

147.  anerkender, at teknologioverførsel med henblik på udvikling og på at nå 2015-målene skal være en vigtig del af EU's handelspolitik, men erkender, at overførsel af højteknologisk knowhow fra EU til tredjelande bør overvåges af Kommissionen for at opnå bedre information om innovationsmønstre og fremtidig udvikling samt at undgå illoyal konkurrence;

148.  understreger den vigtige rolle, som SMV'er kan spille, hvis reglerne for offentlige indkøb er udformet med justerbare krav (herunder kapitalkrav og størrelsen af kontrakter) efter størrelsen af de deltagende virksomheder;

149.  understreger betydningen af, at ​​EU og medlemsstaterne deltager i det videnskabelige samarbejde med tredjelande; mener, at EU-virksomheder skal sikres bedre adgang til forsknings- og udviklingsprogrammer i tredjelande;

150.  understreger, at EU og medlemsstaterne bør handle koordineret i forhold til aftaler og foranstaltninger inden for videnskab og teknologi vedrørende tredjelande; mener, at der bør tages hensyn til potentialet for EU's og medlemsstaternes rammeaftaler med tredjelande;

Europæiske innovationspartnerskaber (EIP'er)

151.  erindrer om sin beslutning af 11. november 2010 om EIP'er:

152.  understreger, at EIP'er

153.  mener, at det mål, der er fastsat for pilotpartnerskabet om en aktiv og sund alderdom, nemlig en forlængelse af den sunde levealder med to år i 2020, er forbilledligt, og mener, at der bør fastsættes klare mål for alle innovationspartnerskaber, som uden innovative foranstaltninger ville mangle visioner og motivation, hvilket vil gøre det vanskeligere at fastsætte målbare etape- og delmål;

154.  glæder sig over de »europæiske innovationspartnerskaber«, der har til formål at øge og koordinere investeringer i F&U samt at skabe bedre koordination af offentlige indkøb med henblik på at fremskynde indførelsen af innovationer på markedet; understreger imidlertid, at indkøbspolitikken ikke bør udformes til at erstatte private markeder eller forvride konkurrencen, men til at virke som løftestang for dem ved at stimulere til udbredelse af innovation, samtidig med at markederne skal være frie til at bevæge sig i nye retninger;

155.  opfordrer Kommissionen til i forordningen at stille forslag, hvad angår de forskellige fonde i perioden 2014-2020, med henblik på konkret at lette Det Europæiske Innovationspartnerskab;

156.  opfordrer Kommissionen til årligt at orientere Parlamentet om alle EIP'er og to gange årligt om det første pilotprojekt, og kræver, at Parlamentet inddrages i alle faser af gennemførelsen af EIP'er;

157.  opfordrer Kommissionen til at oprette et innovationspartnerskab for råvarer;

Regionen som en vigtig partner

158.  understreger, at fuldt engagement fra de regionale og lokale myndigheders side er afgørende for at nå målene for Innovation i EU, da de spiller en vigtig rolle med hensyn til at samle virksomheder, vidensinstitutioner, offentlige myndigheder og borgerne i »Diamant 4«-standard og dermed fungerer som et mellemled mellem disse forskellige aktører, medlemsstaterne og EU; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå områder for drøftelse og operationelle arrangementer, som regionerne kan deltage i og yde et bidrag i retning af at tilvejebringe de mest hensigtsmæssige løsninger på samfundets store udfordringer, i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og samtidig anerkende de forskellige regioners særlige behov;

159.  noterer sig Det Europæiske Innovationspanels konklusioner fra 2009, ifølge hvilke den økonomiske og finansielle krise har uforholdsmæssigt stor indvirkning på forskellige lande og regioner, hvilket underminerer konvergensmålsætningen; er bekymret over, at de nuværende budgetstramninger, der pålægges medlemsstaterne, kan medføre større begrænsninger i investeringerne i forskning, teknologi og innovation, og det kan få meget negative følger; er enig i, at initiativet »Innovation i EU« bør omfatte alle medlemsstater og regioner, og at det er afgørende at undgå at skabe en »innovationskløft« mellem mere og mindre innovative lande og regioner;

160.  opfordrer hver region til at investere i innovation og tilpasse sin innovationsstrategi for at øge dens effektivitet samt til at opgradere sin menneskelige kapital og forbedre sine virksomheders evne og vilje til at innovere og blive internationalt konkurrencedygtige;

161.  påpeger, at beslutningstagerne på regionalt plan skal være fuldt bevidste om det potentiale for økonomisk vækst, som forsknings- og innovationsaktiviteter giver alle regioner, da de fleste ​​innovationer skabes i forbindelse med det praktiske interface (efterspørgsels- og brugerbaseret innovation) og for det meste er finansieret af EFRU; bemærker i den forbindelse, at i det omfang innovationsaktiviteter ikke nødvendigvis eller primært kræver, at der findes højere læreanstalter, bør regioner uden universiteter og forskningscentre også kunne udvikle deres egen innovationskapacitet og få maksimalt udbytte af regionale og lokale ressourcer og aktiver, for så vidt angår mulighederne for innovation;

162.  bemærker, at fremme af innovation på regionalt plan kan medvirke til at mindske de regionale forskelle; tilskynder ikke desto mindre de forskellige niveauer (regionalt, nationalt og EU) til at koordinere deres indsats mere effektivt som en del af en EU-dækkende planlægning af FoU-aktiviteter;

163.  påpeger, at innovation - både i den politiske beslutningsproces og i virksomheders og forskningscentres aktiviteter - er af grundlæggende betydning for konkretiseringen af EU's territoriale samhørighedspolitik og i sagens natur kan yde et afgørende bidrag til at opfylde samhørighedsmålene og overvinde de barrierer, der står i vejen herfor i områder med særlige geografiske og demografiske karakteristika;

164.  henleder opmærksomheden på det bidrag, som kulturel mangfoldighed yder til innovation; mener i denne forbindelse, at foranstaltninger til at beskytte og fremme den regionale kulturelle mangfoldighed bør gives en fremtrædende rolle i innovationspolitikken;

165.  understreger den centrale rolle, som regionerne spiller i forbindelse med udarbejdelsen af ​​politikker for at stimulere innovation på nationalt plan; påpeger imidlertid, at de regionale og lokale budgetter i mange medlemsstater er utilstrækkelige, og at de ​​nationale budgetter for innovation er lave;

166.  understreger, at det er nødvendigt at mobilisere EU's regioners fulde innovationspotentiale for at opfylde Europa 2020-målsætningen om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og påpeger, at fremtidens regionalpolitik skal prioritere denne udfordring højt; mener, at denne prioritering gælder for alle målene for regionalpolitikken, og fremhæver behovet for at sikre, at konkurrenceevnen i Europa er garanteret gennem internationale standarder; henstiller til industrien at deltage i innovation på miljøområdet, eftersom iværksættere er vigtige for en større udbredelse af miljøinnovation på regionalt plan; bemærker i denne forbindelse, at tilvejebringelse af information til iværksættere gennem demonstration af nye forretningsmuligheder vil være afgørende for, om en strategi, der sigter mod udvikling af en økonomi med effektiv ressourceudnyttelse og en bæredygtig industri, bliver en succes.

167.  understreger den rolle, som udgøres af potentialet blandt lande, der ikke er medlemmer af EU, men samarbejder med EU inden for rammerne af det østlige partnerskab, og opfordrer til, at disse lande inkluderes i initiativet Innovation i EU;

168.  understreger storbyers store potentiale for at videreføre forskning og innovation; mener, at en mere intelligent bypolitik og initiativet »intelligente byer« inden for energiområdet, som er baseret på teknologiske fremskridt og på det faktum, at 80 % af europæerne bor i byer, hvor også de største sociale forskelle findes, vil bidrage til en bæredygtig økonomisk innovation;

Gennemførelse af strategien

169.  opfordrer Kommissionen til at omsætte det eksisterende strategiske dokument »Innovation i EU« til en handlingsplan med konkrete målsætninger og målbare, tidsbestemte mål, og opfordrer Kommissionen til jævnligt at overvåge fremskridtene, vurdere hindringer og foreslå mekanismer, der muliggør forbedringer, samt at rapportere regelmæssigt til Europa-Parlamentet og Rådet;

170.  opfordrer Kommissionen til at evaluere den europæiske innovationspolitiks specifikke instrumenter i forhold til vores vigtigste eksterne konkurrenter (USA, Japan og BRIK-landene) og aflægge rapport om deres fremskridt inden for innovation;

o
o   o

171.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0398. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0093. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0209. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0223. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0401. (6) Pressemeddelelse med titlen »She Figures 2009 - major findings and trends«, Europa-Kommissionen,2009,http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/09/519&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=en.