(Almindelig lovgivningsprocedure - omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0551),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra c), nr. 2, litra a), og nr. 3, litra a), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0250/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til EUF-traktatens artikel 294, stk. 3, og artikel 78, stk. 2, litra a og b,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 28. april 2010(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. juli 2011 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(2),

–  der henviser til skrivelse af 2. februar 2010 fra Retsudvalget til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 87, stk. 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 87 og 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0271/2011),

A.  der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i den tidligere retsakt sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles politiske erklæring om forklarende dokumenter, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  tager medlemsstaternes og Kommissionens fælles politiske erklæring om forklarende dokumenter, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 18 af 19.1.2011, s. 80. (2) EUT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2011/95/EU).

Fælles politisk erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om forklarende dokumenter

Institutionerne anerkender, at de oplysninger, medlemsstaterne giver Kommissionen med hensyn til gennemførelsen af direktiver i national ret, »skal være klare og præcise«(1) for at lette Kommissionens hverv med at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten.

På denne baggrund hilser Europa-Parlamentet og Rådet den fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter velkommen.

Institutionerne er således enige om at medtage nedenstående betragtning i det berørte direktiv, når nødvendigheden og proportionaliteten af fremsendelsen af sådanne dokumenter kan begrundes i overensstemmelse med den fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter:"

I overensstemmelse med den fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter af [dato] forpligter medlemsstaterne sig til i begrundede tilfælde at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til nærværende direktiv finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er begrundet.

Kommissionen vil senest den 1. november 2013 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af de to fælles politiske erklæringer om forklarende dokumenter.

Institutionerne forpligter sig til fra den 1. november 2011 at anvende disse principper på nye og verserende direktivforslag med undtagelse af de forslag, som Europa-Parlamentet og Rådet allerede er nået til enighed om.

Fælles politisk erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter

I henhold til artikel 288 i TEUF er et direktiv »med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen«.

Medlemsstaterne og Kommissionen anerkender, at en effektiv gennemførelse af EU-lovgivningen er en forudsætning for at nå Unionens politiske mål, og at det, selv om ansvaret for en sådan gennemførelse primært påhviler medlemsstaterne, er et spørgsmål af fælles interesse, eftersom det bl.a. sigter mod at skabe lige vilkår i alle medlemsstater.

Medlemsstaterne og Kommissionen erkender, at en korrekt og rettidig gennemførelse af EU-direktiver er en juridisk forpligtelse. De bemærker, at traktaterne pålægger Kommissionen det hverv at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol, og er af den fælles opfattelse, at meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger vil gøre det lettere for Kommissionen at opfylde dette hverv.

I den forbindelse anerkender medlemsstaterne, at de oplysninger, de giver Kommissionen med hensyn til gennemførelsen af direktiver i national ret, »skal være klare og præcise« og 'utvetydigt anføre de love og administrative foranstaltninger' eller andre bestemmelser i national ret samt i givet fald de nationale domstoles retspraksis, med hvilke medlemsstaten mener at have opfyldt de forskellige forpligtelser, den er pålagt ved direktivet(2).

For at højne informationsniveauet i forbindelse med gennemførelse af EU-direktiver skal Kommissionen, når den finder tilvejebringelse af dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter, påkrævet, i forbindelse med fremsættelse af de relevante forslag i hvert enkelt tilfælde begrunde nødvendigheden og proportionaliteten af at tilvejebringe sådanne dokumenter, navnlig under hensyntagen til kompleksiteten af henholdsvis direktivet og dets gennemførelse samt en eventuel forøgelse af den administrative byrde.

I begrundede tilfælde forpligter medlemsstaterne sig til at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere forklarende dokumenter, der kan tage form af sammenligningstabeller eller andre dokumenter, der tjener samme formål.

(1) Jf. Domstolens dom af 16. juli 2009 i sag C-427/07, præmis 107, samt den heri nævnte retspraksis. (2) Jf. Domstolens dom af 16. juli 2009 i sag C-427/07, præmis 107, samt den heri nævnte retspraksis.