Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/2052(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0370/2011

Indgivne tekster :

A7-0370/2011

Forhandlinger :

PV 15/11/2011 - 5
CRE 15/11/2011 - 5

Afstemninger :

PV 15/11/2011 - 7.19
CRE 15/11/2011 - 7.19
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0495

Vedtagne tekster
PDF 241kWORD 171k
Tirsdag den 15. november 2011 - Strasbourg
Den europæiske platform med fattigdom og social udstødelse
P7_TA(2011)0495A7-0370/2011

Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2011 om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse (2011/2052(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 3, stk. 3, og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 9, 148, 160 og 168,

–  der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1, 16, 21, 23, 24, 25, 30, 31 og 34,

–  der henviser til den reviderede europæiske socialpagt, særlig artikel 30 (ret til beskyttelse mod fattigdom og social udstødelse), artikel 31 (ret til en bolig) og artikel 16 (familiens ret til social, juridisk og økonomisk beskyttelse),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1098/2008/EF af 22. oktober 2008 om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010)(3),

–  der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 8. juni 2010 om: »Lighed og sundhed i alle politikker: Solidaritet på sundhedsområdet«(4),

–  der henviser til Rådets erklæring af 6. december 2010 om »Det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse: Samarbejde om at bekæmpe fattigdom i 2010 og fremover«(5),

–  der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 7. marts 2011(6),

–  der henviser til udtalelse af 15. februar 2011 fra Udvalget for Social Beskyttelse om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse, der er et flagskibsinitiativ under Europa 2020-strategien(7),

–  der henviser til rapporten af 10. februar 2011 fra Udvalget for Social Beskyttelse med evalueringen af Europa 2020-strategiens sociale dimension(8),

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse om »Solidaritet på sundhedsområdet: Begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU«(9),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse(10),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse(11),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet(12),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Solidaritet på sundhedsområdet: Begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU« (KOM(2009)0567),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om en strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder (KOM(2010)0573),

–  der henviser til den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer (KOM(2010)0636),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020« (KOM(2011)0173),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst« (KOM(2010)2020),

–  der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2001 om De Forenede Nationer: den internationale dag for udryddelse af fattigdom(13),

–  der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, i EU(14),

–  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet(15),

–  der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi(16),

–  der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om Europa 2020(17),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om samhørighedspolitikkens bidrag til opfyldelse af Lissabon-målsætningerne og Europa 2020-målene(18),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om fremme af unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status som praktikant og lærling(19),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2010 om et forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker: Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020(20),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes(21),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle(22),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2011 om Kommissionens grønbog om sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa(23),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om fattigdom blandt kvinder i Den Europæiske Union(24),

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om kvindernes rolle i et aldrende samfund(25),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om en ordning for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen(26),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om en europæisk strategi for romaer(27),

–  der henviser til de skriftlige erklæringer af 22. april 2008 om bekæmpelse af gadehjemløshed(28) og af 16. december 2010 om en EU-strategi for hjemløshed(29),

–  der henviser til de endelige henstillinger fra den europæiske konsensuskonference om hjemløshed den 9. og 10. december 2010,

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om en EU-strategi for hjemløshed(30),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020 (31).

–  der henviser til Rådets konklusioner om den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020(32),

–  der henviser til strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 (KOM(2010)0491),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om kønsaspekter ved den økonomiske nedgang og finanskrisen(33),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2011 om fremtiden for socialydelser af almen interesse(34),

–  der henviser til sin beslutning af 19. oktober 2010 om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold(35),

–  der henviser til Eurostat's publikation fra 2010 »Combating poverty and social exclusion - A statistical portrait of the European Union 2010«,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed (KOM(2010)0758),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Budgetudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0370/2011),

Tal

A.  der henviser til, at 116 mio. mennesker i EU er truet af fattigdom, og at 42 mio. (eller 8 %) lever »med alvorlige materielle afsavn uden at have råd til en række fornødenheder, som anses for nødvendige for at kunne føre en anstændig tilværelse i Europa«(36), og at fattigdom er et uacceptabelt udtryk for en ulige fordeling af rigdomme, indtægter og ressourcer i en fremgangsrig europæisk økonomi; der endvidere henviser til, at de mest sårbare dele af befolkningerne, som f.eks. ældre og handicappede, er dem, der er blevet hårdest ramt af den finansielle, økonomiske og sociale krise, og til, at de stramninger, EU har indført eller vil indføre, ikke må gå ud over beskæftigelse og socialsikring og forværre de dårligst stilledes situation og true de millioner af mennesker, som endnu har råd til at leve og dække deres fornødenheder eller forsørge sig selv ved hjælp af deres arbejde eller pension, med nød og fattigdom som følge af budgetnedskæringer i de offentlige tjenester og den sociale bistand, samt til, at stramningen af betingelserne og sanktionerne i politikkerne for social aktivering som reaktion på krisen øger problemerne for de mest sårbare samtidig med, at der kun tilbydes få anstændige job, og at kløften mellem rig og fattig fortsat vokser som følge af krisen;

Krænkelse af de grundlæggende rettigheder

B.  der henviser til Kommissionens nye strategi for gennemførelsen af chartret om grundlæggende rettigheder, som særlig har til formål at give de dårligst stillede bedre adgang til de grundlæggende rettigheder, samt til at dette charter skal respekteres i sin helhed, og at den store fattigdom udgør en krænkelse af menneskerettighederne og et alvorligt overgreb mod den menneskelige værdighed, som fremmer stigmatisering og uretfærdighed, og til, at det centrale mål med indkomststøttesystemerne skal være at få mennesker ud af fattigdommen og give dem mulighed for at leve et værdigt liv;

Uindfriede forpligtelser

C.  der henviser til, at fattigdommen og den sociale udstødelse er vokset og har bredt sig til nye socialkategorier i perioden fra 2000 til 2008 til trods for Unionens forpligtelser med hensyn til udryddelse af fattigdommen i EU inden 2010, som blev vedtaget på topmødet i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, eller med hensyn til de fremskidt, man blev enige om at stræbe efter på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7. og 9. december 2000, samt til, at fattigdom og udstødelse ikke kan reduceres, og den inkluderende vækst ikke gennemføres, uden at ulighed og forskelsbehandling bekæmpes og de nationale økonomier udvikles, og der vises solidaritet med de svageste i samfundet, og dermed sikres en retfærdig fordeling af landets velstand;

D.  der henviser til, at fattigdomsrisikoen berører landdistrikterne direkte og særlig de små landbrug og de unge landbrugere, som trues af virkningerne af den økonomiske krise og de store udsving i råvarekurserne;

-20 millioner

E.  der henviser til, at der blandt Europa 2020-strategiens fem overordnede mål er et fleksibelt mål, dvs. uden sanktionsmulighed, som går ud på at reducere antallet af personer, der er truet af fattigdom, med 20 mio. ud fra tre indikatorer (fattigdomsrisikoen (efter overførselsindkomster), indekset for materielle afsavn og procentdelen af personer, der lever i husstande med meget lav arbejdsintensitet), og at dette mål, som ganske vist anerkender betydningen af at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, i forhold til de 116 mio. mennesker, som er truet af fattigdom, og de 42 mio., som lever med alvorlige materielle afsavn, fra begyndelsen afspejler, at man lader millioner af mennesker i Europa i stikken, med risiko for tærskeleffekter, som udelukker de svageste fra politikker, der har til formål at opnå kvantitative resultater, samt til, at de iværksatte politikker ikke vil nå de situationer, som er sværest at løse, hvis man ikke tager udgangspunkt der, og at den europæiske platform mod fattigdom udgør et af de syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien;

F.  der henviser til de voksende sociale skævheder i visse medlemsstater, der navnlig skyldes økonomisk ulighed med hensyn til fordelingen af indkomster og rigdom, uligheder på arbejdsmarkedet, som indebærer en social usikkerhed, ulige adgang til de statslige sociale funktioner, som f.eks. socialsikring, sundhed, uddannelse og domstolsprøvelse osv.;

Økonomi/fattigdom

G.  der henviser til, at fattigdommen, der i mange år har ligget på et højt niveau i EU-medlemsstaterne, har stadig større indvirkning på økonomien, går ud over væksten, øger underskuddene på de offentlige budgetter og mindsker EU's konkurrenceevne, hvilket resulterer i fattigdom og arbejdsløshed, herunder langtidsarbejdsløshed, som rammer hver tredje arbejdstager, og at situationen er endnu mere kritisk i de lande, der har den mest sårbare økonomi, samt til, at beskyttelsen af de sociale rettigheder i Unionen er af grundlæggende betydning for fattigdomsbekæmpelsen;

H.  der henviser til, at fattigdommen, som kan sidestilles med en krænkelse af menneskerettighederne, vidner om, at der endnu ikke er gjort en indsats med henblik på at nå målene i artikel 3, stk. 3, i EU-traktaten;

I.  der henviser til, at enhver stram politik skal være intelligent og muliggøre en kontracyklisk investering i politiske hovedprioriteter;

J.  der henviser til, at vedtagelsen af strukturreformer er helt central for at sikre Europas konkurrenceevne, skabe job og bekæmpe fattigdommen;

Multidimensionel fattigdom

K.  der henviser til, at fattigdom er et fænomen med mange facetter, der kræver en samlet tilgang under hensyntagen til menneskers forskellige livsfaser og flerdimensionelle behov, og som også skal baseres på en garanti for adgang til rettigheder, ressourcer og tjenester, som det fremgår af den åbne koordinationsmetodes fælles mål på området for socialsikring og social integration (2006), med henblik på at dække de elementære behov og forebygge social udstødelse;

L.  der henviser til, at det ved hjælp af det europæiske år mod fattigdom og social udstødelse (2010) er lykkedes at øge befolkningens opmærksomhed og det politiske engagement;

Anstændigt arbejde/fattige arbejdstagere

M.  der henviser til, at vækst og beskæftigelse alene ikke er tilstrækkeligt til at befri folk fra fattigdom, uanset om kvaliteten er høj, at der er sket en øget opsplitning af arbejdsmarkedet, at leve- og arbejdsvilkårene er blevet stærkt forringet, navnlig i kølvandet på finanskrisen, at mangelen på job, som bør bekæmpes, er stærkt stigende, at fænomenet fattige arbejdstagere i stigende grad er blevet anerkendt i de seneste år, men fortsat er et problem, som tilsyneladende ikke tages med i betragtning i et omfang, der svarer til de udfordringer, det stiller vore samfund over for, og at antallet af fattige arbejdstagere er steget betydeligt, idet 8 % af arbejdstagerne er ramt af fattigdom og 22 % er truet af fattigdom, selv om de har et job(37), samt til, at adgang til værdige og lige arbejdsvilkår er et skridt til begrænsning af familiers og enkeltpersoners fattigdom og sociale udstødelse;

N.  der dog henviser til, at personer med et lavt kvalifikationsniveau eller uden kvalifikationer er mere udsatte for risiciene på arbejdsmarkedet, usikkert og dårligt lønnet arbejde og fattigdom;

Hjemløse

O.  der henviser til, at hjemløshed udgør en af de mest ekstreme former for fattigdom og nød og er et problem, som stadig er uløst i samtlige EU-medlemsstater, samt til, at der af forskellige årsager findes mange husvilde i samtlige EU-medlemsstater, hvilket kræver særlige foranstaltninger med henblik på deres sociale integration, at hver fjerde europæer ifølge Eurobarometer mener, at en af de væsentligste årsager til fattigdom er de alt for store udgifter til en anstændig bolig, og at ni ud af 10 europæere mener, at fattigdom hindrer adgangen til en anstændig bolig, og endvidere til, at tabet af kontakt mellem offentlige myndigheder og borgerne, når disse mister deres bolig, ikke blot er skadeligt for ethvert hjælpeinitiativ, men også afslører, at den sociale udstødelse er meget fremskreden;

P.  der henviser til, at fattigdommen ligeledes påvirkes af adgangen til og kvaliteten af de sociale tjenester, som f.eks. sundhed, kultur, boliger og uddannelse;

Q.  der henviser til, at det at stå uden bolig eller bo i en uværdig bolig er en meget alvorlig krænkelse af den menneskelige værdighed, som har stor indvirkning på de andre rettigheder;

Behov og grundlæggende tjenesteydelser

R.  der henviser til, at fattigdomstærsklen på 60 % af den nationale gennemsnitsindkomst er en nyttig og nødvendig indikator, som dog bør suppleres med andre indikatorer som f.eks. en på nationalt plan beregnet »kurv af grundlæggende goder og tjenesteydelser« (som kun er et øjeblikkeligt svar på den konkrete situation, som personer, der er ofre for fattigdom, befinder sig i) og de indikatorer, som Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) vedtog i juni 2010 (fattigdomsrisiko, materielle afsavn og husstande med meget lav arbejdsintensitet) for at imødekomme de offentlige politikkers behov;

Socialsikring

S.  der henviser til, at den sociale sikring, herunder minimumsindtægtsordningerne, er et grundelement i moderne demokratier, som grundlæggende garanterer menneskets ret til social, økonomisk, politisk og kulturel deltagelse i samfundet, og spiller en økonomisk stabiliserende nøglerolle, der begrænser krisers konsekvenser, og en central omfordelingsrolle i hele livsforløbet, der sikrer mod sociale risici og forebygger fattigdom og social udstødelse livet igennem;

T.  der henviser til, at de tilfælde, hvor de sociale ydelser ikke anvendes, ifølge OECD udgør 20-40 %;

Sundhed

U.  der henviser til, at fattigdom og social udstødelse er en central social faktor for sundheden(38), og levevilkårene, herunder den forventede levetid, især på grund af den betydning, fattigdom i barndommen har for børns sundhed og velfærd, samt at der stadig er en betydelig forskel mellem rig og fattig med hensyn til sundhed, hvad angår økonomisk overkommelig adgang til sundhedsydelser, indkomst og velstand, og at forskellen fortsat vokser på visse områder;

V.  der henviser til, at visse grupper i samfundet, som f.eks. familier med enlige forsørgere, ældre kvinder, minoriteter, handicappede og hjemløse, er blandt de mest sårbare fattigdomstruede;

W.  der henviser til princippet om forbud mod forskelsbehandling som en central del af de grundlæggende rettigheder, herunder forskelsbehandling på grund af social oprindelse;

Ældre

X.  der henviser til, at antallet af plejekrævende personer vil stige betydeligt i den nærmeste fremtid som følge af samfundets aldring, samt til, at ældre, herunder navnlig kvinder, i mange lande er udsat for en større fattigdomsrisiko end befolkningen generelt på grund af indtægtstab i forbindelse med pensionering og andre faktorer som fysisk afhængighed, ensomhed og social udstødelse, og at det manglende sociale bånd mellem generationerne er et stort problem i vore samfund;

Y.  der henviser til, at pensionspolitikkerne er grundlæggende i bekæmpelsen af fattigdom;

Køn

Z.  der henviser til, at kvinder generelt er mere udsatte for fattigdom end mænd på grund af forskellige faktorer som f.eks. kønsdiskrimination i erhvervsmæssig sammenhæng, som udmønter sig i vedvarende lønforskelle mellem kønnene og deraf følgende forskelle i pensioner, men også afbrydelser i den faglige karriere på grund af pasning af pårørende eller beskæftigelsesmæssig forskelsbehandling, samt til, at kun 63 % af kvinderne i EU arbejder mod 76 % af mændene, og at der mangler støttenetværk og konkrete tiltag, som kan hjælpe personer, der arbejder, med at forene familieliv og karriere, navnlig økonomisk overkommelige støttetjenester;

AA.  der henviser til, at fattigdom påvirker fattige kvinder og mænd, drenge og piger forskelligt, da fattige kvinder og piger ofte har sværere ved at få adgang til passende sociale ydelser og indkomst;

AB.  der henviser til, at platformen ikke tager højde for kønsspecifikke faktorer, der har betydning for kvinder og mænd, og ikke i tilstrækkelig grad fokuserer på feminisering af fattigdommen;

AC.  der henviser til, at den kønsrelaterede forskel i livstidsindkomst indikerer, at kvinder vil få en lavere pension, og at kvinder som følge heraf rammes hårdere end mænd af vedvarende og ekstrem fattigdom: 22 % af alle kvinder på 65 år og derover risikerer at blive ramt af fattigdom mod 16 % af mændene;

AD.  der henviser til, at 20 % af alle børn er udsat for en fattigdomsrisiko mod 17 % af den samlede europæiske befolkning, og at lavindkomstfamilier er blandt de kategorier, der er mest udsat for fattigdom;

AE.  der henviser til at familiepolitikkerne er afgørende elementer i politikkerne til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse;

AF.  der henviser til, at de første tegn på skolefrafald er vigtige signaler om, at fattigdommen videreføres;

Unge

AG.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden, der i forvejen er højere end for andre aldersgrupper, er eksploderet i EU siden krisen og er steget til over 20 % og har nået et kritisk niveau i samtlige medlemsstater, hvilket betyder, at de unge risikerer at havne i fattigdom fra en meget tidlig alder, samt til, at denne bekymrende situation kræver hurtige politiske, økonomiske og sociale svar, og at den i kombination med de demografiske ændringer vil øge manglen på kompetencer; der endvidere henviser til, at en erhvervsmæssig uddannelse kan være en afgørende faktor for at hjælpe unge og dårligt kvalificerede arbejdstagere ind på arbejdsmarkedet, men også til, at det at få et arbejde ikke altid er ensbetydende med at slippe ud af fattigdommen, og at de unge er særligt udsatte for at falde inden for kategorien fattige arbejdstagere;

Vandrende arbejdstagere

AH.  der henviser til, at vandrende arbejdstagere og etniske minoriteter er særligt sårbare og er alvorligt ramt af den økonomiske krise og dermed af øget fattigdom og social udstødelse på grund af de usikre jobs, som de havner i på grund af det sted, de kommer fra, deres oprindelse eller kvalifikationer, samt til, at det er nødvendigt, at vandrende arbejdstagere har samme arbejdsvilkår, løn og adgang til uddannelse og sociale ydelser som statsborgerne i det land, hvor de udøver deres erhverv;

AI.  der henviser til at handicappede, for hvem fattigdomssatsen er 70 % højere end gennemsnittet, bør have en central placering i en strategi, som har til formål at understrege merværdien af deres integration på arbejdsmarkedet;

Romaer

AJ.  der henviser til, at en betydelig del af Europas romaer er marginaliserede, lever under ynkværdige sociale og økonomiske forhold og ofte er udsat for alvorlig diskrimination og afsondring på alle livets områder i lighed med andre marginaliserede samfundsgrupper;

AK.  der henviser til, at den stigende fattigdom i EU for tiden forværres af den økonomiske og finansielle krise og de stigende fødevarepriser som følge af de næsten ikke eksisterende fødevareoverskud i EU, og at 43 mio. mennesker for tiden er truet af fødevaremangel, samt til, at ordningen for uddeling af fødevarer til de dårligst stillede i EU, som blev indført i 1987, for øjeblikket yder fødevarehjælp til 13 mio. fattigdomsramte mennesker i 19 medlemsstater, og at forsyningskæderne tæller omkring 240 fødevarebanker og velgørenhedsorganisationer; der endvidere henviser til, at Domstolens nyligt afsagte kendelse T-576/08, som har kendt det ulovligt at købe fødevarer på ordningens marked, bringer EU's fødevarehjælp til de dårligst stillede i fare som følge af ordningens øgede afhængighed af indkøb på markedsvilkår, og at Domstolens ophævelse af artikel 2 i forordning (EF) nr. 983/2008 ser ud til at få en direkte negativ indvirkning på ordningen i 2012 og de følgende år, hvilket vil sætte en brat stopper for fødevarehjælpen til de dårligst stillede i 19 medlemsstater;

AL.  der henviser til, at de betydelige poster til bolig- og energiudgifter i husholdningsbudgetterne, som er steget væsentligt i det seneste årti, må anses som alvorlige risikofaktorer for fattigdom;

AM.  der henviser til, at plejere inden for familien tegner sig for den største andel af plejen i EU;

AN.  der henviser til, at fattige menneskers manglende adgang til grundlæggende banktjenester såsom at hæve og overføre penge eller at oprette en konto er en alvorlig hindring for deres genindslusning på arbejdsmarkedet og i samfundet;

Deltagelse

1.  anmoder Kommissionen om at sikre, at man i forbindelse med udarbejdelse af en EU-strategi på alle styringsniveauer (europæisk, nationalt, regionalt og lokalt) i højere grad inddrager det organiserede civilsamfund og alle berørte interesserede parter som f.eks. ong'er, samfundsøkonomiske organisationer, tjenesteydere, eksperter i social innovation og arbejdsmarkedets parter samt personer, der selv er fattige, i partnerskab med de sammenslutninger, hvor de kan udtrykke sig frit, og som har samlet erfaring og viden, navnlig igennem etablering af nationale platforme til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i de enkelte medlemsstater; anmoder Kommissionen om at styrke samarbejdet mellem de lokale, regionale og nationale myndigheder og EU-institutionerne, navnlig Europa-Parlamentet; mener, at synergierne bør involvere samtlige aktører, herunder også SMV'erne og virksomhedslederne; anmoder om, at møderne mellem mennesker, der lever i fattigdom og er socialt udstødte, institutionaliseres og udvides til nationalt plan, og at disse menneskers deltagelse i og bidrag til det årlige konvent om fattigdom og social udstødelse formaliseres som et vigtigt led heri, samt at de fremsatte henstillinger gøres til genstand for en hensigtsmæssig løbende opfølgning;

2.  opfordrer Kommissionen til at spille en koordinerende rolle og underrette medlemsstaterne, så de bliver i stand til at tage de foreliggende udfordringer op og bekæmpe fattigdom og social udstødelse, uden at glemme, at fattigdomsbekæmpelsen primært er de nationale politikkers ansvar, og under udvisning af den nødvendige solidaritet og tilvejebringelse af hensigtsmæssig faglig bistand;

3.  anmoder om, at platformen til bekæmpelse af fattigdom ligeledes må bidrage til samling på europæisk niveau af de nationale organisationer, der repræsenterer de mest fattigdomstruede grupper, som endnu ikke er samlet;

Udveksling af viden

4.  anmoder om, at, der afholdes oplysningsseminarer om fattigdom for EU-institutionerne og medlemsstaternes regeringer af organisationer, der har konkrete erfaringer med bekæmpelse af fattigdom, og at der eksperimenteres med udveksling af viden om fattigdom og social udstødelse mellem EU-tjenestemænd og de mennesker, der har personlig erfaring med bekæmpelse af fattigdom;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre den kulturelle arv tilgængelig for alle dele af samfundet og undgå at skære ned på ressourcerne i denne sektor, som sikrer social inklusion og skaber kvalitetsjob;

6.  gentager, at frivilligt arbejde og aktivt medborgerskab spiller en afgørende rolle som et redskab for samhørighed og foranstaltninger til bekæmpelse af økonomisk, social og miljømæssig ulighed ved at tilskynde borgerne til at involvere sig i samfundslivet gennem sport, kultur, kunst og social og politisk aktivitet

7.  opfordrer til, at ugunstigt stillede garanteres adgang til mobilitetsprogrammer for uddannelse og arbejde, og til, at den andel af budgettet, som er øremærket til sådanne programmer, forhøjes; henleder opmærksomheden på, at initiativet »Unge på vej« bør fremme mobiliteten for alle lærlinge, praktikanter og studerende og anerkendelsen af uformelt tilegnede erhvervskompetencer;

8.  opfordrer til initiativer, også på tværs af generationerne, der kan mindske den digitale kløft for ugunstigt stillede personer ved at give dem adgang til informations- og kommunikationsteknologier i overensstemmelse med den digitale dagsorden for Europa;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til undervisning i nye teknologier helt fra begyndelsen som en del af undervisningspensummet;

Evalueringsmekanisme

10.  anmoder om indførelse af en mekanisme til løbende kritisk evaluering med deltagelse af Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på basis af præcise indikatorer på nationalt og europæisk plan, som giver mulighed for at vurdere fattigdommens mange aspekter samt at måle medlemsstaternes fremskridt med gennemførelsen under hensyntagen til fordelingen efter køn og alder, målet for fattigdomsbekæmpelsen og medlemsstaternes omsætning heraf i undermål. eftersom de i mangel af en præcis definition af fattigdom har en alt for stor skønsmargen, hvilket kan resultere i forskellige fortolkninger; anmoder Kommissionen om at forbedre de nationale og europæiske indikatorer for sammenligning af de nationale statistikker over fattigdom hos sårbare grupper og i samarbejde med Eurostat fremme udarbejdelsen af mere nøjagtige statistikker som del af en komplet resultattavle over fattigdom og social udstødelse, som bl.a. kan gøre det muligt at følge antallet af mennesker, der ligger 50 % og 40 % under gennemsnitsindkomsten, og på dette grundlag at udarbejde en årlig evaluering af fattigdomssituationen i EU, en statistiske metode, der bør suppleres med en kvalitativ og participatorisk metode; anmoder Kommissionen om at sikre sig, at de iværksatte politikker gavner alle og ikke kun dem, der befinder sig tæt på fattigdomstærsklen;

11.  opfordrer Kommissionen/Eurostat til at foretage en komplet analyse af omfanget af fattigdom og social udstødelse og supplere statistikkerne med en kvalitativ og deltagerbaseret tilgang med køns- og aldersopdeling for at sætte fokus på problemet med fattigdom blandt ældre kvinder; håber, at instituttet for ligestilling, så snart det er fuldt operationelt, vil bidrage til at løse problemet med utilstrækkelig systematiske og sammenlignelige data opdelt efter køn,

12.  opfordrer til, at de nationale fattigdomsstatistikker bliver gjort bedre og mere sammenlignelige gennem udvikling af indikatorer på europæisk plan;

13.  anmoder i betragtning af den aktuelle krisesituation om en hurtig udarbejdelse af en detaljeret og opdateret undersøgelse af antallet af mennesker, der lever i fattigdom, og af dem, som risikerer at havne i fattigdom i de kommende måneder;

14.  anmoder Kommissionen om at udarbejde en årlig rapport om medlemsstaternes fremskridt med bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse og forelægge den for Parlamentet;

Horisontal social klausul

15.  anmoder Kommissionen om i fuld udstrækning at tage hensyn til den korrekte horisontale sociale klausul som fastlagt i EUF-traktatens artikel 9, ifølge hvilken Unionen tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed, og beder den præcisere platformens rolle i forbindelse med evalueringen af gennemførelsen; kræver en udvidelse af de sociale konsekvensanalyser af de europæiske politikker, selv om de ikke gennemføres på Kommissionens, men på Det Europæiske Råds initiativ, som det var tilfældet med europluspagten; mener, at en sådan udvidet anvendelse af denne klausul kan gøre det muligt dels at undgå, at de sociale normer i Europa harmoniseres på et lavt niveau, dels at udvikle et fælles socialt fundament i Europa; anmoder om, at en sådan social konsekvensanalyse foretages i samarbejde organisationerne for bekæmpelse af fattigdom under hensyntagen til de allerfattigstes situation i Europa; er af den opfattelse, at disse undersøgelser bør inddrage Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Kommissionens tjenestegrene med ansvar for sociale anliggender under ledelse af en generaldirektør, der er tilknyttet Kommissionens Generalsekretariat;

Budget

16.  anmoder Kommissionen om mere nøjagtigt at identificere de budgetposter, der er berørt af platformen, især med henblik på ESF og dens bidrag til dette flagskibsinitiativ igennem finansiering af politiske prioriteter, som f.eks. forebyggelse af skolefrafald og bekæmpelse af fattigdom blandt børn, kvinder, ældre og vandrende arbejdstagere, samt de tildelte bevillinger; anmoder Kommissionen om at fremlægge sine forslag vedrørende fattigdomsbekæmpelse og social udstødelse i forbindelse med den flerårige finansielle ramme 2014-2020 med henblik på at sikre tilstrækkelige bevillinger til de initiativer, der iværksættes til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse; anmoder Kommissionen om at identificerer den økonomiske støtte, der er nødvendig til de tematiske prioriteter, der er opnået enighed om, og opfordre medlemsstaterne til at støtte civilsamfundets deltagelse på nationalt plan i de nationale reformprogrammer, flagskibsplatformen og de nationale strategier for social beskyttelse og social integration; henstiller, at de europæiske programmer, som gør det muligt at bidrage til de forskellige sider af bekæmpelsen af social udstødelse, fattigdom og sociale og økonomiske uligheder, herunder uligheder på sundhedsområdet (forskningsrammeprogrammet, Progress-programmet), videreføres med øget budgetstøtte;

17.  bemærker, at Kommissionen i 2012-budgetforslaget har anslået en stigning på 3,3 % for flagskibsinitiativet »Platform mod fattigdom og social udstødelse« i forhold til sidste år; anmoder Kommissionen om en yderligere redegørelse for Den Europæiske Socialfonds (ESF) bidrag til dette flagskibsinitiativ og om specifikke tiltag til fokusering på prioriteter, såsom bekæmpelse af fattigdom blandt børn, kvinder, ældre og vandrende arbejdstagere samt forebyggelse af skolefrafald; beklager i denne sammenhæng manglende klarhed om og overlapningen mellem de forskellige instrumenter og budgetposter, som skal bidrage til opnåelse af Europa 2020-målene via EU's budget;

Fødevarehjælpeprogram til de dårligst stillede

18.  protesterer imod Kommissionens beslutning om at nedjustere det budgetbeløb, som EU har afsat til 2012-programmet for uddeling af fødevarer til de dårligst stillede i EU fra 500 mio. EUR til 113,5 mio. EUR; beklager dybt denne situation under den nuværende, alvorlige økonomiske og sociale krise; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at finde frem til en måde, hvorpå man kan videreføre ordningen for de socialt dårligst stillede i de resterende år af finansieringsperioden (2012 og 2013) og i den nye finansieringsperiode 2014-2020 på et retsgrundlag, som ikke kan anfægtes af Den Europæiske Unions Domstol, således at det årlige loft på 500 mio. EUR bevares, og det sikres, at personer, der er afhængige af fødevarehjælp, ikke rammes af fødevaremangel;

Den åbne sociale koordinationsmetode

19.  anmoder om, at den åbne sociale koordinationsmetode styrkes og anvendes korrekt på fattigdomsområdet ved hjælp af udviklede nationale strategier for social integration og social beskyttelse, der iværksættes og evalueres i fællesskab på baggrund af fælles målsætninger via de nationale platforme imod fattigdom og via udveksling af god praksis vedrørende politikkerne for reel adgang til grundlæggende rettigheder, gennemførelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den reviderede socialpagt (som ikke er ratificeret af alle medlemsstater), særlig artikel 30 og 31; understreger, at der inden for denne ramme fortsat bør tages hensyn til det arbejde, der udføres af Udvalget for Social Beskyttelse; kræver, at platformen fremmer og følger op på de lokale myndigheders, de socialøkonomiske virksomheders og andre lokale aktørers deltagelse i udarbejdelsen og iværksættelsen af nationale strategirapporter;

Kurv af goder og grundlæggende tjenesteydelser

20.  anmoder Kommissionen om efter aftale med Den Europæiske Centralbank at foreslå fælles principper for definition af den »kurv af grundlæggende goder og tjenesteydelser«, som er nødvendig for at sikre alle et værdigt liv, og påpeger, at disse øjeblikkelige behov ikke kan opfyldes uden respekt for menneskelig værdighed og reel adgang til alle grundlæggende- civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle - rettigheder uden undtagelse; opfordrer til en nærmere afklaring af målet med prisstabilitet med henblik på at tage højde for de særlige nationale forhold, der ikke nødvendigvis har nogen særlig betydning for indikatorerne for eurosystemet;

21.  anmoder om, at Europa-Parlamentets Udvalg for Beskæftigelse får en eksplicit rolle i platformen, navnlig i forbindelse med overvågning af, om platformen og EU's og medlemsstaternes politikker til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse er effektive set i forbindelse med Europa 2020-strategien;

22.  anmoder om, at denne platform sikrer en så præcis kortlægning som mulig af adgangen til at opfylde disse behov (der er forskellige fra sted til sted og fra gruppe til gruppe) gennem de forskellige støtteordninger for fattige;

23.  anmoder Kommissionen om at uddybe formålet med og indholdet af det årlige konvent for den europæiske platform mod fattigdom, som bl.a. kunne være udveksling af god praksis og direkte inddragelse af personer, som lever i fattigdom; foreslår, at dette møde mindst varer hele den uge, som den internationale dag for udryddelse af fattigdom (den 17. oktober) falder i;

24.  mener, at en forbedring af de nationale statistikkers kvalitet samt sammenlignelighed inden for platformen med henblik på måling af ulighedstendenser og velfærdsudvikling er en forudsætning for at forbedre EU's politikker på området;

25.  anmoder Kommissionen om at sørge for, at platformen tager hensyn til resultaterne af det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og udstødelse 2010 og det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne 2012;

Henstilling fra 2008

26.  bifalder, at Kommissionen vil udsende en meddelelse om gennemførelsen af Kommissionens henstilling fra 2008 om strategien for en aktiv integration, og anmoder om, at den bl.a. kommer til at indeholde en tidsplan for gennemførelsen af de tre delområder, der præcist fastlægger et flerårigt handlingsprogram på nationalt plan og EU-plan; udtrykker sin bekymring over udsættelsen af henstillingen om aktiv integration til 2012 og beder Kommissionen fremrykke offentliggørelsen af henstillingen til 2011; anmoder om, at Rådet, Kommissionen og Parlamentet udtrykkeligt forpligter sig til at iværksætte alle politikker til bekæmpelse af fattigdom, så det sikres, at den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken samt politikken for social integration bidrager til, at fattigdommen udryddes frem for at forøges;

27.  henviser til de tre delområder i EU's strategi for aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet, i Kommissionens henstilling fra 2008:

   tilstrækkelig indkomststøtte, da medlemsstaterne bør anerkende den enkeltes grundlæggende ret til tilstrækkelige midler og social støtte som led i en omfattende, sammenhængende indsats til bekæmpelse af social udstødelse
   rummelige arbejdsmarkeder, da medlemsstaterne bør sikre mennesker, hvis situation gør dem i stand til at arbejde, en effektiv hjælp til at komme ind på, vende tilbage til eller forblive på arbejdsmarkedet
   adgang til kvalitetstjenester, da medlemsstaterne bør sikre, at de pågældende modtager en passende social støtte, som fremmer økonomisk og social integration;

Virkeliggørelse af de grundlæggende rettigheder

28.  anmoder om, at platformen rettes mod opnåelse af rettigheder, som sikrer alle et værdigt liv, navnlig hvad angår beskæftigelse, bolig, sundhedsbeskyttelse og socialsikring, en tilstrækkelig levestandard, retfærdighed, almen og faglig uddannelse og kultur samt beskyttelse af familien og af børn; anmoder om, at Agenturet for Grundlæggende Rettigheder gennemfører en undersøgelse om de fattigstes reelle adgang til samtlige grundlæggende rettigheder og om den forskelsbehandling, de udsættes for, samt om andre rettigheder, der indgår i internationale konventioner og aftaler, som medlemsstaterne har underskrevet, med inddragelse af ngo'er, hvor socialt udstødte kan udtrykke sig frit, og under hensyntagen til, at virkeliggørelsen af retten til en bolig er en forudsætning for at opnå alle de øvrige grundlæggende rettigheder, herunder de politiske og sociale rettigheder;

29.  opfordrer Rådet til at medtage emnet »ekstrem fattigdom og grundlæggende rettigheder« blandt de tematiske områder i den næste flerårige ramme for Agenturet for Grundlæggende Rettigheder;

Hjemløse

30.  mener, at de hjemløses situation kræver særlig opmærksomhed og supplerende foranstaltninger både fra medlemsstaternes og Kommissionens side med henblik på deres fulde integration frem til 2015, hvilket indebærer indsamling af sammenlignelige data og pålidelige statistikker på fællesskabsniveau samt årlig offentliggørelse heraf sammen med de konstaterede fremskridt og de definerede målsætninger vedrørende de nationale og fællesskabsmæssige strategier til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse; kræver, at Kommissionen hurtigst muligt udarbejder en EU-strategi for hjemløshed i overensstemmelse med Kommissionens og Rådets fælles 2010-rapport om social sikring og social integration, de endelige anbefalinger fra den europæiske konsensuskonference om hjemløshed (2010) og Europa-Parlamentets beslutning om EU's hjemløshedsstrategi; anmoder Kommissionen om at udarbejde en detaljeret køreplan for gennemførelsen af denne strategi for perioden 2011-2020; anmoder om, at platformen fremmer udvekslingen af god praksis for at undgå, at de offentlige institutioner mister kontakten med de hjemløse;

31.  anmoder om, at Udvalget for Social Beskyttelse år for år overvåger medlemsstaternes fremskridt vedrørende hjemløshed på grundlag af de nationale tematiske årsrapporter om hjemløshed (2009) og i overensstemmelse med Kommissionens og Rådets fælles rapport for 2010 om social sikring og social integration;

Almen og faglig uddannelse

32.  mener, at det kun er muligt at hjælpe mennesker ud af fattigdom, hvis beskyttelsesinstrumenternes effektivitet øges og det almene og faglige uddannelsesforløb styrkes markant på alle niveauer; støtter udviklingen af mere inklusive uddannelsessystemer, som bekæmper skolefrafald og sikrer unge fra ugunstigt stillede grupper adgang til et højere uddannelsesniveau for at forhindre, at fattigdommen overføres fra generation til generation; støtter adgangen til anerkendelse af tidligere erfaring og til livslang læring som led i fattigdomsbekæmpelse igennem integration på arbejdsmarkedet, navnlig for ugunstigt stillede grupper med henblik på at lette deres adgang til kvalitetsjob; anser det således for vigtigt, at programmerne for livslang læring gennemføres korrekt og udbygges, samt at medlemsstaterne samarbejder om almen og faglig uddannelse, og at der ydes individuel støtte til jobsøgning, og understreger, at disse aktioner bør styrkes med sigte på de mest sårbare socialt dårligt stillede grupper; anbefaler udarbejdelsen af en EU-strategi, der tager sigte på at bekæmpe fattigdom blandt beskæftigede og skabe kvalitetsarbejdspladser samt fastlægge principper for kvalitetsarbejde;

Anstændigt arbejde/fattige arbejdstagere

33.  påpeger, at udbredelsen af usikre arbejdsaftaler i de fleste medlemsstater har en tendens til at forværre arbejdsmarkedssegmenteringen og forringe beskyttelsen af de mest sårbare; understreger derfor, at der ud over erhvervs- og videreuddannelse er behov for oprettelse af nye arbejdspladser under overholdelse af ILO's grundlæggende principper ved gennemførelse af konceptet om anstændigt arbejde og kvalitetsarbejdspladser (anstændige arbejdsvilkår, ret til arbejde, arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, socialsikring, kapacitet til repræsentation af og dialog med de ansatte) samt ved gennemførelse af lige løn for mænd og kvinder og ligebehandling af arbejdstagere fra EU og arbejdstagere fra tredjelande, der er legalt bosiddende i EU; opfordrer medlemsstaterne til at yde en større indsats for principielt og effektivt at bekæmpe sort arbejde, som ud over de umådelige, skadelige konsekvenser for socialsikringsordningernes bæredygtighed ikke er foreneligt med principperne om anstændigt arbejde og berøver arbejdstagerne adgang til sociale sikringsordninger, hvorved der opstår risiko for større fattigdom; anmoder Kommissionen om at tage fat på fænomenet med fattige arbejdstagere samt skabe sikre arbejdspladser og sikre den korrekte anvendelse af fleksible ansættelsesformer, så de ikke kan misbruges;

34.  understreger, at unges største ønske er at være uafhængige, at have adgang til sundhedsydelser og en anstændig bolig til en rimelig pris, samtidig med at de kan uddanne sig, arbejde og udvikle sig; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fjerne aldersdiskrimination i forbindelse med adgangen til mindsteindkomstordninger som f.eks. den diskrimination, der består i at udelukke unge fra mindsteindkomstordninger på grund af manglende bidrag til sociale sikringsordninger;

35.  fremhæver nødvendigheden af specifikke supplerende ydelser til de dårligst stillede grupper (handicappede eller kronisk syge, enlige forældre eller børnerige familier), som dækker de ekstra udgifter forbundet med deres situation, især gennem personlig støtte, anvendelse af specifikke infrastrukturer, lægehjælp og social støtte;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre de offentlige arbejdsformidlingers effektivitet bl.a. gennem mere effektiv identificering af arbejdsmarkedets behov, eftersom beskæftigelse er det første skridt mod forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse;

37.  fremhæver, at overgangen fra skole, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse til beskæftigelse skal forberedes bedre og skal foregå umiddelbart efter endt uddannelse; understreger derfor den enorme vigtighed af, at initiativet om en »europæisk ungdomsgaranti« gennemføres effektivt og gøres til et instrument for aktiv integration på arbejdsmarkedet; mener, at arbejdsmarkedsparterne, de lokale og regionale partnere og ungdomsorganisationerne bør inddrages i udarbejdelsen af en bæredygtig strategi til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, som indebærer formel anerkendelse af opnåede kvalifikationer;

38.  henstiller til medlemsstaterne efter høring af arbejdsmarkedets parter at sikre, at der ved gennemførelsen af principperne om flexicurity på arbejdsmarkedet i praksis lægges lige så stor vægt på arbejdstagernes fleksibilitet som på deres sikkerhed og på gennem incitamenter at øge de berørte arbejdstageres deltagelse i faglig uddannelse;

39.  gør opmærksom på, at risikoen for alvorlig fattigdom er større for kvinder end for mænd på grund af utilstrækkelige sociale beskyttelsesordninger og fortsat forskelsbehandling især på arbejdsmarkedet, hvilket kræver specifikke og mangfoldige politiske initiativer, der tager højde for køn og de konkrete forhold;

40.  anmoder medlemsstaterne om at øge midlerne til sikring af de offentlige arbejdsformidlingers effektivitet;

41.  anmoder Kommissionen om at lempe reglerne og procedurerne for kontrol med finansieringen af kompensation for forpligtelsen til offentlig tjeneste, som belaster lokale myndigheder, der indfører lokale offentlige tjenester til støtte for de dårligst stillede;

42.  opfordrer til værdsættelse af den viden og erfaring og de uformelle kompetencer og færdigheder, som ugunstigt stillede mennesker, der er ramt af fattigdom og social udstødelse, og/eller traditionelle samfund er i besiddelse af, samt til fremme af ordninger til godkendelse af erfaringer erhvervet gennem uformel uddannelse, og opfordrer desuden til, at man finder ud af, hvordan sådanne erfaringer kan bidrage til integration på arbejdsmarkedet;

Vandrende arbejdstagere

43.  anmoder i fuld respekt for de forskellige metoder, de kollektive overenskomster eller lovene i de forskellige medlemsstater og nærhedsprincippet om, at man respekterer lige rettigheder og social beskyttelse for alle i de enkelte medlemsstater, uanset om de er EU-borgere eller tredjelandsborgere; kræver, at medlemsstaterne bekæmper ulovligt og sort arbejde;

44.  opfordrer navnlig til foranstaltninger med sigte på kulturel og sproglig integration i værtslandet med henblik på at få bugt med social udstødelse;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres samarbejde med tredjelande på uddannelses- og kulturområdet for at mindske fattigdom og social udstødelse i disse lande, støtte udviklingen og forhindre indvandring, der udelukkende er begrundet i økonomiske faktorer;

46.  mener, at den fattigdom, som rammer personer i arbejde, afspejler urimelige arbejdsvilkår, og anmoder om en skærpet indsats for at ændre dette forhold gennem lønningerne i almindelighed og mindstelønnen i særdeleshed, uanset om den styres af lovgivningen eller kollektive overenskomster, således at de sikrer en værdig levestandard;

47.  bemærker, at det ikke er nok at have arbejde for at komme ud af fattigdommen, men at yderligere tiltag er nødvendige for at bekæmpe fænomenet med fattige arbejdstagere og sikre adgangen til varig kvalitetsbeskæftigelse;

48.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme fuld inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet og lovgivning om ligeløn samt til at være mere opmærksomme på, at kvinder får en rimelig pension;

49.  henstiller, at der indføres en passende beskatning af meget høje indkomster, som skal bidrage til at finansiere de sociale beskyttelsesordninger og mindsteindkomsten og til at formindske indkomstforskellene;

Handicappede

50.  anbefaler medlemsstaterne at iværksætte nye foranstaltninger for integration af sårbare og socialt udstødte grupper, særligt handicappede, i virksomhederne, herunder også socialøkonomiske virksomheder og offentlige tjenester, for at stimulere integrationen, navnlig i mere økonomisk svage og socialt mere sårbare regioner, eller udvide eksisterende lovgivning, såsom direktivet fra 2000 om beskæftigelse af handicappede; anbefaler medlemsstaterne at sikre, at handicappede deltager i uddannelse fra den tidligste barndom ved at fjerne eksisterende hindringer, og støtte dem; anbefaler medlemsstaterne at fremme et tilgængeligt miljø for handicappede og anmoder dem om at lægge særlig vægt på undervisning og pleje af mindre børn for at forebygge definitiv, uigenkaldelig udstødelse af børn med medfødte handicap; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til en mere intensiv udveksling af bedste praksis og til at iværksætte mangesidige foranstaltninger til integration af handicappede på arbejdsmarkedet; henstiller til medlemsstaterne at sikre ældre og handicappede adgang til sociale ydelser og sundhedsydelser;

Køn

51.  kritiserer kraftigt den omstændighed, at kønsaspektet ved fattigdom og social udstødelse fuldstændig ignoreres i Kommissionens europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse;

52.  understreger, at kvinder i landdistrikterne ofte ikke opfattes som en del af arbejdsstyrken, selv om deres bidrag til det daglige arbejde på landbrugene er lige så vigtigt som det, der udføres af mænd, med det resultat, at de er socialt afskåret fra deres rettigheder som arbejdstagere og er sårbare over for fattigdom;

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage det kønsspecifikke perspektiv som et centralt element i alle fælles politikker og nationale programmer for at udrydde fattigdom og bekæmpe social udstødelse; mener endvidere, at medlemsstaterne bør inddrage kønsaspektet i deres planer for genopretning efter den økonomiske afmatning;

54.  gør i betragtning af socialsikringspolitikkerne betydning for bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse opmærksom på, at det er vigtigt med effektive og tilstrækkelige sociale ydelser til støtte for sårbare sociale grupper (f.eks. handicappede, enlige forældre, arbejdsløse osv.), men også for specifikke befolkningskategorier (f.eks. børnerige familier);

55.  anmoder medlemsstaterne om at forbedre beskyttelsen af arbejdstagere, der er blevet uegnede til deres job som følge af helbredsproblemer, en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, for at forhindre, at de kommer til at leve i økonomisk usikkerhed; ønsker derfor, at de nationale lovgivninger skærpes, så det bliver et krav, at der tilbydes anden beskæftigelse, før en ansættelseskontrakt opsiges;

56.  opfordrer platformen til at arbejde på definitionen af en særlig status for handicappede arbejdstagere, som sikrer dem varig beskæftigelse;

57.  opfordrer medlemsstaterne til, som led i en øget deltagelse på arbejdsmarkedet, især for kvinder, gennem forening af familieliv og arbejdsliv, at forbedre adgangen til sikringsordninger, som er af høj kvalitet og økonomisk overkommelige, eftersom en stor del af EU-borgerne er udelukket fra arbejdsmarkedet, fordi de påtager sig at passe et familiemedlem, hvilket øger deres risiko for at blive fattige;

Anvendelse af fondene

58.  erkender nødvendigheden af så vidt muligt at evaluere EU-fondenes, særligt Den Europæiske Socialfonds (ESF) effektivitet, virkning, koordinering og indbyrdes forhold med henblik på at opfylde målsætningen om fattigdomsbekæmpelse, selv om det ikke er deres vigtigste målsætning, ved at begrænse de økonomiske forskelle, den ulige fordeling af velstanden og forskellene i levestandard mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og regioner og derved fremme økonomisk og social samhørighed; anser projekter, der kombinerer beskæftigelsesmål og -strategier, men også aktiv integration, som f.eks. projekter, der forstærker solidariteten mellem generationerne på regionalt og lokalt plan, eller som i særlig grad bidrager til ligestilling mellem kønnene og aktiv integration af sårbare grupper, for at være prioriterede; understreger betydningen af effektive solidaritetsforanstaltninger, herunder støtte, fremskyndelse af overførsler og formindskelse af medlemsstaternes andel i samfinansieringen med budgetmidler med henblik på at skabe anstændige arbejdspladser, støtte produktive sektorer, bekæmpe fattigdom og social udstødelse og forhindre enhver ny form for afhængighed; understreger vigtigheden af at støtte bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, adgangen til kvalitetsarbejde og ikkeforskelsbehandling, samtidig med at der sikres passende indtægter og øget adgang til kvalitetstjenester;

59.  understreger den altafgørende rolle, som samhørighedspolitikken og strukturfondene spiller for fremme af beskæftigelsen og den sociale integration og bekæmpelse af fattigdom i byområder, hvor flertallet af de dårligst stillede bor, samt i landdistrikter; understreger det relevante bidrag fra Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning (Globaliseringsfonden) til forebyggelse af fattigdom blandt arbejdstagere, der er ramt af krisen, og fra EU-mikrofinansieringsfaciliteten Progress til understøttelse af iværksætterkultur; slår til lyd for, at hver enkelt fonds særlige funktion bibeholdes inden for den næste flerårige finansielle ramme;

60.  understreger, at Den Europæiske Socialfond stadig er det vigtigste instrument med specifikt sigte på social integration, og mener, at den bør styrkes, således at de ambitiøse mål for Europa 2020-strategien og platformen mod fattigdom kan opfyldes;

61.  mener, at instrumenter som den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress og Grundtvigprogrammet spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af fattigdom og social udstødelse, og mener, at de bør udbygges på grundlag af indgående analyser;

62.  opfordrer Kommissionen til at udpege prioriterede områder for EU-udgifter, så finansieringen kan rettes mere effektivt mod mikroregioner og/eller kvarterer, hvor beboerne er hårdest ramt af fattigdom og social udstødelse;

63.  mener, at Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning, der kan tildele specifik, individuel støtte til arbejdstagere, som er blevet afskediget på grund af krisen eller globaliseringen, bør opretholdes efter 2013, og at den fulde finansiering heraf bør sikres i EU's budget med hensyn til både forpligtelser og betalinger;

Økonomisk styring/det europæiske halvår

64.  opfordrer medlemsstaterne til at forelægge nationale reformprogrammer, der er i overensstemmelse med platformens mål og med EU's målsætninger med hensyn til social og bæredygtig udvikling, og som støtter Kommissionens konstatering af, at fattigdom er uacceptabelt for Europa i det 21. århundrede, til ikke at sætte spørgsmålstegn ved lønindekseringssystemerne og de kollektive overenskomster eller begrænse deres investeringskapacitet og muligheder for sociale udgifter irrationelt og ubegrundet som led i den økonomiske styring, men sikre holdbarheden af de offentlige finanser og skabelsen af lønnede job ud fra den betragtning, at mindskelse af fattigdommen er en væsentlig følge af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; anmoder om en afklaring af status for de nationale handlingsplaner for social integration og især indarbejdelsen heraf i de nationale reformprogrammer under Europa 2020-strategien; anmoder Kommissionen om at udarbejde specifikke anbefalinger til landene med henblik på opfyldelse af målsætningen om begrænsning af fattigdommen, navnlig i tilfælde hvor målet ikke nås, i betragtning af, at bekæmpelsen af fattigdommen kræver en øget indsats og mobilisering af alle parter og alle midler for at reducere fattigdom og alvorlig fattigdom kraftigt på mellemlang sigt og nå frem til et lavt fattigdomsniveau eller endog udryddelse af fattigdommen senest i 2020; foreslår, at Kommission udarbejder EU-retningslinjer til medlemsstaterne til sikring af, at de regionale og lokale myndigheder og øvrige involverede parter virkelig medvirker til udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer; bemærker, at regionale og lokale pagter potentielt er den mest fyldestgørende og sammenhængende mekanisme til inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i denne proces, sådan som det foreslås i den femte samhørighedsrapport; er af den opfattelse, at Europa 2020-strategiens mål om en reduktion af antallet af fattigdomstruede personer med 20 millioner kun kan nås, hvis de stramninger, EU har indført eller vil indføre, ikke går ud over beskæftigelse og socialsikring, navnlig for de dårligst stillede;

65.  mener, at medlemsstaterne bør sigte mod at omsætte målene for bekæmpelse af social udstødelse/fattigdom til ambitiøse nationale og regionale mål for børnefattigdom og særlige strategier, der har en flerdimensional tilgang til fattigdom blandt børn og familier;

66.  henstiller, at alle ngo'er og mindre foreninger støttes i deres kamp for grundlæggende rettigheder med henblik på at øge den nødvendige menneskelige investering, inddrage mennesker, som lever i fattigdom, og sikre dem bedre oplysning om deres adgang til rettigheder og retsvæsenet;

67.  bifalder forslaget om globale tilskud, som kunne hjælpe en række mindre ngo'er og foreninger i deres arbejde med bekæmpelse af fattigdom;

68.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at godkende og vedtage forslaget til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (KOM(2008)0426); anmoder Kommissionen om fortsat at bidrage til overvindelsen af de tekniske vanskeligheder i Rådet for hurtigt at nå frem til en aftale og lukke hullerne i den eksisterende lovgivning, som for øjeblikket ikke dækker alle relevante aspekter, med henblik på at forsætte bekæmpelsen af forskelsbehandling, herunder diskrimination på grund af social oprindelse;

69.  mener, at de tiltag, der er foreslået inden for platformens rammer, bør anerkende konsekvenserne af forskellige former for diskrimination og indføre politisk orienterede foranstaltninger, som det i øjeblikket er tilfældet f.eks. i spansk og rumænsk lovgivning, og mener i særdeleshed, at begrebet kønsmainstreaming bør udvikles for at imødegå forskellige former for diskrimination;

70.  anmoder om indførelse af lige løn til mænd og kvinder og ligebehandling af arbejdstagere fra EU og tredjelandsborgere;

71.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, hvordan man bedst bekæmper negativ forskelsbehandling, der skyldes social oprindelse;

Den sociale økonomi

72.  glæder sig over Kommissionens vilje til igennem forskellige initiativer i højere grad at tilgodese de socialøkonomiske aktører - sådan som de er defineret i Parlamentets beslutning af 19. februar 2009 om den sociale økonomi - især igennem sit engagement for at afklare den juridiske ramme for virksomheder inden for den sociale økonomi (for gensidige selskaber, fonde og andelsselskaber), så de virkelig kan bidrage til bekæmpelsen af fattigdommen ved at foreslå innovative og holdbare løsninger på borgernes behov, men understreger samtidig, at social økonomi ikke er begrænset til dette aktivitetsområde; er dog bekymret over den manglende henvisning til statutten for den europæiske forening, eftersom foreningssektoren er en vigtig aktør i bekæmpelsen af fattigdommen; påpeger imidlertid, at de foranstaltninger i retning af social økonomi, bl.a. foreninger og gensidige selskaber, som foreslås på nuværende tidspunkt, ikke bidrager tilstrækkeligt til EU's politik for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, EU's økonomi og EU's samfundsmodel eller i det hele taget til at imødegå konsekvenserne af den økonomiske og sociale krise; understreger især Parlamentets krav og forventninger med hensyn til anerkendelse af socialydelser af almen interesse som bekræftet i betænkningen om fremtiden for socialydelser af almen interesse, som det vedtog den 5. juli 2011; noterer sig forslagene til revision af fællesskabsbestemmelserne om tildeling af offentlige kontrakter og statsstøtte og gentager sin anmodning om, at de tilpasses de særlige forhold, der gør sig gældende for de opgaver, der lægges ind under socialydelser af almen interesse, og deres organisationsform; støtter oprettelsen af kvalitetsarbejdspladser og individuel bistand til jobsøgning gennem indslusningsvirksomheder og virksomheder inden for den sociale økonomi, som har ekspertise i social og erhvervsmæssig integration af ugunstigt stillede grupper; gentager sin anmodning om sektororienterede lovgivningsinitiativer om kvaliteten og tilgængeligheden af socialydelser af almen interesse, særligt inden for sundhedsområdet, uddannelsesområdet, offentlig transport, energi, vand og kommunikation;

73.  fremhæver, at det er vigtigt, at tjenester på social- og sundhedsområdet samt inden for pleje og uddannelse kan afhjælpe kapacitetsmanglerne, fremme menneskers sociale integration og bekæmpe fattigdom og social udstødelse; minder om deres potentiale til at skabe ny beskæftigelse og opfordrer til store og vedvarende investeringer i og udvikling af disse centrale tjenester og infrastrukturer; ser frem til Kommissionens handlingsplan, der skal løse manglen på nye medarbejdere i sundhedssektoren;

74.  anmoder om kraftig støtte til sikring af kvaliteten af og adgangen til socialydelser, især inden for sundhedspleje, langtidspleje, uddannelse, energi, vand og kommunikation.

Boliger

75.  opfordrer medlemsstaterne til at føre en proaktiv politik for ordentlige boliger for at sikre universel adgang til en bolig af god kvalitet, der garanterer adgang til vigtige ydelser med henblik på sundhed og sikkerhed, til en overkommelig leje eller til en favorabel købspris, og for at forebygge tabet heraf, da det at stå uden bolig udgør en alvorlig krænkelse af den menneskelige værdighed, samt en energipolitik med styrket anvendelse af vedvarende energikilder og øget energieffektivitet for at bekæmpe energiknaphed; anmoder om, at der lægges mere vægt på boliger til vandrende arbejdstagere, som ofte bliver udnyttet og tvunget til at bo i sundhedsskadelige boliger; gør opmærksom på protokol nr. 26 til Lissabontraktaten om social boligpolitik og opfordrer til at overholde denne protokols bestemmelser, især vedrørende medlemsstaternes frihed til at tilrettelægge denne politik, herunder også i spørgsmålet om dens finansiering; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte særlige boligprogrammer og skabe muligheder for hjemløse med henblik på at sikre den mest basale levestandard for de mest sårbare i samfundet;

76.  opfordrer medlemsstaterne til at udvide udbuddet af sociale boliger af god kvalitet for at sikre adgang til en ordentlig bolig til rimelige priser for alle, især de dårligst stillede; mener, at det er dyrere for samfundet og de lokale myndigheder at genhuse personer, der er blevet sat på gaden, end at sikre, at de kan beholde deres bolig; anbefaler derfor iværksættelse af politikker til forebyggelse af, at folk bliver sat på gaden, især ved at de offentlige myndigheder påtager sig ansvaret for betaling af huslejer og huslejerestancer for personer, som risikerer at blive sat på gaden;

77.  erindrer om, at der er en sammenhæng mellem det at bo i ugunstigt stillede kvarterer, stigende fattigdom og social udstødelse samt sundhedsproblemer; anser derfor den europæiske indsats i de ugunstigt stillede kvarterer som en effektiv metode til bekæmpelse af social udstødelse og nedbringelse af sundhedsomkostningerne og opfordrer Kommissionen til at forstærke denne indsats i de kommende programmer under samhørighedspolitikken og i de øvrige af EU's programmer;

78.  anmoder om en forhøjelse af de EFRU-bevillinger, som er øremærket til at finansiere forbedringer af energieffektiviteten i sociale boliger med henblik på at bekæmpe energiknaphed;

79.  understreger den vigtige indsats, Unionen og medlemsstaterne bør yde for at reducere energiomkostningerne på husholdningsbudgetterne, for det første ved at opnå sikre energileverancer for at beskytte sig mod de store prisudsving på energimarkedet, og for det andet ved at styrke deres politik for fremme af energieffektiviteten i husholdningerne;

Romaer

80.  anmoder om, at romaerne og de organisationer, der repræsenterer dem og arbejder sammen med dem, inddrages aktivt i udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration frem mod 2020, så de kan bidrage til at nå EU's fattigdomsmål; anmoder Unionen og medlemsstaterne om hurtigst muligt at iværksætte en europæisk strategi til fremme af integrationen af romaerne, og anmoder medlemsstaterne om ved årets udgang at fremlægge deres forslag til fremme af romaernes integration i overensstemmelse med den europæiske koordineringsramme for de nationale strategier for romaernes integration, som Kommissionen fremlagde i april 2011; understreger, at inddragelsen og integrationen af romaerne, i lighed med bekæmpelsen af fattigdommen og den sociale udstødelse, kræver en øget indsats for at opnå den fulde integration og for at bringe de mange former for forskelsbehandling, som de udsættes for, til ophør inden 2020; anmoder om, at romaer og indvandrere inddrages i alle Unionens eller medlemsstaternes politikker, der vedrører deres sociale integration;

81.  understreger betydningen af tjenester på social- og sundhedsområdet samt inden for pleje og uddannelse med henblik på at udligne forskelle, fremme den sociale integration og bekæmpe fattigdom og social udstødelse; minder om disse vigtige tjenester og infrastrukturers potentiale til at skabe ny beskæftigelse og opfordrer til store og vedvarende investeringer heri; afventer utålmodigt Kommissionens handlingsplan, der skal afhjælpe manglen på arbejdskraft i sundhedssektoren;

82.  anmoder om, at der tages hensyn til handicappedes interesser i forbindelse med planlægning, anvendelse og opfølgning af fællesskabets finansieringer, specielt inden for fremme af uddannelse, beskæftigelse og uafhængighed (transport og kommunikation);

Børn

83.  anmoder om, at bekæmpelsen af børnefattigdom koncentreres om forebyggelse med garanti for adgang til pasnings- og undervisningsfaciliteter af høj kvalitet for små børn for at undgå, at de fra begyndelsen af deres skolegang skal kæmpe med mange forskellige ulemper, samt om andre tilbud til børn (aktivitetscentre i skole- og ferieperioderne osv., SFO'er, kulturelle og sportslige aktiviteter osv. samt dagplejeordninger) ved hjælp af et tilstrækkeligt fintmasket net for de forskellige områder og institutioner, og opfordrer til, at der ydes økonomisk støtte til de tjenester, der har vist deres værd, og til systematisk integration af familiestøttepolitikkerne på alle relevante indsatsområder igennem kombination af en universel tilgang og målrettede foranstaltninger for de mest udsatte familier, især familier med handicappede børn, med enlige forsørgere eller børnerige familier; kræver, at der i særlig grad fokuseres på forholdet mellem forældre og børn i programmerne til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse med henblik på at forhindre tvangsfjernelser som er en af konsekvenserne af alvorlig fattigdom;

84.  understreger, at alle børn og unge har ret til uddannelse i henhold til FN's børnekonvention, også børn og unge, som ikke har opholdstilladelse i det land, hvor de er bosiddende;

85.  erindrer om, at tusindvis af børn skilles fra deres forældre på grund af deres levevilkår (manglende bolig), eller fordi deres forældre befinder sig i en meget fattig materiel, kulturel og social situation og ikke har fået den nødvendige støtte til at leve op til deres forældreansvar;

86.  anmoder om, at der sættes særligt fokus på unges fremtid og lægges en klar strategi til fremme af unges adgang til et ordentligt første job svarende til deres uddannelsesniveau;

87.  fremhæver, at bekæmpelsen af fattigdom indebærer en global og varig tilgang, som inkluderer alle sektorer inden for denne politik; minder desuden om, at det er særdeles vigtigt at styrke foranstaltningerne til forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom både på europæisk og nationalt plan;

88.  betoner nødvendigheden af at vedtage en mere komplet tilgang til børnefattigdomsproblematikken og understreger samtidig de hidtil opnåede resultater i forbindelse med indførelsen af »fælles principper«, således som Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) pegede på det i konklusionerne fra samlingen den 6. december 2010, hvori det opfordrede til at prioritere børnefattigdom;

89.  støtter Kommissionens planer om at fremlægge en henstilling om børnefattigdom i løbet af 2012;

90.  støtter konklusionerne fra samlingen i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) i juni, der understøtter en integreret strategi til forebyggelse af børnefattigdom og fremme af børns velfærd med fokus på en passende husstandsindtægt, adgang til tjenester, inklusive tidlig læring og barnepleje samt børns deltagelse; kræver en detaljeret køreplan for gennemførelse af den foreslåede meddelelse i 2012;

91.  fremhæver vigtigheden af strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond, som et centralt værktøj til at bistå medlemsstaterne med at bekæmpe fattigdom og social udstødelse; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre flere medfinansierede aktioner til støtte for tjenester som f.eks. faciliteter for børn, ældre og plejekrævende personer;

92.  anmoder Kommissionen om at sikre, at stramninger, der aftales med medlemsstaterne, ikke er i strid med eller sætter spørgsmålstegn ved opnåelsen af Europa 2020-målene om at hjælpe 20 mio. mennesker ud af fattigdom;

93.  opfordrer til at bekæmpe fattigdommens onde cirkel for at undgå videreførelse af fattigdom fra generation til generation;

94.  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende den sande værdi af kunstneres rolle i social integration og bekæmpelse af fattigdom, navnlig ved at fremme deres arbejdsvilkår og status;

Minimumsindkomst

95.  ønsker, at Kommissionen under hensyntagen til nærhedsprincippet iværksætter en høring om muligheden af et lovgivningsinitiativ om en minimumsindkomst, der er hensigtsmæssig og muliggør økonomisk udvikling, som gør det muligt at forebygge fattigdom og skabe et grundlag for et værdigt liv, fuldstændig og uhindret samfundsdeltagelse og uddannelses- og jobsøgning, og som kan fungere som en automatisk stabiliserende faktor for økonomien, under hensyntagen til forskellig praksis, kollektive aftaler og lovbestemmelser i de forskellige medlemsstater, idet fastsættelsen af en minimumsindkomst dog forbliver de enkelte medlemsstaters ansvar; ønsker, at Kommissionen hjælper medlemsstaterne med at dele bedste praksis i forbindelse med fastsættelse af minimumsindkomster, og opfordrer medlemsstaterne til at udvikle mindsteindkomstordninger, der som minimum er baseret på 60 % af gennemsnitsindkomsten i de enkelte medlemsstater;

Manglende anvendelse af sociale ydelser

96.  minder om, at de tilfælde, hvor de sociale ydelser ikke anvendes, ifølge OECD udgør 20-40 %; opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå deres ordninger for indkomststøtte og socialydelser med henblik på at forebygge skjult fattigdom ved at øge gennemsigtigheden, oplyse modtagerne mere effektivt om deres rettigheder, etablere mere effektive rådgivningstjenester, forenkle procedurerne og træffe foranstaltninger og iværksætte politikker til bekæmpelse af stigmatisering og forskelsbehandling af modtagere af en mindsteindkomst;

97.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre passende støtte, uddannelse og midlertidig aflastning for personer, der tager sig af deres nærmeste, således at ældre og plejekrævende personer kan forblive i deres eget hjem og i vante omgivelser, så længe de ønsker det;

98.  anmoder Kommissionen om at vurdere, i hvor høj grad overdreven gældsætning bidrager til fattigdom, og fremme udveksling af god praksis for foranstaltninger til bekæmpelse af overdreven gældsætning inden for platformens rammer;

Ældre - plejeorlov

99.  mener, at programmerne for ældreomsorg, herunder pleje i hjemmet, skal udvikles og omlægges i samtlige medlemsstater for at forhindre, at de involverede personer bliver ramt af marginalisering eller fattigdom, og mener desuden, at familiemedlemmers pleje af ældre pårørende bør støttes, om muligt økonomisk, i overensstemmelse med målsætningen om fremme af et bæredygtigt samfund, med henblik på især at øge støtten til en aktiv alderdom og til solidaritet mellem generationerne, forbedre tilgængeligheden og solidariteten og højne plejekvaliteten på lang sigt; anmoder Kommissionen om at overveje, om et direktiv om plejeorlov kunne bidrage hertil;

100.  anmoder Kommissionen om at lægge tilstrækkelig vægt på udvikling af social innovation, fremme af socialpolitikken med udgangspunkt i de konkrete forhold samt en mere gennemtænkt iværksættelse af konsekvensvurderinger med henblik på at opnå en reel merværdi og foreslå innovative, bæredygtige løsninger i overensstemmelse med de demografiske tendenser;

101.  understreger vigtigheden af at udvikle politikforslag på medlemsstatsplan for at løse problemer i forbindelse med fattigdom og udstødelse, såsom hjemløshed og narkotika- og alkoholafhængighed; opfordrer til en mere effektiv udveksling af bedste praksis på disse områder mellem medlemsstaterne;

102.  understreger vigtigheden af at foreslå foranstaltninger til forenkling af adgangen til EU-finansiering for organisationer, der opererer i sektoren for frivilligt arbejde;

103.  anmoder Kommissionen om at tage højde for Parlamentets betænkning om grønbogen om de europæiske pensionsordningers fremtid;

104.  anbefaler medlemsstaterne at indføre et passende minimumsbeløb for pensioner, som gør det muligt for ældre at leve et værdigt liv;

105.  opfordrer Kommissionen til at overveje et sæt overordnede retningslinjer og principper med henblik på at sikre tilstrækkelige og bæredygtige pensionsordninger for effektivt at bekæmpe risikoen for fattigdom, som truer kvinder som følge af usikre og sporadiske beskæftigelsesforhold og lav løn; konstaterer, at er det nødvendigt at sikre, at velfærdsydelser i højere grad kan indrettes efter individuelle og familiemæssige forhold, og samtidig at forøge prestigen ved moderskab og udførelse af plejeopgaver;

o
o   o

106.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
(2) EUT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(3) EUT L 298 af 7.11.2008, s. 20.
(4) Rådet, pressemeddelelse 10560/10 (presse 156), 3019. samling i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik), Luxembourg, den 7. og 8. juni 2010.
(5) 3053. samling i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik), Luxembourg, den 6. december 2010.
(6) Rådet, pressemeddelelse 7360/11 (presse 52), 3073. samling i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik), Bruxelles, den 7. marts 2011.
(7) Udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) til Rådet og Det Europæiske Råd, 6491/11, SOC 124 af 15. februar 2011.
(8) Rapport fra Udvalget for Social Beskyttelse til Rådet og Det Europæiske Råd, 6624/11 ADD 1 SOC 135 ECOFIN 76 SAN 30, af 18. februar 2011.
(9) Udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) til Rådet og Det Europæiske Råd, 9960/10, SOC 357 SAN 122 af 20. maj 2010.
(10) EUT C 166 af 7.6.2011, s. 18.
(11) EUT C 248 af 25.8.2011, s. 130.
(12) EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11.
(13) EFT C 87 E af 11.4.2002, s. 253.
(14) EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 11.
(15) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 23.
(16) EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 16
(17) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57.
(18) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 120.
(19) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0262.
(20) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 116.
(21) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0376.
(22) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0375.
(23) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0058.
(24) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0086.
(25) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 49.
(26) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0338.
(27) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0092.
(28) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 19.
(29) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0499.
(30) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0383.
(31) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0453.
(32) Rådets konklusioner af 7. marts 2011, Bruxelles.
(33) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 79.
(34) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0319.
(35) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0365.
(36) Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse (KOM(2010)0758).
(37) EUROSTAT (2009), rapport fra Udvalget for Social Beskyttelse om vurdering af den sociale dimension i Europa 2020-strategien (10. februar 2011).
(38) Kommissionen for sociale sundhedsdeterminanter (2008). »Closing the gap in a generation: health equity through action on the social determinants of health«. Afsluttende rapport fra kommissionen for sociale sundhedsdeterminanter. Genève. Verdenssundhedsorganisationen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik