Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det operationelle program for Middelhavet 2007-2013, som Kommissionen vedtog i december 2007;

–  der henviser til ENPI-programmet »Mediterranean Sea Basin Programme« 2007-2013 vedrørende grænseoverskridende samarbejde, som Kommissionen vedtog den 14. august 2008;

–  der henviser til Latinerbuens strategiplan 2010-2015 »Une Méditerranée structurée et innovante« (»Et struktureret og innoverende Middelhavsområde«);

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om EU-strategien for Østersøområdet og makroregioners rolle i den fremtidige samhørighedspolitik(1);

–  der henviser til sin beslutning af 22. september 2010 om den europæiske strategi for den økonomiske og sociale udvikling af bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed(2);

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2010 med titlen »Konklusionerne af den femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: samhørighedspolitikkens fremtid« (COM(2010)0642);

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om EU's strategi for Donauområdet (COM(2010)0715) og forslaget til handlingsplan, der ledsager strategien (SEC(2009)0712);

–  der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om gennemførelsen af EU-strategien for Donauområdet(3);

–  der henviser til ARLEM's rapport af 29. januar 2011 om den territoriale dimension af Middelhavsunionen - anbefalinger for fremtiden;

–  der henviser til sin beslutning af 7. april 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik - den sydlige dimension(4);

–  der henviser til Kommissionens rapport af 22. juni 2011 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af EU-strategien for Østersøområdet (COM(2011)0381);

–  der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om mål 3: En udfordring for det territoriale samarbejde - fremtidig dagsorden for grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde(5);

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23.-24. juni 2011, hvori det godkendte EU's strategi for Donauområdet og opfordrede medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at arbejde videre med eventuelle fremtidige makroregionale strategier, navnlig hvad angår områderne omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav;

–  der henviser til Kommissionens forslag af 6. oktober 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (COM(2011)0611);

–  der henviser til initiativudtalelsen »Territorialt samarbejde i Middelhavsområdet gennem den adriatisk-ioniske makroregion«, som Regionsudvalgets plenarsamling vedtog enstemmigt den 11. oktober 2011;

–  der henviser til sluterklæringen fra formandskabet for det interninstitutionelle forum i Catania af 10. december 2011 om gamle og nye aktører i et Middelhavsområde i forandring: folkeslagenes, regionernes, de lokale myndigheders, regeringernes og de overnationale institutioners rolle i en integreret strategi for en fælles udvikling;

–  der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik(6);

–  der henviser til sin erklæring af 19. januar 2012 om etablering af Ø-pagten som et officielt europæisk initiativ(7) i medfør af artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. marts 2012 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU-strategien for Østersøområdet (COM(2012)0128);

–  der henviser til erklæringen fra det 14. møde i ministerrådet for det adriatisk-ioniske initiativ i Beograd af 30. april 2012;

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet (COM(2011)0782);

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48;

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0219/2012);

A.  der henviser til, at den makroregionale strategi for Østersøområdet vedtoges i 2009, og at Kommissionen i sin rapport af 22. juni 2011 (COM(2011)0381) understregede »værdien af denne nye måde at samarbejde på«;

B.  der henviser til, at Rådet den 13. april 2011(8) opfordrede Kommissionen til at »at spille en ledende rolle ved den strategiske koordinering af den makroregionale strategi for Donauområdet«;

C.  der henviser til, at den makroregionale strategi sigter på at bane nye veje for samhørighedspolitikken i Europa med henblik på at fremme en territoriebaseret udvikling;

D.  der henviser til, at budgetposten »teknisk bistand til Østersøområdet«, som blev indsat på Europa-Parlamentets initiativ i forbindelse med vedtagelsen af EU's budget for 2011, har vist, hvor vigtig en rolle sådanne bevillinger spiller for en vellykket udvikling af en makroregional strategi;

E.  der henviser til, at Kommissionen foreslår, at de grænseoverskridende aspekter af den territoriale samarbejdspolitik bør styrkes for at understøtte yderligere makroregionale politikker (COM(2010)0642);

F.  der henviser til, at en række makroregionale projekter er vidt fremskredet, og at Kommissionen som led i sin koordinering bør bistå med at opbygningen af en bæredygtig forvaltning og fastlæggelsen af fælles kriterier og målelige indikatorer, således at relevansen af disse projekter kan evalueres

G.  der henviser til, at Middelhavsområdet har spillet en vigtig geopolitisk rolle i den europæiske historie;

H.  der henviser til, at det såkaldte »arabiske forår« har sat fokus på det strategiske potentiale, som ligger i de geografiske, politiske og økonomiske forbindelser mellem Middelhavets to kyster;

I.  der henviser til det vellykkede samarbejde inden for rammerne af Barcelona-processen og Middelhavsunionen og til initiativerne inden for det multilaterale og bilaterale samarbejde i henhold til forskellige EU-instrumenter og -programmer, som f.eks. MED eller ENPI inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik;

J.  der henviser til den igangværende udvikling af Middelhavsunionen og til, at dens potentiale som katalysator for regionen vil forøges;

K.  der henviser til, at en makroregional tilgang ville gøre det muligt at udforme et samlet projekt for dette område, der er så vigtigt for EU's fremtid, så EU kan komme ud af den nuværende krise og opfylde forventningerne hos alle sine naboer, navnlig i det sydlige Middelhavsområde;

L.  der henviser til, at Middelhavsområdet kulturelt og miljømæssigt udgør et sammenhængende system med talrige fælles særtræk og prioriteringer i kraft af »middelhavsklimaet«: samme landbrugsafgrøder, righoldige vedvarende energiressourcer, især solenergi, en blomstrende turistsektor, samme risiko for naturkatastrofer (brande, oversvømmelser, jordskælv, vandknaphed) og samme risici som følge af menneskelig adfærd, især havforurening;

M.  der henviser til, at Middelhavsområdet har en udstrækning fra øst til vest på ikke mindre end knap 4.000 km med talrige øområder og områder, der deler lande- og søgrænser med Nordafrika, og til, at der bør etableres et omfattende net af søruter, som gør det muligt at udvikle samhandelen og samtidig mindske CO2-emissionerne fra den;

N.  der henviser til, at EU-institutionerne på trods af artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde endnu ikke har vedtaget en endelig strategi, som tager højde for øernes særlige behov, og til, at den bedste måde til sikring af uhindret adgang til øregionerne i Middelhavsområdet og en bedre integration i EU's indre ville være at afsætte de nødvendige ressourcer og vedtage en integreret politik for øerne, der tager hensyn til de strukturbetingede ulemper som øbefolkningerne oplever på transport- og energiområdet;

O.  K. der henviser til de fremskridt, der er gjort i behandlingen af forslaget om en makroregional strategi for Adriaterhavet og Det Joniske Hav, som bygger på mange års samarbejde og solidaritet i et sammenhængende område omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav, og som støttes af de otte stater, som deltager i det adriatisk-ioniske initiativ, hvilket flere gange er blevet udtrykt af de otte udenrigsministre, som skøttede initiativet i Ancona (2010), Bruxelles (2011) og Beograd (2012);

P.  der henviser til de mange møder, der som led i udarbejdelsen af denne betænkning har fundet sted med, en lang række berørte regioner, Middelhavsunionen og forskellige organer, som deltager i EU's territoriale samarbejdspolitik;

De makroregionale strategier generelt

1.  godkender den makroregionale tilgang i territorial samarbejdspolitik mellem områder tilhørende et sammenhængende territorialt system: havområde, bjergområde eller flodbækken; mener, at de makroregionale strategier indledte et nyt kapitel i det europæiske territoriale samarbejde gennem anvendelsen af en bottom-up-tilgang og udvidelsen af samarbejdet til flere og flere områder gennem en bedre udnyttelse af de tilgængelige ressourcer; anbefaler, at der lægges mere vægt på makroregionale strategier i lyset af deres påviselige europæiske merværdi inden for rammerne af det europæiske territoriale samarbejde, som yderligere skal styrkes efter 2013;

2.  mener, at en sådan territorial samarbejdsstrategi er nyttig, navnlig i tilfælde, hvor disse områder i historiens løb har været gennemskåret af grænser, og yderligere kan fremme integrationen af de nye medlemsstater og deres regioner;

3.  mener, at de territoriale samarbejdsprojekter og EGTS, ville få større effekt i kraft af det overblik, som en makroregional strategi bibringer, og at samspillet med de store fællesskabsstrategier, såsom de transeuropæiske transportnet eller den integrerede havpolitik, således ville blive styrket; mener, at inddragelsen af de andre værktøjer under EU-politikkerne, såsom dem, der er foreslået af EIB, ligeledes ville blive fremmet herved; mener endvidere, at disse foranstaltninger vil kunne forbedre koordineringen af de europæiske politikker på tværnationalt og interregionalt niveau;

4.  anbefaler, at de makroregionale strategier baseres på en styring på flere niveauer, så det sikres, at de lokale og regionale myndigheder inddrages sammen med det størst mulige antal partnere og interessenter som f.eks. repræsentanter for civilsamfundet, de højere læreanstalter og forskningscentre, i såvel udarbejdelsen som gennemførelsen af de makroregionale strategier med henblik på at øge ejerskabet på lokalt og regionalt plan;

5.  understreger, at makroregioner skaber en gunstig ramme for inddragelsen af både lokalpolitikere og ikke-statslige aktører, da de udvikler effektive samordningssystemer, som fremmer bottom-up strategier og sikrer civilsamfundet en reel medvirken i den politiske beslutningstagning og skaber synergi mellem de eksisterende politikker, hvilket optimerer ressourceanvendelsen og bringer de involverede aktører sammen;

6.  mener, at den makroregionale strategi ville kunne gøre EU's naboskabs- og/eller førtiltrædelsespolitik mere effektiv;

De igangværende makroregionale strategier

7.  glæder sig over, at den makroregionale strategi for Østersøområdet har været til stor fordel for EU; strategien indeholder en handlingsplan med klart definerede prioriteter og er godkendt af Rådet, støttes af Kommissionen og nyder opbakning fra alle berørte nationale, regionale eller lokale partnere;

8.  opfordrer til, at strategien gøres til genstand for en fuld evaluering på basis af objektive kriterier og målelige indikatorer for hvert af de prioriterede indsatsområder;

9.  mener, at det for at sikre en vellykket gennemførelse af strategien er nødvendigt at bibeholde forvaltningsstrukturen på lang sigt og inddrage de lokale og regionale myndigheder og derfor at videreføre strategien i den kommende programperiode 2014-2020;

10.  anmoder Kommissionen og Rådet om til fulde at støtte initiativet vedrørende Donau-bækkenet, der ligeledes bør underkastes en evaluering og et regelmæssigt tilsyn;

De kommende makroregionale strategier

11.  foreslår, at Kommissionen koordinerer en proces med høring og offentlig debat i forbindelse med fremtidige makroregionale strategier; mener, at det gælder om at identificere områder, der er kendetegnet ved et manglende samarbejde eller behovet for at styrke det eksisterende samarbejde mellem europæiske områder i forskellige medlemsstater, men tilhørende ét og samme territoriale system, som prioriterede områder; mener, at denne samordning bør udmønte sig i udarbejdelsen af et »kort over planlagte europæiske makroregioner«, der så vidt muligt er afstemt mellem de berørte stater og regioner, og som ikke er bindende og kan ændres løbende under hensyntagen til lokale dynamikker;

12.  mener, at den makroregionale strategi forudsætter en bedre koordinering af bevillingerne, en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og samordning af de forskellige instrumenter; mener, at den makroregionale strategi, selv om den hverken forudsætter nye økonomiske midler, et nyt institutionelt instrument eller et nyt regelsæt, berettiger til støtte til tilsyn med den i form af bevillinger til teknisk bistand, bevillinger til foreløbige vurderinger og dataindsamling samt til opstart, og at den makroregionale strategi bør fremme strukturprojekter under hensyntagen til den flerårige finansielle ramme for 2014-2020bistand;

13.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at tage højde for EU's makroregionale strategier, når de træffer beslutninger om budgetrammer for f.eks. samhørigheds- og strukturfondene, forskning og udvikling og især regionalt samarbejde;

14.  kræver, at der indføres pligt til at afstemme partnerskabskontrakterne og de operationelle programmer med prioriteringerne i de makroregionale strategier for at sikre den bedst mulige koordinering af mål og midler;

Fremtidige perspektiver i Middelhavsområdet

15.  støtter indførelsen af en makroregional strategi for Middelhavsområdet, der skal fungere som en handlingsplan for behandlingen af de fælles og problematiske udfordringer, som landene og regionerne i Middelhavsområdet oplever, og strukturere dette centrale aspekt af udviklingen og integrationen i Europa, og opfordrer Rådet og Kommissionen til hurtigt at foretage noget på dette område;

16.  mener, at en makroregional strategi, der inddrager EU, de nationale, regionale og lokale myndigheder, de regionale organisationer, de finansielle institutioner og ngo'erne i den europæiske del af Middelhavsområdet samt Middelhavsunionen, og som er åben for deltagelse af naboskabslandene og/eller lande i førtiltrædelsesfasen, i høj grad vil kunne højne det politiske og operationelle niveau for det territoriale samarbejde i dette område; understreger betydningen af at trække på de etablerede regionale organisationers erfaringer, eksisterende ressourcer og resultater;

17.  understreger, at en Middelhavsmakroregion kunne sikre, at EU's forskellige programmer for Middelhavsområdet supplerer hinanden, og at de eksisterende bevillinger anvendes så effektivt som muligt, og skabe en reel merværdi i forbindelse med Middelhavsunionens konkrete projekter og inddrage relevante tredjelande og -regioner allerede i forbindelse med fastlæggelsen af strategien under anvendelse af naboskabspolitikken, idet der skal sikres streng overholdelse af retsstatsprincipperne og respekt for menneskerettigheder, de grundlæggende rettigheder og demokratiet, og princippet om »mere for mere« bør finde anvendelse om nødvendigt;

18.  understreger den betydning, som Middelhavsområdet som et decentraliseret samarbejdsområde, der rækker ud over de geografiske grænser, har for styrkelsen af den transregionale beslutningstagning og fremme af udveksling af god praksis, navnlig hvad angår demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, økologi, økonomisk udvikling, økologisk turisme samt kulturelle, forskningsmæssige, uddannelsesmæssige, ungdomsrelaterede og sportslige partnerskaber; understreger den særlige betydning, som uddannelse har som katalysator for overgangen til demokratiske forhold;

19.  mener, at en makroregion i Middelhavsområdet skal udvikle sig i overensstemmelse med de internationale normer for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, navnlig verdenserklæringen om menneskerettighederne og Unesco's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed;

20.  opfordrer Rådet til at følge sine konklusioner fra den 24. juni 2011 op og tage hensyn til den interesse, som de berørte parter på nationalt, regionalt og lokalt plan har udvist med hensyn til den makroregionale strategi, de historiske forbindelser og traditioner samt de gennemførte initiativer ved at vedtage strategien i løbet af de kommende måneder, så der kan tages et første konkret skridt hen imod indførelsen af en makroregional strategi i Middelhavsområdet;

21.  understreger, at strategien for makroregionen omkring Adriaterhavet og Det Ioniske Hav udgør en væsentlig faktor med henblik på at forsone områderne på det vestlige Balkan og således kan bidrage til disse landes bestræbelser på at blive integreret i EU;

22.  håber, at der også i det vestlige og i det østlige Middelhavsområde vil blive gennemført makroregionale strategier, der omfatter en vigtig maritim aktionslinje og tager hensyn til de talrige ø-områder i Middelhavet og deres udviklingsbehov; mener, at disse fremtidige strategier bør lægge særlig vægt på miljøbeskyttelse, biodiversitet og bæredygtig turisme;

23.  opfordrer Kommissionen til reelt at gennemføre artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennem en strategisk plan med henblik på at overvinde ø-samfundenes strukturbetingede handicap og sikre grundlaget for økonomisk vækst og en reel social og territorial samhørighed; understreger, at opmærksomheden navnlig på være henledt på at sikre uhindret adgang til og territorial sammenhæng mellem disse områder og det europæiske kontinent gennem tilstrækkelige bevillinger; opfordrer endvidere Kommissionen til at vedtage foranstaltninger som f.eks. en hævning af tærsklen for de minimis-støtte til øer, især til landbrugs-, transport- og fiskerisektoren, der medvirker til at gøre øområderne lige så konkurrencedygtige som fastlandet, med henblik på at mindske forskellen mellem de forskellige europæiske regioners udviklingsniveauer og sikre, at områderne effektivt integreres i det indre marked;

24.  håber, at Kommissionen vil indtage en positiv holdning over for ø-dimensionen i den makroregionale strategi for Middelhavsområdet, navnlig når den overvejer statsstøtte, som udgør legitim kompensation for de handicap, som øsamfundene oplever, og når den tilpasser samhørighedspolitikken og forsknings- og innovationspolitikken til øernes særlige behov for at fremme deres integration med det europæiske fastland;

25.  understreger, at den kulturelle og kreative sektor er en af grundpillerne i udviklingen af og jobskabelsen i ø-regionerne;

26.  opfordrer Kommissionen til at udpege de instrumenter, der er nødvendige til at evaluere og indlede nye makroregionale initiativer i den vestlige og østlige Middelhavsregion, f.eks. pilotprojekter;

27.  understreger, at de vigtigste indsatsområder i en Middelhavsmakroregion bør være målrettet mod de relevante subregionale samarbejdsniveauer for bestemte projekter og omfatte energinetværk, videnskabeligt samarbejde og innovation, kultur-, undervisnings- og uddannelsesnetværk, turisme, handel, miljøbeskyttelse, bæredygtig søtransport, sikkerhed til søs, og beskyttelse af havmiljøet mod forurening, overfiskning og ulovligt fiskeri gennem et integreret netværk af indberetnings- og inspektionsordninger for aktiviteter til havs, styrkelse af god regeringsførelse, effektiv offentlig forvaltning og jobskabelse;

28.  mener, at koordineringen af disse tre makroregionale strategier - det vestlige Middelhavsområde, Adriaterhavet og Det Joniske Hav og det østlige Middelhavsområde - vil gøre det muligt at føre en samlet politik for hele Middelhavsområdet i et samspil med de prioriteringer, der er fastlagt af de regionale og internationale organisationer, herunder navnlig dem, der er fastlagt af Middelhavsunionen, og at gennemføre bedste praksis, hvilket kan bidrage til opfyldelsen af EU's strategiske mål om intelligent og bæredygtig økonomisk vækst;

29.  anser det vigtigt, navnlig efter begivenhederne under det arabiske forår, at den nye makroregion bør bidrage til fastlæggelsen sammen med tredjelandene af en ny strategi for en korrekt forvaltning af migrationsstrømmene med behørig hensyntagen til de gensidige fordele ved øget mobilitet, som bygger på fattigdomsbekæmpelse, fremme beskæftigelsen og retfærdig handel, hvilket vil bidrage til at fremme stabiliteten i makroregionen;

30.  mener i betragtning af, at EU's Middelhavsområde deler sø- og landegrænser med Nordafrika, at en makroregional strategi ville fremme den sydlige dimension af EU's naboskabspolitik og give den en konkret territorial dimension, der ville sikre en bedre styring af migrationsstrømmene og få en positiv indvirkning på de berørte landes økonomi;

31.  mener, at en makroregional strategi i Middelhavsområdet skal koordinere de eksisterende EU-bevillinger, særlig til naboskabspolitikken, samhørighedspolitikken og det territoriale samarbejde, med henblik på at iværksætte projekter, som kan imødegå de fælles udfordringer, såsom bevarelse og fremme af kulturarven i Europa og Middelhavsområdet; minder om betydningen af en samordnet og afbalanceret sydlig naboskabspolitik og om, at kulturelle projekter til imødegåelse af disse udfordringer, er berettiget til EFRU-støtte;

32.  understreger betydningen af de kreative og kulturelle sektorer og mener, at denne økonomiske sektor vil spille en stadig større rolle for den økonomiske vækst og beskæftigelsen i regionen; opfordrer til, at der sættes særligt fokus på gennemførelse af kulturelle og universitære udvekslingsprogrammer og på at styrke de kulturelle forbindelser og en stabil turisme;

33.  mener, at kulturturisme kan have særlig indvirkning på Middelhavsregionen, både set fra et økonomisk perspektiv og med hensyn til videnudveksling og interkulturel forståelse;

34.  understreger, at en makroregion i Middelhavsområdet vil fremme den interkulturelle dialog og berige EU's fælles kulturarv, mobilisere civilsamfundet og dermed fremme ngo'ernes og Middelhavsborgernes deltagelse i EU's kultur- og uddannelsesprogrammer;

35.  minder om den grundlæggende rolle, som uddannelse spiller for demokratiet og den sociale og økonomiske udvikling, go om betydningen af erhvervsuddannelsen for bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden;

36.  understreger, at det inden for rammerne af makroregionen i Middelhavsområdet og under hensyntagen til de unges motivation, særlig i de sydlige lande, er vigtigt at styrke samarbejdet på ungdomsområdet ved at fremme de europæiske programmer og skabe synergier med arbejdet i Middelhavskontoret for Unge;

37.  understreger, at det er vigtigt navnlig at fokusere på de unge, da det er dem, der er grundlaget for den næste generation, og dem, der vil få størst indflydelse på, hvordan deres lande udvikler sig i fremtiden;

38.  anbefaler, at der med henblik på at fremme bedre udvekslingsprogrammer, dynamisk forskning og innovation samt livslang læring oprettes netværk mellem de højere uddannelses- og forskningsinstitutioner i den fremtidige makroregion i Middelhavsområdet, og at uddannelsesinfrastrukturen udvikles i regionen samtidig med, at hindringer for den frie bevægelighed for studerende, personer under erhvervsuddannelse, unge volontører, lærere, erhvervslærere, forskere og administrativt personale fjernes; understreger nødvendigheden af at styrke kvaliteten af undervisningen og forskningen i disse netværk ved at yde tilstrækkelig finansiering og støtte til Tempus- og Erasmus Mundus- programmerne, navnlig i betragtning af det ringe antal af unge, der deltager i Erasmus Mundus-programmet i Middelhavsområdet;

39.  mener, at kunstneres og kunstværkers mobilitet i Europa og Middelhavsområdet møder en række hindringer, som varierer fra land til land og fra region til region, og som ikke blot består i problemer med at opnå visum, men også skyldes kunstneres manglende status og deres vilkår som skabende kunstnere, særlig i de sydlige lande; mener, at en makroregion i Middelhavsområdet kunne bidrage til at fremme gensidig anerkendelse af kunstneres status, skabe et forum for overvejelser om mulighederne for bedre mobilitet og om optimal udnyttelse af uddannelsesprogrammer, netværksopbygning og fri bevægelighed for kulturelle aktører, kunstnere og kunstværker;

40.  opfordrer til, at der i den kommende programmeringsperiode iværksættes et »Erasmusprogram for Euro-Middelhavsområdet« med henblik på at fremme den tværnationale mobilitet blandt studerende på begge sider af Middelhavet og et »Leonardo da Vinci-program for Euro-Middelhavsområdet« for unge, som inden for rammerne af en makroregional strategi ønsker at tage en erhvervsuddannelse i udlandet;

41.  understreger behovet for, at der træffes foranstaltninger for at modvirke den stigende »hjerneflugt« fra regionen;

42.  opfordrer til udnyttelse af den historiske, kulturelle og sproglige mangfoldighed i Middelhavsområdet, som er en innovationsfaktor for kulturelle og kreative industrier og turistsektoren; opfordrer til, at samarbejde mellem museer og kulturelle institutioner fremmes og støttes;

43.  minder om, at landene omkring Middelhavet er specielt interesseret i produktionen af europæiske spillefilm og audiovisuelle værker, og at dette fortsat har en væsentlig indvirkning på dialogen mellem kulturer inden for området som en del af den demokratiske udvikling af disse samfund på nuværende tidspunkt;

44.  mener, at der bør tilstræbes et bedre samarbejde og en større samhandel med tredjelande for at forbedre de europæiske produktioners stilling på verdensmarkedet, og navnlig i Middelhavsområdet, og for at fremme kulturel udveksling og iværksætte nye initiativer til støtte for Euro-Middelhavsdialogen og den demokratiske proces i hele regionen, særlig i betragtning af de forpligtelser, der blev indgået under Euro-Middelhavskonferencen om film.

45.  anmoder de berørte medlemsstater om at understøtte den samarbejdsvilje, der er blevet lagt for dagen under udarbejdelsen af denne betænkning, og opfordrer det kommende cypriotiske EU-formandskab til at fremme et sådant projekt, så Kommissionen og Rådet kan vedtage en handlingsplan for den makroregionale strategi for Middelhavsområdet snarest muligt; understreger endvidere vigtigheden af mellemstatsligt og interregionalt samarbejde om udviklingen af den makroregionale strategi;

o
o   o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 1. (2) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 55. (3) EUT C 188 E af 28.6.2012, s. 30. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0154. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0285. (6) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0576. (7) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0016. (8) 8743/1/2011 REV 1.