Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Vedtagne tekster
PDF 146kWORD 36k
Tirsdag den 15. januar 2013 - Strasbourg Endelig udgave
Den Europæiske Unions forvaltningslov
P7_TA(2013)0004A7-0369/2012
Beslutning
 Bilag

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om Den Europæiske Unions forvaltningslov (2012/2024(INL))

Europa-Parlamentet ,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som fastslår, at retten til god forvaltning er en grundlæggende rettighed,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger(1) ,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(2) ,

–  der henviser til den omfattende praksis ved EU-Domstolen, som har anerkendt et sæt generelle forvaltningsretlige principper baseret på medlemsstaternes forfatningsmæssige traditioner,

–  der henviser til sin beslutning af 6. september 2001 om særlig rapport fra Den Europæiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet i fortsættelse af undersøgelsen på eget initiativ om eksistensen af og offentlighedens adgang til en adfærdskodeks for god forvaltningsskik i Fællesskabets forskellige institutioner og organer(3) ,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2000/633/EF, EKSF, Euratom af 17. oktober 2000 om ændring af dens forretningsorden ved som bilag hertil at knytte en administrativ adfærdskodeks for Europa-Kommissionens medarbejdere hvad angår deres forbindelser med offentligheden(4) ,

–  der henviser til afgørelse truffet af generalsekretæren for Rådet/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik den 25. juni 2001 om en kodeks for god forvaltningsskik for Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og dets personale for så vidt angår deres tjenstlige forbindelser med offentligheden(5) ,

–  der henviser til Europarådets henstilling CM/Rec(2007)7 af 20. juni 2007 fra Ministerkomiteen til medlemsstaterne om god forvaltningsskik,

–  der henviser til »Principper for offentlig tjeneste for EU's tjenestemænd«, der blev offentliggjort den 19. juni 2012 af Den Europæiske Ombudsmand,

–  der henviser til en undersøgelse bestilt af den svenske regering fra det svenske Statskontoret om principperne om god forvaltningsskik i EU-medlemsstaterne(6) ,

–  der henviser til briefing-notaterne fra konferencen om forvaltningsret i EU afholdt af Parlamentets Retsudvalgs temaafdeling og universitetet i León (León, den 27.-28. april 2011),

–  der henviser til henstillingerne i arbejdsdokumentet om status og fremtidsudsigter for EU's forvaltningslov fremlagt af Retsudvalgets arbejdsgruppe om EU's forvaltningslov den 22. november 2011,

–  der henviser til evalueringen af den europæiske merværdi vedrørende Den Europæiske Unions forvaltningslov, der blev forelagt den 6. november 2012 af Enheden for Europæisk Merværdi for Retsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 42 og 48,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender (A7-0369/2012),

A.  der henviser til, at borgerne i takt med udviklingen af Unionens kompetencer i højere og højere grad konfronteres direkte med Unionens forvaltning uden altid at have de tilsvarende proceduremæssige rettigheder, som de kan håndhæve over for Unionen i tilfælde, hvor sådanne skridt måtte vise sig at være nødvendige;

B.  der henviser til, at borgerne har ret til at forvente en høj grad af gennemsigtighed, effektivitet, hurtig ekspedition og lydhørhed fra Kommissionens side, hvad enten de indgiver en formel klage eller udøver deres ret til at indgive andragender i henhold til traktaten, såvel som oplysninger om muligheden for at foretage sig yderligere i sagen;

C.  der henviser til, at Unionens eksisterende regler og principper om god forvaltningsskik er spredt over en bred vifte af kilder: primærret, EU-Domstolens praksis, afledt ret, soft law og ensidige forpligtelser fra EU-institutionernes side;

D.  der henviser til, at det forhold, at EU mangler et sammenhængende og omfattende sæt kodificerede forvaltningsretlige regler, gør det vanskeligt for borgerne at forstå deres forvaltningsmæssige rettigheder i henhold til EU-retten;

E.  der henviser til, at de forskellige institutioners gældende interne adfærdskodekser har begrænset virkning, er forskellige og ikke er juridisk bindende;

F.  der henviser til, at Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 6. september 2001 godkendte den af Ombudsmanden udarbejdede europæiske kodeks for god forvaltningsskik med visse ændringer ud fra den overbevisning, at den samme kodeks for god forvaltningsskik bør gælde for alle EU-institutioner, organer og agenturer;

G.  der henviser til, at Parlamentet i samme beslutning opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag til en forordning indeholdende en kodeks for god forvaltningsskik med hjemmel i EF-traktatens artikel 308;

H.  der henviser til, at dette som understreget af Ombudsmanden ville være med til at fjerne den forvirring, der hersker i dag, som følge af at der gælder forskellige kodekser for de fleste EU-institutioner og -organer, ville sikre, at institutionerne og organerne anvender samme grundlæggende principper i deres forbindelser med borgerne, og ville fremhæve betydningen af sådanne principper for både borgere og tjenestemænd;

I.  der henviser til, at alle Unionens handlinger skal overholde retsstatsprincippet under streng adskillelse af magten;

J.  der henviser til, at den grundlæggende ret til god forvaltning som fastslået i artikel 41 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder er blevet juridisk bindende som primærret;

K.  der henviser til, at regler om god forvaltning fremmer gennemsigtighed og ansvarlighed;

L.  der henviser til, at et presserende problem, som Den Europæiske Union står over for i dag, er borgernes manglende tillid, som kan påvirke Unionens legitimitet; og henviser til, at Den Europæiske Union er nødt til at levere hurtige, klare og synlige svar til borgerne for at imødekomme deres bekymringer;

M.  der henviser til, at kodificering af serviceprincippet – dvs. princippet om at forvaltningen bør tilsigte at vejlede, hjælpe, servicere og støtte borgerne, optræde med passende høflighed og dermed undgå unødvendigt besværlige og langvarige procedurer, således at såvel borgere som tjenestemænd sparer tid og kræfter – ville bidrage til at opfylde borgernes rimelige forventninger og gavne både borgerne og forvaltningen ved at skabe bedre service og øget effektivitet; der henviser til, at kendskabet til EU-borgeres ret til god forvaltning bør øges, bl.a. gennem Kommissionens relevante informationstjenester og netværk;

N.  der henviser til, at et klart og bindende regelsæt for Unionens forvaltning baseret på henstillingerne fra Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco) vil være et positivt signal i kampen mod korruption i offentlige forvaltninger;

O.  der henviser til, at der i dag findes et sæt grundlæggende principper for god forvaltning, som er almindelig anerkendt i medlemsstaterne;

P.  der henviser til, at der i Domstolens praksis er udviklet nogle faste proceduremæssige principper, der gælder for medlemsstaternes procedurer i fællesskabsanliggender, og som så meget desto mere bør gælde Unionens direkte forvaltning;

Q.  der henviser til, at en europæisk forvaltningslov ville hjælpe Unionens forvaltning med at anvende sin beføjelse til at tilrettelægge sit arbejde internt for at lette og fremme de højeste forvaltningsstandarder.

R.  der henviser til, at en europæisk forvaltningslov vil styrke Unionens legitimitet og øge borgernes tillid til Unionens forvaltning;

S.  der henviser til, at en europæisk forvaltningslov kunne fremme en spontan tilnærmelse af de nationale forvaltningsretlige regler hvad angår de generelle proceduremæssige principper og borgernes grundlæggende rettigheder i forhold til forvaltningen og dermed styrke integrationsprocessen;

T.  der henviser til, at en europæisk forvaltningslov kunne fremme samarbejde og udvekslingen af bedste praksis mellem de nationale forvaltninger og Unionens forvaltning med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat i artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

U.  der henviser til, at Unionen med Lissabontraktatens ikrafttræden har fået et passende retsgrundlag for vedtagelse af en europæisk forvaltningslov;

V.  der henviser til, at de lovgivningsmæssige tiltag, der anmodes om i denne beslutning, bør baseres på detaljerede konsekvensanalyser, der bl.a. kvantificerer udgifterne til forvaltning;

W.  der henviser til, at Kommissionen bør foretage passende høring af alle relevante aktører og navnlig bør gøre brug af Den Europæiske Ombudsmands særlige viden og ekspertise, da det er ham, der modtager offentlighedens klager over misforhold i Unionens organer og institutioner;

1.  anmoder Kommissionen om på grundlag af artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at fremsætte et forslag til en forordning om en europæisk forvaltningslov i overensstemmelse med de detaljerede henstillinger i bilaget;

2.  konstaterer, at disse henstillinger respekterer grundlæggende rettigheder og nærhedsprincippet;

3.  finder, at forslaget er uden finansielle følgevirkninger;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
(2) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
(3) EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 331.
(4) EFT L 267 af 20.10.2000, s. 63.
(5) EFT C 189 af 5.7.2001, s. 1.
(6) http://www.statskontoret.se/upload/Publikationer/2005/200504.pdf.


BILAG

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Henstilling 1 (om formålet med og anvendelsesområdet for den forordning, der skal vedtages)

Formålet med forordningen bør være at sikre retten til god forvaltning gennem en åben, effektiv og uafhængig forvaltning baseret på en europæisk forvaltningslov.

Forordningen bør finde anvendelse på Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer (»Unionens forvaltning«) i deres forbindelser med offentligheden. Dens anvendelsesområde bør derfor begrænses til direkte forvaltning.

Den bør kodificere de grundlæggende principper for god forvaltning og fastlægge, hvilken procedure Unionens forvaltning skal følge, når den behandler individuelle sager, som en fysisk eller juridisk person er part i, eller andre situationer, hvor en person har direkte eller personlig kontakt med Unionens forvaltning.

Henstilling 2 (om forholdet mellem forordningen og sektorspecifikke retsakter)

Forordningen bør indeholde et sæt universelle principper og fastlægge en procedure, der finder anvendelse som de minimis-regel, når der ikke findes en lex specialis.

De garantier, der gives til personer i sektorspecifikke retsakter, må aldrig yde mindre beskyttelse end garantierne i henhold til forordningen.

Henstilling 3 (om de generelle principper, der bør gælde for forvaltningen)

Forordningen bør kodificere følgende principper:

–  Legalitetsprincippet: Unionens forvaltning skal handle i overensstemmelse med lovgivningen og iagttage de i EU-lovgivningen fastlagte bestemmelser og procedurer. De administrative beføjelser skal være baseret på og deres indhold være i overensstemmelse med lovgivningen.

De afgørelser eller foranstaltninger, der træffes, må aldrig være vilkårlige eller drevet af hensyn, som ikke er baseret på lovgivningen eller begrundet i almenhedens interesse.

–  Princippet om forbud mod forskelsbehandling og om ligebehandling: Unionens forvaltning skal undgå enhver uberettiget forskelsbehandling mellem personer baseret på nationalitet, køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, handicap, alder eller seksuel orientering.

Personer, der er i en lignende situation, skal behandles på samme måde. Forskelle i behandling kan kun begrundes ud fra objektive karakteristika ved den pågældende sag.

–  Proportionalitetsprincippet: Unionens forvaltning skal kun træffe afgørelser, der berører personers rettigheder og interesser, når det er nødvendigt, og i det omfang det kræves for at nå det tilsigtede mål.

Tjenestemændene skal, når de træffer afgørelser, sikre en rimelig balance mellem privatpersoners og almenhedens interesser. De må navnlig ikke pålægge administrative eller økonomiske byrder, der ikke står i rimeligt forhold til de forventede fordele.

–  Princippet om upartiskhed: Unionens forvaltning skal være upartisk og uafhængig. Den skal afstå fra enhver vilkårlig handling til skade for personer og fra enhver form for fortrinsbehandling.

Unionens forvaltning skal altid handle i Unionens interesse og for almenvellet. Dens handlinger må aldrig være styret af personlige (herunder økonomiske), familiemæssige eller nationale interesser eller politisk pres. Unionens forvaltning skal garantere en rimelig balance mellem borgernes forskellige interesser (erhvervslivet, forbrugere og andre).

–  Princippet om konsekvens og berettigede forventninger : Unionens forvaltning skal være konsekvent i sine handlinger og følge sin normale administrative praksis, der skal offentliggøres. Hvis der er legitime grunde til at fravige normal administrativ praksis i enkelte tilfælde, bør der gives en gyldig begrundelse for fravigelsen.

De berettigede og rimelige forventninger, som personer har i lyset af Unionens forvaltnings hidtidige handlemåde, skal respekteres.

–  Princippet om respekt for privatlivet : Unionens forvaltning skal respektere personers privatliv i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

Unionens forvaltning skal afstå fra at behandle personoplysninger til ulovlige formål eller at videregive sådanne oplysninger til uautoriserede tredjemænd.

–  Rimelighedsprincippet: Dette skal anerkendes som et grundlæggende princip, der er afgørende for at skabe et klima af tillid og forudsigelighed i forholdet mellem privatpersoner og forvaltningen.

–  Princippet om gennemsigtighed: Unionens forvaltning skal være åben. Den skal dokumentere de administrative procedurer og føre fyldestgørende fortegnelser over ind- og udgående post, modtagne dokumenter og de afgørelser og foranstaltninger, der træffes. Alle bidrag fra rådgivende organer og berørte parter bør gøres tilgængelige i det offentlige rum.

Anmodninger om aktindsigt skal behandles i overensstemmelse med de generelle principper og begrænsninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001.

–  Princippet om effektivitet og service : Unionens forvaltnings handlinger skal opfylde kriterierne om effektivitet og offentlig service.

Personalet skal rådgive borgerne om, hvordan en sag, der falder inden for dets ansvarsområde, skal behandles.

Hvis personalet modtager en anmodning angående et anliggende, som det ikke er ansvarligt for, skal det henvise den pågældende person til den kompetente tjenestegren.

Henstilling 4 (om reglerne for administrative afgørelser)

Henstilling 4.1 : om indledningen af den administrative procedure

Unionens forvaltning kan træffe administrative afgørelser på eget initiativ eller efter anmodning fra en berørt part.

Henstilling 4.2: om anerkendelse af modtagelsen

Modtagelsen af anmodninger om individuelle afgørelser skal anerkendes skriftligt med angivelse af fristen for vedtagelsen af den pågældende afgørelse. Det skal angives, hvilke konsekvenser det vil få, hvis afgørelsen ikke er truffet inden for den pågældende frist (tavshed fra forvaltningens side).

Hvis der er mangler ved en anmodning, skal der i forbindelse med anerkendelsen af modtagelsen fastsættes en frist for afhjælpning af manglerne eller fremlæggelse af eventuelle manglende dokumenter.

Henstilling 4.3: om uvildighed i forbindelse med administrative afgørelser

Medarbejdere må ikke være med til at træffe administrative afgørelser, som de har en økonomisk interesse i.

Medarbejderne skal orientere deres umiddelbart overordnede om enhver interessekonflikt, hvorefter den overordnede kan beslutte at udelukke den pågældende medarbejder fra proceduren under hensyntagen til sagens særlige omstændigheder.

En borger kan anmode om, at en tjenestemand bliver udelukket fra at medvirke til en afgørelse, der vil berøre den pågældende persons individuelle interesser. Anmodningen skal indgives skriftligt og skal begrundes. Tjenestemandens umiddelbart overordnede træffer afgørelse efter at have hørt den pågældende tjenestemand.

Der bør fastsættes passende frister for håndteringen af interessekonflikter.

Henstilling 4.4: om retten til kontradiktion

Retten til kontradiktion skal respekteres på ethvert trin i proceduren. Hvis Unionens forvaltning træffer en afgørelse, der vil berøre bestemte personers rettigheder eller interesser direkte, skal de pågældende personer gives lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt eller mundtligt, inden afgørelsen træffes, om nødvendigt, eller, hvis de ønsker det, med bistand fra en person efter eget valg.

Henstilling 4.5: om retten til at få adgang til sine akter

En berørt part skal gives fuld adgang til sine akter. Det bør være op til den berørte part at afgøre, hvilke ikke-fortrolige dokumenter der er relevante.

Henstilling 4.6: om frister

Administrative afgørelser skal træffes inden for rimelige frister og uden unødigt ophold. Der skal fastsættes frister i de relevante regler for hver specifik procedure. Hvis der ikke er fastsat en frist, bør den ikke overskride tre måneder fra datoen for afgørelsen om at indlede en procedure, hvis den blev indledt ex officio, eller fra datoen for anmodningen fra den berørte part.

Kan der ikke træffes en afgørelse inden for fristen af objektive grunde, f.eks. fordi der skal gives tid til at afhjælpe mangler ved en anmodning, fordi de rejste spørgsmål er komplekse, eller fordi man er nødt til at suspendere proceduren, indtil der foreligger en afgørelse fra en tredjepart, skal den berørte person underrettes herom, og afgørelsen skal træffes hurtigst muligt.

Henstilling 4.7: om formkrav til administrative afgørelser

Administrative afgørelser skal være skriftlige og formuleret på en klar, enkel og forståelig måde. De skal affattes på det sprog, adressaten har valgt, forudsat at der er tale om et af Unionens officielle sprog.

Henstilling 4.8: om begrundelsespligten

Administrative afgørelser skal indeholde en klar begrundelse. De skal angive de relevante faktiske omstændigheder og deres retsgrundlag.

De skal indeholde en individuel begrundelse. Er dette ikke muligt, fordi et stort antal personer er berørt af lignende afgørelser, bør standardskrivelser være tilladt. Der bør i så fald dog gives en individuel begrundelse til enhver borger, der udtrykkeligt anmoder herom.

Henstilling 4.9: om meddelelse af administrative afgørelser

Administrative afgørelser, der berørte enkeltpersoners rettigheder og interesser, skal meddeles de(n) pågældende person(er) skriftligt, så snart de er truffet.

Henstilling 4.10: om klagevejledning

Administrative afgørelser skal indeholde en klar angivelse af, at der er mulighed for appel – når dette er tilfældet i henhold til EU-retten – og en beskrivelse af proceduren for en sådan appel samt navn og kontoradresse på den person eller afdeling, som afgørelsen skal appelleres til, og fristen herfor.

Når det er relevant, skal der i administrative afgørelser henvises til muligheden for at anlægge retssag og/eller indgive en klage til Den Europæiske Ombudsmand.

Henstilling 5 (om fornyet behandling og berigtigelse af egne afgørelser)

Forordningen bør give Unionens forvaltning mulighed for at berigtige skrivefejl, regnefejl eller lignende fejl til enhver tid på eget initiativ eller efter anmodning fra den berørte person.

Der bør medtages bestemmelser om berigtigelse af administrative afgørelser af andre grunde, hvorved der klart skal sondres mellem proceduren for ændring af henholdsvis bebyrdende og begunstigende afgørelser.

Henstilling 6 (om forordningens form og offentliggørelse)

Forordningen bør formuleres kort og klart og bør være let forståelige for borgerne.

Den bør offentliggøres på passende måde på de enkelte EU-institutioners, -organers, -kontorers og -agenturers websider.

Seneste opdatering: 28. oktober 2014Juridisk meddelelse