Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sin tidligere betænkning om tjenesteydelser, særlig beslutning af 4. september 2008 om handel med tjenesteydelser(1),

—  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen med hensyn til Dohaudviklingsdagsordenen og fremtidsperspektiverne for Verdenshandelsorganisationen (WTO), særlig beslutning af 16. december 2009 om perspektiverne for Dohaudviklingsdagsordenen (DDA) efter den syvende WTO-ministerkonference(2) og beslutning af 14. september 2011 om udviklingen i forhandlingerne om Dohaudviklingsdagsordenen(3),

—  der henviser til sin beslutning af 13. december 2011 om hindringer for handel og investering(4),

—  der henviser til protokol nr. 26 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om tjenesteydelser af almen interesse og til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—  der henviser til den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), som trådte i kraft den 1. januar 1995; der henviser til sin beslutning af 12. marts 2003 om den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) inden for rammerne af WTO, herunder den kulturelle mangfoldighed(5),

—  der henviser til udkast til forhandlingsmandat om en plurilateral aftale om handel med tjenesteydelser, forelagt af Kommissionen den 15. februar 2013,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Handel, vækst og verdensanliggender - Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi"(6),

—  der henviser til Kommissionens beretning til Det Europæiske Råd med titlen "Handels- og investeringshindringer – rapport 2012"(7),

—  der henviser til rapport af 21. april 2011 fra formanden for WTO’s Råd for Handel med Tjenesteydelser, ambassadør Fernando de Mateo, til WTO’s Handelsforhandlingskomité om den særlige forhandlingssession om handel med tjenesteydelser(8),

—  der henviser til erklæring af 5. juli 2012 fra gruppen ”Really Good Friends of Services” (RGF),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at tjenesteydelser tegner sig for næsten tre fjerdedele af EU’s BNP og beskæftigelse og har afgørende betydning for EU’s muligheder for at bevare og forbedre sin konkurrenceevne;

B.  der henviser til, at tjenesteydelser udgjorde 28 % af EU’s eksport i 2011 og mere end halvdelen af EU’s direkte udenlandske investeringer i tredjelande i 2011;

C.  der henviser til, at EU spiller en vigtig rolle i handelen med tjenesteydelser som den største eksportør af tjenesteydelser på verdensplan med en andel på 25,65 % af den samlede globale eksport af tjenesteydelser i 2011;

D.  der henviser til, at alle lande bør være i stand til at udvikle, opretholde og regulere offentlige tjenesteydelser af almen interesse;

E.  der henviser til, at de 129 WTO-medlemmer har indgået forpligtelser som led i GATS, men at de fleste af disse lande ikke har indgået forpligtelser i alle sektorer;

F.  der henviser til, at den nuværende økonomiske og finansielle situation mere end nogensinde tidligere har fremhævet den fundamentale rolle, som offentlige tjenesteydelser spiller i Den Europæiske Union; der henviser til, at på områder såsom sundhedspleje, børnepasning, ældrepleje, hjælp til handicappede og sociale boliger giver disse tjenester et vigtigt sikkerhedsnet for borgerne og bidrager til at fremme den sociale samhørighed; der henviser til, at offentlige tjenesteydelser inden for uddannelse og arbejdsformidling spiller en central rolle for vækst og beskæftigelse;

G.  der henviser til, at på det tidspunkt, hvor den sjette WTO-ministerkonference fandt sted i Hongkong i 2005, havde kun knap 30 lande fremsat nye tilbud vedrørende tjenesteydelser, og at der nærmest ikke er gjort fremskridt i de multilaterale forhandlinger om tjenesteydelser siden juli 2008;

H.  der henviser til, at der i kølvandet på den økonomiske krise i 2008 og 2009 er blevet indført nye protektionistiske foranstaltninger for at begrænse handelen med tjenesteydelser;

I.  der henviser til, at der foregik indledende forhandlinger om udformningen og strukturen af en aftale om handel med tjenesteydelser (TISA) i 2012 mellem medlemmer af RGF-Gruppen;

J.  der henviser til, at de 21 WTO-medlemmer(9), der forhandler med EU, først og fremmest er OECD-lande og repræsenterer 70 % af den globale grænseoverskridende handel med tjenesteydelser (eksklusive intern EU-handel med tjenesteydelser) og 58 % af EU’s handel med erhvervsmæssige tjenesteydelser; der henviser til, at parterne i disse forhandlinger indtil videre ikke omfatter BRIKS-lande, medlemmer af Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) eller lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet;

K.  der henviser til, at Kommissionen forelagde Rådet et udkast til forhandlingsmandat den 15. februar 2013 og modtog et mandat til at deltage i TISA-forhandlingerne den 18. marts 2013;

1.  mener, at det multilaterale handelssystem, som WTO er eksponent for, fortsat er den mest effektive ramme til at virkeliggøre åben og fair handel på verdensplan; er imidlertid enig i, at det var nødvendigt at iværksætte nye bilaterale og plurilaterale initiativer for at sætte skub i handelsforhandlingerne i Génève, fordi forhandlingerne som bekendt gik i stå på den ottende WTO-ministerkonference i december 2011; understreger imidlertid, at det er nødvendigt, at alle nye initiativer fortsat er fast forankrede i WTO-systemet;

2.  beklager det faktum, at handelen med tjenesteydelser kun har påkaldt sig begrænset interesse siden påbegyndelsen af Doha-runden; understreger, at tjenesteydelser udgør rygraden i det 21. århundredes økonomier og handel, eftersom opkomsten af globale værdikæder er afhængig af leveringen af tjenesteydelser; understreger vigtigheden af, at tjenesteydelser af almen interesse opstiller et væsentligt sikkerhedsnet for borgerne og fremmer social samhørighed på det kommunale, regionale, statslige og europæiske plan;

3.  beklager det faktum, at WTO-medlemmernes GATS-lister er forældede og ikke afspejler det egentlige omfang af handelshindringer på tjenesteydelsesområdet i disse lande, særlig hvad angår de lande, der har gennemført en markant liberalisering på egen hånd, og beklager ligeledes det faktum, at der stadig kan konstateres stor variationsbredde og stor uklarhed, når det gælder graden af liberalisering og disciplin i forbindelse med WTO-medlemmernes varetagelse af forpligtelser vedrørende handel med tjenesteydelser;

4.  hilser indledningen af forhandlinger om en TISA velkommen og opfordrer EU til at deltage i disse drøftelser lige fra begyndelsen for at fremme EU-interesser og forsvare EU-synspunkter om aftalens udformning og struktur; mener, at EU’s deltagelse vil kunne fremme kohærensen mellem TISA og det multilaterale system og bidrage til at bevare en passende parlamentarisk kontrol med forhandlingsprocessen;

5.  beklager, at Rådet har givet et forhandlingsmandat uden at tage hensyn til Parlamentets synspunkter;

6.  minder Kommissionen om dens forpligtelse til straks og fuldt ud at holde Parlamentet orienteret i alle faser af forhandlingerne (før og efter forhandlingsrunderne);

7.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at TISA-forhandlingerne foregår i overensstemmelse med WTO’s regler om gennemsigtighed, og at samtlige WTO-medlemmer orienteres inden for en rimelig tidsfrist og på en fuldstændig saglig måde;

8.  mener ikke, at der er opnået en kritisk masse, som ville gøre det muligt at lade samtlige WTO-medlemmer nyde godt af fordelene ved denne kommende TISA, og mener derfor ikke, at GATS-mestbegunstigelsesklausulen(10) bør finde anvendelse på TISA;

9.  bemærker imidlertid med bekymring, at forhandlingsparterne ikke omfatter vækstmarkederne (undtagen Tyrkiet) og navnlig ikke BRIKS-landene, hvor væksten i handel med og investering i tjenesteydelser ligger, og hvor hindringerne, især for udenlandske investeringer, er størst; opfordrer derfor Kina og andre vækstøkonomier til at deltage i forhandlingerne;

10.  mener ikke, at det forhold, at muligheden holdes åben for, at andre lande, herunder vækstøkonomier, kan blive part i disse forhandlinger, bør få den virkning, at ambitionsniveauet for aftalen sænkes, eftersom kun en høj grad af liberalisering af og konvergens mellem reglerne kan overtale disse lande til at indgå i forhandlingerne;

11.  anbefaler, at man ved udformningen af den kommende TISA – for at holde muligheden for, at den kan blive virkeligt multilateral, åben – følger GATS' udformning og struktur, herunder positivlisten over forpligtelser, og overtager de grundlæggende definitioner og principper, der er opstillet i GATS, samt GATS-reglerne for national behandling, markedsadgang og disciplin;

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at formulere et indledende tilbud, der ligger tæt op ad dens seneste tilbud vedrørende GATS-lister, og til at sigte mod følgende mål i forhandlingerne om markedsadgangsforpligtelser:

13.  bemærker, at EU allerede har indgået eller er i færd med at forhandle om bilaterale handelsaftaler med nogle af parterne i TISA-forhandlingerne (herunder Japan og snart også USA), hvori indgår klart formulerede kapitler om tjenesteydelser, der kan sikre den bedste behandling af de landespecifikke bilaterale emner; mener i forbindelse med markedsadgang, at EU's interesse i disse forhandlinger ligger hos de andre partnere (f.eks. Australien, New Zealand, Mexico, Taiwan og Tyrkiet);

14.  mener, at det, hvis man indfører principperne om standstill og spærremekanismer i listerne, bør være muligt at binde parternes forpligtelser til de nuværende niveauer og indlede en yderligere gradvis åbning;

15.  mener, at TISA bør indeholde mere vidtgående bestemmelser om gennemsigtighed, konkurrence, licensbetingelser og sektorspecifikke reguleringer uanset landenes ret til at vedtage regulering, der er nødvendig for at tilgodese almene hensyn(11);

16.  anser det for absolut nødvendigt, at EU og medlemsstaterne fortsat har mulighed for at bevare og udvikle deres kulturpolitik og politik på det audiovisuelle område, og at de kan gøre dette inden for rammerne af deres gældende lovgivning, standarder og aftaler; glæder sig derfor over, at Rådet har udelukket kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser fra forhandlingsmandatet;

17.  understreger, at disse forhandlinger udgør en mulighed for at forbedre reglerne om offentlige indkøb(12) og støtte(13) inden for tjenesteydelser, hvor GATS-forhandlingerne har stået i stampe;

18.  mener, at der i TISA bør indgå en tiltrædelsesklausul, bestemmelser om betingelser og procedurer for at gøre aftalen multilateral og udbrede den til alle WTO-medlemmer og en specifik tvistbilæggelsesmekanisme, uden at dette berører muligheden for at anvende den generelle WTO-tvistbilæggelsesmekanisme;

19.  bemærker, at EU’s forhandlingsmandet blev foreslået af Kommissionen og vedtaget af Rådet uden en konsekvensanalyse; kræver, at Kommissionen følger op på sin hensigtserklæring om at udarbejde en bæredygtighedsvurdering, og at dette sker i samråd med de relevante interessenter hvad angår social, miljømæssige og andre hensyn; kræver, at Kommissionen offentliggør denne bæredygtighedsvurdering med henblik på at inddrage konklusionerne i forhandlingerne;

20.  finder en tidshorisont på to år for afslutningen af disse forhandlinger meget ambitiøs; understreger, at kvalitetshensynet bør have forrang frem for tidsaspektet, og kræver, at forhandlingerne er gennemsigtige, og at der afsættes tilstrækkelig plads og tid til en informeret offentlig og parlamentarisk debat;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 295 E af 4.12.2009, s. 67. (2) EUT C 286 E af 22.10.2010, s. 1. (3) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 84. (4) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 1. (5) EUT C 61 E af 10.3.2004, s. 289. (6) COM(2010)0612. (7) COM(2012)0070. (8) TN/S/36. (9) Australien, Canada, Chile, Kina, Colombia, Costa Rica, Hongkong, Israel, Japan, Korea, Mexico, New Zealand, Norge, Pakistan, Panama, Paraguay, Peru, Schweiz, Taiwan, Tyrkiet og USA. (10) GATS-overenskomstens artikel II. (11) GATS-overenskomstens artikel XIV og XIVa. (12) GATS-overenskomstens artikel XIII. (13) GATS-overenskomstens artikel XV.