Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2013/2122(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0311/2013

Indgivne tekster :

A7-0311/2013

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 22/10/2013 - 8.9
CRE 22/10/2013 - 8.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0436

Vedtagne tekster
PDF 132kWORD 28k
Tirsdag den 22. oktober 2013 - Strasbourg
Vildledende reklamepraksis
P7_TA(2013)0436A7-0311/2013

Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2013 om vildledende reklamepraksis (2013/2122(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om beskyttelse af erhvervsdrivende mod vildledende markedsføring og sikring af en effektiv regelhåndhævelse (COM(2012)0702),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame (kodificeret udgave)(1),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked ("direktivet om urimelig handelspraksis")(2),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde")(3),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser(4),

—  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2011 om vildledende erhvervsvejvisere(5),

—  der henviser til sin beslutning af 13. januar 2009 om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og direktiv 2006/114/EF om vildledende og sammenlignende reklame(6),

—  der henviser til sin beslutning af 16. december 2008 om vildledende udgivere af erhvervsvejvisere(7),

—  der henviser til undersøgelsen "Misleading practices of 'directory companies' in the context of current and future internal market legislation aimed at the protection of consumers and SMEs", bestilt af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse(8),

—  der henviser til udkast til udtalelse af 19. april 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Beskyttelse af erhvervsdrivende mod vildledende markedsføring og sikring af en effektiv regelhåndhævelse - Revision af direktiv 2006/114/EF om vildledende og sammenlignende reklame" (COM(2012)0702)(9),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Retsudvalget (A7-0311/2013),

A.  der henviser til, at vildledende markedsføring kan antage mange forskellige former, hvoraf de mest udbredte optræder i forbindelse med erhvervsvejvisere, betalingsformularer, svindelnumre med beskyttelse af internetdomænenavne og varemærker og vildledende tilbud om at "gøre en god forretning", "arbejde hjemmefra" eller "blive rig i en fart";

B.  der henviser til, at direktiv 2006/114/EF på nuværende tidspunkt finder anvendelse på vildledende og sammenlignende reklame og dennes følger for den loyale konkurrence på det indre marked;

C.  der henviser til, at der i erhvervslivet, navnlig blandt SMV'er og mikrovirksomheder, er en klar efterspørgsel efter bedre beskyttelse og en effektiv indsats mod vildledende praksis fra andre virksomheders side, hvilket imidlertid falder uden for anvendelsesområdet for direktiv 2005/29/EF;

D.  der henviser til, at omfanget af de økonomiske tab i EU, der forårsages af vildledende markedsføring, ikke kendes, men at det ud fra bestemte nationale statistikker kan anslås til at løbe op i flere milliarder euro om året;

E.  der henviser til, at vildledende markedsføring forvolder markedssvigt og konkurrenceforvridninger samt forringer virksomhedernes evne til at træffe informerede og dermed effektive valg;

F.  der henviser til, at det primært er SMV'er og navnlig små virksomheder og mikrovirksomheder, som er ofre for vildledende markedsføring, selvom sådanne virksomheder er en vigtig drivkraft for væksten i Europa; der henviser til, at også skoler, kirker, hospitaler, ngo'er, kommuner og andre offentlige myndigheder er i målgruppen;

G.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har udtrykt sin foruroligelse over problemet med vildledende markedsføring, der ofte er af grænseoverskridende karakter, og har opfordret Kommissionen og medlemsstaterne til at øge indsatsen for at skabe øget opmærksomhed om problemet og styrke samarbejdet, retshåndhævelsen og lovgivningen;

H.  der henviser til, at vildledende markedsføring indirekte rammer forbrugerne ved at fordyre de varer og tjenester, de skal betale for;

I.  der henviser til, at sådanne metoder ikke altid anmeldes, da ofrene for vildledende markedsføring ofte føler sig skamfulde og efterkommer betalingskravene frem for at anmelde sagen til de retshåndhævende myndigheder; der på denne baggrund påpeger vigtigheden af, at de pågældende myndigheder gør det lettere at indgive anmeldelse og prioriterer disse sager tilstrækkeligt højt;

J.  der henviser til, at medlemsstaters gennemførelse af direktiv 2005/29/EF og 2006/114/EF har været uensartet, hvilket har ført til væsentlige forskelle mellem de nationale bestemmelser på disse områder; der påpeger, at sådanne forskelle bidrager til markedsfragmentering og skaber usikkerhed om retshåndhævelsen af EU's regler for erhvervsvirksomheder, navnlig i en grænseoverskridende kontekst;

K.  der henviser til, at useriøse firmaer udnytter det meget uensartede beskyttelsesniveau for virksomheder i de forskellige medlemsstater, hvor det kun er Østrig og Belgien, der har indført et egentligt forbud i deres lovgivning mod vildledende praksis i forbindelse med erhvervsvejvisere, mens Nederlandene i øjeblikket er ved at udarbejde en lignende lov;

L.  der påpeger den afgørende betydning af en sammenhængende tilgang, hvor der lægges lige stor vægt på forebyggelse og straf; der understreger, at de retshåndhævende myndigheder i mangel af klare og specifikke lovregler for dette problem fortsat vil tøve med at gribe ind;

M.  der henviser til, at det i øjeblikket er meget vanskeligt at spore og retsforfølge useriøse firmaer, idet de ofte sender fakturaer fra et land til et andet, mens de har bankkonto i et tredje land, hvorved sporing af pengeoverførsler ligeledes vanskeliggøres;

N.  der henviser til, at det ofte for SMV'er og især mikrovirksomheder som følge af deres lille størrelse og begrænsede ressourcer ikke er muligt individuelt at foretage retlige skridt i forhold til useriøse firmaer, der er etableret i en anden jurisdiktion;

1.  hilser Kommissionens meddelelse velkommen, men understreger, at der er behov for yderligere foranstaltninger, navnlig på retshåndhævelsesområdet;

2.  er dybt bekymret over den negative indvirkning, som misvisende, vildledende og illoyale markedsføringsmetoder har på den økonomiske vækst, navnlig hos SMV'er, og på den loyale konkurrence på det indre marked, især i medlemsstater, der er mindre udviklede og mest påvirkede af finanskrisen;

3.  anmoder Kommissionen om at præcisere anvendelsesområdet for direktiv 2006/114/EF med henblik på at yde bedre beskyttelse for virksomheder mod vildledende markedsføring;

Forebyggelse og oplysning

4.  understreger, at der er behov for en bedre udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem; opfordrer medlemsstaterne til at oprette eller udpege et nationalt kontaktpunkt, hvor virksomheder og andre kan anmelde tilfælde af vildledende praksis, som de har været udsat for, få oplysning om retslige og udenretslige klageveje samt modtage hjælp og ekspertrådgivning med henblik på forebyggelse og tackling af forskellige former for svig; finder, at hvert kontaktpunkt bør føre en database, hvor alle former for vildledende markedsføring - med letforståelige eksempler - skal registreres; opfordrer Kommissionen til at sørge for koordinering af en smidig udveksling af oplysninger fra de nationale databaser, bl.a. ved at lette oprettelsen af et hurtigt varslingssystem til identifikation af nye praksisser, samtidig med at der tages hensyn til budgetbegrænsninger;

5.  mener, at de nationale kontaktpunkter bør spille en aktiv rolle i videndelingen mellem offentlige myndigheder, borgere og virksomheder, samarbejde for at advare hinanden om nye former for vildledende praksis og bistå SMV'er med at få afgjort grænseoverskridende tvister ved at stille oplysninger om retslige og udenretslige klageveje til rådighed for virksomheder, der har været ofre for svig; mener, at disse nationale kontaktpunkter endvidere bør have til opgave at videreformidle den generelle viden, de erhverver sig, til offentligheden i den berørte medlemsstat med jævne mellemrum;

6.  opfordrer de nationale og internationale erhvervsorganisationer, herunder især SMV-organisationer, til at arbejde tæt sammen med de nationale kontaktpunkter; hilser i den forbindelse ligeledes et offentligt-privat samarbejde velkomment;

7.  støtter Kommissionens planer om at undersøge muligheden for på grundlag af godkendte kriterier at oprette en sortliste på EU-niveau over vildledende markedsføring samt, hvis praktisk muligt, over firmaer, som gentagne gange er blevet dømt for en sådan praksis; finder, at en sådan sortliste bør hænge sammen med den allerede eksisterende sortliste i direktivet om urimelig handelspraksis, være udtømmende og indeholde klare definitioner af vildledende markedsføring;

8.  opfordrer Europol til at spille en mere aktiv rolle i bekæmpelsen af disse former for svig ved at indsamle oplysninger om grænseoverskridende former for vildledende markedsføring og analysere strukturerne bag de firmaer, der bedriver en sådan, samt til at oprette mekanismer til en hurtig udveksling af ajourførte oplysninger om disse metoder og strukturer mellem de nationale retshåndhævende myndigheder;

9.  understreger nødvendigheden af, at de nationale retshåndhævende myndigheder arbejder mere snævert sammen med leverandørerne af de tjenesteydelser, som firmaer, der bedriver vildledende markedsføring, benytter sig af, såsom banker, teleselskaber, postvirksomheder og inkassofirmaer, navnlig i form af en øget informationsudveksling, med sigte på at hindre sådanne useriøse firmaer i at fungere;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i fællesskab at fremme uddannelses- og oplysningstiltag over for alle erhvervsvirksomheder samt udveksling af bedste praksis mellem disse med henblik på at sikre, at de er bekendt med de relevante risici;

Håndhævelse og retsforfølgelse

11.  understreger, at forskellene med hensyn til beskyttelsesniveauer og offentlige håndhævelsesmekanismer mellem medlemsstaterne udgør en hindring for gennemførelsen af reklamekampagner på tværs af de nationale grænser, og at dette medfører stor retlig og strategisk uvished for virksomhederne;

12.  bemærker med bekymring, at efterforskningsmyndighederne i en række medlemsstater er særdeles uvillige til at undersøge sager om vildledende markedsføring på grund af den manglende klarhed i den eksisterende lovgivning, og at de ikke har tiltro til, at bevisbyrden vil kunne fastlægges i tilstrækkeligt omfang; understreger behovet for, at regeringerne er proaktive med hensyn til at tackle finansiel og økonomisk kriminalitet;

13.  understreger, at det er nødvendigt at forbedre efterforskningen og retsforfølgelsen af vildledende markedsføring; opfordrer følgelig Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for nationale håndhævelsesorganer vedrørende bedste praksis for disse organer med hensyn til prioriteringer på efterforsknings- og retsforfølgelsesområdet; opfordrer medlemsstaterne til at fremme de relevante efterforskningsmyndigheders og domstoles kapacitet og ekspertise;

14.  understreger behovet for at indføre sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til hensigten og har en afskrækkende virkning, og minder om, at sanktioner kan have en forebyggende virkning;

15.  opfordrer Kommissionen til at oprette et netværk for samarbejde mellem nationale retshåndhævelsesorganer med henblik på at forbedre implementeringen af direktivet i grænseoverskridende sager;

16.  opfordrer Kommissionen til at evaluere Europa-Parlamentets henstilling om en delvis udvidelse af anvendelsesområdet for direktivet om urimelig handelspraksis ved at lade bilag I (sortlisten) omfatte business-to-business-aftaler (B2B-aftaler) sideløbende med overvejelserne om en mulig revision af direktiv 2006/114/EF for at vurdere, om dette vil føre til en mere sammenhængende tilgang, idet det vil udvide begrebet "urimelig handelspraksis" – samt sortlisten – til også at omfatte B2B-forbindelser;

17.  hilser det velkomment, at Kommissionen har planer om at foreslå en tydeligere definition af vildledende reklamepraksis; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at indføre yderligere definitioner af praksis for "grønne anprisninger";

18.  opfordrer Kommissionen til, som et prioriteret spørgsmål, at undersøge, hvordan eventuelle domfældelser for alvorlige og gentagne tilfælde af vildledende markedsføring kan få indflydelse på de berørte virksomheders adgang til at deltage i EU's udbudsprocedurer og/eller modtage EU-støtte;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres skattemyndigheder arbejder tæt sammen med de nationale kontaktpunkter ved aktivt at foretage inspektion af virksomheder, der er blevet anmeldt for at anvende vildledende markedsføringsteknikker;

20.  understreger behovet for, at de organisationer, der er ansvarlige for virksomhedsregistrering, såsom handelskamre, spiller en mere proaktiv rolle med hensyn til at identificere mistænkelig adfærd og forebygge svig;

21.  henleder navnlig opmærksomheden på den rolle, der spilles af svigagtige inkassofirmaer, som ikke tøver med at lægge pres på virksomheder for at få dem til at betale fakturaer, selv om de ved eller kunne have vidst, at de pågældende fakturaer er svigagtige; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå måder til bedre at kontrollere sådanne firmaer, både før og efter deres formelle oprettelse, og også til at overveje muligheden for at indføre et obligatorisk krav om, at inkassofirmaer indberetter vildledende praksis;

22.  bemærker med bekymring, at tvistbilæggelsesprocesserne har vist sig at være ineffektive, langsommelige og bekostelige, og at de ikke giver den skadelidte nogen garanti for en tilstrækkelig og rettidig erstatning; understreger nødvendigheden af at afhjælpe denne situation, således at ofrene kan opnå en rimelig skadeserstatning; opfordrer medlemsstaterne til i relevant omfang at vedtage nationale love, der sætter ofre for vildledende markedsføring i stand til at handle kollektivt i sager mod et useriøst firma i overensstemmelse med Kommissionens nyligt offentliggjorte henstilling C(2013)3539 og Kommissionens meddelelse COM(2013)0401; understreger, at ofrene, som påpeget i Kommissionens dokumenter, for at undgå misbrug af retsprocesserne bør sikre sig kvalificeret juridisk bistand;

Internationalt samarbejde uden for EU

23.  understreger, at vildledende markedsføring udgør et internationalt problem, som går på tværs af EU's indre og ydre grænser; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at forsøge at etablere internationalt samarbejde inden for dette område, såvel med tredjelande som med de kompetente internationale organisationer;

24.  opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats i "International Mass Marketing Working Group", som består af retshåndhævende og lovgivende myndigheder samt forbrugerorganisationer i USA, Australien, Belgien, Canada, Nederlandene, Nigeria og Det Forenede Kongerige, samt Europol;

o
o   o

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21.
(2) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
(3) EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1.
(4) EFT L 166 af 11.6.1998, s. 51.
(5) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 128.
(6) EUT C 46 E af 24.2.2010, s. 26.
(7) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 17.
(8) IP/A/IMCO/ST/2008-06.
(9) INT/675 - CES1233-2013_00_00_TRA_PA.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik