Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2064(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0014/2014

Indgivne tekster :

A7-0014/2014

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 04/02/2014 - 6.14
CRE 04/02/2014 - 6.14

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0060

Vedtagne tekster
PDF 154kWORD 69k
Tirsdag den 4. februar 2014 - Strasbourg Endelig udgave
Revisionsretten
P7_TA(2014)0060A7-0014/2014

Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om Revisionsrettens fremtidige rolle. Procedure for udnævnelse af medlemmer af Den Europæiske Revisionsret: Europa-Parlamentets høring (2012/2064(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 286,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 108,

—  der henviser til Revisionsrettens udtalelse nr. 2/2004 om indførelse af "én enkelt revisionsmodel" (og et forslag til en struktur for intern kontrol i Fællesskabet)(1) ,

—  der henviser til sin beslutning af 17. november 1992 om proceduren for høring af Europa-Parlamentet om udnævnelsen af medlemmer af Revisionsretten(2) ,

—  der henviser til sin beslutning af 19. januar 1995 om proceduren for høring af Europa-Parlamentet om udnævnelsen af medlemmer af Revisionsretten(3) ,

—  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om den integrerede struktur for intern kontrol(4) ,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0014/2014),

I.Revisionsrettens fremtidige rolle

A.  der henviser til, at Lima- og Mexicoerklæringerne fra Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder opstiller de vigtigste søjler for en uafhængig revisionsmyndighed og bekræfter, at de overordnede nationale revisionsorganer har betydelig frihed til at fortolke principperne i erklæringen;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret som fagligt revisionsorgan blandt andet skal anvende internationale revisionsstandarder, der gælder for den offentlige sektor;

C.  der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret blev oprettet ved budgettraktaten af 1975 til at revidere Unionens finanser, og til, at den som Unionens eksterne revisor bidrager til at forbedre Unionens økonomiske forvaltning, samtidig med at den fungerer som uafhængig vogter af EU-borgernes økonomiske interesser;

D.  der henviser til, at den aktuelle finansielle og økonomiske situation, som hurtigt ændrer sig, kræver et effektivt mikro- og makroøkonomisk tilsyn i tråd med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i et moderne og udfordrende EU;

E.  der henviser til, at offentlige revisorer såsom Revisionsretten og medlemsstaternes overordnede nationale revisionsorganer spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at genoprette tilliden og tiltroen til Unionens offentlige ansvarlighed og på at forbedre den; der henviser til, at det derfor er vigtigt, at enhver diskussion af eventuelle reformer i Revisionsretten sættes ind i den bredere kontekst, som udfordringen ved at forbedre Unionens offentlige ansvarlighed udgør;

F.  der henviser til, at Lissabontraktaten bekræftede de retlige rammer for Revisionsretten, som består i at fremme den offentlige ansvarlighed og bistå Parlamentet og Rådet med at overvåge gennemførelsen af Unionens budget og dermed bidrage til at forbedre Unionens økonomiske forvaltning og beskyttelsen af borgernes økonomiske interesser;

II.Procedure for udnævnelse af medlemmer af Den Europæiske Revisionsret: høring af Europa-Parlamentet

G.  der henviser til, at Revisionsrettens medlemmer i henhold til artikel 286 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal udvælges blandt personer, som i deres respektive medlemsstater tilhører eller har tilhørt eksterne revisionsorganer, eller som er særligt kvalificerede til at beklæde dette hverv, og hvis uafhængighed er uomtvistelig;

H.  der henviser til, at det er væsentligt, at Revisionsretten sammensættes af medlemmer, der kan give den størst mulige garanti for deres faglige kvalifikationer og uafhængighed som krævet i traktaten, samtidig med at eventuelle risici for Revisionsrettens omdømme undgås;

I.  der henviser til, at nogle udnævnelser har givet anledning til divergerende opfattelser i Parlamentet og Rådet, og til, at deres fortsatte beståen risikerer at skade de gode samarbejdsforbindelser mellem Revisionsretten og de nævnte institutioner og muligvis kan få betydelige negative konsekvenser for Revisionsrettens troværdighed og dermed dens effektivitet;

J.  der henviser til, at Rådets beslutning om at udnævne medlemmer til Revisionsretten i tilfælde, hvor Parlamentet har afholdt høringer og afgivet en negativ udtalelse, er ubegribelig og viser manglende respekt for Parlamentet;

K.  der henviser til, at Parlamentets udtalelse er genstand for stor medieinteresse; der henviser til, at såfremt personer, hvis kandidatur tidligere er blevet offentligt og formelt afvist af Parlamentet, indtræder som medlemmer af Revisionsretten, svækker det tilliden til de pågældende institutioner;

L.  der henviser til, at medlemmer med et professionelt kendskab til revision kombineret med en bredere og mere varieret funktionsmæssig baggrund, som kan sikre et bredere perspektiv og flere forskellige kompetencer, vil forbedre Revisionsrettens effektivitet, både for så vidt angår dens dømmekraft og virksomhed; der henviser til, at det i vore dage er uacceptabelt ikke at kunne nå frem til en passende kønsbalance;

M.  der henviser til, at samarbejdet mellem Revisionsretten og Parlamentet, som er centralt for Unionens budgetkontrolsystem, påvirkes negativt, når nogle af Revisionsrettens medlemmer ikke opnår Parlamentets godkendelse;

N.  der henviser til, at der i peer review 2013 kræves kortere interne procedurer i Revisionsretten og præcisering af Rettens rolle og beføjelser over for eksterne interessenter, og som understreger, at de reviderede enheder har alt for stor indflydelse på Revisionsrettens resultater og revisionserklæringer;

O.  der henviser til, at Parlamentet hovedsagelig fokuserer på forslag, som ikke kræver traktatændringer;

P.  der henviser til, at Rådet altid har respekteret henstillinger fra udvalget, der i overensstemmelse med artikel 255 TEUF er nedsat til at afgive udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til at udøve embedet som generaladvokat for EU-Domstolen og Retten, selv om traktaten ikke indeholder en klar forpligtelse dertil;

I.Parlamentets vision for Den Europæiske Revisionsret: Revisionsrettens fremtidige rolle

1.  mener ikke kun, at Den Europæiske Revisionsret som ekstern revisor for EU-institutionerne kan give lovgiverne en erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed i et givent regnskabsår, men også at Revisionsretten tydeligvis er i stand til at give lovgiveren og budgetmyndigheden, særlig Parlamentets Budgetkontroludvalg, værdifulde udtalelser om resultaterne af EU-politikkerne med henblik på at forbedre resultaterne og effektiviteten af EU-finansierede aktiviteter, identificere stordriftsfordele samt afsmittende virkninger i medlemsstaternes nationale politikker og give Parlamentet eksterne analyser af Kommissionens evaluering af de offentlige finanser i medlemsstaterne;

2.  er af den opfattelse, at Revisionsretten fortsat bør være forpligtet til uafhængighed, integritet, upartiskhed og professionalisme, samtidig med at den opbygger stærke samarbejdsforbindelser med sine partnere, især Europa-Parlamentet og nærmere bestemt dets Budgetkontroludvalg, men også fagudvalgene, som led i EU-institutionernes ansvarlighedsproces;

Den traditionelle revisionserklæringsmodel (DAS)

3.  påpeger, at Revisionsretten i henhold til traktaten (afsnit I, artikel 287, stk. 2, TEUF) er forpligtet til at afgive en revisionserklæring (DAS(5) ) om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed til Parlamentet og Rådet efter at have efterprøvet lovligheden, den formelle rigtighed og resultaterne af EU-budgettet, og desuden at Revisionsretten ligeledes i henhold til traktaten er forpligtet til at udarbejde særberetninger og udtalelser; bemærker, at en stor del af Revisionsrettens menneskelige ressourcer er afsat til den årlige udarbejdelse af DAS;

4.  mener, at uafhængighed, integritet, upartiskhed og professionalisme hos Revisionsretten er af central betydning for, at den på en troværdig måde kan bistå Parlamentet og Rådet med at overvåge og bidrage til forbedring af Unionens økonomiske forvaltning og med at beskytte Unionens økonomiske interesser fra programmeringsfaserne indtil regnskabsafslutningen;

5.  beklager, at resultaterne af Revisionsrettens revision – for 18. år i træk – ikke har gjort det muligt for Revisionsretten at afgive en positiv revisionserklæring (DAS4) om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed; fremhæver den omstændighed, at en fejlfrekvens som sådan kun er et delvist bidrag til det samlede overblik over effektiviteten af Unionens politikker;

6.  minder om, at det i artikel 287 TEUF er fastsat, at Revisionsretten skal afgive en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; påpeger, at Revisionsretten i stedet for at afgive én erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed i 2012 afgav fire revisionserklæringer: én om regnskabernes rigtighed og tre om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed (en revisionserklæring om indtægterne, en om forpligtelser og en om betalinger); mener, at dette valg gør det vanskeligere at foretage en vurdering af Kommissionens gennemførelse af Unionens budget;

7.  påpeger, at revisionserklæringen er en årlig indikator for et flerårigt udgiftsprogram, hvilket gør det vanskeligt at indfange de flerårige ordningers cykliske karakter og effekten deraf, og at forvaltnings- og kontrolsystemernes samlede virkning og effektivitet derfor kun kan måles delvist ved udgiftsperiodens udløb; mener derfor, at Revisionsretten bør kunne forelægge dechargemyndigheden en midtvejsevaluering og en kortfattet rapport ud over den årlige DAS om en programmeringsperiodes endelige resultater;

8.  glæder sig over, at Revisionsretten siden 2009 har gjort en betydelig indsats for at udvikle sine produkter og ydelser såvel som sin årlige aktivitetsrapport; mener dog, at der bør gøres en større indsats for og anvendes flere ressourcer på at forbedre kvaliteten yderligere, primært hvad angår Revisionsrettens arbejde med forvaltningsrevisioner, som giver information om EU-budgettets resultater; mener, at Revisionsretten bør tage udgangspunkt i DAS-modellen for at fastslå, om resultaterne er nået, og for at forklare, hvordan de er blevet nået, således at erfaringerne bliver uddraget og kan anvendes i andre sammenhænge;

Revisionsrettens nye dimensioner og udfordringer

9.  anerkender DAS-øvelsens historiske og konstruktive rolle med hensyn til at fokusere på begreberne lovlighed og formel rigtighed som brugbare indikatorer for god økonomisk praksis og forvaltning på alle niveauer af Unionens udgifter og vise, hvordan EU-midlerne er blevet anvendt i overensstemmelse med Parlamentets beslutninger som lovgiver og budgetmyndighed; understreger imidlertid, at Revisionsretten på nuværende tidspunkt og fremover bør afsætte flere ressourcer til at undersøge, hvorvidt der har været tale om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i anvendelsen af de offentlige midler, Kommissionen er blevet betroet; de konklusioner og resultater, der fremlægges i særberetninger, bør indebære, at der foretages de fornødne justeringer af EU-programmerne;

10.  fremhæver, at Revisionsrettens mandat, som det er fastlagt i traktaten, udgør referencerammen for Revisionsrettens opfyldelse af sin rolle som Unionens uafhængige eksterne revisionsorgan; bemærker, at mandatet giver betydelig fleksibilitet, således at Revisionsretten har mulighed for at udføre sit hverv uden for rammerne af DAS'en; minder om, at mandatet tillader Revisionsretten at fremlægge resultaterne af sine forvaltningsrevisioner i særberetninger, hvilket er en vigtig mulighed for at tilføje merværdi ved at fokusere på højrisikoområder; påpeger endvidere, at disse beretninger informerer de europæiske borgere om Unionens funktionsmåde og anvendelsen af de europæiske midler inden for en lang række sektorer, hvilket bidrager til at bringe Europa tættere på sine borgere og gøre det mere gennemsigtigt og forståeligt;

11.  minder om, at en af de bedste måder at forbedre kontrollen med EU-regnskaberne og øge både resultaterne og effektiviteten af EU's udgifter på er at få en decharge vedtaget før den 31. december i det år, der følger efter det regnskabsår, der skal kontrolleres; understreger, at dette ville tvinge Revisionsretten til at forelægge sin årsrapport inden den 30. juni;

12.  foreslår uden at sætte spørgsmålstegn ved Den Europæiske Revisionsrets uafhængighed, at Revisionsretten bygger sin udtalelse på væsentlighedsgrænsen og ikke alene på den tolerable fejlprocent, da dette forekommer at være mere i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder;

13.  foreslår, at Europa-Parlamentet afsætter et særligt afsnit i sin årlige dechargebetænkning til opfølgningen på de anbefalinger, Revisionsretten har fremsat i sine forvaltningsrevisioner, for at lægge pres på Kommissionen og medlemsstaterne om at gennemføre disse anbefalinger; understreger, at Parlamentet også - uden derved at sætte spørgsmålstegn ved Revisionsrettens uafhængighed - bør angive, hvilke større opfølgende foranstaltninger Revisionsretten kan lægge særlig vægt på i sin årsrapport;

14.  bemærker, at Revisionsretten gennemfører planlægningen af sit arbejdsprogram på et flerårigt og et årligt grundlag; bemærker, at den flerårige plan gør det muligt at fastlægge og ajourføre Revisionsrettens strategi, og at den årlige plan fastlægger de konkrete opgaver, der skal gennemføres i løbet af det pågældende år; glæder sig over, at Revisionsretten hvert år forelægger sit årlige arbejdsprogram for Budgetkontroludvalget, hvori den oplister de prioriterede revisionsopgaver og de ressourcer, der er afsat til at gennemføre dem;

15.  mener, at Revisionsrettens nuværende møder med Parlamentet og Rådet giver værdifulde råd om udarbejdelsen af Revisionsrettens årlige arbejdsprogram; understreger, at en struktureret forberedende dialog af denne art i høj grad bidrager til at sikre en reel og demokratisk ansvarlighed over for borgerne med hensyn til anvendelsen af de offentlige midler, der er blevet tildelt for at opfylde EU's mål; understreger, at Revisionsretten trods et øget rådgivningssamarbejde med Parlamentet og Rådet selv bør fastlægge sit årlige arbejdsprogram uafhængigt af politisk eller national indflydelse;

16.  bemærker, at spørgsmål af stor interesse for eksterne interessenter såsom Europa-Parlamentet og efterfølgende revisionsanmodninger hverken indsamles på en struktureret måde eller behandles fuldt ud som prioriterede; mener, at dette er til skade for relevansen og virkningen af Revisionsrettens revisionsresultater; bemærker endvidere, at Revisionsrettens merværdi er direkte knyttet til den nytte, Parlamentet og andre aktører i ansvarlighedsprocessen drager af dens arbejde; opfordrer derfor Revisionsretten til i sit årlige arbejdsprogram at tage højde for lovgivernes politiske prioriteringer og spørgsmål af stor interesse for EU-borgerne, som formidles af Parlamentets Budgetkontroludvalg som kanal for EU-borgernes bekymringer;

Samarbejde med de nationale øverste revisionsmyndigheder

17.  forventer, at der etableres et tættere samarbejde mellem Revisionsretten og medlemsstaternes øverste revisionsmyndigheder med konkrete resultater vedrørende deltagelse i Revisionsrettens årlige arbejde; forventer desuden konkrete metodologiske skridt og aftaler om revisionstidsplaner; forventer, at Kommissionen på grundlag af en juridisk undersøgelse stiller forslag om at integrere medlemsstaternes øverste revisionsmyndigheders revisionsarbejde i Revisionsrettens kontrol af delt forvaltning i deres respektive medlemsstater;

18.  understreger, at Revisionsretten bør gå i spidsen med at udvikle en arbejdsmetode, der kan øge koordineringen af de overordnede nationale revisionsorganer og Revisionsrettens ressourcer til evaluering af EU-budgettets udgifter og resultater, således at de undgår overlapning af kontrolarbejdet og udveksler kontroloplysninger, identificerer risikoområder, gennemfører fælles revisioner eller knytter de overordnede nationale revisionsorganer tættere til Revisionsrettens revisionsopgaver, hvilket vil føre til udvikling af fælles arbejdsmetoder og større effektivitet på hvert af kontrolniveauerne; bemærker, at udveksling af revisions- og kontroloplysninger samt bedste praksis mellem Revisionsretten og de overordnede nationale revisionsorganer er centralt for at kunne forbedre målretningen af revisions- og kontrolindsatsen; påpeger, at der findes alt for mange kontrollag, og at disse overlapninger bør undgås for at mindske byrden på forvaltningsmyndighederne og støttemodtagerne;

19.  opfordrer derfor til et tættere samarbejde mellem de nationale revisionsorganer og Den Europæiske Revisionsret om kontrol af delt forvaltning jf. artikel 287, stk. 3, i TEUF;

20.  foreslår, at man overvejer at lade de nationale kontrolorganer - som uafhængige eksterne revisorer og under overholdelse af de internationale revisionsstandarder - udstede nationale revisionsattester for forvaltningen af EU-midler, som bør forelægges medlemsstaternes regeringer som led i dechargeproceduren i overensstemmelse med en hensigtsmæssig interinstitutionel procedure, som bør indføres;

21.  understreger vigtigheden af at medtage de europæiske programmer i planlægningen af de kontroller, der skal udføres af de overordnede nationale revisionsorganer, med særlig opmærksomhed på programmer, der forvaltes i fællesskab, idet de nationale parlamenter bør spille en afgørende rolle i denne forbindelse, da de kan anmode deres respektive overordnede nationale revisionsorganer om at gennemføre revisioner af europæiske fonde og programmer; bemærker, at resultaterne af denne kontrol, hvis den bliver institutionaliseret og regulariseret, vil kunne forelægges for de nationale parlamenter en gang om året;

Revisionsrettens nye operationelle rammer

22.  bemærker, at de forordninger, der dækker de vigtigste udgiftsområder for perioden 2014-2020, i væsentlig grad har ændret de finansielle og retlige rammer for gennemførelsen af Unionens budget; påpeger, at disse reformer indebærer betydelige ændringer, som vil ændre situationen hvad angår finansiel risikostyring ved at forenkle finansieringsreglerne, øge konditionaliteten og forbedre udnyttelsen af EU-budgettet; insisterer derfor på, at Revisionsretten øger sit fokus på resultater og på passende vis rapporterer om risici ved og resultater af nye redskaber af denne art;

23.  foreslår Revisionsretten at synkronisere sit flerårige arbejdsprogram med den flerårige finansielle ramme og medtage en midtvejsrevision samt en omfattende gennemgang af Kommissionens regnskabsafslutning vedrørende den relevante flerårige finansielle ramme;

24.  bemærker, at forvaltningsrevisioner ofte mangler en klar analyse af årsagerne til revisionsresultaterne; påpeger endvidere, at der ikke findes en ordning, der kan sikre, at de revisorer, der udpeges til at udføre en bestemt revision, har den tekniske viden og de metodemæssige færdigheder, som er nødvendige for at kunne udføre revisionen uden at skulle arbejde fra bunden med alle revisionsspørgsmål; mener, at disse omstændigheder øger ineffektiviteten af Revisionsrettens resultater i forbindelse med forvaltningsrevisioner;

25.  forventer fuld gennemsigtighed fra Revisionsretten vedrørende tidsbehovet for dens produkter og opfordrer Revisionsretten til i forbindelse med hver forvaltningsrevision at offentliggøre den tidsplan og de forskellige faser, som det pågældende produkt har gennemgået under udviklingen af det, dvs. den tid, der er brugt på at udføre hver af de fastsatte faser, som i øjeblikket er:

   indledende undersøgelse
   analyse af spørgsmål
   revisionsplan
   erklæring(er) om de foreløbige resultater
   konklusioner
   udkast til erklæring
   kontradiktorisk procedure;

26.  påpeger, at forvaltningsrevisioner, som også omfatter en indledende undersøgelse, varer to år, hvilket i flere tilfælde har gjort revisionsresultaterne forældede og forhindret, at der blev truffet passende foranstaltninger; forventer, at Revisionsretten strømliner sine forvaltningsrevisioner og skærer ned på overflødige procedurer;

27.  udtrykker ønske om, at Revisionsretten i fremtiden ikke kun offentliggør Kommissionens bemærkninger til dens resultater, konklusioner og anbefalinger, men klart fremsætter et endeligt modsvar, hvis det er relevant;

28.  er af den opfattelse, at Revisionsretten regelmæssigt bør indberette statistikker om medlemmers tilstedeværelse på dens hjemsted i Luxembourg til Parlamentets Budgetkontroludvalg; forventer fuld gennemsigtighed fra Revisionsrettens side over for Parlamentet i denne forbindelse; ønsker fra Kommissionen at modtage en analyse af, om det er muligt at erstatte en del af vederlaget til Revisionsrettens medlemmer med dagpenge;

29.  understreger, at det, selv om det er nødvendigt at være retfærdig og nævne den reviderede enheds argumenter i den pågældende revisionserklæring, ikke er nødvendigt at nå til enighed med den reviderede enhed;

30.  påpeger, at Parlamentets forhandlinger om spørgsmål behandlet i særberetninger i nogle tilfælde allerede var afsluttet, og at det derfor ikke var muligt at gøre brug af resultaterne af Revisionsrettens revision; understreger endvidere, at Revisionsrettens vigtigste anbefalinger i nogle tilfælde allerede var blevet iværksat af Kommissionen, når en beretning fra Revisionsretten blev forelagt; forventer, at Revisionsretten tager hensyn til alle tidsplaner og udviklinger, når den udfører sine revisioner;

31.  forventer, at Revisionsretten i sine beretninger gør opmærksom på medlemsstaternes myndigheders svagheder og bedste praksis ved konsekvent at oplyse om dem;

32.  er overbevist om, at der kunne opnås stordriftsfordele ved at analysere Revisionsrettens medlemmers ressourcebehov grundigt; forventer, at Revisionsretten udnytter disse stordriftsfordele, bl.a. med hensyn til en fælles kørselstjeneste for medlemmerne samt fælles kabinetter og personale;

33.  beklager dybt, at mellemstatslige foranstaltninger uden for rammerne af EU-traktaten som dem, der blev brugt ved oprettelsen af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), ligeledes skaber alvorlige udfordringer med hensyn til offentlig ansvarlighed og revision og samtidig svækker Revisionsrettens centrale rolle;

34.  beklager, at der indtil videre for EFSF ikke er taget skridt til at gennemføre en uafhængig offentlig ekstern kontrol; beklager, at selv om Revisionsretten skal være permanent medlem af ESM's revisionsudvalg, vil udvalgets årlige revisionsberetning ikke blive stillet til rådighed for hverken Parlamentet eller offentligheden; opfordrer Revisionsretten til regelmæssigt at forelægge Parlamentet revisionsudvalgets årlige revisionsrapport og alle andre nødvendige oplysninger om Revisionsrettens aktiviteter i denne forbindelse, således at Parlamentet kan kontrollere Revisionsrettens arbejde under dechargeproceduren;

Reorganisering af Revisionsrettens struktur

35.  bemærker, at proceduren for sammensætning og udnævnelse af Revisionsretten er fastlagt i artikel 285 og 286 TEUF; understreger imidlertid behovet for en traktatændring, der stiller Rådet og Parlamentet lige ved udnævnelsen af Revisionsrettens medlemmer, for at sikre demokratisk legitimitet, gennemsigtighed og fuldstændig uafhængighed blandt Revisionsrettens medlemmer;

36.  beklager dybt, at nogle udnævnelsesprocedurer har ført til en konflikt mellem Parlamentet og Rådet om kandidater, selv om traktaten ikke forudser en sådan konflikt; understreger, at det ifølge traktaten er Parlamentets opgave at kontrollere de indstillede kandidater; er af den opfattelse, at Rådet med tanke på et godt samarbejde EU-institutionerne imellem bør respektere afgørelser, Parlamentet træffer i forbindelse med høringer;

37.  opfordrer til, at Europa-Parlamentet ved den næste ændring af EU-traktaten gøres ansvarlig for udvælgelsen af medlemmer af Den Europæiske Revisionsret på forslag fra Rådet; understreger, at en sådan procedure vil øge Revisionsrettens medlemmers uafhængighed af medlemsstaterne;

38.  glæder sig over, at Revisionsretten vedtog en ny forretningsorden i 2010, som gør det muligt for Revisionsretten under den nuværende retlige ramme at strømline sin beslutningsproces, således at revisionsrapporter og udtalelser nu vedtages af afdelinger bestående af fem til seks medlemmer i stedet for af hele kollegiet på 28 medlemmer;

39.  er af den opfattelse, at den nuværende regel om geografisk repræsentation på topledelsesniveau, ifølge hvilken der skal være ét medlem for hver medlemsstat, for længst har udlevet sin oprindelige anvendelighed og troværdighed, og at den kunne erstattes af en lettere ledelsesstruktur, der er skræddersyet til et bredere ansvarlighedsmandat med passende bestemmelser, der sikrer uafhængighed i alle Revisionsrettens aktiviteter;

40.  foreslår derfor, at Revisionsretten skal have det samme antal medlemmer som Kommissionen, og at medlemmerne som minimum skal have faglig erfaring inden for revision samt ledelse; mener desuden, at Revisionsrettens medlemmer skal være særligt kvalificerede til at varetage deres hverv, og at deres uafhængighed skal være hævet over enhver tvivl;

41.  foreslår at revidere metoden til fastsættelse af vederlag til Revisionsrettens medlemmer og de ressourcer, der direkte og personligt bevilges det enkelte medlem, for at bringe det i overensstemmelse med national og international praksis for tilsvarende funktioner og for at give Revisionsrettens medlemmer mulighed for at opfylde deres forpligtelser i uafhængighed;

II.Procedure for udnævnelse af medlemmer af Den Europæiske Revisionsret: høring af Europa-Parlamentet

42.  vedtager følgende principper, udvælgelseskriterier og procedurer for afgivelse af sin udtalelse vedrørende kandidater til medlemskab af Revisionsretten:

   a) Parlamentet skal have tilstrækkelig tid til sine overvejelser, således at der er mulighed for, at Budgetkontroludvalget kan høre kandidaterne, og der er tid til en afstemning i udvalget efter høringen,
   b) når der skal træffes afgørelse, afholder Budgetkontroludvalget og plenarforsamlingen - uanset de politiske kriterier - hemmelig afstemning,
   c) høringerne i Budgetkontroludvalget er offentlige, og drøftelserne videotransmitteres,
   d) Parlamentet træffer sine afgørelser på baggrund af det stemmeflertal, der afgives på plenarmødet, og dets udtalelse skal respekteres af Rådet, kandidaterne er til stede under afstemningen og bliver efter en negativ afstemning af Europa-Parlamentets formand spurgt, om de vil trække deres kandidatur tilbage;

43.  mener, at kriterierne for udnævnelse af Revisionsrettens medlemmer bør præciseres nærmere på grundlag af artikel 286 TEUF, og understreger, at Parlamentets vurdering først og fremmest vil fokusere på følgende kriterier:

   a) faglig erfaring på højt niveau inden for offentlige finanser, revision og ledelse samt indgående kendskab til EU-institutionernes forvaltning,
   b) et godt renommé som revisor og dokumentation for indgående kendskab til mindst ét af Unionens arbejdssprog,
   c) om nødvendigt dokumentation for ansøgernes forudgående fritagelse fra ledelsesopgaver, de tidligere har haft,
   d) kandidaterne må ikke have nogen poster, de er valgt til, eller hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, fra udnævnelsesdatoen
   e) anerkendte høje standarder for kandidatens integritet og moral,
   f) af hensyn til karakteren af det arbejde, der skal udføres, tages kandidatens alder også i betragtning, og det anses f.eks. for rimeligt at understrege, at medlemmerne ikke bør være over 67 år på tidspunktet for deres udnævnelse,
   g) medlemmerne må ikke varetage mere end to embedsperioder,
   h) endelig agter Parlamentet at tage spørgsmålet om kønsbalance mellem Revisionsrettens medlemmer meget alvorligt;

44.  opfordrer Rådet til at forpligte sig til at:

   a) præsentere to kandidater fra hver medlemsstat, en kvinde og en mand, for Parlamentet,
   b) udforme sine forslag således, at de fuldt ud overholder de kriterier, der er fastsat i Parlamentets beslutninger, idet det forudsættes, at Parlamentet for sin del vil garantere, at det omhyggeligt overholder disse kriterier,
   c) medsende de relevante oplysninger om karriereforløb, når det opgiver kandidaternes navne, samt alle oplysninger og udtalelser, det modtager i løbet af medlemsstaternes interne beslutningsprocedurer,
   d) videregive eventuelle oplysninger om indstillinger, det modtager fra medlemsstaterne, idet Parlamentet, såfremt Rådet tilbageholder oplysninger, vil være nødt til at foretage sine egne undersøgelser, hvilket uundgåeligt vil medføre forsinkelser i proceduren,
   e) henvende sig til de relevante myndigheder i medlemsstaterne, som vil blive anmodet om at indstille kandidater til medlemskab af Revisionsretten, og henlede disse myndigheders opmærksomhed på de kriterier og procedurer, Parlamentet har fastlagt,
   f) undlade at trække kandidater tilbage og foretage nye indstillinger for at tage hensyn til nye forslag fra medlemsstaterne, som udelukkende er motiveret af politiske kriterier,
   g) såfremt et sådant tilfælde opstår, respektere Parlamentets negative udtalelse om den foreliggende situation og foreslå en ny/nye kandidat(er);

45.  understreger følgende med hensyn til procedurerne i Budgetkontroludvalget og plenarforsamlingen:

   a) hver enkelt henstilling om hver enkelt indstilling skal forelægges i form af en betænkning, der skal vedtages ved flerstemmighed, og betænkningen skal udelukkende tilkendegive indstillingen,
   b) betænkningen skal bestå af:
   i) henvisninger, der opsummerer omstændighederne omkring forelæggelsen for Parlamentet,
   ii) betragtninger, der opridser proceduren for det kompetente udvalg,
   iii) en dispositiv del, som kun må bestå af:
   en positiv udtalelse eller
   en negativ udtalelse,
   c) henvisninger og betragtninger sættes ikke til afstemning,
   d) curriculum vitæ og besvarelsen af spørgeskemaet vedlægges betænkningen som bilag,
   e) Budgetkontroludvalget og plenarforsamlingen stemmer om indstillingen af den pågældende kandidat;

o
o   o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Revisionsretten samt til orientering til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes parlamenter og revisionsorganer.

(1) EUT C 107 af 30.4.2004, s. 1.
(2) EFT C 337 af 21.12.1992, s. 51.
(3) EFT C 43 af 20.2.1995. s. 75.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0319.
(5) Forkortelse af den franske betegnelse "Déclaration d'assurance".

Seneste opdatering: 30. maj 2017Juridisk meddelelse