Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2013/0309(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0190/2014

Indgivne tekster :

A7-0190/2014

Forhandlinger :

PV 02/04/2014 - 16
CRE 02/04/2014 - 16

Afstemninger :

PV 03/04/2014 - 7.5
CRE 03/04/2014 - 7.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0281

Vedtagne tekster
PDF 942kWORD 512k
Torsdag den 3. april 2014 - Bruxelles
EU's indre marked for elektronisk kommunikation ***I
P7_TA(2014)0281A7-0190/2014
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og forordning (EU) nr. 531/2012 (COM(2013)0627 – C7-0267/2013 – 2013/0309(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0627),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0267/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det irske Repræsentanternes Hus og det irske Senat, det maltesiske Repræsentanternes Hus, det østrigske Forbundsråd og den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 21. januar 2014(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 31. januar 2014(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0190/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

(1) EUT C 177 af 11.6.2014, s. 64.
(2) EUT C 126 af 26.4.2014, s. 53.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 3. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om foranstaltninger vedrørende EU's Unionens indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF samt, forordning (EF) nr. 1211/2009 og forordning (EU) nr. 531/2012 samt afgørelse nr. 243/2012/EU [Ændring 1]
P7_TC1-COD(2013)0309

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Det er nødvendigt, at Europa udnytter alle kilder til vækst for at overvinde krisen, skabe arbejdspladser og genvinde konkurrencedygtigheden. Europa 2020-strategien har til formål at genopbygge væksten og skabe nye arbejdspladser. Desuden er den digitale sfære blevet en del af det offentlige rum, hvor der skabes nye former for grænseoverskridende handel og nye forretningsmuligheder for europæiske virksomheder i den globale digitale økonomi og foregår innovativ markedsudvikling samt social og kulturel interaktion. På sit møde i foråret 2013 understregede Det Europæiske Råd det digitale indre markeds betydning for væksten og efterlyste konkrete foranstaltninger med det formål at etablere et indre marked for informations- og kommunikationsteknologi (ikt) så hurtigt som muligt. I overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien og denne anmodning sigter denne forordning mod at bidrage til at etablere et indre marked for elektronisk kommunikation ved at gennemføre og tilpasse det eksisterende EU-regelsæt for elektronisk kommunikation (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF(4), 2002/20/EF(5), 2002/21/EF(6), 2002/22/EF(7), 2002/58/EF(8), Kommissionens direktiv 2002/77/EF(9), samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009(10), (EU) nr. 531/2012(11) og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU(12)) i visse henseender og ved at fastlægge det overordnede indhold i, formålet med og tidsplanen for den næste revision af dette regelsæt. [Ændring 2]

(2)  Den digitale dagsorden for Europa, der er et af flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien, anerkender allerede IKT ikt og netkonnektivitet som et uundværligt grundlag for udviklingen af vores økonomi og samfundet. For at EU Unionen kan høste frugterne af den digitale overgang, er der behov for et dynamisk indre marked for elektronisk kommunikation inden for alle sektorer i hele Europa. Et sådant ægte indre kommunikationsmarked vil blive rygraden i en innovativ og intelligent digital økonomi og en grundpille i det digitale indre marked, hvor onlinetjenester kan udbydes frit på tværs af grænserne inden for en fælles åben, standardiseret og interoperabel ramme. [Ændring 3]

(3)  Friheden til at udbyde elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til alle kunder i EU Unionen og alle slutbrugeres brugeres ret til at vælge det bedste tilbud, der findes på markedet, skal sikres gennem et sømløst digitalt indre marked for elektronisk kommunikation, der og må ikke hæmmes af opsplitning af markederne langs landegrænserne. Selv om man må anerkende og tage hensyn til objektivt forskellige forhold i medlemsstaterne, er de eksisterende rammebestemmelser om elektronisk kommunikation er ikke fuldt ud egnet til at takle en sådan opsplitning, der skyldes andre forhold såsom forskelligartet national gennemførelse af den generelle tilladelsesordninger, som fungerer på nationalt snarere end på EU-plan tilladelsesordning, nationale ordninger for tildeling af radiofrekvenser, forskelle i de adgangsprodukter, der er til rådighed for udbyderne af elektronisk kommunikation i forskellige medlemsstater og anvendelse af forskellige sektorspecifikke forbrugerregelsæt. I mange tilfælde udgør EU-reglerne blot en referencemodel, og de bliver ofte gennemført på forskellig vis i de enkelte medlemsstater og anvendelse af forskellige sektorspecifikke forbrugerregelsæt. Mens direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet) eksempelvis begrænser den type oplysninger, der kan stilles krav om, kræver 12 medlemsstater yderligere oplysninger, f.eks. en kategorisering af de tiltænkte typer aktiviteter, aktiviteternes geografiske anvendelsesområde, det marked, aktiviteterne er rettet imod, virksomhedsstruktur, herunder navne på aktionærer og aktionærers aktionærer, certificering i handelskammeret og en straffeattest for virksomhedens repræsentant. Sådanne yderligere krav understreger betydningen af en fast politik fra Kommissionens side, hvad angår traktatbrudsprocedurer. [Ændring 4]

(4)  Et ægte indre marked for elektronisk kommunikation vil fremme konkurrencen, samordningen, investeringerne og, innovationen og mere kapacitet i nye og forbedrede net og tjenester ved at sætte skub i markedsintegrationen og det grænseoverskridende udbud af tjenester og bør begrænse unødvendige lovgivningsmæssige byrder for virksomhederne til et minimum. Det vil således bidrage til, at de ambitiøse mål om højhastighedsbredbånd, der er sat i den digitale dagsorden, bliver nået og tilmed overgået, og vil lette fremkomsten af tjenester og applikationer, som på interoperabel, standardiseret og sikker vis kan benytte åbne data og formater og samtidig sikre, at de er tilgængelige på de samme funktionelle og ikke-funktionelle niveauer i hele Unionen. Det voksende udbud af digitale infrastrukturer og tjenester vil på sin side øge valgmulighederne for forbrugerne, tjenesternes kvalitet og mangfoldigheden på indholdssiden, bidrage til territorial og social sammenhæng og fremme mobiliteten i hele EU Unionen. [Ændring 5]

(4a)  Som det understreges i undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B – Struktur- og Samhørighedspolitik) om internettet, den digitale dagsorden og de europæiske regioners økonomiske udvikling (i det følgende benævnt "undersøgelsen"), som blev offentliggjort i 2013, er en gunstig ramme for accept og modtagelse af ikt og udvikling af informationssamfundet i regionerne en vigtig eller endog afgørende faktor, da regionerne er et privilegeret sted for udvikling af efterspørgsel efter ikt. [Ændring 6]

(4b)  Som det fremgår af undersøgelsen, er det regionale niveau relevant med henblik på at identificere mulighederne i informationssamfundet og gennemføre programmer til fremme af udviklingen af det. Det anføres også i undersøgelsen, at samspillet mellem de forskellige forvaltningsniveauer rummer et stort potentiale for vækst. Bottom up- og top down-initiativerne bør kombineres eller i det mindste udvikles sideløbende for at gennemføre målet om at oprette et fælles digitalt marked. [Ændring 7]

(4c)  For at opnå et europæisk indre marked for elektronisk kommunikation og styrke den territoriale og sociale samhørighed bør den i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013(13) nævnte investeringsprioritet 2) a) gennemføres med henblik på at forbedre bredbåndsadgang og højhastighedsnet og støtte anvendelse af nye teknologier og netværk inden for den digitale økonomi, og alle europæiske regioner bør sættes i stand til at foretage investeringer på dette område som anført i artikel 4 i samme forordning. [Ændring 8]

(4d)  Investeringerne i den nyeste infrastruktur, som er afgørende for, at folk i Unionen kan udnytte nye innovative tjenester, må ikke begrænses til centrale eller tætbefolkede områder, hvor de med sikkerhed er rentable. Sådanne investeringer skal også udbredes til randområderne og regionerne i den yderste periferi, som er mindre tætbefolkede og mindre udviklede, så disse regioners udviklingsmæssige handicap ikke forværres yderligere. [Ændring 9]

(5)  De fordele, der høstes som resultat af et indre marked for elektronisk kommunikation, bør komme det bredere digitale økosystem til gode, herunder EU's udstyrsfabrikanter, udbydere af indhold og applikationer og software samt den bredere økonomi, herunder f.eks. uddannelses-, bank-, bil-, logistik, detail-, energi-, medicin-, mobilitets- og transportsektorerne, såvel som intelligent styring af nødsituationer og naturkatastrofer, der er afhængige af konnektivitet og bredbånd for at kunne øge deres produktion, kvalitet og udbud til den endelige bruger ved hjælp af f.eks. allestedsnærværende cloud-applikationer, avanceret analyse af den store mængde data fra kommunikationsnetværkene, netforbundet og interoperabelt udstyr og mulighed for integreret udbud af til forskellige dele af virksomheden grænseoverskridende tjenester i en sammenhæng med systeminteroperabilitet baseret på åbne standarder og med åbne data. Borgerne, de offentlige forvaltninger og sundhedssektoren vil også drage fordel af en bredere tilgang til e-forvaltning og e-sundhedstjenester. Udbuddet af kulturelt og uddannelsesmæssigt indhold og kulturelle tjenester og den kulturelle mangfoldighed generelt vil også kunne styrkes på et indre marked for elektronisk kommunikation. Kommunikation via elektroniske kommunikationsnet og -tjenester er så vigtigt for den bredere økonomi og, samfundet og fremtidens "smart cities", at uberettigede sektorspecifikke byrder, såvel reguleringsmæssige som andre byrder, bør undgås.  [Ændring 10]

(6)  Denne forordning sigter mod at få at tage yderligere skridt i retning mod fuldførelsen af det indre marked for elektronisk kommunikation fuldt på plads ved hjælp af foranstaltninger på tre brede, indbyrdes sammenhængende akser. For det første skal den sikre bekræfte friheden til at udbyde elektroniske kommunikationstjenester på tværs af grænser og net i forskellige medlemsstater på baggrund af princippet om en fælles EU-tilladelse, der skal danne grundlag for en langt højere grad af ensartethed og forudsigelighed i indholdet og gennemførelsen af sektorspecifik lovgivning i hele EU ved at harmonisere og forenkle anvendelsen af den generelle tilladelsesordning. For det andet er det nødvendigt at at sikre adgang til ressourcer, der er afgørende for udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, på langt mere ensartede betingelser, ikke kun hvad angår behandle betingelserne og procedurerne for tildeling af frekvenstilladelser til trådløs bredbåndskommunikation, hvor både tilladelseskrævende og for anvendelse af tilladelsesfri radiofrekvenser er af yderste vigtighed, men også hvad angår fastnetkonnektivitet.

For det tredje skal forordningen sikre en indbyrdes tilnærmelse af forretningsvilkårene og opbygge forbrugernes tillid til den digitale verden ved at harmonisere behandle reglerne om beskyttelse af slutbrugerne brugerne, især forbrugerne. Ud over regler om adgang til onlineindhold, applikationer og tjenester er der brug for regler om ikkediskrimination, kontraktrelateret information, opsigelse af kontrakter og skift af udbyder, Det drejer sig bl.a. om regler for ikkediskrimination, kontraktrelateret information, opsigelse af kontrakter og udbyderskift i tilgift til regler for adgang til onlineindhold, applikationer og tjenester, trafikstyring samt delte, fælles standarder for beskyttelse af slutbrugeres privatliv samt databeskyttelse og -sikkerhed, der ikke blot beskytter forbrugerne, men samtidig sikrer, at internettet internetøkosystemet forsat kan fungere som en drivkraft for innovation. Desuden skal yderligere reformer på roamingområdet indgyde slutbrugerne brugerne tillid, så de forbliver opkoblede, når de rejser i EU, og efterhånden bør reformerne medføre konvergerende priser og vilkår i EU Unionen, uden at risikere ekstra udgifter ud over de takster, som de betaler i den medlemsstat, hvor deres kontrakt er blevet indgået. [Ændring 11]

(7)  Denne forordning skal derfor supplere det eksisterende EU-regelsæt samt gældende national lovgivning, der er vedtaget i overensstemmelse med EU-lovgivningen; forordningen bør således fastlægge ved at indføre visse målrettede foranstaltninger, der fastlægger specifikke rettigheder og forpligtelser både for udbydere af elektronisk kommunikation og for slutbrugere brugere ved at indføre væsentlige ændringer i de eksisterende direktiver og forordning (EU) nr. 531/2012, der har til formål at sikre en højere grad af konvergens, samt væsentlige ændringer, der er i overensstemmelse med et indre marked med mere konkurrence. [Ændring 12]

(8)  De foranstaltninger, der opstilles i denne forordning, respekterer princippet om teknologisk neutralitet, hvilket vil sige, at de hverken pålægger eller diskriminerer til fordel for anvendelse af en speciel teknologi.

(9)  Udbud af elektronisk kommunikation på tværs af grænserne er stadig forbundet med større byrder end de tjenester, der holder sig inden for de nationale grænser. Navnlig skal udbydere af grænseoverskridende tjenester anmelde sig og betale gebyrer i hver enkelt værtsmedlemsstat. Indehavere af en fælles EU-tilladelse bør være underlagt et fælles anmeldelsessystem i den medlemsstat, hvor virksomheden har sit hovedsæde (hjemlandet), hvilket vil mindske den administrative byrde for operatører af grænseoverskridende tjenester. Den fælles EU-tilladelse skal gælde for enhver virksomhed, der udbyder eller har til hensigt En vis grad af harmonisering af den generelle tilladelse, som involverer Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) som modtager af anmeldelser, bør yderligere sikre, at friheden til at udbyde elektroniske kommunikationstjenester i mere end én medlemsstat for at sikre, at udbydere af elektronisk kommunikation er berettigede til at nyde godt af de rettigheder, der er forbundet med friheden til at udbyde elektroniske kommunikationstjenester og -net i alle medlemsstater i overensstemmelse med denne forordning.

En fælles EU-tilladelse, der fastlægger den lovgivningsmæssige ramme for udbydere af elektronisk kommunikation, som udbyder tjenester på tværs af medlemsstaterne på grundlag af en generel tilladelse i hjemlandet, bør sikre reel frihed til at udbyde elektroniske kommunikationstjenester og –net i hele EU. hele Unionen fungerer i praksis. Desuden er det ikke obligatorisk at indgive anmeldelse for at kunne anvende den generelle tilladelsesordning, og ikke alle medlemsstater stiller krav herom. Eftersom et krav om anmeldelse pålægger udbyderen en administrativ byrde, bør medlemsstater, der kræver anmeldelse, i overensstemmelse med Unionens politik om at fjerne unødvendige lovgivningsmæssige byrder påvise, at det er berettiget. Kommissionen bør pålægges at evaluere sådanne krav og, hvor det er relevant, tillægges beføjelser til at anmode om, at de ophæves. [Ændring 13]

(10)  Udbuddet af grænseoverskridende elektroniske kommunikationstjenester eller -net kan udmønte sig forskelligt afhængigt af en række faktorer såsom hvilken slags net eller tjeneste der udbydes, hvor omfattende en fysisk infrastruktur der er behov for, eller abonnentsgrundlaget i de forskellige medlemsstater. Intentionen om at udbyde elektroniske kommunikationstjenester eller drive et elektronisk kommunikationsnet på tværs af grænserne kan påvises gennem aktiviteter såsom forhandling om aftaler vedrørende adgang til net i en given medlemsstat eller markedsføring via et netsted på målmedlemsstatens sprog. [Ændring 14]

(11)  Uanset hvordan en udbyder vælger at drive elektroniske kommunikationsnet eller udbyde elektroniske kommunikationstjenester på tværs af grænserne, skal den reguleringsordning, der gælder for europæiske udbydere af elektronisk kommunikation, være neutral i forhold til de forretningsmæssige valg, der ligger til grund for, hvordan funktionerne og aktiviteterne tilrettelægges i de forskellige medlemsstater. Derfor skal en europæisk elektronisk kommunikationsudbyders hjemland anses for at være den medlemsstat, hvor de strategiske beslutninger vedrørende udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester bliver truffet, uanset hvilken struktur virksomheden måtte have. [Ændring 15]

(12)  Den fælles EU-tilladelse skal baseres på en generel tilladelse i hjemlandet. Den bør ikke omfatte vilkår, som allerede gælder i medfør af anden eksisterende national lovgivning, der ikke udelukkende vedrører sektoren for elektronisk kommunikation. Desuden skal bestemmelserne i denne forordning og forordning (EU) nr. 531/2012 også gælde for europæiske udbydere af elektronisk kommunikation. [Ændring 16]

(13)  De fleste sektorspecifikke betingelser, f.eks. vedrørende adgang til net samt nettenes sikkerhed og integritet eller adgang til alarmtjenester, hænger i høj grad sammen med det sted, hvor det pågældende net er beliggende, eller hvor den pågældende tjenesten leveres. Derfor kan en europæisk udbyder af elektronisk kommunikation være underlagt betingelser, der gælder i de medlemsstater, hvor de driver virksomhed, i den udstrækning denne forordning ikke fastsætter andet. [Ændring 17]

(14)  I tilfælde, hvor medlemsstater kræver bidrag til finansieringen af forsyningspligtydelser og til de nationale tilsynsmyndigheders forvaltningsrelaterede omkostninger, skal kriterierne og procedurerne vedrørende fordelingen af bidragene være forholdsmæssige og ikkediskriminerende for europæiske udbydere af elektronisk kommunikation, så de ikke hindrer grænseoverskridende markedsadgang, især for nye aktører og mindre operatører; derfor bør der ved fastsættelsen af de enkelte virksomheders bidrag tages hensyn til bidragyderens markedsandel målt i omsætning i den relevante medlemsstat, og der bør gælde en minimumstærskel.

(15)  Det er nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne, når omstændighederne ellers er ens, ikke behandler europæiske udbydere af elektronisk kommunikation forskelligt, og at der anvendes en ensartet reguleringspraksis på det indre marked, særligt hvad angår de foranstaltninger, der falder ind under artikel 15 eller 16 i direktiv 2002/21/EF eller artikel 5 eller 8 i direktiv 2002/19/EF. Europæiske udbydere af elektronisk kommunikation bør derfor have ret til at blive behandlet ens i de forskellige medlemsstater i situationer, der objektivt ses er ens, så der bliver mulighed for en mere integreret drift på tværs af grænserne. Der bør desuden være specifikke procedurer på EU-plan for gennemgang af udkast til afgørelser om afhjælpende foranstaltninger i medfør af artikel 7a, i direktiv 2002/21/EF i sådanne tilfælde for at undgå uberettigede forskelle i de forpligtelser, der gælder for europæiske udbydere af elektronisk kommunikation i forskellige medlemsstater. Princippet om ligebehandling er et generelt princip i EU-retten, der er fastlagt i artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Ifølge retspraksis kræver ligebehandlingsprincippet, at sammenlignelige forhold ikke må behandles forskelligt, og at forskellige forhold ikke må behandles ensartet, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet. Det er nødvendigt at sikre, at forskellige medlemsstater, når omstændighederne ellers er ens, ikke forskelsbehandler udbydere af elektronisk kommunikation, og at der anvendes en ensartet reguleringspraksis på det indre marked, særligt hvad angår de foranstaltninger, der falder ind under artikel 15 eller 16 i direktiv 2002/21/EF eller artikel 5 eller 8 i direktiv 2002/19/EF. [Ændring 18]

(16)  Regulerings- og tilsynsbeføjelserne bør fordeles mellem den europæiske udbyders hjemland og eventuelle værtsmedlemsstater for at mindske hindringerne for markedsadgang, samtidig med at man sikrer, at de gældende betingelser for udbud af elektroniske kommunikationstjenester og –net håndhæves på passende vis. Så selv om hver enkelt tilsynsmyndighed skal overvåge overholdelsen af de betingelser, der gælder på deres område i overensstemmelse med EU-lovgivningen, bl.a. ved hjælp af sanktioner og foreløbige foranstaltninger, er det kun den nationale tilsynsmyndighed i hjemlandet, der har beføjelser til at suspendere eller tilbagekalde en europæisk udbyders ret til at udbyde elektroniske kommunikationstjenester og ‑net i hele EU eller dele heraf. [Ændring 19]

(17)  Radiofrekvenser er et offentligt gode og en vigtig begrænset ressource af afgørende betydning for opnåelsen af en lang række af sociale, kulturelle og økonomiske værdier for det indre marked for mobilt trådløst bredbånd og , radio- og tv-spredning samt satellitkommunikation i EU Unionen. Unionens frekvenspolitik bør bidrage til ytringsfrihed, herunder meningsfrihed, frihed til uden hensyn til landegrænser at modtage og meddele oplysninger og tanker samt mediefrihed -pluralisme. Udvikling af trådløs bredbåndskommunikation bidrager til gennemførelsen af den digitale dagsorden for Europa og særligt målet om at sikre bredbåndsadgang med en hastighed på mindst 30 mbps for alle EU-borgere, når vi når 2020, og målet om at give EU Unionen den højest mulige bredbåndshastighed og den størst mulige kapacitet. Europa Mens nogle regioner i Unionen er langt fremme, både med hensyn til de politiske mål i den digitale dagsorden for Europa og generelt, er andre regioner dog kommet bagud i forhold til andre større globale regioner - Nordamerika, Afrika og dele af Asien - når det gælder udrulning og udbredelse af den nyeste generation af. En medvirkende årsag til dette er især den fragmenterede proces i Unionen for sikring af frekvenser, der er særligt egnet til adgang til trådløse bredbåndsteknologier, der er nødvendig for at nå højhastighedsbredbånd, som bringer opnåelsen af disse politiske mål for Unionen som helhed i fare.

Den stykvise proces med at tillade og gøre 800 MHz-båndet tilgængeligt for trådløs bredbåndskommunikation, hvor mere end halvdelen af medlemsstaterne anmoder om undtagelser har fået bevilget en undtagelse af Kommissionen eller på anden vis ikke opfylder dette inden den tidsfrist, der er fastsat i afgørelse nr. 243/2012/EU, viser, hvor vigtigt det er at skride til handling allerede i perioden for det nuværende radiofrekvenspolitikprogram. EU's foranstaltninger Den viser også, at der er brug for forbedringer, når det gælder Kommissionens udøvelse af sine beføjelser, som har afgørende betydning for den loyale gennemførelse af Unionens foranstaltninger og det loyale samarbejde mellem medlemsstaterne. Kommissionens stringente indsats for at håndhæve allerede vedtagne EU-foranstaltninger, der har til formål at harmonisere betingelserne for adgang til og effektiv udnyttelse af radiofrekvenserne i forbindelse med elektronisk trådløs bredbåndskommunikation i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF(14) har ikke været tilstrækkelige, bør i sig selv i høj grad bidrage til at løse problemet. [Ændring 20]

(17a)  Salg og udlejning af harmoniserede radiofrekvenser til trådløs bredbåndskommunikation øger fleksibiliteten og fører til en mere effektiv fordeling af frekvensressourcerne. Det bør derfor gøres lettere og fremmes yderligere, herunder ved at sikre, at alle brugsrettigheder, også dem, der allerede er tildelt, er af tilstrækkelig lang varighed. [Ændring 21]

(18)  De forskellige nationale politikker skaber uoverensstemmelser og opsplitning på det indre marked, hvilket både hæmmer udrulningen af EU-dækkende tjenester og gennemførelsen af det indre marked for trådløs bredbåndskommunikation. Dette kan især skabe ulige betingelser for adgang til sådanne tjenester, hindre konkurrencen mellem virksomheder, der er etableret i forskellige medlemsstater, og bremse investeringerne i mere avancerede net og teknologier og udviklingen af innovative tjenester; dermed berøves borgerne og virksomhederne for allestedsnærværende integrerede tjenester af høj kvalitet, og udbyderne af trådløst bredbånd berøves for den øgede effektivitetsgevinst af en storstilet og mere integreret drift. Derfor bør en almen integreret udbredelse af avancerede trådløse bredbåndskommunikationstjenester i hele EU Unionen ledsages af tiltag på EU-plan vedrørende visse aspekter af tildelingen af radiofrekvenser. Samtidig bør er der behov for tilstrækkelig fleksibilitet til at imødekomme specifikke nationale krav, og medlemsstaterne bør bevare retten til at tilrettelægge brugen af deres radiofrekvenser til formål vedrørende den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvaret eller med henblik på at sikre og fremme mål af almen interesse, såsom lingvistisk og kulturel mangfoldighed og mediepluralisme. [Ændring 22]

(19)  Udbydere af elektroniske kommunikationstjenester, herunder mobiloperatører og konsortier bestående af sådanne operatører, skal have mulighed for i fællesskab at tilrettelægge en effektiv, teknologisk moderne, avanceret dækning af en stor del af EU’s Unionens område til en rimelig pris for at tilgodese slutbrugerne på lang sigt; , og derfor bør de kunne anvende radiofrekvenser i flere medlemsstater, idet der gælder med ensartede betingelser, procedurer, omkostninger, tidsrammer og varighed i harmoniserede frekvensbånd, samt supplerende pakker af radiofrekvensressourcer, f.eks. en kombination af lavere og højere frekvenser til dækning af tætbefolkede og mindre tætbefolkede områder. Initiativer til fordel for en højere grad af koordinering og ensartethed vil også øge forudsigeligheden i netinvesteringsmiljøet. Denne forudsigelighed vil ligeledes kunne styrkes af en klar politik, der fremmer brugsrettigheder til radiofrekvenser af langsigtet varighed, uden at det berører disse rettigheders tidsubegrænsede karakter i visse medlemsstater, og som på sin side er forbundet med klare forbedrede betingelser for overdragelse, leje eller fælles brug af dele af eller samtlige radiofrekvenser, der er genstand for en sådan individuel brugsret. [Ændring 23]

(20)  Der bør sikres en bedre koordinering og sammenhæng mellem brugsrettighederne til radiofrekvenser, specielt for de frekvensbånd, der er blevet harmoniseret med henblik på trådløst fastnet, nomadisk og mobil bredbåndskommunikation. Dette omfatter de frekvensbånd, der er udpeget på ITU-niveau til avancerede IMT-systemer (International Mobile Telecommunications) og frekvensbånd, der bruges til radiobaserede lokale datanet (RLAN), f.eks. 2,4 GHz-båndet og 5 GHz-båndet. Det bør også udvides til at omfatte frekvensbånd, der muligvis bliver harmoniseret til trådløs bredbåndskommunikation i fremtiden, som det fremgår af artikel 3b i radiofrekvenspolitikprogrammet og Frekvenspolitikgruppens udtalelse af 13. juni 2013 om de strategiske udfordringer, som Europa står over for, når det gælder håndteringen af den stigende efterspørgsel efter radiofrekvenser til trådløst bredbånd, som f.eks. i nær fremtid 700 MHz-båndet, 1,5 GHz-båndet og 3,8-4,2 GHz-båndene I betragtning af den betydelige samfundsmæssige, kulturelle, sociale og økonomiske virkning af afgørelser om frekvenser bør sådanne afgørelser tage behørigt hensyn til de i artikel 8a i direktiv 2002/21/EF omhandlede overvejelser og, hvor dette er relevant, de i artikel 9, stk. 4, i samme direktiv omtalte mål af almen interesse. [Ændring 24]

(21)  Sammenhængen mellem de forskellige nationale radiofrekvenstildelingsprocedurer kunne styrkes af mere udtrykkelige bestemmelser om de kriterier, der er relevante for tidsplanerne for tilladelsesprocedurerne, brugsrettighedernes gyldighedsperiode, gebyrerne og de nærmere regler for betaling heraf, kapacitets- og dækningsforpligtelser, fastlæggelse af størrelsen af frekvensbånd og frekvensblokke, der er underlagt en tilladelsesprocedure, krav om objektive tærskelværdier til fremme af effektiv konkurrence, betingelser for handel med brugsret til frekvenser, herunder betingelser for fælles brug af frekvenser.

(22)  Begrænsning af afgifterne til det minimum, der kræves for at forvalte radiofrekvenserne optimalt, med en balance mellem betalinger der gennemføres straks og periodiske afgifter vil fremme investeringerne i infrastruktur og udrulning af teknologi samt videregivelse af de medfølgende omkostningsfordele til slutbrugerne.

(23)  En mere samordnet af tildeling af radiofrekvenser og efterfølgende udrulning af trådløst bredbånd vil bidrage til, at der opnås stordriftsfordele i tilgrænsende sektorer såsom netværks- og terminaludstyr. Disse sektorer kunne på deres side tage hensyn til EU-initiativer og -politikker vedrørende anvendelse af radiofrekvenser i højere grad, end det er tilfældet nu. Der bør derfor fastsættes en harmoniseringsprocedure for tidsplanerne for tildeling og en minimums- eller standardgyldighedsperiode for brugsrettigheder til sådanne frekvensbånd.

(24)  Hvad angår de andre væsentlige hovedbetingelser, der kan være knyttet til brugsret til radiofrekvenser til trådløst bredbånd, vil Det vil fremme en mere ensartet anvendelse i medlemsstaterne af de reguleringsprincipper og -kriterier, der opstilles i denne forordning EU-regelsættet, hvis der indføres en koordineringsordning, der giver Kommissionen og de andre medlemsstaters kompetente myndigheder mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden en given medlemsstats medlemsstat tildeler brugsrettigheder, og som giver Kommissionen mulighed for at gribe ind over for forslag, der ser ud til ikke at være i overensstemmelse med EU-lovgivningen, idet den tager medlemsstaternes synspunkter i betragtning. [Ændring 25]

(25)  I betragtning af den enorme vækst i efterspørgslen på radiofrekvenser til trådløst bredbånd bør man fremme og ikke forhindre løsninger på alternativ frekvenseffektiv adgang til trådløst bredbånd. Dette indebærer aktuelt, men er ikke begrænset til, anvendelse af trådløse adgangssystemer med lav effekt, der opererer i et lille område, som f.eks. de såkaldte hotspots på de radiobaserede lokale datanet (RLAN, også kendt som wi-fi) samt net, der består af små cellulære adgangspunkter med lav effekt, (også kaldet femto-, pico- eller metroceller). Dynamisk frekvensadgang, herunder på et tilladelsesfrit grundlag, samt andre innovative teknologier og frekvensanvendelser bør fremmes og gøres mulig. [Ændring 26]

(26)  Supplerende trådløse adgangssystemer såsom RLAN, særligt offentligt tilgængelige RLAN-adgangspunkter, giver i stigende grad slutbrugerne adgang til internettet og giver mobiloperatørerne mulighed for mobiltrafikfordeling ved hjælp af harmoniserede radiofrekvenser, uden at det kræver en individuel tilladelse eller brugsret til radiofrekvenser.

(27)  De fleste RLAN-adgangspunkter anvendes indtil videre af private brugere som en lokal trådløs udvidelse af deres faste bredbåndsforbindelse. Hvis slutbrugerne vælger at dele adgangen til deres RLAN med andre inden for rammerne af deres eget internetabonnement, burde dette særligt i tætbefolkede områder maksimere den trådløse datakapacitet gennem genanvendelse af radiofrekvenser og skabe en omkostningseffektiv, komplementerende trådløs infrastruktur, der er tilgængelig for andre slutbrugere. Derfor bør unødvendige restriktioner for slutbrugerne med hensyn til at dele adgang til deres egne RLAN-adgangspunkter med andre slutbrugere eller koble sig på disse adgangspunkter enten fjernes eller forhindres.

(28)  Desuden bør unødige restriktioner for udrulning og sammenkobling af RLAN-adgangspunkter fjernes. Offentlige myndigheder og udbydere af offentlige tjenester anvender i stigende grad RLAN-adgangspunkter i deres lokaler til egne formål, f.eks. til brug for deres personale, for at fremme omkostningseffektiv adgang for borgerne til e-forvaltningstjenester på stedet eller for at understøtte udbuddet af intelligente offentlige tjenester med tidstro information, f.eks. vedrørende offentlig transport eller trafikstyring. Disse instanser kunne også give adgang til sådanne adgangspunkter for borgerne i al almindelighed som en accessorisk tjeneste ud over de tjenester, der tilbydes offentligheden fra disse lokaler, og de bør kunne gøre dette i overensstemmelse med konkurrencereglerne og reglerne for offentlige indkøb. Tilrådighedsstillelse af lokal adgang til elektroniske kommunikationsnet inden for eller omkring en privat ejendom eller et begrænset offentligt område som en accessorisk tjeneste som supplement til en anden aktivitet, der ikke er afhængig af denne form for adgang, såsom RLAN-hotspots, der stilles til rådighed for kunder, der betaler for andre ydelser, eller for den offentligheden i området, bør ikke medføre, at en sådan udbyder anses som en udbyder af elektronisk kommunikation.

(29)  Trådløse adgangspunkter med lav effekt i et lille område benytter meget småt og ikke iøjnefaldende udstyr, der ligner private wi-fi-routere, og der bør udarbejdes tekniske specifikationer på EU-plan for udrulning og anvendelse af disse i forskellige lokale sammenhænge på grundlag af generelle tilladelser, uden urimelige restriktioner hidrørende fra individuelle planlægnings- eller andre tilladelser. Forholdsmæssigheden af foranstaltninger, der fastlægger de tekniske egenskaber ved en sådan anvendelse, som er omfattet af generelle tilladelser, bør sikres ved hjælp af egenskaber, der er betydeligt mere restriktive end de gældende højeste værdier i EU-foranstaltningerne vedrørende parametre såsom effekt.

(30)  Medlemsstaterne bør sikre, at forvaltningen af radiofrekvenser på nationalt plan ikke forhindrer andre medlemsstater i at bruge de radiofrekvenser, de har ret til, eller i at overholde deres forpligtelser angående anvendelse af frekvensbånd, der er blevet harmoniseret på EU-plan. Idet der bygges videre på Frekvenspolitikgruppens nuværende aktiviteter, bør der etableres en koordineringsmekanisme for at sikre, at hver enkelt medlemsstat har retfærdig adgang til radiofrekvenser, og at resultaterne af koordineringen er ensartede og mulige at håndhæve. [Ændring 27]

(31)  Erfaringerne med gennemførelsen af EU's regelsæt viser, at de eksisterende bestemmelser, der kræver ensartet anvendelse af reguleringsforanstaltningerne, sammen med målet om at bidrage til udviklingen af det indre marked ikke har skabt et tilstrækkeligt stærkt incitament til at udvikle adgangsprodukter på grundlag af harmoniserede standarder og processer, særligt ikke i forbindelse med fastnet. Når operatørerne driver virksomhed i forskellige medlemsstater, har de vanskeligt ved at finde adgangsressourcer, der har den rette kvalitet og det rette interoperabilitetsniveau hvad angår tjenester og net, og når disse ressourcer findes, har de forskellige tekniske egenskaber. Dette øger omkostningerne og udgør en hindring for udbud af tjenester på tværs af nationale grænser. [Ændring 28]

(32)  Det vil sætte skub i integreringen af det indre marked for elektronisk kommunikation, hvis der skabes en ramme for fastlæggelse af visse europæiske virtuelle nøgleprodukter, der er særligt vigtige for udbydere af elektroniske kommunikationstjenester, som vil tilbyde grænseoverskridende tjenester, samt hvis der vedtages en tværeuropæisk strategi, baseret på nøgleparametre og minimumskrav til egenskaber, i et miljø, der i stigende grad er baseret udelukkende på IP-teknologi. [Ændring 29]

(33)  Det er nødvendigt at tage hånd om de operationelle behov, der kan opfyldes ved hjælp af forskellige virtuelle produkter. Der bør være europæiske virtuelle bredbåndsadgangsprodukter til rådighed i tilfælde, hvor en operatør med en stærk markedsposition i medfør af betingelserne i rammedirektivet og adgangsdirektivet er blevet forpligtet til at tilbyde adgang på regulerede betingelser ved et bestemt adgangspunkt i sit net. For det første bør effektiv grænseoverskridende markedsadgang fremmes ved hjælp af harmoniserede produkter, der sætter udbydere af grænseoverskridende tjenester i stand til at levere tjenester til deres slutkunder for første gang, uden forsinkelse og på en måde, der er forudsigelig og af tilstrækkelig kvalitet; dette omfatter også tjenester rettet mod virksomhedskunder med afdelinger i forskellige medlemsstater, hvor dette er nødvendigt og forholdsmæssigt ifølge markedsanalyser. Disse harmoniserede produkter skal være til rådighed i en tilstrækkelig periode, så udbyderne og de adgangssøgende kan planlægge investeringer på mellemlang og lang sigt. [Ændring 30]

(34)  For det andet er avancerede virtuelle adgangsprodukter, der kræver, at adgangssøgende investerer mere, og som giver dem en højere grad af kontrol og differentiering, særligt ved at give adgang på et mere lokalt plan, altafgørende, når det gælder om at skabe vilkår for vedvarende konkurrence på det indre marked. Derfor skal disse engrosadgangsprodukter, der er afgørende for næstegenerationsaccessnet (NGA-net), også harmoniseres for at fremme grænseoverskridende investeringer. Sådanne virtuelle bredbåndsadgangsprodukter skal udformes, så deres funktionaliteter svarer til fysisk adskillelse af pakkede produkter, for at øge udvalget af mulige afhjælpende foranstaltninger på engrosniveau, som de nationale tilsynsmyndigheder kan tage i betragtning i proportionalitetsvurderingen i medfør af direktiv 2002/19/EF. [Ændring 31]

(35)  For det tredje er det også nødvendigt at harmonisere et engrosadgangsprodukt med henblik på termineringsdelen af faste kredsløb med udvidede grænseflader for at muliggøre grænseoverskridende udbud af opgavekritiske konnektivitetstjenester til de mest krævende virksomhedsbrugere. [Ændring 32]

(35a)  Det er nødvendigt at harmonisere betingelserne for de engrosprodukter af høj kvalitet, der benyttes til levering af erhvervstjenester, for at muliggøre levering af kontinuerlige tjenester til grænseoverskridende og multinationale selskaber i hele Unionen. En sådan harmonisering kan spille en afgørende rolle for konkurrenceevnen i Unionens erhvervsliv for så vidt angår kommunikationsomkostninger. [Ændring 33]

(36)  I forbindelse med den stigende overgang til net, der udelukkende er IP-baserede, forhindrer manglen på adgang til konnektivitetsprodukter, der er baseret på IP-protokollen for forskellige kategorier af tjenester med en garanteret tjenestekvalitet, der muliggør kommunikationsveje på tværs af netdomæner og netgrænser, både inden for og på tværs af medlemsstaterne, udviklingen af applikationer, der er afhængige af adgang til andre net, hvilket begrænser den teknologiske innovation. Desuden forhindrer denne situation en videre udbredelse af de effektivitetsfordele, der er forbundet med styring og udbud af IP-baserede net og konnektivitetsprodukter med garanteret tjenestekvalitet, særligt øget sikkerhed, pålidelighed og fleksibilitet, omkostningseffektivitet og hurtigere levering, der er til gavn for netoperatørerne, tjenesteudbyderne og slutbrugerne. Det er derfor nødvendigt med en harmoniseret tilgang til udformningen og tilrådighedsstillelsen af disse produkter på rimelige vilkår, bl.a. muligheden for gensidig levering mellem udbyderne af elektronisk kommunikation, hvor dette ønskes. [Ændring 34]

(37)  Fastsættelsen af europæiske virtuelle bredbåndsprodukter i medfør af denne forordning bør afspejles i de nationale tilsynsmyndigheders vurdering af, hvilke afhjælpende adgangsforanstaltninger der er mest formålstjenlige over for net, der tilhører operatører med en stærk markedsposition; samtidig bør man undgå overregulering som følge af en unødig vækst i udbuddet af adgangsprodukter på engrosniveau, uanset om disse indføres i medfør af markedsanalyser eller tilbydes på andre betingelser. Navnlig bør indførelsen af europæiske virtuelle adgangsprodukter ikke i sig selv føre til en stigning i antallet af regulerede adgangsprodukter, der pålægges en given operatør. Endvidere bør den omstændighed, at de nationale tilsynsmyndigheder i medfør af denne forordning skal vurdere, om der bør indføres krav om et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt i stedet for eksisterende adgangsforanstaltninger på engrosniveau, og om det er hensigtsmæssigt at indføre krav om et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt i forbindelse med fremtidige markedsundersøgelser, hvor de konstaterer, at en udbyder har en stærk markedsposition, ikke berøre deres ansvar for at vælge den mest hensigtsmæssige og forholdsmæssige foranstaltning for at afhjælpe det konstaterede konkurrenceproblem i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 2002/21/EF. [Ændring 35]

(38)  Af hensyn til forudsigelighed i reguleringen bør hovedelementerne i den beslutningspraksis, der er under udvikling i medfør af det nuværende regelsæt, og som påvirker de betingelser, på hvilke engrosadgangsprodukter, herunder europæiske virtuelle bredbåndsadgangsprodukter, stilles til rådighed for NGA-net, også afspejles i lovgivningen. Disse hovedelementer bør omfatte bestemmelser, der afspejler, hvor vigtig en rolle forholdet mellem konkurrencemæssige begrænsninger, der hidrører fra alternative faste og trådløse infrastrukturer, faktiske garantier for ikke-diskriminerende adgang samt den eksisterende grad af konkurrence hvad angår pris, udvalg og kvalitet på detailniveau spiller i analysen af engrosadgangsmarkederne og særlig af, hvorvidt der er behov for priskontrol for denne adgang til NGA-net. Graden af konkurrence på pris, udvalg og kvalitet er det, der i sidste ende er afgørende for fordelene for slutbrugerne. For eksempel kan de nationale tilsynsmyndigheder i forbindelse med deres vurdering af hver enkelt sag i medfør af artikel 16 i direktiv 2002/21/EF, uden at det berører vurderingen af, om der er tale om stærk markedsposition, og anvendelsen af EU's konkurrenceregler, anse betingelserne på et marked med to faste næstegenerationsnet for at skabe tilstrækkelig konkurrence til at kunne sætte skub i netopgraderinger og fremme udviklingen hen imod udbud af ultrahurtige tjenester, hvilket er et af de vigtige parametre i detailkonkurrence. [Ændring 36]

(39)  Det må forventes, at øget konkurrence på et indre marked med tiden vil føre til begrænsning af sektorspecifik regulering på baggrund af markedsanalyse. Et af resultaterne af gennemførelsen af det indre marked bør netop være en stærkere tendens til effektiv konkurrence på relevante markeder, idet efterfølgende anvendelse af konkurrencereglerne i stadigt stigende grad anses for at være tilstrækkelig til at sikre markedets funktion. For at sikre juridisk klarhed og forudsigelighed, hvad angår reguleringsstrategierne på tværs af grænserne, bør der opstilles klare og bindende kriterier for, hvordan det vurderes, om betingelserne på et givet marked stadig retfærdiggør forudgående reguleringsmæssige forpligtelser, idet der henvises til flaskehalsenes varige karakter og udsigterne til konkurrence, særligt infrastrukturbaseret konkurrence, samt konkurrencebetingelserne på detailniveau hvad angår parametre såsom pris, udvalg og kvalitet, der i sidste ende er det, der er relevant for slutbrugerne og EU's økonomis globale konkurrencedygtighed. Disse kriterier bør danne grundlag for regelmæssige revisioner af listen over markeder, hvor forudgående regulering kan være berettiget, og hjælpe de nationale tilsynsmyndigheder med at målrette deres indsats på konvergerende vis, hvor konkurrencen endnu ikke er effektiv. Endelig vil etableringen af et ægte indre marked for elektronisk kommunikation muligvis indvirke på den geografiske afgrænsning af markederne med henblik på både sektorspecifik regulering på baggrund af konkurrenceprincipperne og anvendelse af selve konkurrencelovgivningen.

(40)  Forskelle i den nationale gennemførelse af sektorspecifikke regler for beskyttelse af slutbrugerne skaber store hindringer på det indre digitale marked, særligt i form af øgede overholdelsesomkostninger for udbydere, der tilbyder elektronisk kommunikation til offentligheden, og som ønsker at udbyde tjenester på tværs af medlemsstaterne. Desuden undergraver opsplitningen og usikkerheden omkring graden af det beskyttelsesniveau, der tilbydes i forskellige medlemsstater, slutbrugernes tillid og afskrækker dem fra at købe elektroniske kommunikationstjenester i udlandet. For at opnå EU’s mål om at fjerne hindringerne på det indre marked er det nødvendigt at udskifte de eksisterende divergerende nationale lovforanstaltninger med et fælles og fuldt ud harmoniseret sæt sektorspecifikke regler, der skaber et fælles højt beskyttelsesniveau for slutbrugerne. Denne form for fuld harmonisering af de lovgivningsmæssige bestemmelser bør ikke forhindre de udbydere af elektronisk kommunikation, der tilbyder tjenester til offentligheden, i at tilbyde slutbrugerne kontrakter, der går videre end dette beskyttelsesniveau. [Ændring 37]

(41)  Eftersom denne forordning kun harmoniserer visse sektorspecifikke regler, berører den ikke de generelle forbrugerbeskyttelsesregler, der er fastsat i EU-retsakter EU-lovgivningen og den nationale lovgivning, der gennemfører dem. [Ændring 38]

(42)  I de tilfælde hvor bestemmelserne i kapitel 4 og 5 i denne forordning henviser til slutbrugere, skal bestemmelserne ikke kun gælde for forbrugere, men også for andre kategorier af slutbrugere, primært mikrovirksomheder. Hvis de anmoder herom, skal individuelle slutbrugere, der ikke er forbrugere, have mulighed for at indgå individuelle aftaler om at afvige fra visse bestemmelser. [Ændring 39]

(43)  Gennemførelsen af det indre marked for elektronisk kommunikation kræver også, at der fjernes hindringer for slutbrugernes adgang til elektroniske kommunikationstjenester i hele EU. De offentlige myndigheder bør derfor ikke skabe eller opretholde hindringer for grænseoverskridende køb af sådanne tjenester. Udbyderne af elektronisk kommunikation til offentligheden bør ikke nægte eller begrænse adgang eller diskriminere slutbrugere på baggrund af deres nationalitet eller bopælsmedlemsstat. Det skal dog være muligt at differentiere på baggrund af forskelle, der kan retfærdiggøres objektivt, hvad angår omkostninger, risici og markedsbetingelser, som f.eks. forskelle i efterspørgslen og konkurrenternes priser.

(44)  Der hersker stadigvæk betydelige prisforskelle, både inden for fastnet- og mobilkommunikation, mellem tale- og sms-kommunikation i hjemlandet og kommunikation, der terminerer i en anden medlemsstat. Selv om der er store forskelle mellem lande, operatører og takstpakker og mellem mobil- og fastnettjenester, bliver dette problem ved med at berøre svage kundegrupper og skabe hindringer for smidig kommunikation i EU. Problemet forekommer på trods af en meget kraftig sænkning, og konvergens i absolutte tal, af termineringstaksterne i de forskellige medlemsstater og lave priser på transitmarkederne. Desuden vil overgangen til udelukkende at bruge IP-baserede net til elektronisk kommunikation med tiden indebære et yderligere fald i omkostningerne. Enhver væsentlig forskel i detailtaksterne mellem på den ene side indenlandsk fjernkommunikation via fastnet, dvs. al anden kommunikation end den, der foregår inden for et lokalområde, der identificeres ved et geografisk nummer i den nationale nummerplan, og på den anden side fastnetkommunikation, der terminerer i en anden medlemsstat, bør derfor retfærdiggøres, idet der henvises til objektive kriterier.

Detailtaksterne for international mobilkommunikation må ikke overstige de tale- og sms-eurotakster for henholdsvis regulerede roamingopkald og sms-beskeder, der er fastsat i forordning (EU) nr. 531/2012, medmindre dette retfærdiggøres under henvisning til objektive kriterier. Sådanne kriterier kan omfatte ekstraomkostninger og en rimelig relateret fortjeneste. Andre objektive faktorer kan være forskelle i relateret priselasticitet og let adgang for alle slutbrugere til alternative takster hos udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden, som tilbyder grænseoverskridende tjenester inden for EU til en lav eller ingen ekstratakst, eller til informationssamfundstjenester, der har sammenlignelige funktionaliteter, forudsat at slutbrugerne aktivt gøres opmærksomme på sådanne alternativer af deres udbydere. [Ændring 40]

(45)  I løbet af de seneste årtier har internettet udviklet sig som en åben platform for innovation med lave adgangsbarrierer for slutbrugere brugere, udbydere af applikationer og indhold og internettjenesteudbydere. Princippet om "netneutralitet" i det åbne internet betyder, at al internettrafik bør behandles ens uden diskrimination, begrænsning eller indgreb, uafhængigt af afsender, modtager, type, indhold, udstyr, tjeneste eller applikation. Som anført i Europa-Parlamentets beslutning af 17. november 2011 om det åbne internet og netneutraliteten i Europa(15) har internettets åbne karakter faktisk været en vigtig drivkraft for konkurrenceevne, økonomisk vækst, social udvikling og innovation, som har ført til en bemærkelsesværdig udvikling inden for onlineapplikationer, -indhold og -tjenester og dermed vækst i udbuddet af og efterspørgslen efter indhold og tjenester, ligesom den har gjort det til en meget vigtig katalysator for den frie bevægelighed for viden, ideer og information, herunder i lande, hvor der er begrænset adgang til uafhængige medier. Det eksisterende regelsæt har til formål at fremme slutbrugernes brugernes muligheder for at få adgang til og formidle information og bruge applikationer og tjenester, som de selv vælger. For nylig viste rapporten fra BEREC om trafikstyringspraksis, der blev offentliggjort i maj 2012, og en undersøgelse iværksat af Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere og udgivet i december 2012 om markedet for internetadgang og -udbud set ud fra et forbrugerperspektiv dog, at et væsentligt antal slutbrugere brugere bliver berørt af trafikstyringspraksis, der blokerer eller bremser specifikke applikationer. Disse tendenser kræver klare regler på EU-plan for at bibeholde det åbne internet og for at undgå opsplitning på det indre marked som følge af de enkelte medlemsstaters foranstaltninger. [Ændring 41]

(46)  Slutbrugernes Brugernes frihed til at have adgang til og formidle oplysninger og lovligt indhold og bruge applikationer og tjenester, de selv vælger, er underlagt EU-lovgivningen og den nationale lovgivning, der er i overensstemmelse hermed. Nærværende forordning fastlægger begrænsningerne for de restriktioner for denne frihed, som udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester til offentligheden pålægger, men berører ikke anden EU-lovgivning, herunder ophavsretsreglerne og direktiv 2000/31/EF. [Ændring 42]

(47)  I et åbent internet bør udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden ikke internetadgangstjenester, inden for de begrænsninger af datamængder og hastigheder for internetadgangstjenester, der fremgår af kontraktlige aftaler, undlade at blokere, bremse, degradere eller diskriminere mod specifikt indhold, specifikke applikationer eller tjenester eller specifikke kategorier heraf, undtagen med baggrund medmindre det er led i et begrænset antal rimelige trafikstyringsforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger skal være teknisk nødvendige, gennemsigtige, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende. Denne form for rimelig trafikstyring indebærer forebyggelse og hindring af alvorlig kriminalitet, herunder frivillige foranstaltninger fra udbydernes side, der skal forhindre adgang til og udbredelse af børnepornografi. Det bør anses for rimeligt at minimere virkningerne af Det bør være tilladt at skride ind mod overbelastning af nettet, forudsat at denne form for belastning kun forekommer i begrænsede tidsrum eller under særlige forhold. De nationale tilsynsmyndigheder bør kunne kræve, at en udbyder dokumenterer, at en ensartet behandling af trafikken vil være væsentlig mindre effektiv. [Ændring 43]

(47a)  Denne forordning berører ikke direktiv 2002/58/EF. [Ændring 44]

(48)  Mængdebaserede takster bør anses for at være i overensstemmelse med princippet om et åbent internet, så længe det er muligt for slutbrugerne brugerne at vælge den takst, der svarer til deres normale dataforbrug på baggrund af klar, gennemsigtig og udtrykkelig information om betingelserne for og konsekvenserne af et sådant valg. Samtidig bør sådanne takster sætte udbyderne af elektronisk kommunikation til offentligheden internetadgangstjenester i stand til bedre at tilpasse netværkskapaciteten til de forventede datamængder. Det er af yderste vigtighed, at slutbrugerne brugerne bliver informeret tilstrækkeligt, før de indgår en aftale om en given datamængde eller hastighedsbegrænsning samt de gældende takster, således at de løbende kan overvåge deres forbrug og med lethed anmode om udvidelse af de datamængder, de har til rådighed, hvis de ønsker det. [Ændring 45]

(49)  Der er også forbrugerefterspørgsel Det bør være muligt at imødekomme brugernes efterspørgsel efter tjenester og applikationer med , der kræver en særlig høj garanteret tjenestekvalitet, som tilbydes af udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden eller udbydere af indhold, applikationer eller tjenester. Sådanne tjenester kan omfatte f.eks. tv-spredning via internet-protokollen (IP-tv), videokonferencer og visse sundhedsapplikationer. Derfor skal slutbrugerne bør brugerne også have frihed til at indgå aftaler om levering af specialtjenester med garanteret særlig høj tjenestekvalitet, enten med udbydere af internetadgangstjenester, udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden eller udbydere af indhold, applikationer eller tjenester. Når sådanne aftaler indgås med en udbyder af internetadgangstjenester, bør denne sikre, at den særligt høje tjenestekvalitet ikke væsentligt forringer internetadgangstjenestens generelle kvalitet. Derudover bør trafikstyringsforanstaltninger ikke anvendes på en sådan måde, at det medfører diskrimination mellem konkurrerende tjenester. [Ændring 46]

(50)  Desuden efterspørger udbyderne af indhold, applikationer og tjenester transmissionstjenester, der er baseret på fleksible kvalitetsparametre, herunder lavere prioriteringsniveauer for trafik, der kan tåle forsinkelse. Indholds-, applikations- og tjenesteudbydernes mulighed for at forhandle en sådan fleksibel kvalitet af tjenesteniveauer med udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden er kan også være nødvendig for, at de kan udbyde specialtjenester, og dette forventes at spille en afgørende rolle i udviklingen af nye visse tjenester såsom kommunikation mellem maskiner. Samtidig bør sådanne ordninger gøre det muligt for udbyderne af elektronisk kommunikation til offentligheden at balancere trafikken bedre og forhindre overbelastning af nettet. Derfor skal udbydere af indhold, applikationer og tjenester og udbyderne af elektronisk kommunikation til offentligheden fortsat have frihed til at indgå specialtjenesteaftaler om definerede tjenestekvalitetsniveauer, så længe disse aftaler ikke i væsentlig grad forringer internetadgangstjenesternes generelle internetadgangstjenestens kvalitet. [Ændring 239]

(51)  De nationale tilsynsmyndigheder spiller en afgørende rolle, når det gælder om at sikre, at slutbrugerne reelt har mulighed for at benytte sig af denne frihed til åben internetadgang. De nationale tilsynsmyndigheder bør derfor pålægges forpligtelser vedrørende overvågning og rapportering og til at have overvågnings- og rapporteringsforpligtelser og sikre, at udbyderne af internetadgangstjenester, andre udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden samt andre tjenesteudbydere overholder kravene, og at der er ikke-diskriminerende internetadgangstjenester af høj kvalitet til rådighed, som ikke forringes af specialtjenester. I vurderingen af, om der er tale om en mulig general generel forringelse af internetadgangstjenesterne, bør de nationale tilsynsmyndigheder se på kvalitetsparametre som f.eks. tids- og pålidelighedsparametre (reaktionstid, jitter, tab af pakker pakketab), graden og virkningerne af overbelastning af nettet, reel hastighed i forhold til annonceret hastighed, internetadgangstjenesternes performans præstationsniveau sammenlignet med specialtjenesternes tjenester af særligt høj kvalitet og kvaliteten, som den opleves af slutbrugerne. De nationale tilsynsmyndigheder bør indføre klageprocedurer, der kan give adgang til effektive, simple og umiddelbart anvendelige retsmidler for brugere, samt have beføjelse til at pålægge alle samtlige eller individuelle enkelte udbydere af internetadgangstjenester, andre udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden og andre tjenesteudbydere krav om garanteret minimumstjenestekvalitet, hvis dette er nødvendigt for at forhindre en generel forringelse af internetadgangstjenesternes kvalitet. [Ændring 240]

(52)  De foranstaltninger, der skal sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed hvad angår priser, takster, vilkår og betingelser, servicekvalitetsparametre, herunder dem, der er specifikke for udbud af internetadgangstjenester, bør øge slutbrugernes mulighed for at optimere deres valg af udbydere, og således kan de drage fuld nytte af konkurrencen. En frivillig certificeringsordning for interaktive sammenligningswebsteder, retningslinjer eller lignende værktøjer skal være uafhængig af enhver udbyder af elektronisk kommunikation, bruge et almindeligt og tydeligt sprog og fuldstændige og ajourførte oplysninger, have en gennemsigtig metodologi, være pålidelig og give adgang ifølge retningslinjerne for webindholdstilgængelighed version 2.0 og anvende en effektiv klagehåndteringsprocedure. [Ændring 49]

(53)  Slutbrugerne skal oplyses tilstrækkeligt om prisen og den type tjeneste, der bliver tilbudt, før de køber en tjeneste. Disse oplysninger bør ligeledes gives umiddelbart før en bruger foretager et opkald, når dette gælder et bestemt nummer eller en tjeneste, der er underlagt særlige prisbetingelser, som f.eks. opkald til særtjenester med overtaksering, der således ofte er pålagt en speciel takst. I tilfælde hvor en sådan forpligtelse er uforholdsmæssig, idet der tages hensyn til udbyderens omkostninger og varigheden af oplysningen om taksten sammenlignet med opkaldets gennemsnitlige varighed og den omkostningsrisiko, slutbrugeren er udsat for, kan de nationale tilsynsmyndigheder bevilge en afvigelse. Slutbrugerne skal ligeledes informeres, hvis et gratis opkald pålægges ekstragebyrer. [Ændring 50]

(54)  Udbyderne af elektronisk kommunikation til offentligheden skal informere slutbrugerne tilstrækkeligt f.eks. om deres tjenester og takster, servicekvalitetsparametre, adgang til nødtjenester og eventuelle begrænsninger, samt udvalget og udformningen af tjenester og produkter, der findes for forbrugere med handicap. I tilfælde af tarifplaner med en forud defineret kommunikationsmængde bør udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden også informere om forbrugeres og andre slutbrugeres mulighed for at overføre alle ubrugte mængder fra den tidligere faktureringsperiode til den nuværende faktureringsperiode. Disse oplysninger skal gives på klar og gennemsigtig vis, og de skal være tilpasset den medlemsstat, hvor tjenesterne udbydes, og hvis der forekommer ændringer, skal oplysningerne opdateres. Udbydere kan fritages fra sådanne krav om information i forbindelse med tilbud, der forhandles individuelt. [Ændring 51]

(55)  Sammenlignelige oplysninger om produkter og tjenester er altafgørende for at slutbrugerne kan gennemføre en uafhængig evaluering af tilbud. Erfaringen viser, at pålidelige og sammenlignelige oplysninger styrker slutbrugernes tillid og gør dem mere villige til at udnytte deres valgmuligheder.

(56)  Kontrakterne er et vigtigt middel til at give slutbrugerne brugerne oplysninger med en høj grad af gennemsigtighed og retlig sikkerhed. Udbyderne af elektronisk kommunikation til offentligheden skal give slutbrugerne brugerne klare og forståelige oplysninger om alle de væsentlige dele af kontrakten, før slutbrugeren brugeren bliver bundet af kontrakten. Oplysningerne skal være obligatoriske og må ikke ændres, undtagen ved efterfølgende aftale mellem slutbrugeren brugeren og udbyderen. Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder har for nylig fundet omfattende uoverensstemmelser mellem den hastighed, der bliver reklameret med i forbindelse med internetadgangstjenester og den hastighed, der reelt er til rådighed for slutbrugerne brugerne. Udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester til offentligheden skal derfor informere slutbrugerne brugerne om den hastighed og de øvrige tjenestekvalitetsparametre, som de realistisk kan forvente at få leveret til deres hovedadresse, før der indgås en kontrakt.

For faste og mobile dataforbindelser er den tilgængelige hastighed normalt den kommunikationstjenestehastighed, som en forbruger kan forvente at få det meste af tiden, når han har adgang til tjenesten uanset tidspunktet på dagen. Normalt bør den tilgængelige hastighed være afledt af de anslåede hastighedsintervaller, hastighedsgennemsnit, hastigheder i spidsbelastningsperioder og minimumshastighed. Metoden bør fastsættes i retningslinjer fra BEREC, og den bør regelmæssigt revideres og ajourføres for at afspejle udviklingen i teknologi og infrastruktur. Medlemsstaterne bør sikre, at udbyderne giver slutbrugerne mulighed for at få adgang til sammenlignelige oplysninger om mobilnettenes dækning, herunder forskellige teknologier i deres medlemsstat, før indgåelse af en kontrakt, for at give slutbrugerne mulighed for at træffe afgørelser om køb på et informeret grundlag. [Ændring 52]

(57)  Hvad angår terminaludstyr skal kontrakten udspecificere de eventuelle begrænsninger, som udbyderen pålægger i forbindelse med anvendelse af udstyret, f.eks. ved hjælp af en sim-lås på mobilt udstyr og eventuelle gebyrer, der skal betales ved ophævelse af kontrakten inden den aftalte udløbsdato. Der bør ikke pålægges nogen gebyrer, efter at den indgåede kontrakt er udløbet. Kontrakterne bør også indeholde oplysninger om, hvilken type eftersalgsservice, vedligeholdelsestjenester og kundesupporttjenester der ydes. Denne information bør også så vidt muligt omfatte tekniske oplysninger, der leveres på anmodning, om den korrekte funktion af det terminaludstyr, som slutbrugeren har valgt. Disse oplysninger bør gives gratis, medmindre udstyret ikke er teknisk kompatibelt. [Ændring 53]

(58)  For at undgå ubehagelige overraskelser på regningen bør slutbrugerne brugerne for alle tjenester, der afregnes efterfølgende, kunne definere fastsætte et forud defineret økonomisk loft for gebyrerne i forbindelse med opkald og internetadgangstjenester. Denne facilitet bør stilles gratis til rådighed med omfatte en passende advarsel, der kan konsulteres igen senere, når grænsen er ved at være nået. Når loftet er nået, skal slutbrugerne ikke længere have adgang til eller betale for disse tjenester, medmindre de udtrykkeligt anmoder om fortsat adgang til tjenesten efter aftale med udbyderen. [Ændring 54]

(58a)  Den behandling af personoplysninger, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende Unionens indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, bør overholde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF(16), der udgør rammerne for behandling af personoplysninger i medlemsstaterne i medfør af denne forordning og under tilsyn fra medlemsstaternes kompetente myndigheder, navnlig de uafhængige offentlige myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget, og ligeledes overholde direktiv 2002/58/EF. [Ændring 55]

(58b)  Behandlingen af personoplysninger, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende Unionens indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001(17). [Ændring 56]

(59)  Erfaringer fra medlemsstaterne og fra en undersøgelse, der for nylig blev iværksat af Forvaltningsorganset for Sundhed og Forbrugere viste, at lange kontraktperioder og automatisk eller stiltiende fornyelse udgør væsentlige forhindringer for udskiftning af udbyder. Det er derfor ønskeligt, at en slutbruger kan ophæve en kontrakt seks måneder efter, at den er indgået, uden at blive pålagt nogen omkostninger. I sådanne tilfælde kan slutbrugerne blive anmodet om at kompensere udbyderen for det subsidierede udstyrs restværdi eller pro rata temporis-værdien af eventuelle andre tilbud. Kontrakter, der er blevet stiltiende forlænget, skal kunne opsiges med en måneds varsel. [Ændring 57]

(60)  Væsentlige ændringer af de kontraktlige betingelser, der pålægges til skade for slutbrugeren af udbyderen af elektroniske kommunikationstjenester til offentligheden, for eksempel hvad angår gebyrer, takster, begrænsning af datamængden, datahastigheden, dækningen eller behandlingen af personoplysninger anses for at give anledning til slutbrugerens ret til at ophæve kontrakten uden at blive pålagt nogen omkostninger.

(61)  Pakkede produkter, der består af elektronisk kommunikation og andre tjenester såsom lineær tv-spredning er blevet mere og mere udbredt og udgør en vigtig del af konkurrencen. I tilfælde, hvor der gælder divergerende kontraktlige regler for de forskellige tjenester i pakken vedrørende ophævelse af kontrakten og udskiftning af udbyder er slutbrugerne reelt forhindret i at skifte til konkurrencedygtige tilbud hvad angår hele pakken eller dele af den. Bestemmelserne i denne forordning vedrørende ophævelse af kontrakten og udskiftning af udbyder bør derfor gælde for alle dele af en sådan pakke.

(62)  Slutbrugerne bør kunne træffe velinformerede valg og skifte udbyder, når det er i deres interesse, således at de kan få fuldt udbytte af konkurrencen. Slutbrugerne bør derfor være i stand til at skifte uden at der er retlige, tekniske eller proceduremæssige hindringer i vejen, Herunder kontraktbetingelser og gebyrer. Nummerportabilitet er en vigtig nøgle til at opnå frit valg for forbrugerne og effektiv konkurrence. Dette bør gennemføres så hurtigt som muligt således at nummeret er reelt aktiveret inden for en arbejdsdag efter indgåelse af en aftale om portering af et nummer. Betaling af udestående regninger bør ikke være en betingelse for at gennemføre en anmodning om portering.

(63)  For at understøtte etstedsbestilling og for at fremme en gnidningsløs udskiftningsoplevelse for slutbrugerne skal udskiftningsprocessen styres af den modtagende udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden give brugerne mulighed for problemløst at skifte udbyder bør BEREC have mandat til at fastlægge retningslinjer for den modtagende og den overdragende udbyders respektive ansvarsområder i overdragelses- og porteringsprocessen, herunder krav om, at den overdragende udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden bør ikke forsinke forsinker eller hindre hindrer udskiftningsprocessen. Der bør, at processen så vidt muligt anvendes automatiske processer, og man bør sikre automatiseres, og at der sikres en høj grad af beskyttelse af personoplysninger. Retningslinjerne bør også omhandle spørgsmålet om, hvordan man sikrer slutbrugerne kontinuitet, herunder gennem identifikatorer som e-mailadresser, ved hjælp af f.eks. muligheden for at vælge en facilitet til videresendelse af e-mails. Gennemsigtige, præcise og rettidige oplysninger om udskiftning bør øge slutbrugernes brugernes tryghed ved at skifte udbyder og gøre dem mere villige til at deltage aktivt i konkurrenceprocessen. [Ændring 58]

(64)  Kontrakter med overdragende udbydere af e-kommunikation til offentligheden bør annulleres automatisk efter udskiftningen, uden at slutbrugerne skal foretage yderligere skridt. Hvis der er tale om forudbetalte tjenester, skal en eventuel resterende saldo tilbagebetales til den forbruger, der ønsker at skifte udbyder. [Ændring 59]

(65)  Det er nødvendigt, at slutbrugerne oplever kontinuitet, når de skifter vigtige midler til identifikation, såsom e-mailadresser. For at opnå dette og for at undgå, at der går e-mailkommunikation tabt, skal den overdragende udbyder af internetadgangstjenester tilbyde slutbrugerne muligheden for at vælge en gratis facilitet med videresendelse af e-mails i de tilfælde, hvor slutbrugeren har fået en e-mailadresse hos den overdragende udbyder. [Ændring 60]

(66)  De kompetente nationale myndigheder kan fastsætte de globale processer vedrørende nummerportabilitet og udskiftning af udbyder, idet der tages højde for den teknologiske udvikling og behovet for at sikre en hurtig, effektiv og forbrugervenlig udskiftningsproces. De kompetente nationale myndigheder skal kunne pålægge forholdsmæssige foranstaltninger, der skal beskytte slutbrugerne tilstrækkeligt i løbet af hele udskiftningsprocessen, herunder passende sanktioner, der har til formål at minimere risiciene for misbrug eller forsinkelser og for at slutbrugerne bliver overdraget til en anden udbyder uden deres samtykke. De bør også kunne opstille en automatisk kompensationsmekanisme for slutbrugerne i sådanne tilfælde.

(67)  De nationale tilsynsmyndigheder bør også kunne tage effektive forholdsregler med henblik på overvågning og for at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne forordning, hvilket indebærer en beføjelse til at indføre effektive sanktioner i tilfælde af brud på denne forordning.

(68)  For at tage hensyn til markedets udvikling og de tekniske fremskridt bør Kommissionen i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde have beføjelse til at vedtage retsakter om ændring af bilagene. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 61]

(69)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser hvad angår beslutningen om at pålægge medlemsstaterne at tilpasse deres overholdelsesplaner med en fælles tidsplan for tildeling af frekvenser og tilladelse til faktisk brug af frekvenser.

(70)  Implementeringsbeføjelserne De gennemførelsesbeføjelser, der vedrører harmonisering og koordinering af tilladelse til brug af radiofrekvenser, egenskaberne ved trådløse adgangspunkter for et lille område, koordinering mellem medlemsstaterne hvad angår allokering af radiofrekvenser, mere detaljerede tekniske og metodiske regler ved europæiske virtuelle adgangsprodukter og sikring af internetadgang samt rimelig trafikstyring og tjenestekvalitet fair use-kriterier bør forventes udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(18). [Ændring 62]

(71)  For at sikre sammenhæng mellem målene og de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre det indre marked for elektronisk kommunikation i medfør af for at opfylde målsætningerne for denne forordning og visse specifikke eksisterende retlige bestemmelser og for at afspejle hovedelementerne i den beslutningspraksis, der er under udvikling, bør direktiv 2002/21/EF, 2002/20/EF og 2002/22/EF samt forordning (EU) nr. 531/2012, (EU) nr. 531/2012 og (EF) nr. 1211/2009 samt afgørelse nr. 243/2012/EU ændres. Dette omfatter indføjelse af bestemmelser om, at direktiv 2002/21/EF og de relaterede direktiver skal læses i sammenhæng med denne forordning, indførelse af øgede beføjelser til Kommissionen når det gælder om at sikre ensartethed hvad angår de afhjælpende foranstaltninger, der pålægges de europæiske udbydere af elektronisk kommunikation, der har en stærk markedsposition inden for konteksten af den europæiske høringsmekanisme, harmonisering af de kriterier, der er vedtaget i forbindelse med definitionen af og konkurrencen på relevante markeder, tilpasning af anmeldelsessystemet i medfør af direktiv 2002/20/EF med henblik på en fælles EU-tilladelse samt ophævelse af bestemmelser vedrørende minimumsharmonisering af slutbrugernes rettigheder, der fremgår af direktiv 2002/22/EF, som er blevet gjort overflødige af den fuldstændige harmonisering, der fremgår af denne forordning. [Ændring 63]

(72)  Mobilkommunikationsmarkedet i EU er fortsat opsplittet, og der er ikke er noget net, der dækker alle medlemsstater. Som følge heraf skal roamingudbyderne købe engrostjenester af operatørerne i de medlemsstater, deres kunder besøger, for at kunne udbyde mobilkommunikationstjenester til dem, når de rejser i EU. Disse engrosgebyrer udgør en væsentlig hindring for udbud af roamingtjenester til priser, der svarer til indenlandske mobilpriser. Derfor bør der vedtages yderligere foranstaltninger, der skal gøre det lettere at sænke disse gebyrer. Forretningsaftaler eller tekniske aftaler mellem roamingudbyderne, der sætter dem i stand til at gennemføre en virtuel udvidelse af deres netdækning i hele EU, gør det muligt for dem at internalisere engrosomkostningerne. For at give et passende incitament bør visse lovgivningsmæssige forpligtelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 tilpasses(19). Navnlig bør den forpligtelse, der påhviler indenlandske udbydere til at give deres kunder adgang til alternative roamingudbyderes tale-, sms- og dataroamingtjenester, ikke gælde for udbydere, der ved hjælp af deres egne net eller i kraft af bilaterale eller multilaterale roamingaftaler sikrer, at alle kunder i EU tilbydes standardroamingtakster, der svarer til indlandstaksterne; dog bør der fastsættes en overgangsperiode for tilfælde, hvor der allerede er indrømmet den nævnte adgang. [Ændring 64]

(73)  Bilaterale eller multilaterale roamingaftaler kan gøre det muligt for en mobiloperatør at behandle sine indenlandske kunders roaming på partnernes net som en tjeneste, der i vid udstrækning svarer til den tjeneste, der leveres til disse kunder på operatørens egne net, hvilket vil have følger for udbyderens egne priser for en sådan virtuel "on-net"-dækning i hele EU. En sådan ordning på engrosniveau kunne gøre det muligt at udvikle nye roamingprodukter og således øge udvalget og konkurrencen på detailniveau. [Ændring 65]

(74)  Den digitale dagsorden for Europa og forordning (EU) nr. 531/2012 fastsætter det politiske mål, at forskellen mellem roamingtaksterne og indlandstaksterne skal nærme sig nul. I praksis kræver dette, at forbrugere, der falder ind under en af de iagttagne brede kategorier for indenlandsk forbrug, som identificeres under henvisning til en udbyders forskellige indenlandske detailpakker, trygt kan fortsætte det typiske indenlandske forbrugsmønster, der er forbundet med deres respektive indenlandske detailpakker, når de i perioder rejser inden for EU, uden at blive påført omkostninger ud over dem, de har i hjemlandet. Sådanne brede kategorier kan eventuelt identificeres ud fra gældende handelspraksis, idet der f.eks. henvises til differentieringen i indenlandske detailpakker mellem kunder, der betaler forud og kunder, der betaler efterfølgende, pakker, der udelukkende dækker GSM-tjenester (dvs. tale- og sms-pakker), pakker, der er tilpasset forskellige forbrugsniveauer, pakker rettet mod henholdsvis forbrugere og virksomheder, detailpakker med priser pr. forbrugt enhed og pakker, der omfatter "spandevis" af enheder (f.eks. taletid, megabytes data) til en fast pris, uanset hvor meget der rent faktisk bliver brugt. De mange forskellige detailtakstplaner og pakker, der er til rådighed for kunderne på alle EU's indenlandske mobilmarkeder, er tilpasset de varierende brugerbehov, der er forbundet med et marked med konkurrence. Denne fleksibilitet på de indenlandske markeder bør også afspejles i det EU-interne roamingmiljø, samtidig med at der tages hensyn til, at roamingudbydernes behov for engrosressourcer fra uafhængige netværksoperatører i forskellige medlemsstater stadig kan retfærdiggøre, at der indføres begrænsninger under henvisning til rimelig brug, hvis indlandstaksterne også gælder for denne form for roamingforbrug. [Ændring 66]

(75)  Selv om det i første omgang er op til roamingudbyderne selv at vurdere vurderer, hvor stor en mængde roamingopkald, -sms’er og –data det er rimeligt at dække , der skal være dækket til indlandstakst som led i de deres forskellige detailpakker, har de uanset afskaffelsen af detailroamingtaksterne den 15. december 2015 mulighed for at anvende en "fair use-klausul" på forbruget af regulerede detailroamingtjenester til den gældende indenlandske takst baseret på kriterier for, hvad der er et rimeligt forbrug. De pågældende kriterier bør anvendes på en sådan måde, at forbrugerne i de perioder, hvor de rejser i Unionen, trygt kan følge det samme typiske forbrugsmønster, som er knyttet til deres respektive indenlandske detailtjenestepakker. De nationale tilsynsmyndigheder bør overvåge roamingudbydernes anvendelse af sådanne grænser for rimelig brug fair use-grænser og sikre, at de fastlægges specifikt under henvisning til detaljerede kvantificerede oplysninger i kontrakterne, der er klare og gennemskuelige for kunderne. I denne proces bør de nationale tilsynsmyndigheder tage størst muligt hensyn til relevante retningslinjer fra BEREC, baseret på resultaterne af en offentlig høring, vedrørende anvendelsen af fair use-kriterier i roamingudbyderes kontrakter. I sin vejledning bør BEREC opstille forskellige forbrugsmønstre, der underbygges af de underliggende tendenser inden for tale-, data- og sms-forbrug på EU-plan samt den forventede udvikling, navnlig inden for trådløs dataanvendelse. Eurotarif-prislofterne bør fortsat anvendes som sikkerhedsloft over gebyrer for forbrug, der overskrider fair use-grænserne, indtil forordning (EU) nr. 531/2012 udløber. [Ændring 67]

(76)  Desuden bør det omfattende fald i mobiltemineringstaksterne, der på det seneste har fundet sted i hele EU, gøre det muligt at udrydde de yderligere roaminggebyrer for indgående opkald. For at skabe klarhed og retssikkerhed bør datoen den 15. december 2015 fastsættes for den endelige udfasning af roaminggebyrer, der blev indledt med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 717/2007(20). Derudover bør Kommissionen senest den 30. juni 2015, forud for den endelige afskaffelse af roaminggebyrerne, aflægge rapport om et eventuelt behov for ændring af engrostaksterne eller engrosmarkedsmekanismerne, bl.a. under hensyn til de mobiltermineringstakster, der gælder for roaming i hele Unionen. [Ændring 68]

(77)  For at sikre stabilitet i BEREC's aktiviteter samt strategisk lederskab bør BEREC's repræsentantskab repræsenteres af en formand på fuld tid, der udnævnes af repræsentantskabet på grundlag af præstationer, kvalifikationer og kendskab til markedsaktørerne og markederne for elektronisk kommunikation samt erfaring inden for overvågning, tilsyn og regulering efter en åben udvælgelsesprøve, der tilrettelægges og styres af repræsentantskabet med bistand fra Kommissionen. Med henblik på den udnævnelsen af den første formand for repræsentantskabet bør Kommissionen bl.a. opstille en slutliste over kandidater på grundlag af præstationer, kvalifikationer og kendskab til markedsaktørerne og markederne for elektronisk kommunikation samt erfaring inden for overvågning, tilsyn og regulering. Ved senere udnævnelser bør muligheden for at lade Kommissionen opstille en slutliste tages op til overvejelse i en rapport, der udarbejdes i henhold til denne forordning. Støttekontoret for BEREC bør derfor omfatte formanden for repræsentantskabet, forvaltningsudvalget og en administrerende direktør. [Ændring 69]

(78)  Direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og (EU) nr. 531/2012 samt afgørelse nr. 243/2012/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. [Ændring 70]

(79)  Kommissionen kan til enhver tid bør anmode om en udtalelse fra BEREC i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1211/2009, når den finder dette nødvendigt i forbindelse med gennemførelsen af bestemmelserne i denne forordning. [Ændring 71]

(79a)  Rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation bør revideres, jf. anmodningen i Europa-Parlamentets beslutning om rapport om gennemførelsen af EU-regelsættet for elektronisk kommunikation(21). Revisionen bør være baseret på efterfølgende analyser af rammebestemmelsernes konsekvenser siden 2009, en fuld høring og en grundig forudgående vurdering af de forventede virkninger af forslagene på baggrund af revisionen. Forslagene bør forelægges i så god tid, at lovgiveren har tilstrækkelig tid til at analysere og drøfte dem på behørig vis. [Ændring 72]

(80)  Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 8 (Beskyttelse af personoplysninger), artikel 11 (Ytrings- og informationsfrihed), artikel 16 (Frihed til at oprette og drive egen virksomhed), artikel 21 (Ikke-forskelsbehandling) og artikel 38 (Forbrugerbeskyttelse).

(81)  Målet for denne forordning, nemlig at fastlægge de reguleringsprincipper og detaljerede regler, der er nødvendige for at gennemføre et europæisk indre marked for elektronisk kommunikation, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.  Denne forordning fastsætter reguleringsprincipperne og de nærmere regler til gennemførelse af et indre EU-marked for elektronisk kommunikation, hvor de regler, der er nødvendige for at: [Ændring 73]

a)  fremme udøvelsen i praksis af retten for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester har ret til, mulighed for og incitament til at udvikle, udvide og drive deres net og udbyde tjenester, uanset hvor i Unionen udbyderen er etableret, eller kunderne befinder sig, ved hjælp af en harmoniseret og forenklet tilladelsesordning baseret på en harmoniseret model [Ændring 74]

b)  borgere og virksomheder har fremme udøvelsen i praksis af borgeres og virksomheders ret til og mulighed for at få adgang til konkurrencedygtige, sikre og pålidelige elektroniske kommunikationstjenester, uanset hvor de udbydes inden for Unionen, med fælles regler til garanti for høje standarder for beskyttelse, privatlivets fred og personoplysningers sikkerhed uden at blive hindret af grænseoverskridende restriktioner eller ubegrundede ekstraomkostninger og sanktioner [Ændring 75]

ba)  opnå mere samordnede europæiske rammer for harmoniserede radiofrekvenser til trådløse bredbåndskommunikationstjenester [Ændring 76]

bb)  tage fat på udfasningen af ubegrundede gebyrer for roamingtrafik i Unionen. [Ændring 77]

2.  Denne forordning fastsætter navnlig reguleringsprincipper, i henhold til hvilke Kommissionen, Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og de nationale og regionale kompetente myndigheder udøver deres hverv, hver part inden for sit kompetenceområde og i sammenhæng med bestemmelserne i direktiv 2002/19/EF, 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF: [Ændring 78]

a)  for at sikre enkle, forudsigelige og konvergerende reguleringsvilkår for så vidt angår vigtige administrative og kommercielle parametre, herunder også vedrørende forholdsmæssigheden af individuelle forpligtelser, som eventuelt pålægges i henhold til en markedsanalyse [Ændring 79]

b)  for at fremme vedvarende konkurrence på det indre marked og Unionens konkurrenceevne globalt og mindske sektorspecifik markedsregulering i takt med, at disse mål nås [Ændring 80]

c)  for at fremme investeringer i og innovation inden for ny og forbedret højkapacitetsinfrastruktur, som og sikre, at den dækker hele Unionen og kan håndtere den voksende efterspørgsel fra slutbrugerne, hvor de end befinder sig i Unionen [Ændring 81]

d)  for at fremme et innovativt tjenesteudbud af høj kvalitet [Ændring 82]

e)  for at sikre rådighed over og højeffektiv udnyttelse af radiofrekvenser, hvad enten disse er underlagt generelle tilladelser eller individuelle brugsrettigheder, med henblik på et udbud af trådløse bredbåndstjenester, som understøtter innovation, investeringer, jobskabelse og fordele for slutbrugerne [Ændring 83]

f)  for at tjene borgernes og slutbrugernes interesser for så vidt angår konnektivitet ved at forbedre investeringsmiljøet med sigte på øget udvalg og kvalitet i netadgang og -tjenester og ved at fremme mobiliteten i hele Unionen samt den sociale og territoriale sammenhæng. [Ændring 84]

3.  For at sikre gennemførelsen af de overordnede reguleringsprincipper i stk. 2 fastsætter denne forordning endvidere de nødvendige nærmere regler for:

a)  en fælles EU-tilladelse for europæiske udbydere af elektronisk kommunikation

b)  yderligere konvergens af reguleringsvilkårene for så vidt angår nødvendigheden og forholdsmæssigheden af de foranstaltninger, som de nationale tilsynsmyndigheder pålægger europæiske udbydere af elektronisk kommunikation

c)  et harmoniseret udbud på EU-niveau af visse engrosbredbåndsprodukter i henhold til konvergerende reguleringsvilkår

d)  samordnede europæiske rammer for tildeling af harmoniserede frekvenser til trådløse bredbåndskommunikationstjenester, hvorved der oprettes et europæisk rum for trådløs kommunikation

e)  harmoniseringen af regler vedrørende slutbrugeres rettigheder og fremme af reel konkurrence på detailmarkederne, hvorved der skabes et europæisk forbrugerområde for elektronisk kommunikation

f)  udfasning af ubegrundede gebyrer for EU-intern kommunikation og roamingtrafik i Unionen. [Ændring 85]

3a.  Bestemmelserne i denne forordning berører ikke Unionens gældende regler vedrørende databeskyttelse og artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. [Ændring 86]

Artikel 2

Definitioner

I forbindelse med denne forordning finder definitionerne i direktiv 2002/19/EF, 2002/20/EF, 2002/21/EF, 2002/22/EF og 2002/77/EF anvendelse.

I dette direktiv forstås endvidere ved:

1)  "europæisk udbyder af elektronisk kommunikation": en virksomhed, som er etableret i Unionen, og udbyder eller har til hensigt at udbyde elektroniske kommunikationsnet eller ‑tjenester rettet mod flere medlemsstater, uanset om dette sker direkte eller via et eller flere datterselskaber, og som ikke kan anses for at være et datterselskab af en anden udbyder af elektronisk kommunikation [Ændring 87]

2)  "udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden": en virksomhed, som udbyder offentlige elektroniske kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester

3)  "datterselskab": en virksomhed, hvor en anden virksomhed direkte eller indirekte:

i)  kan udøve mere end halvdelen af stemmerettighederne, eller

ii)  kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne af bestyrelsen, direktionen eller organer, som repræsenterer virksomheden retligt, eller

iii)  har ret til at lede virksomhedens forretninger [Ændring 88]

4)  "fælles EU-tilladelse": de retlige rammer, der gælder for en europæisk udbyder af elektronisk kommunikation i hele Unionen på grundlag af den generelle tilladelse udstedt i hjemlandet og i overensstemmelse med nærværende forordning [Ændring 89]

5)  "hjemland": den medlemsstat, hvor den europæiske udbyder af elektronisk kommunikation har sit hovedsæde [Ændring 90]

6)  "hovedsæde": det etableringssted i medlemsstaten, hvor de vigtigste beslutninger træffes for så vidt angår investeringer i og styring af udbuddet af elektroniske kommunikationstjenester eller -net i Unionen [Ændring 91]

7)  "værtsmedlemsstat": enhver anden medlemsstat end hjemlandet, hvor en europæisk udbyder af elektronisk kommunikation udbyder elektroniske kommunikationsnet og -tjenester [Ændring 92]

8)  "harmoniserede radiofrekvenser til trådløs bredbåndskommunikation": radiofrekvenser, for hvilke betingelserne for adgang effektiv , effektivitet og primær udnyttelse er harmoniseret på EU-niveau, og navnlig i henhold til i overensstemmelse med såvel direktiv 2002/21/EF som beslutning 676/2002/EF, og som benyttes til andre kommunikationstjenester end radio- og tv-spredning [Ændring 93]

9)  "trådløst adgangspunkt for lille område": lille wi-fi-installation med lav effekt og lille rækkevidde, som anvender tilladelseskrævende frekvenser eller en kombination af tilladelseskrævende og -fri frekvenser, og som kan være del af et offentligt terrestrisk mobilkommunikationsnet, og kan være udstyret med en eller flere ikke iøjnefaldende antenner, som giver offentligheden wi-fi-adgang til elektroniske kommunikationsnet, uanset den underliggende nettopologi [Ændring 94]

10)  "radiobaseret lokalt datanet" (RLAN): wi-fi-system med lav effekt og lille rækkevidde, der har en ringe risiko for at skabe interferens for andre lignende systemer, som andre brugere har placeret tæt på, og som anvender frekvenser på et ikke-eksklusivt tilladelsesfrit grundlag, for hvilke betingelserne for adgang og effektiv udnyttelse til dette formål er harmoniseret i hele Unionen [Ændring 95]

11)  "virtuel bredbåndsadgang": en type engrosadgang til bredbåndsnet, som består af en virtuel adgangsforbindelse til kundens lokaler via en hvilken som helst adgangsnetinfrastruktur, dog ikke fysisk adskilt adgang, sammen med en transmissionstjeneste til et fastlagt sæt handover-punkter, og som omfatter specifikke netelementer, specifikke netfunktioner og tilhørende IT-systemer [Ændring 96]

12)  "konnektivitetsprodukt med garanteret tjenestekvalitet": et produkt, som stilles til rådighed ved en IP-exchange (internet protocol exchange), som giver kunderne mulighed for at etablere en IP-kommunikationsforbindelse mellem et samtrafikpunkt og et eller flere fastnettermineringspunkter, og som giver mulighed for at fastlægge niveauer for punkt-til-punkt-netpræstationer, for så vidt angår specifikke tjenester til slutbrugere på grundlag af levering af en specificeret garanteret tjenestekvalitet på grundlag af fastsatte parametre [Ændring 97]

12a)  "netneutralitet": princippet om, at al internettrafik behandles lige uden forskelsbehandling, begrænsning eller indblanding, uafhængigt af dens afsender, modtager, type, indhold, udstyr, tjeneste eller applikation [Ændring 234 + 241]

13)  "fjernkommunikation": tale- eller meddelelsestjenester, som terminerer uden for den lokale central og de regionale takstområder, som er identificeret ved et geografisk områdenummer i den nationale nummerplan [Ændring 98]

14)  "internetadgangstjeneste": en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste, som leverer internetforbindelse i overensstemmelse med princippet om netneutralitet og dermed forbindelse mellem praktisk taget alle endepunkter, som er tilsluttet til internettet internettets endepunkter uanset den anvendte netteknologi de netteknologier eller det terminaludstyr, der anvendes

15)  "specialtjeneste": en elektronisk kommunikationstjeneste eller enhver anden tjeneste, som giver mulighed for at få adgang til, der er optimeret for et bestemt indhold, bestemte applikationer eller tjenester eller en kombination heraf, og hvis tekniske egenskaber styres fra endepunkt til endepunkt eller giver mulighed for at sende eller modtage data til eller fra et fastlagt antal parter eller endepunkter; , der leveres via en logisk adskilt kapacitet, med streng adgangskontrol, og giver funktionalitet, der kræver en særlig høj kvalitet fra endepunkt til endepunkt, og som ikke markedsføres eller kan anvendes som et alternativ til erstatning for en internetadgangstjeneste og anvendes heller ikke i større omfang som en sådan [Ændring 235 + 242]

16)  "den modtagende udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden": den udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden, til hvilken et telefonnummer eller en tjeneste overdrages [Ændring 101]

17)  "den overdragende udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden": den udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden, fra hvilken et telefonnummer eller en tjeneste overdrages. [Ændring 102]

Kapitel II

Fælles EU-tilladelse

Artikel 3

Frihed til at levere elektronisk kommunikation i hele Unionen

1.  En europæisk Enhver udbyder af elektronisk kommunikation har ret til at udbyde elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i hele Unionen og til at udøve rettighederne i forbindelse med udbud af sådanne net og tjenester i hver af de medlemsstater, hvor udbyderen udøver sin virksomhed, i henhold til en fælles EU-tilladelse, som kun er underlagt anmeldelseskravene i artikel 4. [Ændring 103]

2.  Den europæiske udbyder af elektronisk kommunikation skal overholde de regler og vilkår, der gælder i hver berørt medlemsstat, jf. EU-lovgivningen, medmindre andet er fastsat i denne forordning, og uden at det berører forordning (EU) nr. 531/2012. [Ændring 104]

3.  Som en undtagelse fra artikel 12 i direktiv 2002/20/EF kan en europæisk udbyder af elektronisk kommunikation kun pålægges administrative gebyrer, som gælder i værtsmedlemsstaten, hvis udbyderen har en årlig omsætning af elektroniske kommunikationstjenester i den pågældende medlemsstat på mere end 0,5% af landets samlede omsætning af elektronisk kommunikation. Ved beregning af et eventuelt gebyr er det kun omsætningen af elektroniske kommunikationstjenester i den pågældende medlemsstat, der tages i betragtning. [Ændring 105]

4.  Som en undtagelse fra artikel 13, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/22/EF kan en europæisk udbyder af elektronisk kommunikation kun pålægges at bidrage til nettoomkostningerne ved forsyningspligt i værtsmedlemsstaten, hvis udbyderen har en årlig omsætning af elektroniske kommunikationstjenester i den pågældende medlemsstat på mere end 3 % af landets samlede omsætning af elektronisk kommunikation. Ved beregning af et eventuelt bidrag er det kun omsætningen i den pågældende medlemsstat, der tages i betragtning [Ændring 106]

5.  En europæisk udbyder De nationale tilsynsmyndigheder behandler udbydere af elektronisk kommunikation har ret til lige behandling af de forskellige medlemsstaters nationale tilsynsmyndigheder på samme måde i sammenlignelige objektivt ækvivalente situationer, uanset hvilken medlemsstat de er etableret i. [Ændring 107]

6.  Hvis der i en værtsmedlemsstat opstår en tvist mellem virksomheder, som involverer en europæisk udbyder af elektronisk kommunikation, og som vedrører forpligtelser i henhold til direktiv 2002/19/EF, 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF, nærværende forordning eller forordning (EU) nr. 531/2012, kan den europæiske udbyder af elektronisk kommunikation konsultere den nationale tilsynsmyndighed i hjemlandet, som kan fremsætte en udtalelse med sigte på, at sikre udviklingen af en konsekvent reguleringspraksis. Den nationale tilsynsmyndighed i værtsmedlemsstaten tager ved afgørelsen af tvisten det størst mulige hensyn til den udtalelse, der er fremsat af den nationale tilsynsmyndighed i hjemlandet. [Ændring 108]

7.  Europæiske udbydere af elektronisk kommunikation, som på datoen for denne forordnings ikrafttræden har ret til at udbyde elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i mere end én medlemsstat, fremsender anmeldelsen i artikel 4 senest den 1. juli 2016. [Ændring 109]

Artikel 4

Anmeldelsesprocedure for europæiske udbydere af elektronisk kommunikation

1.  En europæisk udbyder af elektronisk kommunikation fremsender en enkelt anmeldelse i henhold til nærværende forordning til den nationale tilsynsmyndighed i hjemlandet, før der iværksættes aktiviteter i mindst én medlemsstat.

2.  Anmeldelsen skal indeholde en erklæring om udbud af eller hensigt om at udbyde elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, og erklæringen skal kun omfatte følgende yderligere oplysninger:

a)  udbyderens navn, retlige status og form, registreringsnummer, hvis udbyderen er optaget i et handelsregister eller et andet lignende offentligt register, den fysiske adresse på udbyderens hovedsæde, en kontaktperson, en kort beskrivelse af de udbudte eller planlagte net eller tjenester, herunder identifikation af hjemlandet

b)  den eller de værtsmedlemsstater, hvor tjenesterne og nettene udbydes eller påtænkes udbudt direkte eller via datterselskaber og, i sidstnævnte tilfælde, datterselskabets navn, retlige status og form, datterselskabets fysiske adresse, registreringsnummer, hvis udbyderen er optaget i et handelsregister eller et andet lignende offentligt register i værtsmedlemsstaten, og kontaktoplysninger for ethvert berørt datterselskab og de respektive virkeområder. Hvis et datterselskab er under fælles kontrol af to eller flere udbydere af elektronisk kommunikation, som har deres hovedsæder i forskellige medlemsstater, angiver datterselskabet det af moderselskabernes hjemlande, der skal gælde i forbindelse med nærværende forordning, og anmeldelsen foretages af moderselskabet i det pågældende hjemland i overensstemmelse hermed.

Anmeldelsen fremsendes på det eller de sprog, der anvendes i hjemlandet og i enhver værtsmedlemsstat.

3.  Enhver ændring af de oplysninger, der fremsendes i henhold til stk. 2, stilles til rådighed for de nationale tilsynsmyndigheder i hjemlandet inden en måned efter ændringen. Hvis den ændring, der skal anmeldes, vedrører en hensigt om at udbyde elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i en værtsmedlemsstat, som ikke er omfattet af en tidligere anmeldelse, kan den europæiske udbyder af elektronisk kommunikation påbegynde aktiviteterne i den pågældende værtsmedlemsstat på tidspunktet for anmeldelsen.

4.  Manglende overholdelse af kravet om anmeldelse i henhold til denne artikel udgør en overtrædelse af de fælles vilkår, som gælder for den europæiske udbyder af elektronisk kommunikation i hjemlandet.

5.  Den nationale tilsynsmyndighed i hjemlandet fremsender de oplysninger, der modtages i henhold til stk. 2, og alle ændringer heraf i henhold til stk. 3, til de nationale tilsynsmyndigheder i de berørte værtsmedlemsstater og til BEREC's støttekontor inden for en uge efter modtagelsen af sådanne oplysninger eller ændringer.

BEREC's støttekontor fører et offentligt tilgængeligt register over de anmeldelser, der foretages i henhold til denne forordning.

6.  Den nationale tilsynsmyndighed i hjemlandet udsteder efter anmodning af en europæisk udbyder af elektronisk kommunikation en erklæring i henhold til artikel 9 i direktiv 2002/20/EF, som angiver, at den pågældende virksomhed er omfattet af den fælles EU-tilladelse.

7.  Hvis én eller flere nationale tilsynsmyndigheder i forskellige medlemsstater finder, at identifikationen af hjemlandet i en anmeldelse i henhold til stk. 2 eller enhver ændring af de fremsendte oplysninger, som stilles til rådighed i henhold til stk. 3, ikke svarer til eller ikke længere svarer til virksomhedens hovedsæde i henhold til denne forordning, henviser de sagen til Kommissionen og fremfører de grunde, som deres vurdering er baseret på. En kopi af denne henvisning fremsendes til BEREC's støttekontor til orientering. Kommissionen træffer, efter at have givet den relevante europæiske udbyder af elektronisk kommunikation og den nationale tilsynsmyndighed i det omtvistede hjemland mulighed for at fremsætte deres synspunkter, en afgørelse, som fastsætter den pågældende virksomheds hjemland i henhold til denne forordning, inden tre måneder efter modtagelse af sagen. [Ændring 110]

Artikel 5

Overholdelse af den fælles EU-tilladelse

1.  Den nationale tilsynsmyndighed i hver berørt medlemsstat overvåger og sikrer, i overensstemmelse med den nationale lovgivning til gennemførelse af procedurerne i artikel 10 i direktiv 2002/20/EF, at europæiske udbydere af elektronisk kommunikation overholder de regler og vilkår, der gælder på dens territorium, jf. artikel 3.

2.  Den nationale tilsynsmyndighed i en værtsmedlemsstat skal til den nationale tilsynsmyndighed i hjemlandet fremsende alle relevante oplysninger om individuelle foranstaltninger, der vedtages i i forbindelse med en europæisk udbyder af elektronisk kommunikation for at sikre overholdelsen af de regler og vilkår, der gælder på værtsmedlemsstatens territorium, jf. artikel 3. [Ændring 111]

Artikel 6

Suspension og tilbagekaldelse af europæiske udbydere af elektronisk kommunikations ret til at udbyde elektronisk kommunikation

1.  Uden at det berører foranstaltninger vedrørende suspension eller tilbagekaldelse af brugsrettigheder til frekvenser eller numre, der er tildelt af en berørt medlemstat, og foreløbige foranstaltninger vedtaget i henhold til stk. 3, er det kun den nationale tilsynsmyndighed i hjemlandet, der må suspendere eller tilbagekalde en europæisk udbyder af elektronisk kommunikations ret til at udbyde elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i hele Unionen eller dele heraf i overensstemmelse med national lovgivning, som gennemfører artikel 10, stk. 5, i direktiv 2002/20/EF.

2.  I tilfælde af alvorlige eller gentagne overtrædelser af de regler og vilkår, der gælder i en værtsmedlemsstat, jf. artikel 3, og hvor foranstaltninger, som den nationale tilsynsmyndighed i værtsmedlemsstaten har truffet i overensstemmelse med artikel 5 for at sikre overholdelsen, ikke virker, underretter værtsmedlemsstatens tilsynsmyndighed den nationale tilsynsmyndighed i hjemlandet og anmoder denne om at vedtage de foranstaltninger, der er fastsat i stk. 1.

3.  Indtil den nationale tilsynsmyndighed i hjemlandet vedtager en endelig afgørelse vedrørende en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 2, kan den nationale tilsynsmyndighed i værtsmedlemsstaten træffe foreløbige hasteforanstaltninger i overensstemmelse med national lovgivning, som gennemfører artikel 10, stk. 6, i direktiv 2002/20/EF, hvis den er i besiddelse af beviser for en overtrædelse af regler og vilkår, der gælder på dens territorium, jf. artikel 3. Som en undtagelse fra fristen på tre måneder i artikel 10, stk. 6, i direktiv 2002/20/EF kan sådanne foreløbige foranstaltninger være gyldige, indtil den nationale tilsynsmyndighed i hjemlandet træffer en endelig afgørelse.

Kommissionen, BEREC og de nationale tilsynsmyndigheder i hjemlandet og andre værtsmedlemsstater underrettes i rimelig tid om den vedtagne foreløbige foranstaltning.

4.  Hvis den nationale tilsynsmyndighed i hjemlandet overvejer at træffe en afgørelse om at suspendere eller tilbagekalde en europæisk udbyder af elektronisk kommunikations rettigheder, jf. stk. 1, enten på eget initiativ eller på anmodning af en værtsmedlemsstats nationale tilsynsmyndighed, underretter den de nationale tilsynsmyndigheder i alle værtsmedlemsstater, som berøres af en sådan afgørelse, om sine hensigter. En national tilsynsmyndighed i en værtsmedlemsstat kan fremsætte en udtalelse inden for en måned.

5.  Den nationale tilsynsmyndighed i hjemlandet, som i denne forbindelse tager størst muligt hensyn til udtalelsen fra den nationale tilsynsmyndighed i den berørte værtsmedlemsstat, vedtager en endelig afgørelse og meddeler denne til Kommissionen, BEREC og den nationale tilsynsmyndighed i den berørte værtsmedlemsstat, inden en uge efter vedtagelse af afgørelsen.

6.  Hvis den nationale tilsynsmyndighed i hjemlandet har besluttet at suspendere eller tilbagekalde en europæisk udbyder af elektronisk kommunikations rettigheder, jf. stk. 1, træffer den nationale tilsynsmyndighed i enhver berørt værtsmedlemsstat passende foranstaltninger for at forhindre, at den europæiske udbyder af elektronisk kommunikation fortsat udbyder tjenester eller net, som er omfattet af den pågældende afgørelse, på denne medlemsstats territorium. [Ændring 112]

Artikel 7

Samordning af håndhævelsesforanstaltninger

1.  Ved anvendelsen af artikel 6 træffer den nationale tilsynsmyndighed i hjemlandet tilsyns- eller håndhævelsesforanstaltninger vedrørende en elektronisk kommunikationstjeneste eller et elektronisk kommunikationsnet, som udbydes i en anden medlemsstat, med den samme omhu, som hvis den elektroniske kommunikationstjeneste eller det elektroniske kommunikationsnet blev udbudt i hjemlandet.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retslige dokumenter, som vedrører foranstaltninger i henhold til artikel 5 og 6. [Ændring 113]

KAPITEL III

Europæiske ressourcer

Afsnit 1

Samordning af brugen af radiofrekvenser på det indre marked

Artikel 8

Anvendelsesområde og generelle bestemmelser

1.  Dette afsnit finder anvendelse på harmoniserede radiofrekvenser til trådløs bredbåndskommunikation i overensstemmelse med direktiv 2002/21/EF, beslutning nr. 676/2002/EF og afgørelse nr. 243/2012/EU. [Ændring 114]

2.  Dette afsnit griber ikke ind i medlemsstaternes ret til at opkræve afgifter for at sikre optimal brug af radiofrekvensressourcerne, jf. artikel 13 i direktiv 2002/20/EF, eller til at organisere og anvende deres radiofrekvenser til at sikre den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvar og således beskytte mål af almen interesse, såsom kulturel mangfoldighed og mediepluralisme. [Ændring 115]

3.  I forbindelse med udøvelsen af de beføjelser, som er tillagt Kommissionen i dette afsnit, tager den i videst mulig udstrækning hensyn til enhver relevant udtalelse fra Frekvenspolitikgruppen nedsat ved Kommissionens afgørelse 2002/622/EF(22) og til eventuel lovgivningsmæssig bedste praksis, rapporter eller vejledning offentliggjort af BEREC om spørgsmål inden for dens kompetence. [Ændring 116]

Artikel 8a

Harmonisering af visse aspekter af overdragelse eller leasing af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser og deres varighed

1.  Uden at det berører direktiv 2002/21/EF og anvendelsen af konkurrenceregler på virksomheder, gælder følgende med hensyn til overdragelse eller leasing af brugsrettigheder til radiofrekvenser eller dele heraf, jf. artikel 6, stk. 8, i afgørelse nr. 243/2012/EU:

a)  medlemsstaterne offentliggør oplysninger om alle sådanne brugsrettigheder i et standardiseret elektronisk format

b)  medlemsstaterne må ikke nægte at give tilladelse til overdragelse eller leasing til en eksisterende indehaver af sådanne brugsrettigheder

c)  i tilfælde, der ikke er omfattet af litra b), må medlemsstaterne kun nægte en overdragelse, når det kan konstateres, at der er en klar risiko for, at den nye indehaver ikke vil kunne opfylde de eksisterende betingelser for brugsrettigheden

d)  i tilfælde, der ikke er omfattet af litra b), må medlemsstaterne ikke nægte leasing, når overdrageren forpligter sig til fortsat at være ansvarlig for at opfylde de eksisterende betingelser for brugsrettigheden.

2.  Administrative gebyrer, som virksomheder pålægges i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om overdragelse eller leasing af en radiofrekvens, må i alt kun dække de administrative omkostninger, herunder dermed forbundne foranstaltninger såsom udstedelse af en ny brugsrettighed, i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Sådanne gebyrer pålægges de enkelte virksomheder på en objektiv, gennemsigtig og forholdsmæssigt afpasset måde, der minimerer ekstra administrationsomkostninger og ledsagende gebyrer. Artikel 12, stk. 2, i direktiv 2002/20/EF finder anvendelse på gebyrer pålagt i henhold til dette stykke.

3.  Alle brugsrettigheder til radiofrekvenser bevilliges for en minimumsperiode på 25 år og under alle omstændigheder med en varighed, der tilskynder til investeringer og konkurrence, og som modvirker underudnyttelse og "hamstring" af frekvenser. Medlemsstaterne kan bevillige brugsrettigheder med ubegrænset varighed.

4.  Medlemsstaterne kan fastsætte forholdsmæssige og ikke-diskriminerende regler for tilbagekaldelse af rettigheder, herunder rettigheder med en minimumsvarighed på 25 år, for at sikre en effektiv frekvensanvendelse, i hvilken forbindelse følgende, men ikke udelukkende dette, tages i betragtning: frekvensforvaltning, national sikkerhed, overtrædelse af tilladelsen, harmoniseret anvendelse af et bånd og manglende betaling af gebyrer.

5.  Varigheden af alle eksisterende brugsrettigheder til radiofrekvenser udvides herved til 25 år at regne fra tildelingsdatoen med forbehold af andre betingelser, der er knyttet til brugsrettigheden og til brugsrettigheder med ubegrænset varighed.

6.  Indførelsen af en tilladelsesvarighed på mindst 25 år bør ikke være til hinder for, at lovgiverne kan udstede midlertidige tilladelser og tilladelser til sekundær udnyttelse af et harmoniseret frekvensbånd. [Ændring 117]

Artikel 9

Brug af radiofrekvenser til trådløs bredbåndskommunikation: reguleringsprincipper

1.  Uden at det berører beskyttelsen af mål af almen interesse bidrager den kompetente nationale myndighed for radiofrekvenser bidrager til udviklingen af et fælles område for trådløs kommunikation, hvor investering og konkurrencevilkår for trådløs højhastighedsbredbåndskommunikation konvergerer, hvilket muliggør planlægning og levering af integrerede, interoperable, åbne net og tjenester og stordrift i flere lande, og skaber dermed innovation, økonomisk vækst og fordele for slutbrugerne på lang sigt.

De kompetente nationale myndigheder afholder sig fra at anvende procedurer eller pålægge vilkår for anvendelsen af radiofrekvenser, som i urimelig grad forhindrer europæiske udbydere af elektronisk kommunikation i at levere integrerede elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i flere medlemsstater eller i hele Unionen. De sikrer, at udviklingen af et sådant område for trådløs kommunikation ikke i urimelig grad forstyrrer driften af eksisterende tjenester eller applikationer i de berørte eller i tilgrænsende frekvensbånd på grund af skabelsen af interferens. [Ændring 118]

2.  De nationale kompetente myndigheder anvender et system til udstedelse af tilladelser vedrørende brug af frekvenser, som er så lidt indgribende som muligt og baseret på objektive, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige kriterier, der giver størst mulig fleksibilitet og en effektiv udnyttelse af radiofrekvenserne og samtidig fremmer ensartede vilkår i hele Unionen for europæiske udbydere af elektronisk kommunikations integrerede investeringer og integreret drift i flere lande. [Ændring 119]

3.  Når vilkårene og procedurerne for at opnå tilladelse til at anvende radiofrekvenser fastlægges, lægger de kompetente nationale myndigheder navnlig vægt på, at objektiv, gennemsigtig og ikke-diskriminerende behandling af eksisterende og potentielle operatører og europæiske udbydere af elektronisk kommunikation og andre virksomheder behandles lige og på kollektiv, delt og tilladelsesfri frekvensanvendelse. De nationale kompetente myndigheder sikrer desuden sameksistens mellem eksisterende og nye brugere af radiofrekvenser. Med henblik herpå gennemfører de både en omfattende konsekvensanalyse og høringer, begge dele med inddragelse af alle interessenter. [Ændring 120]

4.  Uanset bestemmelsen i stk. 5 tager de kompetente nationale myndigheder hensyn til og afstemmer, i det omfang det er nødvendigt, følgende reguleringsprincipper, når de fastsætter vilkårene for tilladelser og procedurerne for brugsretten til radiofrekvenser:

a)  varetagelse af slutbrugernes interesser, herunder deres interesse i en effektiv investering på lang sigt, innovation inden for trådløse net og tjenester og i en effektiv konkurrence

b)  sikring af en anvendelse og forvaltning af radiofrekvenserne, der er så effektiv som mulig, og af tilgængelighed af tilladelsesfri frekvenser

c)  sikring af forudsigelige og sammenlignelige vilkår, der gør det muligt at planlægge muliggør langsigtede netinvesteringer og -tjenester i flere lande og stordriftsfordele

d)  sikring af, at de betingelser, der pålægges, er nødvendige og forholdsmæssige, bl.a. ved at foretage en objektiv og gennemsigtig vurdering af, om det er begrundet at pålægge yderligere betingelser, som kan være til fordel eller ulempe for visse operatører

e)  sikring af en omfattende dækning med trådløse højhastighedsbredbåndsnet og et stort antal brugere og tilhørende tjenester, samtidig med at der tages højde for offentlighedens interesser og den sociale, kulturelle og økonomiske værdi af frekvenserne som helhed

ea)  sikring af, at der ved eventuelle ændringer af politikken vedrørende effektiv anvendelse af frekvenserne tages hensyn til deres betydning for offentlighedens interesser for så vidt angår skadelig interferens og omkostninger. [Ændring 121]

5.  Når de vurderer, om der skal pålægges nogen af de specifikke betingelser i forbindelse med brugsrettighederne til radiofrekvenser, som er omhandlet i artikel 10, tager de kompetente nationale myndigheder særligt hensyn til de kriterier, der er fastsat i artiklen.

5a.  De nationale kompetente myndigheder sikrer, at der er tilgængelige oplysninger om vilkår og procedurer for at opnå tilladelse til at anvende radiofrekvenser, og gør det muligt for de berørte parter at fremføre deres synspunkter i løbet af processen. [Ændring 122]

Artikel 10

Relevante kriterier, der skal tages i betragtning i forbindelse med brug af radiofrekvenser

1.  Når det skal fastlægges, hvor mange og hvilken type radiofrekvenser der skal tildeles i forbindelse med en given tildeling af brugsrettigheder, tager de kompetente nationale myndigheder følgende i betragtning:

a)  de forskellige disponible frekvensbånds tekniske kendetegn karakteristika og den eksisterende og planlagte anvendelse af disse bånd [Ændring 123]

b)  muligheden for at kombinere komplementære bånd i en enkelt procedure, og

c)  relevansen af sammenhængende porteføljer af brugsrettigheder til radiofrekvenser i forskellige medlemsstater med henblik på udbud af net og tjenester på det samlede EU-marked eller en væsentlig del heraf.

2.  Når det fastlægges, om der skal specificeres et mindste eller største antal radiofrekvenser, som skal defineres i forhold til en brugsrettighed til et givet frekvensbånd eller til en kombination af komplementære frekvensbånd, sikrer de kompetente nationale myndigheder:

a)  at radiofrekvenserne anvendes så effektivt som muligt, jf. artikel 9, stk. 4, litra b), under hensyntagen til det eller de pågældende frekvensbånds karakteristika og den eksisterende og planlagte anvendelse af disse bånd [Ændring 124]

b)  at der foretages effektive netinvesteringer, jf. artikel 9, stk. 4, litra a).

Bestemmelserne i dette stykke finder anvendelse med forbehold af stk. 5, for så vidt angår de betingelser, der bestemmer det største antal radiofrekvenser.

3.  Hvis der anvendes afgifter for brugsrettigheder til radiofrekvenser, skal de kompetente nationale myndigheder for samtlige afgiftstyper sikre, at de:

a)  afspejler radiofrekvensernes samfundsmæssige, kulturelle og økonomiske værdi, herunder positive eksternaliteter

b)  undgår underudnyttelse og fremmer investeringer i nets og tjenesters kapacitet, dækning og kvalitet

c)  undgår diskrimination og sikrer lige adgang for operatører, herunder for både eksisterende og potentielle operatører

d)  opnår en optimal fordeling mellem straksbetalinger forudbetalinger og, hvilket er at foretrække, periodiske betalinger, hvis sådanne findes, særligt i forbindelse med behovet for at skabe incitament for en hurtig udrulning af net og udnyttelse af radiofrekvenserne i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, litra b) og e)

da)  betales højst et år, før operatørerne kan tage radiofrekvensen i brug.

De tekniske og reguleringsmæssige betingelser, der er knyttet til brugsrettighederne til radiofrekvenser, fastægges og gøres tilgængelige for operatører og interessenter, inden auktionen indledes.

Bestemmelserne i dette stykke finder anvendelse med forbehold af stk. 5, for så vidt angår betingelser, der måtte medføre differentierede afgifter mellem de forskellige operatører, som er fastlagt med henblik på at fremme effektiv konkurrence. [Ændring 125]

4.  De kompetente nationale myndigheder kan kun pålægge forpligtelser for at nå en geografisk minimumsdækning, hvis de er nødvendige og forholdsmæssige for at nå specifikke mål af almen interesse, som er fastsat på nationalt niveau, jf. artikel 9, stk. 4, litra d). Hvis sådanne forpligtelser pålægges, tager de kompetente nationale myndigheder følgende i betragtning:

a)  de eksisterende relevante tjenesters eller elektroniske kommunikationstjenesters dækning af det nationale område

b)  minimering af det antal operatører, der skal opfylde sådanne forpligtelser

c)  mulighed for byrdefordeling og gensidighed mellem flere operatører, herunder leverandører af andre elektroniske kommunikationstjenester

d)  de investeringer, der er nødvendige for at opnå en sådan dækning, og behovet for at afspejle disse i de pågældende afgifter

e)  de relevante frekvensbånds tekniske egnethed til en effektiv dækning af et stort område.

5.  Ved afgørelsen af, hvorvidt de skal pålægge nogen af foranstaltningerne til at fremme effektiv konkurrence, som er fastlagt i artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU, baserer de kompetente nationale myndigheder deres afgørelser på en objektiv prospektiv vurdering af følgende, under hensyntagen til markedsvilkårene og de tilgængelige benchmark:

a)  om det er sandsynligt, at der effektiv konkurrence kan nås eller bibeholdes uden sådanne foranstaltninger, og

b)  om sådanne midlertidige foranstaltningers sandsynlige konsekvenser for markedsoperatørernes nuværende og fremtidige investeringer.

6.  De kompetente nationale myndigheder fastlægger de betingelser, på hvilke virksomheder kan overføre eller lease en del af eller alle deres individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser til andre virksomheder, herunder deling af radiofrekvenserne. Ved fastlæggelsen af sådanne betingelser tager de kompetente nationale myndigheder følgende i betragtning:

a)  optimering af effektiv brug af radiofrekvenser, jf. artikel 9, stk. 4, litra b)

b)  mulighed for at udnytte fordelagtige delemuligheder

c)  hensyntagen til nuværende og potentielle rettighedshaveres interesser

d)  oprettelse af et bedre fungerende, mere likvidt marked for adgang til radiofrekvenser.

Bestemmelserne i dette stykke finder anvendelse med forbehold af konkurrencereglerne.

7.  De kompetente nationale myndigheder giver tilladelse til deling af passive og aktive infrastrukturer og fælles udrulning af infrastruktur til trådløs bredbåndskommunikation under hensyntagen til følgende:

a)  stadet for den infrastrukturbaserede konkurrence og al yderligere tjenestebaseret konkurrence

b)  kravene til en effektiv brug af radiofrekvenserne

c)  et større udvalg og en bedre kvalitet af tjenester til slutbrugerne

d)  teknologisk innovation.

Bestemmelserne i dette stykke finder anvendelse med forbehold af de konkurrenceregler, der finder anvendelse på virksomheder.

Artikel 11

Yderligere bestemmelser i forbindelse med brug af radiofrekvenser

1.  I de tilfælde, hvor tilgængelighed og effektiv brug af harmoniserede radiofrekvenser til trådløs bredbåndskommunikation muliggør brug af relevante radiofrekvenser under en generel tilladelsesordning, undgår de kompetente nationale myndigheder at pålægge yderligere betingelser og forhindrer at alternativ brug hindrer en effektiv anvendelse af en sådan harmoniseret tilladelsesordning. Artikel 2, stk. 8, berøres ikke heraf. [Ændring 126]

2.  De kompetente nationale myndigheder fastsætter tilladelsesbetingelser, som gør det muligt at inddrage eller annullere individuelle tilladelser eller brugsrettigheder ved manglende anvendelse af de relevante radiofrekvenser. Inddragelse eller annullering kan være genstand for en passende kompensation, hvis den manglende anvendelse af radiofrekvenser skyldes forhold, der ligger uden for operatørens kontrol, og er objektivt begrundede.

3.  I overensstemmelse med konkurrencereglerne overvejer de kompetente nationale myndigheder behovet for at etablere følgende med henblik på rettidigt at frigøre eller dele tilstrækkeligt med harmoniserede radiofrekvenser i omkostningseffektive frekvensbånd med høj kapacitet til trådløse bredbåndstjenester:

a)  yde passende kompensation eller incitamentskabende betalinger til eksisterende brugere eller indehavere af brugsrettigheder til radiofrekvenser, bl.a. ved at lade dem indgå i udbudsordningerne eller som faste beløb for brugsrettigheder, eller

b)  incitamentskabende betalinger, som skal betales af eksisterende brugere eller indehavere af brugsrettigheder til radiofrekvenser.

4.  De kompetente nationale myndigheder vurderer, om der er behov for at fastsætte et passende teknologisk minimumsniveau for forskellige frekvensbånd, jf. artikel 6, stk. 3, i afgørelse nr. 243/2012/EU med henblik på at forbedre spektraleffektiviteten med forbehold af de foranstaltninger, der blev vedtaget ved afgørelse nr. 676/2002/EF.

Når disse minimumsniveauer fastsættes, skal de navnlig:

a)  tage hensyn til tidscyklusserne for den teknologiske udvikling og for udskiftning af udstyr, navnlig terminaludstyr, og

b)  anvende princippet om teknologineutralitet til at opnå det fastsatte minimumsniveau, jf. artikel 9 i direktiv 2002/21/EF.

Artikel 12

Harmonisering af visse tilladelsesvilkår for trådløs bredbåndskommunikation

1.  Under fuld hensyntagen til direktiv 2002/21/EF, særlig artikel 7, 8, 8a, 9 og 9a, beslutning nr. 676/2002/EF og afgørelse nr. 243/2012/EU, særlig artikel 2, 3, 5 og 6, etablerer de kompetente nationale myndigheder etablerer tidsplaner for bevilling eller omfordeling af brugsrettigheder eller for fornyelse af disse rettigheder på samme vilkår som hidtil, som finder anvendelse på harmoniserede radiofrekvenser til trådløs bredbåndskommunikation. [Ændring 127]

Brugsrettighedernes varighed eller datoerne for den efterfølgende fornyelse fastsættes god tid forud for den relevante procedure, bl.a. i den tidsplan, der er omhandlet i første afsnit. Tidsplaner, varighed og fornyelsescyklusser skal tage hensyn til behovet for et forudsigeligt investeringsmiljø, de faktiske muligheder for at frigive relevante nye harmoniserede radiofrekvensbånd til trådløs bredbåndskommunikation samt til relaterede investeringers afskrivningsperiode under konkurrenceprægede forhold. [Ændring 128]

2.  For at sikre en sammenhængende gennemførelse af stk. 1 i hele Unionen og navnlig for at muliggøre synkroniseret adgang til trådløse tjenester i Unionen, kan skal Kommissionen ved at vedtage gennemførelsesretsakter, som skal vedtages senest et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden:

a)  opstille en fælles tidsplan for hele EU Unionen eller tidsplaner, der er passende for forskellige kategorier af medlemsstater, en dato eller datoer, hvorpå individuelle brugsrettigheder til et harmoniseret frekvensbånd eller til en kombination af komplementære harmoniserede frekvensbånd bevilliges, og faktisk brug af radiofrekvenser tillades for eksklusivt eller delt udbud af trådløs bredbåndskommunikation i hele Unionen

b)  fastsætte en minimumsvarighed for rettigheder bevilliget til harmoniserede frekvensbånd, som er på mindst 25 år, og som under alle omstændigheder er passende i forhold til at tilskynde til investeringer, innovation og konkurrence og modvirker underudnyttelse og "hamstring" af frekvenser, eller bestemme, at rettighederne skal gives med ubegrænset varighed

c)  fastsætte en synkroniseret udløbs- eller fornyelsesdato for hele Unionen for rettigheder, som ikke i sig selv er ubegrænsede

d)  fastsætte udløbsdatoen for den dato, forud for hvilken enhver eksisterende brugsrettighed til radiofrekvenser på frekvensbånd, der er harmoniserede frekvensbånd, der ikke bruges til trådløs bredbåndskommunikation, eller den dato, hvor brugsrettigheder af ubegrænset varighed senest skal ændres, for at muliggøre levering af trådløs bredbåndskommunikation.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2, og uden at berøre bestemmelserne i artikel 9, stk. 3 og 4, i direktiv 2002/21/EF. [Ændring 129]

3.  Med forbehold af artikel 8a, stk. 4, vedtager Kommissionen kan senest et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden også vedtage gennemførelsesretsakter, der harmoniserer udløbs- eller fornyelsesdatoen for individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser til trådløst bredbånd i harmoniserede frekvensbånd, som allerede eksisterer på datoen for disse retsakters vedtagelse, med henblik på at synkronisere fornyelses- eller omfordelingsdatoen for brugsrettigheder til disse bånd i hele EU Unionen, hvilket bl.a. omfatter mulig synkronisering med fornyelses- eller omfordelingsdatoen for andre frekvensbånd, der harmoniseres ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger, jf. stk. 2 eller dette stykke. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2.

Hvis gennemførelsesretsakterne i dette stykke fastsætter en harmoniseret dato for fornyelse og omfordeling af brugsrettigheder til radiofrekvenser, der ligger efter udløbs- og fornyelsesdatoen for en eksisterende individuel brugsrettighed til en sådan radiofrekvens i en af medlemsstaterne, forlænger de kompetente nationale myndigheder de eksisterende rettigheder indtil den harmoniserede dato på tilladelsesvilkår, der i alt væsentlighed er identiske med de hidtil gældende, herunder periodiske afgifter forlænges varigheden af de pågældende brugsrettigheder, uden at det berører andre af de til brugsrettighederne knyttede vilkår.

Hvis den forlængelsesperiode, der bevilliges i henhold til stk. 2, er af væsentlig varighed sammenlignet med brugsrettighedernes oprindelige varighed, kan de kompetente nationale myndigheder i forbindelse med rettighedsforlængelsen foretage de ændringer af de tidligere gældende tilladelsesvilkår, som er nødvendige i lyset af de ændrede forudsætninger, herunder pålægge supplerende afgifter. Disse supplerende afgifter baseres på en tidsproportional anvendelse af enhver indledende afgift for de oprindelige brugsrettigheder, som var udtrykkeligt beregnet i henhold til den oprindeligt planlagte varighed.

Gennemførelsesretsakterne i dette stykke kræver ikke, at varigheden af de eksisterende brugsrettigheder i en medlemsstat afkortes, bortset fra i forbindelse med artikel 14, stk. 2, i direktiv 2002/20/EF, og finder ikke anvendelse på eksisterende rettigheder af ubegrænset varighed.

Hvis Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt efter stk. 2, kan den lade bestemmelserne i dette stykke finde tilsvarende anvendelse på enhver brugsrettighed til harmoniserede frekvensbånd til trådløst bredbånd. [Ændring 130]

4.  Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter efter stk. 2 og 3, tager den hensyn til:

a)  reguleringsprincipperne i artikel 9

b)  de objektive forskelle på behovene for yderligere radiofrekvenser til levering af trådløst bredbånd under hensyntagen til fælles behov for radiofrekvenser til integrerede net, der dækker flere medlemsstater

c)  forudsigelige driftsbetingelser for eksisterende brugere af radiofrekvenser

d)  indførings-, udviklings- og investeringscyklusserne for følgende generationer af trådløse bredbåndsteknologier

e)  slutbrugernes efterspørgsel efter trådløse bredbåndskommunikationstjenester med høj kapacitet.

Når Kommissionen fastsætter tidsplaner for forskellige kategorier af medlemsstater, der ikke allerede har bevilliget individuelle brugsrettigheder og tilladt faktisk brug af det pågældende harmoniserede frekvensbånd, tager den behørigt hensyn til oplysninger fra medlemsstaterne om den måde, hvorpå radiofrekvensrettigheder hidtil er blevet bevilliget, begrundelserne for de begrænsninger, der er beskrevet i artikel 9, stk. 3 og 4, i direktiv 2002/21/EF, det eventuelle behov for at skulle frigøre det pågældende frekvensbånd, den virkning, det har på konkurrencen og geografiske eller tekniske begrænsninger, samt påvirkningen af det indre marked. Kommissionen sikrer, at gennemførelsen ikke forsinkes unødigt, og at enhver afvigelse medlemsstaterne imellem ikke medfører urimelige forskelle mellem konkurrence- eller retsvilkår i medlemsstaterne.

5.  Stk. 2 gælder med forbehold af medlemsstaternes ret til at bevillige brugsrettigheder til og tillade faktisk brug af harmoniserede frekvensbånd før vedtagelse af en gennemførelsesretsakt vedrørende dette frekvensbånd, dog forudsat at andet afsnit af dette stykke overholdes, eller forud for den harmoniserede dato, som er fastlagt i gennemførelsesretsakten for dette frekvensbånd.

Hvis de kompetente nationale myndigheder bevilliger brugsrettigheder til et harmoniseret frekvensbånd, før der vedtages en gennemførelsesretsakt om det pågældende frekvensbånd, fastsætter de vilkårene for bevillingen, navnlig dem, der vedrører varighed, på en sådan måde at indehaverne af brugsrettighederne bliver klar over muligheden for, at Kommissionen kan vil vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter en minimumsvarighed for sådanne rettigheder eller en synkroniseret udløbs- eller fornyelsesdato for EU Unionen som helhed i henhold til stk. 2. Dette afsnit finder ikke anvendelse på bevilling af rettigheder med ubegrænset varighed. [Ændring 131]

6.  Hvis harmoniserede frekvensbånd, for hvilke der er vedtaget en fælles tidsplan for bevilling af brugsrettigheder og faktisk ibrugtagning, er blevet fastsat i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til stk. 2, indsender de kompetente nationale myndigheder rettidige og tilstrækkeligt detaljerede oplysninger til Kommissionen om deres planer for at sikre overholdelse af tidsplanen. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter vedtager en gennemførelsesretsakt, der fastlægger formatet og procedurerne for indsendelse af disse oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter, senest et år efter denne forordnings ikrafttræden. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2. [Ændring 132]

Hvis Kommissionen efter at have gennemgået en sådan detaljeret plan fremsendt af en medlemsstat finder det usandsynligt, at den pågældende medlemsstat vil være i stand til at overholde den tidsplan, der er relevant for den, kan Kommissionen vedtage en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt, der kræver, at medlemsstaten tilpasser sine planer på passende vis for at sikre overholdelse af tidsplanen.

Artikel 12a

Fælles tilladelsesproces for tildeling af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser

1.  To eller flere medlemsstater kan samarbejde med hinanden og med Kommissionen om at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 6 og 7 i tilladelsesdirektivet med henblik på at fastlægge en fælles tilladelsesproces for tildeling af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser, hvor det er relevant i overensstemmelse med en fælles tidsplan fastlagt i henhold til artikel 12, stk. 2. Den fælles tilladelsesproces skal opfylde følgende kriterier:

a)  de individuelle nationale tilladelsesprocesser skal indledes og gennemføres af de nationale kompetente myndigheder efter en fælles tidsplan

b)  den skal, hvor det er relevant, indeholde fælles betingelser og procedurer for udvælgelse og tildeling af individuelle rettigheder blandt de berørte medlemsstater

c)  den skal, hvor det er relevant, indeholde bestemmelser om fælles eller sammenlignelige betingelser, som skal knyttes til de individuelle brugsrettigheder blandt de berørte medlemsstater, bl.a. ved at tillade operatører at få tildelt løbende frekvensporteføljer med hensyn til de frekvensblokke, som skal tildeles.

2.  Såfremt medlemsstaterne har til hensigt at fastlægge en fælles tilladelsesproces, stiller de nationale kompetente myndigheder samtidig deres udkast til foranstaltninger til rådighed for Kommissionen og de kompetente myndigheder. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater.

3.  En fælles tilladelsesproces skal til enhver tid være åben for andre medlemsstater. [Ændring 133]

Artikel 13

Samordning af tilladelsesprocedurer og -vilkår for brug af radiofrekvenser til trådløst bredbånd på det indre marked

1.  Hvis en kompetent national myndighed agter at underlægge brugen af radiofrekvenser en generel tilladelse, bevillige individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser eller ændre rettigheder eller forpligtelser i forbindelse med brug af radiofrekvenser i henhold til artikel 14 i direktiv 2002/20/EF, skal den gøre sit udkast til foranstaltning tilgængeligt sammen med begrundelsen herfor samtidig for Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder for radiofrekvenser i de andre medlemsstater, når den om nødvendigt har gennemført den offentlige høring, som er fastsat i artikel 6 i direktiv 2002/21/EF, og dette skal under alle omstændigheder ske på et tidspunkt i forberedelsesfasen, der giver den mulighed for at give Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder i de andre medlemsstater tilstrækkelige og stabile oplysninger om alle relevante emner.

De kompetente nationale myndigheder fremlægger oplysninger, der mindst indeholder følgende emner, hvor det er relevant:

a)  typen af tilladelsesproces

b)  tilladelsesprocessens tidspunkt

c)  brugsrettighedernes varighed, som er på mindst 25 år, og som under alle omstændigheder er passende i forhold til at tilskynde til investeringer og konkurrence og modvirke underudnyttelse og "hamstring" af frekvenser [Ændring 134]

d)  den type og mængde af radiofrekvenser, der er tilgængelig som helhed eller for enhver given virksomhed

e)  beløb og struktur for eventuelle afgifter, der skal betales

f)  kompensation for eller incitamenter til at fraflytte eller dele radiofrekvenser blandt eksisterende brugere

g)  dækningsforpligtelser

h)  engrosadgang, nationale eller regionale roamingkrav

i)  reservering af radiofrekvenser til visse typer operatører eller udelukkelse af visse typer operatører

j)  vilkår i forbindelse med tildeling, omfordeling, overførsel og akkumulering af brugsrettigheder [Ændring 135]

k)  muligheden for at dele radiofrekvenser

l)  deling af infrastruktur

m)  teknologiske minimumsniveauer

n)  restriktioner, der finder anvendelse efter artikel 9, stk. 3 og 4, i direktiv 2002/21/EF

o)  inddragelse eller tilbagetrækning af en eller flere brugsrettigheder eller en ændring af de rettigheder og vilkår, der er knyttet til disse rettigheder, der ikke kan anses for mindre efter artikel 14, stk. 1, i direktiv 2002/20/EF.

2.  De kompetente nationale myndigheder og Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til den pågældende kompetente nationale myndighed inden for to måneder. Fristen på to måneder forlænges ikke.

Når udkastet til foranstaltning vurderes efter denne artikel, tager Kommissionen navnlig hensyn til:

a)  bestemmelserne i direktiv 2002/20/EF og 2002/21/EF og afgørelse nr. 243/2012/EU

b)  reguleringsprincipperne i artikel 9

c)  de relevante kriterier for visse specifikke vilkår i artikel 10 og de supplerende bestemmelser i artikel 11

d)  enhver gennemførelsesretsakt gennemførelsesretsakter, der er vedtaget efter artikel 12 [Ændring 136]

e)  sammenhæng mellem nylige, udestående eller planlagte procedurer i andre medlemsstater og deres mulige påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

Hvis Kommissionen inden for fristen meddeler den kompetente nationale myndighed, at udkastet til foranstaltning vil skabe hindringer på det indre marked, eller at den tvivler alvorligt på, at udkastet er foreneligt med EU-lovgivningen, bliver udkastet til foranstaltning ikke vedtaget i yderligere to måneder. Kommissionen underretter i så fald også de kompetente nationale myndigheder i andre medlemsstater om sin stillingtagen til udkastet til foranstaltning.

3.  Inden for den i stk. 2 omhandlede supplerende tomånedersperiode arbejder Kommissionen og den pågældende kompetente nationale myndighed tæt sammen for at finde frem til den mest hensigtsmæssige og effektive foranstaltning i lyset af de kriterier, der henvises til i artikel 2, og under behørig hensyntagen til markedsdeltagernes synspunkter og behovet for at sikre udviklingen af en ensartet reguleringspraksis.

4.  Den kompetente nationale myndighed kan på ethvert tidspunkt i proceduren ændre eller trække udkastet tilbage under nøje hensyntagen til Kommissionens meddelelse som anført i stk. 2.

5.  Inden for den anden tomånedersfrist, der er nævnt i stk. 2, kan Kommissionen:

a)  fremlægge et udkast til afgørelse for Kommunikationsudvalget, hvori det kræves, at den kompetente nationale myndighed trækker udkastet til foranstaltning tilbage. Udkastet til afgørelse skal ledsages af en detaljeret og objektiv begrundelse fra Kommissionen om, hvorfor udkastet til foranstaltning ikke bør vedtages som meddelt, sammen med konkrete forslag til ændring af udkastet til foranstaltning, eller

b)  træffe en afgørelse om at ændre sin vurdering i forbindelse med det pågældende udkast til foranstaltning.

6.  Fremlægger Kommissionen ikke et udkast til afgørelse efter stk. 5, litra a), eller træffer afgørelse efter stk. 5, litra b), kan den kompetente nationale myndighed vedtage udkastet til foranstaltning.

Hvis Kommissionen har fremlagt et udkast til afgørelse i henhold til stk. 5, litra a), bliver udkastet til foranstaltning ikke vedtaget af den kompetente nationale myndighed i en periode på højst seks måneder efter meddelelsen i henhold til stk. 2 blev sendt til den kompetente nationale myndighed.

Kommissionen kan på ethvert tidspunkt i proceduren beslutte at ændre sin vurdering i forbindelse med det pågældende udkast til foranstaltning, herunder efter indgivelsen af et udkast til afgørelse til Kommunikationsudvalget.

7.  Kommissionen skal vedtage enhver afgørelse, der kræver, at den kompetente nationale myndighed trækker sit udkast til foranstaltning tilbage, ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2.

8.  Har Kommissionen vedtaget en afgørelse i henhold til stk. 7, ændrer eller trækker den kompetente nationale myndighed udkastet til foranstaltning tilbage senest seks måneder efter offentliggørelsen af Kommissionens afgørelse. Når udkastet til foranstaltning ændres, gennemfører den kompetente nationale myndighed om nødvendigt en offentlig høring og gør det ændrede udkast til foranstaltning tilgængeligt for Kommissionen i henhold til stk. 1.

9.  Den pågældende kompetente nationale myndighed tager i videst mulig udstrækning hensyn til eventuelle bemærkninger fra de andre kompetente nationale myndigheder og Kommissionen, og kan, når bortses fra de i stk. 2, 3. afsnit, stk. 6, 2. afsnit, og stk. 7 omhandlede tilfælde, vedtage det således ændrede udkast til foranstaltning og skal i så fald fremsende det til Kommissionen.

10.  Den kompetente nationale myndighed meddeler Kommissionen resultaterne af den procedure, som dens foranstaltning har forbindelse til, når proceduren er afsluttet.

Artikel 14

Adgang til radiobaserede lokale datanet

1.  De kompetente nationale myndigheder tillader levering af adgang gennem radiobaserede lokale datanet til net tilhørende udbydere af elektroniske kommunikation til offentligheden samt brugen af harmoniserede radiofrekvenser til levering heraf kun betinget af en generel tilladelse.

2.  De kompetente nationale myndigheder forhindrer ikke udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden i at give offentligheden adgang til deres net gennem radiobaserede lokale datanet, der kan befinde sig på slutbrugerens ejendom, de skal dog være i overensstemmelse med vilkårene for den generelle tilladelse og slutbrugerens forudgående informerede samtykke.

3.  Udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden må ikke ensidigt begrænse:

a)  slutbrugernes ret til at tilgå radiobaserede lokale datanet efter eget valg udbudt af tredjeparter

b)  slutbrugernes ret til gensidigt og mere generelt at tillade andre slutbrugere adgang til disse udbyderes net gennem radiobaserede lokale datanet, herunder på grundlag af tredjepartsinitiativer, som sammenkobler radiobaserede lokale datanet og gør dem offentligt tilgængelige for forskellige slutbrugere.

4.  De kompetente nationale myndigheder begrænser ikke slutbrugernes ret til gensidigt og mere generelt at give andre slutbrugere adgang til disse udbyderes net gennem radiobaserede lokale datanet, herunder på grundlag af tredjepartsinitiativer, som sammenkobler radiobaserede lokale datanet og gør dem offentligt tilgængelige for forskellige slutbrugere

5.  De kompetente nationale myndigheder begrænser ikke udbuddet af offentlig adgang til radiobaserede lokale datanet:

a)  gennem offentlige myndigheder på eller i umiddelbar nærhed af ejendomme, der benyttes af disse offentlige myndigheder, når ejendommene anvendes til at levere offentlige tjenester

b)  gennem initiativer fra ngo'er eller offentlige myndigheder, der har til formål at sammenkoble forskellige slutbrugeres radiobaserede lokale datanet eller gøre dem gensidigt og mere generelt tilgængelige, herunder radiobaserede lokale datanet, som der udbydes offentlig adgang til i henhold til punkt a), hvor det er relevant.

6.  En virksomhed, offentlig myndighed eller en anden slutbruger anses ikke for at være en udbyder af elektroniske kommunikation til offentligheden i kraft af, at denne leverer offentlig adgang til radiobaserede lokale datanet, hvis denne levering ikke har kommerciel karakter, eller den blot foregår som tillæg til en anden kommerciel aktivitet eller offentlig ydelse, som ikke er afhængig af levering af signaler til disse net.

Artikel 15

Udrulning og drift af trådløse adgangspunkter for små områder

1.  De kompetente nationale myndigheder tillader udrulning af, forbindelse til og drift af ikke-iøjenfaldende trådløse adgangspunkter for små områder i henhold til den generelle tilladelsesordning og begrænser ikke unødigt udrulning af, forbindelse til eller drift af sådanne adgangspunkter gennem individuelle byplanlægningstilladelser eller på anden måde, når brugen af dem er i overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltninger vedtaget efter stk. 2.

Dette stykke finder anvendelse med forbehold af den tilladelsesordning for radiofrekvenser, der anvendes ved drift af trådløse adgangspunkter for små områder.

2.  Med henblik på en ensartet gennemførelse af den generelle tilladelsesordning for udrulning af, forbindelse til og drift af trådløse adgangspunkter for små områder, jf. stk. 1, kan specificerer Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt specificere, som skal vedtages senest et år efter denne forordnings ikrafttræden, de tekniske kendetegn for design, udrulning og drift af trådløse adgangspunkter for små områder, hvis overholdelse sikrer, at de ikke generer, når de bruges i forskellige lokale sammenhænge. Kommissionen specificerer disse tekniske kendetegn ved at angive adgangspunkternes maksimale størrelse, effekt og elektromagnetiske kendetegn, samt den visuelle virkning af det monterede trådløse adgangspunkt. Disse tekniske kendetegn for brug af trådløse adgangspunkter for små områder skal mindst opfylde kravene i direktiv 2013/35/EU(23) og den grænseværdi, der er fastsat i Rådets henstilling nr. 1999/519/EF(24). [Ændring 137]

De tekniske kendetegn, der er specificeret for at udrulning af, forbindelse til og drift af trådløse adgangspunkter for små områder kan nyde godt af stk. 1, gælder med forbehold af de væsentlige krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF om markedsføringen af disse produkter(25). [Ændring 138]

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2.

Artikel 16

Samordning af radiofrekvenser mellem medlemsstater

1.  Med forbehold af deres forpligtelser i henhold til relevante internationale aftaler, herunder det internationale radioreglement, sikrer de kompetente nationale myndigheder, at brugen af radiofrekvenser organiseres på deres område, og de træffer navnlig alle nødvendige foranstaltninger for allokering og tildeling af radiofrekvenser, således at ingen andre medlemsstater forhindres i at tillade brug af specifikke harmoniserede frekvensbånd på deres område i henhold til EU-lovgivningen.

2.  Medlemsstaterne samarbejder med hinanden om samordning af brugen af radiofrekvenser på tværs af grænser for at sikre overholdelse af stk. 1 og for at sikre, at ingen medlemsstater nægtes ligelig adgang til radiofrekvenser.

3.  Enhver medlemsstat kan opfordre Frekvenspolitikgruppen til at hjælpe den eller enhver anden medlemsstat med at overholde bestemmelserne i nærværende artikel.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger for at sikre, at samordnede resultater overholder kravene om en ligelig adgang til radiofrekvenser blandt de relevante medlemsstater, at enhver praktisk uoverensstemmelse mellem forskellige samordnede resultater mellem forskellige medlemsstater løses, eller samordnede løsninger i henhold til EU-retten håndhæves. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2. [Ændring 139]

Afsnit 2

Europæiske virtuelle adgangsprodukter

Artikel 17

Europæiske virtuelle bredbåndsadgangsprodukter

1.  Levering af et virtuelt bredbåndsadgangsprodukt, der er pålagt i henhold til artikel 8 og 12 i direktiv 2002/19/EF, anses for levering af et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt, hvis det leveres i henhold til de minimumsparametre, der er angivet i et af de tilbud, der findes i bilag I, og kumulativt lever op til følgende indholdsmæssige krav:

a)  mulighed for at tilbyde det som et højkvalitetsprodukt i hele Unionen

b)  maksimal grad af interoperabilitet mellem net og tjenester og ikke-diskriminerende netværksforvaltning mellem operatører i overensstemmelse med nettopologien

c)  kapacitet til at betjene slutbrugere på konkurrencedygtige vilkår

d)  omkostningseffektivitet under hensyntagen til den kapacitet, der skal implementeres for eksisterende og nybyggede net, og som skal sameksistere med andre adgangsprodukter, der kan leveres på samme infrastrukturnet

e)  driftsmæssig effektivitet navnlig for så vidt angår begrænsning af implementeringshindringer og udrulningsomkostninger for virtuelle udbydere af bredbåndsadgang og dem, som ønsker virtuel bredbåndsadgang, i det omfang det er muligt

f)  overholdelse af reglerne om beskyttelse af privatlivets fred, personoplysninger, nettenes sikkerhed og integritet og gennemsigtighed i overensstemmelse med EU-retten.

2.  Kommissionen beføjes til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 32 for at tilpasse bilag I i lyset af den markedsmæssige og teknologiske udvikling, således at det fortsat er muligt at leve op til de indholdsmæssige krav i stk. 1. [Ændring 140]

Artikel 17a

Engrosadgangsprodukter af høj kvalitet, der muliggør levering af erhvervskommunikationstjenester

1.  Nationale tilsynsmyndigheder skal overveje proportionaliteten af at pålægge udbydere af elektroniske kommunikationstjenester, der i henhold til artikel 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektiv) er udpeget som havende en stærk markedsposition på det pågældende marked vedrørende levering af elektroniske engroskommunikationstjenester af høj kvalitet, en forpligtelse til at offentliggøre et engrosstandardtilbud under hensyntagen til BEREC's retningslinjer som omhandlet i stk. 2. Denne overvejelse bør finde sted inden for en måned efter offentliggørelsen af BEREC-retningslinjerne.

2.   Senest den 31. december 2015 skal BEREC efter høring af interessenter og i samarbejde med Kommissionen fastlægge retningslinjer, der præciserer, hvilke elementer der skal medtages i standardtilbuddet. Retningslinjerne bør som minimum omfatte termineringsdelen af leasede kredsløb og kan omfatte andre engrosadgangsprodukter til erhvervslivet, som BEREC anser for hensigtsmæssige under hensyntagen til detail- og engrosefterspørgslen samt bedste praksis på reguleringsområdet. Nationale tilsynsmyndigheder kan kræve, at yderligere elementer medtages i standardtilbuddet. BEREC reviderer jævnligt disse retningslinjer på baggrund af markedsudviklingen og den teknologiske udvikling. [Ændring 141]

Artikel 18

Reguleringsvilkår i forbindelse med europæiske virtuelle bredbåndsadgangsprodukter

1.  En national tilsynsmyndighed, som tidligere har pålagt en operatør en forpligtelse om at levere engrosadgang til et næstegenerationsnet i henhold til artikel 8 og 12 i direktiv 2002/19/EF, skal vurdere, om det ville være passende og forholdsmæssigt i stedet at pålægge en forpligtelse om at levere et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt, der mindst giver en funktionalitet, der svarer til det i forvejen pålagte engrosadgangsprodukt.

De nationale tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i første afsnit, gennemfører den fornødne vurdering af de eksisterende foranstaltninger for engrosbredbåndsadgang snarest muligt efter nærværende forordnings ikrafttræden, uanset valg af tidspunktet for analysen af de relevante markeder i henhold til artikel 16, stk. 6, i direktiv 2002/21/EF.

Hvis en national tilsynsmyndighed, som tidligere har pålagt en forpligtelse til at levere virtuel bredbåndsadgang, efter sin vurdering i henhold til første afsnit finder, at et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt ikke er passende under de pågældende omstændigheder, giver den en begrundet forklaring i sit udkast til foranstaltning i henhold til proceduren i artikel 6 og 7 i direktiv 2002/21/EF.

2.  Hvis en national tilsynsmyndighed agter at pålægge en operatør en forpligtelse om at udbyde engrosadgang til et næstegenerationsnet i henhold til artikel 8 og 12 i direktiv 2002/19/EF, skal den ud over de faktorer, der er fastlagt i artikel 12, stk. 2, i samme direktiv, navnlig vurdere de respektive fordele ved at pålægge:

i)  passive engrosressourcer, som f.eks. fysisk ubundtet adgang til abonnentledninger eller abonnentledningsafsnit

ii)  ikke-fysiske eller virtuelle engrosressourcer, som giver tilsvarende funktionaliteter, og navnlig et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt, som opfylder de indholdsmæssige krav og parametre i artikel 17, stk. 1, og i bilag I, punkt 1, i nærværende forordning.

3.  Uanset artikel 12, stk. 3, i direktiv 2002/19/EF pålægger en national tilsynsmyndighed, der agter at pålægge en operatør at levere virtuel bredbåndsadgang i henhold til artikel 8 og 12 i samme direktiv, en forpligtelse til at levere et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt, som har de fleste relevante funktionaliteter til at kunne opfylde det lovgivningsmæssige behov, der er identificeret i myndighedens vurdering. Hvis en national tilsynsmyndighed finder, at et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt ikke ville være passende under de pågældende omstændigheder, giver den en begrundet forklaring i sit udkast til foranstaltning i henhold til proceduren i artikel 6 og 7 i direktiv 2002/21/EF.

4.  Når den efter stk. 1, 2 eller 3 vurderer, om der skal pålægges en forpligtelse om at levere et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt, tager den nationale tilsynsmyndighed hensyn til interessen i at opnå konvergerende reguleringsvilkår for engrosadgangsforanstaltninger i hele EU, til den nuværende og fremtidige situation for infrastrukturbaseret konkurrence og markedets udvikling i retning af konkurrerende næstegenerationsnet, til investeringer foretaget af henholdsvis operatører, der anses for at have en stærk markedsposition, og af adgangssøgende, samt til disse investeringers afskrivningsperiode.

Den nationale tilsynsmyndighed fastsætter om nødvendigt en overgangsperiode for afløsning af et eksisterende bredbåndsadgangsprodukt med et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt.

5.  Uanset artikel 9, stk. 3, i direktiv 2002/19/EF skal den nationale tilsynsmyndighed sikre offentliggørelse af et standardtilbud, der mindst indeholder de elementer, der findes i bilag I, henholdsvis pkt. 1, 2 eller 3, hvis en operatør er forpligtet til at udbyde et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt, jf. artikel 8 og 12 i nævnte direktiv.

6.  Uanset artikel 16, stk. 3, i direktiv 2002/21/EF anvender en national tilsynsmyndighed ikke en obligatorisk opsigelsesfrist, før den fjerner en tidligere pålagt forpligtelse om at udbyde et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt, som opfylder de indholdsmæssige krav og parametre i artikel 17, stk. 1, og i bilag I, pkt. 2, i nærværende forordning, hvis den pågældende operatør frivilligt forpligter sig til at udbyde et sådant produkt på tredjeparters opfordring på redelige og rimelige vilkår en i yderligere periode på tre år.

7.  Hvis en national tilsynsmyndighed i forbindelse med en vurdering efter stk. 2 eller 3 overvejer, om den skal pålægge eller bevare priskontrol for bredbåndsadgang til næstegenerationsnet i henhold til artikel 13 i direktiv 2002/19/EF enten i form af et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt eller andet, tager den hensyn til konkurrencesituationen for så vidt angår priser, udvalg og kvaliteten af de produkter, der tilbydes på detailniveau. Den tager hensyn til effektiviteten af beskyttelsen mod diskrimination på engrosniveau og i hvor høj grad, der er infrastrukturbaseret konkurrence fra andre fastnetlinjer eller trådløse net, og der lægges behørig vægt på den rolle, som den eksisterende infrastrukturbaserede konkurrence mellem næstegenerationsnet spiller ved yderligere kvalitetsforbedringer for slutbrugerne, således at det kan afgøres, om priskontroller på engrosadgang vil være nødvendige eller forholdsmæssige i det pågældende tilfælde. [Ændring 142]

Artikel 19

Konnektivitetsprodukter med en garanteret servicekvalitet

1.  Alle operatører har ret til at udbyde et europæisk konnektivitetsprodukt med en garanteret servicekvalitet som angivet i stk. 4.

2.  Alle operatører skal opfylde en hvilken som helst anmodning om at udbyde et europæiske konnektivitetsprodukt med en garanteret servicekvalitet, som angivet i stk. 4, der er indgivet skriftligt af en udbyder af elektroniske kommunikationstjenester med en tilladelse. Enhver afvisning af at udbyde et europæisk produkt med en garanteret servicekvalitet skal være baseret på objektive kriterier. Operatøren informerer om begrundelsen for enhver afvisning senest en måned efter den skriftlige anmodning.

Det anses for et objektivt grundlag for afvisning, hvis en part, der anmoder om at få leveret et europæisk konnektivitetsprodukt med en garanteret servicekvalitet ikke er på sin side i stand til eller villig til at gøre et europæisk konnektivitetsprodukt med en garanteret servicekvalitet tilgængelig for den part, som har modtaget anmodningen, på rimelige vilkår, hvis denne anmoder om det, uanset om dette finder sted i EU eller tredjelande.

3.  Hvis anmodningen afvises, eller der ikke nås en aftale om specifikke vilkår og betingelser, herunder pris, senest to måneder efter indgivelse af den skriftlige anmodning, har begge parter ret til at forelægge problemet for de relevante nationale tilsynsmyndigheder, jf. artikel 20 i direktiv 2002/21/EF. I sådanne tilfælde finder artikel 3, stk. 6, i nærværende forordning anvendelse.

4.  Udbud af et konnektivitetsprodukt anses for udbud af et europæisk konnektivitetsprodukt med en garanteret servicekvalitet, hvis det leveres i henhold til de minimumsparametre, der er opført i bilag II, og det kumulativt opfylder følgende indholdsmæssige krav:

a)  mulighed for at tilbyde det som et højkvalitetsprodukt i hele EU

b)  det giver tjenesteudbydere mulighed for at opfylde deres slutbrugeres behov

c)  omkostningseffektivitet under hensyntagen til eksisterende løsninger, der kan leveres på samme net

d)  driftsmæssig effektivitet, navnlig for så vidt angår begrænsning af implementeringshindringer og udrulningsomkostninger for kunder, i det omfang det er muligt, og

e)  sikring af, at reglerne om beskyttelse af privatlivets fred, personoplysninger, nettenes sikkerhed og integritet og gennemsigtighed i overensstemmelse med EU-retten overholdes.

5.  Kommissionen beføjes til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 32 for at tilpasse bilag II i lyset af den markedsmæssige og teknologiske udvikling, således at det fortsat er muligt at leve op til de indholdsmæssige krav i stk. 4. [Ændring 143]

Artikel 20

Foranstaltninger i forbindelse med europæiske adgangsprodukter

1.  Kommissionen vedtager inden 1. januar 2016 gennemførelsesretsakter, der fastsætter ensartede tekniske og metodologiske regler for gennemførelse af et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt i henhold til artikel 17 og til bilag I, pkt. 1, i overensstemmelse med de kriterier og parametre, der er angivet deri, og for at sikre, at funktionaliteten i sådanne virtuelle engrosadgangsprodukter til næstegenerationsnet svarer til funktionaliteterne i fysisk adskilte pakkede adgangsprodukter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2.

2.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter ensartede tekniske og metodologiske regler for gennemførelsen af en eller flere europæiske adgangsprodukter i henhold til artikel 17 og 19 og til bilag I, pkt. 2 og 3, og bilag II i overensstemmelse med de respektive kriterier og parametre, der er fastsat deri. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2. [Ændring 144]

KAPITEL IV

Slutbrugeres harmoniserede rettigheder Brugernes ret til åben internetadgang [Ændring 146]

Artikel 21

Afskaffelse af hindringer og diskrimination

1.  Slutbrugeres frihed til at bruge offentlige elektroniske kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, der udbydes af en virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat, må ikke begrænses af offentlige myndigheder.

2.  Udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden anvender ingen diskriminerende krav eller brugs- eller adgangsbetingelser for slutbrugere baseret på disses nationalitet eller bopælssted, medmindre sådanne forskelle er objektivt begrundede.

3.  Udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden må ikke benytte takster for EU-intern kommunikation, der termineres i en anden medlemsstat, som er højere end nedenstående, medmindre det kan begrundes objektivt:

a)  for fastnetkommunikation må taksterne ikke overstige taksten for indenlandsk fjernkommunikation, og

b)  for mobilkommunikation må taksterne ikke overstige eurotarifferne for henholdsvis reguleret tale- og sms-roamingkommunikation i forordning (EF) nr. 531/2012. [Ændring 145]

Artikel 22

Bilæggelse af grænseoverskridende tvister

De udenretslige procedurer, der er fastsat i henhold til artikel 34, stk. 1, i direktiv 2002/22/EF finder også anvendelse på tvister i forbindelse med aftaler mellem forbrugere og andre slutbrugere i det omfang, de udenretlige procedurer også er tilgængelige for dem, og udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden, som er etableret i en anden medlemsstat. For tvister, der er omfattet af direktiv 2013/11/EU(26), finder bestemmelserne i dette direktiv. [Ændring 147]

Artikel 23

Frihed til at udbyde og benytte det åbne internet og rimelig styring af internettrafikken [Ændring 148]

1.  Slutbrugerne har frihed til at tilgå ret til at få adgang til og udbrede oplysninger og indhold, og bruge og levere applikationer og tjenester, de selv vælger, samt bruge terminaler efter eget valg, uafhængigt af slutbrugerens eller udbyderens beliggenhed og af tjenestens, oplysningernes eller indholdets beliggenhed, oprindelse eller destination, via deres internetadgangstjeneste.

Slutbrugerne har frihed til at indgå aftaler om datamængder og -hastigheder med udbydere af internetadgangstjenester og til at benytte ethvert tilbud fra udbydere af internetindhold, ‑applikationer og -tjenester i henhold til enhver sådan aftale om datamængder.

2.  Slutbrugere har også frihed til at indgå aftaler enten med Udbydere af internetadgang og af elektroniske kommunikation til offentligheden eller med samt udbydere af indhold, applikationer og tjenester om udbud af specialtjenester med en bedre servicekvalitet skal frit kunne udbyde specialtjenester til slutbrugere. Sådanne tjenester må dog kun tilbydes, såfremt der er tilstrækkelig netværkskapacitet til at levere dem i tilgift til internetadgangstjenester, og de ikke medfører en væsentlig forringelse af internetadgangstjenesternes tilgængelighed eller kvalitet. Udbydere af internetadgang til slutbrugere må ikke diskriminere mellem funktionelt ækvivalente tjenester og applikationer.

For at muliggøre udbud af specialtjenester til slutbrugere har udbydere af indhold, applikationer og tjenester og udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden frihed til at indgå aftaler med hinanden om at videregive den pågældende datavolumen eller -trafik som specialtjenester med en defineret servicekvalitet eller en kapacitet til bestemte formål. Udbud af specialtjenester må ikke gentaget og vedvarende medføre en generel forringelse af internetadgangstjenesternes servicekvalitet.

3.  Denne artikel berører ikke EU-lovgivning eller national lovgivning vedrørende lovligheden af det indhold eller de oplysninger, applikationer og tjenester, der videregives.

4.  Udøvelsen af de friheder, der er fastlagt i stk. 1 og 2, fremmes ved at give fuldstændige oplysninger i henhold til artikel 25, stk. 1, artikel 26, stk. 2, og artikel 27, stk. 1 og 2.

Slutbrugerne skal gives fuldstændige oplysninger i henhold til artikel 20, stk. 2, artikel 21, stk. 3, og artikel 21a i direktiv 2002/22/EF, herunder oplysninger om alle anvendte trafikstyringsforanstaltninger, som kan påvirke adgangen til og udbredelsen af oplysninger, indhold, applikationer og tjenester som fastsat i stk. 1 og 2.

5.  Inden for grænserne af de kontraktuelt aftalte Udbydere af internetadgangstjenester og slutbrugere kan aftale at sætte begrænsninger på datamængder og -hastigheder for internetadgangstjenester. Udbydere af internetadgangstjenester begrænser ikke de rettigheder, der er fastlagt i stk. 1, ved at blokere, bremse, ændre, nedgradere eller diskriminere specifikt indhold eller specifikke applikationer eller tjenester eller specifikke typer heraf, undtagen i tilfælde hvor det er nødvendigt at anvende rimelige trafikstyringsforanstaltninger. Rimelige Trafikstyringsforanstaltninger er gennemsigtige, ikke-diskriminerende, forholdsmæssige og nødvendige for at:

a)  gennemføre en retsforskrift eller en retskendelse eller for at forebygge eller hindre alvorlig kriminalitet

b)  opretholde integritet og sikkerhed for nettet, de tjenester, der udbydes via nettet, og slutbrugernes terminaler

c)  forebygge videresendelse af uopfordret kommunikation til slutbrugere, der tidligere har givet tilladelse til sådanne restriktive foranstaltninger

d)  minimere forebygge eller mindske virkningen af midlertidige eller og ekstraordinære overbelastninger af nettet, forudsat at ækvivalente typer trafik behandles ens.

Rimelig trafikstyring medfører Trafikstyringsforanstaltninger må ikke opretholdes længere end nødvendigt.

Med forbehold af direktiv 95/46/EF må trafikstyringsforanstaltninger kun nødvendig og forholdsmæssig indebære behandling af data personoplysninger det omfang, det er nødvendigt og forholdsmæssigt for at opfylde formålet med dette stykke, og skal endvidere overholde bestemmelserne i direktiv 2002/58/EF, navnlig med hensyn til beskyttelse af kommunikationers fortrolighed.

Udbydere af internetadgangstjenester skal indføre passende, tydelige, åbne og effektive procedurer for behandling af klager vedrørende overtrædelse af denne artikel. Sådanne procedurer berører ikke slutbrugernes ret til at forelægge sagen for den nationale tilsynsmyndighed. [Ændring 236 + 243]

Artikel 24

Beskyttelse af tjenestekvalitet

1.  Under udøvelsen af deres beføjelser i henhold til artikel 30a med hensyn til artikel 23 overvåger de nationale tilsynsmyndigheder nøje sikrer og overvåger nøje slutbrugeres faktiske evne til at nyde godt af frihederne i artikel 23, stk. 1 og 2, overholdelsen af artikel 23, stk. 5, og den fortsatte tilgængelighed af ikke-diskriminerende internetadgangstjenester med kvalitetsniveauer, der afspejler de teknologiske fremskridt ikke hindres af specialtjenester. I samarbejde med andre kompetente nationale myndigheder overvåger de også specialtjenesters virkning indvirkningen på den kulturelle mangfoldighed og innovation. De nationale tilsynsmyndigheder indberetter offentliggør årligt resultatet af rapporter om deres overvågning og konklusioner til og forelægger dem for Kommissionen og BEREC. [Ændring 153]

2.  For at forhindre generel forringelse af internetadgangstjenesternes servicekvalitet eller for at sikre slutbrugernes brugernes mulighed for at have adgang til og udbrede indhold og oplysninger eller for at benytte applikationer og, tjenester og software efter eget valg, skal de nationale tilsynsmyndigheder have beføjelse til at pålægge udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden mindstekrav til servicekvalitet samt i givet fald andre servicekvalitetsparametre, der fastsættes af de nationale tilsynsmyndigheder.

De nationale tilsynsmyndigheder skal i god tid, inden de pålægger sådanne krav, sende Kommissionen et sammendrag af begrundelsen herfor, de planlagte krav og den foreslåede fremgangsmåde. Disse oplysninger skal ligeledes stilles til rådighed for BEREC. Kommissionen kan efter at have undersøgt sådanne oplysninger fremsætte kommentarer eller henstillinger herom, navnlig med henblik på at sikre, at de planlagte krav ikke påvirker det indre markeds funktionsevne negativt. De planlagte krav kan ikke vedtages i en tomånedersperiode fra Kommissionen har modtaget de fuldstændige oplysninger, medmindre andet aftales mellem Kommissionen og den nationale tilsynsmyndighed, eller Kommissionen har underrettet de nationale tilsynsmyndigheder om en kortere undersøgelsesperiode eller Kommissionen har fremsat kommentarer eller henstillinger. De nationale tilsynsmyndigheder tager størst muligt hensyn til Kommissionens bemærkninger og henstillinger og meddeler Kommissionen og BEREC de vedtagne krav. [Ændring 154]

3.  Senest seks måneder efter vedtagelsen af denne forordning udarbejder BEREC efter at have hørt interesserede parter og i tæt samarbejde med Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter generelle retningslinjer, der fastlægger ensartede betingelser for gennemførelsen af nationale tilsynsmyndigheders forpligtelser i medfør af denne artikel, herunder hvad angår anvendelsen af trafikstyringsforanstaltninger, og for overvågning af overholdelsen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2. [Ændring 155]

Artikel 24a

Revision

Kommissionen foretager i tæt samarbejde med BEREC en gennemgang af den måde, bestemmelserne om specialtjenester fungerer på, og aflægger efter en offentlig høring en rapport ledsaget af passende forslag til Europa-Parlamentet og Rådet senest den [indsæt dato tre år efter datoen for denne forordnings anvendelse]. [Ændring 156]

Artikel 25

Gennemsigtighed og offentliggørelse af oplysninger

1.  Udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden offentliggør med undtagelse af tilbud, som forhandles individuelt, gennemsigtige, sammenlignelige, tilstrækkelige og ajourførte oplysninger om:

a)  deres navn, adresse og kontaktoplysninger

b)  de tjenester, der tilbydes for hver takstplan, og de relevante tjenestekvalitetsparametre, de gældende priser (inklusive afgifter for forbrugere) og andre gældende gebyrer (adgang, forbrug, vedligeholdelse og andre supplerende gebyrer), samt omkostninger til terminaludstyr

c)  gældende takster vedrørende numre og tjenester, der er underlagt særlige prisvilkår

d)  kvaliteten af deres tjenester i henhold til gennemførelsesretsakter, jf. stk. 2

e)  internetadgangstjenester, hvis disse tilbydes, der specificerer følgende:

i)  faktisk tilgængelige up- og downloadhastigheder i slutbrugerens bopælsstat, herunder i spidsbelastningsperioder

ii)  datamængdebegrænsninger, om nogen, priserne for at øge den tilgængelige datavolumen på vedvarende eller ad hoc-basis, datahastigheden og omkostninger herfor, når den aftalte datamængde er forbrugt, hvis den er begrænset, og slutbrugernes mulighed for på ethvert tidspunkt at overvåge deres forbrug

iii)  en klar og forståelig forklaring på, hvordan datamængdebegrænsninger, den faktisk tilgængelige hastighed og andre kvalitetsparametre og den samtidige brug af specialtjenester med en bedre servicekvalitet i praksis kan påvirke forbruget af indhold, applikationer og tjenester

iv)  oplysninger om eventuelle procedurer indført af udbyderen til at måle og styre trafikken for at undgå overbelastning af et net og om, hvorledes disse procedurer kan påvirke tjenestekvaliteten og beskytte personoplysninger

f)  foranstaltninger, der træffes for at sikre lige adgang for handicappede slutbrugere, herunder jævnligt ajourførte oplysninger om produkter og tjenester, der er beregnet til dem,

g)  deres standardkontraktvilkår og -betingelser, herunder enhver minimumkontraktperiode, de betingelser for og gebyrer, der skal betales ved tidlig ophævelse af en kontrakt, procedurer og direkte gebyrer i forbindelse med overdragelser og nummerportabilitet og andre identifikatorer samt kompensationsordninger ved forsinkelser og misbrug i forbindelse med overdragelser

h)  adgang til alarmtjenester og oplysninger om den kaldende abonnents geografiske placering for alle tilbudte tjenester, enhver begrænsning i udbuddet af alarmtjenester efter artikel 26 i direktiv 2002/22/EF og enhver ændring hertil

i)  rettigheder i forbindelse med forsyningspligtydelser, herunder de faciliteter og tjenester, der er nævnt i bilag I i direktiv 2002/22/EF, hvis det er relevant.

Oplysningerne skal offentliggøres i et klart, fyldestgørende og let tilgængeligt format på de(t) officielle sprog i medlemsstaten, hvor tjenesten udbydes, og ajourføres jævnligt. På anmodning meddeles disse oplysninger den relevante nationale tilsynsmyndighed inden offentliggørelse. Enhver forskel på de betingelser, der anvendes for forbrugere og andre slutbrugere, tydeliggøres.

2.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger metoder for måling af internetadgangstjenesters hastighed, tjenestekvalitetsparametre og metoder til at måle dem, og indhold, form og art oplysninger, der skal offentliggøres, herunder mulige kvalitetscertificeringsordninger. Kommissionen kan tage hensyn til de parametre, definitioner og målemetoder, der er fastlagt i bilag III i direktiv 2002/22/EF. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2.

3.  Slutbrugere skal have adgang til uafhængige evalueringsværktøjer, der giver dem mulighed for at sammenligne elektroniske kommunikationsnets og -tjenesters niveau og omkostningerne ved alternative forbrugsmønstre. Med henblik herpå etablerer medlemsstaterne en frivillig certificeringsordning for interaktive websteder, guider og lignende værktøjer. Certificering bevilliges på grundlag af objektive, gennemsigtige og forholdsmæssige krav, navnlig i forhold til uafhængighed fra enhver udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden, brug af almindeligt sprog, udbud af fuldstændige og ajourførte oplysninger og anvendelse af en effektiv klagehåndteringsprocedure. Hvis der på markedet ikke er adgang til certificerede sammenligningsfaciliteter, som udbydes gratis eller til en rimelig pris, gør den nationale tilsynsmyndighed eller en anden kompetent myndighed sådanne faciliteter tilgængelige selv eller via tredjeparter i henhold til certificeringskravene. De oplysninger, der offentliggøres af udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden, skal være tilgængelige og gratis med henblik på at gøre sammenligningsfaciliteter tilgængelige.

4.  På anmodning fra de relevante offentlige myndigheder udleverer udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden gratis oplysninger af offentlig interesse til slutbrugerne, hvis det er relevant, ved hjælp af de midler, som de plejer at bruge til at kommunikere med slutbrugerne. I så fald leverer de relevante offentlige myndigheder oplysningerne til udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden i et standardformat, og disse kan blandt andet omfatte følgende emner:

a)  de mest gængse former for anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester til at foretage ulovlige handlinger eller formidle skadeligt indhold, især hvor dette kan skade respekten for andres rettigheder og frihedsrettigheder, herunder overtrædelser af databeskyttelsesrettigheder, ophavsretten og beslægtede rettigheder og de retlige konsekvenser heraf, og

b)  midlerne til beskyttelse af den personlige sikkerhed og ulovlig adgang til personoplysninger i forbindelse med brug af elektroniske kommunikationstjenester. [Ændring 157]

Artikel 26

Oplysningskrav vedrørende aftaler

1.  Før en aftale om levering af forbindelse til et offentligt elektronisk kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester bliver bindende, skal udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden mindst give forbrugeren, og andre slutbrugere med mindre andet er udtrykkeligt aftalt, følgende oplysninger:

a)  udbyderens identitet, adresse og kontaktoplysninger samt adresse og kontaktoplysninger for klager, hvis disse er anderledes

b)  de udbudte tjenesters vigtigste kendetegn, herunder navnlig:

i)  typer af tilbudte tjenester for hver takstplan, den inkluderede kommunikationsmængde og alle relevante tjenestekvalitetsparametre, herunder tidspunkt for etablering af den nye tilslutning

ii)  hvorvidt og i hvilken medlemsstat, der gives adgang til alarmtjenester og oplysninger om den kaldende abonnents geografiske placering, samt begrænsninger i leveringen af alarmtjenester i henhold til artikel 26 i direktiv 2002/22/EF

iii)  hvilke typer af garantier, vedligeholdelsestjenester og kundesupporttjenester, der ydes, betingelser og priser for disse tjenester, og midler til at komme i kontakt med disse tjenester

iv)  begrænsninger, som udbyderen pålægger brugen af det leverede terminaludstyr, herunder oplysninger, hvordan terminaludstyret låses op, og hvilke gebyrer det medfører, hvis kontrakten ophæves før udgangen af minimumskontraktperioden

c)  detaljer vedrørende pris- og takstoplysninger (inklusive skatter og eventuelle andre supplerende gebyrer for forbrugere) og måden, hvorpå ajourførte oplysninger om alle gældende takster og gebyrer gøres tilgængelige

d)  tilbudte betalingsmetoder og prisforskelle som følge af betalingsmetoden, samt tilgængelige faciliteter til at sikre gennemskuelige regninger og overvågning af forbruget

e)  kontraktens varighed og vilkår for forlængelse og afbrydelse heraf, herunder:

i)  eventuelle mindsteanvendelses- eller mindstevarighedskrav, som skal være opfyldt, for at abonnenten kan nyde godt af reklamefremstød

ii)  eventuelle gebyrer i forbindelse med overdragelse, nummerportabilitet og andre identifikatorer, herunder kompensationsordninger ved forsinkelser og misbrug i forbindelse med overdragelser

iii)  eventuelle gebyrer, der skal betales ved tidlig ophævelse af en aftale, herunder eventuel omkostningsdækning for terminaludstyr (på grundlag af sædvanlige afskrivningsmetoder) og andre kampagnefordele (på et tidsproportionalt grundlag)

f)  eventuelle kompensations- og tilbagebetalingsordninger, herunder en eksplicit henvisning til slutbrugernes lovfæstede rettigheder, som finder anvendelse, hvis det kontraktfæstede kvalitetsniveau ikke opfyldes

g)  hvis der foreligger en forpligtelse i henhold til artikel 25 i direktiv 2002/22/EF, slutbrugernes muligheder med hensyn til, om de ønsker deres personoplysninger optaget i en abonnentfortegnelse, og hvilke oplysninger det drejer sig om

h)  for handicappede slutbrugere, detaljer om de produkter og tjenester, der beregnet til dem

i)  midler til at indlede tvistbilæggelsesprocedurer, herunder grænseoverskridende tvister, i henhold til artikel 34 i direktiv 2002/22/EF og artikel 22 i nærværende forordning

j)  hvilken type handlinger udbyderen kan foretage som reaktion på sikkerheds- eller integritetshændelser eller trusler og sårbarheder.

2.  Ud over bestemmelserne i stk. 1 oplyser udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden slutbrugere, medmindre andet er aftalt med en slutbruger, som ikke er en forbruger, som minimum følgende oplysninger, for så vidt angår deres internetadgangstjenester:

a)  datamængdebegrænsninger, om nogen, priserne for at øge den tilgængelige datavolumen på vedvarende eller ad hoc-basis, datahastigheden og omkostninger hertil efter den pågældende datamængde er forbrugt, hvis den er begrænset, og hvordan slutbrugerne på ethvert tidspunkt kan overvåge deres forbrug

b)  de faktisk tilgængelige up- og downloadhastigheder på slutbrugerens hovedadresse, herunder faktiske største og mindste hastigheder, gennemsnitshastigheder og hastigheder i spidsbelastningsperioder, herunder de mulige konsekvenser ved at tillade adgang gennem en tredjeparts radiobaserede lokale datanet

c)  andre tjenestekvalitetsparametre

d)  oplysninger om eventuelle procedurer indført af udbyderen til at måle og styre trafikken for at undgå overbelastning af et net og om, hvorledes disse procedurer kan påvirke tjenestekvaliteten og beskytte personoplysninger

e)  en klar og forståelig forklaring på, hvordan mængdebegrænsninger, den faktisk tilgængelige hastighed og andre kvalitetsparametre og den samtidige brug af specialtjenester med en bedre servicekvalitet i praksis kan påvirke forbruget af indhold, applikationer og tjenester.

3.  Oplysningerne i stk. 1 og 2 gives på en klar, fyldestgørende og let tilgængelige måde og på et sprog, der er officielt i den medlemsstat, hvor slutbrugeren er bosat, og de ajourføres jævnligt. De udgør en integreret del af aftalen og ændres ikke, medmindre de kontraherende parter udtrykkeligt bliver enige om det. Slutbrugeren modtager en kopi af aftalen på skrift.

4.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger detaljerne for de informationskrav, der er opført i stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2.

5.  Kontrakten skal også på opfordring fra de relevante offentlige myndigheder indeholde eventuelle oplysninger fra disse myndigheder om brug af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til at drive ulovlig virksomhed eller formidle skadeligt indhold, samt om midler til at beskytte mod trusler mod den personlige sikkerhed og ulovlig behandling af personoplysninger, jf. artikel 25, stk. 4, som er relevante for den pågældende ydelse. [Ændring 158]

Artikel 27

Kontrol af forbrug

1.  Udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden tilbyder slutbrugerne muligheden for gratis at vælge en facilitet, der giver oplysninger om det akkumulerede forbrug af forskellige elektroniske kommunikationstjenester udtrykt i den valuta, som slutbrugeren faktureres i. Sådan en facilitet garanterer, at den akkumulerede udgift i en specifik brugsperiode ikke overstiger den af slutbrugeren fastsatte økonomiske grænse uden dennes samtykke.

2.  Udbydere af elektroniske kommunikation til offentligheden sikrer, at der sendes en passende meddelelse til slutbrugeren, når forbruget af tjenesteydelser har nået 80 % af den økonomiske grænse, der er fastsat i henhold til stk. 1. Meddelelsen skal angive proceduren for at fortsætte med at få leveret disse tjenester, herunder deres omkostning. Udbyderen ophører med at levere den pågældende tjeneste og fakturere slutbrugeren for den, hvis det betyder, at den økonomiske grænse overskrides, medmindre og indtil slutbrugeren anmoder om fortsat at få leveret eller fornyer disse tjenester. Efter at have nået den økonomiske grænse er slutbrugeren stadig i stand til at modtage opkald og sms-beskeder samt ringe til frikaldsnumre og alarmtjenester ved at ringe gratis til det fælleseuropæiske alarmnummer 112 indtil udløbet af den aftalte faktureringsperiode.

3.  Udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden giver umiddelbart forud for etablering af opkaldet slutbrugerne mulighed for nemt og uden omkostninger at tilgå oplysninger om gældende takster for alle numre og tjenester, der er underlagt særlige prisvilkår, medmindre den nationale tilsynsmyndighed tidligere har godkendt en afvigelse af proportionalitetshensyn. Enhver af disse oplysninger skal gives på en sammenlignelig måde på tværs af alle numre og tjenester.

4.  Udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden tilbyder slutbrugere mulighed for at vælge gratis at modtage udspecificerede regninger. [Ændring 159]

Artikel 28

Opsigelse af aftaler

1.  Aftaler indgået mellem forbrugere og udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden må ikke have en minimumsvarighed over 24 måneder. Udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden tilbyder slutbrugere mulighed for at indgå en aftale med en maksimal varighed af 12 måneder.

2.  Forbrugere og andre slutbrugere har ret til at opsige aftalen med en måneds varsel, hvis der er gået seks måneder eller mere, siden aftalen blev indgået, medmindre de har aftalt andet. Der skal ikke betales anden kompensation end restværdien af subsidieret udstyr, der fulgte med aftalen, da den blev indgået, og en tidsproportional tilbagebetaling for eventuelle kampagnefordele, der var betegnet som sådan ved aftalens indgåelse. Eventuelle restriktioner på brug af terminaludstyr på andre net fjernes gratis af udbyderen senest ved betaling af en eventuel kompensation.

3.  Hvis aftalerne eller national lovgivning fastsætter, at kontraktperioder forlænges stiltiende, informerer udbyderen af elektronisk kommunikation til offentligheden slutbrugeren i rimelig tid, således at slutbrugeren har mindst en måned til at modsætte sig den stiltiende forlængelse. Hvis slutbrugeren ikke modsætter sig, anses aftalen for at være en løbende aftale, der kan opsiges af slutbrugeren når som helst med en måneds varsel og uden nogen omkostninger.

4.  Slutbrugere har ret til at opsige deres aftaler uden nogen omkostninger ved meddelelse om ændringer i aftalevilkårene, som foreslås af udbyderen af elektronisk kommunikation til offentligheden, medmindre de foreslåede ændringer udelukkende er til fordel for slutbrugeren. Udbydere skal med passende frist på mindst en måned underrette slutbrugerne om sådanne ændringer, og skal samtidig underrette dem om deres ret til at opsige aftalen gratis, hvis de ikke accepterer de nye betingelser. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

5.  Enhver væsentlig og ikke midlertidig uoverensstemmelse mellem den faktiske hastighed eller andre kvalitetsparametre og den hastighed og de kvalitetsparametre, der er angivet af udbyderen af elektronisk kommunikation til offentligheden, jf. artikel 26, anses for en afvigelse fra det aftalte tjenesteniveau med henblik på at fastlægge slutbrugerens afhjælpende foranstaltninger i henhold til national lovgivning.

6.  Et abonnement på supplerende tjenester, der udbydes af samme udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden bevirker ikke, at den indledende aftaleperiode begynder forfra, medmindre prisen for de supplerende tjenester i væsentlig grad overstiger prisen på de indledende tjenester, eller de supplerende tjenester tilbydes til en særlig tilbudspris, som er forbundet med fornyelsen af en eksisterende aftale.

7.  Udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden anvender betingelser og procedurer for opsigelse af aftaler, som ikke hindrer eller hæmmer skift af tjenesteudbyder. [Ændring 160]

Artikel 29

Pakketilbud

Hvis en pakke af tjenester, der tilbydes forbrugere mindst omfatter en forbindelse til et elektronisk kommunikationsnet eller en elektronisk kommunikationstjeneste, finder artikel 28 og 30 i nærværende forordning anvendelse på alle elementerne i pakken. [Ændring 161]

KAPITEL V

Lettere skift af udbyder

Artikel 30

Overdragelse og nummerportabilitet

1.  Alle slutbrugere med numre fra en national telefonnummerplan, som ønsker det, har ret til at bevare deres nummer uafhængigt af, hvilken udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden, der udbyder tjenesten i henhold til del C i bilag I til direktiv 2002/22/EF, forudsat at udbyderen er en udbyder af elektronisk kommunikation i den medlemsstat, som den nationale nummerplan tilhører, eller er en europæisk udbyder af elektronisk kommunikation, som har meddelt den kompetente tilsynsmyndighed i hjemlandet, at den udbyder eller agter at udbyde disse tjenester i den medlemsstat, som den nationale nummerplan tilhører.

2.  Prisen mellem udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden, som vedrører udbud af nummerportabilitet, er omkostningsorienteret, og direkte gebyrer til slutbrugerne, hvis sådanne anvendes, må ikke virke hæmmende for, at slutbrugeren skifter udbyder.

3.  Nummerportering og aktivering af numre udføres inden for det kortest mulige tidsrum. For slutbrugere, som har indgået en aftale om at portere et nummer til en ny udbyder, aktiveres deres nummer inden for en arbejdsdag fra indgåelsen af en sådan aftale. Tab af tjeneste under porteringsprocessen må, hvis det forekommer, ikke overstige én arbejdsdag.

4.  Den modtagende udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden forestår overdragelses- og porteringsprocessen. Slutbrugere modtager tilstrækkelige oplysninger om overdragelsen før og under overdragelsesprocessen, såvel som straks efter at processen er afsluttet. Slutbrugere overdrages ikke til en anden udbyder imod deres vilje.

5.  Slutbrugernes aftaler med overdragende udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden opsiges automatisk, efter at overdragelsen er gennemført. Overdragende udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden refunderer overskydende kredit til forbrugere, der anvender forudbetalte tjenester.

6.  Udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden, som forårsager forsinkelser eller misbrug i forbindelse med overdragelser, bl.a. ved ikke rettidigt at gøre de nødvendige oplysninger for portering tilgængelige, er forpligtet til at kompensere slutbrugere, som udsættes for denne type forsinkelser eller misbrug.

7.  Hvis en slutbruger, der overdrages til en ny udbyder af internetadgangstjenester, har en e-mailadresse, der udbydes af den overdragende udbyder, videresender sidstnævnte gratis på opfordring fra slutbrugeren al e-mailkommunikation, der sendes til denne tidligere e-mailadresse til en e-mailadresse, som slutbrugeren angiver, i en periode på 12 måneder. Denne tjeneste med videresendelse af e-mails omfatter et automatisk svar til alle afsendere af e-mails, hvori de meddeles slutbrugerens nye e-mailadresse. Slutbrugeren har mulighed for at anmode om ikke at afsløre den nye e-mailadresse i det automatiske svar.

Efter perioden på 12 måneder giver den overdragende udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden slutbrugeren mulighed for at forlænge den periode, hvori e-mails videresendes, om nødvendigt mod et gebyr. Den overdragende udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden tildeler ikke en anden slutbruger slutbrugerens oprindelige e-mailadresse, før der er gået to år fra aftalens opsigelse, eller i den periode, hvori e-mails videresendes.

8.  Den kompetente nationale myndighed kan fastsætte de overordnede procedurer for overdragelse og portering, herunder ved at indføre passende sanktioner for udbydere og kompensationer til slutbrugere. De tager hensyn til den nødvendige beskyttelse af slutbrugerne gennem hele overdragelsesprocessen og behovet for at sikre effektivitet i processen. [Ændring 162]

Artikel 30a

Tilsyn og håndhævelse

1.  De nationale tilsynsmyndigheder skal have de fornødne ressourcer til at overvåge og føre tilsyn med overholdelsen af denne forordning på deres område.

2.  De nationale tilsynsmyndigheder offentliggør ajourførte oplysninger om anvendelsen af denne forordning på en sådan måde, at interesserede parter har nem adgang til oplysningerne.

3.  De nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at kræve, at virksomheder, der er underlagt forpligtelserne i denne forordning, afgiver alle oplysninger af relevans for gennemførelsen og håndhævelsen af denne forordning. Virksomhederne afgiver oplysningerne, så snart de anmodes herom og i overensstemmelse med de frister og i den detaljeringsgrad, som den nationale tilsynsmyndighed kræver.

4.  De nationale tilsynsmyndigheder kan på eget initiativ gribe ind for at sikre overholdelsen af denne forordning.

5.  De nationale tilsynsmyndigheder indfører passende, tydelige, åbne og effektive procedurer for behandling af klager vedrørende overtrædelse af artikel 23. De nationale tilsynsmyndigheder reagerer på klager uden unødig forsinkelse.

6.  Såfremt en national tilsynsmyndighed vurderer, at der er sket en tilsidesættelse af forpligtelserne i denne forordning, skal den kræve, at en sådan tilsidesættelse omgående bringes til ophør. [Ændring 163]

Kapitel VI

Organisatoriske og afsluttende bestemmelser

Artikel 31

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 1. juli 2016 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

For så vidt angår europæiske udbydere af elektronisk kommunikation pålægges sanktioner i overensstemmelse med kapitel II vedrørende de respektive kompetencer for de nationale tilsynsmyndigheder i hjemlandet og værtsmedlemsstaten. [Ændring 164]

Artikel 32

Delegation af beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, stk. 2, og artikel 19, stk. 5, for en ubestemt periode fra [forordningens ikrafttrædelsesdato].

3.  Den i artikel 17, stk. 2, og artikel 19, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, stk. 2, og artikel 19, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 165]

Artikel 33

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af Kommunikationsudvalget, der er nedsat ved artikel 22, stk. 1, i direktiv 2002/21/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 34

Ændring af direktiv 2002/20/EF

1)   I artikel 3, stk. 2, udgår det andet afsnit. foretages følgende ændringer: [Ændring 166]

a)  stk. 2, affattes således:"

"2. Udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan med forbehold af de særlige forpligtelser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, eller brugsrettigheder omhandlet i artikel 5, kun gøres betinget af en generel tilladelse. Såfremt en medlemsstat vurderer, at et anmeldelseskrav er berettiget, kan medlemsstaten stille krav om, at virksomheder anmelder deres aktiviteter til BEREC, men ikke om, at de skal indhente en udtrykkelig afgørelse eller anden administrativ handling fra den nationale tilsynsmyndighed eller en hvilken som helst anden myndighed, inden de udøver de rettigheder, tilladelsen indebærer. Efter anmeldelse til BEREC, når en sådan kræves, kan en virksomhed påbegynde sin aktivitet, om nødvendigt med forbehold af bestemmelserne om brugsrettigheder i artikel 5, 6, 7." [Ændring 167]

"

b)  stk. 3, affattes således:"

"3. Den i stk. 2 omhandlede anmeldelsesprocedure må højst kræve, at en juridisk eller fysisk person på grundlag af en harmoniseret model i den form, der er anført i bilagets del B, afgiver erklæring til BEREC om, at vedkommende har til hensigt at begynde at udbyde elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, og indgiver de minimumsoplysninger, som BEREC og tilsynsmyndigheden skal bruge for at kunne føre register eller fortegnelse over udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Medlemsstaterne må ikke indføre supplerende eller særskilte anmeldelseskrav." [Ændring 168]

"

c)  følgende stykke indsættes:"

"3a. Medlemsstaterne indsender senest 12 måneder efter anvendelsesdatoen for forordning (EU) nr. .../...* en begrundet meddelelse til Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvis de vurderer, at et anmeldelseskrav er berettiget. Kommissionen behandler meddelelsen og vedtager, hvis det er relevant, senest tre måneder efter meddelelsesdatoen en beslutning, hvori den pågældende medlemsstat anmodes om at ophæve anmeldelseskravet.

_________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../... af … om foranstaltninger vedrørende Unionens indre marked for elektronisk kommunikation og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF, forordning (EF) nr. 1211/2009 og (EU) nr. 531/2012 og afgørelse nr. 243/2012/EU (EUT L … af …, s. …).". [Ændring 169]

"

2)   I artikel 10 tilføjes følgende stykke:"

"6a. En national tilsynsmyndighed skal meddele BEREC eventuelle foranstaltninger, som den har til hensigt at træffe i henhold til stk. 5 og 6. Efter modtagelsen af denne meddelelse har BEREC en periode på to måneder, inden for hvilken den nationale tilsynsmyndighed ikke må vedtage nogen endelig foranstaltning, til at vedtage en begrundet udtalelse, såfremt det vurderer, at udkastet til foranstaltning vil udgøre en hindring for det indre marked. BEREC fremsender en eventuel udtalelse til den nationale tilsynsmyndighed og Kommissionen. Den nationale tilsynsmyndighed skal tage størst muligt hensyn til en eventuel udtalelse fra BEREC og meddele BEREC en eventuel endelig foranstaltning. BEREC ajourfører sit register i overensstemmelse hermed." [Ændring 170]

"

3)  I bilaget indsættes følgende del D:"

"D. Oplysninger, der kræves ved anmeldelse i henhold til artikel 3

En anmeldelse skal indeholde en hensigtserklæring om påbegyndelse af udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og kun være ledsaget af følgende oplysninger:

1.  udbyderens navn

2.  udbyderens retlige status, form og registreringsnummer, hvis udbyderen er optaget i et handelsregister eller et tilsvarende offentligt register

3.  udbyderens retlige status, form og registreringsnummer, hvis udbyderen er optaget i et handelsregister eller et tilsvarende offentligt register

4.  en kontaktperson

5.  en kort beskrivelse af de netværk eller tjenesteydelser, udbyderen agter at levere

6.   de berørte medlemsstater

7.  forventet dato for påbegyndelse af aktiviteten.". [Ændring 171]

"

Artikel 34a

Ændring af afgørelse nr. 243/2012/EU

I artikel 6, stk. 8, i afgørelse nr. 243/2012/EU indsættes følgende afsnit:"

"Medlemsstaterne tillader overdragelse eller leasing af eventuelle yderligere harmoniserede frekvensbånd på samme basis som de i første afsnit opregnede.". [Ændring 172]

"

Artikel 35

Ændring af direktiv 2002/21/EF

I direktiv 2002/21/EF foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 1 tilføjes som nyt stk. 6:"

"Dette direktiv og særdirektiverne fortolkes og anvendes i sammenhæng med bestemmelserne i forordning (EU) nr. [XX/2014]." [Ændring 173]

"

1a)  Artikel 2, litra g), affattes således:"

""national tilsynsmyndighed": den instans, der af en medlemsstat har fået til opgave at varetage de tilsynsopgaver, der pålægges i dette direktiv og i særdirektiverne" [Ændring 174]

"

1b)  Artikel 3, stk. 3a, affattes således:"

"3a. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 4 og 5 er de enkelte nationale tilsynsmyndigheder i det mindste ansvarlig for forhåndsmarkedsregulering i henhold til artikel 7, 7a, 15 og 16 i dette direktiv og artikel 9-13b i direktiv 2002/19/EF, for tildeling af numre, navn og adresse, samhusning og deling af netværkselementer og tilknyttede faciliteter, for bilæggelse af tvister mellem virksomheder i overensstemmelse med artikel 10, 12, 20 og 21 i dette direktiv og for rimelige priser, servicekvalitet i de udpegede virksomheder, omkostninger til forsyningspligtydelser, reguleringsmæssige kontroller af detailtjenester, kontrakter, gennemsigtighed og offentliggørelse af oplysninger, tjenestekvalitet, sikring af lige adgang og frit valg for handicappede slutbrugere, redningstjenester og det fælleseuropæiske alarmnummer, adgang til numre og tjenester, levering af yderligere faciliteter og lettere skift af udbyder i overensstemmelse med artikel 9, 11, 12, 17, 20, 20a, 21, 21a, 22, 23a, 26, 26a, 28, 29 og 30 i direktiv 2002/22/EF, for spørgsmål vedrørende tilladelse i henhold til direktiv 2002/20/EF samt for direktiv 2002/58/EF.

De enkelte nationale tilsynsmyndigheder handler uafhængigt og må hverken søge eller modtage instrukser fra andre organer i forbindelse med udførelsen af de opgaver, de er pålagt i henhold til den nationale lovgivning, der gennemfører fællesskabslovgivningen. Dette er ikke til hinder for, at der kan føres tilsyn i overensstemmelse med nationale forfatningsretlige bestemmelser. Kun klageinstanser, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 4, har beføjelse til at suspendere eller omstøde afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndigheder. Medlemsstaterne sikrer, at lederen af en national tilsynsmyndighed eller i givet fald medlemmer af det kollegiale ledelsesorgan i en national tilsynsmyndighed, som omhandlet i første afsnit, eller disses stedfortrædere kun kan afskediges, hvis de ikke længere opfylder de betingelser for at udøve deres hverv, der på forhånd er fastlagt i den nationale lovgivning. Afgørelsen om at afskedige lederen af den pågældende nationale tilsynsmyndighed eller i givet fald medlemmer af det kollegiale ledelsesorgan skal offentliggøres på tidspunktet for afskedigelsen. Den afskedigede leder af den nationale tilsynsmyndighed eller i givet fald de afskedigede medlemmer af det kollegiale ledelsesorgan modtager en begrundelse, som de har ret til at kræve offentliggjort, hvis det ellers ikke ville ske, hvilket medfører, at den offentliggøres.

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder, som omhandlet i første afsnit, har særskilte årsbudgetter, og at budgetterne er tilstrækkelige til, at de kan varetage deres opgaver. Budgetterne og de reviderede årsregnskaber offentliggøres af de enkelte nationale tilsynsmyndigheder. De enkelte nationale tilsynsmyndigheder organiseres og arbejder på en sådan måde, at de i deres arbejde er sikret objektivitet og uvildighed og råder over det antal kompetente ansatte, der er nødvendigt for, at de kan varetage deres opgaver behørigt. Medlemsstaterne sikrer desuden, at de nationale tilsynsmyndigheder råder over tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til aktivt at deltage i og bidrage til Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)1.

__________________

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor." [Ændring 175]

"

2)  I artikel 7a foretages følgende ændringer:

–  a) Stk. 1, første afsnit, affattes således:"

"1. Hvis en planlagt foranstaltning, der er omfattet af artikel 7, stk. 3, sigter mod at indføre, ændre eller ophæve en forpligtelse, der er pålagt en operatør i medfør af artikel 16 sammenholdt med artikel 5 og artikel 9-13 i direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet) og artikel 17 i direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet), kan Kommissionen inden for den frist på en måned, der er fastsat i nærværende direktivs artikel 7, stk. 3, underrette den pågældende nationale tilsynsmyndighed og BEREC om årsagerne til, at den mener, at udkastet til foranstaltning vil skabe hindringer for det indre marked, eller om, at den er stærkt i tvivl om foranstaltningens forenelighed med EU-retten, i givet fald under hensyntagen til en eventuel henstilling vedtaget i henhold til nærværende direktivs artikel 19, stk. 1, vedrørende harmoniseret anvendelse af bestemmelserne i nærværende direktiv og særdirektiverne. I et sådant tilfælde vedtages udkastet til foranstaltning ikke før yderligere tre måneder efter, at Kommissionen har underrettet den pågældende tilsynsmyndighed." [Ændring 176]

"

–  b) Stk. 2, affattes således:"

"2. Inden for den i stk. 1 omhandlede tremånedersperiode arbejder Kommissionen, BEREC og den pågældende nationale tilsynsmyndighed tæt sammen for at finde frem til den mest hensigtsmæssige og effektive foranstaltning i lyset af målene i artikel 8 og under behørig hensyntagen til markedsdeltagernes synspunkter og behovet for at sikre udviklingen af en ensartet tilsynspraksis. Når den påtænkte foranstaltning har til formål at pålægge, ændre eller tilbagekalde en forpligtelse for en europæisk udbyder af elektronisk kommunikation i henhold til forordning (EU) nr. [XXX/2014] i en værtsmedlemsstat, kan den nationale tilsynsmyndighed i hjemlandet også deltage i dette samarbejde. [Ændring 177]

"

–  c) I stk. 5 indsættes følgende litra aa): "

"aa) træffe en afgørelse, som pålægger den berørte nationale tilsynsmyndighed at trække udkastet til foranstaltninger tilbage, sammen med specifikke forslag om at ændre det, når den påtænkte foranstaltning tager sigte på at pålægge, ændre eller tilbagekalde en forpligtelse for en europæisk udbyder af elektronisk kommunikation i henhold til forordning (EU) nr. [XXX/2014]." [Ændring 178]

"

–  d) I stk. 6 indsættes følgende nye afsnit: "

"Artikel 7, stk. 6, finder anvendelse i sager, hvor Kommissionen træffer en afgørelse i henhold til stk. 5, litra aa)." [Ændring 179]

"

2a)  Artikel 8, stk. 4, litra g), udgår. [Ændring 180]

2b)  Artikel 9b, stk. 3, første afsnit, affattes således:"

"3. Kommission vedtager passende gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at fremme overdragelse eller leasing af brugsrettigheder til radiofrekvenser mellem virksomheder. Disse foranstaltninger vedtages senest 12 måneder efter anvendelsesdatoen for forordning .../...*. Foranstaltningerne dækker ikke frekvenser, der anvendes til radio- og tv-transmission.

__________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../... af … om foranstaltninger vedrørende Unionens indre marked for elektronisk kommunikation og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF, forordning (EF) nr. 1211/2009 og (EU) nr. 531/2012 og afgørelse 243/2012/EU (EUT L … af …, s. …)." [Ændring 181]

"

3)  I artikel 15 foretages følgende ændringer:

a)  i stk. 1 indsættes følgende afsnit mellem første og andet afsnit:"

"Ved vurdering af, om et marked har egenskaber, som begrunder indførelsen af regulerende forhåndsforpligtelser, og dermed skal medtages i henstillingen, skal Kommissionen navnlig tage hensyn til behovet for konvergerende regulering i hele Unionen og behovet for at fremme effektive investeringer og innovation i slutbrugernes interesse og til EU-økonomiens konkurrenceevne på verdensplan samt til det pågældende markeds relevans, foruden til andre faktorer såsom bestående infrastrukturbaseret konkurrence på detailniveauet og til konkurrencen med hensyn til pris, valgmuligheder og kvalitet af de produkter, der tilbydes slutbrugerne. Kommissionen skal overveje alle relevante begrænsninger af konkurrencen, uanset om de net, tjenester eller applikationer, som pålægger sådanne begrænsninger anses for at være elektroniske kommunikationsnet, elektroniske kommunikationstjenester eller en anden type tjeneste eller applikation, som er sammenlignelige fra slutbrugerens synspunkt, med sigte på at fastslå, hvorvidt følgende tre kriterier kumulativt er opfyldt i Unionen generelt eller en væsentlig del af den:

   a) tilstedeværelsen af store og varige retlige eller reguleringsmæssige hindringer for markedsadgang
   b) markedsstrukturen tenderer ikke mod en reel konkurrencesituation inden for den relevante tidshorisont, når der ses på stadet af infrastrukturbaseret og anden konkurrence bag adgangshindringerne
   c) konkurrenceretten alene ikke er tilstrækkelig til at afhjælpe de konstaterede markedssvigt på tilfredsstillende vis."

"

b)  i stk. 3 tilføjes følgende afsnit:"

"Ved udøvelsen af sine beføjelser i henhold til artikel 7 kontrollerer Kommissionen, om de tre kriterier i stk. 1 kumulativt er opfyldt, når den undersøger foreneligheden af EU-retten med et udkast til foranstaltning, som konkluderer:

   a) at et givet marked, som ikke er udpeget i henstillingen, har egenskaber, som begrunder indførelsen af regulerende forpligtelser som følge af de særlige nationale omstændigheder, eller
   b) at der for et marked, som er udpeget i henstillingen, ikke er behov for regulering på grund af de særlige nationale omstændigheder."

"

4)  Artikel 19, stk. 1, affattes således:"

"Hvis Kommissionen finder, at afvigelser i de nationale tilsynsmyndigheders udførelse af de opgaver, de er pålagt i henhold til dette direktiv, særdirektiverne og forordning (EU) nr. [XX/2014], kan skabe hindringer på det indre marked, kan vedtager den under nøje iagttagelse af BEREC's udtalelse, vedtage en henstilling eller en afgørelse om harmoniseret anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv, særdirektiverne og forordning (EU) nr. [XX/2014] for at fremme opfyldelsen af målene i artikel 8, jf. dog artikel 9 i dette direktiv og artikel 6 og 8 i direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet).". [Ændring 182]

"

Artikel 36

Ændring af direktiv 2002/22/EF

1.  Med virkning fra den 1. juli 2016 foretages følgende ændringer i direktiv 2002/22/EF:

1)  Artikel 1, stk. 3, første punktum, udgår.

1a)  I artikel 2, andet afsnit, indsættes følgende litraer:"

"fa) "modtagende udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden": den udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden, til hvilken et telefonnummer eller en tjeneste overdrages

   fb) "overdragende udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden": den udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden, fra hvilken et telefonnummer eller en tjeneste overdrages." [Ændring 183]

"

1b)  Overskriften på artikel 20 affattes således:"

"Oplysningskrav vedrørende kontrakter" [Ændring 184]

"

1c)  I artikel 20 indsættes følgende stykke:"

"-1a. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne i stk. 1 og 1a gives inden kontraktens indgåelse på en klar, forståelig og let tilgængelig måde, og uden at det berører kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU* vedrørende aftaler indgået uden for fast forretningssted/aftaler vedrørende fjernsalg. Forbrugere og andre slutbrugere, der anmoder herom, modtager en kopi af kontrakten på et varigt medium.

Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning opretholde eller indføre sprogkrav vedrørende kontraktmæssige oplysninger for at sikre, at sådanne oplysninger let kan forstås af forbrugeren eller andre slutbrugere, der måtte anmode herom.

_________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64)." [Ændring 185]

"

1d)  Artikel 20, stk. 1, affattes således:"

"1. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugere og andre slutbrugere, der anmoder herom, når de abonnerer på tjenester, som giver tilslutning til et offentligt kommunikationsnet og/eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, har ret til en kontrakt med en virksomhed eller virksomheder, der leverer sådanne tilslutninger og/eller tjenester. Kontrakten skal mindst indeholde følgende oplysninger:

   a) virksomhedens navn, adresse og kontaktoplysninger samt, såfremt de adskiller sig herfra, adresse og kontaktoplysninger for indgivelse af klager
   b) de vigtigste kendetegn for de tjenester der leveres, herunder navnlig:
   i) den særlige takstplan eller de særlige takstplaner, som kontrakten finder anvendelse på, og, for hver takstplan, typer af tilbudte tjenester, herunder kommunikationsmængder
   ii) adgang til oplysninger om alarmtjenester og om lokalisering af den kaldende part for alle relevante tilbudte tjenester og eventuelle begrænsninger for tilrådighedsstillelsen af adgang til alarmtjenester efter artikel 26
   iii) de tilbudte minimumstjenestekvalitetsniveauer, dvs. tidspunkt for etablering af den nye tilslutning og eventuelt andre kvalitetsparametre, som de nationale tilsynsmyndigheder har defineret
   iv) de typer af eftersalgsservice, vedligeholdelsesservice og kundeservice, der leveres, herunder om muligt tekniske oplysninger om den korrekte funktion af det terminaludstyr, som slutbrugeren har valgt, betingelser og gebyrer for denne service, samt hvorledes disse servicer kan kontaktes
   v) enhver restriktion, som pålægges af udbyderen, i brugen af leveret terminaludstyr, herunder oplysninger om, hvordan terminaludstyret låses op, og hvilke gebyrer det medfører, hvis kontrakten ophæves før udgangen af minimumskontraktperioden
   vi) enhver restriktion for forbruget af regulerede detailroamingtjenester til den gældende indenlandske takst på grundlag af fair use-kriterier, herunder detaljerede oplysninger om, hvordan sådanne fair use-kriterier anvendes i relation til den relevante tarifplans vigtigste prisparametre, mængdeparametre eller andre parametre
   c) hvis der foreligger en forpligtelse i henhold til artikel 25, abonnenternes muligheder med hensyn til, om de ønsker deres personoplysninger optaget i en abonnentfortegnelse, og deres mulighed for at kontrollere, korrigere eller få fjernet disse oplysninger
   d) nærmere oplysninger om priser og takster, herunder skatter og supplerende gebyrer, som kan opkræves, og hvorledes der kan indhentes ajourførte oplysninger om samtlige gældende takster og vedligeholdelsesgebyrer
   da) de tilbudte betalingsmetoder og eventuelle prisforskelle som følge af den valgte betalingsmetode samt tilgængelige faciliteter til sikring af gennemsigtige regninger og overvågning af forbruget
   e) kontraktens varighed samt vilkår for forlængelse og afbrydelse af tjenester og af kontrakten, herunder:
   i) eventuelle mindsteanvendelses- eller mindstevarighedskrav, som skal være opfyldt, for at abonnenten kan nyde godt af reklamefremstød
   ii) ethvert gebyr i forbindelse med skift af udbyder og nummerportabilitet og andre identifikationsmidler, herunder kompensationsordninger ved forsinkelser og misbrug i forbindelse med skift af udbyder
   iii) ethvert gebyr ved tidlig opsigelse af kontrakten, herunder inddækning af omkostninger i forbindelse med terminaludstyr, på grundlag af sædvanlige afskrivningsmetoder, og andre kampagnefordele, på et tidsproportionalt grundlag
   f) eventuelle kompensations- og tilbagebetalingsregler, herunder i givet fald en eksplicit henvisning til forbrugernes lovfæstede rettigheder, som finder anvendelse, såfremt tjenesternes kontraktfæstede kvalitetsniveau ikke opfyldes
   g) hvordan en procedure til bilæggelse af tvister, herunder grænseoverskridende tvister, indledes, jf. artikel 34
   ga) nærmere oplysninger om, hvordan handicappede slutbrugere kan få oplysninger om de produkter og tjenester, der er beregnet til dem
   h) hvilken type handlinger virksomheden kan foretage som reaktion på sikkerheds- eller integritetsmæssige hændelser eller trusler og sårbarheder.

Medlemsstaterne kan også kræve, at kontrakten skal indeholde enhver oplysning, som de relevante offentlige myndigheder måtte give til dette formål om brugen af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til at foretage ulovlige handlinger eller til at formidle skadeligt indhold, samt om midler til at beskytte mod trusler mod den personlige sikkerhed, privatlivets fred og personoplysninger, jf. artikel 21, stk. 4, som er relevante for den pågældende ydelse." [Ændring 186]

"

1e)  I artikel 20 indsættes følgende stykke:"

"1a. Hvis kontrakten omfatter levering af internetadgangstjenester, skal den ud over oplysningerne i stk. 1 også indeholde følgende oplysninger:

   a) nærmere oplysninger om priser pr. dataenhed, priser for bulkdata og eventuelle gældende tærskelværdier i relation til den særlige takstplan eller de særlige takstplaner, som kontrakten finder anvendelse på. For datamængder, der overstiger tærskelværdierne, enhedspriser eller priser for bulkdata på ad hoc-basis eller vedvarende basis og de eventuelle begrænsninger af datahastigheden, der kan finde anvendelse på den særlige takstplan eller de særlige takstplaner, som aftalen finder anvendelse på
   b) oplysninger om, hvordan slutbrugerne kan overvåge deres forbrug, og om, hvorvidt og hvorledes der kan fastsættes frivillige grænser
   c) for faste dataforbindelser, den normalt tilgængelige og minimale up- og downloadhastighed på slutbrugerens hovedadresse
   d) for mobile dataforbindelser, den anslåede og minimale up- og downloadhastighed ved forbindelse via udbyderens trådløse netværk i slutbrugerens bopælsmedlemsstat
   e) andre tjenestekvalitetsparametre som fastsat i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) .../...(27)
   f) oplysninger om eventuelle procedurer indført af udbyderen til at måle og styre trafikken, herunder angivelse af de tilgrundliggende metoder for tilsyn med kommunikationen med henblik på rimelige trafikstyringsforanstaltninger, og oplysninger om, hvorledes disse procedurer kan påvirke tjenestekvaliteten, slutbrugeres privatsfære og beskyttelsen af personoplysninger og
   g) en klar og forståelig forklaring på, hvordan mængdebegrænsninger, hastigheden og andre servicekvalitetsparametre i praksis kan indvirke på internetadgangstjenesterne, navnlig forbruget af indhold, applikationer og tjenester.". [Ændring 187]

"

1f)  Artikel 20, stk. 2, udgår. [Ændring 188]

1g)  I artikel 20 indsættes følgende stykke:"

"2a. Medlemsstaterne kan bibeholde eller indføre yderligere oplysningskrav i forbindelse med kontrakter, på hvilke denne artikel finder anvendelse." [Ændring 189]

"

1h)  I artikel 20 indsættes følgende stykke:"

"2b. BEREC udsteder retningslinjer for opstilling af standardmodeller for kontraktmæssige oplysninger, herunder de oplysninger, der kræves i henhold til denne artikels stk. 1 og 1a.

De nationale tilsynsmyndigheder kan fastsætte yderligere krav vedrørende de kontraktmæssige oplysningers indhold samt i hvilken form og på hvilken måde de skal offentliggøres, herunder navnlig dataleveringshastigheder, idet der i videst muligt omfang tages hensyn til BEREC's retningslinjer for metoder til måling af hastighed og for indholdet samt for, i hvilken form og på hvilken måde oplysningerne skal offentliggøres, jf. artikel 21, stk. 3a." [Ændring 190]

"

1i)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 20a

Varighed og opsigelse af kontrakter

1.  Medlemsstaterne sikrer, at kontrakter indgået mellem forbrugere og udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden har en maksimumsvarighed på 24 måneder. Udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden tilbyder slutbrugerne mulighed for at indgå kontrakter med en varighed på 12 måneder.

2.  Forbrugeren har ret til at opsige en kontrakt indgået ved fjernsalg eller uden for fast forretningssted senest 14 dage efter kontraktens indgåelse i overensstemmelse med direktiv 2011/83/EU.

3.  Hvis en kontrakt eller national lovgivning fastsætter, at tidsbegrænsede kontraktperioder (i modsætning til minimumskontraktperioder) automatisk forlænges, informerer udbyderen af elektronisk kommunikation til offentligheden forbrugerne herom i god tid, således at forbrugeren har mindst en måned til at modsætte sig en sådan automatisk forlængelse. Hvis forbrugeren ikke modsætter sig en sådan automatisk forlængelse, anses kontrakten for at være en permanent løbende kontrakt, der når som helst kan opsiges af forbrugeren med en måneds varsel og uden andre omkostninger end omkostningerne i forbindelse med leveringen af tjenesten i opsigelsesperioden.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne har ret til at opsige deres kontrakter uden omkostninger ved modtagelse af meddelelse om ændringer i kontraktvilkårene, som foreslås af udbyderen af elektronisk kommunikation til offentligheden, medmindre de foreslåede ændringer udelukkende er til slutbrugerens fordel. Udbydere underretter med en passende frist på mindst en måned forbrugerne om sådanne ændringer, og underretter dem samtidig om deres ret til at opsige deres kontrakter uden omkostninger, hvis de ikke accepterer de nye kontraktvilkår. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

5.  Enhver vedvarende eller regelmæssigt forekommende væsentlig forskel mellem den faktiske hastighed eller andre servicekvalitetsparametre og den hastighed og de servicekvalitetsparametre, der angives af udbyderen af elektronisk kommunikation til offentligheden, jf. artikel 20, anses for en afvigelse fra det aftalte serviceniveau med henblik på bestemmelse af, hvilke afhjælpende foranstaltninger der står til rådighed for forbrugerne i henhold til national lovgivning.

6.  Medlemsstaterne sikrer, at et abonnement på supplerende tjenester, der udbydes af den samme udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden, ikke bevirker, at den indledende kontraktperiode begynder forfra, medmindre de supplerende tjenester tilbydes til en særlig kampagnepris, som kun tilbydes på den betingelse, at den eksisterende kontraktperiode begynder forfra.

7.  Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden anvender vilkår og procedurer for opsigelse af kontrakter, som ikke skaber hindringer for eller hæmmer skift af tjenesteudbyder.

8.  Hvis en pakke af tjenester, der tilbydes forbrugere, mindst omfatter en forbindelse til et elektronisk kommunikationsnet eller en elektronisk kommunikationstjeneste, finder bestemmelserne i denne artikel anvendelse på alle elementer i pakken.

9.  Medlemsstaterne kan bibeholde eller indføre yderligere krav for at sikre et højere forbrugerbeskyttelsesniveau i forbindelse med kontrakter, på hvilke denne artikel finder anvendelse." [Ændring 191]

"

1j)  Artikel 21 affattes således:"

"Artikel 21

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har mulighed for at pålægge virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og/eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, at offentliggøre transparente, sammenlignelige, fyldestgørende og ajourførte oplysninger om gældende priser og takster, om eventuelle gebyrer ved tidlig opsigelse af en kontrakt samt om standardbetingelser og -vilkår for så vidt angår adgang til og anvendelse af de tjenester, de tilbyder slutbrugere, jf. bestemmelserne i bilag II. Disse oplysninger skal offentliggøres i en klar, forståelig og let tilgængelig form og ajourføres jævnligt. Enhver forskel på de vilkår, der anvendes for forbrugere og andre slutbrugere, skal tydeliggøres.

De nationale tilsynsmyndigheder kan fastsætte yderligere krav med hensyn til, i hvilken form sådanne oplysninger skal offentliggøres, navnlig indførelse af sprogkrav for at sikre, at forbrugere og andre slutbrugere, der anmoder herom, let kan forstå disse oplysninger. Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden er forpligtet til efter anmodning at videregive oplysningerne til de relevante nationale tilsynsmyndigheder, inden oplysningerne offentliggøres.

2.  De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at forbrugere og andre slutbrugere, der anmoder herom, har adgang til uafhængige evalueringsværktøjer, der giver dem mulighed for at sammenligne elektroniske kommunikationsnets og -tjenesters ydeevne og omkostningerne ved alternative forbrugsmønstre. Hvis sådanne faciliteter ikke er tilgængelige på markedet gratis eller til en rimelig pris, sikrer medlemsstaterne, at de nationale tilsynsmyndigheder har mulighed for selv eller gennem indkøb hos tredjepart at stille sådanne guider eller teknikker til rådighed. Tredjeparter har ret til gratis at bruge de oplysninger, der offentliggøres af virksomheder, som udbyder elektroniske kommunikationsnet og/eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, med henblik på at sælge sådanne uafhængige evalueringsværktøjer eller at stille dem til rådighed.

2a.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder under BEREC's vejledning og efter samråd med relevante berørte parter etablerer en frivillig certificeringsordning for interaktive sammenligningswebsteder, guider og lignende værktøjer baseret på objektive, gennemsigtige og forholdsmæssige krav, herunder navnlig uafhængighed af enhver udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har mulighed for at pålægge virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og/eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, bl.a.:

   a) at give slutbrugerne de gældende takstoplysninger vedrørende ethvert nummer eller enhver tjeneste, for hvilke der gælder særlige prisvilkår; de nationale tilsynsmyndigheder kan hvad angår individuelle kategorier af tjenester kræve, at sådanne oplysninger gives umiddelbart inden etablering af opkaldet
   b) at give slutbrugerne oplysninger om adgangen til alarmopkald og om lokalisering af den kaldende part for alle relevante tilbudte tjenester samt om enhver begrænsning i udbuddet af alarmtjenester i henhold til artikel 26 og at sikre, at der straks gives meddelelse om enhver ændring
   da) at forelægge oplysninger om internetadgangstjenester, hvis disse tilbydes, og specificere følgende:
   i) for faste dataforbindelser, den normalt tilgængelige og minimale up- og downloadhastighed i slutbrugerens bopælsmedlemsstat; for mobile dataforbindelser, den anslåede og minimale up- og downloadhastighed ved forbindelse via udbyderens trådløse netværk i slutbrugerens bopælsmedlemsstat
   ii) nærmere oplysninger om priser pr. dataenhed, priser for bulkdata og eventuelle gældende tærskelværdier. For datamængder, der overstiger tærskelværdierne: enhedspriser eller priser for bulkdata på ad hoc-basis eller vedbarende basis og de begrænsninger af datahastigheden, der kan finde anvendelse
   iii) hvordan slutbrugerne kan overvåge deres forbrug, samt hvorvidt og hvordan der kan fastsættes frivillige begrænsninger
   iv) en klar og forståelig forklaring på, hvordan datamængdebegrænsninger, hastigheden og andre servicekvalitetsparametre i praksis kan indvirke på brugen af internetadgangstjenesterne, navnlig brugen af indhold, applikationer og tjenester
   v) oplysninger om eventuelle procedurer indført af udbyderen til at måle og styre trafikken i overensstemmelse med artikel 23, stk. 5, i forordning (EU) .../...(28), herunder angivelse af de tilgrundliggende metoder for tilsyn med kommunikationen med henblik på rimelige trafikstyringsforanstaltninger, og oplysninger om, hvorledes disse procedurer kan påvirke tjenestekvaliteten, slutbrugeres privatsfære og beskyttelsen af personoplysninger
   e) at oplyse forbrugerne og i givet fald slutbrugerne om deres ret til selv at træffe afgørelse med hensyn til, om deres personoplysninger skal medtages i en fortegnelse, og om de forskellige typer af relevante oplysninger i henhold til artikel 12 i direktiv 2002/58/EF, og
   f) med jævne mellemrum at give handicappede forbrugere og i givet fald andre slutbrugere detaljerede oplysninger om produkter og tjenester, der er beregnet til dem, og om, hvilke foranstaltninger der træffes for at sikre lige adgang.

De nationale tilsynsmyndigheder kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, fremme selv- eller samregulerede foranstaltninger forud for indførelse af eventuelle forpligtelser. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere krav vedrørende oplysningers indhold, samt i hvilken form og på hvilken måde de skal offentliggøres, idet der i videst muligt omfang tages hensyn til BEREC's retningslinjer som omhandlet i stk. 3a.

3a.  Senest den ...(29) fastlægger BEREC efter høring af de berørte parter og i tæt samarbejde med Kommissionen generelle retningslinjer for metoder til måling af hastigheden og de servicekvalitetsparametre, der skal måles (bl.a. gennemsnitlig hastighed i forhold til annonceret hastighed; kvaliteten, som den opleves af brugerne), og metoder til måling af disse på sigt samt indhold, form og art af de oplysninger, der skal offentliggøres, herunder mulige kvalitetscertificeringsordninger, med henblik på at sikre, at slutbrugerne, herunder handicappede slutbrugere, har adgang til omfattende, sammenlignelige, pålidelige og brugervenlige oplysninger. Hvis det er relevant, kan de i bilag III opstillede parametre, definitioner og målemetoder anvendes.

4.  Medlemsstaterne kan kræve, at virksomheder som omhandlet i stk. 4 videreformidler almennyttige oplysninger gratis til slutbrugerne, hvor dette er relevant, under anvendelse af de samme midler, som virksomhederne sædvanligvis benytter til at kommunikere med slutbrugerne. I så fald leveres disse oplysninger af de relevante offentlige myndigheder til udbyderne af elektronisk kommunikation til offentligheden i et standardiseret format og kan bl.a. omfatte følgende emner:

   a) de mest gængse former for anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester til at foretage ulovlige handlinger eller formidle skadeligt indhold, især hvor dette kan skade respekten for andres rettigheder og frihedsrettigheder, herunder overtrædelser af databeskyttelsesrettigheder, ophavsretten og beslægtede rettigheder og de retlige konsekvenser heraf, og
   b) midlerne til beskyttelse af den personlige sikkerhed, privatlivets fred og personoplysninger i forbindelse med brug af elektroniske kommunikationstjenester.". [Ændring 192]

"

1k)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 21a

Kontrol af forbrug

1.  Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af elektronisk kommunikation tilbyder forbrugere og slutbrugere muligheden for at overvåge og kontrollere deres forbrug af elektroniske kommunikationstjenester, hvad enten dette afregnes på grundlag af tids- eller mængdeforbrug. Denne mulighed skal omfatte:

   a) for forudbetalte og efterbetalte tjenester, gratis adgang til opdateret information om deres forbrug af tjenester
   b) for efterbetalte tjenester, mulighed for gratis at forudbestemme en beløbsmæssig grænse for forbruget og anmode om at blive underrettet, når en forudbestemt andel af beløbsgrænsen og selve beløbsgrænsen er nået; reglerne for fortsat brug af tjenesten efter overskridelse af beløbsgrænsen, samt de relevante prisplaner
   c) udlevering af detaljerede regninger på et varigt medium.

2.  BEREC fastsætter retningslinjer for gennemførelsen af stk. 1.

Efter at have nået beløbsgrænsen skal slutbrugeren frem til udløbet af den aftalte faktureringsperiode stadig gratis kunne modtage opkald og sms-beskeder samt benytte frikaldsnumre og alarmtjenester via det fælleseuropæiske alarmnummer 112." [Ændring 193]

"

2)  Artikel 20, 21, 22 og 30 udgår. [Ændring 194]

2a)  Artikel 26 affattes således:"

"1. Medlemsstaterne sikrer, at alle slutbrugere af den i stk. 2 anførte tjeneste, herunder brugere af offentlige betalingstelefoner og brugere af private telekommunikationsnet, kan ringe gratis og uden at være nødsaget til at benytte nogen form for betalingsmiddel til alarmtjenester på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 og på andre alarmnumre, som medlemsstaterne eventuelt har fastlagt.

1a.  Medlemsstaterne sikrer, at alle brugere af private elektroniske kommunikationsnet kan ringe gratis til alarmtjenester eller i givet fald til interne alarmtjenester på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 og andre alarmnumre, som medlemsstaterne eventuelt har fastlagt.

2.  Medlemsstaterne sikrer i samråd med de nationale tilsynsmyndigheder, alarmtjenester og udbydere, at virksomheder, der over for slutbrugere udbyder en elektronisk kommunikationstjeneste, som giver mulighed for at foretage indenlandske opkald til et eller flere numre i en national telefonnummerplan, giver adgang til alarmtjenester.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at opkald til det fælleseuropæiske alarmnummer 112 besvares hensigtsmæssigt og håndteres bedst muligt i forhold til den måde, de nationale alarmsystemer er tilrettelagt på. Sådanne opkald besvares og håndteres mindst lige så hurtigt og effektivt som opkald til det eller de nationale alarmnumre i lande, hvor sådanne numre stadig er i brug.

Kommissionen vedtager i samråd med de relevante kompetente myndigheder en henstilling om præstationsindikatorer for medlemsstaterne. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2015 og derefter hvert andet år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvor effektiv gennemførelsen af det fælleseuropæiske alarmnummer 112 har været, og hvordan præstationsindikatorerne har fungeret.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at handicappede slutbrugeres adgang til alarmtjenesterne svarer til, hvad der gælder for andre slutbrugere. De foranstaltninger, der træffes med det formål at sikre, at handicappede slutbrugere er i stand til at benytte alarmtjenesterne, når de rejser i andre medlemsstater, skal i videst mulig udstrækning være baseret på europæiske standarder eller specifikationer offentliggjort efter bestemmelserne i artikel 17 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) og må ikke være til hinder for, at medlemsstaterne kan vedtage yderligere krav for at forfølge målene i denne artikel.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at relevante virksomheder gratis stiller opkaldslokaliseringsfaciliteter til rådighed for den myndighed, der håndterer alarmopkald, så snart opkaldet når frem til den pågældende myndighed. Dette gælder for samtlige opkald til det fælleseuropæiske alarmnummer 112. Medlemsstaterne kan udvide denne forpligtelse til at omfatte opkald til nationale alarmnumre. Kommissionen sikrer i overensstemmelse med stk. 7 og under størst mulig hensyntagen til BEREC's retningslinjer, at de kompetente tilsynsmyndigheder fastsætter kriterier for, hvor nøjagtige og pålidelige de opkaldslokaliseringsfaciliteter skal være, der stilles til rådighed.

Senest ...(30) fastsætter BEREC efter høring af de relevante interesserede parter og i nært samarbejde med Kommissionen retningslinjer vedrørende kriterierne for nøjagtigheden og pålideligheden af de opkaldslokaliseringsfaciliteter, der stilles til rådighed for alarmtjenesterne. Disse retningslinjer skal tage højde for muligheden af at anvende en mobilterminal udstyret med en GNSS-enhed til at forbedre opkaldslokaliseringens nøjagtighed og pålidelighed ved et opkald til 112.

6.  Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at borgerne informeres fyldestgørende om, at det fælles europæiske alarmnummer 112 findes, og om, hvordan det bruges, navnlig gennem initiativer, der specifikt er rettet mod personer, der rejser mellem medlemsstaterne. Kommissionen støtter og supplerer medlemsstaternes foranstaltninger.

7.  For at sikre effektiv gennemførelse af 112-tjenesterne i medlemsstaterne tillægges Kommissionen efter at have hørt BEREC beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 37a, om kriterier for opkaldslokalisering og centrale præstationsindikatorer for så vidt angår adgang til 112. Dog berører vedtagelsen af disse retsakter på ingen måde tilrettelæggelsen af alarmtjenester, der forbliver under medlemsstaternes enekompetence.

7a.  Kommissionen sørger for at vedligeholde en database over de europæiske beredskabstjenesters E.164-numre for at sikre, at disse er i stand til at komme i kontakt med hinanden på tværs af medlemsstaternes grænser.". [Ændring 195]

"

2b)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 26a

Unionens omvendte 112-system

Senest [et år efter fristen for gennemførelse] forelægger Kommissionen for Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om muligheden for at oprette et "omvendt 112-system for EU" ved at anvende eksisterende elektroniske kommunikationsnet, som dækker hele Unionen, er universelt, flersproget, tilgængeligt, enkelt og effektivt, til alarmering af offentligheden i tilfælde af karastrofer eller større nødsituationer, der er overhængende eller under udvikling.

Kommissionen konsulterer BEREC og civilforsvarstjenester og undersøger de nødvendige standarder og specifikationer til at oprette det i stk. 1 omtalte system. Kommissionen tager under udarbejdelsen af denne rapport hensyn til eksisterende nationale og regionale "112-systemer" og overholder EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger. Om nødvendigt ledsages rapporten af et forslag til en retsakt." [Ændring 196]

"

2c)  Artikel 30 affattes således:"

‘1. Medlemsstaterne sikrer, at alle abonnenter med numre fra den nationale telefonnummerplan på anmodning kan bevare deres nummer eller numre uafhængigt af, hvilken udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden der udbyder tjenesten, i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I, del C."

2.  Nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at prisen mellem operatører og/eller tjenesteudbydere i forbindelse med udbud af nummerportabilitet er omkostningsbaseret, og at eventuelle direkte gebyrer, der skal betales af abonnenterne, ikke virker som en hindring for abonnenternes skift af tjenesteudbyder.

3.  Nationale tilsynsmyndigheder må ikke fastsætte detailledstakster for portering af numre på en måde, som kan medføre konkurrenceforvridning, som f.eks. fastsættelse af specifikke eller fælles detailledstakster.

4.  Portering og derpå følgende aktivering af numre udføres inden for det kortest mulige tidsrum. For slutbrugere, der har indgået en aftale om portering af et nummer til en anden udbyder, skal dette nummer aktiveres inden for en frist på én arbejdsdag.

Uden at det berører første afsnit kan de kompetente nationale myndigheder fastlægge den globale proces for udbyderskift og portering af numre under hensyntagen til de i stk. 4b omtalte BEREC-retningslinjer. De tager hensyn til den nødvendige beskyttelse af slutbrugerne gennem hele processen for udbyderskift, behovet for at sikre effektivitet i processen for slutbrugeren, behovet for at opretholde kontinuiteten i tjenesteydelsen til slutbrugeren og behovet for at sikre, at skifteprocesserne ikke er skadelige for konkurrencen. Den tid, tjenesteydelsen udebliver under porteringsprocessen, må under alle omstændigheder ikke udgøre mere end én arbejdsdag. Slutbrugere kan ikke tvinges til at skifte til en anden udbyder.

Medlemsstaterne sikrer, at der kan pålægges virksomhederne passende sanktioner, herunder en forpligtelse til at yde kompensation til kunder i tilfælde af forsinket portering, for sen tilrådighedsstillelse af oplysninger, der er nødvendige for portering, eller misbrug af portering foretaget af dem eller på deres vegne.

4a.  Den modtagende udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden skal forestå processen for udbyderskift og portering. Slutbrugere skal modtage fyldestgørende oplysninger om udbyderskiftet såvel før og under processen som umiddelbart efter dens afslutning.

4b.  BEREC fastsætter retningslinjer for alle måder og procedurer for overdragelse og portering, navnlig for den modtagende og den overdragende udbyders respektive ansvarsområder i overdragelses- og porteringsprocessen, for information til forbrugerne under den proces, rettidig opsigelse af kontrakten, godtgørelse af eventuel forudbetaling og effektiv service vedrørende videresendelse af emails.

4c.  Hvis en pakke af tjenester, der tilbydes forbrugere, mindst omfatter en forbindelse til et elektronisk kommunikationsnet eller en elektronisk kommunikationstjeneste, finder bestemmelserne i denne artikel anvendelse på alle elementer i pakken." [Ændring 197]

"

2d)  I artikel 34 indsættes følgende stykke:"

"1a. De udenretslige procedurer, der fastlægges i henhold til stk. 1, skal også anvendes på tvister i forbindelse med aftaler mellem forbrugere, samt andre slutbrugere i det omfang, de udenretslige procedurer også er tilgængelige for dem, og udbydere af elektronisk kommunikation til offentligheden, som er etableret i en anden medlemsstat. For så vidt angår tvister, der er omfattet af direktiv 2013/11/EU*, finder bestemmelserne i det nævnte direktiv anvendelse.

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 63)." [Ændring 198]

"

2e)  Følgende artikel 37aindsættes:"

"Artikel 37a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 26, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den …(31).

3.  Den i artikel 26 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.".[Ændring 199]

"

2f)  Bilag II, punkt 1, affattes således: "

"1. Navn, adresse og kontaktoplysninger for virksomheden/virksomhederne

Det vil sige navn og hovedsædeadresse på den eller de virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet og/eller offentligt tilgængelige telefonitjenester." [Ændring 200]

"

2g)  Bilag II, punkt 2.2, affattes således: "

"2.2. De tjenester og relevante tjenestekvalitetsparametre, der er omfattet af hver enkelt takstplan, deeller de gældende takstplaner og de typer af tjenester, der tilbydes inden for hver af disse takstplaner, herunder kommunikationsmængder og alle gældende gebyrer (adgang, forbrug, vedligeholdelse og eventuelle ekstragebyrer) og omkostninger til terminaludstyr." [Ændring 201]

"

2h)  I bilag II indsættes følgende punkt:"

"2.2.a. Yderligere oplysninger om eventuelle internetadgangstjenester, herunder især detaljer om datapriser, up- og downloadhastigheder og eventuelle gældende hastighedsbegrænsninger, mulighed for at overvåge forbrugsniveauet, eventuelle gældende trafikstyringsprocedurer og deres indvirkning på tjenestekvaliteten, beskyttelse af slutbrugernes privatliv og beskyttelse af personoplysninger." [Ændring 202]

"

2i)  Bilag II, punkt 2.5 affattes således: "

"2.5. Standardkontraktvilkår og -betingelser, herunder i givet fald oplysninger om en mindste kontraktperiode, om betingelser og eventuelle gebyrer for tidlig opsigelse af kontrakten, om procedurer og direkte afgifter i forbindelse med udbyderskift og portering af numre og andre identifikationsmidler samt kompensationsordninger ved forsinkelser og misbrug af udbyderskift.". [Ændring 203]

"

2.  Medlemsstaterne opretholder frem til den 1. juli 2016 alle foranstaltninger, som gennemfører de i stk. 1 omhandlede bestemmelser i national lovgivning.

Artikel 37

Ændring af forordning (EU) nr. 531/2012

I forordning (EU) nr. 531/2012 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 1, stk. 1, indsættes følgende som nyt tredje afsnit."

"Denne forordning gælder for roamingtjenester, som leveres til slutbrugere i Unionen, og hvor den indenlandske udbyder er en udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden i en medlemsstat." [Ændring 204]

"

2)  I artikel 2, stk. 2, indsættes følgende litra r):"

"r) "bilateral eller multilateral roamingaftale": en eller flere kommercielle eller tekniske aftaler mellem roamingudbydere, som muliggør en virtuel udvidelse af hjemmenetdækningen og bæredygtig levering fra hver roamingudbyder af regulerede detailroamingtjenester på samme prisniveau som deres respektive indenlandske mobilkommunikationstjenester." [Ændring 205]

"

3)  I artikel 4 tilføjes som nyt stk. 7:"

"7. Denne artikel gælder ikke for roamingudbydere, som leverer regulerede detailroamingtjenester i overensstemmelse med artikel 4a." [Ændring 206]

"

4)  Følgende nye artikel 4a indsættes:"

"Artikel 4a

1.  Denne artikel finder anvendelse på roamingudbydere, der:

   a) som standard og i alle deres respektive detailtjenestepakker, som omfatter regulerede roamingtjenester, anvender den gældende indenlandske tjenestetakst på både indenlandske tjenester og regulerede roamingtjenester i hele Unionen, som om de regulerede roamingtjenester forbruges på hjemmenettet, og
   b) sikrer, at bestemmelserne i litra a) opfyldes af mindst én roamingudbyder i alle medlemsstater, enten via deres egne net eller gennem bilaterale eller multilaterale roamingaftaler med andre roamingudbydere.

2.  Stk. 1, 6 og 7 forhindrer ikke, at en roamingudbyder kan begrænse forbruget af regulerede detailroamingtjenester til den gældende indenlandske tjenestetakst med henvisning til et rimeligt brugskriterium. Ethvert rimeligt brugskriterium skal anvendes på en sådan måde, at forbrugere, som gør brug af roamingudbyderens forskellige indenlandske detailpakker, har mulighed for at opretholde det typiske indenlandske forbrugsmønster, der er knyttet til deres respektive indenlandske detailtjenestepakker, når de lejlighedsvis rejser i Unionen. En roamingudbyder, som gør brug af denne mulighed, skal i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. XXX/2014 offentliggøre og i overensstemmelse med artikel 26 stk. 1, litra b) og c), i nævnte forordning anføre detaljerede og kvantificerede oplysninger i sine kontrakter om, hvordan det rimelige brugskriterium anvendes, med henvisning til den pågældende detailtjenestepakkes vigtigste pris- og mængdeparametre eller andre parametre.

Senest den 31. december 2014 fastlægger BEREC efter høring af interesserede parter og i nært samarbejde med Kommissionen generelle retningslinjer for anvendelsen af rimelige brugskriterier i de kontrakter for detailtjenester, der udbydes af roamingudbydere, som gør brug af denne artikel. BEREC udarbejder retningslinjerne med henblik på det overordnede mål i første afsnit, og tager navnlig hensyn til udviklingen af pris- og forbrugsmønstre i medlemsstaterne, til konvergensgraden af de indenlandske prisniveauer i hele Unionen, til eventuelle observerede virkninger af roaming til indenlandske tjenestetakster på udviklingen af sådanne takster, og til engrosroamingtaksterne for ikke-balanceret trafik mellem roamingudbydere.

Den kompetente nationale tilsynsmyndighed overvåger og fører tilsyn med anvendelsen af rimelige brugskriterier, og tager i denne forbindelse størst muligt hensyn til BEREC's generelle retningslinjer, når disse er vedtaget, og sikrer, at der ikke anvendes urimelige vilkår.

3.  Individuelle slutbrugere, som betjenes af en roamingudbyder, der gør brug af denne artikel, kan på egen anmodning udtrykkeligt selv vælge at give afkald på fordelen ved, at den gældende indenlandske takst for tjenester, som gælder for en givet detailpakke, anvendes på regulerede roamingtjenester, til gengæld for andre fordele, der tilbydes af den pågældende udbyder. Roamingudbyderen skal gøre disse slutbrugere opmærksom på, hvilke roamingfordele, de herved går glip af. De nationale tilsynsmyndigheder overvåger navnlig, om roamingudbydere, som gør brug af denne artikel, anvender en forretningspraksis, der svarer til en omgåelse af standardordningen.

4.  De regulerede detailtakster for roamingtjenester, som er fastsat i artikel 8, 10 og 13, gælder ikke for roamingtjenester, som tilbydes af en roamingudbyder, som gør brug af denne artikel, i det omfang taksten for disse er på samme niveau som den gældende takst for indenlandske tjenester.

Hvis en roamingudbyder, som gør brug af denne artikel, anvender takster, som er forskellige fra de gældende indenlandske tjenestetakster for forbrug af regulerede roamingtjenester, som går ud over en rimelig brug af sådanne tjenester, jf. stk. 2, eller hvis en individuel slutbruger udtrykkeligt giver afkald på fordelen ved en indenlandsk tjenestetakst for regulerede roamingtjenester, jf. stk. 3, må taksterne for disse regulerede roamingtjenester ikke overstige de detailtakster for roaming, som er fastsat i artikel 8, 10 og 13.

5.  En roamingudbyder, som ønsker at gøre brug af denne artikel, anmelder sin egen erklæring herom og enhver bilateral eller multilateral aftale, i medfør af hvilken betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og alle ændringer heraf til BEREC's støttekontor. Den roamingudbyder, som foretager anmeldelsen, skal i sin anmeldelse forelægge bevis for samtykke til en sådan anmeldelse fra alle parter i anmeldte bilaterale eller multilaterale roamingaftaler.

6.  I perioden fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2016 finder denne artikel anvendelse på roamingudbydere, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, hvis de opfylder følgende betingelser:

   a) roamingudbyderen anmelder sin egen erklæring og alle relevante bilaterale eller multilaterale roamingaftaler til BEREC's støttekontor, jf. stk. 5, med en specifik henvisning til dette stykke
   b) roamingudbyderen sikrer, enten via sine egne net eller gennem bilaterale eller multilaterale roamingaftaler med andre roamingudbydere, at betingelserne i litra c), d) og e) er opfyldt i mindst 17 medlemsstater, som repræsenterer 70 % af befolkningen i Unionen
   c) roamingudbyderen og alle aftaleparter i henhold til litra b) giver hver især tilsagn om, senest den 1. juli 2014, eller fra anmeldelsesdatoen, hvis denne er senere, at tilvejebringe og aktivt tilbyde mindst én detailpakke med en takstoption, hvor den gældende indenlandske tjenestetakst gælder for både indenlandske tjenester og regulerede roamingtjenester i hele Unionen, som om disse regulerede roamingtjenester forbruges på hjemmenettet
   d) roamingudbyderen og alle aftaleparter i henhold til litra b) giver hver især tilsagn om, senest den 1. juli 2015 eller fra anmeldelsesdatoen, hvis denne er senere, at tilvejebringe og aktivt tilbyde sådanne takstoptioner for detailpakker, som den 1. januar i samme år blev brugt af mindst 50 % af deres respektive kunder
   e) roamingudbyderen og alle aftaleparter i henhold til litra b) giver hver især tilsagn om at opfylde stk. 1, litra b), for alle deres respektive detailpakker senest den 1. juli 2016.

Roamingudbydere, som gør brug af denne artikel, og alle aftaleparter i henhold til litra b) kan give tilsagn om, som et alternativ til den i litra d) omhandlede forpligtelse, fra den 1. juli 2015 eller fra anmeldelsesdatoen, hvis denne er senere, at eventuelle roamingtillæg, som anvendes i tilgift til den gældende indenlandske tjenestetakst i deres forskellige detailpakker, samlet set ikke overstiger 50 % af de tillæg, der gjaldt for de pågældende pakker den 1. januar 2015, uanset om tillæggene er beregnet på grundlag af enheder, f.eks. taleminutter eller megabytes, tidsrum, f.eks. dage eller uger roamingtid, eller på et andet grundlag eller en kombination heraf. Roamingudbydere, som ønsker at gøre brug af denne mulighed, skal påvise overholdelsen af 50 %-kravet over for den nationale tilsynsmyndighed og skal forelægge alle nødvendige støttedokumenter, der anmodes om i denne forbindelse.

Hvis roamingudbyderen, der gør brug af denne artikel, anmelder sin egen erklæring og alle relevante bilaterale og multilaterale aftaler til BEREC's støttekontor i henhold til første afsnit, litra a), og dermed bliver omfattet af dette afsnits bestemmelser, er roamingudbyderen og alle aftaleparter i henhold til litra b) hver især forpligtet til at opfylde deres respektive tilsagn i overensstemmelse med litra c), d) og e) i første afsnit, herunder også et eventuelt alternativt tilsagn i forhold til bestemmelsen i litra d) i samme afsnit, frem til mindst den 1. juli 2018.

7.  I perioden fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2016 finder denne artikel anvendelse på roamingudbydere, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, hvis de opfylder følgende betingelser:

   a) roamingudbyderen anmelder sin egen erklæring og alle relevante bilaterale eller multilaterale roamingaftaler til BEREC's støttekontor, jf. stk. 5, med en specifik henvisning til dette stykke
   b) roamingudbyderen sikrer, enten via sine egne net eller gennem bilaterale eller multilaterale roamingaftaler med andre roamingudbydere, at betingelserne i stk. 1, litra a), er opfyldt i mindst 10 medlemsstater, som repræsenterer 30 % af befolkningen i Unionen, senest fra den 1. juli 2014 eller fra anmeldelsesdatoen, hvis denne er senere
   c) roamingudbyderen sikrer, enten via sine egne net eller gennem bilaterale eller multilaterale roamingaftaler med andre roamingudbydere, at betingelserne i stk. 1, litra a), er opfyldt i mindst 14 medlemsstater, som repræsenterer 50 % af befolkningen i Unionen, senest fra den 1. juli 2015 eller fra anmeldelsesdatoen, hvis denne er senere
   d) roamingudbyderen sikrer, enten via sine egne net eller gennem bilaterale eller multilaterale roamingaftaler med andre roamingudbydere, at betingelserne i stk. 1, litra a), er opfyldt i mindst 17 medlemsstater, som repræsenterer 70 % af befolkningen i Unionen, senest fra den 1. juli 2016.

Hvis roamingudbyderen, der gør brug af denne artikel, anmelder sin egen erklæring og alle relevante bilaterale og multilaterale aftaler til BEREC's støttekontor i henhold til første afsnit, litra a), og dermed bliver omfattet af dette afsnits bestemmelser, er den roamingudbyder, der foretager anmeldelsen, og alle aftaleparter i henhold til litra b) hver især forpligtet til at opfylde deres respektive tilsagn om at opfylde betingelserne i stk. 1, litra a), frem til mindst den 1. juli 2018.

8.  Roamingudbydere skal i god tro forhandle om indgåelsen af bilaterale eller multilaterale roamingaftaler på retfærdige og rimelige vilkår under hensyntagen til målet om, at en sådan aftale med andre roamingudbydere skal muliggøre den virtuelle udvidelse af hjemmenettets dækning og et bæredygtigt udbud fra hver af de roamingudbydere, der gør brug af denne artikel, af regulerede detailroamingtjenester på samme prisniveau som deres respektive indenlandske mobilkommunikationstjenester.

9.  Som en undtagelse fra stk. 1 gælder denne artikel efter den 1. juli 2016 for roamingudbydere, som gør brug af denne artikel, når disse roamingudbydere har påvist, at de i god tro har søgt at etablere eller udvide en bilateral eller multilateral roamingaftale på retfærdige og rimelige vilkår i alle medlemsstater, hvor de endnu ikke opfylder kravene i stk. 1, men ikke har været i stand til at indgå en bilateral eller multilateral roamingaftale med en roamingudbyder i én eller flere medlemsstater, forudsat at de opfylder kravet til mindste dækning i stk. 6, litra b), og alle andre relevante bestemmelser i denne artikel. I sådanne tilfælde skal roamingudbydere, som gør brug af denne artikel, fortsætte med at søge at nå frem til rimelige vilkår for indgåelse af en roamingaftale med en roamingudbyder fra en medlemsstat, som ikke er repræsenteret endnu.

10.  Hvis en alternativ roamingudbyder allerede har fået adgang til en indenlandsk udbyders kunder i henhold til artikel 4, stk. 1, og allerede har foretaget de nødvendige investeringer for at kunne betjene disse kunder, finder artikel 4, stk. 7, ikke anvendelse på en sådan indenlandsk udbyder i en overgangsperiode på tre år. Denne overgangsperiode har ingen indflydelse på nødvendigheden af at respektere en længere kontraktperiode, som er aftalt med den alternative roamingudbyder.

11.  Denne artikel indskrænker ikke anvendelsen af EU-konkurrenceretten på bilaterale og multilaterale roamingaftaler." [Ændring 207]

"

4a)  Følgende artikler indsættes:"

"Artikel 6a

Afskaffelse af detailtakster for roaming

Med virkning fra 15. december 2015 må roamingudbydere ikke pålægge roamingkunder i en medlemsstat noget ekstra gebyr i forhold til taksterne for mobil kommunikation på nationalt plan for foretagne eller modtagne regulerede roamingopkald, afsendte regulerede roaming-sms/mms-beskeder eller benyttede regulerede dataroamingtjenester, eller opkræve noget generelt gebyr for at gøre det muligt at benytte terminaludstyret eller tjenesten i udlandet.

Artikel 6b

Rimeligt forbrug

1.  Uanset artikel 6a og med henblik på at forhindre et unormalt eller overdrevent stort forbrug af detailroamingtjenester kan roamingudbydere anvende en "fair use-klausul" på forbruget af regulerede detailroamingtjenester, der leveres til den gældende indenlandske takst, baseret på kriterier for, hvad der er et rimeligt forbrug. De pågældende kriterier skal anvendes på en sådan måde, at forbrugerne i de perioder, hvor de rejser i Unionen, trygt kan følge det samme typiske forbrugsmønster, som er knyttet til deres respektive indenlandske detailtjenestepakker.

2.  I overensstemmelse med artikel 20 i direktiv 2002/22/EF skal roamingudbydere offentliggøre og i deres kontrakter anføre detaljerede og kvantificerede oplysninger om, hvordan eventuelle fair use-kriterier anvendes, med henvisning til den pågældende detailtjenestepakkes vigtigste pris-, mængde- eller andre parametre.

3.  Senest den 31. december 2014 fastsætter BEREC efter høring af interessenter og i nært samarbejde med Kommissionen generelle retningslinjer for anvendelsen af fair use-kriterier i roamingudbyderes kontrakter. BEREC tager i den forbindelse navnlig hensyn til udviklingen i pris- og forbrugsmønstrene i medlemsstaterne, til graden af konvergens mellem de indenlandske prisniveauer i hele Unionen, til en eventuel konstaterbar virkning af roaming til indenlandske tjenestetakster på sådanne taksters udvikling, og til udviklingen i effektive engrosroamingtakster for ikke-balanceret trafik mellem roamingudbydere. Herudover kan BEREC's retningslinjer også vedrøre relevante objektive variationer mellem medlemsstater eller mellem roamingudbydere for så vidt angår faktorer såsom indenlandske prisniveauer, de mængder, der typisk indgår i detailpakker, eller den tid, kunderne i gennemsnit bruger på rejser i Unionen.

4.  For at sikre en konsekvent og samtidig implementering af fair use-kriterierne i hele Unionen fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter og på grundlag af BEREC's retningslinjer, jf. stk. 3, senest den 30. juni 2015 detaljerede regler for anvendelsen af sådanne kriterier.

5.  Den kompetente nationale tilsynsmyndighed skal strengt overvåge og føre tilsyn med anvendelsen af fair use-kriterierne som defineret i Kommissionens gennemførelsesretsakt, jf. stk. 4, og i den forbindelse tage størst muligt hensyn til BEREC's generelle retningslinjer, til relevante objektive faktorer, der gør sig gældende i dens medlemsstat, samt til relevante objektive variationer mellem roamingudbydere, og skal sikre, at der ikke anvendes urimelige vilkår.

6.  De detailtakster for eurotariftjenester, der er fastsat i artikel 8, 10 og 13 i denne forordning, gælder for regulerede roamingtjenester i forbindelse med et forbrug, der overskrider en fair use-grænse fastsat i overensstemmelse med artikel 6b." [Ændring 208]

"

5)  I artikel 8, stk. 2, foretages følgende ændringer:

a)  første afsnit affattes således:"

"2. Fra og med den 1. juli 2013 2012 kan den detailtakst (eksklusive moms) for en taleeurotarif, som en roamingudbyder må opkræve af sin roamingkunde for levering af et reguleret roamingopkald, variere fra roamingopkald til roamingopkald, men må ikke overstige 0,24 0,29 EUR pr. minut for ethvert foretaget opkald eller 0,07 0,08 EUR pr. minut for ethvert modtaget opkald. Den maksimale detailtakst for foretagne opkald nedsættes til 0,19 0,24 EUR den 1. juli 2014. Med forbehold af foranstaltninger til forebyggelse af unormalt eller svigagtigt brug, må roamingudbydere fra den 1. juli 2014 ikke opkræve nogen betaling fra deres roamingkunder for modtagne opkald. De maksimale detailtakster for taleeurotariffen forbliver gyldige indtil den 30. juni 2017, jf. dog artikel 19. 2013 og til 0,19 EUR den 1. juli 2014, og den maksimale detailtakst for modtagne opkald nedsættes til 0,07 EUR den 1. juli 2013 og til EUR 0,05 EUR den 1. juli 2014. De maksimale takster, der gælder fra 1. juli 2014, bortfalder pr. 16. december 2015, bortset fra i forbindelse med roamingopkald, der overskrider en fair use-grænse fastsat i overensstemmelse med artikel 6b" [Ændring 209]

"

b)  Det tredje afsnit affattes således:"

"Enhver roamingudbyder afregner sine roamingkunders regulerede roamingopkald, for hvilke der er fastsat en taleeurotarif, pr. sekund." [Ændring 210]

"

5a)  Artikel 10, stk. 2, affattes således:"

"2. Fra og med den 1. juli 2012 kan den detailtakst (eksklusive moms) for en sms-eurotarif, som en roamingudbyder må opkræve af sin roamingkunde for en reguleret roaming-sms, som denne kunde sender, variere for regulerede roaming-sms'er, men må ikke overstige 0,09 EUR. Denne maksimale takst nedsættes til 0,08 EUR den 1. juli 2013 og til 0,06 EUR den 1. juli 2014. De maksimale takster, der gælder fra 1. juli 2014, bortfalder pr. 16. december 2015, bortset fra i forbindelse med roaming-sms'er, der overskrider en fair use-grænse fastsat i overensstemmelse med artikel 6b". [Ændring 211]

"

5b)  Artikel 13, stk. 2, første afsnit affattes således:"

"2. Fra og med den 1. juli 2012 må den detailtakst (eksklusive moms) for en dataeurotarif, som en roamingudbyder må opkræve af sin roamingkunde for levering af en reguleret dataroamingtjeneste ikke overstige 0,70 EUR pr. anvendt megabyte. Den maksimale detailtakst for anvendt data nedsættes til 0,45 EUR pr. anvendt megabyte den 1. juli 2013 og til 0,20 EUR pr. anvendt megabyte den 1. juli 2014. De maksimale takster, der gælder fra 1. juli 2014, bortfalder pr. 16. december 2015, bortset fra i forbindelse med dataroamingtjenester, der overskrider en fair use-grænse fastsat i overensstemmelse med artikel 6b". [Ændring 212]

"

6)  I artikel 14 tilføjes som nyt stk. 1a:"

"1a. Hvis forbruget af regulerede detailroamingtjenester til den gældende indenlandske tjenestetakst er begrænset med henvisning til et rimeligt forbrugskriterium i henhold til artikel 4a, stk. 2, skal roamingudbydere advare roamingkunderne, når forbruget af roamingopkald og sms'er har nået tærsklen for rimeligt forbrug og samtidig give roamingkunderne basale personaliserede takstoplysninger om de gældende roamingtakster, når kunden foretager taleopkald eller sender sms uden for den indenlandske tjenestetakst eller -pakke, jf. stk. 1, andet, fjerde og femte afsnit." [Ændring 213]

"

6a)  Artikel 14 udgår og erstattes af følgende med virkning fra den 15. december 2015:"

"1. For at henlede roamingkundernes opmærksomhed på at de vil blive omfattet af roamingtakster, når de foretager og modtager opkald eller sender sms'er, giver hver roamingudbyder, undtagen i de tilfælde hvor roamingkunden har meddelt roamingudbyderen, at vedkommende ikke ønsker at gøre brug af denne tjeneste, automatisk ved hjælp af en beskedtjeneste, uden unødig forsinkelse og gratis, hver af sine roamingkunder basale personaliserede takstoplysninger om de roamingtakster (inklusive moms), der gælder, når kunderne foretager og modtager opkald og sender sms'er i en given besøgt medlemsstat, når roamingkunden rejser ind i en anden medlemsstat end den, hvori kundens indenlandske udbyder er beliggende.

Disse basale personaliserede takstoplysninger omfatter de maksimale takster (i samme valuta som den normale regning fra kundens indenlandske udbyder), som kunden kan blive opkrævet i henhold til vedkommendes tarifordning for:

   a) at foretage regulerede roamingopkald i den besøgte medlemsstat og til den medlemsstat, hvor kundens indenlandske udbyder er beliggende, og at modtage regulerede roamingopkald, og
   b) at sende regulerede roaming-sms'er fra den besøgte medlemsstat.

Oplysningerne omfatter også det gratis nummer, der henvises til i stk. 2, som kunden kan ringe til for at få mere detaljerede oplysninger og muligheden for adgang til alarmtjenester ved gratis at benytte det europæiske alarmnummer 112.

I forbindelse med hver besked skal kunden have mulighed for nemt og gratis at meddele roamingudbyderen, at vedkommende ikke ønsker at modtage beskeder fra den automatiske beskedtjeneste. En kunde, som har givet meddelelse om, at vedkommende ikke ønsker de automatiske beskeder, kan til enhver tid kræve, at roamingudbyderen gebyrfrit yder denne service igen.

Roamingudbyderne formidler automatisk og gratis ved hjælp af et taleopkald de basale personaliserede takstoplysninger, der er nævnt i første afsnit, til blinde og synshæmmede, hvis de anmoder om dette.

2.  Ud over bestemmelserne i stk. 1 har kunder ret til, uanset hvor de befinder sig inden for Unionen, gratis at anmode om og modtage mere detaljerede personaliserede takstoplysninger om de roamingtakster, der gælder for telefonopkald og sms i det besøgte net, såvel som oplysninger om de gældende foranstaltninger for at øge prisgennemskueligheden i kraft af denne forordning via mobilopkald eller sms. En sådan anmodning foretages via et gratis nummer, som roamingudbyderen opretter til dette formål. Forpligtelserne i stk. 1 gælder ikke for enheder, der ikke understøtter sms-funktioner.

4.  Roamingudbyderne skal stille oplysninger til rådighed for deres kunder om, hvordan man undgår utilsigtet roaming i grænseområder. Roamingudbyderne skal tage rimelige skridt til at beskytte deres kunder, så de ikke betaler roamingtakster for utilsigtede roamingtjenester, mens de befinder sig i den medlemsstat, hvor de er hjemhørende.

4a.  Denne artikel finder også anvendelse på roamingopkald og roaming-sms/mms-beskeder anvendt af roamingkunder, der rejser uden for Unionen, og leveret af en roamingudbyder.

Med virkning fra den 15. december 2015 finder denne artikel også anvendelse i tilfælde, hvor forbruget af roamingopkald og roaming-sms/mms-beskeder til den gældende indenlandske tjenestetakst er begrænset af et fair use-kriterium, jf. artikel 6b, og forbruget har nået fair use-grænsen." [Ændring 214]

"

7)  I artikel 15 indsættes som nyt stk. 2a:"

"2a. Hvis forbruget af regulerede detailroamingtjenester til den gældende indenlandske tjenestetakst er begrænset med henvisning til et rimeligt forbrugskriterium i henhold til artikel 4a, stk. 2, skal roamingudbydere advare roamingkunderne, når forbruget af dataroamingtjenester har nået tærsklen for rimeligt forbrug og samtidig give roamingkunderne basale personaliserede takstoplysninger om de gældende roamingtakster, når kunden benytter dataroamingtjenester uden for den indenlandske tjenestetakst eller ‑pakke, jf. stk. 2. Stk. 3 finder anvendelse på dataroamingtjenester, som forbruges uden for den indenlandske tjenestetakst eller -pakke, der er omhandlet i artikel 4a, stk. 2." [Ændring 215]

"

7a)   Artikel 15 udgår og erstattes af følgende med virkning fra den 15. december 2015:"

"Gennemskuelighed og beskyttelsesmekanismer i forbindelse med dataroamingtjenester på detailniveau

1.  Roamingudbyderne sikrer, at deres roamingkunder, både før og efter indgåelse af kontrakten, holdes tilstrækkeligt informerede om, hvilke takster der gælder for deres brug af regulerede dataroamingtjenester, således at kunderne lettere forstår de økonomiske konsekvenser af en sådan brug og har mulighed for overvåge og styre deres udgifter til regulerede dataroamingtjenester i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

Roamingudbyderne oplyser, hvor det er relevant, inden indgåelsen af kontrakten og regelmæssigt derefter deres kunder om risikoen for automatiske og ukontrollerede dataroamingforbindelser og automatisk og ukontrolleret downloading. Endvidere skal roamingudbyderne gratis og på en klar og letforståelig måde underrette deres kunder om, hvordan disse automatiske dataroamingforbindelser deaktiveres med henblik på at undgå ukontrolleret forbrug af dataroamingtjenester.

2.  Roamingudbyderen underretter ved hjælp af en automatisk besked roamingkunden, når denne roamer, og giver basale personaliserede takstoplysninger om de takster (i samme valuta som den normale regning fra kundens indenlandske udbyder) udtrykt i pris pr. megabyte, der gælder for levering af regulerede dataroamingtjenester til denne kunde i den pågældende medlemsstat, undtagen i de tilfælde, hvor kunden har meddelt sin roamingudbyder, at vedkommende ikke ønsker det.

Disse basale personaliserede takstoplysninger skal sendes til roamingkundens mobile enhed, f.eks. pr. sms, e-mail eller pop-op-vindue på den mobile enhed, hver gang roamingkunden rejser ind i en anden medlemsstat end den, hvori vedkommendes indenlandske udbyder er beliggende, og for første gang påbegynder anvendelsen af en dataroamingtjeneste i denne medlemsstat. Oplysningerne leveres gratis i det øjeblik, roamingkunden påbegynder anvendelsen af en reguleret dataroamingtjeneste, og på en sådan måde, at de er lette at modtage og forstå.

En kunde, som har givet sin roamingudbyder meddelelse om, at vedkommende ikke ønsker de automatiske tarifoplysninger, kan til enhver tid kræve, at roamingudbyderen gebyrfrit yder denne service igen.

3.  Hver roamingudbyder giver sine roamingkunder muligheden for efter eget ønske og gratis at vælge en service, der giver oplysninger om det samlede forbrug, udtrykt i mængde eller den valuta, som kundens faktura for regulerede dataroamingtjenester udfærdiges i, og som garanterer, at de samlede udgifter for dataroamingtjenester i en afgrænset periode, undtagen mms'er faktureret pr. enhed, ikke uden kundens udtrykkelige samtykke overskrider en fastsat beløbsgrænse.

Roamingudbyderen tilbyder med henblik herpå ét eller flere øvre beløbsgrænser for afgrænsede perioder, forudsat at kunden på forhånd oplyses om de dertil svarende mængder. Et af disse beløb (standardbeløbsgrænsen) skal ligge tæt på, men må ikke overskride 50 EUR for udestående udgifter pr. månedlig opkrævningsperiode (eksklusive moms).

Alternativt kan roamingudbyderen fastsætte grænser udtrykt i mængde, forudsat at kunden på forhånd oplyses om de dertil svarende beløb. En af disse grænser (standardmængdegrænsen) skal ligge tæt på, men må ikke overskride 50 EUR for udestående udgifter pr. månedlig opkrævningsperiode (eksklusive moms).

Derudover kan roamingudbyderen tilbyde sine roamingkunder andre øvre grænser med forskellige, dvs. højere eller lavere, månedlige beløbsgrænser.

De i andet og tredje afsnit omtalte standardgrænser gælder for alle kunder, der ikke har valgt en anden grænse.

Hver roamingudbyder sørger også for, at der sendes en passende meddelelse til roamingkundens mobile enhed, f.eks. pr. sms, e-mail eller pop-op-vindue på computeren, når dataroamingtjenesterne har nået 80 % af den aftalte beløbs- eller mængdegrænse. Hver kunde skal være berettiget til at forlange, at roamingudbyderen holder op med at sende sådanne meddelelser, og til på et hvilket som helst tidspunkt og gratis at kræve, at udbyderen leverer tjenesten igen.

Når beløbs- eller mængdegrænsen ellers ville blive overskredet, sendes en meddelelse til roamingkundens mobile enhed. Denne meddelelse skal indeholde oplysninger om den procedure, der skal følges, såfremt kunden fortsat ønsker at modtage disse tjenester, og om omkostningerne pr. enhed, der forbruges. Reagerer roamingkunden ikke på opfordringen i den modtagne meddelelse, ophører roamingudbyderen øjeblikkeligt med at yde og debitere roamingkunden for regulerede dataroamingtjenester, medmindre og indtil roamingkunden anmoder om, at disse tjenester leveres på ny.

Når en roamingkunde anmoder om at få tildelt eller fjernet en beløbs- eller mængdegrænse, skal ændringen foretages gratis inden én arbejdsdag efter modtagelsen af anmodningen og må ikke indebære betingelser eller begrænsninger vedrørende andre elementer i abonnementet.

4.  Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på maskine til maskine-enheder, som anvender mobil datakommunikation."

5.  Roamingudbyderne skal tage rimelige skridt til at beskytte deres kunder, så de ikke betaler roamingtakster for utilsigtede roamingtjenester, mens de befinder sig i deres hjemmemedlemsstat. Kunder skal bl.a. orienteres om, hvordan de undgår utilsigtet roaming i grænseområder.

6.  Denne artikel finder anvendelse i tilfælde, hvor forbruget af dataroamingtjenester til den gældende indenlandske tjenestetakst er begrænset af et fair use-kriterium, jf. artikel 6b, og forbruget har nået fair use-grænsen.

Den finder også anvendelse på dataroamingtjenester anvendt af roamingkunder, der rejser uden for Unionen, og leveret af en roamingudbyder.

Såfremt kunden vælger den service, der er omhandlet i stk. 3, første afsnit, finder de i stk. 3 fastlagte krav ikke anvendelse, hvis udbyderen af det besøgte net i det besøgte land uden for Unionen ikke tillader, at roamingudbyderen overvåger sine kunders forbrug i realtid.

I et sådant tilfælde skal kunden straks ved indrejsen i det pågældende land modtage en gratis sms-meddelelse om, at der ikke er adgang til oplysninger om det samlede forbrug, og at garantien om ikke at overskride en fastsat beløbsgrænse ikke gælder." [Ændring 216]

"

8)  I artikel 19 foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i)  Det første punktum affattes således:"

"Kommissionen tager denne forordnings funktion op til revision og forelægger efter en offentlig høring en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2016."

"

ii)  Litra g) affattes således:"

"g) i hvilket omfang gennemførelsen af de strukturelle foranstaltninger fastsat i artikel 3 og 4 og de alternative ordninger fastsat i artikel 4a har skabt øget konkurrence på det indre marked for roamingtjenester i en sådan udstrækning, at forskellen mellem roamingtakster og indenlandske takster nærmer sig nul"

"

iii)  Følgende nye litra i) indsættes:"

"i) i hvilket omfang der observeres en virkning på udviklingen i de indenlandske detailpriser, når roamingudbyderne anvender den indenlandske tjenestetakst på både indenlandske og regulerede roamingtjenester i hele Unionen."

"

b)  I stk. 2 foretages følgende ændringer:

i)  Det første punktum affattes således:"

"Viser rapporten, at takstoptioner, hvor den indenlandske tjenestetakst gælder for både indenlandske og regulerede roamingtjenester, ikke tilbydes i alle detailpakker for rimeligt forbrug af mindst en roamingudbyder i hver medlemsstat, eller at tilbuddene fra alternative roamingudbydere ikke har medført nem adgang for forbrugerne til stort set ækvivalente detailroamingtakster i hele Unionen, fremsætter Kommissionen på samme tidspunkt passende forslag for Europa-Parlamentet og Rådet for at rette op på denne situation og sikre, at der ikke er nogen forskel på indenlandske takster og roamingtakster på det indre marked."

"

ii)  litra d) affattes således:"

"d) at ændre gyldigheden eller revidere de maksimale engrostaksters niveau fastsat i artikel 7, 9 og 12 med sigte på at styrke alle roamingudbyderes mulighed for i deres respektive detailpakker at indføre takstoptioner for rimeligt forbrug, hvor den gældende indenlandske tjenestetakst gælder for både indenlandske tjenester og regulerede roamingtjenester, som om sidstnævnte forbruges på hjemmenettet." [Ændring 217]

"

8a)  Artikel 19 udgår og erstattes af følgende:"

"1. Kommissionen tager denne forordnings funktion op til revision og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med stk. 2 til 6.

2.  Senest den 30. juni 2015 forelægger Kommissionen efter en offentlig høring Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvorvidt der bør foretages en ændring af gyldighedsperioden for eller størrelsen af de maksimale engrostakster, jf. artikel 7, 9 og 12, eller om der bør udformes andre ordninger med henblik på at løse problemer på engrosmarkedet, herunder hvad angår mobiltermineringstakster for roaming. BEREC fastlægger senest den 31. december 2014 efter en offentlig høring retningslinjer for foranstaltninger til at hindre et unormalt eller overdrevent forbrug i henhold til artikel 6a.

3.  Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2016 efter en offentlig høring en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om bl.a.:

   a) tilgængeligheden og kvaliteten af disse tjenester, herunder dem, der er et alternativ til tale-, sms- og dataroamingtjenester, især på baggrund af den teknologiske udvikling
   b) graden af konkurrence inden for både detail- og engrosmarkeder, især konkurrenceforholdene for mindre, uafhængige eller nystartede udbydere, herunder konkurrencevirkningerne af kommercielle aftaler og graden af samtrafik mellem udbydere
   c) i hvilken udstrækning gennemførelsen af de strukturelle foranstaltninger fastsat i artikel 3 og 4 har skabt øget konkurrence på det indre marked for roamingtjenester.

Kommissionen undersøger navnlig, om det er nødvendigt at træffe yderligere tekniske og strukturelle foranstaltninger eller ændre de strukturelle foranstaltninger.

4.  Viser rapporten i stk. 2, at der ikke er ensartede konkurrencevilkår mellem roamingudbyderne, og at der følgelig er behov for at ændre gyldighedsperioden for eller nedsætte størrelsen af de maksimale engrostakster eller for at udforme andre ordninger med henblik på at løse problemer på engrosmarkedet, herunder via en væsentlig nedsættelse af mobiltermineringstaksterne for roaming i hele Unionen, fremsætter Kommissionen senest den 30. juni 2015 efter høring af BEREC passende lovgivningsmæssige forslag for Europa-Parlamentet og Rådet for at rette op på denne situation.

Viser rapporten i stk. 3, at de strukturelle foranstaltninger i medfør af denne forordning ikke har været tilstrækkelige til at styrke konkurrencen på det indre marked for roamingtjenester til fordel for alle europæiske forbrugere, fremsætter Kommissionen passende forslag for Europa-Parlamentet og Rådet for at rette op på denne situation. For så vidt angår begge rapporter skal eventuelle forslag til passende foranstaltninger forelægges samtidigt med rapporterne.

5.  Kommissionen forelægger endvidere hvert andet år efter udarbejdelsen af den rapport, der henvises til i stk. 1, en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Hver rapport skal indeholde en gennemgang af tilsynet med udbuddet af roamingtjenester i Unionen og en evaluering af fremskridtene frem mod opfyldelse af denne forordnings mål.

6.  Med henblik på at vurdere den konkurrencemæssige udvikling på EU-dækkende roamingmarkeder indsamler BEREC jævnligt oplysninger fra de nationale tilsynsmyndigheder om udviklingen i detail- og engrostaksterne for tale-, sms- og dataroamingtjenester. Disse oplysninger indberettes til Kommissionen mindst to gange om året. Kommissionen offentliggør oplysningerne.

BEREC indsamler også årligt oplysninger fra de nationale tilsynsmyndigheder om, hvor gennemskuelige og sammenlignelige de forskellige tariffer, som operatørerne tilbyder deres kunder, er. Kommissionen offentliggør disse data og resultater.". [Ændring 218]

"

Artikel 38

Ændring af forordning (EF) nr. 1211/2009

I forordning (EU) nr. 1211/2009 foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 1, stk. 2, affattes således:"

"2. BEREC handler inden for anvendelsesområdet for direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) og direktiv 2002/19/EF, 2002/20/EF, 2002/22/EF og 2002/58/EF (særdirektiverne) samt forordning (EF) nr. 531/2012 og forordning (EU) nr. .../2014."

"

1a)  I artikel 3, stk. 1, indsættes følgende som litraer:"

"ma) at modtage anmeldelser, jf. artikel 3 i direktiv 2002/20/EF, føre en fortegnelse over disse anmeldelser og informere de relevante nationale tilsynsmyndigheder om modtagne anmeldelser

   mb) at afgive udtalelser om foranstaltninger, som nationale tilsynsmyndigheder påtænker at træffe i henhold til artikel 10, stk. 5-6, i direktiv 2002/20/EF" [Ændring 219]

"

1b)  I artikel 3, stk. 1, indsættes følgende litra:"

"na) at støtte udviklingen af Unionens politik og lovgivning på området for elektronisk kommunikation, herunder at afgive udtalelser til Kommissionen for så vidt angår eventuelle planlagte initiativer" [Ændring 220]

"

2)  I artikel 4 udgår stk. 4 og 5. [Ændring 221]

3)  Følgende nye artikel 4a indsættes:"

"Artikel 4a –

Udnævnelse af formanden og dennes opgaver

1.  Repræsentantskabet repræsenteres af en formand, som er en fuldtidsansat, uafhængig fagkyndig.

Formanden ansættes i en stilling som midlertidigt ansat ved støttekontoret i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte.

Formanden er ansvarlig for at tilrettelægge repræsentantskabets arbejde og fungerer som mødeleder uden stemmeret ved repræsentantskabets og forvaltningsudvalgets møder.

Med forbehold af repræsentantskabets rolle i forbindelse med formandens opgaver må formanden hverken søge eller modtage instrukser fra nogen regering, nationale tilsynsmyndigheder, Kommissionen eller nogen anden offentlig eller privat enhed.

2.  Formanden udnævnes af repræsentantskabet på grundlag af en åben udvælgelsesprøve, hvor der lægges vægt på præstationer, kvalifikationer og kendskab til markedsaktørerne og markederne for elektronisk kommunikation samt erfaring inden for overvågning, tilsyn og regulering.

Før udnævnelsen kan den ansøger, repræsentantskabet har valgt, opfordres til at afgive en udtalelse til det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra medlemmerne.

Udnævnelsen af formanden træder først i kraft, når den er godkendt af forvaltningsudvalget.

Repræsentantskabet udnævner også en næstformand blandt sine medlemmer, som påtager sig formandens opgaver, når denne er forhindret.

3.  Formandens ansættelsesperiode er 3 år, som kan forlænges én gang.

4.  I løbet af de sidste 9 måneder før udløbet af formandens ansættelsesperiode på 3 år evaluerer repræsentantskabet:

   a) de resultater, der er opnået i den første ansættelsesperiode, og måden, hvorpå de er opnået
   b) repræsentantskabets opgaver og behov i de kommende år.

Repræsentantskabet underretter Europa-Parlamentet, hvis det har til hensigt at forlænge formandens ansættelsesperiode. I måneden inden forlængelsen kan formanden opfordres til at afgive en udtalelse til det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

5.  Formanden kan kun afskediges efter en beslutning truffet af repræsentantskabet på forslag af Kommissionen og efter forvaltningsudvalgets godkendelse.

Formanden må ikke hindre repræsentantskabet og forvaltningsudvalget i at drøfte spørgsmål vedrørende formanden, navnlig ikke dennes afsættelse, og deltager ikke i drøftelser vedrørende sådanne spørgsmål." [Ændring 222]

"

4)  I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 2 udgår fjerde led.

b)  I stk. 3 foretages følgende ændringer:"

"3. Støttekontoret består af:

   a) formanden for repræsentantskabet
   b) et forvaltningsudvalg
   c) en administrerende direktør." [Ændring 223]

"

5)  I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Forvaltningsudvalget udnævner den administrerende direktør og kan i givet fald forlænge dennes ansættelsesperiode eller afskedige vedkommende i overensstemmelse med artikel 8. Den ansøger, der skal udnævnes til administrerende direktør, deltager ikke i udarbejdelsen af eller afstemningen om sådanne afgørelser."

"

b)  Stk. 4 udgår. [Ændring 224]

6)  I artikel 8 udgår stk. 2, 3 og 4, og erstattes af følgende:"

"2. Den administrerende direktør ansættes i en stilling som midlertidigt ansat ved støttekontoret i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte.

3.  Den administrative direktør udnævnes af forvaltningsudvalget på grundlag af en kandidatliste, der udarbejdes af Kommissionen efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure.

I forbindelse med indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres støttekontoret af formanden for forvaltningsudvalget.

Før udnævnelsen kan den ansøger, forvaltningsudvalget har valgt, opfordres til at afgive en udtalelse til det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

4.  Den administrative direktør udnævnes for fem år. Ved udgangen af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, der tager evalueringen af den administrative direktørs præstation og støttekontorets fremtidige opgaver og udfordringer i betragtning.

5.  Forvaltningsudvalget kan forlænge den administrative direktørs ansættelsesperiode én gang efter forslag fra Kommissionen, der tager udgangspunkt i den i stk. 4 omhandlede evaluering, dog højst for en periode på fem år.

6.  Forvaltningsudvalget underretter Europa-Parlamentet, hvis det har til hensigt at forlænge den administrative direktørs ansættelsesperiode. I måneden inden en sådan forlængelse kan den administrative direktør opfordres til at afgive en udtalelse til det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

7.  En administrerende direktør, hvis ansættelsesperiode er blevet forlænget, kan ikke deltage i udvælgelsesprocedurer til samme stilling efter udløbet af den samlede periode.

8.  Den administrative direktør kan kun afskediges ved en afgørelse truffet af forvaltningsudvalget på forslag af Kommissionen.

9.  Afgørelser om udnævnelse af den administrative direktør, forlængelse af dennes ansættelsesperiode og afskedigelse træffes af forvaltningsudvalget med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede udvalgsmedlemmer." [Ændring 225]

"

7)  Artikel 9, stk. 2, affattes således:"

"2. Den administrerende direktør bistår formanden for repræsentantskabet ved forberedelsen af dagsordenen for repræsentantskabet, forvaltningsudvalget og ekspertarbejdsgrupperne. Den administrerende direktør deltager uden stemmeret i repræsentantskabets og forvaltningsudvalgets arbejde." [Ændring 226]

"

8)  Artikel 10 affattes således:"

"1. Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte og de regler, som EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget for anvendelsen af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår for øvrige ansatte, gælder for støttekontorets personale, herunder også formanden for repræsentantskabet og den administrative direktør.

2.  Forvaltningsudvalget vedtager de nærmere bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af vedtægten og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i medfør af vedtægtens artikel 110.

3.  Forvaltningsudvalget udøver over for støttekontorets ansatte de beføjelser, som vedtægten for tjenestemænd tillægger ansættelsesmyndigheden, og som ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte tillægger den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter, (herefter "beføjelser som ansættelsesmyndighed"), jf. stk. 4.

4.  I overensstemmelse med vedtægtens artikel 110 vedtager forvaltningsudvalget i medfør af artikel 2, stk. 1, i vedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte en afgørelse om at delegere de relevante beføjelser som ansættelsesmyndighed til den administrative direktør og opstiller betingelserne for at suspendere denne delegation af beføjelser. Den administrative direktør skal bemyndiges til at subdelegere disse beføjelser.

Hvis det på grund af ekstraordinære omstændigheder er nødvendigt, kan forvaltningsudvalget ved afgørelse midlertidigt ophæve delegationen af beføjelserne som ansættelsesmyndighed til den administrative direktør og dennes subdelegation af beføjelser og selv udøve beføjelserne eller uddelegere dem til et af sine medlemmer eller til en anden medarbejder end den administrative direktør." [Ændring 227]

"

9)  Følgende nye artikel 10a indsættes:"

"Artikel 10a

Udstationerede nationale eksperter og andet personale

1.  Støttekontoret kan gøre brug af udstationerede nationale eksperter eller andet personale, der ikke er ansat af støttekontoret.

2.  Forvaltningsudvalget vedtager en afgørelse, der fastsætter reglerne for udstationering af nationale eksperter til støttekontoret." [Ændring 228]

"

Artikel 39

Revisionsklausul

Kommissionen foretager en omfattende evaluering og revision af rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation som helhed og forelægger regelmæssigt en rapport med passende forslag for Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om evalueringen og gennemgangen af denne forordning. Den første rapport forelægges senest den 1. juli 2018. Efterfølgende rapporter forelægges hvert fjerde år derefter. Kommissionen forelægger efter behov relevante forslag om ændring af denne forordning og tilpasning af andre retsakter, der bl.a. følger af udviklingen inden for informationsteknologien og informationssamfundet. Rapporterne offentliggøres 30. juni 2016 for at give lovgiveren tilstrækkelig tid til at analysere og drøfte dem grundigt.

Revisionen skal være baseret på en fuld offentlig høring og efterfølgende analyser af rammebestemmelsernes konsekvenser siden 2009 og en grundig forudgående vurdering af den forventede virkning af løsningsmodellerne på baggrund af revisionen.

Hovedmålene med revisionen omfatter:

i)  at sikre, at substituerbare tjenester er underlagt samme bestemmelser under hensyntagen til definitionen af elektroniske kommunikationstjenester i artikel 2, litra c), i direktiv 2002/21/EF med henblik på at opnå en ensartet, sammenhængende og konsekvent regulering af elektroniske kommunikationstjenester og tjenester, som kan træde i stedet for sådanne, herunder for så vidt angår adgang, alle aspekter af forbrugerbeskyttelse, herunder portabilitet, samt beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse

ii)  at sikre en høj grad af forbrugerbeskyttelse og mere informeret forbrugervalg gennem øget gennemsigtighed og adgang til klar og omfattende information, herunder om datahastigheder og mobildækning

iii)  at sikre, at brugere af digitale tjenester kan kontrollere deres digitale liv og data ved at fjerne hindringer for at skifte styresystem uden at miste applikationer og data

iv)  at fremme effektiv og bæredygtig konkurrence yderligere

v)  at skabe stabile og bæredygtige rammer for investeringer

vi)  at sikre en harmoniseret, ensartet og effektiv anvendelse

vii)  at lette udviklingen af paneuropæiske udbydere og udbuddet af grænseoverskridende erhvervstjenester

viii)  at sikre, at rammebestemmelserne egner sig til den digitale tidsalder og tilvejebringer et internetøkosystem, der støtter hele økonomien

ix)  at øge brugernes tillid til det indre marked for elektronisk kommunikation, bl.a. via foranstaltninger til gennemførelse af de fremtidige rammebestemmelser til beskyttelse af personoplysninger og foranstaltninger til forøgelse af sikkerheden ved elektronisk kommunikation i det indre marked.

Revisionen skal bl.a. omfatte:

i)  forsyningspligt, herunder spørgsmålet om behovet for en supplerende forpligtelse til at udbyde bredbåndsadgang til en rimelig pris

ii)  de nationale tilsynsmyndigheders kompetencer inden for alle de spørgsmål, herunder radiofrekvenser, der behandles i rammebestemmelserne; de beføjelser, de nationale tilsynsmyndigheder tillægges i medlemsstaterne, og omfanget af kravet om uafhængighed af nationale tilsynsmyndigheder

iii)  samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder og de nationale konkurrencemyndigheder

iv)  de tilsvarende forpligtelser vedrørende netværksadgang

v)  bestemmelserne om løftestangseffekt og kollektivt dominerende stilling

vi)  markedsanalyseprocesserne

vii)  virkningerne af tjenester, som kan træde i stedet for elektroniske kommunikationstjenester, herunder om der er behov for præciseringer vedrørende rækkevidden af rammebestemmelsernes teknologiske neutralitet samt vedrørende opdelingen i henholdsvis tjenester klassificeret under "informationssamfundet" og tjenester henhørende under "elektronisk kommunikation"

viii)  nødvendigheden af at afskaffe overflødig regulering

ix)  ophævelse af regulering, såfremt en markedsanalyse har vist, at der er reel konkurrence på det pågældende marked, og at der forefindes metoder og midler til udvidet overvågning

x)  e rfaring med forpligtelser vedrørende ikkeforskelsbehandling og klagemuligheder

xi)  virkningen og effektiviteten af den procedure, der er fastsat i artikel 7 og 7a i direktiv 2002/21/EF

xii)  indledning af en artikel 7/7a-procedure i tilfælde, hvor fase II i proceduren ikke udløses, fordi en national tilsynsmyndighed trækker sit udkast til foranstaltning tilbage eller undlader at foreslå en løsning på et anerkendt problem på et konkret marked

xiii)  virkningen og effektiviteten af den procedure, der er fastsat i artikel 19 i direktiv 2002/21/EF

xiv)  transnationale tjenester og udbydere under hensyn til muligheden for, at Kommissionen identificerer transnationale markeder i henhold til artikel 15, stk. 4, i direktiv 2002/21/EF, og med særlig fokus på konkurrencebaseret udbud af kommunikationstjenester til EU-virksomheder og på effektiv og konsekvent anvendelse af afhjælpende foranstaltninger for virksomheder i hele Europa

xv)  identifikation af transnationale markeder, i første omgang i det mindste hvad angår erhvervstjenester; udbydernes mulighed for at underrette BEREC om, at de har planer om at udbyde tjenester på sådanne markeder

xvi)  omfanget af BEREC's beføjelser

xvii)  en fælles EU-tilladelse og tilsynsstrukturen for rammebestemmelserne som helhed

xviii)  aktive og passive ressourcer

xix)  henstillingen om relevante markeder

xx)  regulering af udstyr, herunder bundtning af udstyr og styresystemer

xxi)  effektiviteten af gennemførelsen af det europæiske alarmnummer 112, herunder især nødvendige foranstaltninger til at forbedre nøjagtigheden og pålideligheden af opkaldslokaliseringskriterier

xxii)  muligheden for at etablere et "omvendt "112-kommunikationssystem i Unionen

xxiii)  virkningen af, at internettet er blevet et centralt grundlag for udøvelse af en lang række økonomiske og sociale aktiviteter. [Ændring 229]

Artikel 39a

Gennemførelse i national lovgivning

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 34, 35 og 36 senest 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden. De meddeler omgående Kommissionen teksten til disse forskrifter.

2.  Disse love og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til denne forordning eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

3.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af artikel 34, 35 og 36. [Ændring 230]

Artikel 40

Ikrafttræden

1.  Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Den anvendes fra den 1. juli 2014.

Artikel 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29 og 30 anvendes dog fra den 1. juli 2016. [Ændring 231]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ...,

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

MINIMUMSPARAMETRE FOR TILBUD AF EUROPÆISKE VIRTUELLE BREDBÅNDSADGANGSPRODUKTER

1.  TILBUD 1 - Engrosadgangsprodukter til fastnet, der tilbydes via næstegenerationsnet på lag to i Den Internationale Standardiseringsorganisations syvlagsmodel for kommunikationsprotokoller ("data link-laget"), som giver funktionaliteter svarende til fysisk adskillelse af pakkede produkter, og som har handover-punkter, der er tættere på kundens lokaler end nationalt eller regionalt niveau.

1.1  Netelementer og tilhørende oplysninger:

a)  en beskrivelse af den netadgang, der udbydes, inklusive tekniske kendetegn (som omfatter oplysninger om netopsætningen, hvis de er nødvendige for at bruge netadgangen effektivt)

b)  de steder, hvor netadgangen vil blive udbudt

c)  eventuelle relevante tekniske standarder for netadgang, inklusive eventuelle brugsrestriktioner og andre sikkerhedsaspekter

d)  tekniske specifikationer for grænsefladen ved handover-punkter og nettermineringspunkter (kundens lokaler)

e)  specifikationer for udstyr, der skal bruges på nettet, og

f)  oplysninger om interoperabilitetsprøver.

1.2  Netfunktionaliteter:

a)  fleksibel allokering af VLAN på grundlag af fælles tekniske specifikationer

b)  tjenesteagnostiske forbindelser, der gør det muligt at kontrollere up- og downloadhastigheder

c)  aktivering af sikkerhedsfunktioner

d)  fleksibelt valg af udstyr til kundens lokaler (hvis teknisk muligt)

e)  fjernadgang til udstyr i kundens lokaler og

f)  multicast-funktionalitet, hvis der er efterspørgsel, og en sådan funktionalitet er nødvendig for at sikre, at det er teknisk muligt at reproducere konkurrerende detailtilbud.

1.3  Operationelle og forretningsmæssige procedurer:

a)  krav til bestillings- og udbudsprocedurer

b)  faktureringsoplysninger

c)  procedurer for migration, flytning og ophør og

d)  en specifik tidsfrist for reparationer og vedligeholdelse.

1.4  Accessoriske tjenester og it-systemer:

a)  oplysninger og betingelser om udbud af samhusning og backhaul

b)  specifikationer for adgang til og brug af accessoriske it-systemer for driftsstøttesystemer, informationssystemer og databaser til forhåndsbestilling, levering, bestilling, vedligeholdelses- og reparationsbestilling samt fakturering, herunder deres brugsrestriktioner og procedurer for adgang til disse tjenester.

2.  TILBUD 2: Engrosadgangsprodukter til fastnet, der tilbydes på lag tre i Den Internationale Standardiseringsorganisations syvlagsmodel for kommunikationsprotokoller ("netlaget") på IP-bitstrømsniveau med handover-punkter, og som tilbyder en højere grad af ressourcesammenlægning f.eks. på nationalt og/eller regionalt niveau

2.1  Netelementer og tilhørende oplysninger:

a)  kendetegnene ved den forbindelse, der tilbydes ved handover-punkter (for så vidt angår hastighed, tjenestekvalitet osv.)

b)  en beskrivelse af bredbåndsnettet, der forbinder kundens lokaler til handover-punktet, for så vidt angår backhaul- og adgangsnetinfrastruturer,

c)  placeringen af handover-punkter og

d)  de tekniske specifikationer for grænseflader ved handover-punkter.

2.2  Netfunktionaliteter:

Mulighed for at understøtte forskellige tjenestekvalitetsniveauer (f.eks. tjenestekvalitetsniveau 1, 2 og 3), for så vidt angår:

i)  forsinkelser

ii)  jitter

iii)  tab af pakker og

iv)  bruger-båndbredde-forholdet.

2.3  Operationelle og forretningsmæssige procedurer:

a)  krav til bestillings- og udbudsprocedurer

b)  faktureringsoplysninger

c)  procedurer for migration, flytning og ophør og

d)  specifikke tidsfrister for reparationer og vedligeholdelse.

2.4  Accessoriske it-systemer:

Specifikationer for adgang til og brug af accessoriske it-systemer for driftsstøttesystemer, informationssystemer og databaser til forhåndsbestilling, levering, bestilling, vedligeholdelses- og reparationsbestilling samt fakturering, herunder deres brugsrestriktioner og procedurer for adgang til disse tjenester.

3.  TILBUD 3: Engrostermineringsdelen af lejede kredsløb med udvidede brugergrænseflader til brug udelukkende for adgangssøgende, og med en permanent symmetrisk kapacitet uden restriktioner på brug og med aftaler om serviceniveau, som tilbydes ved hjælp af en punkt-til-punkt-forbindelse og med netgrænseflader på lag to i Den Internationale Standardiseringsorganisations syvlagsmodel for kommunikationsprotokoller ("data link-laget").

3.1  Netelementer og tilhørende oplysninger:

a)  en beskrivelse af den netadgang, der udbydes, inklusive tekniske kendetegn (som omfatter oplysninger om netopsætningen, hvis de er nødvendige for at bruge netadgangen effektivt),

b)  de steder, hvor netadgangen vil blive udbudt,

c)  de forskellige hastigheder og maksimale længde, der tilbydes,

d)  eventuelle relevante tekniske standarder for netadgang (inklusive eventuelle brugsrestriktioner og andre sikkerhedsaspekter)

e)  detaljer om interoperabilitetsprøver

f)  specifikationer for udstyr, der tillades på nettet

g)  tilgængeligt netværk-til-netværk-interface (NNI)

h)  maksimalt tilladte rammestørrelse i byte.

3.2  Net- og produktfunktionaliteter:

a)  udelt og symmetrisk dedikeret adgang

b)  serviceagnostiske forbindelser, der gør det muligt at kontrollere hastighed og symmetri

c)  protokolgennemsigtighed, fleksibel allokering af VLAN på grundlag af fælles tekniske specifikationer

d)  tjenestekvalitetsparametre (forsinkelser, jitter, tab af pakker), som muliggør forretningskritiske præstationer.

3.3  Operationelle og forretningsmæssige procedurer:

a)  krav til bestillings- og udbudsprocedurer

b)  procedurer for migration, flytning og ophør

c)  specifikke tidsfrister for reparationer og vedligeholdelse

d)  ændringer af it-systemer (i det omfang, de påvirker andre operatører) og

e)  relevante gebyrer, betalingsvilkår og faktureringsprocedurer.

3.4  Serviceniveauaftaler

a)  det beløb, der skal betales i kompensation af en af parterne, hvis denne ikke lever op til de kontraktfæstede krav, herunder leverings- og reparationstider, samt betingelserne for at være berettiget til kompensation

b)  fastlæggelse og begrænsning af ansvar og eventuel erstatning

c)  procedurer i tilfælde af, at der tilbydes ændringer i udbuddet af tjenester, f. eks. ved lancering af nye tjenester, ændring af eksisterende tjenester eller prisændringer

d)  nærmere oplysninger om eventuelle relevante intellektuelle ejendomsrettigheder

e)  nærmere oplysninger om varighed og genforhandling af aftaler.

3.5  Accessoriske it-systemer:

Specifikationer for adgang til og brug af accessoriske it-systemer for driftsstøttesystemer, informationssystemer og databaser til forhåndsbestilling, levering, bestilling, vedligeholdelses- og reparationsbestilling samt fakturering, herunder deres brugsrestriktioner og procedurer for adgang til disse tjenester. [Ændring 232]

BILAG II

MINIMUMSPARAMETRE FOR EUROPÆISKE KONNEKTIVITETSPRODUKTER MED EN GARANTERET SERVICEKVALITET

Netelementer og tilhørende oplysninger:

—  En beskrivelse af de konnektivitetsprodukter, der udbydes over fastnet, herunder tekniske kendetegn og indførelse af eventuelle relevante standarder.

Netfunktionaliteter:

—  konnektivitetsaftale, der garanterer servicekvalitet i alle led, på grundlag af fælles fastsatte parametre, der som minimum muliggør udbud af følgende typer tjenester:

—  tale- og videoopkald

—  udsendelse af audiovisuelt indhold og

—  datakritiske applikationer. [Ændring 233]

(1)EUT C 177 af 11.6.2014, s. 64.
(2)EUT C 126 af 26.4.2014, s. 53.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 3.4.2014.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7).
(5)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21).
(6)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33).
(7)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51).
(8)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
(9)Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EFT L 249 af 17.9.2002, s. 21).
(10)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor (EUT L 337 af 18.12.2009, s. 1).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 af 13. juni 2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 172 af 30.6.2012, s. 10).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7).
(13) Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289).
(14)Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1).
(15) P7_TA(2011)0511 (EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 128).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001 s. 1).
(18)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(19)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 af 13. juni 2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 172 af 30.6.2012, s. 10.)
(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 717/2007 af 27. juni 2007 om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og om ændring af direktiv 2002/21/EF (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 32).
(21) P7_TA(2013)0454.
(22)Kommissionens afgørelse 2002/622/EF af 26. juli 2002 om nedsættelse af en frekvenspolitikgruppe (EFT L 198 af 27.7.2002, s. 49).
(23)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/35/EU af 26. juni 2013 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (20. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) og om ophævelse af direktiv 2004/40/EF (EUT L 179 af 29.6.2013, s. 1).
(24)Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz), (EFT L 199 af 30.7.1999, s. 59).
(25)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10).
(26)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 63).
(27) Nummer på denne forordning.
(28) Nummer på denne forordning.
(29) Anvendelsesdatoen for denne forordning.
(30) Seks måneder efter anvendelsesdatoen for denne forordning.
(31) Datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik