Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2322(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0214/2016

Indgivne tekster :

A8-0214/2016

Forhandlinger :

PV 12/09/2016 - 18
CRE 12/09/2016 - 18

Afstemninger :

PV 13/09/2016 - 4.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0333

Vedtagne tekster
PDF 339kWORD 59k
Tirsdag den 13. september 2016 - Strasbourg
Mod en ny udformning af energimarkedet
P8_TA(2016)0333A8-0214/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om "Mod en ny udformning af energimarkedet" (2015/2322(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og 194,

–   der henviser til Paris-aftalen fra december 2015 indgået på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2011 med titlen "Energikøreplanen 2050" (COM(2011)0885),

–  der henviser til Kommissionen meddelelse af 5. november 2013 med titlen "Det indre marked for elektricitets realisering og den mest effektive offentlige intervention" (C(2013)7243) og til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Generation Adequacy in the internal electricity market - guidance on public interventions" (SWD(2013)0438),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. april 2014 med titlen "Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020"(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2014 med titlen "Kommissionens arbejdsprogram 2015. En ny start" (COM(2014)0910),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2015 med titlen "En ny aftale for energiforbrugere" (COM(2015)0339),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 med titlen "Energiunionspakken – En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" (COM(2015)0080),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 med titlen "Opfyldelse af elsammenkoblingsmålet på 10 % – Europas elnet gøres klar til 2020" (COM(2015)0082),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2015 med titlen "Lancering af den offentlige høring om en ny udformning af energimarkedet" (COM(2015)0340),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23.-24. oktober 2014 om 2030-rammen for klima- og energipolitikken,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. marts 2015 om energiunionen,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. november 2015 om forvaltningssystemet for energiunionen,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder(2),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis)(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 256/2014 af 26. februar 2014 om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Den Europæiske Union, om erstatning af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 736/96(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006 om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF(8),

–  der henviser til den tredje energipakke,

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2008 om vejen til et europæisk charter for energiforbrugernes rettigheder(9),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om energikøreplanen 2050, en fremtid med energi(10),

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om lokale og regionale konsekvenser af udviklingen af intelligente net(11),

–  der henviser til sin beslutning af 14. oktober 2015 om "På vej til en ny international klimaaftale i Paris"(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF(13),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF(14),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2013 om et fungerende indre energimarked(15),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2015 om "Mod en europæisk energiunion"(16);

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2015 om opfyldelse af elsammenkoblingsmålet på 10 % – Europas elnet gøres klar til 2020(17),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0214/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionens planer for elmarkedet skal føre til en reel ændring af markedet, bidrage til effektivitet, forsyningssikkerhed og udvikling af vedvarende energi og sammenkoblinger samt sikre gennemførelsen af det indre energimarked;

B.  der henviser til, at integration af energimarkerne, kombineret med integration af alle markedsaktører, herunder forbrugerne, vil bidrage til opnåelsen af traktatens mål om sikker, økonomisk overkommelig, effektiv og bæredygtig energi;

C.  der henviser til, at fremtidens energisystem bliver nødt til at være mere fleksibelt og således kræver investeringer i alle fire fleksibilitetsløsninger – fleksibel produktion, netudvikling, fleksibel efterspørgsel og oplagring – for at kunne opfylde klima- og energimålene;

D.  der henviser til, at over halvdelen af al elektricitet i EU produceres, uden at der frembringes drivhusgasser;

E.  der henviser til, at integration af elmarkederne skal være i overensstemmelse med artikel 194 i TEUF, ifølge hvilken den europæiske energipolitik skal sikre energimarkedets funktion og energiforsyningssikkerhed samt fremme energieffektivitet og energibesparelser, udvikling af vedvarende energi og sammenkobling af energinet; der henviser til, at fastlæggelse af medlemsstaternes energimiks og af betingelserne for udnyttelsen af deres energiressourcer fortsat henhører under medlemsstaternes kompetence;

F.  der henviser til, at positive erfaringer fra multilateralt samarbejde bruges som modeller for et stærkere regionalt markedsansvar (f.eks. regionale initiativer til samordning på sikkerhedsområdet såsom Coreso og sikkerhedssamarbejde mellem transmissionssystemoperatører, Det Pentalaterale Energiforum, Gruppen på Højt Plan vedrørende Sammenkobling i Sydvesteuropa, planen for sammenkobling af det baltiske energimarked (BEMIP), de fælles multinationale nordiske reserve- og balancemarkeder samt markedssammenkobling i Central- og Østeuropa); der henviser til, at udformningen af disse omfatter regler til at sikre, at ressourcer tildeles i tilstrækkelig tid forinden for således at sende investeringssignaler med hensyn til anlæg, der forurener mindre;

G.  der henviser til, at en række medlemsstater forudser utilstrækkelig produktionskapacitet, hvilket udgør en risiko for strømafbrydelser i nær fremtid, medmindre der indføres de nødvendige backupmekanismer;

H.  der henviser til, at nationale kapacitetsmarkeder vanskeliggør integration af elmarkederne og er i modstrid med målsætningerne for den fælles energipolitik, og at de kun bør anvendes som en sidste udvej, efter at alle andre muligheder er overvejet, herunder øget sammenkobling med nabolande, foranstaltninger på efterspørgselssiden og andre former for regional markedsintegration;

I.  der henviser til, at Europa er fast besluttet på at gennemføre energiomstillingen med succes og navnlig at fremme integrationen af vedvarende energikilder, hvilket indebærer, at der opstår nye behov for fleksibilitet og gennemførelse af markedsordninger, der er rettet mod forsyningssikkerhed;

J.  der henviser til, at målet om energisikkerhed, der er fastlagt i traktaterne, vil være afgørende for konsolideringen af energiunionen, og til, at instrumenter, der er egnede til at garantere denne sikkerhed, derfor skal bevares og/eller gennemføres;

K.  der henviser til, at det for at sikre størst mulig effektivitet i de offentlige investeringer ved at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at skabe et sikkert, bæredygtigt og konkurrencedygtigt energimarked er af afgørende betydning at kombinere Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer med andre specifikke kilder til finansiering af energi, f.eks. Connecting Europa-faciliteten;

L.  der henviser til, at øget samarbejde på regionalt plan er en nødvendighed og bør fungere som katalysator for at opnå større integration af markeder på europæisk plan;

M.  der henviser til, at energiafgifter, høj beskatning, vilkårlig prisregulering, høj markedskoncentration, administrative byrder, subsidier, manglende grænseoverskridende samarbejde og sammenkoblinger i nogle regioner og manglende udnyttelse af efterspørgselsstyring er til hinder for et velfungerende indre marked for elektricitet og dermed forsinker fuld integration af vedvarende energikilder på markedet;

N.  der henviser til, at alle markedsdeltagere bør bidrage til balanceringen i systemet for at sikre den størst mulige sikkerhed i elforsyningen til rimelige priser for samfundet og erhvervslivet;

O.  der henviser til, at en forøgelse på mellemlang sigt af sammenkoblingsgraden mellem visse medlemsstater – til 15 % afhængigt af en cost-benefit-analyse – der på en målrettet måde gør noget ved eksisterende flaskehalse, vil kunne forbedre forsyningssikkerheden og gøre ende på energienklaver; understreger, at åben adgang og tilgængelige sammenkoblinger ud over det kvantitative mål også er uomgængelige, hvis de tilbageværende hindringer for et velfungerende europæisk marked for elektricitet skal fjernes;

P.  der henviser til, at den voksende andel af forskellige vedvarende energikilder i energimikset kræver stabil backup fra fleksible og bæredygtige energikilder samt fleksible teknologier, f.eks. inden for lagring og efterspørgselsreaktion;

Q.  der henviser til, at lagring af energi er et vigtigt redskab til at gøre energimarkedet mere fleksibelt og effektivt, men at der fortsat ikke er nogen reguleringsmekanisme på plads, der kan gøre det muligt at udnytte et effektivt lagringssystem;

R.  der henviser til, at Det Internationale Energiagentur (IEA) for nylig kom med meningsfulde henstillinger i sin undersøgelse "Re-Powering Markets"(18);

S.  der henviser til, at det europæiske energimarked, hvis det udformes fornuftigt og gennemføres korrekt, har potentiale til at styrke europæisk energisikkerhed og -uafhængighed betydeligt, navnlig i forhold til store leverandører, som EU er afhængig af;

T.  der henviser til, at EU's tilbageværende energienklaver skal fjernes så hurtigt som muligt, hvis der skal skabes et ægte energimarked;

1.  glæder sig over Kommissionens ovennævnte meddelelse af 15. juli 2015 omhandlende en ny udformning af energimarkedet og støtter det synspunkt, at elmarkedet i dets nye udformning tillige med gennemførelse af eksisterende lovgivning bør styrke det regionale samarbejde om alle aspekter af energiforsyning og -efterspørgsel og bør fokuseres på forbedrede, mere decentraliserede og mere fleksible markeder for at sikre et velreguleret markedsbaseret system, der kan opfylde alle EU's klima- og energimål for 2030;

2.  mener, at de innovative elementer, der har gjort en ny udformning af energimarkedet nødvendig, er:

   øget tilstedeværelse af vedvarende energi med markedsreguleret indtjening
   større integration af nationale markeder gennem udvikling af sammenkoblinger
   udvikling af intelligente net og nye decentraliserede produktionsteknikker, hvilket giver forbrugerne mulighed for at spille en mere aktiv rolle som både forbrugere og producenter og fremmer en bedre efterspørgselsstyring;

3.  glæder sig over, at den nye strategi for energiunionen er beregnet til at gøre EU førende inden for vedvarende energi, og bemærker, at opnåelse at dette mål vil kræve et grundlæggende skifte i Europas elektricitetssystem;

4.  glæder sig over, at den nye strategi for energiunionen skaber nye fordele for energiforbrugerne, tilbyder dem en meget større vifte af muligheder for at deltage i energimarkeder og sikrer en bedre forbrugerbeskyttelse;

5.  efterlyser en tilpasning af den eksisterende lovgivning for de europæiske markeder med henblik på at bane vejen for en stigende andel af vedvarende energikilder og lukke de eksisterende grænseoverskridende huller i lovgivningen; understreger, at en ny udformning af elektricitetsmarkedet som en del af et stadig mere decentraliseret energisystem skal være baseret på markedsprincipper, hvilket vil stimulere investeringer, sikre, at SMV'er har adgang til energimarkedet, og frigøre en bæredygtig og effektiv elektricitetsforsyning gennem et stabilt, integreret og intelligent energisystem; er af den opfattelse, at denne lovgivning bør fremme og belønne fleksible lagringsløsninger, teknologier på området efterspørgselsreaktion, fleksibel produktion, øget sammenkobling og yderligere markedsintegration, hvilket vil bidrage til at fremme en stigende andel af vedvarende energikilder og integrere dem på markedet; understreger, at forsyningssikkerhed og dekarbonisering vil kræve en kombination af likvide kortfristede (day-ahead- og intraday-) markeder og langsigtede prissignaler;

6.  anser fuldstændig gennemførelse af den tredje energipakke i alle medlemsstater for at være et af de vigtigste skridt hen imod et europæisk energimarked; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at sikre gennemførelse af den eksisterende lovgivning;

7.  opfordrer til, at man ved den nye udformning af elmarkedet anlægger en holistisk fremtidsorienteret tilgang ved at anerkende den stadigt større betydning af de såkaldte producent-forbrugere i den decentraliserede produktion af elektricitet ved hjælp af vedvarende energikilder; opfordrer Kommissionen til hvad det angår at stå for en deltagerbaseret proces med det formål at nå frem til en fælles, praktisk anvendelig udlægning af definitionen på producent-forbruger på EU-plan; anmoder Kommissionen om i det reviderede direktiv om vedvarende energi at medtage et nyt kapitel om producent-forbrugere for at imødegå de væsentligste hindringer for og fremme investering i egen produktion og eget forbrug af vedvarende energi;

8.  mener, at den bedste måde at bevæge sig fremad mod et integreret elmarked for hele EU er på et strategisk plan at fastlægge det nødvendige integrationsniveau, som bør opnås, genoprette tilliden blandt markedsdeltagerne og navnlig sikre korrekt gennemførelse af eksisterende lovgivning;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at involvere sig mere proaktivt i udformningen af et fleksibelt og decentraliseret europæisk indre marked for elektricitet for at styrke koordineringen mellem de nationale omstillingsstrategier og undgå at undergrave målene i artikel 114 og 194 i TEUF med permanente kapacitetsmarkeder og -mekanismer;

10.  mener, at det er muligt at få et styrket indre europæisk marked for elektricitet, og det baseret på kraftigere prissignaler på engrosmarkedet ved hjælp af priser, der afspejler reel knaphed og reelt overskud på udbudssiden, herunder toppriser, hvilket sammen med andre foranstaltninger har betydning som signaler til investering i ny kapacitet og fleksible tjenesteydelser; minder om, at omstillingen til fastsættelse af priser på grundlag af knaphed kræver bedre mobilisering af efterspørgselsreaktioner og lagring tillige med effektiv markedsovervågning og -kontrol for at imødegå risikoen for misbrug af markedsmagt, navnlig for at beskytte sårbare forbrugere; mener, at forbrugerengagement er et af de vigtigste mål i bestræbelserne på at opnå energieffektivitet, og at der bør finde en regelmæssig evaluering sted af, om de priser, som afspejler reel knaphed i udbuddet, rent faktisk fører til tilstrækkelige investeringer i elproduktionskapacitet;

11.  understreger, at det indre energimarked også påvirkes af import fra tredjelande, hvis rets- og lovgivningssystemer er grundlæggende anderledes, herunder med hensyn til krav til nuklear sikkerhed og miljø- og klimamæssige forhold; opfordrer Kommissionen til at tage højde for dette under arbejdet med en ny udformning af energimarkedet for at sikre lige vilkår for elproducenter i og uden for EU-lande og for at give de europæiske forbrugere sikker, bæredygtig og økonomisk overkommelig energi;

12.  mener, at investeringer på energiområdet kræver en stabil og forudsigelig langsigtet lovgivning, og at EU er nødt til at tage den udfordring op, som består i at indgyde tillid til resultatet af de nye regler;

13.  kræver passende overgangsperioder, med detaljerede cost-benefit-analyser, for alle forslag, der er under drøftelse;

14.  understreger betydningen af en fælles analyse af systemets tilstrækkelighed på regionalt plan, som varetages af Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører (ENTSO-E), og opfordrer transmissionssystemoperatører (TSO'er) på nabomarkeder til at udarbejde en fælles metode, der godkendes af Kommissionen, til det formål; fremhæver det enorme potentiale, der ligger i et styrket regionalt samarbejde;

15.  understreger betydningen af koordineret langsigtet planlægning for en effektiv udvikling af transmissionsinfrastruktur og elmarkeder i Europa; fremhæver i denne forbindelse behovet for bedre regionalt samarbejde og gør opmærksom på det vellykkede resultat af eksisterende regionale markedstilgange såsom Nord Pool;

16.  påpeger, at medlemsstaterne har ret til selv at fastlægge betingelserne for udnyttelsen af deres energiressourcer i deres nationale energimiks under overholdelse af traktatens bestemmelser, ifølge hvilke en europæisk energipolitik dels skal sikre energimarkedets funktion og energiforsyningssikkerhed, dels skal fremme energieffektivitet, energibesparelser og udvikling af vedvarende energiformer samt sammenkobling af energinet; fremhæver, at regionalt samarbejde vil åbne mulighed for omkostningsbesparelser og fordele for det europæiske energisystem, og at det bør baseres på en standardiseret, gennemsigtig, regionalt baseret metode til vurdering af deres langsigtede behov med hensyn til tilstrækkelighed og til opnåelse af enighed om, hvad der skal gøres i tilfælde af en elektricitetskrise, navnlig hvis en sådan krise har grænseoverskridende virkninger; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå en revideret lovgivning til dette formål; opfordrer også Kommissionen til at lade dette afspejle i sit lovforslag;

17.  minder om, at de medlemsstater, der vælger at bruge nuklear energi, bør gøre det i overensstemmelse med EU's sikkerhedsstandarder, regler for det indre energimarked og statsstøtteregler;

18.  gør opmærksom på, at besparelser baseret på energieffektivitet, efterspørgselsreaktionsevne, energilagringskapacitet og udvidelse af nettet, især ved hjælp af intelligente net, effektiv udnyttelse af sammenkoblinger og yderligere udvidelse og udvikling af nationale net er bydende nødvendige for, at det indre marked for elektricitet kan fuldendes med en voksende andel af vedvarende energi, og minder om princippet om "energieffektivitet først", ifølge hvilket man først skal overveje investeringer på efterspørgselssiden, før man overvejer investeringer i netværk og forsyning; finder det beklageligt, at der i sammenkoblingerne både internt i og imellem nogle medlemsstater stadigvæk er store huller, hvilket fører til flaskehalse i nettet og har en betydelig negativ indvirkning på driftssikkerheden og den grænseoverskridende handel med energi; beklager praksissen med at begrænse transmissionskapacitet for at skabe balance i den nationale produktion og som et middel til at håndtere interne flaskehalse; kræver, at elsammenkoblingmålene bliver differentieret fra region til region, så de afspejler de reelle markedsstrømme, at de underkastes en relevant cost-benefit-analyse, og at de og orienteres efter ENTSO-E's tiårige netudviklingsplan, så længe minimummålene for EU opfyldes; mener, at det med dette for øje også er meget vigtigt at modvirke ukoordinerede loop flows, navnlig i Central- og Østeuropa; understreger, at tilgængelig grænseoverskridende kapacitet, når først den er anlagt, er lige så vigtig på grund af medlemsstaternes stadigt større kapacitetsindskrænkninger;

19.  gør opmærksom på, at der bør udvikles nye tilgange med henblik på at løse problemerne med flaskehalse og opnå et intelligent distributionsnet, der giver mulighed for problemfri integration og levering af tjenesteydelser fra decentrale producenter, producent-forbrugere og forbrugere;

20.  gentager sin støtte til EU's regionale mål for interoperabilitet; erkender dog, at suboptimal anvendelse af eksisterende infrastruktur er en trussel mod opnåelsen af disse mål; påpeger, at optimal anvendelse af eksisterende infrastruktur er afgørende for et europæisk energimarked, og anmoder derfor Kommissionen om at gøre noget ved dette i et eventuelt kommende lovgivningsforslag;

21.  opfordrer til optimeret gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen for det indre marked for elektricitet og til, at Kommissionen og ACER gør mere ved problemer på engrosmarkederne, hvor nuværende praksis ikke er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 714/2009; opfordrer ACER til at øge det reguleringsmæssige tilsyn med begrænsning af eksisterende sammenkoblingskapacitet;

22.  påpeger, at en målrettet og ambitiøs opgradering af nettet og fjernelse af strukturelle flaskehalse på nettet er vigtige forudsætninger for, at det indre marked for energi bliver virkeliggjort, og følgelig at konkurrencen bliver skærpet; er af den opfattelse, at der bør gennemføres en drøftelse af konfiguration af priszoner med deltagelse af alle relevante aktører og under hensyntagen til ACER's beføjelser såvel som ENTSO-E's revision af budzoner; understreger, at en opdeling af budzoner som en sidste udvej kan være en meningsfuld og markedsøkonomisk tilgang med sigte på at synliggøre faktisk knaphed på elektricitet i visse regioner; er af den opfattelse, at man i tæt integrerede elektricitetsnet bør træffe beslutning om opdelingen i priszoner sammen med alle berørte nabolande for at forhindre såvel ineffektiv udnyttelse af nettene som reduktion af den grænseoverskridende kapacitet, som ikke er forenelig med det indre marked;

23.  erkender, at flere medlemsstater på grund af den lave energipris på engrosmarkederne og dens indvirkning på investeringer såvel som på grund af behovet for at udvikle en mekanisme for tilpasning af produktionskapaciteten til den fleksibilitet, der er nødvendig for at reagere på efterspørgselssiden, har været nødt til at udvikle kapacitetsmekanismer, fordi der ikke har været en europæisk tilgang og på grund af specifikke forhold på deres eget forbrugsmarked;

24.  er skeptisk over for rent nationale og ikkemarkedsbaserede kapacitetsmekanismer og markeder, som er uforenelige med princippet om et indre marked for energi, og som fører til markedsforvridninger, indirekte støtte til modne teknologier og høje omkostninger for slutforbrugerne; understreger derfor, at enhver kapacitetsmekanisme i EU skal udformes ud fra et perspektiv om grænseoverskridende samarbejde og efter gennemførelse af dybdegående undersøgelser om nødvendigheden af en sådan mekanisme, og at den skal overholde EU's bestemmelser om konkurrence og statsstøtte; mener, at bedre integration af national energiproduktion i EU's energisystem og styrkelse af sammenkoblinger vil kunne mindske behovet for og omkostningerne ved kapacitetsmekanismer;

25.  opfordrer til, at grænseoverskridende kapacitetsmekanismer kun godkendes, når de opfylder bl.a. følgende kriterier:

   a. behovet for dem er bekræftet af en detaljeret analyse af regional tilstrækkelighed for så vidt angår produktions- og forsyningssituationen, herunder sammenkoblinger, lagring, efterspørgselsreaktion og grænseoverskridende produktionsressourcer, på grundlag af en homogen, standardiseret og gennemsigtig EU-dækkende metode, hvormed forhold, der udgør en klar risiko for den uafbrudte forsyning, identificeres
   b. der er ingen alternativ foranstaltning, som er billigere og mindre forstyrrende for markedet, f.eks. fuld regional markedsintegration uden begrænsning af grænseoverskridende transaktioner, kombineret med målrettede netreserver/strategiske reserver
   c. deres udformning er markedsbaseret og er på en sådan måde, at de ikke er diskriminerende for så vidt angår brug af teknologier til elektricitetslagring, en samlet efterspørgselsreaktion, stabile kilder til vedvarende energi og deltagelse fra virksomheder i andre medlemsstater, og således, at der ikke finder grænseoverskridende krydssubsidiering eller forskelsbehandling sted mod virksomheder eller andre kunder, og det er sikret, at der kun betales for kapacitet, som er strengt nødvendig for forsyningssikkerheden
   d. til deres udformning hører regler til sikring af, at kapacitet tildeles i tilstrækkelig god tid til, at der gives passende investeringssignaler med hensyn til mindre forurenende anlæg
   e. de omfatter også regler for bæredygtighed og luftkvalitet med det formål at fjerne de mest forurenende teknologier (man kunne overveje en emissionsresultatstandard i denne sammenhæng);

26.  understreger, at ud over den nye udformning af energimarkedet er også den kommende revision af hhv. direktivet om vedvarende energi og direktivet om energieffektivitet af central betydning for frigørelsen af de muligheder, som ligger i energilagring;

27.  mener, at udvikling af nye og eksisterende løsninger til lagring af elektricitet vil være en uundgåelig del af energiomstillingen, og at regler for udformningen af et nyt marked bør bidrage til indførelsen af en understøttende ramme for den række af teknologier, der er involveret heri;

28.  mener, at energilagring har flere fordele, ikke mindst fordi den muliggør efterspørgselsreaktion, bidrager til balancering af elnettet og er et middel til lagring af overskydende produktion af vedvarende energi; opfordrer til en revision af den eksisterende lovgivning for at fremme installation af energilagringssystemer og andre fleksible muligheder, der giver mulighed for at føde en større andel periodiske vedvarende energikilder – uanset om de er centraliserede eller distribuerede – ind i energisystemet, og det med lavere marginalomkostninger; understreger behovet for at oprette en separat aktivklasse til elektricitets- eller energilagringssystemer i den eksisterende lovgivning på grund af energilagringssystemernes dobbelthed (produktion og efterspørgsel);

29.  opfordrer derfor til en ny udformning af markedet for at der bliver gjort noget ved tekniske hindringer og diskriminerende praksisser inden for netregler for energilagring og for at sikre, at gebyrer og afgifter pålægges retfærdigt, således at dobbelte udgifter til tilføring og udtagning af energi undgås, og man får et marked, der belønner fleksible kilder, der reagerer hurtigt; mener, at hvis og når der er flere lagringsmuligheder og til mere overkommelige priser, vil rationalet for kapacitetsmarkeder hurtigt forsvinde;

30.  understreger behovet for at fremme indførelse af energilagringssystemer og skabe lige vilkår, hvor energilagring kan konkurrere med andre fleksibilitetsmuligheder, på grundlag af en teknologineutral udformning af energimarkedet;

31.  opfordrer derfor til en teknologineutral udformning af energimarkedet for at give forskellige energilagringsløsninger baseret på forskellige vedvarende energikilder, f.eks. lithium-ion-batterier, varmepumper eller hydrogenbrændstofceller, en chance for at supplere kapaciteten til produktion af vedvarende energi; opfordrer ligeledes til at oprette klart definerede mekanismer med henblik på at udnytte overskydende produktion og indskrænkninger;

32.  opfordrer Kommissionen til at præcisere lagringens placering i de forskellige trin af elektricitetskæden og give transmissions- og distributionsoperatører mulighed for at investere i, anvende og udnytte energilagringstjenester med henblik på netbalancering og andre supplerende tjenester;

33.  bemærker den stadig større vifte af energi- og hjælpeydelser, som kan tilvejebringes ved energilagring i fremtiden; efterlyser derfor såvel en definition på elektricitetslagring, der dækker dennes dobbelthed (optagelse og frigørelse af elektricitet), som fjernelse af lovgivningsmæssige hindringer for elektricitetslagring;

34.  opfordrer til en revision af den eksisterende lovgivning for at fremme brug af energilagringssystemer og andre fleksible muligheder med det formål at føde en større andel periodiske vedvarende energikilder – uanset om det er på et centraliseret eller decentraliseret grundlag – ind i energisystemet, og det med lavere marginalomkostninger;

35.  opfordrer til, at der indarbejdes en definition af en anordning til energioplagring i elektricitetssystemer i lovgivningen;

36.  opfordrer til, at der oprettes en særlig kategori for ellagringssystemer i lovgivningen sammen med produktion, netdrift og forbrug;

37.  understreger, at sammenkobling af gasnettene og koordinering af nationale nødforanstaltninger er nogle af de områder, som medlemsstaterne kan samarbejde om i tilfælde af alvorlige forstyrrelser i gasforsyningen;

38.  bemærker, at konkurrence på tværs af grænserne kan sikre forbrugerne fordele i og med, at der er flere energileverandører til stede på et decentraliseret marked, hvilket fører til, at der opstår nye, innovative energiselskaber;

39.  kræver yderligere udvikling af "energy-only-markedet", hvor omkostninger og udbytter deles retfærdigt af alle energibrugere og -producenter, og som er baseret på en konsekvent gennemførelse af den eksisterende lovgivning, målrettet opgradering af transmissions- og distributionsinfrastrukturen, bedre regionalt samarbejde, bedre sammenkobling, energieffektivitet, efterspørgselsreaktionsordninger og lagring, hvilket kan sende de rette langsigtede signaler om at vedligeholde elektricitetssystemet på sikker vis og udvikle vedvarende energikilder, og hvor der samtidig tages hensyn til de særlige karakteristika ved elmarkederne i regioner, der er isolerede fra det nationale elektricitetssystem, og hvorved energidiversificeringen fremmes, og der tilskyndes til mere konkurrence med henblik på at øge forsyningssikkerheden;

40.  understreger, at energieffektivitet er et centralt element i strategien for energiunionen, eftersom den er et effektivt middel til at nedbringe emissioner, give forbrugerne besparelser og mindske EU's afhængighed af import af fossile energikilder;

41.  anerkender, at energifleksibilitet og -kapacitet er vigtige i dag og bør evalueres korrekt som en del af en fremtidssikker markedsudformning, eftersom de supplerer hinanden;

42.  fremhæver, at et europæisk elmarked skal være markedsdrevet; understreger i denne forbindelse, at dynamisk prisdannelse har en signal- og styringsfunktion og uden tvivl er en vigtig faktor for effektivitet og derfor for sikringen af et velfungerende elmarked;

43.  påpeger, at elpriser, der varierer over tid, kan udløse fleksibilitet på efterspørgselssiden, som kan bidrage til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel og udjævne variable produktionsmønstre for vedvarende energi; understreger i denne henseende betydningen af, at elpriserne afspejler de faktiske elektricitetsomkostninger;

44.  konstaterer, at en forventning om fremtidige voldsomme prisstigninger kan skabe incitamenter for producenter og investorer til at investere i fleksible løsninger såsom energilagring, energieffektivitet, efterspørgselsstyring, produktionskapacitet til vedvarende energi, højeffektive moderne gaskraftværker og pumpekraftværk; opfordrer indtrængende til, at der udvises tilbageholdenhed med hensyn til at gribe ind på engrosmarkedet, selv ved voldsomme prisstigninger; opfordrer til, at der i enhver planlagt udfasning af regulerede forbrugerpriser, som er lavere end produktionsomkostningerne, tages højde for behovene hos sårbare forbrugere, som risikerer energifattigdom;

45.  understreger, at det er vigtigt at integrere vedvarende energi fuldstændigt i elmarkedet; opfordrer til, at der gøres en indsats for at tilskynde til og maksimere deltagelse i balanceringstjenester, og mener, at det vil bidrage betydeligt til opfyldelsen af dette mål at forkorte lukketiderne, ensrette handelsperioderne med perioden for opgørelse af ubalancer og give mulighed for at indsende samlede bud fra produktionsvirksomheder i forskellige medlemsstater;

46.  opfordrer til, at integrationen af det indre marked og balancerings- og reservetjenester færdiggøres ved at fremme likviditet og grænseoverskridende handel i alle markedets tidsrammer; opfordrer indtrængende til fremskyndelse af indsatsen for at nå de ambitiøse mål i målmodellen vedrørende intraday- og balanceringsmarkeder, begyndende med harmonisering af lukketider og balancering af energiprodukter;

47.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag, der giver mulighed for instrumenter, der kan mindske indtægtsrisikoen over 20 til 30 år, så investeringer i ny kulstoffattig produktion rent faktisk drives af markedet, f.eks. fælles investeringer med kontraktmæssig risikodeling mellem store forbrugere og elproducenter, eller et marked for langsigtede kontrakter baseret på prisfastsættelse på grundlag af gennemsnitsomkostninger;

48.  opfordrer til, at strømforsynings- og systemtjenesteydelseskontrakter tildeles efter frie markedsprincipper; mener, at et sådant offentligt udbud, uanset om det er nationalt eller tværnationalt, skal være teknologineutralt og muliggøre, at også energilagringsoperatører kan deltage;

49.  støtter en fortsat stigende andel af vedvarende energi i EU; understreger betydningen af stabile og omkostningseffektive støtteordninger for langsigtede investeringer i vedvarende energi, der kan omstilles og tilpasses på kort sigt og er skræddersyet til nationale behov og omstændigheder samt giver mulighed for gradvis udfasning af støtte til modne vedvarende teknologier; konstaterer med tilfredshed, at en række vedvarende energiteknologier hurtigt er ved at blive konkurrencedygtige i forhold til konventionelle produktionsformer; bemærker, at man bør drage omsorg for at sikre, at støtteordninger udformes godt, og at eventuelle indvirkninger på energiintensive sektorer med risiko for kulstoflækage begrænses til et minimum;

50.  fremhæver betydningen af digitale teknologier for det at sende prissignaler, på grundlag af hvilke efterspørgselsreaktioner fungerer som en kilde til fleksibilitet; opfordrer derfor til at føre en ambitiøs strategi med hensyn til digitalisering i energisektoren fra indførelse af intelligente net og intelligente målere til udvikling af mobile applikationer, onlineplatforme og dataknudepunkter;

51.  påpeger, at medlemsstaterne i henhold til 2020-rammen skal opfylde konkrete, kvantitative mål for den vedvarende energis andel af det endelige energiforbrug uafhængigt af situationen på markedet, og fremhæver derfor, at det er vigtigt at fremme vedvarende energi ved hjælp af politikker med fokus på konkurrence og omkostningseffektivitet, samtidig med at det anerkendes, at der er mange forskellige vedvarende teknologier, som befinder sig på forskellige udviklingstrin og har forskellige egenskaber og derfor ikke kan underkastes en standardtilgang; minder om den vigtige rolle, som EU's emissionshandelssystem spiller i denne sammenhæng, og anser fremme af investeringer for at være mere forenelig med markedet end faste indfødningstariffer og generel fortrinsbehandling;

52.  fastholder, at støtteordninger i betragtning af de vedvarende energiformers tiltagende tekniske modning og deres store udbredelse skal være afpasset efter markedsforhold, f.eks. præmier for indfødning, for at omkostningerne for energiforbrugerne holdes inden for rimelighedens grænser;

53.  advarer mod at blande energiforsyningsmæssige mål og klimapolitiske mål sammen; kræver konsekvent styrkelse af emissionshandelsordningen og ændring af markedet med henblik på større fleksibilitet, således at CO2- og brændstofpriserne fremover i højere grad kan støtte udbredelsen af vedvarende energikilder;

54.  erindrer om, at det i retningslinjerne for statsstøtte fra 2014 kræves, at store producenter af energi fra vedvarende energikilder fra og med 2016 skal påtage sig et ansvar for balancering, der defineres som en forpligtelse hos producenter til at kompensere for kortvarige afvigelser fra deres tidligere leveringsforpligtelser i tilfælde, hvor der er et likvidt intraday-marked; betoner, at der i tilfælde af afvigelser fra den køreplan, som operatøren har indberettet, bør opkræves en passende kompenserende energipris; minder om de eksisterende bestemmelser i direktivet om vedvarende energi, ifølge hvilke vedvarende energikilder gives forrang for så vidt angår adgang og lastfordeling; foreslår, at disse bestemmelser evalueres og revideres, når elektricitetsmarkedet er blevet gennemført i dets ny udformning, hvilket sikrer mere ens vilkår og tager større hensyn til de karakteristiske træk ved produktionen af vedvarende energi;

55.  kræver, under hensyntagen til nærhedsprincippet, at medlemsstaterne i forbindelse med en yderligere udbygning af den vedvarende energi koordinerer deres indsats, startende på regionalt plan, for at øge energimarkedet økonomiske effektivitet, således at de fælles EU-mål kan blive opfyldt og nettes stabilitet styrket; er af den opfattelse, at en medlemsstat ikke bør træffe ensidige beslutninger, som har en væsentlig indvirkning på nabostaterne, uden bredere drøftelser og samarbejde på regionalt plan eller EU-plan; erindrer om, at vedvarende energikilder for det meste har en stærk lokal dimension; opfordrer Kommissionen til at arbejde hen imod en konvergent europæisk lovgivning for fremme af vedvarende energi;

56.  anbefaler, at medlemsstaterne overvejer at vedtage lovgivning, der tilskynder slutbrugerne til at gå over til egenproduktion og lokal energilagring;

57.  er af den overbevisning, at samtlige sikre og bæredygtige energikilder, som bidrager til målet om gradvis dekarbonisering i tråd med den nylige globale COP21-aftale, fortsat vil spille en rolle i produktionen af elektricitet;

58.  understreger betydningen af koordinering på EU-plan af fastlæggelsen af koncessionsordninger for anvendelse af vandkraft og åbning af sektoren for konkurrence med henblik på at undgå markedsforvridninger og fremme en effektiv udnyttelse af ressourcerne;

59.  bemærker, at en omlægning af elmarkedet vil opfylde en række forventninger hos forbrugerne, idet det vil give dem reelle fordele takket være brug af ny teknologi, navnlig for så vidt angår vedvarende energi med lave CO2-udledninger, hvilket vil føre til indbyrdes afhængighed blandt EU-medlemsstaterne med hensyn til energisikkerhed;

60.  understreger, at konventionel produktion til dækning af grundbelastningen forbliver afgørende for at opretholde forsyningssikkerheden i mangel af et fuldt ud sammenkoblet elnet med tilstrækkelige lagringsmuligheder;

61.  fremhæver, at det lokale og regionale ansvar for energiunionen hos distributionssystemoperatørerne (DSO) skal inddrages mere i overvejelserne, da energilandskabet bliver mere og mere decentraliseret, da 90 % af de vedvarende energikilder er forbundet til distributionsnettet, og da DSO'erne er lokalt forankrede; erindrer om, hvor vigtigt det er, at alle medlemsstater opfylder kravene i den tredje energipakke om adskillelse af transmissions- og distributionssystemerne, navnlig i lyset af den stadig større rolle, som operatører af distributionsnet spiller med hensyn til dataadgang og dataforvaltning; fremhæver, at TSO/DSO-grænsefladen skal inddrages mere i overvejelserne; mener, at gennemførelse af velegnede forretningsmodeller, dedikerede infrastrukturer og harmoniseret støtte vil kunne fremkalde en effektiv kickstart af efterspørgselsreaktionen i de enkelte medlemsstater og på tværs af grænserne;

62.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at etablere de juridiske og administrative mekanismer, der er nødvendige for at fremme inddragelsen af lokale samfund i elektricitetsproduktionen ved at gøre dem til deltagere i projekter med anlæg til produktion af vedvarende energi i lille skala;

63.  understreger, at vedvarende energi i de fleste tilfælde indfødes på distributionsnetniveau, tæt på forbrugsniveauet, og kræver derfor, at DSO'erne skal spille en større rolle som facilitatorer, at de skal inddrages tættere i udformningen af den europæiske lovgivning og i de relevante organer, når der udarbejdes retningslinjer om spørgsmål af betydning for dem, f.eks. vedrørende efterspørgselsstyring, fleksibilitet og lagring, og at TSO'er og DSO'er skal arbejde tættere sammen på EU-plan;

64.  efterlyser foranstaltninger, der giver incitament til de nødvendige investeringer i intelligent netteknologi og distributionssystemer, med henblik på bedre at integrere de stadig større mængder vedvarende energi og at være bedre forberedt på digitalisering; mener i denne sammenhæng, at DSO'erne skal tillægges en større rolle med hensyn til indsamling og deling af data, og at databeskyttelse skal være garanteret under alle omstændigheder, idet der tænkes på erfaringerne fra lande, hvor systemer med intelligente målere er implementeret fuldt ud;

65.  understreger vigtigheden af at anlægge en regional tilgang til etableringen af den manglende elinfrastruktur, som er afgørende for at sikre bæredygtig elforsyning, med det formål at fjerne flaskehalsene i (el)nettet og fuldstændiggøre det indre energimarked;

66.  betragter DSO'er som neutrale markedsformidlere, der modtager data fra forskellige kilder, data, som de så kan stille til rådighed på en ikkeforskelsbehandlende måde for dertil berettigede tredjeaktører med forbrugerens samtykke, hvorved det sikres, at forbrugerne bevarer kontrollen over deres data; mener, at DSO'er fremmer udviklingen af markedet og spiller en stadig vigtigere rolle som aktive systemforvaltere, formidlere af teknologi, dataforvaltere og innovatorer; mener, at der er behov for klare regler til at sikre, at DSO'er agerer som neutrale markedsfacilitatorer; påpeger, at DSO'er i lighed med andre markedsaktører desuden kan hjælpe de lokale myndigheder ved at forsyne dem med data og således muliggøre energiomstilling inden for deres område;

67.  betoner nødvendigheden af at fremskynde udstedelsen af tilladelser til energiinfrastrukturprojekter fremskyndes;

68.  er af den opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at styrke samarbejdet internt i og mellem regionerne og lade ACER koordinere det og ENTSO-E indgå i samarbejdet, navnlig med hensyn til evalueringen af de grænseoverskridende effekter, men uden at medlemsstaterne afgiver deres ansvar for forsyningssikkerheden; understreger, at grænseoverskridende samarbejde og sammenkoblinger er af central betydning for sikringen af forsyningssikkerheden;

69.  glæder sig over det arbejde, der udføres af ACER, og kræver, at agenturet får tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at varetage deres nuværende og fremtidige opgaver og pligter og til at kunne foretage pålidelig strategisk planlægning af deres aktiviteter på mellemlang sigt;

70.  bemærker, at effektiv, uvildig og løbende overvågning af de europæiske energimarkeder er et vigtigt redskab til at sikre et reelt indre energimarked kendetegnet ved fri konkurrence, gode prissignaler og forsyningssikkerhed; understreger, hvor vigtigt ACER er i denne henseende, og ser frem til Kommissionens udtalelse om nye og øgede beføjelser til ACER i grænseoverskridende spørgsmål;

71.  opfordrer til, at ACER støtter og koordinerer bestræbelserne for at opnå et øget regionalt samarbejde om systemsikkerhed og -tilstrækkelighed; er af den opfattelse, at overdragelsen af beføjelser på området forsyningssikkerhed til overnationale organer kun bør finde sted, hvis det medfører klare fordele for hele elektricitetssystemet og ledsages af tilstrækkeligt ansvar;

72.  opfordrer til, at ACER tillægges beslutningsbeføjelser på området samordning af øget regionalt samarbejde vedrørende grænseoverskridende og interregionale anliggender, navnlig i forbindelse med de regionale initiativer til samordning på sikkerhedsområdet, og til, at denne samordning tager hensyn til særlige nationale forhold, bliver omkostningsbaseret og anvender markedskriterier, og at der udvikles hensigtsmæssige redskaber til effektiv overvågning af energimarkedet med henblik på at skabe energiunionen, uden at det er nødvendigt at etablere en ny kæmpemæssig myndighed;

73.  bemærker, at Kommissionens forslag om en ny udformning af energimarkedet er begrænset til elsektoren; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at revidere udformningen af markedet for naturgas med det formål at tage udfordringerne i gassektoren op (f.eks. den svingende efterspørgsel efter gas i EU, strandede aktiver, prisfastsættelsessystemer, yderligere markedsintegration samt ACER's og ENTSO-G's roller);

74.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

(1) EUT C 200 af 28.6.2014, s. 1.
(2) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1.
(3) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 15.
(4) EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39.
(5) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
(6) EUT L 84 af 20.3.2014, s. 61.
(7) EUT L 33 af 4.2.2006, s. 22.
(8) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64.
(9) EUT C 286 E af 27.11.2009, s. 24.
(10) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 62.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0065.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0359.
(13) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
(14) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55.
(15) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 8.
(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0444.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0445.
(18) http://www.iea.org/publications/freepublications/publication/REPOWERINGMARKETS.pdf

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik