Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2030(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0290/2016

Indgivne tekster :

A8-0290/2016

Forhandlinger :

PV 22/11/2016 - 16
CRE 22/11/2016 - 16

Afstemninger :

PV 23/11/2016 - 10.6

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0441

Vedtagne tekster
PDF 377kWORD 63k
Onsdag den 23. november 2016 - Strasbourg Endelig udgave
EU’s strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU
P8_TA(2016)0441A8-0290/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 23. november 2016 om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU (2016/2030(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme(1) ,

–  der henviser til erklæringen af 4. april 2009 fra topmødet i Strasbourg/Kehl, som blev vedtaget i anledning af NATO's 60-års jubilæum,

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik(2) ,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om terrorbekæmpelse af 9. februar 2015,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19.-20. marts 2015,

–  der henviser til Rådets konklusioner om den regionale EU-strategi for Syrien og Irak samt om truslen fra ISIL/Daesh af 16. marts 2015, som blev bekræftet på ny den 23. maj 2016,

–  der henviser til rapporten af 18. maj 2015 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik "Den Europæiske Union i et foranderligt globalt miljø – en tættere forbundet, mere konfliktfyldt og mere kompleks verden" samt til det igangværende arbejde med en ny global sikkerhedsstrategi for EU,

–  der henviser til sin beslutning af 10. juni 2015 om status over forholdet mellem EU og Rusland(3) ,

–   der henviser til EU's handlingsplan om strategisk kommunikation (ref. Ares(2015)2608242 – 22.6.2015),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik(4) ,

–  der henviser til erklæringen af 5. september 2014 fra NATO-topmødet i Wales,

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om forebyggelse af terrororganisationers radikalisering og rekruttering af europæiske borgere(5) ,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. april 2015 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske dagsorden om sikkerhed (COM(2015)0185),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet af 6. april 2016 "Fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler - Den Europæiske Unions indsats" (JOIN(2016)0018),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. april 2016 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om gennemførelse af den europæiske dagsorden om sikkerhed for at bekæmpe terrorisme og bane vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion (COM(2016)0230),

–  der henviser til Den Europæiske Demokratifonds forundersøgelse af russisksprogede medieinitiativer i og uden for Det Østlige Partnerskab med titlen "Bringing Plurality and Balance to the Russian Language Media Space",

–  der henviser til rapporten fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse (A/HRC/31/65),

–  der henviser til generel bemærkning nr. 34 fra FN's Menneskerettighedsråd (CCPR/C/GC/34),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0290/2016),

A.  der henviser til, at EU har forpligtet sig til at lade sin optræden på den internationale scene styre af principper som demokrati, retsstatsforhold og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt mediefrihed, adgang til information, ytringsfrihed og mediepluralisme, idet sidstnævnte imidlertid kan begrænses i et vist omfang som foreskrevet i folkeretten, herunder i den europæiske menneskerettighedskonvention; der henviser til, at tredjemænd, der tilstræber at miskreditere Unionen, ikke deler de samme værdier;

B.  der henviser til, at EU, dets medlemsstater og borgere er under voksende, systematisk pres for at tackle informations-, disinformations- og misinformationskampagner og propaganda fra lande og ikke-statslige aktører, som f.eks. tværnationale terrororganisationer og kriminelle organisationer i dets naboskabsområde, der har til hensigt at underminere selve begrebet objektiv information eller etisk journalistik ved at udlægge al information som værende forudindtaget eller et instrument for politisk magt, og som også er rettet imod demokratiske værdier og interesser;

C.  der henviser til, at mediefrihed, adgang til information og ytringsfrihed er grundpillerne i et demokratisk system, hvor gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab og mediernes finansieringskilder er af største vigtighed; der henviser til, at strategier til at sikre kvalitetsjournalistik, mediepluralisme og faktatjek kun kan være effektive, så længe informationsformidlerne nyder tillid og troværdighed; der henviser til, at der samtidig bør være en kritisk vurdering af, hvordan man håndterer mediekilder, der gentagne gange bevisligt har indladt sig på en strategi med bevidst vildledning og disinformation, især gennem de "nye medier", sociale netværk og den digitale verden;

D.  der henviser til, at informationskrigsførelse er et historisk fænomen, der er lige så gammelt som krigsførelsen selv; der henviser til, at der i udstrakt grad blev benyttet målrettet informationskrigsførelse under den kolde krig, og at det siden har været en integreret del af moderne hybrid krigsførelse, der er en kombination af militære og ikkemilitære foranstaltninger af skjult og åben karakter, som anvendes med henblik på at destabilisere den politiske, økonomiske og sociale situation i det land, der er under angreb, uden nogen formel krigserklæring, og som ikke bare er rettet mod EU's partnere, men også mod EU selv, dets institutioner og alle medlemsstater og borgere, uanset deres nationalitet og religion;

E.  der henviser til, at Kreml med annekteringen af Krim og den russiskledede hybridkrig i Donbas har optrappet konfrontationen med EU; der henviser til, at Kreml har intensiveret sin propaganda, idet Rusland spiller en øget rolle i det europæiske mediemiljø med sigte på at skabe politisk støtte i den europæiske offentlige opinion til de russiske tiltag og underminere sammenhængen i EU's udenrigspolitik;

F.  der henviser til, at krigspropaganda og enhver tilskyndelse til nationalt had, racehad eller religiøst had, som ophidser til forskelsbehandling, fjendtlighed eller vold er forbudt ved lov i henhold til artikel 20 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

G.  der henviser til, at den finansielle krise og nye typer af digitale mediers fremmarch har udgjort alvorlige udfordringer for kvalitetsjournalistikken og ført til, at publikummerne ikke i samme grad som tidligere gør brug af kritisk tænkning, hvilket har gjort dem mere modtagelige over for disinformation og manipulation;

H.  der henviser til, at propagandaen og de russiske mediers indtrængen er særligt stærk og ofte uimodsagt i landene i det østlige naboskabsområde; der henviser til, at de nationale medier i disse lande ofte er svage og ude af stand til at hamle op med de russiske mediers styrke og magt;

I.  der henviser til, at der anvendes informations- og kommunikationskrigsførelsesteknologier til at legitimere handlinger, der truer EU-medlemsstaters suverænitet og politiske uafhængighed, deres borgeres sikkerhed og deres territoriale integritet;

J.  der henviser til, at EU ikke anerkender ISIL/Daesh som en stat eller en statslignende organisation;

K.  der henviser til, at ISIL/Daesh, Al-Qaeda og mange andre voldelige jihadist-terrorgrupper systematisk benytter kommunikationsstrategier og direkte propaganda, både offline og online, som led i retfærdiggørelsen af deres aktioner mod EU og medlemsstaterne og imod europæiske værdier og også med sigte på at fremme rekrutteringen af unge europæere;

L.  der henviser til, at NATO's ekspertisecenter for strategisk kommunikation (NATO StratCom COE) blev oprettet i Letland i 2014 som opfølgning på erklæringen fra topmødet i Strasbourg/Kehl, der fremhævede den voksende betydning af, at NATO kommunikerer på passende, rettidig, præcis og lydhør vis om sine roller, mål og missioner, der er under stadig udvikling, og til, at dette blev bifaldet i erklæringen fra NATO-topmødet i Wales;

EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU

1.  understreger, at fjendtlig propaganda mod EU findes i mange afskygninger og anvender forskellige redskaber, der ofte er skræddersyet til at matche medlemsstaternes profiler, med det formål at fordreje sandheden, skabe tvivl, splitte medlemsstaterne, frembringe en strategisk splittelse mellem Den Europæiske Union og dens nordatlantiske partnere og lamme beslutningsprocessen, miskreditere EU-institutionerne og de transatlantiske partnerskaber, som spiller en anerkendt rolle i den europæiske sikkerhedsarkitektur og økonomiske struktur, blandt EU-borgerne og borgerne i nabolandene og undergrave og udhule den europæiske verdensanskuelse, som er baseret på demokratiske værdier, menneskerettighederne og retsstaten; minder om, at et af de vigtigste redskaber, der benyttes er at fremprovokere angst og usikkerhed blandt EU's borgere og fremstille fjendtlige stater og ikke-statslige aktører som meget stærkere, end de i virkeligheden er;

2.  opfordrer EU-institutionerne til at erkende, at informationskrigsførelse ikke kun er et eksternt, men også et internt, EU-anliggende, og giver udtryk for sin bekymring over, at der findes en række fjendtlige propagandamultiplikatorer i Unionen; er bekymret over den begrænsede bevidsthed i nogle af EU's medlemsstater om, at de er publikummer og arenaer for propaganda og disinformation; opfordrer i denne henseende EU's aktører til at gøre noget ved, at der i øjeblikket mangler klarhed over og enighed om, hvad der skal betragtes som propaganda og disinformation, til i samarbejde med medierepræsentanter og eksperter fra EU's medlemsstater at udarbejde en række definitioner og til at indsamle data og fakta om forbruget af propaganda;

3.  bemærker, at disinformation og propaganda er elementer i hybrid krigsførelse; understreger derfor, at det er nødvendigt at øge bevidstheden og vise gennemslagskraft gennem institutionel/politisk kommunikation, tænketanke/akademisk forskning, kampagner via de sociale medier, civilsamfundsinitiativer, mediekendskab og andre nyttige foranstaltninger;

4.  understreger, at strategien med EU-fjendsk propaganda og disinformation fra tredjelandes side kan antage forskellige former og navnlig involvere traditionelle medier, sociale netværk, skoleprogrammer og politiske partier, såvel i som uden for Den Europæiske Union;

5.  bemærker, at EU's nuværende strategiske kommunikation består af flere lag og foregår på flere niveauer, herunder i EU-institutionerne, medlemsstaterne, forskellige NATO- og FN-organer, NGO'er og civilsamfundsorganisationer, og opfordrer til den bedst mulige koordinering og informationsudveksling imellem disse parter; opfordrer til mere samarbejde og informationsudveksling mellem forskellige parter, der har givet udtryk for bekymring over denne propagandaindsats og ønsker at udarbejde strategier til imødegåelse af disinformation; mener, at EU-institutionerne bør have til opgave at sørge for denne koordination i EU-sammenhæng;

6.  erkender, at EU er nødt til at betragte sin indsats inden for strategisk kommunikation som en prioritet, hvilket bør omfatte de relevante ressourcer; gentager, at EU er en succesfuld integrationsmodel, som – selv midt i en krise – bliver ved med at tiltrække lande, der ønsker at kopiere denne model og blive en del af den; understreger derfor, at EU er nødt til med beslutsomhed og mod at fremføre sine positive budskaber om sin succes, sine værdier og principper og er nødt til at være offensiv i sin fortælling, ikke defensiv;

Erkendelse og afsløring af russisk disinformations- og propagandakrigsførelse

7.  bemærker med beklagelse, at Rusland benytter kontakter og møder med EU-modparter i propagandaøjemed og til offentligt at svække EU's fælles standpunkt i stedet for at etablere en reel dialog;

8.  erkender, at den russiske regering benytter sig af en bred vifte af redskaber og instrumenter såsom tænketanke og særlige fonde (f.eks. Russkiy Mir), særlige myndigheder (Rossotrudnichestvo), flersprogede TV-stationer, (f.eks. RT), pseudonyhedsbureauer og multimedietjenester (f.eks. Sputnik), grænseoverskridende sociale og religiøse grupper, fordi regimet ønsker at fremstille sig selv som den eneste forsvarer for de traditionelle kristne værdier, sociale medier og internettrolde, til at udfordre demokratiske værdier, splitte Europa, samle støtte indenlands og skabe en opfattelse af, at staterne i EU's østlige naboskabsområde er fejlslagne stater; fremhæver, at Rusland investerer betydelige økonomiske ressourcer i sine disinformations- og propagandainstrumenter, som enten sættes ind direkte af staten eller gennem virksomheder og organisationer, der kontrolleres af Kreml; fremhæver, at Kreml på den ene side finansierer politiske partier og andre organisationer i EU med sigte på at underminere den politiske samhørighed, og at Kremls propaganda på den anden side rettes direkte mod bestemte journalister, politikere og enkeltpersoner i EU;

9.  minder om, at sikkerheds- og efterretningstjenester konkluderer, at Rusland har kapaciteten til og intentionen om at udføre operationer, der sigter mod at destabilisere andre lande; påpeger, at dette ofte tager form af støtte til politiske ekstremister og store disinformations- og massemediekampagner; bemærker endvidere, at sådanne mediekampagner føres aktivt i EU;

10.  påpeger, at Kremls informationsstrategi supplerer dets politik med at optrappe bilaterale forbindelser, økonomisk samarbejde og fælles projekter med individuelle EU-medlemsstater for at svække EU's samhørighed og undergrave EU's politikker;

11.  hævder, at den russiske strategiske kommunikation er et led i en større samfundsnedbrydende kampagne med henblik på at svække EU-samarbejdet og Unionens og medlemsstaternes suverænitet, politiske uafhængighed og territoriale integritet; opfordrer indtrængende medlemsstaternes regeringer til at være på vagt over for russisk informationsvirksomhed på europæisk grund og til at øge deres kapacitetsdelings- og kontraspionagebestræbelser med henblik på at imødegå sådanne operationer;

12.  udtrykker stærk kritik af Ruslands bestræbelser på at forstyrre EU's integrationsproces og fordømmer i denne forbindelse Ruslands støtte til EU-kritiske kræfter i EU, navnlig partier på den ekstreme højrefløj, populistiske kræfter og bevægelser, der fornægter de liberale demokratiers grundlæggende værdier;

13.  er alvorligt bekymret over den hastige udbredelse af Kreml-inspirerede aktiviteter i Europa, herunder disinformation og propaganda, der har til formål at fastholde eller øge Ruslands indflydelse for at svække og splitte EU; understreger, at en stor del af Kremls propaganda sigter mod at fremstille visse europæiske lande som tilhørende "Ruslands traditionelle indflydelsessfære"; bemærker, at en af dets primære strategier er at udbrede og indføre en alternativ fortælling, der ofte er baseret på en manipuleret fortolkning af historiske begivenheder og har til formål at retfærdiggøre Ruslands optræden udadtil og geopolitiske interesser; bemærker, at historieforfalskning en af dets primære strategier; bemærker i denne forbindelse, at det er nødvendigt at skabe bevidsthed om kommunistregimernes forbrydelser gennem offentlige kampagner og uddannelsessystemerne samt at støtte forsknings- og dokumentationsaktiviteter, navnlig i Sovjetblokkens tidligere medlemsstater, for at imødegå Kremls fortælling;

14.  understreger, at Rusland udnytter manglen på en retlig international ramme inden for områder som cybersikkerhed og den manglende ansvarlighed med hensyn til regulering af medierne og vender enhver uklarhed om sådanne spørgsmål til egen fordel; understreger, at den aggressive russiske fremfærd på cyberområdet fremmer informationskrigsførelsen; opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at være opmærksom på den rolle, som internetudvekslingspunkter spiller som kritisk infrastruktur i EU's sikkerhedsstrategi; fremhæver det altafgørende behov for at sikre, at informationssystemerne på EU- og medlemsstatsplan er robuste, især over for afvisninger ("denials") og forstyrrelser, som kan spille en central rolle i hybride konflikter og for imødegåelsen af propaganda, samt for at samarbejde tæt med NATO i dette øjemed, navnlig med cyber-forsvarscentret;

15.  anmoder medlemsstaterne om at udvikle samordnede mekanismer til strategisk kommunikation med henblik på at støtte kildeangivelser og modarbejde disinformation og propaganda for at afdække hybride trusler;

Forståelse og imødegåelse af ISIL/Daeshs metoder til informationskrigsførelse, disinformation og radikalisering

16.  er opmærksom på den vifte af strategier, som ISIL/Daesh benytter sig af både regionalt og globalt for at fremme sine politiske, religiøse, sociale, hadefulde og voldelige historiefortællinger; opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvikle en modfortælling til ISIL/Daesh, der inddrager uddannelsessystemerne, bl.a. ved at styrke og øge synligheden af midtsøgende muslimske akademikere, der har den fornødne troværdighed til at aflegitimere ISIL/Daeshs propaganda; bifalder den globale koalitions indsats for at bekæmpe ISIL/Daesh og støtter i denne henseende EU's regionale strategi for Syrien og Irak; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at udvikle og udbrede en modfortælling til den jihadistiske propaganda med særlig vægt på en oplysende dimension, der påviser, at fremme af radikal islam er teologisk forvansket;

17.  understreger, at de islamistiske terrororganisationer, især ISIL/Daesh og Al-Qaeda, fører aktive informationskampagner med det formål at undergrave europæiske værdier og interesser og øge hadet imod dem; er bekymret over ISIL/Daeshs udbredte brug af sociale medieværktøjer, og navnlig twitter og facebook, til at fremme sine propaganda- og rekrutteringsmål, især blandt unge; fremhæver i denne sammenhæng vigtigheden af, at propagandabekæmpelsesstrategien indgår i en bredere og omfattende regional strategi, der kombinerer diplomatiske, socioøkonomiske, udviklingsmæssige og konfliktforebyggende redskaber; glæder sig over oprettelsen af en StratCom-taskforce med fokus på Syd, som har mulighed for at bidrage effektivt til dekonstruktionen og bekæmpelsen af ISIL/Daeshs ekstremistiske propaganda og indflydelse;

18.  understreger, at EU og europæiske borgere er et vigtigt mål for ISIL/Daesh, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at arbejde tættere sammen om at beskytte samfundet, og navnlig unge mennesker, mod rekruttering og derved øge deres modstandsdygtighed over for radikalisering; understreger, at der er behov for et øget fokus på at forbedre EU's redskaber og metoder, først og fremmest på cyberområdet; tilskynder hver enkelt medlemsstat til i tæt samarbejde med ekspertisecentret under EU-netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering, som blev oprettet i oktober 2015, at undersøge og reelt gøre noget ved de underliggende sociodemografiske årsager, som ligger til grund for sårbarhed over for radikalisering, samt til at sørge for institutionelle, flerdimensionelle ordninger (der sammenkobler universitetsforskning, fængelsmyndigheder, politi, domstole, sociale tjenester og uddannelsessystemer) til bekæmpelse heraf; understreger, at Rådet har opfordret til fremme af strafferetlige modforanstaltninger til bekæmpelse af radikalisering, som fører til terrorisme og voldelig ekstremisme;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at arbejde på at afskære ISIL/Daeshs adgang til finansiering og til at fremme dette princip i forbindelse med EU's eksterne foranstaltninger og understreger, at det er nødvendigt at blotlægge ISIL/Daeshs sande natur og tilbagevise dets ideologiske legitimering;

20.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at træffe konsekvente, EU-dækkende foranstaltninger over for hadefuld tale, der befordres systematisk af intolerante, radikale prædikanter gennem prædikener, bøger, tv-shows, internettet og alle andre kommunikationsmidler, og som skaber grobund for, at terrororganisationer som ISIL/Daesh og Al-Qaeda kan have fremgang;

21.  fremhæver betydningen af, at EU og medlemsstaterne samarbejder med udbyderne af sociale medier om at modvirke, at ISIL/Daeshs propaganda spredes gennem sociale mediekanaler;

22.  understreger, at islamistiske terrororganisationer, især ISIL/Daesh og Al-Qaeda, fører aktive disinformationskampagner med det formål at undergrave europæiske værdier og interesser; fremhæver i denne forbindelse vigtigheden af en specifik strategi til imødegåelse af islamistisk EU-fjendsk propaganda og disinformation;

23.  understreger, at upartisk, troværdig og objektiv kommunikation og informationsstrømme baseret på fakta vedrørende udviklingen i EU-landene ville forhindre spredningen af propaganda, der næres af tredjemand;

EU's strategi for modvirkning af propaganda

24.  bifalder handlingsplanen om strategisk kommunikation; glæder sig over den fælles meddelelse om "den fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler" og opfordrer til, at henstillingerne heri godkendes og gennemføres hurtigst muligt; understreger, at de foranstaltninger, der foreslås, kræver samarbejde mellem og samordning af alle relevante aktører på EU-plan og på nationalt plan; mener, at EU's bestræbelser kun kan lykkes med en sammenhængende tilgang; opfordrer de medlemsstater, der har det roterende EU-formandskab, til altid at medtage strategisk kommunikation som en del af deres program for at sikre kontinuitet i arbejdet med dette emne; glæder sig over det lettiske formandskabs initiativer og resultater i denne henseende; opfordrer NF/HR til at sikre hyppig kommunikation med medlemsstaterne på politisk plan med henblik på bedre koordination af EU's foranstaltninger; understreger, at samarbejdet mellem EU og NATO inden for strategisk kommunikation bør styrkes betydeligt; glæder sig over det slovakiske formandskabs intention om at arrangere en konference om totalitarisme i anledning af den europæiske dag til minde om ofrene for totalitære regimer;

25.  anmoder om, at de kompetente EU-institutioner og myndigheder holder skarpt øje med finansieringskilderne bag den antieuropæiske propaganda;

26.  understreger, at der er behov for yderligere finansiering for at understøtte mediefriheden i landene under den europæiske naboskabspolitik (ENP) inden for rammerne af EU's demokratiinstrumenter; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at sikre fuld udnyttelse af de eksisterende instrumenter såsom det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), ENP, Det Østlige Partnerskabs "Media Freedom Watch" og Den Europæiske Demokratifond i forbindelse med beskyttelse af mediefrihed og pluralisme;

27.  bemærker de enorme ressourcer, Rusland afsætter til propagandavirksomhed, og den fjendtlige propagandas mulige indvirkning på beslutningsprocesserne i EU og undergravningen af den offentlige tillid, åbenheden og demokratiet; roser det vigtige arbejde, som EU's taskforce for strategisk kommunikation har udført; opfordrer derfor til, at man styrker EU's taskforce for strategisk kommunikation ved at gøre den til en fuldt udviklet enhed i EU-Udenrigstjenesten med ansvar for det østlige og sydlige naboskabsområde og med tilstrækkelige personale- og budgetmæssige ressourcer, eventuelt ved hjælp af en ekstra, øremærket budgetpost; opfordrer til øget samarbejde mellem medlemsstaternes efterretningstjenester med henblik på at vurdere den indflydelse, som øves af tredjelande, der søger at underminere EU's demokratiske fundament og værdier; opfordrer til et tættere samarbejde mellem Parlamentet og EU-Udenrigstjenesten om strategisk kommunikation, bl.a. gennem anvendelse af Parlamentets analytiske kapaciteter og informationskontorer i medlemsstaterne;

28.  understreger, at det er afgørende for EU at blive ved med aktivt at støtte respekten for de grundlæggende rettigheder og friheder gennem dets optræden udadtil; mener, at støtte til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, retten til adgang til information og mediernes uafhængighed i nabolandene bør underbygge EU's foranstaltninger til modvirkning af propaganda;

29.  understreger, at det er nødvendigt at styrke mediepluraliteten og objektiviteten, upartiskheden og uafhængigheden af medierne i EU og dets naboskabsområde, herunder ikke-statslige aktører, bl.a. gennem støtte til journalister og til udvikling af kapacitetsopbyggende programmer for aktører i medierne, ved at fremme partnerskaber og netværk til udveksling af information såsom fælles informationsplatforme, medierelateret forskning, mobilitets- og uddannelsesmuligheder for journalister og praktikophold hos EU-baserede medier med henblik på udveksling af bedste praksis;

30.  understreger, at kvalitetsuddannelse og -læring for journalister i og uden for EU spiller en vigtig rolle for at frembringe journalistiske analyser af god kvalitet og høje redaktionelle standarder; anfører, at fremme af EU-værdierne presse- og ytringsfrihed og mediepluralisme indbefatter støtte til retsforfulgte og fængslede journalister og menneskerettighedsforkæmpere i tredjelande;

31.  slår til lyd for et stærkere samarbejde mellem EU-institutionerne, Den Europæiske Demokratifond, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), Europarådet og medlemsstaterne for at undgå overlapning og sikre synergi i lignende initiativer;

32.  er bestyrtet over de store problemer med medieuafhængighed og -frihed i visse EU-medlemsstater, som internationale organisationer såsom Journalister Uden Grænser har rapporteret om; opfordrer EU og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at forbedre den nuværende situation i mediesektoren med henblik på at sikre, at EU's eksterne foranstaltninger for at beskytte mediernes frihed, upartiskhed og uafhængighed er troværdige;

33.  anmoder taskforcen for strategisk kommunikation, forstærket i henhold til forslaget og under twitterbrugernavnet @EUvsDisInfo, til at etablere et onlinerum, hvor den brede befolkning kan finde en række redskaber til at identificere disinformation, med en forklaring på, hvordan de virker, og som kan fungere som en transmissionskanal for de mange civilsamfundsinitiativer, der fokuserer på dette emne;

34.  fastholder, at en effektiv kommunikationsstrategi skal inddrage lokalsamfundene i drøftelser om EU-foranstaltninger, yde støtte til mellemfolkelig kontakt og tage tilstrækkeligt hensyn til kulturelle og sociale udvekslinger som centrale platforme for bekæmpelse af lokalbefolkningers fordomme; minder i denne forbindelse om, at EU-delegationerne skal opretholde direkte kontakt med lokale græsrødder og repræsentanter for civilsamfundet;

35.  understreger, at tilskyndelse til had, vold eller krig ikke kan "gemme sig" bag ytringsfriheden; opfordrer til, at der tages retlige initiativer i denne henseende for at tilvejebringe større ansvarlighed i forbindelse med håndteringen af disinformation;

36.  fremhæver, at det er vigtigt at formidle EU's politikker sammenhængende og effektivt, internt såvel som eksternt, og at tilvejebringe kommunikation, der er skræddersyet til specifikke regioner, herunder adgang til information på lokale sprog; glæder sig i denne forbindelse over søsætningen af EU-Udenrigstjenestens websted på russisk som et første skridt i den rigtige retning og tilskynder til, at EU-Udenrigstjenestens websted oversættes til flere sprog, såsom arabisk og tyrkisk;

37.  fremhæver medlemsstaternes ansvar for at være aktive, forebyggende og samarbejdsvillige med hensyn til at modvirke fjendtlig informationsvirksomhed på deres område eller med sigte på at undergrave deres interesser; opfordrer indtrængende medlemsstaternes regeringer til at udvikle deres egen kapacitet til strategisk kommunikation;

38.  opfordrer hver enkelt medlemsstat til at gøre de to ugentlige nyhedsbreve fra EU's taskforce for strategisk kommunikation, ”The Disinformation Digest” og ”The Disinformation Review”, tilgængelige for deres borgere for at skabe bevidsthed i den brede befolkning om de propagandametoder, der benyttes af tredjemand;

39.  fastholder, at der er forskel på propaganda og kritik;

40.  understreger, at selv om ikke al kritik af EU eller dets politikker nødvendigvis er propaganda eller disinformation, navnlig i forbindelse med politiske ytringer, vil tilfælde af manipulation eller støtte, der har forbindelse med tredjelande, og som har til formål at give næring til eller forstærke denne kritik, give grund til at betvivle pålideligheden af disse budskaber;

41.  understreger, at selv om EU-fjendsk propaganda og disinformation fra tredjelandes side skal imødegås, bør dette ikke skabe tvivl om vigtigheden af at opretholde konstruktive forbindelser med tredjelande og gøre dem til strategiske partnere i bestræbelserne på at tackle fælles udfordringer;

42.  glæder sig over vedtagelsen af handlingsplanen om strategisk kommunikation og etableringen af East StratCom-teamet i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) med henblik på at formidle EU's politikker og bekæmpe propaganda mod og disinformation om EU; opfordrer til, at den strategiske kommunikation optrappes yderligere; mener, at effektiviteten og gennemsigtigheden af det arbejde, der udføres af East StratCom-teamet, skal forbedres yderligere; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udvikle kriterier for måling af effektiviteten af teamets arbejde; understreger, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig finansiering og tilstrækkeligt personale til East StratCom-teamet;

43.  bemærker, at det nyhedsbrev om disinformation (Disinformation Review), som East StratCom-taskforcen offentliggør, skal leve op til de standarder, der er indeholdt i Det Internationale Journalistforbunds erklæring om principper for journalisters adfærd; understreger, at nyhedsbrevet skal udfærdiges på en passende måde uden krænkende sprogbrug eller værdidomme; anmoder East StratCom-taskforcen om at genoverveje de kriterier, der bruges ved udarbejdelsen af nyhedsbrevet;

44.  mener, at en effektiv strategi til at modvirke EU-fjendsk propaganda kunne være vedtagelse af foranstaltninger for at forsyne et målpublikum med fyldestgørende og interessant information om EU-aktiviteter, europæiske værdier og andre spørgsmål af offentlig interesse og understreger, at moderne teknologier og sociale netværk kunne bruges til disse formål;

45.  opfordrer Kommissionen til at fremme visse lovgivningsmæssige initiativer med henblik på at være mere effektiv og ansvarlig i forbindelse med håndteringen af disinformation og propaganda samt til at benytte midtvejsevalueringen af det europæiske naboskabsinstrument til at fremme mediernes modstandsdygtighed som en strategisk prioritet; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig evaluering af de eksisterende EU-finansieringsinstrumenters effektivitet og forelægge et forslag til en samlet og fleksibel løsning, der kan tilvejebringe direkte støtte til uafhængige medier, tænketanke og NGO'er, navnlig på målgruppens lokale sprog, og muliggøre kanalisering af ekstra ressourcer til organisationer, der har evnen til at gøre dette, som f.eks. Den Europæiske Demokratifond, og samtidig begrænse finansstrømme, der er rettet mod finansiering af enkeltpersoner og enheder, som giver sig af med strategisk kommunikation og tilskyndelse til vold og had; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig og kritisk gennemgang af, hvorvidt visse storstilede medieprojekter, der finansieres af EU, som f.eks. Euronews, er effektive;

46.  fremhæver betydningen af bevidstgørelse, uddannelse samt kendskab til onlinemedier og information i EU og i naboskabsområdet for at sætte borgerne i stand til at kunne foretage en kritisk analyse af medieindhold, således at de kan udpege propaganda; understreger i denne henseende, at det er vigtigt at styrke viden på alle niveauer i uddannelsessystemet; påpeger, at det er nødvendigt at tilskynde folk til aktivt medborgerskab og til at udvikle deres bevidsthed som forbrugere af medier; fremhæver den centrale rolle, som onlineredskaber spiller, i særdeleshed sociale medier, hvor det er nemmere og ofte helt problemfrit at udbrede falske oplysninger og igangsætte disinformationskampagner; minder om, at det er kontraproduktivt at imødegå propaganda med propaganda, og forstår derfor, at EU som helhed og de enkelte medlemsstater kun kan bekæmpe tredjemands propaganda ved at tilbagevise disinformationskampagner og anvende positive budskaber og information og bør udvikle en virkelig effektiv strategi, som skal være differentieret og tilpasset karakteren af de aktører, der udbreder propagandaen; erkender, at den finansielle krise og nye typer af digitale mediers fremmarch har udgjort alvorlige udfordringer for kvalitetsjournalistikken;

47.  udtrykker bekymring over brugen af de sociale medier og online-platforme til ulovlig hadefuld tale og opfordringer til vold og tilskynder medlemsstaterne til at tilpasse og opdatere lovgivningen for at imødegå den igangværende udvikling eller til fuldt ud at gennemføre og håndhæve den eksisterende lovgivning om hadefuld tale, både offline og online; anfører, at der er behov for et øget samarbejde med online-platforme og førende internet- og medieselskaber;

48.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe og sikre de nødvendige rammer for kvalitetsjournalistik og alsidig information ved at bekæmpe mediekoncentrationer, som har negativ indvirkning på mediepluralismen;

49.  noterer sig, at medieundervisning giver viden og færdigheder og sætter borgerne i stand til at udøve deres ret til ytringsfrihed, til kritisk at analysere medieindhold og til at reagere på disinformation; fremhæver derfor, at det er nødvendigt at øge bevidstheden om risikoen for disinformation gennem foranstaltninger til forbedring af mediekompetencer på alle niveauer, herunder gennem en europæisk informationskampagne om medier, journalistik og redaktionel etik, samt ved at skabe et bedre samarbejde med sociale platforme og fremme fælles initiativer til imødegåelse af hadefuld tale, tilskyndelse til vold og online-diskrimination;

50.  bemærker, at ingen "soft power"-strategi kan lykkes uden kulturdiplomati og fremme af interkulturel dialog mellem og inden for landene, såvel inden for som uden for EU; tilskynder derfor til iværksættelse af langsigtede offentlige og kulturdiplomatiske foranstaltninger og initiativer såsom stipendier og udvekslingsprogrammer for studerende og unge arbejdstagere, herunder initiativer med henblik på at støtte den interkulturelle dialog, styrke de kulturelle forbindelser med EU og fremme fælles kulturelle forbindelser og kulturarv samt til, at der tilbydes grundig uddannelse for medarbejdere på EU-delegationerne og i EU-Udenrigstjenesten for at udruste dem med tilstrækkelige interkulturelle færdigheder;

51.  mener, at de offentlige medier bør gå foran med et godt eksempel på, hvordan man formidler upartisk og objektiv information i overensstemmelse med journalismens bedste praksis og etik;

52.  understreger, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod nye teknologier – herunder digital tv-transmission, mobil kommunikation, online-medier og sociale netværk, herunder netværk af regional karakter – som letter formidlingen af information og skaber øget bevidsthed om de europæiske værdier, der er forankret i traktaterne; minder om, at denne form for kommunikation skal være af høj standard, indeholde konkrete eksempler på bedste praksis og fremhæve EU's indvirkning på tredjelande, herunder EU's humanitære bistand samt de muligheder og fordele, som nærmere associering og samarbejde med EU medfører for borgerne i tredjelande, især for unge, såsom visumfri rejse eller kapacitetsopbygnings-, mobilitets- og udvekslingsprogrammer, hvor det er relevant;

53.  understreger, at det er nødvendigt at sikre, at den nye ENP-portal – som for øjeblikket er ved at blive udviklet inden for rammerne af programmet for det åbne naboskab – ikke kun akkumulerer indhold, der er henvendt til kredse af fagfolk, men at den også indeholder et afsnit, der er tilpasset et bredere publikum; er af den opfattelse, at portalen bør indeholde et afsnit om Det Østlige Partnerskab, der samler information om initiativer, som for øjeblikket er fordelt på en række websteder;

54.  påpeger det potentiale, som populærkultur og underholdningsuddannelse (entertainment-education) rummer som middel til at viderebringe fælles menneskelige værdier og formidle EU's politikker;

55.  fremhæver sin støtte til initiativer som "Baltic Centre for Media Excellence" i Riga, NATO's ekspertisecenter for strategisk kommunikation (NATO StratCom COE) eller ekspertisecentret under EU-netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering; understreger, at det er nødvendigt at gøre brug af deres undersøgelsesresultater og analyser og styrke EU's analytiske kapaciteter på alle niveauer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at igangsætte lignende projekter, engagere sig i uddannelse af journalister, støtte uafhængige mediecentre og mediemangfoldighed, tilskynde til netværkssamarbejde og samarbejde mellem medier og tænketanke og udveksle bedste praksis og information på disse områder;

56.  fordømmer de jævnlige anslag mod de uafhængige medier, journalister og civilsamfundsaktivister i Rusland og de besatte områder, herunder Krim, efter at det ulovligt blev annekteret; fremhæver, at snesevis af journalister er blevet myrdet, forsvundet sporløst eller fængslet i Rusland siden 1999; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forstærke beskyttelsen af journalister i Rusland og i EU's naboskabsområde samt til at støtte det russiske civilsamfund og investere i mellemfolkelige kontakter; kræver omgående løsladelse af journalister; bemærker, at EU styrker forbindelserne med sine østlige partnere og andre naboer og samtidig holder kommunikationslinjerne med Rusland åbne; er klar over, at den største hindring for de russiske disinformationskampagner ville være eksistensen af uafhængige og frie medier i Rusland; mener, at det bør være EU's mål at opnå dette; opfordrer til, at der sættes særligt fokus på og afsættes tilstrækkelige ressourcer til mediepluralisme, lokale medier, undersøgende journalistik og fremmedsprogede medier, navnlig på russisk, arabisk, farsi, tyrkisk og urdu samt andre sprog, der tales af befolkninger, som er sårbare over for propaganda;

57.  støtter kommunikationskampagner, der gennemføres af relevante aktører i Syrien, Irak og i regionen (herunder i de udenlandske krigeres oprindelseslande), med henblik på at miskreditere ISIL/Daeshs ideologi og fordømme organisationens krænkelser af menneskerettighederne og bekæmpe voldelig ekstremisme og hadefuld tale om andre grupper i regionen; opfordrer EU og dets medlemsstater til i deres dialog med MENA-landene at understrege, at god regeringsførelse, ansvarlighed, gennemsigtighed, retsstatsforhold og respekt for menneskerettighederne er afgørende forudsætninger for at beskytte disse samfund mod udbredelsen af intolerante og voldelige ideologier, der inspirerer terrororganisationer som ISIL/Daesh og Al-Qaeda; understreger i lyset af den voksende terrortrussel fra ISIL/Daesh og andre internationale terrororganisationer, at det er nødvendigt at styrke samarbejdet om sikkerhedsanliggender med lande, der har indgående erfaring med terrorbekæmpelse;

58.  opfordrer NF/HR og Rådet til at bekræfte EU's fulde støtte til den igangværende gennemførelsesproces og til at bidrage økonomisk til virkeliggørelsen af henstillingerne i den forundersøgelse om russisksprogede medieinitiativer i og uden for Det Østlige Partnerskab, som Den Europæiske Demokratifond gennemførte i 2015;

o
o   o

59.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten og NATO.

(1) EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 25.
(2) EUT C 434 af 23.12.2015, s. 24.
(3) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 35.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0272.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0410.

Seneste opdatering: 11. april 2017Juridisk meddelelse