Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14 og 15,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, der blev ratificeret af EU i 2010,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020")(1),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om fremme af de unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status for praktikanter og praktik- og lærlingeordninger(2),

–  der henviser til Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne(3),

–  der henviser til Rådets henstilling af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om effektiv læreruddannelse,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om kvalitetssikring til støtte for uddannelse,

–  der henviser til Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti(5),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(6),

–  der henviser til Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald(7),

–  der henviser til Rådets resolution af 28. november 2011 om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse(8),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. juni 2011 om førskolepædagogik: Hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden,

–  der henviser til Rådets resolution af 15. november 2007 om de nye kvalifikationer til nye job(9),

–  der henviser til Rådets konklusioner om mindskelse af skolefrafald og fremme af succes i skolen(10),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. februar 2013 om investering i uddannelse — et svar på "Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater og den årlige vækstundersøgelse 2013”(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring(12),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv(13),

–  der henviser til omtalen af digitale færdigheder i Kommissionens meddelelse af 19. april 2016: "Digitalisering af EU's industri — Fuldt udbytte af det digitale indre marked" (COM(2016)0180),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2012 med titlen "Nytænkning på uddannelsesområdet: Investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater" (COM(2012)0669),

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om Erasmus+ og andre redskaber til fremme af mobiliteten i forbindelse med erhvervsuddannelse – en livslang læringstilgang(14),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed(15),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi(16),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse(17),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på(18),

–  der henviser til Rådets konklusioner om den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020(19),

–  der henviser til Rådets konklusioner om, hvilken rolle førskoleundervisningen og primæruddannelsen spiller i skabelsen af kreativitet, innovation og digital kompetence,

–  der henviser til udkast til Rådets konklusioner af 20. februar 2017 om forbedring af kvinders og mænds færdigheder og kompetencer på EU's arbejdsmarked(20),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier(21),

–  der henviser til Kommissionens vejledning om et socialt Europa af marts 2013 om social økonomi og sociale virksomheder’(22),

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) dagsorden for anstændigt arbejde,

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020(23),

–  under henvisning til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse SOC/546 af 22. februar 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Kultur- og Uddannelsesudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0276/2017),

A.  der henviser til, at rettigheden til adgang til erhvervsuddannelse og livslang læring er forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

B.  der henviser til, at færdigheder har en strategisk betydning for beskæftigelsesegnethed, vækst, innovation og social samhørighed, at jobbenes grad af kompleksitet er stigende i alle sektorer og erhverv, og at der er inflation i den relative efterspørgsel efter kvalifikationer, selv for lavtkvalificerede job;

C.  der henviser til, at velstand og bevarelse af vores tilkæmpede sociale rettigheder alene er baseret på vores samfunds færdigheder og knowhow;

D.  der henviser til, at lavtkvalificerede borgere har en større risiko for arbejdsløshed og social udstødelse;

E.  der henviser til, at de lande, der har den højeste andel af voksne med et lavt beherskelsesniveau inden for grundlæggende færdigheder og digitale færdigheder, har lavere arbejdsproduktivitet og i sidste ende ringere udsigter til vækst og konkurrencedygtighed;

F.  der henviser til, at Europa-Parlamentet er enigt i og støtter Kommissionens bestræbelser på at investere i menneskelig kapital som en grundlæggende ressource for konkurrenceevnen i EU og til, at den nødvendige forudsætning for kvaliteten af uddannelse er kvaliteten af lærere;

G.  der henviser til, at mange lavtkvalificerede job nu kræver større læse‑, skrive‑ og regnefærdigheder samt andre grundlæggende færdigheder, og at selv lavtkvalificerede job servicesektoren i stigende grad omfatter mere krævende ikke-rutinemæssige opgaver(24);

H.  der henviser til, at omkring 70 millioner voksne ifølge den seneste undersøgelse fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) som led i Programmet for international evaluering af voksnes kompetencer (PIAAC) mangler grundlæggende færdigheder, såsom læsning, skrivning og regning, hvilket udgør en hindring for, at disse personser kan finde et anstændigt job og levestandard;

I.  der henviser til, at 49 % af alle job (herunder både nye job og genbesættelser) i EU i 2025 vil kræve kvalifikationer på højt niveau, 40 % kvalifikationer på mellemniveau, mens kun 11 % vil kræve kvalifikationer på lavt niveau eller ingen kvalifikationer(25);

J.  der henviser til, at udvidet adgang til livslang læring kan åbne nye muligheder for aktiv inddragelse og øget deltagelse i samfundet, navnlig for lavt kvalificerede, arbejdsløse, personer med særlige behov, ældre personer og indvandrere;

K.  der henviser til, at medlemsstaterne skal finde nye måder, hvorpå de kan beskytte og fremme mere langsigtet investering inden for uddannelse, forskning, innovation, energi og klima og investere i modernisering af uddannelsessystemerne, herunder livslang læring;

L.  der henviser til, at EU er en platform med den bedste position til at udveksle bedste praksis og støtte fælles læring mellem medlemsstaterne;

M.  der henviser til, at artikel 165 og 166 i TEUF lægger ansvaret for den almene uddannelse samt videregående uddannelse og erhvervsuddannelse hos medlemsstaterne;

N.  der henviser til, at samarbejdet om uddannelse på europæisk plan er en frivillig proces, hvori uddannelsesområdet grundlæggende adskiller sig fra det mere fællesskabsliggjorte uddannelsesområde;

O.  der henviser til, at færdigheder og kompetence går hånd i hånd, og at forbindelsen mellem dem bør styrkes yderligere i den nye dagsorden for færdigheder;

P.  der henviser til, at udviklingen af fremtidsorienterede sektorer har en afgørende rolle for de påkrævede typer af færdigheder;

Q.  der henviser til, at undersøgelsen om europæiske færdigheder og arbejdspladser viste, at ca. 45 % af EU's voksne arbejdstagere mener, at deres kvalifikationer enten kan udvikles eller anvendes bedre på arbejdspladsen;

R.  der henviser til, at mellem 25 og 45 procent af den europæiske arbejdsstyrke i henhold til ILO enten er under- eller overkvalificerede til de job, de udfører; der henviser til, at denne situation hovedsagelig skyldes det hurtige tempo, hvormed strukturen i medlemmernes økonomi ændres;

S.  der henviser til, at misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer er et foruroligende fænomen, som berører både enkeltpersoner og virksomheder, som skaber kvalifikationskløfter og mangel på kvalificeret arbejdskraft, og som er en af årsagerne til arbejdsløshed(26); der henviser til, at 26 % af EU's voksne arbejdstagere mangler de færdigheder, der kræves til deres job;

T.  der henviser til, at mere end 30 % af de højtkvalificerede unge indtager job, der ikke svarer til deres talenter og ambitioner, mens 40 % af de europæiske arbejdsgivere bemærker, at de ikke er i stand til at finde personer med de rette kompetencer for at kunne vokse og forny sig;

U.  der henviser til, at næsten 23 % af befolkningen mellem 20-64 år i øjeblikket har et lavt uddannelsesniveau (førskoleniveau, uddannelse på primærniveau eller lavere sekundærniveau), der henviser til, at lavtuddannede har færre beskæftigelsesmuligheder og også er mere udsatte for at få usikre job, og at de har dobbelt så stor risiko som højtkvalificerede for at opleve langtidsledighed(27);

V.  der henviser til, at lavt kvalificerede arbejdstagere ikke blot har dårligere muligheder for at finde beskæftigelse, men også løber en større risiko for langtidsarbejdsløshed og har vanskeligere ved at få adgang til offentlige ydelser og deltage fuldt ud i samfundslivet;

W.  der henviser til, at enkeltpersoner ofte har færdigheder, der ikke bliver identificeret, udnyttet eller behørigt belønnet; der henviser til, at færdigheder, der er erhvervet uden for formelle faciliteter, gennem arbejdserfaring, frivilligt arbejde, deltagelse i det offentlige liv eller andre relevante erfaringer, ikke nødvendigvis registreres i en kvalifikation eller dokumenteres, og derfor undervurderes;

X.  der henviser til, at kulturelle og kreative brancher bidrager til social velfærd, innovation, beskæftigelse og stimulering af EU's økonomiske udvikling, mens de samtidig beskæftiger mere end 12 millioner mennesker i EU, hvilket er 7,5 % af alle beskæftigede personer i den samlede økonomi, og bidrager til økonomien med 5,3 % af EU's samlede bruttoværditilvækst og desuden 4 % af EU's nominelle bruttonationalprodukt, der genereres af luksusindustrierne(28);

Y.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip for EU som fastsat i traktaterne og er en af Unionens målsætninger og ansvarsområder; der henviser til, at integration af princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i alle Unionens aktiviteter, f.eks. adgang til uddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder, er en særlig opgave for Unionen;

Z.  der henviser til, at NEET'er (ikke i beskæftigelse eller under uddannelse) på EU-plan anses for at være en af de mest sårbare grupper i forbindelse med ungdomsarbejdsløshed; der henviser til, at kvinder i gennemsnit er i 1,4(29) gange større risiko for at blive NEET'er end mænd, hvilket yderligere fremhæver problemerne ved kønsdiskrimination og ligestilling fra en ung alder;

AA.  der henviser til, at sociale og følelsesmæssige færdigheder sammen med kognitive færdigheder er vigtige for individuel velvære og succes;

AB.  der henviser til, at adgang til formel, uformel og ikkeformel uddannelse samt lærings- og uddannelsesmuligheder bør være en ret for alle i alle livsfaser, således at det er muligt at tilegne sig tværgående færdigheder, såsom regnefærdigheder, digitale færdigheder og mediekendskab, kritisk tænkning, sociale færdigheder, fremmedsprogsfærdigheder og relevante livskompetencer; der henviser til, at det i denne henseende er nødvendigt at lade arbejdstagerne få fri til personlig og uddannelsesmæssig udvikling i forbindelse med livslang læring;

AC.  der henviser til, at det er afgørende, at færdigheder ikke kun har til formål at øge beskæftigelsesegnetheden, men også at øge kapaciteten til deltagelse i det offentlige liv og påskønnelsen af demokratiske værdier og tolerance, og ikke mindst som et værktøj til at forhindre enhver form for radikalisering og intolerance;

AD.  der henviser til, at tværgående færdigheder og færdigheder, der kan overføres, såsom sociale færdigheder, interkulturelle færdigheder, digitale færdigheder, problemløsning, iværksætterfærdigheder og kreativ tænkning, er afgørende i en hurtigt forandrende, mere globaliseret og digital verden;

AE.  der henviser til, at den digitale omstilling endnu ikke er fuldført, og at de samfunds- og arbejdsmarkedsmæssige behov er i konstant udvikling;

AF.  der henviser til, at digital "selvstændiggørelse" og selvtillid er en afgørende forudsætning for at opbygge stærke samfund og bidrage til enheden og integrationen i EU;

AG.  der henviser til, at vores uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer står over for en betydelig digital omstilling, der påvirker undervisnings- og læringsprocesser; der henviser til, at effektiv tilvejebringelse af digitale færdigheder er afgørende for at sikre, at arbejdsstyrken er forberedt til de aktuelle og kommende teknologiske forandringer;

AH.  der henviser til, at der på trods af en nylig forøgelse af antallet af personer, der gennemfører digital uddannelse i EU, stadig skal gøres meget for at tilpasse den europæiske økonomi til den nye digitale tidsalder og lukke hullet mellem antallet af jobsøgende og antallet af ubesatte stillinger;

AI.  der henviser til, at der er et behov for at optage nye digitale omstillinger i uddannelsessystemerne for fortsat at hjælpe personer til at blive kritiske, selvsikre og uafhængige; der henviser til, at dette skal gøres symbiotisk med de emner, der allerede undervises i;

AJ.  der henviser til, at en fremtidssikret dagsorden for færdigheder skal inkluderes i en bredere refleksion om beskæftigelsesmæssige færdigheder på baggrund af den stigende digitalisering og anvendelse af robotteknik i de europæiske samfund;

AK.  der henviser til, at tværgående kompetencer såsom civile og sociale kompetencer samt undervisning i borgerskab bør fremhæves ved siden af færdigheder inden for sprog, digitale værktøjer og iværksættervirksomhed;

AL.  der henviser til, at iværksætterfærdigheder skal forstås i en bredere kontekst som det at have sans for initiativ, hvad angår deltagelse i sociale aktiviteter, og have en iværksætterorienteret tankegang, og at der derfor bør fokuseres yderligere på dette i den nye dagsorden for færdigheder som livskompetencer, der gavner enkeltpersoner i deres privat- og arbejdsliv, idet de samtidig kommer fællesskaber til gode;

AM.  der henviser til, at færdigheder inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørfag og matematik (STEM) må fremmes i Den Europæiske Union for at sikre smart, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst og job til unge;

AN.  der henviser til, at efterspørgslen efter STEM-fagfolk og tilknyttede fagfolk forventes at vokse med omkring 8 % mellem nu og 2025, hvilket er meget højere end den gennemsnitlige vækstprognose på 3 % for alle erhverv; der henviser til, at beskæftigelsen i STEM-relaterede sektorer også forventes at stige med omkring 6,5 % fra nu af og til 2025(30);

AO.  der henviser til, at det dårlige image og erhvervsuddannelsernes aftagende attraktivitet koblet med erhvervsuddannelse af lav kvalitet i nogle medlemsstater afskrækker studerende fra at søge karrierer inden for lovende felter og sektorer med mangel på arbejdskraft;

AP.  der henviser til, at der ved håndtering af problemer med færdigheder, især misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer og jobmuligheder, skal tages højde for de specifikke udfordringer, der gør sig gældende i landdistrikter;

AQ.  der henviser til, at den grønne sektor var én af de primære nettoskabere af job i Europa under den økonomiske afmatning og bør fremmes yderligere i den nye dagsorden for færdigheder;

AR.  der henviser til, at en aldrende befolkning i Europa øger efterspørgslen efter sundhedspersonale, social omsorg og medicinske ydelser;

AS.  der henviser til, at familier spiller en central rolle med at fremme børns tilegnelse af grundlæggende færdigheder;

Udvikling af færdigheder for livet og jobkvalifikationer

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "En ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen", som blev vedtaget i juni 2016;

2.  anerkender, at uddannelse og erhvervsuddannelse er medlemsstaternes kompetencer, og at EU kun kan støtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes handlinger;

3.  mener, at EU kræver et paradigmeskifte, hvad angår uddannelsessektorens mål og funktion; er enig i, at der skal fokuseres på at opgradere de europæiske uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer i overensstemmelse med det hurtigt skiftende økonomiske, teknologiske og sociale miljø, idet der i alle faser sikres adgang til kvalitetsuddannelse;

4.  bemærker, at det primære sigte med pakken om færdigheder er arbejdsmarkedets umiddelbare behov, selv om behovene for færdigheder udvikler sig dynamisk; understreger i denne forbindelse betydningen af et tæt samarbejde med Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for at foregribe kvalifikationsbehovene og udvikle et redskab til forudsigelse af kvalifikationsbehovene i hele Europa og livslang læring med henblik på tilpasning til nye situationer på arbejdsmarkedet samt at fremme tilpasningsevnen for individuelt, aktivt medborgerskab og social inklusion;

5.  opfordrer medlemsstaterne til i deres uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer ikke alene at fokusere på færdigheder i form af beskæftigelsesegnethed samt læse- og skrivefærdigheder, talfærdigheder samt digitale færdigheder og mediekendskab, men også på færdigheder, der i videre udstrækning er relevante for samfundet, såsom overførbare, tværgående og bløde færdigheder (lederkompetencer, sociale og interkulturelle færdigheder, administrativ, iværksættermæssig og finansiel uddannelse, frivillig indsats, fremmedsprogskendskab, forhandling) og til at prioritere den fortsatte udvikling af disse kapaciteter som led i deres uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer og samtidig fremme europæiske håndværksfærdigheder;

6.  opfordrer til, at alle gives ret til at have reel adgang til færdigheder på alle stadier i livet, så de kan opnå de grundlæggende færdigheder for det 21. århundrede;

7.  anerkender værdien af uddannelsens internationalisering og det voksende antal studerende og personalemedlemmer, som deltager i mobilitetsprogrammer; understreger i denne forbindelse værdien af Erasmus+;

8.  bemærker endvidere, at adskillige undersøgelser viser, at mobilitet udruster folk med særlige faglige færdigheder såvel som med tværgående og overførbare færdigheder, såsom kritisk tænkning og iværksætterfærdigheder, og giver dem bedre karrieremuligheder; anerkender, at det aktuelle EU-budget, der er afsat til læringsmobilitet, måske ikke er tilstrækkeligt til at opnå målet på 6 % af læringsmobiliteten inden 2020;

9.  opfordrer medlemsstaterne til yderligere at udvikle mulighederne for tværsektoriel mobilitet blandt skoler som helhed; understreger, at behovet for læringsmobilitet inden for uddannelse og erhvervsuddannelse kræver øget støtte og bevågenhed, og at der skal rettes en særlig opmærksomhed mod grænseoverskridende regioner i forbindelse med mobilitet;

10.  påpeger, at uddannelse og efteruddannelse bør bidrage til unges personlige udvikling og vækst for at gøre dem til proaktive og ansvarlige borgere, der er klar til at leve og arbejde i en teknologisk avanceret og globaliseret økonomi, og give dem det grundlæggende sæt af kompetencer til livslang læring, som er defineret som en kombination af viden, færdigheder og holdninger, som er nødvendige for personlig tilfredsstillelse og udvikling, aktivt medborgerskab og beskæftigelse;

11.  understreger, at tidlig førskoleundervisning og -pædagogik af god kvalitet (ECEC) er afgørende forudsætninger for udviklingen af færdigheder;

12.  opfordrer, idet det bemærker, at ansvaret for at levere uddannelse og pædagogik påhviler medlemsstaterne, disse til at øge kvaliteten og udvide adgangen til tidlig førskoleuddannelse og -pædagogik og til at tage fat på manglen på tilstrækkelig infrastruktur for tilgængelig kvalitetsbørnepasning for alle indkomstniveauer samt til at overveje at give gratis adgang for familier, der lever i fattigdom og social udelukkelse;

13.  understreger, at kreativitet og innovation er ved at blive drivkræfter i EU's økonomi og bør integreres i de nationale og europæiske politiske strategier;

14.  bifalder færdighedsdagsordenens målsætning om at gøre uddannelse og erhvervsuddannelse til et førstevalg for studerende, svarende til efterspørgslen på arbejdsmarkedet og relevante for de fremtidige arbejdskrav gennem arbejdsgivernes deltagelse i udformning og afvikling af kurserne;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at gå videre end at fremme de "rette faglige færdigheder" og til også at fokusere på de aspekter af uddannelse, der er mere arbejdsbaserede og mere praktiske, og som fremmer iværksættertankegang, nyskabelse og kreativitet, støtte mennesker i at tænke kritisk og forstå konceptet bæredygtighed, idet de værdsætter de grundlæggende rettigheder og værdier såsom menneskelig værdighed, frihed, demokrati, tolerance og respekt, og til fuldt ud at deltage i den demokratiske proces og i samfundslivet som medborgere med en åben indstilling;

16.  mener, at der er behov for at anlægge en holistisk tilgang til uddannelse og kompetenceudvikling, som sætter den lærende i centrum af processen, samt for at sikre tilstrækkelig investering i politikker for livslang læring; mener desuden, at uddannelse og erhvervsuddannelse skal være tilgængelig og økonomisk overkommelig for alle, og at en større indsats er nødvendig for at få de mest udsatte samfundsgrupper med;

17.  opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at inddrage civilsamfund, eksperter og familier, som har erfaring fra den virkelige verden, i overvejelserne om færdigheder for livet;

18.  tilskynder medlemsstaterne til også at fokusere på at imødegå kønsstereotyper, eftersom kvinder udgør 60 % af alle nyuddannede; understreger, at deres beskæftigelsesgrad dog fortsat er lavere end mænds, og at de er underrepræsenterede i mange sektorer;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre bedre overensstemmelse mellem færdighederne og jobbene på arbejdsmarkedet og navnlig til at etablere lærlingeuddannelser af høj kvalitet, der hjælper folk til at være fleksible i deres uddannelsesforløb og senere på arbejdsmarkedet;

20.  anerkender værdien af dobbelte uddannelsessystemer(31), men påpeger, at et system brugt i én medlemsstat ikke uden videre kan kopieres af en anden medlemsstat; tilskynder til en udveksling af bedste praksis-modeller under inddragelse af arbejdsmarkedets parter;

21.  minder i denne forbindelse om, at der er behov for øget samarbejde mellem medlemsstaterne for at lære af bedste praksis, hvilket fører til lavere arbejdsløshed, såsom lærlingeuddannelser og livslang læring;

22.  Påpeger Cedefops rolle, idet en af dens hovedopgaver er at føre politiske ledere, arbejdsmarkedets parter, forskere og praktiske fagfolk sammen med henblik på at udveksle ideer og erfaring, herunder gennem udvikling af sektorspecifikke platforme;

23.  understreger, at kultur, kreativitet og kunst bidrager væsentligt til personlig udvikling, beskæftigelse og vækst i hele EU og fører til innovation, stimulerer samhørigheden, styrker de interkulturelle relationer, den fælles forståelse og bevaringen af europæisk identitet, kultur og værdier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forstærke deres støtte til instrumenterne for konvergens og konkurrenceevne for at frigøre og udnytte deres potentiale fuldt ud;

24.  understreger, at den nuværende tilstrømning af migranter, flygtninge og asylansøgere i EU kræver, at der anlægges en mere konsekvent tilgang rettet mod tredjelandsstatsborgere, herunder vurdering af deres kvalifikationer, kompetencer og viden, som skal gøres synlig, samt at der etableres en mekanisme for anerkendelse og validering af kvalifikationer;

25.  minder om, at nyankomne medbringer nye færdigheder og viden, og opfordrer til, at der udvikles værktøjer, der på flere sprog oplyser om de eksisterende muligheder for formel og uformel læring, erhvervsuddannelse, praktikantophold og frivilligt arbejde; mener, at det er vigtigt at fremme en interkulturel dialog for at gøre det lettere for migranter, flygtninge og asylansøgere at komme ind på arbejdsmarkedet og blive integreret i samfundet;

26.  glæder sig over Kommissionens forslag vedrørende Værktøjet for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler og håber på hurtigt fremskridt på området; anbefaler, at den nye dagsorden for færdigheder for Europa i sin strategi for migranters kvalifikationer, er i overensstemmelse med handlingsplanen om integration af tredjelandsstatsborgere; understreger, at der anlægges en mere samlet tilgang til opkvalificering af migranter, herunder gennem socialt iværksætteri, undervisning i medborgerkundskab og uformel læring, og at fokus ikke bør begrænses til gennemsigtighed, sammenlignelighed og tidlig profilering af migranters færdigheder og kvalifikationer;

27.  mener, at koordineret handling er påkrævet for at imødegå hjerneflugt ved at finde frem til passende foranstaltninger for at gøre brug af de færdigheder, der er til rådighed, med henblik på at forhindre, at menneskelig kapital går tabt for medlemsstaterne;

28.  minder om, at investering i kapaciteten af den aktuelle uddannelse vil bestemme kvaliteten af job nu og i fremtiden, arbejdstagernes kvalifikationer, social velfærd og demokratisk deltagelse i samfundet;

29.  Opfordrer medlemsstaterne til at imødegå befolkningens aldrig ved at udvikle kompetencer i relation til sundhed, velfærd og sygdomsbekæmpelse;

Uddannelses rolle i bekæmpelse af arbejdsløshed, social udstødelse og fattigdom

30.  mener, at EU's konkurrenceevne, økonomiske vækst og sociale samhørighed i høj grad afhænger af almene og faglige uddannelsessystemer, som forhindrer folk i at gå bag af dansen;

31.  insisterer på, at almen og erhvervsrettet uddannelse ikke blot er nøglefaktorer med hensyn til at styrke beskæftigelsesegnetheden, men også til at fremme personlig udvikling, social inklusion og samhørighed og aktivt medborgerskab, og mener derfor, at lige adgang til uddannelse af god kvalitet og tilstrækkelig investering i færdigheder og kompetencer er afgørende for at bekæmpe den høje arbejdsløshed og social udstødelse, specielt blandt de svageste og dårligst stillede grupper (NEET'er, langtidsledige, lavt kvalificerede, flygtninge og handicappede); minder om, at korrekt prognose for fremtidige behov for færdigheder er afgørende i denne henseende;

32.  beklager med bekymring, at investering i uddannelse stadig halter bagefter, og at den ene nedskæring efter den anden i uddannelsesbudgetter mest påvirker de studerende og voksne, som kommer fra en socioøkonomisk belastet baggrund;

33.  er dybt bekymret over, at investeringerne i uddannelse mellem 2010 og 2014 er faldet med 2,5 % i EU som helhed(32); understreger, at veludrustede offentlige uddannelsessystemer er afgørende for, at uddannelse kan udfylde sin rolle i bekæmpelsen af arbejdsløshed, social udstødelse og fattigdom;

34.  understreger, at mere veluddannede borgere som anført af OECD(33) bidrager til mere demokratiske samfund og bæredygtige økonomier og er mindre afhængige af støtte fra det offentlige og er mindre sårbare over for økonomisk tilbagegang; påpeger derfor, at investering i uddannelse af høj kvalitet og innovation ikke blot er nøglen til bekæmpelse af arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, men også til, at EU kan konkurrere med succes på de globale markeder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bringe offentlig investering i tidlig førskoleundervisning, uddannelse på primærniveau og sekundær uddannelse for alle, og specielt til børn med dårligt stillede baggrunde, tilbage til mindst samme niveauer som før krisen;

35.  påpeger, at adgang til læring og uddannelsesmuligheder bør være en ret for alle i alle livsfaser med henblik på tilegnelse af tværgående færdigheder, såsom regnefærdigheder, digitale færdigheder og mediekendskab, kritisk tænkning, sociale færdigheder og relevante livskompetencer; der menes, at den nye dagsorden for færdigheder er et skridt i den rigtige retning hen imod en fælles vision om den afgørende betydning af politikker for livslang læring;

36.  understreger eksterne sammenslutningers og NGO'ers rolle i at give børnene andre færdigheder og sociale kompetencer, såsom inden for kunst og manuelle aktiviteter, der kan bidrage til integration, en bedre forståelse for miljøet, solidaritet inden for læring og levevis, og i at fremme indlæringskompetencerne i hele klasser;

37.  gør opmærksom på, at handicappede har særlige behov og derfor har brug for passende støtte i forbindelse med erhvervelse af færdigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, når de gennemfører den nye dagsorden for færdigheder, at anlægge en inkluderende tilgang, når de udformer deres uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker, herunder ved hjælp af personale til understøttelse af undervisningen, samt når de udformer oplysninger om færdigheder, de uddannelsesmæssige og finansielle muligheder, der er til rådighed og tilgængelige for så mange grupper mennesker som muligt, idet der tages hensyn til de mange slags handicap; fastholder, at iværksættervirksomhed er en gennemførlig mulighed for mange personer med handicap med henblik på at støtte deltagelse i arbejdsmarkedet; påpeger i denne henseende betydningen af at forbedre de digitale færdigheder for personer med handicap samt den afgørende rolle, som tilgængelig teknologi spiller;

38.  bemærker, at den nye dagsorden for færdigheder mangler et fremadrettet syn på de tidlige faser af uddannelse, selvom det potentiale, der ligger i tidlig uddannelse og pasning af høj kvalitet med hensyn til at mindske skolefrafald og skabe et solidt grundlag for yderligere læring, i stigende grad anerkendes; opfordrer derfor medlemsstaterne til både at investere i førskoleundervisning og -pædagogik af høj kvalitet for at øge kvaliteten og udvide adgangen hertil, og vedtage foranstaltninger med henblik på at mindske skolefrafald;

39.  opfordrer medlemsstaterne til især at støtte kvalitetsrammen fra 2014 om førskoleundervisning og -pædagogik(34) og fastholder, at der bør findes relevante programmer, der kan give alle unge mennesker, som er stoppet med grundskolen eller en skole på sekundærtrinnet i utide, en ny chance; anser afslutning af uddannelse på sekundærtrinnet for at være ønskelig;

40.  påpeger, at uddannelse ikke kun bør formidle kvalifikationer og kompetencer, der er relevante for arbejdsmarkedets behov, men også bør bidrage til unges personlige udvikling og opvækst for at gøre dem til proaktive og ansvarlige borgere;

41.  opfordrer medlemsstaterne til at rette investeringer mod inkluderende uddannelse, som tager højde for samfundsmæssige udfordringer og sikrer lige adgang og muligheder for alle, herunder for unge fra forskellige socioøkonomiske baggrunde samt for sårbare og dårligt stillede grupper;

42.  opfordrer medlemsstaterne til at udvide nye chancer for uddannelse og undervisningsmuligheder for bedre at kunne integrere grupper, der har svært ved at finde plads på arbejdsmarkedet;

43.  glæder sig over Kommissionens forslag om foranstaltninger vedrørende udvikling af færdigheder til at mindske uddannelsesforskelle og ugunstige forhold i hele en persons levetid, hvilket vil give de europæiske borgere mulighed for effektivt at bekæmpe arbejdsløshed og sikre konkurrenceevne og innovation i Europa, men henleder opmærksomheden på en række administrative flaskehalse, som hæmmer fremskridtene med hensyn til at nå disse målsætninger for så vidt angår erhvervsudøveres mobilitet, anerkendelse af kvalifikationer og erhvervsrelateret undervisning;

44.  opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at informationssystemet for det indre marked (IMI) fungerer ordentligt, fremmer en bedre udveksling af oplysninger og sikrer bedre administrativt samarbejde, uden at skabe unødige administrative byrder, samt at indføre enklere og hurtigere procedurer for anerkendelse af faglige kvalifikationer og løbende krav om faglig efteruddannelse for faguddannede, der planlægger at arbejde i en anden medlemsstat, og til at forebygge forskelsbehandling af enhver art;

45.  opfordrer Kommissionen og navnlig medlemsstaterne til at lette adgangen til kompetenceudvikling for sårbare borgere ved at vurdere behovet for at indføre specifikke redskaber såsom lokale EU-informationscentre og specifikke indikatorer inden for rammen for nøglekompetencer for at tage hensyn til dårligt stillede gruppers behov;

Øge mulighederne for livslang læring

46.  understreger vigtigheden af livslang læring for arbejdstageres selvudvikling, herunder at holde sig opdateret om de bestandigt skiftende arbejdsbetingelser(35) og at skabe muligheder for alle for at fremme en læringskultur for alle aldre i Europa; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og investere i livslang læring, særligt i lande, hvor deltagelsesfrekvensen er under 15 %;

47.  bemærker med bekymring den uacceptable situation, hvor 70 millioner europæere mangler grundlæggende færdigheder; glæder sig derfor over initiativet med opkvalificeringsforløbene og insisterer på dets hurtige gennemførelse og overvågning; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at opmuntre en vedholdende tilgang til opkvalificering, genuddannelse og livslang læring ved at indføre ordninger for udvidet adgang og motivering, der er specielt tilpasset hver enkelt medlemsstats behov, for både arbejdsløse og personer i beskæftigelse;

48.  mener, at initiativet med opkvalificeringsforløbene bør omfatte de individuelle vurderinger af læringsbehov, et kvalitetspræget læringstilbud og systematisk validering af erhvervede færdigheder og kompetencer, så det bliver lettere at anerkende dem på arbejdsmarkedet; påpeger behovet for at sikre generel adgang til bredbånd for at sikre digitale færdigheder; finder det beklageligt, at Europa-Parlamentet ikke var involveret i udformningen af initiativet;

49.  understreger, at udvikling af sektorbestemte og særlige færdigheder bør være et fælles ansvar, der påhviler uddannelsesudbydere, arbejdsgivere og fagforeninger, og at medlemsstaterne derfor bør sikre en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter; insisterer på, at alle relevante aktører på arbejdsmarkedet bør inddrages i uddannelsesprocessen, udformningen og afholdelsen for at give folk de nødvendige færdigheder gennem hele deres karrierer, og for at virksomheder kan være konkurrencedygtige, samtidig med at personlig udvikling, kvalitetsbeskæftigelse, karriereudsigter og udvikling styrkes;

50.  understreger, at der er et behov for at udvikle komplekse uddannelses- og efteruddannelsessystemer for at give lærere forskellige typer færdigheder: grundlæggende færdigheder (læse-, skrive-, regne- og digitale færdigheder); avancerede generelle færdigheder (f.eks. problemløsning, læring osv.); faglige, tekniske, beskæftigelsesspecifikke eller sektorspecifikke færdigheder samt sociale og følelsesmæssige færdigheder;

51.  understreger, at forståelse af lavtkvalificerede personers specifikke behov og at give dem specialtilpasset efteruddannelse er et afgørende trin i udformningen af mere effektive efteruddannelsesprogrammer; minder om, at modtageligheden og tilpasseligheden i lyset af indsamlet erfaring og skiftende omstændigheder er afgørende elementer i en effektiv uddannelsesproces;

52.  insisterer på, at assistancen og rådgivningen til personer i udsatte situationer, herunder personer med handicap, langtidsledige og underrepræsenterede grupper, som muligvis ikke er klar over fordelene ved at øge deres færdighedsniveauer eller over mulighederne for genkvalificering eller opkvalificering, er afgørende for, at et sådant initiativ kan blive vellykket;

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til en målrettet indsats, hvad angår genkvalificering og validering af færdighederne for forældre, der igen begynder at arbejde efter en periode med pleje af familiemedlemmer;

54.  opfordrer til inddragelse af og dialog med alle relevante interesserede parter ikke blot på nationalt og europæisk plan, men også på lokalt og regionalt plan for at tage hensyn til de reelle arbejdsmarkedssituationer og -behov;

55.  minder om nødvendigheden af at inkludere livslang læring i en bredere kontekst af faglige kvalifikationer;

Styrkelse af forbindelserne mellem uddannelse og beskæftigelse

56.  minder om, at afhjælpning af manglen på bestemte kvalifikationer og kvalifikationsmismatchet på arbejdsmarkedet og fremme af muligheder for social mobilitet, også i forbindelse med erhvervsuddannelse og lærlingeuddannelser, er af afgørende betydning for at fremme bæredygtig vækst, social samhørighed, jobskabelse, innovation og iværksætteri, navnlig for SMV'er og inden for håndværk; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme faglig læring i overensstemmelse med de økonomiske behov;

57.  understreger, at det er nødvendigt at tilstræbe en mere fleksibel, individuel og personligt tilpasset(36) tilgang til karriereudvikling og livslang uddannelse igennem hele den enkeltes personlige karriere- og udviklingsforløb, og anerkender den rolle, som både offentlige og private udbydere kan spille, idet det samtidig anerkendes, at vejledning og rådgivning, som tager hånd om individuelle behov og præferencer og fokuserer på evaluering og udvidelse af individuelle færdigheder, skal være et centralt element i uddannelses- og kvalifikationspolitikker fra et tidligt tidspunkt;

58.  opfordrer medlemsstaterne til sammen med arbejdsmarkedets parter at udvikle og vedtage politikker, som giver mulighed for orlov til almen og faglig uddannelse og for uddannelse på arbejdspladsen; opfordrer dem navnlig til at sikre alle arbejdstagere adgang til uddannelse på og uden for arbejdspladsen, herunder betalt uddannelsesorlov, og navnlig folk i udsatte situationer og med særlig vægt på kvindelige arbejdstagere;

59.  understreger, at enhver politik for færdigheder bør tage højde for ikke bare de aktuelt forekommende omstillinger på arbejdsmarkedet, men også sikre, at den pågældende politik er universel nok til at udvikle arbejdstagernes evne til at lære og fremme deres tilpasning til fremtidige udfordringer;

60.  understreger, at kompetenceudvikling skal være et fælles ansvar mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere; insisterer på, at erhvervslivet/arbejdsgiverne bør inddrages i arbejdet med at uddanne folk og give dem de nødvendige færdigheder, så virksomhederne kan være konkurrencedygtige, samtidig med at folks selvtillid styrkes;

61.  gentager, at de grundlæggende færdigheder må gå hånd i hånd med andre nøglekompetencer og holdninger, hvis beskæftigelsesegnethed, innovation og aktivt borgerskab, herunder økoborgerskab, skal øges: kreativitet, naturkendskab, en sans for initiativ, fremmedsprogskompetencer, kritisk tænkning, herunder gennem e-færdigheder og mediekendskab og færdigheder, der afspejler vækstsektorer;

62.  understreger det enorme innovations- og beskæftigelsespotentiale, der ligger i vedvarende energikilder samt bestræbelserne på at øge ressource- og energieffektiviteten; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i lyset af uddannelses- og beskæftigelsesmulighederne at tage hensyn til energi- og miljøspørgsmål i betragtning, når de gennemfører den nye dagsorden for færdigheder;

63.  understreger, at det er nødvendigt at indføre skræddersyet støtte til alle i virksomhedsintern uddannelse, lærlinge og medarbejdere for at sikre, at alle personer inkluderes på arbejdsmarkedet;

64.  anerkender betydningen af at fremme arbejdsbaserede lærlingeuddannelser og praktikophold som et af redskaberne for yderligere at lette integrationen af personer på arbejdsmarkedet dvs. ved at bygge broer/kompetenceudveksling mellem generationer;

65.  bemærker, at lærlingeuddannelser, praktikpladser og uddannelse i specifikke færdigheder betragtes som de mest effektive former for uddannelse, når det drejer sig om at forhindre unge i at falde tilbage til NEET-status; bemærker, at det er blevet understreget, at det at have et dobbelt system til erhvervsmæssig og akademisk uddannelse og efteruddannelse reducerer NEET-gruppen ved at gøre det muligt at bevare flere unge i uddannelse/efteruddannelse og bidrage til at gøre dem mere arbejdsdygtige og gøre det mere sandsynligt, at de går ubesværet videre til beskæftigelse/en karriere; understreger, at makroøkonomiske analyser rapporterer, at en kombination af et dobbelt uddannelses- og efteruddannelsessystem og aktive arbejdsmarkedspolitikker giver de bedste resultater;

66.  opfordrer medlemsstaterne til at yde støtte til arbejdsbaseret, virksomhedsintern efteruddannelse og færdighedsudvikling til SMV'er;

67.  anmoder om, at der iværksættes konkrete foranstaltninger, som skal lette unges overgang fra uddannelse til arbejde ved at sikre praktikophold og betalte lærlingeuddannelser af høj kvalitet, hvor de modtager praktisk uddannelse på stedet, eller grænseoverskridende udvekslingsprogrammer som Erasmus for unge iværksættere, der giver unge mulighed for at anvende deres viden og evner i praksis og have en passende række sociale og økonomiske rettigheder og adgang til passende beskæftigelse og social beskyttelse, som det er fastlagt i national lovgivning og praksis, på lige fod med voksne arbejdstagere; anmoder medlemsstaterne om at yde særlig støtte til SMV'er, som sætter dem i stand til også at have praktikanter og unge under vekseluddannelse;

68.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en kvalitetsramme, der ikke tillader, at praktikpladser og lærlingeuddannelser anvendes som billig eller gratis arbejdskraft; påpeger, at en forståelse af grundlæggende sundheds- og sikkerhedsstandarder og -rettigheder på arbejdspladsen også er vigtige for udviklingen af kvalitetsbeskæftigelse og forhindring af udnyttelse; opfordrer med dette formål for øje medlemsstaterne til at etablere nationale juridiske kvalitetsrammer for praktikpladser og lærlingeuddannelser, så der især sikres beskæftigelsesbeskyttelse og tilstrækkelig socialsikringsdækning;

69.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en kvalitetsramme for lærlingeuddannelser og medlemsstaterne til at støtte den(37);

70.  mener, at det for at foregribe fremtidige behov for færdigheder er nødvendigt at inddrage civilsamfundet, især ungdoms- og lokalsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner samt specialiserede støttetjenester intensivt på alle niveauer, især i udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af erhvervsfaglige kvalificeringsprogrammer, der sikrer en virkelig og effektiv overgang fra formel uddannelse til arbejdsbaseret læring og kvalitetsbeskæftigelse;

71.  understreger behovet for at sikre, at kvalifikationer er meningsfulde for arbejdsgivere ved at involvere arbejdsmarkedsaktører i deres udformning;

Den centrale rolle af ikkeformel og uformel læring

72.  understreger betydningen af at validere ikke-formel og uformel læring for at nå ud til og styrke lærende; erkender, at dette navnlig er tilfældet for personer i sårbare eller ugunstigt stillede situationer, såsom lavtkvalificerede arbejdstagere eller flygtninge, som har behov for prioriteret adgang til valideringsordninger;

73.  beklager, at arbejdsgivere og udbydere af formel uddannelse ikke i tilstrækkelig grad anerkender værdien og relevansen af færdigheder, kompetencer og viden, der er erhvervet gennem ikkeformel og uformel læring; understreger i den forbindelse behovet for at arbejde på at afhjælpe den manglende bevidsthed om validering blandt alle relevante interessenter;

74.  erkender, at den manglende sammenlignelighed og sammenhæng mellem tilgangene til validering i EU-landene, navnlig for erhvervsuddannelserne, udgør en yderligere hindring; anerkender desuden, at leveringen af reel adgang, anerkendelse og finansiel støtte en reel udfordring, særligt for dårligt stillede grupper såsom lavtuddannede personer, der har behov for prioriteret adgang til validering;

75.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge opmærksomheden på valideringsmuligheder; glæder sig i denne forbindelse over fremskridtene i de seneste år i forbindelse med gennemførelsen af Rådets henstilling om validering af ikkeformel og uformel læring inden udgangen af 2018; er dog af den opfattelse, at en yderligere indsats er nødvendig for etablering af relevante juridiske rammer og etablering af omfattende valideringsstrategier for at muliggøre validering;

76.  minder om, at mange eksisterende europæiske redskaber for gennemsigtighed såsom den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) er blevet udviklet isoleret; understreger, at for at give enkeltpersoner mulighed for bedre at kunne måle deres fremskridt og muligheder samt drage fordel af læringsresultater opnået i forskellige sammenhænge, skal disse koordineres bedre og understøttes af kvalitetssikringssystemer samt integreres i en national kvalifikationsramme for at opbygge tillid på tværs af sektorer og mellem aktører, herunder arbejdsgivere;

77.  insisterer på behovet for på ny at sætte fokus på betydningen af ikkeformel uddannelse, som er afgørende for at give borgerne mere indflydelse og navnlig for de svagere og dårligere stillede personer, herunder personer med særlige behov og handicappede, de lavtuddannede, og dem, der har begrænset mulighed for at få adgang til formel uddannelse; mener, at udbydere af ikkeformel uddannelse og NGO'er er i en god position til at nå dårligt stillede grupper, der er uden for det formelle uddannelsessystem, og bør støttes bedre i deres rolle for at sikre, at de personer, der har størst behov, drager fordel af den nye dagsorden for færdigheder;

78.  anerkender vigtigheden af frivilligt arbejde som ét af værktøjerne til at erhverve viden, erfaring og færdigheder til forøgelse af beskæftigelsesegnetheden og opnåelse af faglige kvalifikationer;

79.  understreger, at ikkeformel læring, herunder gennem frivilligt arbejde, spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme udviklingen af viden, der kan overføres, interkulturelle kompetencer og livsfærdigheder, såsom teamwork, kreativitet og initiativ, samtidig med at selvværd og motivationen til at lære styrkes;

80.  understreger endvidere vigtigheden af uformelle uddannelsesprogrammer, kunst- og sportsaktiviteter og interkulturel dialog med henblik på aktivt at inddrage borgerne i samfundsmæssige og demokratiske processer og gøre dem mindre sårbare over for propaganda, der fører til radikalisering; understreger, at de formelle og ikkeformelle sammenhænge spiller en central rolle i integrationen af de personer, som er mest udelukkede fra arbejdsmarkedet og sårbare; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til fuldstændig og rettidig gennemførelse af Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring;

81.  understreger værdien af tværfaglige færdigheder, der erhverves gennem sportsaktiviteter som en del af ikkeformel og uformel læring, og understreger endvidere forbindelsen mellem sport, beskæftigelsesegnethed, uddannelse og erhvervsuddannelse;

82.  understreger, at uformelle og ikkeformelle omgivelser også giver muligheder for aktivt fremme af fælles værdier for frihed, tolerance og ikkediskrimination, for at lære om borgerskab, bæredygtighed og menneskerettigheder, herunder kvinders og børns rettigheder;

83.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre procedurer for anerkendelse af uformel og ikkeformel uddannelse, idet de trækker på erfaringer fra bedste praksis i de medlemsstater, der allerede har indført værktøjer af denne art, for at sikre vellykkede opkvalificeringsforløb(38); bemærker i denne forbindelse vigtigheden af, at der som modsvar føres en politik, der er rettet mod grupper længst væk fra arbejdsmarkedet;

84.  understreger, at uformelle og ikkeformelle omgivelser, der bruges bredt i konteksten af social uddannelse og arbejde med grupper, der er underrepræsenteret i integrerede bestemmelser for akademisk uddannelse og voksenuddannelse, spiller en central rolle for inklusionen af marginaliserede og sårbare personer; bekræfter i denne forbindelse behovet for at tage højde for synspunkterne og behovene af kvinder og piger, handicappede, LGBTI-personer, migranter og flygtninge og personer fra etniske minoriteter;

85.  understreger vigtigheden af karriererådgivning som støtte til lavtkvalificerede voksne; bemærker i denne forbindelse vigtigheden af kapacitet og kvalitet af medlemsstaternes offentlige og private beskæftigelsestjenester;

86.  Opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje gennemførelsen af fælles værktøjer til vurdering af færdigheder i forhold til Europass-rammen;

87.  opfordrer medlemsstaterne til at videreudvikle deres valideringssystemer og øge opmærksomheden på tilgængelige valideringstjenester; opfordrer dem til at opbygge mere tilgængelige, attraktive og åbne ordninger for at fremme uddannelse, f.eks. ved at fortsætte efteruddannelse;

Fremme af digitale færdigheder samt STEM- og iværksætterfærdigheder

88.  gør opmærksom på det faktum, at det at sikre grundlæggende digitale færdigheder i dagens samfund er en afgørende forudsætning for personlig og faglig tilfredsstillelse, men er af den holdning, at der kræves en yderligere indsats for at udstyre personer med mere specifikke digitale kompetencer, så de kan blive i stand til at bruge digitale teknologier på en innovativ og kreativ måde;

89.  understreger behovet for at evaluere egnede kompetencer inden for de nye teknologier og fremme udviklingen af passende digitale færdigheder, som kan komme til udtryk inden for rammerne af midcaps, mikro- samt små og mellemstore virksomheder; navnlig fremhæves det faktum, at udviklingen af kompetencer i den digitale tidsalder finder sted i en sammenhæng med hurtige forandringer, der potentielt er destabiliserende for beskæftigelsen; påpeger, at livslang læring følgelig er nødvendig for at hjælpe folk med at tilpasse sig til disse forandringer;

90.  mener, at mener, at der skal lægges større vægt på uddannelse i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik med henblik på at forbedre digital læring og undervisning; fremhæver den tætte forbindelse mellem kreativitet og innovation og opfordrer derfor til, at kunst og kreativ læring sættes på STEM-læringsdagsordenen, og mener, at piger og unge kvinder fra et tidligt tidspunkt bør tilskyndes til at studere STEM-fag;

91.  fastholder, at det er nødvendigt at indarbejde nye teknologier i undervisnings- og læringsprocessen samt fremme uddannelse gennem praksis og erfaringer fra det virkelige liv, idet der lægges vægt på alderstilpassede IKT- og medieundervisningsplaner, som tager hensyn til børns udvikling og trivsel, og som på et tidligt tidspunkt giver retningslinjer for ansvarlig brug af teknologi og fremmer kritisk tænkning for at udruste folk med det rigtige sæt kvalifikationer, kompetencer og viden, samt at sikre udvikling af hele spektret af digitale færdigheder, som enkeltpersoner og virksomheder har brug for i en stadig mere digital økonomi; minder om behovet for at tilskynde piger og unge kvinder til at gennemføre en uddannelse inden for IKT;

92.  understreger desuden behovet for en mere samarbejdsbaseret, koordineret og målrettet tilgang til udviklingen og gennemførelsen af strategier for digitale færdigheder;

93.  opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at øge finansieringen under EU's rammeprogrammer samt Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og fremme rummelige, innovative og reflekterende europæiske samfund til at få alle borgere – navnlig dem med usikker socioøkonomisk baggrund, eller som bor i afsidesliggende områder, personer med handicap, ældre og arbejdsløse – til at deltage fuldt ud i samfundet og arbejdsmarkedet;

94.  glæder sig over Kommissionens forslag om at opfordre medlemsstaterne til at udarbejde omfattende nationale strategier for digitale færdigheder med særligt fokus på at reducere den digitale kløft især hos ældre; påpeger imidlertid, at der, hvis disse strategier skal være effektive, er behov for at sikre muligheder for livslang læring for undervisere, et stærkt pædagogisk lederskab og innovation på alle uddannelsesniveauer, der er specialtilpasset til de enkelte niveauer, og som er baseret på en klar vision for en alders- og udviklingspassende mediepædagogik samt indledende og kontinuerlig læreruddannelse og opkvalificering og udveksling af bedste praksis;

95.  understreger, at mediekendskab gør det muligt for borgere at få en forståelse af de forskellige former for medier og derved øger og udvider de ressourcer og muligheder, som tilbydes med "digitale færdigheder";

96.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at forbedre mediekundskab i skolernes undervisningsplaner og i kulturelle uddannelsesinstitutioner samt til at udvikle initiativer på nationalt, regionalt og lokalt plan, der dækker alle niveauer inden for formel, uformel og ikke-formel uddannelse og erhvervsuddannelse;

97.  gentager, at de samlede digitale færdigheder skal omfatte digitale færdigheder og mediekendskab såvel som kritisk og kreativ tænkning, for at lærende ikke alene kan blive brugere af teknologier, men også aktivt skabende, nytænkende og ansvarlige borgere i en digitaliseret verden;

98.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre muligheder for IKT-uddannelse og udvikling af digitale færdigheder og mediekendskab på alle uddannelsesniveauer; understreger i den forbindelse vigtigheden af åbne uddannelsesressourcer, hvilket sikrer adgang til uddannelse for alle;

99.  understreger behovet for at inkludere elementer af iværksætteruddannelse, herunder social iværksættervirksomhed, på alle uddannelsesniveauer og på tværs af forskellige fag, fordi fremme af iværksættermentalitet hos unge i en tidlig fase er et effektivt middel til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed samt opfordre til kreativitet, kritisk tænkning og lederskabsfærdigheder, der er nyttige med henblik på at skabe sociale projekter og bidrage til lokalsamfund; understreger endvidere vigtigheden af at lære af erfaringen og af fænomenet "positive fejltagelser" i denne forbindelse;

100.  mener, at uddannelse i iværksættervirksomhed bør omfatte en social dimension, fordi dette gavner økonomien, mens det samtidigt reducerer afsavn, social udstødelse og andre samfundsmæssige problemer og tager fat på sådanne emner som fair handel, social virksomhed og alternative forretningsmodeller, såsom kooperativer, for at stræbe mod en mere social, inklusiv og bæredygtig økonomi;

101.  minder om, at de kreative industrier er blandt de mest iværksætterorienterede og hurtigt voksende sektorer, og at kreative uddannelser udvikler færdigheder, der kan overføres, såsom kreativ tænkning, problemløsning, teamwork og opfindsomhed; erkender, at kunst- og mediesektorerne er særlig tillokkende for unge;

102.  påpeger, at iværksætterkultur kræver udvikling af tværfaglige kvalifikationer, såsom kreativitet, kritisk tænkning, teamwork og initiativlyst, der bidrager til unges personlige og faglige udvikling og letter deres overgang til arbejdsmarkedet; mener, at der derfor er behov for at fremme og tilskynde til iværksætteres deltagelse i uddannelsesprocessen;

103.  opfordrer indtrængende til aktiv dialog, datafællesskab og samarbejde mellem det akademiske miljø, andre uddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner eller aktører, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmarkedet, med det formål at udvikle uddannelsesprogrammer, der giver de unge de krævede færdigheder og kompetencer og viden;

Modernisering af erhvervsuddannelserne og sætte fokus på værdien af arbejdsbaseret læring

104.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at udvikle og iværksætte en politik for orlov til almen og faglig uddannelse, erhvervsuddannelse under ansættelsen og livslang læring, herunder også i andre medlemsstater end deres egen; opfordrer dem at tilbyde uddannelse på og uden for arbejdspladsen, herunder betalt uddannelsesorlov, til alle arbejdstagere, navnlig til dårligt stillede arbejdstagere og med særlig vægt på kvindelige arbejdstagere i sektorer, hvor kvinder strukturelt er underrepræsenteret(39);

105.  understreger igen erhvervsuddannelsens betydning som en relevant uddannelsestype, der ikke alene kan forbedre beskæftigelsesegnetheden og bane vej for faglige kvalifikationer, men også føre til lige muligheder for alle borgere, herunder socialt sårbare og dårligt stillede grupper;

106.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig investering i erhvervsuddannelserne for at garantere, at de i højere grad er relevante for lærende, arbejdsgivere og samfundet i en holistisk og deltagende uddannelsesmæssig tilgang, og skræddersyes til arbejdsmarkedets behov ved at gøre dem til en integreret del af uddannelsessystemet via en deltagelsesorienteret, integreret og koordineret tilgang, og til at garantere høje kvalifikationsstandarder og kvalitetssikring i denne henseende; understreger behovet for tættere samarbejde mellem udbydere af erhvervsuddannelser og højere uddannelser for at sikre vellykket overgang af nyuddannede fra efteruddannelserne til højere uddannelse;

107.  anser det for vigtigt at stræbe efter en større fleksibilitet af akademisk og erhvervsmæssig uddannelse;

108.  understreger behovet for at styrke fremgangsmåderne for erhvervs- og karrieremæssig rådgivning både i uddannelsessystemet og voksenuddannelsen i retning af de færdigheder og kompetencer, som er påkrævet i landes relevante brancher og sektorer med høj værditilvækst og investeringspotentiale;

109.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at fremme erhvervsuddannelser; anerkender, at mobiliteten på erhvervsuddannelserne endnu ikke har nået sit fulde potentiale; mener, at yderligere midler til erhvervsuddannelsesinstitutioner kunne bidrage til at forøge mobiliteten på erhvervsuddannelser samt forbedre kvalitet, relevans og inklusion for erhvervsuddannelser;

110.  understreger behovet for ikke blot at undersøge muligheden for tværsektoriel mobilitet blandt lærerne på erhvervsuddannelserne, men også blandt skoler generelt;

111.  Fastholder, at hovedansvaret for kvaliteten af erhvervsuddannelser ligger hos medlemsstaterne og på regionalt niveau; opfordrer Kommissionen til at fremme erhvervsuddannelse samt til at fremme udveksling af bedste praksis;

112.  opfordrer medlemsstaterne til at "rebrande" erhvervsuddannelserne med passende investeringer og kvalificeret personale, så forbindelsen til arbejdsmarkedet og arbejdsgivere styrkes, og der skabes bevidsthed om erhvervsuddannelserne som værdifulde uddannelses- og karriereveje;

113.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge attraktiviteten af erhvervsuddannelserne og mobilitet i forbindelse hermed som et vigtigt valg i det personlige karriereforløb ved at sikre, at unge og deres familier har adgang til oplysning og vejledning om erhvervsuddannelsesmuligheder, at der investeres tilstrækkeligt i at øge erhvervsuddannelsernes kvalitet og relevans, at de er tilgængelige og prisoverkommelige for alle, og at der skabes solidere forbindelser mellem akademiske uddannelser og erhvervsuddannelser, samt at balancen mellem de to køn og ikkediskrimination fremmes som led i erhvervsuddannelsesprogrammer;

114.  kræver specifikke målsætninger såsom implementering af et fuldt fungerende meritoverførselssystem samt anerkendelse gennem det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET);

115.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med henblik på at reducere antallet af mennesker, der opgiver uddannelse eller erhvervsuddannelse i utide, og antallet af NEET'er at udvikle og sammenholde de bedste erfaringer fra partnerskaber mellem almen og erhvervsrettet uddannelse; anbefaler, at dette gøres ved hjælp af samarbejde mellem sekundærskoler og virksomheder, herunder ved hjælp af lærlingeuddannelser, med henblik på at skabe muligheder for, at man kan få en chance til, opnå større integration mellem systemer og specialtilpasse færdighederne bedre til de faktiske behov;

116.  tilskynder medlemsstaterne til at etablere tosporede uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer af god kvalitet i samarbejde med lokale og regionale økonomiske aktører efter udvekslingen af bedste praksis og i overensstemmelse med de enkelte uddannelsessystemers specifikke art med henblik på at overvinde de eksisterende og kommende kvalifikationsmismatch;

117.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre dataindsamling med kortlægning af karriereforløbet for lærende på erhvervsuddannelser for bedre at kunne tage hånd om deres beskæftigelsesmuligheder, vurdere kvaliteten af erhvervsuddannelser samt informere de studerende om karrierevalg;

118.  minder om, at mere støtte til lærendes og underviseres mobilitet er påkrævet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at inkludere mobilitetsstøtte i deres nationale programmer for at hjælpe mange unge med at få gavn af erfaring fra et udlandsophold;

Lærere og undervisere

119.  Mener, at lærere og undervisere har stor betydning for de lærendes resultater; påpeger derfor nødvendigheden af at investere i og støtte den indledningsvise og kontinuerlige faglige udvikling af lærere i alle uddannelsessektorer såvel som nødvendigheden af at sikre kvalitetsbeskæftigelse og etablere livslange karrierevejledningstjenester, hvilket også skal være en eksisterende prioritet i hele EU;

120.  understreger, at forbedring af status og opkvalificering af samtlige lærere, undervisere, mentorer og uddannere med henblik på at udvide deres færdigheder vil være en forudsætning for, at den nye dagsorden for færdigheder kan give resultater, og at der skal gøres en yderligere indsats for at tiltrække unge mennesker til at arbejde i uddannelsessystemet og motivere lærere for at blive i faget, herunder ved at forbedre fastholdelsespolitikker; bemærker, at dette kræver hensyntagen til og valorisering af lærere, attraktiv aflønning og attraktive arbejdsforhold, bedre adgang til yderligere undervisning i arbejdstiden, særligt med hensyn til digitale undervisningsformer, samt foranstaltninger til beskyttelse mod og forebyggelse af vold og mobning på uddannelsesinstitutioner; opfordrer medlemsstaterne til at fremme mere ligestilling mellem kønnene inden for lærerfaget; understreger, at styrkelse af den innovative undervisning og læringspraksis og lettelse af mobiliteten og udvekslingen af bedste praksis kunne være et skridt i retning af dette mål;

121.  erindrer om, at læreruddannelsen i visse medlemsstater er blevet påvirket væsentligt af den økonomiske og finansielle krise; understreger vigtigheden af at investere i lærere, undervisere og uddannere og udstyre dem med nye færdigheder og undervisningsteknikker i overensstemmelse med teknologiske og samfundsmæssige udviklinger;

122.  opfordrer medlemsstaterne til at investere kraftigt i livslang læring for lærere, herunder praktisk erfaring i udlandet, og til at sikre deres kontinuerlige faglige udvikling samt hjælpe dem med at udvikle nye færdigheder, såsom IKT-færdigheder, iværksætterevner og knowhow i forbindelse med inkluderende undervisning; understreger i denne forbindelse, at der bør tilbydes tilstrækkeligt betalte uddannelsesdage til opkvalificering af alt undervisningspersonale;

123.  understreger behovet for at udvikle kompetencerne af undervisere på erhvervsuddannelserne for at levere iværksætterfærdigheder til lærende i tæt samarbejde med SMV'erne; understreger i denne forbindelse fremme af fleksible rekrutteringspraksisser (f.eks. lærere med brancheerfaring);

124.  anbefaler, at medlemsstaterne indfører incitamenter til at rekruttere kandidater til lærerfaget med gode kompetencer og belønne effektive lærere;

Gennemførelsen af den nye dagsorden for færdigheder: udfordringer og henstillinger

125.  opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med Cedefop for bedre at kunne vurdere og forudsige de fremtidige behov for færdigheder og tilpasse dem bedre til de ledige job på arbejdsmarkedet;

126.  understreger behovet for, at den nye dagsorden for færdigheder uddybes yderligere, implementeres og overvåges i samarbejde mellem alle relevante interessenter, herunder arbejdsmarkedets partnere, organisationer i civilsamfundet, ikkeformelle uddannelsesleverandører, arbejdsformidlinger samt lokale myndigheder; opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingen af bredere partnerskaber med disse interessenter;

127.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med gennemførelsen af initiativet at lægge stor vægt på samordningen mellem de forskellige organisationer, der direkte og indirekte medvirker ved udvikling af færdigheder som f.eks. ministerier, arbejdsformidlingen, almene og faglige uddannelsesinstitutioner, ikke-statslige organisationer osv.;

128.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at gøre erhvervsrettede uddannelser mere synlige og til at øge deres kvalitet og attraktivitet; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at fastsætte yderligere mål for at tilskynde til arbejdsbaseret læring i erhvervsuddannelsesprogrammer;

129.  opfordrer til et stærkere samarbejde mellem erhvervsuddannelser og videregående uddannelsesinstitutioner for at slå bro over den eksisterende kløft for at sikre, at færdiguddannede elever fra erhvervsuddannelser får en vellykket overgang til videregående uddannelser; anbefaler i den forbindelse læring fra anvendt bedste praksis i forskellige medlemsstater, som har etableret effektive tosporede uddannelsessystemer;

130.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende en koordineret tilgang, der er integreret i social-, uddannelses- og beskæftigelsespolitikken, for at muliggøre en konstant tilpasning af erhvervsuddannelserne og sikre, at personer fra denne uddannelsesretning kan overgå til videregående uddannelse;

131.  understreger behovet for at forbedre forståelsen for og sammenligneligheden af forskellige kvalifikationer på tværs af medlemsstater; glæder sig over den foreslåede revidering og yderligere udvikling af EQF og opfordrer til yderligere samarbejde mellem medlemsstater og alle interessenter; opfordrer til mere sammenhæng mellem EU's instrumenter for kvalifikationer, nemlig EQF, ECVET og EQAVET;

132.  opfordrer medlemsstaterne til fortsat at sætte fokus på at tilbyde borgere i alle aldre muligheden for at udvikle deres digitale færdigheder og kompetencer og til samtidig at fremme den digitale omstilling af økonomien og samfundet og nyskabe den måde, hvorpå mennesker lærer, arbejder og driver forretning, samt de bredere samfundsmæssige virkninger af disse ændringer; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at notere sig Kommissionens hensigt om at fokusere på de positive aspekter af denne omstilling gennem EU's strategi for e-færdigheder; opfordrer til yderligere involvering af civilsamfundet og arbejdsmarkedets partnere i Koalitionen for digitale færdigheder og job;

133.  tilslutter sig planen for sektorsamarbejde om færdigheder, som blev fremlagt af Kommissionen inden for rammerne af pilotprogrammet for 6 sektorer, og tilskynder til videreførelse heraf;

134.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at sætte fokus på digitale færdigheder, navnlig i forbindelse med den digitale omstilling af økonomien og den gennemgribende ændring af den måde, hvorpå mennesker arbejder og driver forretning, og noterer sig Kommissionens hensigt om at fokusere på de positive aspekter af denne omstilling gennem EU's strategi for e-færdigheder;

135.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre tidlig iværksætteruddannelse(40), herunder social iværksættervirksomhed, til en del af uddannelsesprogrammet i medlemsstaterne med henblik på at udvikle en iværksætterorienteret tankegang som en kernekompetence hos deres borgere, hvilket understøtter personlig udvikling, aktivt medborgerskab, social inklusion og beskæftigelsesegnethed;

136.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde tilsvarende kompetencerammer for andre kernekompetencer, såsom finansielle færdigheder, på samme vis som for digitale færdigheder og iværksætterfærdigheder;

137.  er af den opfattelse, at det, for at initiativet med de foreslåede "opkvalificeringsforløb" skal gøre en mærkbar forskel, er vigtigt at tage hensyn til de erfaringer, der er gjort ved gennemførelsen af ungdomsgarantien; mener især, at det bør inspirere til at sikre hurtigere gennemførelse, have en integreret tilgang med ledsagende sociale tjenester og fremme bedre samarbejde med arbejdsmarkedets parter, såsom fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer og andre interesserede parter;

138.  mener, at det er vigtigt, men ikke nok at udstyre folk med et minimum af færdigheder, og at det er afgørende at sikre, at hver enkelt person tilskyndes til at erhverve avancerede færdigheder og kompetencer for bedre at kunne tilpasse sig fremtiden, og specielt i tilfælde af svage grupper, der risikerer usikker beskæftigelse;

139.  beklager manglen på tilstrækkelig finansiering til gennemførelsen af forslagene, hvilket kan være en betydelig hindring for foranstaltninger, der gør en reel forskel på nationalt plan, men er af den opfattelse, at medlemsstaterne bør tilskyndes til fuldt ud at drage nytte af de eksisterende finansieringskilder, der er til rådighed til at støtte gennemførelsen af dagsordenen, især Den Europæiske Socialfond; understreger, at de foreslåede kilder til finansiering, nemlig ESF and Erasmus+, allerede fordeles på nationalt plan; opfordrer derfor Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at investere mere i samt tilskynde til, at der udbetales penge til effektivt at fremme færdigheder som vigtige investeringer i menneskelig kapital, hvilket ikke bare medfører sociale, men også økonomiske resultater;

140.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille midler til rådighed for at slå bro over den eksisterende teknologiske og digitale kløft mellem de uddannelses- og undervisningsinstitutioner, som er veludstyrede, og dem, som ikke er, samt understøtte lærere og underviseres opkvalificering inden for teknologi for at holde trit med den stadigt mere digitale verden, som led i de nationale strategier for digitale færdigheder;

141.  anbefaler på det kraftigste, at der tages fat på at takle den digitale kløft og sikre lige muligheder for alle for at få adgang til digitale teknologier samt de kompetencer, holdninger og den motivation, der kræves for digital deltagelse;

142.  Anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om ligeledes at arbejde på at løse problemer såsom elever med dårlige resultater i nogle fag, den lave deltagelsesfrekvens på voksenuddannelser, skolefrafald, social inklusion, aktivt medborgerskab, manglende ligestilling mellem kønnene og beskæftigelsesgrad for færdiguddannede;

143.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme samarbejde og skabe større synergi mellem formel, ikkeformel og uformel uddannelse, regioner og lokale myndigheder, arbejdsgivere og civilsamfundet i samråd med arbejdsmarkedets parter med henblik på at nå ud til en bredere gruppe af lavtuddannede personer for bedre at kunne tage hensyn til deres specifikke behov;

144.  opfordrer til mere fleksibilitet i læring for så vidt angår placering, udtryksmåder og læringsmetoder, der har til formål at tiltrække og opfylde behovet af en række forskelligartede lærende, hvilket kan forbedre alle menneskers muligheder for læring;

145.  glæder sig over den foreslåede revision af rammen for nøglekompetencer, som er en nyttig reference og giver en fælles forståelse for udviklingen af tværfaglige færdigheder, og opfordrer til styrkelse af dens effekt på nationalt plan, herunder i læseplaner og på læreruddannelsen; opfordrer Kommissionen til at etablere en forbindelse til rammen for nøglekompetencer med Rådets henstilling fra 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring;

146.  glæder sig over den planlagte revision af den europæiske referenceramme for kvalifikationer, hvilket bør bidrage til at forbedre læsbarheden af eksisterende kompetencer og kvalifikationer i de forskellige lande i EU; understreger, at et sådant redskab er afgørende for udviklingen af faglig mobilitet, især i grænseområder, og understreger behovet for at sikre mere synlighed af færdigheder, kompetencer og viden, der er erhvervet gennem ikkeformel og uformel læring;

147.  opfordrer medlemsstaterne til at have en bred tilgang til implementering af opkvalificeringsforløb og til at skabe forskellige muligheder, der tager hensyn til konkrete behov på lokalt, regionalt og sektorniveau (f.eks. interkulturelle, borgerlige, økologiske, sproglige, sundhedsmæssige og familiemæssige behov), og bør omfatte mere end blot grundlæggende færdigheder;

148.  opfordrer Kommissionen til at understøtte medlemsstaternes bestræbelser på fælles læringsaktiviteter og udveksling af god praksis for politikker;

149.  glæder sig over og tilskynder til revideringen af Europass-rammen, især overgangen fra at bruge Europass som en dokumentbaseret facilitet til en servicebaseret platform, og bestræbelsen på at gøre de forskellige former for læring og færdigheder mere synlige, særligt dem, der er erhvervet gennem ikkeformel uddannelse;

150.  mener, at revideringen bør sikre, at dårligt stillede grupper, såsom mennesker med handicap, lavtuddannede, ældre og langtidsledige, kan drage fordel af værktøjerne, og anser det for afgørende at sikre, at den er tilgængelig for personer med handicap;

151.  mener, at kønsbetingede uligheder for så vidt angår udvikling af færdigheder bedre bør afspejles i den nye dagsorden for færdigheder;

152.  glæder sig over initiativet om at introducere et system til at følge færdiguddannede personer for at skabe en mere evidensbaseret og relevant tilgang til udarbejdelse af læseplaner og læringstilbud; opfordrer til at indføre et lignende system til at følge færdiguddannede elever fra erhvervsuddannelserne i stor målestok;

153.  opfordrer til kontinuerlig og øget støtte til Erasmus+ mobilitetsprogrammet, der tilbyder og fremmer inkluderende læring og uddannelsesmuligheder for unge mennesker, undervisere, frivillige, lærlinge, praktikanter og unge arbejdstagere;

154.  opfordrer Kommissionen til at analysere de nationale kvalifikationsordninger og foreslår at tilpasse dem til ændrede behov og nye erhverv; understreger, at der er behov for, at medlemsstaterne støtter lærerfaget ved at lette adgangen til oplysninger om de nyeste teknologier og minder i den forbindelse om eTwinning-platformen, som er udviklet af Kommissionen;

155.  opfordrer Kommissionen til at proklamere et europæisk år for voksenuddannelse, hvilket vil bidrage til at øge bevidstheden om værdien af voksenuddannelse og "aktiv aldring" i hele Europa, og til at sørge for, at der er tilstrækkelig tid til forberedelse heraf på europæisk og nationalt plan;

156.  opfordrer Kommissionen til at organisere et årligt "Europæisk kvalifikationsforum" for at give relevante myndigheder, uddannelsesinstitutioner, fagfolk, studerende, arbejdsgivere og arbejdstagere mulighed for at udveksle bedste praksis om færdighedsprognoser samt udvikling og validering af færdigheder;

o
o   o

157.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2. (2) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 29. (3) EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1. (4) EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1. (5) EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1. (6) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1. (7) EUT C 191 af 1.7.2011, s. 1. (8) EUT C 372 af 20.12.2011, s. 1. (9) EUT C 290 af 4.12.2007, s. 1. (10) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 36. (11) EUT C 64 af 5.3.2013, s. 5. (12) EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1. (13) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0338. (14) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0107. (15) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0008. (16) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 48. (17) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0292. (18) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0321. (19) https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/da/lsa/119628.pdf (20) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-6268-2017-INIT/da/pdf (21) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0005. (22) Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (ISBN: 978-92-79-26866-3); http://www.euricse.eu/wp-content/uploads/2015/03/social-economy-guide.pdf. (23) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0411. (24) European Commission (2016), Analytical underpinning for a New Skills Agenda for Europe (SWD(2016)0195). (25) Cedefop, under udarbejdelse i Kommissionen, 2016. (26) http://www.cedefop.europa.eu/en/events-and-projects/projects/assisting-eu-countries-skills-matching (27) Se SWD(2016)0195. (28) Undersøgelse: “Boosting the competitiveness of cultural and creative industries for growth and jobs”, 2015. (29) Society at a Glance 2016 – OECD Social Indicators. (30) Cedefop, STEM-database under udvikling, marts 2014. (31) Et tosporet uddannelsessystem kombinerer lærepladser i en virksomhed og erhvervsuddannelse på en erhvervsskole i én uddannelse. (32) "Education & Training Monitor 2016". (33) https://www.oecd.org/education/school/50293148.pdf (34) Eurofound (2015), Førskolepædagogik: Arbejdsvilkår, uddannelse og kvaliteten af ydelser – en systematisk gennemgang. (35) Se vedtagne tekster, P8_TA(2016)0338. (36) The shift to learning outcomes – Policies and Practices in Europe – Cedefop. (37) Skal bygge på Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelses holdning til "En delt vision for effektive lærlingeuddannelser og arbejdsbaseret læring af høj kvalitet" som blev vedtaget den 2. december 2016. (38) Rådets henstilling af 19. december 2016. (39) Se vedtagne tekster, P8_TA(2016)0338. (40) European Commission/EACEA/Eurydice, 2016. Entrepreneurship Education at School in Europe. Eurydice Report.