Europa-Parlamentet,

–  der henviser til afsnit V, artikel 21 og 21, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til Martens-klausulen i tillægsprotokol 1 til Genèvekonventionerne fra 1977,

–  der henviser til del IV i FN's dagsorden for nedrustning fra 2018 med titlen "Securing Our Common Future",

–  der henviser til sin undersøgelse af 3. maj 2013 om de menneskerettighedsmæssige implikationer af anvendelsen af droner og førerløse robotter i krig,

–  der henviser til sine holdninger, henstillinger og beslutninger med opfordring til et internationalt forbud mod dødbringende autonome våbensystemer (også kaldet LAWS), herunder sin henstilling til Rådet af 5. juli 2018 om den 73. samling i FN's Generalforsamling(1), mandatet til at indlede forhandlinger vedtaget på plenarmødet den 13. marts 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, sin beslutning af 13. december 2017 om den årlige rapport om menneskerettigheder og demokrati i verden 2016 og Den Europæiske Unions politik på området(2), henstillingen til Rådet af 7. juli 2016 om den 71. samling i FN's Generalforsamling(3) og sin beslutning af 27. februar 2014 om væbnede droner(4),

–  der henviser til årsberetningen af 9. april 2013 af Christof Heyns, FN's særlige rapportør om udenretlige, summariske eller vilkårlige henrettelser (A/HRC/23/47),

–  der henviser til de EU-erklæringer om dødbringende autonome våbensystemer, som blev fremsat til Gruppen af Regeringseksperter nedsat af parterne i konventionen om visse konventionelle våben i Genève på Gruppens møder af hhv. den 13.-17. november 2017, den 9.-13. april 2018 og den 27.-31. august 2018,

–  der henviser til bidragene fra forskellige stater, herunder EU-medlemsstater, forud for Gruppen af Regeringseksperters møder i 2017 og 2018,

–  der henviser til udtalelse af 31. maj 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, hvori der opfordres til en menneskestyret tilgang til kunstig intelligens og et forbud mod dødbringende autonome våbensystemer,

–  der henviser til opfordringen fra Pavestolen til et forbud mod dødbringende autonome våbensystemer,

–  der henviser til det åbne brev af juli 2015 underskrevet af mere end 3000 forskere i kunstig intelligens og robotteknologi, til det åbne brev af 21. august 2017 underskrevet af 116 grundlæggere af førende robot- og kunstig intelligens-virksomheder, der advarer mod dødbringende autonome våbensystemer, og til brevet fra 240 teknologiorganisationer og 3089 enkeltpersoner der afgiver løfte om aldrig at udvikle, fremstille eller anvende dødbringende autonome våbensystemer,

–  der henviser til erklæringerne fra Den Internationale Røde Kors Komité og initiativer fra civilsamfundet såsom "Kampagnen for at standse dræberrobotter", der repræsenterer 70 organisationer i 30 lande, herunder Human Rights Watch, Article 36, PAX og Amnesty International,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at EU's politikker og tiltag tager udgangspunkt i principperne om menneskerettigheder og respekt for den menneskelige værdighed, principperne i FN's charter og folkeretten; der henviser til, at disse principper bør finde anvendelse for at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed;

B.  der henviser til, at udtrykket "dødbringende autonome våbensystemer" henviser til våbensystemer uden nævneværdig menneskelig kontrol over essentielle funktioner vedrørende udvælgelse af og angreb på individuelle mål;

C.  der henviser til, at et ukendt antal lande og offentligt finansierede, private industriforetagender ifølge forlydender er i færd med at forske i og udvikle dødbringende våbensystemer med autonome funktioner, lige fra missiler der selv kan udvælge deres mål, til indlæringsmaskiner med tankefunktioner der sætter dem i stand til at bestemme hvem, hvornår og hvor de skal angribe;

D.  der henviser til, at ikke-autonome systemer, som f.eks. automatiske, fjernstyrede og telestyrede systemer ikke bør betragtes som dødbringende autonome våbensystemer;

E.  der henviser til, at dødbringende autonome våbensystemer har potentiale til at ændre krigsførelse ved at udløse et hidtil uset og ukontrolleret våbenkapløb;

F.  der henviser til, at anvendelsen af dødbringende autonome våbensystemer rejser grundlæggende etiske og retlige spørgsmål om menneskelig kontrol, navnlig for så vidt angår kritiske funktioner, som f.eks. måludvælgelse og kamphandlinger; der henviser til, at maskiner og robotter ikke kan tage menneskelignende beslutninger, som omfatter juridiske principper om distinktion, proportionalitet og forsigtighed;

G.  der henviser til, at menneskelig inddragelse og menneskeligt opsyn er centralt for beslutninger med dødelige konsekvenser, eftersom det stadig er mennesker, der er ansvarlige for beslutninger vedrørende liv og død;

H.  der henviser til, at folkeretten, herunder den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning, gælder fuldt ud for alle våbensystemer og deres operatører, og til, at overholdelse af folkeretten er et centralt krav, som stater skal opfylde, navnlig når det handler om at værne om principper som beskyttelse af civilbefolkningen eller at træffe forholdsregler i forbindelse med et angreb;

I.  der henviser til, at anvendelsen af dødbringende autonome våbensystemer rejser centrale spørgsmål om implementeringen af den internationale menneskerettighedslovgivning, den humanitære folkeret og EU-normer og -værdier for så vidt angår fremtidige militære aktioner;

J.  der henviser til, at 116 stiftere af førende internationale virksomheder inden for robotteknologi og kunstig intelligens i august 2017 sendte et åbent brev til FN, hvori de opfordrede regeringer til at "forhindre et våbenkapløb med denne type våben" og "undgå de destabiliserende konsekvenser af disse teknologier";

K.  der henviser til, at et hvilket som helst dødbringende autonomt våbensystem kan rammes af funktionsforstyrrelser på grund af en dårligt skrevet kode eller et cyberangreb fra en fjendtlig stats eller en ikke-statslig aktørs side;

L.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til, at der snarest muligt formuleres og vedtages en fælles holdning til dødbringende autonome våbensystemer, indføres et forbud mod udvikling, fremstilling og anvendelse af sådanne våbensystemer, der muliggør angreb uden nævneværdig menneskelig kontrol, samt til at der snarest indledes reelle forhandlinger om et forbud mod dem;

1.  minder om EU's ambition om at være en global fredsaktør og opfordrer til en udvidelse af EU's rolle inden for global nedrustning og ikke-spredningsbestræbelser og til, at Unionens tiltag og politikker skal stræbe efter opretholdelse af international fred og sikkerhed, sikre respekt for den humanitære folkeret og internationale menneskerettighedslovgivning og for beskyttelse af civile og civil infrastruktur;

2.  opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne og Det Europæiske Råd til hurtigt og inden mødet mellem De Høje Kontraherende Parter i konventionen om visse konventionelle våben i november 2018 at formulere og vedtage en fælles holdning om dødbringende autonome våbensystemer, der sikrer nævneværdig menneskelig kontrol over systemernes kritiske funktioner, samt til at tale med én stemme i relevante fora og handle i overensstemmelse hermed; opfordrer i denne forbindelse den højtstående repræsentant, medlemsstaterne og Rådet til at udveksle bedste praksis og indhente input fra eksperter, videnskabsfolk og civilsamfundet;

3.  opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant, medlemsstaterne og Rådet til at arbejde hen imod en påbegyndelse af internationale forhandlinger om et juridisk bindende instrument til forbud mod dødbringende autonome våbensystemer;

4.  understreger i denne forbindelse, at det er af afgørende betydning at forhindre forskning i, udvikling og fremstilling af dødbringende autonome våbensystemer, der ikke er underlagt menneskelig kontrol af de kritiske funktioner for udvælgelse af mål og iværksættelse af angreb;

5.  minder om sin holdning af 13. marts 2018 om forordning om et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP), navnlig artikel 6, stk. 4 (støtteberettigede foranstaltninger), og understreger sin vilje til at vedtage en tilsvarende holdning i forbindelse med det kommende forsvarsforskningsprogram og andre relevante dele af Den Europæiske Forsvarsfond i perioden efter 2020;

6.  understreger den omstændighed, at ingen af de våben eller våbensystemer, som EU-landenes eller deres allieredes styrker i øjeblikket benytter, er dødbringende autonome våbensystemer; minder om, at våben og våbensystemer, som specifikt er udformet med henblik på at forsvare egne stillinger, styrker og befolkninger imod stærkt dynamiske trusler som fjendtlige missiler, krigsmateriel og fly ikke anses for at være dødbringende autonome våbensystemer; understreger, at beslutninger om angreb på flyvemaskiner med mennesker ombord bør træffes af menneskelige operatører;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationer og NATO3s generalsekretær.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0312. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0494. (3) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 166. (4) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 110.