Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/0002(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0313/2017

Indgivne tekster :

A8-0313/2017

Forhandlinger :

PV 12/09/2018 - 13
CRE 12/09/2018 - 13

Afstemninger :

PV 13/09/2018 - 10.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0348

Vedtagne tekster
PDF 128kWORD 53k
Torsdag den 13. september 2018 - Strasbourg
Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og fri udveksling af sådanne oplysninger ***I
P8_TA(2018)0348A8-0313/2017
Beslutning
 Tekst
 Bilag

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (COM(2017)0008 – C8-0008/2017 – 2017/0002(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0008),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0008/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til bidragene fra det tjekkiske Deputeretkammer, det spanske parlament og den portugisiske Nationalforsamling om udkastet til lovgivningsmæssig retsakt,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. juni 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0313/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF
P8_TC1-COD(2017)0002

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/1725.)


BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

ERKLÆRINGER FRA KOMMISSIONEN

Kommissionen beklager, at opgaver omhandlet i artikel 42, stk. 1, artikel 43 og artikel 44 i traktaten om Den Europæiske Union er udelukket fra forordningens anvendelsesområde, og bemærker, at der som følge heraf ikke vil være databeskyttelsesregler for sådanne opgaver. Kommissionen bemærker, at en rådsafgørelse baseret på artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Union kun kan fastsætte databeskyttelsesregler i forbindelse med medlemsstaternes behandling af personoplysninger under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. En sådan rådsafgørelse vil ikke kunne omfatte regler, der finder anvendelse på aktiviteter udført af EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer. For at udbedre dette retlige tomrum vil en eventuel rådsafgørelse derfor skulle ledsages af et yderligere, supplerende instrument baseret på artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Kommissionen bemærker, at artikel 9, stk. 3, (tidligere artikel 70a i Rådets generelle indstilling) ikke skaber nye forpligtelser for Unionens institutioner og organer for så vidt angår den rette balance mellem beskyttelse af personoplysninger og aktindsigt.

Seneste opdatering: 17. september 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik