Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Zimbabwe,

–  der henviser til den endelige rapport fra EU's valgobservationsmission (EOM) om de harmoniserede valg i Zimbabwe i 2018 og til skrivelsen fra EU's valgobservationsmission til præsident Mnangagwa den 10. oktober om de vigtigste resultater i den endelige rapport,

–  der henviser til erklæringen af 17. januar 2019 fra talsmanden for næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant om situationen i Zimbabwe,

–  der henviser til erklæringerne af 24. juli 2018 og 18. januar 2019 fra talsmanden for FN's højkommissær for menneskerettigheder om Zimbabwe,

–  der henviser til det fælles kommuniké, der blev udsendt efter mødet mellem EU's og Den Afrikanske Unions udenrigsministre den 21. og 22. januar 2019,

–  der henviser til rapporten fra Zimbabwes menneskerettighedskommission i kølvandet på "bliv-væk-fra-arbejdet"-aktionerne mellem 14. januar og 16. januar 2019 og de efterfølgende uroligheder,

–  der henviser til rapporten fra Zimbabwes undersøgelseskommission om volden efter valget den 1. august,

–  der henviser til erklæringen af 2. august 2018 fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender om situationen i Zimbabwe,

–  der henviser til den fælles erklæring af 2. august 2018 fra internationale valgobservationsmissioner til Zimbabwes harmoniserede valg, der fordømmer politiets og hærens overdrevne brug af magt til at dæmpe protester,

–  der henviser til den fælles lokale erklæring af 9. august 2018 fra EU-delegationen, EU-medlemsstaternes missionschefer, der er til stede i Harare, og missionscheferne for Australien, Canada og USA om angrebene mod oppositionen i Zimbabwe,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 22. januar 2018 i lyset af den igangværende politiske omstilling i Zimbabwe,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/288 af 17. februar 2017 om ændring af afgørelse 2011/101/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe(1),

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder af juni 1981, som Zimbabwe har ratificeret,

–  der henviser til Zimbabwes forfatning,

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Zimbabwes befolkning i mange år har lidt under et autoritært regime ledet af præsident Robert Mugabe, som holdt sig ved magten ved hjælp af korruption, vold og valg, der var plaget af uregelmæssigheder, samt et brutalt sikkerhedsapparat;

B.  der henviser til, at Zimbabwe den 30. juli 2018 afholdt sit første præsident- og parlamentsvalg efter Robert Mugabes fratræden i november 2017; der henviser til, at valget gav landet mulighed for at bryde med en lang historie af kontroversielle valg, der har været præget af misbrug af politiske rettigheder og menneskerettigheder og statsstøttet vold;

C.  der henviser til, at Zimbabwes valgkommission (ZEC) den 3. august 2018 erklærede Emmerson Mnangagwa vinder af præsidentvalget med 50,8 % stemmer mod 44,3 % for oppositionens kandidat Nelson Chamisa; der henviser til, at resultaterne straks blev anfægtet af oppositionen, som hævdede, at valget var manipuleret; der henviser til, at forfatningsdomstolen afviste disse påstande med henvisning til, at der manglede beviser herfor, og at præsident Mnangagwa officielt blev genindsat den 26. august for et nyt mandat;

D.  der henviser til, at den endelige rapport fra EU's valgobservationsmission fastslår, at de tal, der er fremlagt af ZEC, indeholdt mange uregelmæssigheder og unøjagtigheder og rejste tilstrækkeligt mange spørgsmål til, at der var tvivl om nøjagtigheden og pålideligheden af de fremlagte tal;

E.  der henviser til, at dagen efter valget havde den forsinkede meddelelse om valgresultaterne allerede ført til et udbrud af vold, der efterlod seks personer døde og mange såret under protester, som oppositionen havde opfordret til; der henviser til, at internationale observatører, herunder EU, har fordømt volden og den overdrevne magtanvendelse fra hærens og de interne sikkerhedsstyrkers side;

F.  der henviser til, at Zimbabwes menneskerettighedskommission offentliggjorde en erklæring den 10. august 2018 om det harmoniserede valg i 2018 og miljøet efter valget, som bekræftede, at demonstranter blev overfaldet af militære styrker, gav udtryk for dyb bekymring over politiets brutalitet og voldelige adfærd og fastslog, at demonstranternes grundlæggende rettigheder blev krænket; der henviser til, at Kommissionen har opfordret regeringen til at etablere en national dialog;

G.  der henviser til, at præsident Emmerson Mnangagwa under ed den 26. august 2018 i Harare lovede en lysere, fælles fremtid for alle Zimbabwes borgere, der rækker ud over partilinjer, og med en regering, der er urokkelig i dets tilslutning til konstitutionalisme, forankringen af retsstatsprincippet, princippet om magtens deling, retsvæsenets uafhængighed og politikker, der ville tiltrække både indenlandsk og global kapital;

H.  der henviser til, at præsident Mnangagwa i september 2018 nedsatte en undersøgelseskommission, der i december 2018 konkluderede, at de demonstrationer, som forårsagede omfattende skade på ejendom og sårede personer, blev tilskyndet til og organiseret af både sikkerhedsstyrker og medlemmer af bevægelsen for demokratisk forandring (MDC Alliance), og at indsættelsen af militæret var berettiget og i overensstemmelse med forfatningen; der henviser til, at rapporten blev afvist af oppositionen; der henviser til, at kommissionen opfordrede til en undersøgelse af sikkerhedsstyrkerne og retsforfølgelse af dem, der havde begået forbrydelser, og anbefalede erstatning til ofrene;

I.  der henviser til, at der er sket en dramatisk stigning i de politiske spændinger efter valget, og der er fortsat rapporter om vold, hvilket i alvorlig grad bringer det demokratiske forløb, der er indledt i landet, i fare;

J.  der henviser til, at økonomiens sammenbrud, den manglende adgang til sociale ydelser og stigningen i prisen på de fleste råvarer gør folk vrede; der henviser til, at Zimbabwe mellem den 14. og 18. januar 2019 oplevede en kraftig stigning i protester og demonstrationer under en såkaldt national nedlukning på initiativ af Zimbabwe Congress of Trade Unions (ZCTU) efter en stigning i brændstofpriserne på 150 %; der henviser til, at protesterne også var rettet mod stigende fattigdom, økonomiens dårlige tilstand og faldende levestandarder;

K.  der henviser til, at regeringen over for denne protestbevægelse den 14. januar 2019 kritiserede en "plan for at undergrave den forfatningsmæssige orden" og forsikrede, at den "vil have en passende reaktion over for dem, der planlægger at sabotere freden";

L.  der henviser til, at uropolitiet reagerede med overdreven vold og menneskerettighedskrænkelser, herunder brug af skarp ammunition, vilkårlige arrestationer, bortførelser, bestormning af lægefaciliteter, der behandler ofre for undertrykkelse, hurtige retssager og masseretssager mod dem, der blev arresteret, tortur af personer, der er blevet arresteret, og der er sager om voldtægt og ødelæggelse af privat og offentlig ejendom;

M.  der henviser til, at menneskerettighedskommissionen, som blev nedsat af regeringen, offentliggjorde en rapport, der viser, at soldater og politiet havde anvendt systematisk tortur;

N.  der henviser til, at siden da er 17 mennesker blevet dræbt og hundredevis er blevet såret; der henviser til, at omkring tusind mennesker er blevet arresteret, herunder børn mellem 9 og 16 år, og at omkring to tredjedele af de arresterede blev nægtet løsladelse mod kaution; der henviser til, at mange stadig tilbageholdes ulovligt og angiveligt er blevet slået og overfaldet under varetægtsfængsling;

O.  der henviser til, at der er dokumentation for, at hæren i det store og hele har været ansvarlig for mord, voldtægt og væbnet røveri; der henviser til, at hundredvis af aktivister og oppositionspolitikere fortsat skjuler sig;

P.  der henviser til, at regeringens reaktion på protester har været stærkt fordømt som "uforholdsmæssig" og "overdreven" af menneskerettighedsobservatører og lokale og internationale aktører, herunder EU;

Q.  der henviser til, at afbrydelse af telekommunikation er blevet et redskab, der anvendes af regimet til at blokere for koordinering af demonstrationer på sociale netværk; der henviser til, at mobil- og landlinje-kommunikation samt internettet og de sociale mediekanaler gentagne gange er blevet blokeret for at forhindre adgang til information og kommunikation og for at skjule de massive krænkelser af menneskerettighederne, som staten var ved at forberede; der henviser til, at Zimbabwes højesteret erklærede, at anvendelsen af loven om aflytning af kommunikation med henblik på at suspendere onlinekommunikation var ulovlig;

R.  der henviser til, at myndighederne organiserede en massiv dør-til-dør-søgen efter demonstranter og hev fredelige demonstranter, menneskerettighedsforkæmpere, politiske aktivister, fremtrædende civilsamfundsledere og deres pårørende ud af deres hjem;

S.  der henviser til, at nabolande som Sydafrika er blevet et knudepunkt for borgere fra Zimbabwe, der flygter fra politisk undertrykkelse og økonomiske problemer;

T.  der henviser til, at politiet til stadighed har misbrugt eksisterende love, såsom loven om offentlig orden og sikkerhed (POSA), til at begrunde begrænsninger af oppositionsmedlemmers og menneskerettighedsaktivisters muligheder og til at forbyde lovlige og fredelige demonstrationer;

U.  der henviser til, at Zimbabwes resultater med hensyn til menneskerettigheder og demokrati historisk er en af de dårligste i verden; der henviser til, at det zimbabwiske folk og menneskerettighedsforkæmpere fortsat udsættes for angreb, hadefuld tale, smædekampagner, intimidering og chikane, og at der regelmæssigt er blevet rapporteret om tortur;

V.  der henviser til, at formanden opfordrede til en national dialog, der startede den 6. februar, og opfordrede alle politiske partier til at deltage, men at bevægelsen for demokratisk forandring (MDC), som er hovedoppositionspartiet, nægtede at deltage;

W.  der henviser til, at Zimbabwe har undertegnet Cotonouaftalen, hvis artikel 96 fastsætter, at respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder er et væsentligt element i AVS-EU-samarbejdet;

1.  understreger sit enstemmige ønske om, at Zimbabwe bliver en fredelig, demokratisk og velstående nation, hvor alle borgere behandles godt og på lige fod i henhold til loven, og hvor statens organer handler på borgernes vegne og ikke imod dem;

2.  fordømmer på det kraftigste den vold, der fandt sted under de seneste protester i Zimbabwe; er fast overbevist om, at en fredelig protest er en del af en demokratisk proces, og at det under alle omstændigheder bør undgås at reagere med overdreven magtanvendelse;

3.  opfordrer indtrængende præsident Mnangagwa til at leve op til de løfter, han afgav i starten, og til hurtigt at tage kontrol over situationen og bringe Zimbabwe tilbage på vejen mod forsoning og respekt for demokratiet og retsstaten;

4.  opfordrer indtrængende de zimbabwiske myndigheder til øjeblikkeligt at sætte en stopper for sikkerhedsstyrkernes misbrug og til omgående og upartisk at undersøge alle påstande om overdreven magtanvendelse fra politiets og embedsmænds side med henblik på at fastlægge individuelle ansvarsområder og med henblik på at sikre, at de stilles til ansvar; minder om, at landets forfatning etablerer et uafhængigt organ til at undersøge klager om forseelser begået af politiet og militæret, men at regeringen endnu ikke har oprettet det;

5.  opfordrer indtrængende Zimbabwes regering til hurtigst muligt at tilbagetrække alt militært personel og de ungdomsmilitser, der er indsat rundt omkring i landet, og som terroriserer borgerne i landet i klar strid med Zimbabwes forfatning;

6.  mener, at forsamlings-, forenings- og ytringsfriheden er centrale komponenter i ethvert demokrati; understreger, at en meningstilkendegivelse på en ikke-voldelig måde er en forfatningsmæssig ret for alle zimbabwiske borgere, og minder myndighederne om deres forpligtelse til at beskytte alle borgeres ret til at protestere mod deres forværrede sociale og økonomiske forhold; opfordrer regeringen til at sætte en stopper for de specifikke målrettede angreb på ledere og medlemmer af ZCTU;

7.  understreger den grundlæggende rolle, som oppositionen spiller i et demokratisk samfund;

8.  opfordrer indtrængende de zimbabwiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle politiske fanger;

9.  opfordrer regeringen i Zimbabwe til omgående at standse chikane og kriminalisering af civilsamfundsaktører og anerkende menneskerettighedsforkæmperes legitime rolle;

10.  opfordrer den zimbabwiske regering til at overholde bestemmelserne i FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere og de internationale menneskerettighedsinstrumenter, som Zimbabwe har ratificeret;

11.  er dybt bekymret over de rapporterede krænkelser af en retfærdig procedure gennem hurtige retssager og masseretssager; insisterer på, at retsvæsenet skal opretholde retsstatsprincippet og sikre, at dets uafhængighed og retten til en retfærdig rettergang respekteres under alle omstændigheder; fordømmer alle anholdelser, der er foretaget uden at der fremføres sigtelser;

12.  opfordrer de zimbabwiske myndigheder til at foretage en hurtig, grundig, upartisk og uafhængig undersøgelse af påstandene om menneskerettighedskrænkelser og overgreb, herunder voldtægt og seksuel vold fra sikkerhedsstyrkernes side, og til at retsforfølge de ansvarlige; kræver, at adgangen til lægehjælp skal være tilgængelig for alle ofre for denne seksuelle vold uden frygt for gengældelse;

13.  fordømmer den lukning af internettet, der gav myndighederne mulighed for at skjule de menneskerettighedskrænkelser, som hæren og de interne sikkerhedsstyrker havde begået, og at hindre uafhængig indberetning og dokumentation af overgreb begået under forfølgelserne og umiddelbart efter valget; understreger, at adgang til oplysninger er en ret, som skal respekteres af myndighederne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige og internationale forpligtelser;

14.  fordømmer POSA's misbrug og restriktive karakter og opfordrer indtrængende Zimbabwes myndigheder til at tilpasse lovgivningen til de internationale standarder for beskyttelse og fremme af menneskerettighederne;

15.  udtrykker især bekymring over den økonomiske og sociale situation i Zimbabwe; minder om, at landets største problemer er fattigdom, arbejdsløshed og kronisk fejlernæring og sult; mener, at disse problemer kun kan løses ved at gennemføre ambitiøse politikker for beskæftigelse, uddannelse, sundhed og landbrug;

16.  opfordrer alle politiske aktører til at udvise ansvarlighed og tilbageholdenhed og navnlig undlade at opildne til vold;

17.  minder Zimbabwes regering om, at Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters støtte inden for rammerne af Cotonouaftalen og til handel, udvikling og økonomisk bistand er betinget af, at landet respekterer retsstatsprincippet og de internationale konventioner og traktater, som det er part i;

18.  minder om, at langsigtet støtte afhænger af omfattende reformer snarere end blot løfter; opfordrer til, at det europæiske samarbejde med Zimbabwe bliver værdidrevet, og at EU står fast på disse værdier over for de zimbabwiske myndigheder;

19.  opfordrer indtrængende regeringen til straks at gennemføre henstillingerne om vold efter valget, som blev fremsat af undersøgelseskommissionen, navnlig fremme af politisk tolerance og ansvarlig ledelse, og oprettelsen af en national dialog på en troværdig, inklusiv, gennemsigtig og ansvarlig måde;

20.  bemærker regeringens vilje til at indfri reformtilsagnene; understreger imidlertid, at disse reformer bør være både politiske og økonomiske; opfordrer regeringen, oppositionen, civilsamfundets repræsentanter og religiøse ledere til at deltage på lige fod i en national dialog, hvor menneskerettighederne respekteres og beskyttes;

21.  opfordrer regeringen til fuldt ud at gennemføre henstillingerne fra EU's valgobservationsmission, navnlig hvad angår retsstatsprincippet og et inklusivt politisk miljø; understreger de ti prioriterede henstillinger, der blev udpeget af valgobservationsmissionen og beskrevet i skrivelsen af 10. oktober 2018 fra chefobservatøren til præsident Mnangagwa, nemlig med henblik på at skabe lige vilkår for alle politiske partier for at sikre en klarere og sammenhængende retlig ramme; at styrke ZEC ved at gøre den reelt uafhængig og gennemsigtig og dermed genskabe tilliden til valgprocessen; at sikre i forbindelse med godkendelsen af bestemmelserne for ZEC, at styrkelsen af dets uafhængighed gør det frit for statsligt tilsyn; og at skabe en mere inklusiv valgproces;

22.  opfordrer EU-delegationen og EU-medlemsstaternes ambassader i Zimbabwe til at fortsætte deres tætte overvågning af udviklingen i landet og til at bruge alle relevante redskaber til at støtte menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundsorganisationer og fagforeninger, fremme de væsentlige elementer i Cotonouaftalen og støtte prodemokratiske bevægelser;

23.  opfordrer EU til at intensivere sin politiske dialog med Zimbabwe om menneskerettigheder på grundlag af artikel 8 i Cotonouaftalen;

24.  opfordrer Det Europæiske Råd til at revidere sine restriktive foranstaltninger over for enkeltpersoner og enheder i Zimbabwe, herunder de foranstaltninger, der i øjeblikket er suspenderet, i lyset af ansvarligheden for den seneste tids vold i staten;

25.  opfordrer indtrængende det internationale samfund, navnlig Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC) og Den Afrikanske Union (AU), til at yde mere aktiv bistand til Zimbabwe for at finde en holdbar demokratisk løsning på den nuværende krise;

26.  opfordrer indtrængende nabolandene til at overholde bestemmelserne i folkeretten og beskytte dem, der flygter fra vold i Zimbabwe, med asyl, navnlig på kort sigt;

27.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten, regeringen og parlamentet i Zimbabwe, regeringerne i Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab og i Den Afrikanske Union samt generalsekretæren for Commonwealth.

(1) EUT L 42 af 18.2.2017, s. 11.