Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Monetære Fond (COM(2017)0827),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur(1),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde på grundlag af Lissabontraktatens potentiale(2),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 5. juli 2018 om forslagene til reform af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU),

–  der henviser til skrivelse fra formanden for Eurogruppen til formanden for Det Europæiske Råd af 25. juni 2018 om en yderligere uddybning af ØMU og til erklæringen fra eurotopmødet af 29. juni 2018 om en reform af den europæiske stabilitetsmekanisme,

–  der henviser til Eurogruppens rapport til stats- og regeringscheferne af 4. december 2018 om uddybning af ØMU,

–  der henviser til erklæringen fra euro-topmødet af 14. december 2018,

–  der henviser til den fælles holdning om fremtidigt samarbejde mellem Europa-Kommissionen og ESM af 14. november 2018,

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB) udtalelse af 11. april 2018 om forslag til forordning om oprettelse af Den Europæiske Monetære Fond(3),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets udtalelse nr. 2/2018 af 18. september 2018 om revisions- og ansvarlighedsovervejelser vedrørende forslaget af 6. december 2017 om oprettelse af en europæisk monetær fond inden for EU's retlige ramme,

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af EU's Økonomiske og Monetære Union, til Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid og til Kommissionens oplæg af 31. maj 2017 om en dybere Økonomisk og Monetær Union,

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2013 om styrkelse af europæisk demokrati i den fremtidige ØMU(4),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om undersøgelsen af trojkaens (ECB, Kommissionen og IMF) rolle og aktiviteter med hensyn til programlande i euroområdet(5),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om budgetmæssig kapacitet for euroområdet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 5,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til interimsbetænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetkontroludvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0087/2019),

A.  der henviser til, at indførelsen af euroen er et af de vigtigste politiske resultater for det europæiske projekt og en hjørnesten i opbygningen af ØMU'en;

B.  der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise har afsløret svaghederne ved euroens konstruktion, hvilket understreger det presserende behov for en hurtig fuldførelse af ØMU'en og for en styrkelse af dens demokratiske ansvar og gennemsigtighed;

C.  der henviser til, at euroen giver EU-borgerne beskyttelse og muligheder; der henviser til, at et stærkt og stabilt euroområde er afgørende for dets medlemmer og for EU som helhed;

D.  der henviser til, at medlemskab af et fælles valutaområde kræver efterlevelse af fælles regler og fælles forpligtelser såsom de, der er fastsat i stabilitets- og vækstpagten, såvel som de fælles redskaber til at reagere på alvorlige økonomiske og finansielle slag og til fremme af ansvarlighed, solidaritet og socioøkonomisk, opadgående konvergens; der henviser til, at traktaten om oprettelse af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM-traktaten) fastsætter en klar forbindelse med de europæiske makroøkonomiske overvågningsmekanismer, navnlig overholdelse af reglerne i stabilitets- og vækstpagten, herunder dens fleksibilitetsbestemmelser og gennemførelsen af bæredygtige og inklusive strukturreformer; der henviser til, at risikoreduktion og risikodeling bør gå hånd i hånd i forbindelse med uddybningen af ØMU'en;

E.  der henviser til, at oprettelsen af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og dens senere omdannelse til den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) har været et vigtigt skridt hen imod oprettelsen af en europæisk krisestyringsmekanisme, der har bidraget til at styrke ØMU'en og yde finansiel bistand til flere kriseramte europæiske lande;

F.  der henviser til, at ESM's mellemstatslige karakter har konsekvenser for dens beslutningsproces og navnlig dens evne til at reagere hurtigt på økonomiske og finansielle slag;

G.  der henviser til, at ESM's kommende integration i EU's retlige ramme fortsat bør opfattes som en del af ØMU'ens fuldførelsesprojekt;

H.  der henviser til, at den igangværende debat om Europas fremtid og ØMU'en har fremhævet forskellige politiske holdninger blandt medlemsstaterne om ESM's fremtid på lang sigt, men at denne debat også udgør et godt udgangspunkt for et første, vigtigt skridt hen imod en styrkelse af dens rolle, udvikling af dens finansielle redskaber og forbedring af dens effektivitet og demokratiske ansvarlighed som led i ESM-reformen; der henviser til, at drøftelserne om en uddybning af ØMU'en bør resultere i en politisk løsning til reform af ESM;

I.  der henviser til, at ESM-reform på kort sigt bør bidrage til bankunionen og sikre en passende fælles finansiel bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond;

1.  glæder sig over Kommissionens forslag af 6. december 2017 til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Monetære Fond og anser det for at være et nyttigt bidrag til den igangværende debat om Europas fremtid, uddybningen af ØMU'en og ESM-reformen; glæder sig navnlig over Kommissionens forslag om integrering af ESM i EU's retlige struktur;

2.  bemærker, at de funktioner, der skal varetages af den reformerede ESM, henhører under den økonomiske politik, og at navnet "Den Europæiske Monetære Fond" (EMF) derfor kan være vildledende; bemærker, at ECB i sin udtalelse af 11. april 2018 foreslog, at efterfølgeren til ESM skulle bevare navnet "ESM"; opfordrer i lyset af ovenstående til, at der foretages en gedigen og grundig afvejning af konsekvenserne af navnevalget for den reformerede ESM for at sikre, at den reformerede ESM kan fungere ubesværet og upåvirket af navnevalget; foreslår, at ESM bevarer sit nuværende navn, der har genkendelsesværdi på kapitalmarkederne, da det tydeliggør, at euroområdets monetære politik forbliver ECB's kompetence;

3.  understreger, at eksistensen af en institution, der fungerer som "långiver i sidste instans", er medvirkende til at understøtte, at ØMU'en fungerer efter hensigten; anerkender i denne forbindelse det positive bidrag fra ESM med hensyn til at afhjælpe svaghederne i ØMU'ens institutionelle struktur, navnlig ved at yde finansiel bistand til en række medlemsstater ramt af den globale finansielle krise og statsgældskrisen;

4.  minder om sine tidligere holdninger om tilslutning til ESM's integration i EU's retlige rammer, hvilket vil gøre den til et fuldgyldigt EU-organ; insisterer på, at denne indarbejdelse også bør tage hensyn til de nationale parlamenters rolle og fortsat forstås som en del af ØMU'ens fuldførelsesprojekt; mener, at en sådan integration vil give mulighed for forvaltning i overensstemmelse med fællesskabsmetoden, sikre fuld sammenhæng i de finanspolitiske regler og forpligtelser, lette den økonomiske og finanspolitiske samordning og øge den demokratiske legitimitet og ansvarlighed via Parlamentet;

5.  understreger, at hvis EU's budgetmidler i fremtiden er involveret, bør Parlamentet have politisk beføjelse til at udøve alle gældende budgetkontrolbeføjelser i forbindelse med ESM inden for rammerne af dechargeproceduren; bemærker, at Den Europæiske Revisionsret i givet fald bør være at betragte som den uafhængige eksterne revisor og bør gives en klar og formel rolle i dechargeproceduren;

6.  minder om de nationale parlamenters finanspolitiske og demokratiske tilsynsbeføjelser; mener, at de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets parlamentariske kontrol med den reformerede ESM bør forbedres yderligere; er af den opfattelse, at de nationale parlamenter bør have ret til at indhente oplysninger om den reformerede EMF's aktiviteter og indlede en dialog med direktøren for den reformerede EMF;

7.  bemærker, at Kommissionens forslag har skabt en livlig debat om dens politiske, finansielle og juridiske konsekvenser; understreger imidlertid, at denne debat om den langsigtede vision for ESM's institutionelle struktur ikke bør forsinke de skridt, der er bydende nødvendige for at styrke ØMU'en og håndhæve den demokratiske ansvarlighed og kapaciteten til at fremme finansiel stabilitet og reagere på økonomiske slag; opfordrer derfor til en meningsfuld ESM-reform på kort sigt ved hjælp af en revision af ESM-traktaten, uden at dette er til hinder for en mere ambitiøs udvikling i fremtiden;

8.  understreger, at den primære opgave for den reformerede ESM fortsat bør være at yde finansiel overgangsbistand til medlemsstater, der har behov for det, på grundlag af de specifikke betingelsesrammer, der er aftalt for tilpasningsprogrammerne og under hensyntagen til de erfaringer, der er blevet indhøstet fra tidligere finansielle bistandsprogrammer ledet af Kommissionen, Den Internationale Valutafond og ECB; understreger, at den reformerede ESM skal have tilstrækkelig slagkraft til dette formål; modsætter sig derfor ethvert forsøg på at omdanne den reformerede ESM til et instrument, der udelukkende er til for banker, eller på at reducere dens finansielle kapacitet til at støtte medlemsstaterne;

9.  minder om, at den vifte af finansielle instrumenter, der står til rådighed for ESM, også bør være tilgængelig og forbedres for den reformerede EMF, herunder muligheden for at yde forebyggende finansiel bistand, der giver medlemsstaterne mulighed for at få adgang til bistand, inden de kommer ud for større vanskeligheder med at rejse midler på kapitalmarkedet; forfægter, at adgang til den forebyggende betingede kreditlinje (PCCL) bør være tilgængelig på grundlag af en hensigtserklæring og underlagt de gældende kriterier; bemærker, at disse finansielle redskaber skal anvendes til at hjælpe medlemsstaterne i tilfælde af alvorlige økonomiske og finansielle chok; minder om, at den finansielle bistand til medlemsstaterne kan suppleres med et fremtidigt budgetinstrument til konvergens og konkurrenceevne med henblik på at fremme økonomisk og finansiel stabilisering, investering og opadgående socioøkonomisk konvergens i euroområdet;

10.  understreger, at ØMU'en omfatter samtlige EU-medlemsstater, hvoraf alle, undtagen Danmark og Det Forenede Kongerige, er forpligtede til at indføre euroen og indtræde i euroområdet, og at enhver EMF derfor bør være åben for deltagelse af alle EU-medlemsstater;

11.  mener, at den reformerede ESM sideløbende med Kommissionen og i tæt samarbejde med ECB bør spille en mere fremtrædende rolle i forvaltningen af de finansielle bistandsprogrammer, idet det sikres, at EU's institutionelle rammer har større autonomi, når der er behov for det, uden at dette berører relevante partnerskaber med andre institutioner, dvs. IMF;

12.  understreger, at den reformerede ESM selv bør have den fornødne ekspertise til at kunne udarbejde og vurdere de i henhold til dens statut krævede elementer; understreger dog, at ESM's evaluering af anmodningerne om finansiel bistand samt dens beslutninger vedrørende udformningen af tilpasningsprogrammerne i samarbejde med andre institutioner på ingen måde bør erstatte, duplikere eller overlappe den normale makroøkonomiske og finanspolitiske overvågning, der er fastsat i EU's finansielle regler og bestemmelser, idet denne overvågning fortsat skal henhøre under Kommissionens enekompetence;

13.  mener, at eventuelle fremtidige tilpasningsprogrammer bør tage hensyn til de sociale konsekvenser af de foreslåede foranstaltninger, også i sammenligning med de langsigtede virkninger af en uændret politik, i lyset af en tidligere og konkret vurdering af de sociale konsekvenser;

14.  understreger nødvendigheden af at sørge for en effektiv beslutningsprocedure i den reformerede ESM, navnlig i situationer der kræver hurtig indgriben; opfordrer i forbindelse hermed til en vurdering af den nuværende ledelsesstruktur;

15.  opfordrer til en hurtig ESM-reform, der også omdefinerer dens rolle, funktioner og finansielle redskaber, således at den reformerede ESM kan tilbyde likviditetsstøtte i tilfælde af afvikling og fungere som en finansiel bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond; opfordrer til, at Afviklingsfonden gøres operationel hurtigst muligt inden 2020, på de aftalte betingelser, og under alle omstændigheder inden 2024;

16.  understreger de risici, der opstår som følge af forsinkelsen af uddybningen af bankunionen; glæder sig over konklusionerne i Eurogruppens rapport om ØMU af 4. december 2018, som blev godkendt i sin fulde udstrækning på eurotopmødet den 14. december 2018; glæder sig navnlig over fremskyndelsen af indførelsen af den fælles bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond, forudsat at der er gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til risikoreduktion, som skal vurderes i 2020, og godkendelsen af term sheet for ESM-reformen; minder om sin tidligere holdning til behovet for at færdiggøre den europæiske indskudsforsikringsordning (EDIS), i erkendelse af at risikoreduktion og risikodeling bør gå hånd i hånd; bemærker, at der ikke er opnået nogen umiddelbare resultater med hensyn til det fremtidige budget for euroområdet og stabiliseringsfunktionen, men noterer sig mandatet til at arbejde på det budgetmæssige instrument for konvergens og konkurrenceevne; understreger, at der er sket væsentlige fremskridt vedrørende risikobegrænsning; minder om, at Europa-Parlamentet har bidraget væsentligt til at muliggøre dette, særlig i form af den såkaldte bankpakke og den tilsynsmæssige bagstopperordning for misligholdte lån;

17.  foreslår, at der oprettes en protokol for et foreløbigt samarbejdsmemorandum mellem ESM og Parlamentet, der skal have øjeblikkelig virkning, for at forbedre den interinstitutionelle dialog og forbedre ESM's gennemsigtighed og ansvarlighed med angivelse af Parlamentets og dets medlemmers rettigheder, for så vidt angår spørgsmål, der stilles til den reformerede ESM, regelmæssige høringer, nomineringsrettigheder og passende rettigheder til budgetkontrol; minder om sin anmodning om en interinstitutionel ordning for økonomisk styring; understreger, at den administrerende direktør for den reformerede ESM bør vælges af og aflægge rapport til Europa-Parlamentet efter forslag fra Rådet; opfordrer indtrængende til, at der sikres balance mellem kønnene i sammensætningen af de reformerede ESM-organer;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Kommissionen, Rådet, Eurogruppen, Den Europæiske Centralbank, den administrerende direktør for Den Europæiske Stabilitetsmekanisme og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 201. (2) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 215. (3) EUT C 220 af 25.6.2018, s. 2. (4) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 96. (5) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 182. (6) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 235. (7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0226.