Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Nicaragua, navnlig beslutningerne af 18. december 2008(1), 26. november 2009(2), 16. februar 2017(3) og 31. maj 2018(4),

–  der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika fra 2012,

–  der henviser til EU's landestrategidokument og det flerårige vejledende program 2014-2020 for Nicaragua,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere fra juni 2004,

–  der henviser til Nicaraguas forfatning,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om Nicaragua af 21. januar 2019,

–  der henviser til erklæringerne fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om situationen i Nicaragua af hhv. 2. oktober 2018, 15. maj 2018, 22. april 2018 og 15. december 2018 såvel som erklæringen af 1. marts 2019 om genoptagelsen af den nationale dialog,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. februar 2019 om EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora i 2019,

–  der henviser til rapporten "Gross Human Rights Violations in the Context of Social Protests in Nicaragua", som blev godkendt af Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder den 21. juni 2018,

–  der henviser til rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedskrænkelser og overgreb i forbindelse med protester i Nicaragua i perioden 18. april til 18. august 2018,

–  der henviser til rapporten af 20. december 2018 fra den tværfaglige gruppe af uafhængige eksperter (GIEI) om de voldelige begivenheder, der fandt sted i Nicaragua mellem den 18. april og den 30. maj 2018,

–  der henviser til erklæringen af 22. februar 2019 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, om kriminaliseringen af dissens i Nicaragua,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentet den 31. maj 2018 vedtog en beslutning om krisen i Nicaragua med en stærk fordømmelse af situationen; der henviser til, at en delegation bestående af 11 MEP'er som opfølgning på denne beslutning besøgte landet fra den 23. til den 26. januar 2019 for at vurdere situationen på stedet;

B.  der henviser til, at delegationen kunne følge sit eget program, og at den nicaraguanske regering gav adgang til alle de faciliteter, som MEP'erne havde anmodet om, herunder to fængsler; der henviser til, at den nicaraguanske regering gav garantier for, at der ikke ville blive iværksat gengældelsesforanstaltninger mod dem, der fordømte den aktuelle situation; der henviser til, at delegationen var vidne til den chikane-, nedraknings- og intimideringskampagne, der var rettet mod de menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer, som delegationen havde haft drøftelser med; der henviser til, at mange organisationer afviste invitationerne til at møde delegationen på grund af intimidering og trusler, som regeringen stod bag; der henviser til, at undertrykkelsen er blevet intensiveret, efter at delegationen besøgte landet;

C.  der henviser til, at delegationen offentligt tog afstand fra den nicaraguanske regerings officielle holdning om, at de har været ofre for et amerikansk ledet statskup og misinformationskampagner; der henviser til, at den vigtigste årsag, der har givet næring til demonstrationerne, har været den dybe demokratiske, institutionelle og politiske krise, der har påvirket retsstaten og begrænset de grundlæggende frihedsrettigheder, f.eks. forenings-, demonstrations- og forsamlingsfriheden, i landet i løbet af de seneste ti år;

D.  der henviser til, at ytrings-, forsamlings- og demonstrationsfriheden, herunder brug af nationalmelodien, begrænses i alvorlig grad for mange mennesker; der henviser til, at et betydeligt antal politiske fanger sidder fængslet blot for at udøve deres rettigheder; der henviser til, at der har været adskillige foruroligende rapporter om den stadig værre situation for tilbageholdte, herunder umenneskelig behandling;

E.  der henviser til, at retssager mod disse tilbageholdte er i strid med internationale standarder, navnlig proceduremæssige og strafferetlige garantier for retten til en retfærdig rettergang; der henviser til, at fængselsforholdene heller ikke lever op til internationale standarder i tilstrækkelig grad; der henviser til, at der er en tydelig mangel på magtfordeling i Nicaragua;

F.  der henviser til, at retten til information er alvorligt truet; der henviser til, at journalister tilbageholdes, tvinges i eksil og trues; der henviser til, at audiovisuelle medier lukkes ned eller ransages uden forudgående retskendelse; der henviser til, at udgivelsen af aviser er truet på grund af manglen på papir og blæk, som er beslaglagt af den nicaraguanske regering;

G.  der henviser til, at Nicaraguas regering er blevet smidt ud af internationale organisationer såsom GIEI og den særlige overvågningsmekanisme for Nicaragua (MESENI), der stræbte efter en fredelig løsning af konflikten og national forsoning; der henviser til, at undertrykkelsen af civilsamfundsorganisationer er intensiveret med fratagelsen af organisationernes retlige status i et land med dårlige institutionelle rammer, hvilket er en dobbelt afstraffelse af ofrene for undertrykkelse;

H.  der henviser til, at den akademiske frihed også er truet; der henviser til, at næsten 200 universitetsstuderende er blevet bortvist fra universiteterne for at have deltaget i demonstrationer til fordel for demokrati, større frihed og menneskerettigheder;

I.  der henviser til, at udvikling og konsolidering af demokratiet og retsstaten og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder skal være en integreret del af EU's eksterne politikker, herunder associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og landene i Mellemamerika fra 2012; der henviser til, at denne aftale indeholder en demokratiklausul, som er et væsentligt element i aftalen;

J.  der henviser til, at den nationale dialog mellem præsident Ortega og den nicaraguanske opposition og nicaraguanske borgergrupper, som blev indledt den 16. maj 2018 og havde den katolske kirke som mægler, slog fejl med hensyn til at finde en løsning på krisen; der henviser til, at der den 27. februar 2019 blev genoptaget sonderende drøftelser med henblik på en national dialog mellem Nicaraguas regering og Alianza Civica; der henviser til, at Alianza Civica har fastlagt sine tre hovedmål, der skal nås under forhandlingerne, som følger: frigivelse af politiske fanger og respekt for de individuelle frihedsrettigheder, nødvendige valgreformer, der skal munde ud i afholdelse af valg, og retfærdighed; der henviser til, at den nicaraguanske regering har frigivet 100 politiske fanger ved at acceptere, at deres fængselsdomme blev ændret til husarrest; der henviser til, at de fleste af dem bliver chikaneret, og at anholdelserne fortsætter; der henviser til, at et stort antal fanger (over 600) fortsat sidder fængslet; der henviser til, at der blev sat en stopper for den nationale dialog den 10. marts 2019, efter at Alianza Civica trak sig ud af forhandlingerne;

1.  understreger, at Nicaragua lider under en alvorlig krænkelse af demokratiet, respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet som følge af de begivenheder, der fandt sted i april og maj 2018; fastholder vigtigheden af sin beslutning, der blev vedtaget den 31. maj 2018;

2.  fordømmer alle den nicaraguanske regerings undertrykkende handlinger; anfører, at EP-delegationens besøg havde til formål at tegne et sandt billede af den nuværende situation; anfører endvidere, at det er hævet over enhver tvivl, at der i de seneste måneder, og navnlig efter delegationens besøg, er sket en forøgelse af undertrykkelsen af oppositionen og begrænsningerne af de grundlæggende frihedsrettigheder; fordømmer i denne forbindelse den generelle undertrykkelse og begrænsning af ytrings-, forsamlings- og demonstrationsfriheden, ulovliggørelsen af ikke-statslige organisationer og civilsamfundet, udvisningen af internationale organisationer fra landet, nedlukningen af og angreb mod medierne, begrænsningerne af retten til information, bortvisningen af studerende fra universiteterne samt den stadig værre situation i fængslerne og brugen af umenneskelig behandling;

3.  mener, at sådanne tiltag fra regeringens, dens institutioners og dens parapolitiske organisationers side afspejler en planlagt strategi om at tilintetgøre den politiske opposition, der stod i spidsen for protesterne sidste år; mener, at denne strategi anvendes metodisk, systematisk og selektivt over for alle ledere, NGO'er, medier og sociale bevægelser, der søger at give udtryk for deres legitime krav om frihed og demokrati;

4.  giver udtryk for sin bekymring over de enorme demokratiske, politiske og økonomiske risici, som befolkningen og landet står over for, og som vil stige, hvis der ikke træffes hasteforanstaltninger, i betragtning af de aktuelle interne konfrontationer, den sociale brydning og den økonomiske tilbagegang; opfordrer indtrængende til, at der indledes en meningsfuld intern dialog med henblik på at finde en holdbar og fredelig løsning, som giver alle aktører i samfundet plads til at virke og udtrykke sig frit, og som giver dem deres borgerlige rettigheder, f.eks. retten til fredelig protest, tilbage; gentager, at enhver løsning bør drage alle, der er ansvarlige for krænkelserne, til ansvar; opfordrer alle politiske partier, sociale bevægelser, ledere, studerende og civilsamfundsorganisationer til at fastholde og gentage deres urokkelige tilsagn om at benytte fredelige midler til at løse krisen; gentager sin fulde støtte til reformen af retssystemet og valgloven og opfordrer NF/HR til at handle i overensstemmelse hermed; anmoder NF/HR og EU-delegationen om nøje at overvåge de forhandlinger, der finder sted i landet mellem regeringen og Alianza Civica, og til fortsat at tage sig af de menneskelige problemer, der opstår som følge af den situation, der er skabt i landet, for så vidt angår studerende, demonstranter, journalister osv.;

5.  beklager dybt suspensionen af MESENI og nedlæggelsen af mandatet for GIEI, som hører under Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder; fordømmer på det kraftigste forfølgelsen, anholdelsen og intimideringen af personer, der samarbejder med FN og andre internationale organer;

6.  opfordrer den nicaraguanske regering til at gennemføre tre hasteforanstaltninger som et tegn på dens velvilje i den igangværende dialog: omgående og betingelsesløs frigivelse af politiske fanger, øjeblikkeligt ophør med alle former for undertrykkelse af nicaraguanske borgere, herunder chikanering, intimidering, udspionering og forfølgelse af oppositionsledere, og efterfølgende afskaffelse af alle begrænsninger af de tidligere nævnte frihedsrettigheder samt genoprettelse af menneskerettighedsorganisationers status som juridisk person og tilladelse til, at internationale organisationer kan vende tilbage til landet;

7.  påpeger, at processen under disse omstændigheder skal føre til aflysning af retssager mod politiske fanger og til garantier vedrørende deres fysiske og moralske integritet, deres privatliv og en retfærdig rettergang, hjemvendelse for dem, der er tvunget i eksil, herunder journalister og studerende, demilitarisering af gaderne og afvæbning af paramilitære grupper samt fastlæggelse af en klar køreplan for frie, retfærdige og gennemsigtige valg, som skal afholdes i nær fremtid i tilstedeværelse af internationale observatører;

8.  anmoder om øjeblikkelig udlevering til Italien af Alessio Casimirri, nu bosiddende Managua, hvor han beskyttes af den nicaraguanske regering, og som i Italien definitivt er idømt seks gange livstidsstraf for bortførelsen af Aldo Moro, tidligere formand for De Kristelige Demokrater, italiensk premierminister og formand for Det Europæiske Råd, og for drabet på betjentene i hans eskorte, en begivenhed, der indtraf den 16. marts 1978 i Rom;

9.  opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne til – uden at skade landets befolkning – at iværksætte en trinvis proces med målrettede og individuelle sanktioner, f.eks. visumforbud og indefrysning af aktiver, mod Nicaraguas regering og de personer, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne, i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 21. januar 2019, indtil der er genskabt og hersker fuld respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i landet, som der er opfordret til i dialogen; opfordrer derfor og under disse omstændigheder indtrængende til, at demokratiklausulen i associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika, som Nicaragua har undertegnet, tages i anvendelse, ved at Nicaragua midlertidigt udelukkes fra aftalen;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, Det Centralamerikanske Parlament, Limagruppen samt til Republikken Nicaraguas regering og parlament.

(1) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 89. (2) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 74. (3) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 189. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0238.