Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - E-0918/2001Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
E-0918/2001

FN-konferencen "Habitat + 5" og familien

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0918/01
af Dana Scallon (PPE-DE) og John Corrie (PPE-DE)
til Rådet

I den såkaldte ”Habitat Platform for Action” fra 1996 henvises der i 12 punkter til familien, og navnlig i punkt 31, hvori det hedder, at projekter til menneskelige bebyggelser bør tage hensyn til familiens konstruktive rolle i forbindelse med formgivningen, udviklingen og forvaltningen af sådanne bebyggelser. Samfundet bør på behørig vis forenkle alle de nødvendige forudsætninger for familiens integrering, sammenføring, bevarelse, forbedring og beskyttelse med en passende bolig og med adgang til et elementært grundlag for et sikkert og bæredygtigt levebrød. Der henvises også til Europa-Parlamentets Hermange-betænkning om beskyttelse af familien og barnet og beskyttelsen af familien i den irske forfatning og i de fleste andre EU-medlemsstaters forfatninger. Hvorledes vil Rådet i lyset heraf fremme anerkendelsen og medtagelsen af familiens betydning i den kommende særlige samling i De Forenede Nationers Generalforsamling om Habitat + 5? Hvilken ordlyd vil der blive foreslået med henblik på at sikre, at familien, som er det centrale i enhver menneskelig bebyggelse, befordres?

 

EFT C 364 E af 20/12/2001