Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - E-0835/2002Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
E-0835/2002

Stigning af antallet af fastansatte oversættere i Kommissionen

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0835/02
af Colette Flesch (ELDR)
til Kommissionen

I henhold til ugeavisen "European Voice" (7.-13. marts 2002) vil Kommissionen inden længe give meddelelse om, at det på grund af udvidelsen er nødvendigt med yderligere 110 oversættere. Af disse vil 60 blive ansat ved Kommissionens tjenestegrene i Bruxelles, og de øvrige 50 skal arbejde som freelancere i medlemsstaterne.

 

Kan Kommissionen angive, om disse oplysninger er korrekte?

 

Kan den gøre rede for, hvor mange nye oversættere der vil blive ansat ved Kommissionens tjenestegrene i Luxembourg?

 

Kan Kommissionen endvidere præcisere, om det er i overensstemmelse med traktaterne og aftalerne om arbejdssteder at beskæftige et så stort antal freelanceoversættere andre steder end på institutionernes arbejdssteder?

 

EFT C 309 E af 12/12/2002