Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - E-5075/2009Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
E-5075/2009

Medlemsstaternes manglende gennemførelse af forordning (EF) nr. 1/2005 med hensyn til transport af heste

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-5075/09
af John Bufton (EFD)
til Kommissionen

Flere dyrevelfærdsorganisationer har afsløret beviser for en massiv manglende gennemførelse af forordning (EF) 1/2005[1] med hensyn til transport af levende heste gennem Europa til slagtning. Overtrædelserne omfatter manglende enkeltbåse, manglende fodring, hvile og vanding og lastbiler, som kører lange distancer uden stop.

Som følge heraf lider hestene unødigt.

Vil Kommissionen lægge pres på de enkelte medlemsstater for at gennemføre denne lovgivning mere strengt?

Vil Kommissionen endvidere, eftersom der er tilstrækkeligt med slagterier i EU, ændre forordning (EF) 1/2005 for at begrænse det tidsrum, hvori en hest må transporteres til slagtning, til ikke over ni timer?

EFT C 10 E af 14/01/2011