EU‑finansiering af græske marinaer og havne
6.5.2011
Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-004768/2011
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 117
Franz Obermayr (NI)
En stor del af den EU‑støtte, der udbetales til Grækenland, angår en række havne og marinaer. På baggrund af iagttagelser, som bekymrede borgere gentagne gange har gjort på selve stedet, er det tvivlsomt, om EU‑midlerne til disse havne og marinaer faktisk bruges på en hensigtsmæssigt og holdbar måde. Det forlyder f.eks., at marinaerne eller havnene i Mykonos, Chios, Santorini, Trizonia i Korinthbugten, Nitri (Chalkidiki) og Eliós (Skopelos) på trods af EU‑støtten har ligget i halvfærdig tilstand i årevis og langsomt og sikkert forfalder. Ofte er kun jord- og betonarbejdet gjort færdigt, mens der mangler infrastruktur og administration, og havnene ligger øde hen. Konsekvensen er, at marinaerne ofte kun bliver anvendt som billige (dvs. gratis) anlægspladser for lokale sports- og fiskerbåde.
1. Hvor meget udgjorde andelen af støttemidler til græske havne og marinaer i perioden 2000‑2006?
2. Hvor meget udgør andelen i den indeværende støtteperiode?
3. Stammer de pågældende støttemidler fra Regionalfonden og strukturfondene?
4. Er Kommissionen bekendt med disse forhold? Er der foretaget en evaluering af de ovennævnte projekter?
5. Hvis ja, hvad er resultaterne af denne evaluering?
6. Hvilke konsekvenser blev der draget heraf?
7. Hvilke skridt agter Kommissionen at tage for at kræve tilbagebetaling af de anvendte beløb i tilfælde af misbrug?
8. Hvad mener Kommissionen om disse tilfælde af misbrug, navnlig i lyset af den massive finansielle støtte, som Grækenland har fået i forbindelse med redningspakken for euroen?
9. Hvad det konkrete tilfælde med marinaen i Mykonos angår, er arbejdet her finansieret af Regionalfonden 2000‑2006. Alligevel er marinaen nu i 2011 stadigvæk ikke færdiggjort og har ifølge de lokale beboere ligget i samme ufærdige tilstand i årevis. Hvorfor er der i forbindelse med marinaen i Mykonos ikke foretaget en bedre kontrol og evaluering af, om EU‑midlerne er brugt korrekt?
EFT C 365 E af 15/12/2011