Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - P-0494/2004Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
P-0494/2004

Dispensation fra Madrids lokalstyre for undersøgelse af indvirkningen på miljøet af arbejderne på M30

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0494/04
af Carlos Carnero González (PSE)
til Kommissionen

Madrids bystyre har i Den Europæiske Unions Tidende meddelt, at der i juni 2004 vil blive indledt 22 arbejder til en værdi af 3,5 mia. euro på M30. Denne motorvej på 32 kilometers længde med en daglig trafikintensitet på over 200.000 køretøjer forløber gennem et område, som er følsomt i miljømæssig henseende (direktiv 97/11/EF[1]), idet befolkningstætheden er betydelig, ligesom der er en høj koncentration af forureningskilder. Projekterne i forbindelse med arbejderne udarbejdes, uden at der foreligger nogen samlet undersøgelse, som indebærer en miljøanalyse, og uden at der er udarbejdet en evaluering af indvirkningen på miljøet, som Madrids lokalstyre tilsyneladende anser for overflødig, idet den er ved at behandle en dispensation herfor.

 

Har Kommissionen kendskab til disse forhold? Har den til hensigt at indhente oplysninger fra de ansvarlige spanske myndigheder? Mener den, at en dispensation fra en undersøgelse af disse aktiviteters indvirkning på miljøet er i overensstemmelse med fællesskabsretten? Hvilke skridt vil den tage for at sikre, at denne overholdes?