Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - P-2731/2008Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
P-2731/2008

Offentlig høring om sælprodukter

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2731/08
af Lasse Lehtinen (PSE)
til Kommissionen

Hvilken værdi tillægger Kommissionen resultaterne af dens såkaldte »offentlige« høringer via dens hjemmeside, som skal være retningsgivende for dens politikker, navnlig på området bevaring og forvaltning af naturressourcer, herunder vilde dyr? Hvordan vurderer Kommissionen for eksempel anvendeligheden af dens offentlige høring, som i 2007 blev indledt i ugen inden jul for en periode på under to måneder for at legitimere lovgivningen på området handel med sælprodukter, som er lovligt fanget i tredjelande (Norge, Namibia, Canada, ...) såvel som i adskillige medlemsstater? Anser Kommissionen denne offentlige høring, som har til formål vurdere holdningen i de pågældende sektorer og blandt interessenter i EU, for at være repræsentativ, når dens spørgsmål kun findes på engelsk?

EFT C 40 af 18/02/2009