Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/2056(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0288/2011

Indgivne tekster :

A7-0288/2011

Forhandlinger :

PV 12/09/2011 - 21
CRE 12/09/2011 - 21

Afstemninger :

PV 13/09/2011 - 5.22
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0364

Vedtagne tekster
PDF 213kWORD 148k
Tirsdag den 13. september 2011 - Strasbourg Endelig udgave
En effektiv råstofstrategi for Europa
P7_TA(2011)0364A7-0288/2011

Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2011 om en effektiv råvarestrategi for Europa (2011/2056(INI))

Europa-Parlamentet ,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. februar 2011 »Imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer« (KOM(2011)0025),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. november 2008 »Råstofinitiativet - opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser i Europa« (KOM(2008)0699),

–  der henviser til rapporten »Critical raw materials for the EU«, der er udarbejdet af ad hoc-gruppen under arbejdsgruppen for råvareforsyning under Generaldirektoratet for Erhvervspolitik(1) ,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst« (KOM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 »Flagskibsinitiativet - Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien« (KOM(2011)0021),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 »Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050« (KOM(2011)0112/4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2010 »En integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed« (KOM(2010)0614),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. november 2010 »Europa 2020-flagskibsinitiativ - Innovation i EU« (KOM(2010)0546),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2010 »Handel, vækst og verdensanliggender - Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi« (KOM(2010)0612),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om industripolitik i en globaliseret verden(2) ,

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)(3) ,

–  der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020(4) ,

–  der henviser til Kommissionens retningslinjer for udvinding af ikke-energimineraler og Natura 2000, der er udarbejdet af Generaldirektoratet for Miljø(5) ,

–  der henviser til arbejdsdokumentet, der ledsagede Kommissionens meddelelse af 4. november 2008 »Råstofinitiativet - opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser i Europa« (KOM(2008)0699) (SEK(2008)2741),

–  der henviser til »Raw materials policy - 2009 annual report« fra Generaldirektoratet for Handel, Kommissionen(6) ,

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse »The links between the environment and competitiveness« fra Generaldirektoratet for Miljø(7) ,

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 10. november 2010 »EU's udviklingspolitik til støtte for inklusiv vækst og bæredygtig udvikling - Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik (KOM(2010)0629),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. november 2010 om konsolidering af forbindelserne mellem EU og Afrika (KOM(2010)0634),

–  der henviser til den kommende meddelelse fra Kommissionen om handel og udvikling,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. september 2009 med titlen »Udviklingspositiv politikkohærens - politikrammer for en EU-dækkende strategi« (KOM(2009)0458),

–  der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om sammenhæng i EU's udviklingspolitik og »offentlig udviklingsbistand plus-konceptet«,(8)

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomheders sociale ansvar i internationale handelsaftaler(9) ,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 10. marts 2011 om imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer,

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (Lissabontraktaten), der fastslår, at EU skal tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene,

–  der henviser til de igangværende forhandlinger under Doha-runden,

–  der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi fra 2007 og Tripoli-erklæringen fra det 3. topmøde mellem Afrika og EU den 29.-30. november 2010,

–  der henviser til den aktuelle WTO-sag vedrørende ni råstoffer mellem EU, USA og Mexico på den ene side og Kina på den anden,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0288/2011),

A.  der henviser til, at EU har brug for en stærk industriel base, som er stærkt afhængig af tilstrækkelige forsyninger af råvarer, efterhånden som den bliver grønnere, for at kunne bevæge sig i retning af en kulstoffattig økonomi og forblive konkurrencedygtig;

B.  der henviser til, at de administrative processers kompleksitet og den manglende koordinering mellem forvaltningerne kan resultere i forsinkelser på flere år med at få tilladelse til udnyttelse af mineralske ressourcer, der henviser til, at sådanne forsinkelser er for lange, øger kapitalomkostningerne for investeringer og udelukker små og mellemstore virksomheder fra markedet;

C.  der henviser til, at den verdensomspændende efterspørgsel på råstoffer er vokset støt, navnlig hvad angår »teknologimetaller«;

D.  der henviser til, at EU-medlemsstater, Australien og USA har potentiale til at udvikle udvindingen af sine egne ressourcer fra kritiske råstoffer, uædle metaller og sjældne jordelementer (REE);

E.  der henviser til, at fremskridt inden for nye teknologier fortsat vil øge efterspørgslen efter ressourcer af central betydning for udviklingen af disse industrier;

F.  der henviser til, at det internationale udbud er delvist begrænset af eksportkvoter, og at priserne er ved at nå et rekordniveau;

G.  der henviser til, at materialeomkostningernes andel af de samlede produktionsomkostninger i fremstillingssektoren er betydeligt højere end den andel, der udgøres af arbejdernes lønninger, og at førstnævntes stigende tendens i hvert fald på mellemlang sigt ikke forventes at ville vende;

H.  der henviser til, at fair og lige vilkår er til gavn for markederne;

I.  der henviser til, at øget konkurrence med hensyn til råvarer kan forværre de internationale forbindelser og føre til konflikter om ressourcer;

J.  der henviser til, at disse udfordringer udgør en chance for nye innovative partnerskaber med gensidigt gavnligt samarbejde mellem EU og tredjelande;

K.  der henviser til, at udnyttelsen af naturressourcer i mange udviklingslande på grund af udemokratiske regimer, svindel, korruption eller væbnede konflikter ikke er kommet befolkningen til gode;

L.  der henviser til, at de tiltag, som Kommissionen har foreslået til forøgelse af ressourceeffektiviteten og genanvendelse for det meste indskrænker sig til vurderinger af, hvad der kan gøres, i stedet for konkrete foranstaltninger, der kan træffes, og at de derfor er utilstrækkelige til at nå de erklærede mål;

M.  der henviser til, at Kommissionen fastslår, at bedre gennemførelse og håndhævelse af eksisterende lovgivning om affald er afgørende for fremme af et mere ressourceeffektivt Europa;

N.  der henviser til, at den øgede genanvendelse af værdifulde materialer, især sjældne jordarter, kræver intensiv dekomponering;

O.  der henviser til, at genanvendelse, der kan betale sig, bygger på pålidelig og effektiv kategorisering og separationsteknologi, eftersom værdien af de genanvendte materialer afhænger af fragmentets renhed;

P.  der henviser til, at øget effektivitet og genbrug er fremmende for bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed;

Q.  der henviser til, at arbejdsproduktiviteten har udviklet sig meget hurtigere i de seneste årtier end ressourceproduktiviteten, da det skønnes, at lønomkostningerne udgør mindre end 20 % af et produkt mens ressourceomkostningerne udgør 40 %; der henviser til, at dette indebærer, at en hurtig indsats er nødvendig for at forbedre ressourceeffektiviteten;

R.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at der i tide træffes afgørende foranstaltninger med henblik på at gennemføre ​​en effektiv strategi og levere resultater med hensyn til det europæiske råstofinitiativ;

En råvarestrategi

1.  mener, at Europa står over for både udfordringer og store muligheder i forbindelse med råstoffer; understreger, at EU nu, som efterspørgslen efter råstoffer stiger på globalt plan, har chancen for at høste fordelene ved at styrke udbud og effektivitet at råstoffer, samtidig med at tilgodese behovene hos EU's industri og råstofsektor; understreger, at tilgængeligheden af fair adgang til og stabile og forudsigelige priser på råstoffer er af afgørende betydning for udviklingspotentialet, konkurrenceevnen, innovation og bevarelsen af den europæiske industri; begrænsningerne i adgangen og levering, især til CRM som sjældne jordarter, samt stor prisvolatilitet, kan hæmme konkurrenceevnen, øko-effektivitet og innovationsudsigterne for EU-industrien, især for små og mellemstore virksomheder; glæder sig over, at Kommissionen med sit råvareinitiativ (RMI) i 2008 har stået i spidsen for spørgsmålet om råstofpolitik, og opfordrer kraftigt Kommissionen og medlemsstaterne til at bevæge sig i retning af en hurtig gennemførelse heraf; mener, at ressourcepolitik og ressourcediplomati er af stor betydning for EU, ikke kun hvad angår industripolitik og international handel, men også som et tværgående spørgsmål, der vedrører forskellige områder af indenrigspolitikken såvel som udenrigs- og sikkerhedspolitikken; opfordrer Kommissionen til at være ligeså opmærksom på dette spørgsmål som på energispørgsmålet; ser også dette som en opgave for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil;

2.  mener, at ansvaret for et kohærent og effektivt EU-diplomati må ligge hos EU-Udenrigstjenesten og de relevante tjenestegrene i Kommissionen, navnlig GD Handel vedrørende handelsspørgsmål, i nært samarbejde med Rådet og Parlamentet; mener desuden, at råstoffernes strategiske betydning bør afspejles i EU-Udenrigstjenestens opbygning og bemandingen af de relevante EU-delegationer; understreger betydningen af at koordinere EU's og medlemsstaternes udenrigspolitik på råstofområdet;

3.  opfordrer Kommissionen til at fokusere tilstrækkeligt på råvaremarkederne og RMI hver for sig, da de to felter er forskellige i karakter og kræver særlige foranstaltninger for at løse deres forskellige problemer; understreger den kendsgerning, at finansmarkeder og råvaremarkeder i dag er mere indbyrdes forbundne end nogensinde, og at de svingende priser er et resultat af spekulation; bemærker, at et velfungerende råstofmarked vil give de nødvendige incitamenter til virksomhederne til at bruge ressourcerne mere effektivt, genanvende dem og investere yderligere i F&U-aktiviteter til substitution; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme velfungerende råstofmarkeder ved for eksempel foretage en revision af markederne i direktivet om finansielle tjenester for at sikre mere gennemsigtig handel; understreger, at de tre søjler af RMI supplerer hinanden i løsningen af spørgsmålene om råstoffer og sikring af råstofudbud i EU; opfordrer Kommissionen til at gennemføre råstofstrategien på en afbalanceret og sammenhængende måde, navnlig med hensyn til andre vigtige europæiske politikker, især inden for industri, forskning, miljø, transport og Europa 2020; konstaterer, at en stærk innovations- og industripolitik især er meget vigtige i denne forbindelse;

4.  glæder sig over Kommissionens arbejde med at identificere CRM, som alle er vigtige »teknologimetaller« og skal tages i betragtning i de efterfølgende foranstaltninger; anmoder Kommissionen om:

   regelmæssigt at opdatere nødvendigheden af at overvåge også ikke-sjældne men strategisk vigtige råstoffer med henblik på at modvirke tendenser i retning af inflation, som kan bevirke koncentration hos leverandørerne, der får ejerskabet
   at fastlægge en »risikoradar for CRM«, til at analysere aktuelle og fremtidige behov og priser, såvel som de negative effekter af mangel på potentielle CRM, især sjældne jordarter, med hensyn til vedvarende energi, højteknologi, forsvar og endda bilsektoren
   at analysere de forsyningskæder, der er afhængige af CRM, raffineringskapacitet, også den, der fører til halvfærdige produkter, og samspillet mellem CRM og deres tilknyttede uædle metaller;
minder om, at graden af den kritiske betydning af forskellige råstoffer i gruppen råstoffer og især kritiske råstoffer, varierer, såvel som deres forekomst, brug, behov for behandling og dermed prissætningen på de forskellige stadier af forsyningskæden, hvilket bør tages i betragtning ved analyse; henleder desuden opmærksomheden på mangfoldigheden af logistiske paradigmer for råstofstrømmene på det indre marked;

5.  konstaterer, at ikke alle råstofmarkeder opfører sig på samme måde, og at navnlig råstofmarkeder i landbrugssektoren er underkastet stærke sæsonbestemte og klimatiske vilkår og dermed kræver særlig opmærksomhed;

6.  opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af EU's import af råstoffer, der ikke er opført som kritiske (som f.eks. lithium, hafnium og nikkel), men som dog har strategisk betydning med hensyn til at opfylde industriens behov i EU og producere forbrugsgoder med høj merværdi; undersøgelsen bør også vurdere industriens afhængighed af og sikringen af forsyningen med disse råstoffer, de miljømæssige omkostninger i forbindelse med udvindingen og mulige alternativer;

7.  glæder sig over, at en bred vifte af råstoffer som træ og naturgummi er omfattet af Kommissionens meddelelse; opfordrer Kommissionen til at foretage analyser af tilgængeligheden af, og den potentielle efterspørgsel efter disse materialer og på dette grundlag træffe passende foranstaltninger, hvis og hvor der er behov for det; fastslår, at denne rapport fokuserer på strategiske og kritiske råstoffer;

8.  påpeger, at en effektiv forvaltning af råvarepolitikken er nøglen til en effektiv råvarestrategi; bemærker, at en effektiv strategi skal omfatte en vedvarende dialog med de interesserede parter; understreger behovet for tæt koordinering og fremskaffelse af oplysninger inden for Kommissionen og Europa-Parlamentet og mellem medlemsstaterne; anbefaler oprettelsen af en tværtjenstlig råvaretaskforce på højt plan i 2011, som det er tilfældet i Frankrig og USA, der indbefatter de relevante GD'er, Det Fælles Forskningscenter (JRC), Det Europæiske Miljøagentur og EU-Udenrigstjenesten, der skal udarbejde, overvåge og gennemgå politikker, herunder partnerskabsaftaler, med henblik på at sikre strategisk sammenhæng og fremme etableringen af ​​et tidligt varslingssystem, bl.a. om markedsforvridning og ressourcedrevne konflikter, som bør suppleres af en overvågningsgruppe; opfordrer Kommissionen til at fastlægge en langsigtet »europæisk køreplan 2050 for råstoffer«, der kan identificere potentielle udviklingstendenser i fremtiden, trusler og muligheder i råstofsektoren og sektoren for kritiske råstoffer, og som kan hjælpe de europæiske virksomheder, akademiske og videnskabelige forskningsinstitutioner med at engagere sig i langsigtet planlæsning og investering; opfordrer desuden Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i udviklingen af deres egne råstofstrategier og til at fremme koordinering og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne om den eksterne dimension; formoder, at den kommende meddelelse om den eksterne dimension i energipolitikken kan tjene som grundlag;

9.  insisterer på, at Europa-Parlamentet regelmæssigt skal underrettes om udviklingen af råstoffer uden for energisektoren inden for rammerne af RMI og om opfyldelsen af dennes mål via en årlig statusrapport, også med fokus på sammenhæng med hensyn til handel, udvikling og miljøpolitik og sociale konsekvenser, samt data om CRM;

Vende en udfordring til en chance for europæisk industri: ressourceeffektivitet, genbrug, genvinding og substitution

10.  bemærker, at imødegåelsen af udfordringer med hensyn til råvarer giver en mulighed for at puste nyt liv i EU's industrielle grundlag, teknologiske kapacitet og knowhow og øge konkurrenceevnen og fast, kvalificeret beskæftigelse gennem en ambitiøs industriel innovationsstrategi; bemærker, at på trods af betydningen af en effektiv handelspolitik og brug af egne ressourcer, er en god forvaltning af råvarepolitikken og øget effektivitet, genbrug, energieffektiv genanvendelse, mindskelse af ressourceforbruget, også gennem forbedrede produktkvalitetsstandarder og »brug det længere«-princippet, hvor det er hensigtsmæssigt, og anvendelse af grønne teknologier vil være nøglen til konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed på mellemlang til lang sigt; mener, at et hvilket som helst initiativ i denne henseende bør grundlægges på korrekte konsekvensanalyser, der fokuserer på mulige miljømæssige, sociale og konkurrencemæssige konsekvenser; understreger betydningen af konsekvent at anvende det juridisk bindende »europæiske affaldshierarki«, der er fastlagt i affaldsrammedirektivet, som prioriterer forebyggelse, genbrug og genanvendelse efterfulgt af genvinding og bortskaffelse; bemærker, at social innovation, ændringer i livsstil og nye begreber som miljø-leasing, kemisk leasing og deling bør støttes af Kommissionen;

11.  bemærker, at lavere forbrugsniveauer, forebyggelse af affaldsproduktion og genanvendelse er nøglekomponenter for overgangen til en ressourceeffektiv økonomi;

12.  foreslår, at Kommissionen foretager en omfattende undersøgelse af de økonomiske leasingmodeller som alternativer til ejerskab af varer og deres indvirkning på materialeanvendelse og -udvidelse; understreger, at bevidstgørelse er den centrale udfordring i denne henseende;

13.  understreger behovet for at arbejde hen imod afkobling af økonomisk vækst fra øget forbrug af ressourcer, hvilket også vil hjælpe med at mindske den relative afhængighed af import; understreger nødvendigheden af at udforme råstofstrategien inden for de bredere rammer af klimaændringerne; glæder sig derfor over Kommissionens plan om at lancere et flagskibsinitiativ om ressourceeffektivitet; opfordrer Kommissionen til at identificere hindringerne for stigende ressourceproduktivitet (herunder tekniske barrierer, omkostninger osv.) og at indarbejde og vurdere mål for forbedringer i ressourceeffektiviteten, som afspejler behovet for at mindske EU's afhængighed af import af råstoffer, eftersom EU's import at råstoffer per capita er det højeste i verden; med henblik på at evaluere fremskridtene objektivt og drage sammenligninger med andre lande, opfordrer Kommissionen til at udvikle en mere pålidelig metode til måling af ressourceeffektiviteten, idet der tages hensyn til arbejdet i Eurostat på dette område, samt resultaterne af en nyligt bestilt undersøgelse om emnet fra Europa-Parlamentet;

14.  glæder sig over udviklingen af instrumenter og indikatorer, som f.eks. initiativ om de økonomiske aspekter ved økosystemer og biodiversitet (TEEB); opfordrer Kommissionen til at fremme og stimulere udviklingen og anvendelsen af disse instrumenter;

15.  mener, at en skat på mineralske ressourcer ikke er et tilstrækkeligt finanspolitisk redskab til at øge ressourceeffektiviteten, og samtidig opfordre Kommissionen til at få foretaget en undersøgelse af virkningerne af en afgift på anvendelse af vand og jordarealer, idet man er særlig opmærksom på eventuelle utilsigtede eftervirkninger for økonomiske aktiviteter og produktion af vedvarende energi i EU;

16.  opfordrer Kommissionen til på baggrund af grundige konsekvensvurderinger stærkt at overveje at udvide miljødesigninstrumenter til at omfatte råvarer, at samarbejde med standardiseringsorganer med henblik på at vurdere mulighederne for et »top-runner«-program for produkter med hensyn til ressourceeffektivitet, at styrke rådgivningen om ressourceeffektivitet, især for SMV'er, for eksempel ved at styrke sådanne programmer i Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI); opfordrer Kommissionen til at understøtte SMV'er på dette område, fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne, skabe adgang til relevant forskning under det syvende rammeprogram og EU's fremtidige forskningsprogrammer; opfordrer virksomhederne til at gøre brug af enten fællesskabsordningen for miljøstyring og -revision (EMAS) eller ISO-standarderne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at udnytte offentlige indkøb med henblik på at styrke ressourceeffektive produkter og produkter, der anvender sekundære råvarer samt sikrer effektiv og gennemsigtig genanvendelse ved slutningen af deres levetid; bemærker, at det i forbindelse med genanvendelse ikke kun er mængden men også kvaliteten, der betyder noget; understreger derfor vigtigheden af produktdesign, der giver gode muligheder for genanvendelse; understreger værdien af ​​at inddrage ressourceudnyttelsen i produktinformationen samt miljømærker for at styrke forbrugerne stilling; opfordrer de europæiske standardiseringsorganer til at strømline spørgsmålet om ressourceeffektivitet i forbindelse med fastlæggelsen af ​​standarder;

17.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan økodesigndirektivet, direktivet om udrangerede køretøjer, direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr og direktivet om batteriaffald kan ændres med henblik på at øge genanvendelse ikke kun generelt men også for værdifulde råstoffer, herunder sjældne jordarter, f.eks. ved mere specifikke krav om dekomponering, og i overensstemmelse hermed foreslå ændringsforslag til disse retsakter;

18.  bemærker det bidrag, som genanvendelse og genbrug yder til reduktionen af drivhusgasserne, da brugen af råstoffer er en betydelig kilde til drivhusgasproduktion; bemærker endvidere den høje grad af genanvendelse for særlige sektorer omfattet af lovgivning om genanvendelse; anmoder Kommissionen om at udpege muligheder for yderligere at øge genbrug i relevante sektorer ved bl.a. at forbedre de retlige rammer for den cirkulære økonomi; understreger behovet for at investere i genbrug af råstoffer, især sjældne jordarter; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en tilbundsgående materialestrømsanalyse på EU-plan baseret på hele råstoffernes livscyklus (fra minedrift til affald) efter sektor for at vurdere og foreslå omkostningseffektive måder at øge genanvendelsen af råstoffer samtidig med at respektere miljøpåvirkningen; opfordrer Kommissionen til at harmonisere den europæiske lovgivning og minimumstandarder for genanvendelse med henblik på at skabe større sammenhæng; opfordrer medlemsstaterne til at sikre korrekt gennemførelse af eksisterende lovgivning, og opfordrer endvidere medlemsstaternes industrisammenslutninger til aktivt at fremme genanvendelse blandt deres medlemmer og lette samarbejdet med forskningsinstitutioner og andre sektorer; bemærker vigtigheden af at afkoble mængden af industriproduceret affald fra væksten i industriproduktionen;

19.  bemærker vigtigheden af at skabe industrielle synergier omkring genanvendelse og hjælpe virksomhederne til at finde ud af, hvordan deres affald og biprodukter kan anvendes som ressourcer for andre; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme strategier, som f.eks. Det Forenede Kongeriges tiltag »National Industrial Symbioses Programme«;

20.  opfordrer Kommissionen til:

   til at undersøge og fremme projekter for udvinding af råstoffer fra bymæssigt affald, eftersom deponeret byaffald kan være langt mere righoldigt end primær malm, og en stor andel af værdifulde sekundære råstoffer kan udvindes, genbruges og genanvendes, og til at investere i projekter, der generelt reducerer brugen af råstoffer og dermed medfører en samfundsændring
   til at undersøge, bl.a. igennem en uafhængig konsekvensanalyse, om lukkede lossepladser kunne genåbnes med henblik på at genvinde potentiel skrot med den bedste tilgængelige teknologi, da dette ville føre til, at der bliver flere råstoffer og arbejdsplader til rådighed i EU
   at undersøge resterende minedrift og metallurgiske lossepladser
   at fuldstændiggøre en EU-database over mineaffaldslokaliteter inden 2012 og håndhæve direktivet om mineaffald
   at sikre, at dette affald behandles med den bedste tilgængelige teknologi
   at tilskynde til en livscyklusforvaltning af bygninger for i givet fald at sikre genanvendeligheden af materialer, der anvendes i deres konstruktion
   gradvist at indføre et generelt forbud imod affaldsdeponering over hele Den Europæiske Union,

21.  mener, at der er et stort behov for flere oplysninger om urban minedrift, og anmoder derfor Kommissionen om at vurdere først og fremmest potentialet, men også de mulige begrænsninger i denne henseende;

22.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en genbrugsstrategi med genvinding så tæt på affaldskilden som muligt, herunder rensning af spildevand, da dette vil tillade genvinding af højere koncentrationer af råstoffer, forebygge uoprettelighed, sænke den negative indvirkning på miljøet og muligvis være mere energieffektiv;

23.  opfordrer desuden Kommissionen til at fremlægge et forslag til ændring af Direktivet om deponering af affald(10) samt at udvikle og udvide de opstillede mål i artikel 5, stk. 2, heri; mener desuden, at i henhold til rammedirektivet om affald bør reduktionsmålet med forbuddet mod at sende bionedbrydeligt kommunalt affald til deponering udvides med start i 2020 til at omfatte alt bionedbrydeligt affald med reduktionsmålet fastsat til 5 %;

24.  opfordrer Kommissionen til at støtte partnerskaber vedrørende genbrug med udviklingslandene; anmoder Kommissionen om at støtte pilotprojekter, f.eks. om nul-affaldsområder;

25.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kan bidrage til at reducere de finansielle risici forbundet med investeringer i banebrydende teknologi inden for genbrugsanlæg;

26.  opfordrer Kommissionen til at fremme forskning og udvikling af økonomiske incitamenter til genanvendelse, herunder genvinding af sjældne jordarter, og også se på konsekvensanalyser; opfordrer yderligere Kommissionen til at undersøge, hvordan markederne for genanvendte materialer kan understøttes af bl.a. certifikater for genanvendte materialer og krav til miljøvenligt design og til at sikre, at samhørighedspolitikken og -budgettet også udnyttes til at fremme ressourceeffektivitet og genvinding;

27.  understreger nødvendigheden af at bekæmpe ulovlig overførsel af genanvendelige materialer og af affald indeholdende nyttige råstoffer, særligt elektronisk affald omfattet af WEEE-direktivet (direktiv 2002/96/EF), ved at forbedre lovgivningen og øge implementeringen, og opfordrer medlemsstaterne til at omgående at sætte ind på denne opgave; anmoder Kommissionen om at undersøge, hvorledes den yderligere anvendelse af konceptet om producentansvar kan støtte dette mål; understreger nødvendigheden af at etablere en global certificeringsordning for genanvendelsesanlæg; noterer sig betydningen af samarbejdet mellem de nationale toldembedsmænd; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om det er nødvendigt med en kollektiv ordning, der informerer myndighederne om ulovlige overførsler; anmoder Kommissionen om at iværksætte en undersøgelse af ulovlige affaldsstrømme og regelmæssigt rapportere om vellykkede tiltag i bekæmpelsen af illegal affaldseksport; anmoder Kommissionen om at fremme en effektiv skelnen i toldangivelserne mellem nye og brugte varer ved at medtage dette i gennemførelsesbestemmelserne til den moderniserede fællesskabstoldkodeks;

28.  opfordrer i denne forbindelse også Kommissionen, hvor dette findes passende, til at støtte EU's handelspartnere i vedtagelsen af passende lovgivning og håndhæve hensigtsmæssige kontrolforanstaltninger for at forhindre ulovlig import af enhver form for affald på deres territorium og aktivt bekæmpe den korruption, der ofte gør denne ulovlige import mulig;

29.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de kritiske bemærkninger fra nogle medlemsstater om Rådets forordning om fastsættelse af kriterier for, hvornår visse typer metalskrot ophører med at være affald ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF og anmoder Kommissionen om at skærpe kravene til produktkvalitet og forbedre mulighederne for at kontrollere og sikre, at affald, der er erklæret ude af affaldsfasen, har den nødvendige kvalitet;

30.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte prioriteter til forskning og innovation inden for bæredygtige prospekterings- og produktionsmetoder, produkters livscyklus og genanvendelse (vugge-til-vugge), substitution og ressourceeffektivitet, da dette også vil kunne mindske Europas afhængighed af import fra monopolistiske leverandører; opfordrer Kommissionen til at tage fat på de eksisterende udfordringer med hensyn til genanvendelse inden for rammeprogrammerne, og understreger, at opmærksomheden bør rettes mod forskellige genanvendelsesstrategier for tungmetaller samt for CRM som f.eks. sjældne jordarter; opfordrer Kommissionen til at knytte forskningsmidler til råstoffer såsom sjældne jordarter til klare mål, såsom for eksempel det japanske mål at mindske forbruget af sjældne jordarter med en tredjedel; opfordrer Kommissionen til at integrere erfaringer fra tredjelande, der allerede har opnået høje indsamlingsniveauer, især Norge, hvor omkring 80 % af det elektroniske affald indsamles, og opstille tilsvarende egne indsamlingsmål; understreger vigtigheden af offentlig-private partnerskaber på dette område under inddragelse af industrien, læreanstalterne og regeringen; anerkender den værdifulde service, som disse institutioner også yder SMV'er; insisterer på vigtigheden af et europæisk innovationspartnerskab om strategiske råvarer til at fremme udviklingen af ressourceeffektivitet, nøgleteknologi, forsyningssikkerhed og den indenlandske råstofsektor; opfordrer Kommissionen til at lancere et sådant partnerskab i 2011;

31.  beklager, at substitution og genbrug ikke omtales tilstrækkeligt i meddelelsen; minder om, at substitution, især for CRM og sjældne jordarter, er af stor betydning og kan tilbyde effektive løsninger til leverings- og miljømæssige risici, når det er muligt; opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere sit arbejde på dette område, ved at udnytte forsknings- og innovationsmidlerne gennem mulig udvikling af et F&U-program til substitution i det kommende forskningsrammeprogram, og yde støtte til demonstrationsanlæg; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at fastsætte substitutionsmål under hensyntagen til relevante konsekvensanalyser; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gøre brug af den kompetence, som EU råder over på området for sjældne jordarter;

Bæredygtig forsyning i EU

32.  opfordrer til ikke-skattemæssige politikker for at støtte indenlandske råstofsektorer ved at tiltrække investeringer; glæder sig derfor over samarbejdet mellem de nationale geologiske undersøgelser opfordrer til et tættere samarbejde mellem dem og opfordrer til øget anvendelse af fælles standarder og fælles praksis, hvilket vil kunne lette udveksling og anvendelse af de disponible geologiske data; glæder sig over offentliggørelsen af en europæisk årbog om råstoffer, og understreger, at oplysninger om sekundære ressourcer og urban minedrift bør medtages; anmoder Kommissionen om at vurdere, om det er nødvendigt at oprette en geologisk tjeneste på EU-plan, der samler arbejdet fra de nationale undersøgelser og samarbejder med internationale partnere; støtter Kommissionens arbejde med at forbedre EU's geologiske videnbase; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle et digitalt kort over ressourcer i EU;

33.  noterer sig betydningen og forsyningen af indenlandske råstoffer i Europa; opfordrer derfor:

   til bedre koordinering, hvad angår prospektering, udvinding, distribution, forarbejdning, genanvendelse og genbrug
   til, at de kompetente offentlige myndigheder (nationale, regionale og lokale) anvender klare, effektive, koordinerede og fleksible administrative procedurer for udstedelse af tilladelser til udvinding af indenlandske råstoffer, muligvis omfattende en såkaldt one-stop shop for at fremskynde godkendelsesproceduren
   til, at medlemsstaterne udforme en politik for fysisk planlægning, herunder langsigtede estimater for de regional og lokal efterspørgsel efter mineraler, som skal afspejles i de nationale råstofpolitikker, som bør være baseret på den stærke geologiske know-how vedrørende råstoffer, som findes i de forskellige medlemsstater, og bør ikke hindre handelen inden for EU eller udelukke grænseoverskridende efterspørgsel;
konstaterer, at tidligere led at leverandører af tjenester er meget vigtige i forbindelse med indenlandsk minedrift; understreger den betydning, som stimulering af regionale og nationale råstofklynger, der samler industrien, geologiske tjenester, tidligere led af leverandører, udstyrsproducenter, mine- og forarbejdningsvirksomheder samt transportbranchen og de arbejdsmarkedets parter har for en bæredygtig minedrift i EU, også igennem nye mineteknologier;

34.  opfordrer Kommissionen til at integrere målsætningerne i handlingsplanen for biodiversitet i råstofstrategien for at styrke forbindelserne mellem økonomi og miljø og tage hensyn til de miljømæssige effekter af udvinding, produktion, anvendelse og bortskaffelse af råstoffer; opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af strategisk fysisk planlægning i alle medlemsstater med henblik på at skabe balance i råstofudvindingen med andre krav til arealanvendelsen og for at beskytte miljøet og biodiversiteten;

35.  understreger, at alle udvindingsaktiviteter skal udføres med passende hensyntagen til de højeste standarder for sikkerhed på arbejdspladsen og miljøbeskyttelse for at undgå ulykker og for at genoprette de berørte områder;

36.  opfordrer Kommissionen til at være tilstrækkelig opmærksom på udviklingen af ressourcerige områder og til at omfatte en samlet tilgang til forbedring af transport-infrastrukturen, der forbinder EU's ressourcerige områder til dets industrielle områder; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at de reviderede direktiver om de transeuropæiske transportnet (TEN-T) opfylder industriens behov ved at sikre smidig adgang til råstoffer;

37.  bekræfter, at Natura 2000-retningslinjerne udgør et solidt grundlag, hvorunder der kan foretages udvindingsaktiviteter for andet end energi, idet der tages hensyn til subsidiaritetsprincippet; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at undersøge, om der i medlemsstaterne skabes fremskridt i forbindelse med foreneligheden mellem råstofudvinding og naturbeskyttelse; konstaterer, at kodekser for god praksis er vigtige instrumenter til at opnå teknisk, social konkurrencemæssig og miljømæssig kvalitet; minder om Parlamentets beslutning af 20. januar 2011 om en bæredygtig EU-politik for Arktis(11) , og opfordrer i denne forbindelse i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet Kommissionen til at vurdere mulighederne for miljømæssigt bæredygtig udnyttelse af følsomme områder, der kan være værdifulde leverandører af essentielle råstoffer, såsom det arktiske område, Barents-regionen og Grønland, og om muligt udvide eksisterende partnerskabsaftaler med lande i disse regioner;

38.  understreger nødvendigheden af mere gennemskuelige og forudsigelige rammevilkår for godkendelsesprocessen for etablering af nye miner til udvinding af metaller og mineraler, uden at der bliver gået på kompromis med miljøstandarderne;

39.  bemærker, at de nordeuropæiske lande og Barents-regionen rummer væsentlig lagre af malm, mineraler og skove; mener, at det nordeuropæiske område kan yde et væsentligt bidrag til råstofbehovet for andre europæiske virksomheder og dermed reducere EU's afhængighed af import; mener, at der er et klart behov for at øge bevidstheden om Nordeuropas potentiale i den løbende diskussion om råstoffer;

40.  understreger betydningen af forskning, udvikle og innovation (F&U&I9 for håndteringen af nye udfordringer; bemærker betydningen af F&U&I for udvikling af innovative teknologier og bæredygtige metoder for minedrift, raffinering, malmproduktion og genanvendelse for yderligere at minimere det miljømæssige fodaftryk og mulige negative sociale virkninger;

41.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at overveje genåbning af visse miner, der skal drives bæredygtigt, for dermed at reducere risikoen for, at EU's industri kommer til at mangle råstoffer;

42.  understreger betydningen af færdigheder og uddannelse og den rolle, som geologer ingeniører, minearbejdere og andet personale spiller; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter, de højere læreanstalter og industrien i denne sammenhæng; opfordrer Kommissionen til senest i 2012 at kortlægge behovet for og disponibiliteten af uddannet personale i sektoren forskning og udvikling, udvinding, raffinering, forarbejdning og genanvendelse af råstoffer, og at meddele Europa-Parlamentet resultaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, sammen med industrien og de højere læreanstalter, at støtte undervisningen i råstoffer ved gennemførelse af særlige universitetsprogrammer og legater; støtter i denne forbindelse udvekslingsprogrammer på dette område, som f.eks. mineral- og miljøprogrammet under Erasmus Mundus;

43.  glæder sig over forslaget om et EU-diplomati for råstoffer og sjældne jordarter, som skal have til formål at etablere en international reguleringsplatform, sikre adgang til og forsyning med råstoffer, navnlig råstoffer, der betragtes som absolut nødvendige, sikre åbne globale markeder og fremme af internationalt samarbejde på området for bæredygtig udvinding af råstoffer og effektiv anvendelse af ressourcerne på grundlag af fælles interesser; understreger i denne forbindelse behovet for at skabe en stærk dialog inden for råstofdiplomatiet mellem de industrialiserede lande, de nyligt industrialiserede lande og de ressourcerige udviklingslande med henblik på også at fremme menneskerettighederne, god regeringsførelse og regional stabilitet og mindske risikoen for ressourcebaserede konflikter;

44.  opfordrer Kommissionen til at sikre streng håndhævelse af eksisterende EU-lovgivning, til at inkludere sikkerhed og standarder for guldminedrift i foranstaltningerne i flagskibsinitiativet »Innovation i EU«, til at inkludere et specifikt emne i det internationale panel om bæredygtig ressourceforvaltning (UNEP) om guldminedrift, der inkluderer aspekter som sikkerhed, innovation, håndtering af kemiske stoffer, illegal minedrift samt ikke-industriel minedrift med henblik på at nå en bæredygtig løsning på lang sigt, der sikrer, at guld produceres eller importeres til EU på bæredygtig vis, og til at overveje en revision af Berlin II-retningslinjerne om minedrift i mindre målestok og ikke-industriel minedrift;

45.  påpeger, at små miner og håndværksdrift kan spille en afgørende rolle i lokalsamfundene, skabe beskæftigelse og støtte udviklingsmålene, når de bliver officielt anerkendt, reguleret og støttet; beklager den relative mangel på viden og analytiske redskaber på dette område og understreger behovet for at gøre det mere synligt, gøre det lettere at formulere og gennemføre en mere effektiv politik for små miner og håndværksdrift og overvåge bistandsindsatsen for at forebygge fattigdomsfælder, såsom børnearbejde, usikre arbejdsmiljøer, tvangsarbejde, som ofte ses inden for ikke-industriel minedrift, og konflikter i forbindelse med drift af små miner; opfordrer ligeledes EU og dets medlemsstater til at støtte udviklingslandene både på nationalt og lokalt plan ved at stille ekspertise til rådighed i forbindelse med bæredygtig minedriftspraksis, øget ressourceeffektivitet samt genbrug og genanvendelse;

46.  opfordrer Kommissionen til evaluere behovet for oprettelse af en oplagringsmekanisme for CRM, navnlig sjældne jordarter, som vil kunne sikre europæiske virksomheder adgang til strategiske stoffer, som anvendes i den grønne industri, i hightech-industrien og i forsvars- og sundhedsindustrien, og beskyttelse mod monopolpres og prisforhøjelser; understreger, at EU's rolle i forbindelse med eventuelle oplagringsprogrammer bør begrænses til at skabe den lovgivningsmæssige ramme og sikre kontrol med overholdelsen;

International retfærdig og bæredygtig råvareforsyning

47.  bemærker det voksende antal handelsbegrænsninger og konkurrenceforvridninger i handelen med råstoffer; opfordrer Kommissionen til konsekvent at overvåge og imødegå spørgsmålet om eksport og import restriktioner på regionalt, multilateralt og bilateralt plan; handelsforvridende foranstaltninger med hensyn til industrielle råstoffer og især CRM skal undersøges fuldt ud og kunne føre til yderligere juridiske skridt inden for rammerne af WTO; opfordrer WTO til nøje at overvåge import- og eksportrestriktionernes, og støtter i denne forbindelse WTO's oprettelse af et redskab til overvågning af toldsatser og ikke-toldmæssige hindringer for handel med råstoffer og sjældne jordarter samt etableringen af et »Raw Materials and Rare Earths Stability Board« inden for rammerne af G20; opfordrer Kommissionen til at anvende alle sine internationale netværk, inklusive den diplomatiske tjeneste, til at forbedre forbindelserne med de lande og regioner, der leverer råstoffer og CRM, og dermed lette handelen med råstoffer, og navnlig med CRM; glæder sig over, at EU agter at føre aktiv råstofdiplomati, der omfatter forskellige politikker, såsom udenrigs-, handels-, miljø- og udviklingspolitik, og som fremmer og styrker de demokratiske principper, menneskerettighederne, regional stabilitet, gennemsigtighed og bæredygtig udvikling; mener, at der bør udvikles konkrete prioriterede aktioner og en omfattende strategi for bæredygtig forsyning af sjældne jordarter på meget kort sigt; opfordrer Kommissionen til at inddrage aktørerne i forbindelse med sjældne jordarter ved fastlæggelsen af sådanne foranstaltninger;

48.  anerkender de legitime rettigheder, som udviklingslandenes regeringer og parlamenter har til at vedtage politikker og regulere udenlandske investeringer i offentlighedens interesse og i samråd med civilsamfundet, på en sådan måde, at udenlandske investeringer kommer den lokale økonomi til gode og skaber indenlandsk værditilvækst og udvikling; understreger, at EU's råstofstrategi ikke bør stå i vejen for udøvelsen af disse rettigheder;

49.  glæder sig over EU's bestræbelser for at fremme en bæredygtig handel med råstoffer med tredjelande (f.eks. FLEGT);

50.  understreger behovet for at fastsætte klare regler for samarbejde inden for handel med råstoffer mellem alle involverede deltagere (producenter, eksportører, transitlande, importører);

51.  opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem udviklingspolitikken og RMi, hvorved EU's råstofpolitik fuldt ud (som fastlagt i artikel 208 i TEUF) bør tage hensyn til den bæredygtige udvikling i udviklingslandene og være i overensstemmelse med det overordnede mål om at udrydde fattigdommen, som fastlagt i artikel 208 i TEUF; understreger, at kraftig støtte til den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling i ressourcerige lande vil kunne bidrage til opbygning af solide og demokratiske institutioner, hvilket vil sikre gensidige fordele for både eksporterende og importerende lande; opfordrer derfor til, at der indføres klausuler om menneskerettigheder og demokratisering i fremtidige aftaler med råstofeksporterende partnerlande; mener, at EU også bør hjælpe udviklingslandene med at diversificere deres økonomier, mindske deres afhængighed af eksport af råstoffer og øge værdien af deres produkter gennem indenlandsk produktion og forarbejdning; opfordrer Kommissionen til, når den udarbejder de nye instrumenter for foranstaltninger udadtil for perioden efter 2013, at medtage foranstaltninger til støtte af god regeringsførelse og bæredygtig minedrift i programmerne til fordel for demokratisk og økonomisk stabilitet i svagt funderede stater, der er leverandører af råvarer;

52.  mener, at det det påhviler virksomhederne at skaffe ressourcer; konstaterer problemer med levering af råstoffer til SMV; anmoder derfor Kommissionen om at overveje, hvordan en model som f.eks. et europæisk holdingselskab for råvarer kan støttes ikke-finansielt; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at undersøge den japanske JOGMEC nøje;

53.  opfordrer indtrængende til, at medlemsstaterne skal samarbejde inden for rammerne af en europæisk råstofstrategi; opfordrer til, at denne strategi udnytter synergien mellem den økonomiske politik, minedrifts- og industripolitikken og den internationale politik og sigte mod at sikre forsyningen med strategiske stoffer;

54.  opfordrer Kommissionen til at evaluere resultaterne af WTO-sagen mod Kina og også i fremtiden anvende WTO's mekanismer, når det er nødvendigt;

55.  noterer sig betydningen af forbindelserne mellem Afrika og EU og Addis Abeba-aftalen af juni 2010; insisterer på, at dette partnerskab skal baseres på gensidige interesser, og mener, at det i forbindelse med fremme af bæredygtig minedriftspraksis er vigtigt at udveksle bedste praksis vedrørende god forvaltningspraksis, øget ressourceeffektivitet, genbrug og genanvendelse, forvaltning af restaffald og stenaffald, genopretning af mineområder, sundhed og sikkerhed, arbejderbeskyttelse og udryddelse af børnearbejde; påpeger, at Den Afrikanske Union i »the African Mining Vision« konstaterede, at de afrikanske lande hidtil ikke har været i stand til at nyde godt af deres konkurrencefordel i forbindelse med naturressourcer, og at der derfor bør overvejes foranstaltninger med sigte på at sikre, at rigdommene fra råstoffer kommer befolkningerne i de råstofrige lande til gode;

56.  understreger betydningen af det bilaterale samarbejde om råstoffer, som påvist af EU og Den Afrikanske Union i juni 2010, og tilskynder til yderligere tiltag inden for rammerne af den fælles Afrika-EU-handlingsplan for 2011-2013, opfordrer til udvikling af et tilsvarende samarbejde med andre lande, der er store producenter af CRM; foreslår som ét af råstofdiplomatiets konkrete mål en kildediversificering fra Sydøstasien til Latinamerika og Afrika for bestemte råstoffer, som EU er afhængig af at kunne importere;

57.  bifalder tilgangen i denne handlingsplan, som består i at tilbyde uddannelse inden for bedste praksis i forbindelse med forhandlingen af mineralkontrakter og fremme det videnskabelige samarbejde inden for mineindustrien, samtidig med at den fremmer god forvaltningspraksis og gennemsigtighed;

58.  beklager, at meddelelsen undlader at nævne andre regioner eller lande; mener, at alternative råstofkilder bør undersøges for at undgå europæiske afhængighed af et begrænset antal lande; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme andre gensidigt gavnlige partnerskaber med ressourcerige lande og regioner; mener, at EU bør tilbyde trekantspartnerskaber vedrørende infrastruktur, vidensdeling og ressourcer; opfordrer EU til at hjælpe ressourcerige udviklingslande med at udvikle deres geologiske viden samt deres viden om minedrift og bearbejdning, såvel som i videnskabelige og retlige spørgsmål, med henblik på at etablere bæredygtig kapacitetsopbygning; foreslår i denne forbindelse, at der oprettes fællesfinansierede professorater ved de geologiske fakulteter; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge internationale aftaler, der er indgået af ressourcerige lande med ikke-EU-medlemsstater hvis disse rummer bestemmelser om eksklusiv adgang til råstoffer, og sikre fair adgang til disse ressourcer og sikre, at de internationale handelslove fungerer korrekt;

59.  er bekymret over, at der ikke er fastlagt en strategi for dialog og samarbejde med Kina og andre internationale nøgleaktører; understreger behovet for en dialog om handel og teknologi med Kina; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan der kan etableres pilotprojekter om bæredygtig minedrift, bearbejdning, substitution, ressourceeffektivitet eller genanvendelse af CRM med Kina til gensidig fordel; støtter ligeledes tilsvarende bilaterale dialoger om relevante råstofspørgsmål, med andre vigtige leverandører, såsom BRICS, da de både har og bruger en stor mængde råstoffer; opfordrer tilsvarende Kommissionen til at behandle råstofspørgsmålet i den europæiske naboskabspolitik;

60.  mener, at EU's råstofstrategi bør afspejle forskellene mellem de udviklede lande og de større vækstlande på den ene side og de mindst udviklede lande på den anden;

61.  understreger, at spørgsmålet om adgang til råstoffer gradvist bør indgå i de politiske foranstaltninger i forbindelse med fredsopbygning og konfliktforebyggelse, da et væsentligt antal konflikter på ny er opstået i visse regioner;

62.  er enig i, at udviklingspolitikken spiller en rolle i forbindelse med at hjælpe lande til at omdanne deres ressourcerigdomme til bæredygtig og inklusiv vækst, bl.a. ved at forbedre forvaltningen og gennemsigtigheden; understreger, at udviklingspolitikken, og herunder GSP, ikke er et diplomatisk værktøj for så vidt angår råvarer, men mener, at den kan spille en vigtig støtterolle i EU's råstofpolitik; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem de to; glæder sig over, at der er indføjet udtrykkelige garantier for ikkediskriminerende markedsadgang til råstoffer i EU's handelsaftaler og som en forudsætning for medlemskab af WTO; er dog enig i, at handelsaftaler skal tilvejebringe den fleksibilitet, der er nødvendig for at understøtte udviklingslandene i at oprette forbindelser mellem udvindingsindustrien og den lokale industri; mener, at landes suverænitet med hensyn til ressourcer skal respekteres, og opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at opveje sin modstand mod eksportafgifter i udviklingslandene gennem anvendelse af en differentieret strategi, der tager hensyn til de forskellige nationale situationer, således at udviklingsmålene og industrialiseringen af udviklingslandene ikke bringes i fare; understreger, at fri og fair handel er vigtig for udviklingen af den globale råstofsektor og for skabelse af velstand i alle samfund; konstaterer, at indkomsterne fra råstoffer kan spille en afgørende rolle ved at gøre det muligt for de mindst udviklede lande at opfylde 2015-målene;

63.  er bekymret over, at det moderniserede RMI ikke henviser til GSP eller GSP+ eller foreslår alternative handelsincitamenter for at fremme menneskerettighederne, miljøstandarder, forebyggelse af børnearbejde og støtte til interne reformer for lande, som falder uden for disse ordningers anvendelsesområde; anmoder Kommissionen om at støtte og fremme diversificeringsinitiativer i udviklingslandenes økonomier, som er yderst afhængige af visse råstoffer;

64.  opfordrer Kommissionen til gennem kapacitetsopbygning at hjælpe udviklingslandene med at overvinde manglen på informationssymmetri i forbindelse med forhandlinger om råvarer og minedriftskontrakter, og hjælpe med forhandling af teknologioverførsel både på nationalt plan og i lokale samfund;

65.  understreger den rolle, som virksomhedernes sociale ansvar spiller ved at overholde høje miljømæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i udlandet og ved at anvende de bedste tilgængelige teknologier; mener, at disse bør fremmes gennem relevante fora såsom G8 og G20, WTO, OECD, UNCTAD og UNEP og dets Internationale Panel for Bæredygtig Ressourceforvaltning, de internationale metalundersøgelsesgrupper og andre organer; glæder sig i denne forbindelse over de positive bidrag fra FN's Global Compact-initiativ; opfordrer virksomheder i EU til at udvikle en passende adfærdskodeks for dem, der opererer i tredjelande og til at basere deres aktiviteter på OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og ISO 26000; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at sikre, at europæiske virksomheder, der udvinder naturressourcer i tredjelande, overholder de sociale, miljømæssige og arbejdsmæssige normer; opfordrer Kommissionen til med USA's Dodd-Frank-lov som forbillede at forelægge sit eget forslag om rapportering om konfliktmineraler på land til land basis, og at indføre et retligt bindende krav om, at udvindingsvirksomheder skal offentliggøre, hvor meget af deres indtægter de betaler for hvert enkelt projekt og land, de investerer i; støtter udvindingsindustriens gennemsigtighedsinitiativ og det globale netværk Publish What You Pay (PWYP); mener, at disse standarder navnlig bør anvendes i forbindelse med projekter, der modtager EU-støtte, såsom fra EIB; opfordrer EU til at undersøge, hvorledes import af ulovligt handlede eller udvundne mineraler kan forhindres; anmoder Kommissionen om at undersøge, hvorledes »fingeraftryk«-teknologi kan anvendes i denne sammenhæng og om at fremme pilotprojekter baseret på erfaringerne fra »coltan-fingeraftrykket«; anmoder EIB om regelmæssigt at foretage en analyse af de forventede konsekvenser af dens udlån til udvindingsindustrien;

66.  udtrykker sin store bekymring over de mange veldokumenterede tilfælde, hvor EU-virksomheder overtræder miljø- og arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder;

67.  gentager, at initiativer vedrørende gennemsigtighed i udvindingsindustrisektoren reelt virker erhvervsfremmende, at de kan skabe retssikkerhed og bæredygtige partnerskaber samt beskyttelse mod genåbning af forhandlinger eller udvisning; bemærker, at der er visse udfordringer, som skal tackles, og at nogle kontrakter kræver fortrolighed, men at disse alligevel bør være under offentlig kontrol; bemærker, at den ghanesiske »Petroleum Revenue Management Bill« er et godt eksempel på at bevare en vis fortrolighed på den ene side og samtidig sikre parlamentarisk kontrol på den anden side;

68.  mener, at EU-virksomheder bør være juridisk ansvarlige i deres hjemlande, når deres datterselskaber i udlandet eller enheder, som de kontrollerer, krænker menneskerettighederne, de miljømæssige normer eller ILO's grundlæggende arbejdsnormer;

69.  opfordrer EIB og Kommissionen til at overveje nøjere, om projekter bidrager til udryddelse af fattigdom, bæredygtig udvikling og inklusiv vækst, før de afgør, om der skal ydes støtte til udvindingsindustrien i udviklingslande;

70.  er foruroliget over den fortsatte handel med og anvendelse af mineraler fra konfliktområder, hvis produktion giver anledning til uacceptabel vold og ulovlige aktiviteter; opfordrer Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Rådet og medlemsstaterne til at tage hensyn til denne situation inden for rammerne af deres forbindelser med tredjelande; opfordrer Kommissionen og EU's strategiske leverandørlande til i fællesskab at udvikle et effektivt system for sporbarhed af råstoffer fra import til genanvendelse eller bortskaffelse og indføre et gensidigt certificeringssystem for råstoffer og deres handelskæder (Certified Trading Chains), således at der kan sikres en retfærdig handel og navnlig med henblik på at forhindre misbrug med hensyn til handel med råstoffer fra kriseregioner; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med de relevante internationale institutioner (FN, OECD, ILO) med henblik på at identificere de bedste certificeringsmetoder og søge at harmonisere disse;

71.  understreger, at finansmarkederne kan spille en vigtig rolle med hensyn til at afdække risiciene for både producenter og forbrugere af råstoffer og råvarer; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemsigtighed på råvaremarkederne og gribe afgørende ind over for uberettiget spekulation i forbindelse med råvarer, der fører til misbrug af markedet herfor, hvis dette anses for nødvendigt på grundlag af en dybtgående empirisk analyse; bemærker, at dette omfatter passende initiativer inden for rammerne af G8- og G20-forhandlingerne;

72.  er bekymret over derivatmarkedernes indvirkning på prisudviklingen for råstoffer; mener, at der bør være mere effektiv kontrol med OTC-derivatmarkederne; støtter på denne baggrund foranstaltninger som styrkelse af gennemsigtigheden omkring OTC-derivater under tilsyn af ESMA; mener, at sådanne foranstaltninger kan føre til større sikkerhed for investorer og små og store virksomheder og til større planlægningssikkerhed for de europæiske producenter;

73.  glæder sig over arbejdet i OECD, G8 og G20 vedrørende råstoffer og bæredygtighed, og understreger, at der fortsat er behov for en G20-dialog om råstoffer med sigte på at skabe et fælles perspektiv; glæder sig yderligere over viljen hos G8»s og G20«s medlemmer til at bekæmpe udsvingene i råstofpriserne og opfordrer til, at der udvikles konkrete foranstaltninger for at dæmpe spekulationen på dette område; opfordrer Kommissionen til at fremme OECD's aktiviteter vedrørende konsekvenserne af eksportrestriktioner og anvendelse af disse som politisk redskab; støtter inddragelsen af ikke-OECD-medlemmer i disse drøftelser; opfordrer til, at der etableres et strategisk samarbejde mellem EU, USA og Japan om CRM med sigte på en global råstofkontrol gennem at dele udbuds- og efterspørgselsdata, fælles prognoser, opfordring til udveksling af bedste praksis, teknologisk knowhow og patenter, analyse af forsyningskæder, undersøgelse af muligheden for fælles strategiske lagre og etablering af fælles FoU-projekter; er af den opfattelse, at sådanne spørgsmål bør udgøre en del af dagsordenen for de kommende topmøder mellem EU og USA; opfordrer Kommissionen til at fremme uformelt »Track II«-diplomati inden for råstoffer gennem støtte til udveksling mellem ngo'er, akademiske kredse og tænketanke fra EU og andre ressourcerelevante lande; opfordrer Kommissionen til at arrangere regelmæssige sammenkomster om råstoffer, såsom JOGMEC's »metalsaloner«, med andre ressourcerelevante lande anmoder yderligere Kommissionen om at undersøge muligheden for et internationalt statistisk initiativ vedrørende CRM, som er baseret på eksemplet fra den fælles globale database (JODI), samt om hvorvidt en international konvention om metaller kan være et hensigtsmæssigt redskab; opfordrer Det Europæiske Forsvarsagentur til i overensstemmelse med artikel 42, stk. 3, i TEU at bidrage til at identificere foranstaltninger til styrkelse af forsvarssektorens industrielle og teknologiske grundlag med hensyn til råstoffer.

Markederne for landbrugsprodukter og -råvarer

74.  støtter Kommissionens analyse for så vidt angår landbrugsprodukter set i en global fødevaresikkerhedssammenhæng med faldende globale fødevarereserver, en voksende befolkning og øget sult samt set ud fra et markedsperspektiv, i hvilken forbindelse den fremhæver den alt for store volatilitet i fødevare- og foderpriserne, svaghederne ved føde- og foderkæderne og den rolle, som finansielle instrumenter og spekulativ adfærd spiller som en mulig årsag til manglende stabilitet, hvilket må gøres til genstand for alvorlige overvejelser; minder om, at der blandt de lande, der er særlig sårbare over for stigende fødevarepriser, er fire EU-medlemsstater;

75.  kræver, at der rettes særlig opmærksomhed mod den grundlæggende usikkerhed omkring det øgede samspil mellem prisbevægelserne på energi og andre typer råvarer, navnlig fødevarer;

76.  insisterer på linje med Kommissionen på, at det internationale samfund skal anlægge en langsigtet og koordineret tilgang til global fødevaresikkerhed og i den forbindelse bl.a. øge forskningsindsatsen og investeringerne i landbrugssektoren i udviklingslandene, navnlig gennem udviklingspolitiske prioriteter, med henblik på at øge modstandsdygtigheden og tilpasningsevnen over for pludselige, voldsomme stigninger i fødevarepriserne;

77.  støtter G20»s nylige bestræbelser på at finde politiske løsninger på prisvolatiliteten på fødevare- og landbrugsmarkederne, herunder gennem øget udveksling af oplysninger i forbindelse med prognoser for fødevareproduktion, og understreger behovet for øget gennemsigtighed og mere rettidige oplysninger om fødevarereserver og -lagre;

78.  glæder sig over det fælles kommuniké - undertegnet af 48 lande - fra det tredje landbrugsministertopmøde i Berlin den 22. januar 2011, hvori det krævedes, at landbrugsmarkederne kommer til at fungere mere hensigtsmæssigt, og anerkendtes, at samhandlen har betydning for balancen mellem landbrugsmarkedernes forskellige aktører og for forbedringen af landmændenes adgang til råstoffer og energi;

79.  anmoder Kommissionen om at forelægge en rapport om reguleringen af finansielle derivater og råvarer, hvori den tager stilling til, om der er behov for en særskilt forordning for landbrugsvarer i lyset af sektorens særegenheder; støtter Kommissionens nylige forslag om regulering af OTC-derivater og om en offentlig høring om MiFID-direktivet; mener, at der som et presserende anliggende straks skal tages fat på lyssky spekulativ adfærd, uredelig praksis og misbrug på derivatmarkeder;

80.  anmoder Kommissionen om som et presserende anliggende straks at foreslå konkrete foranstaltninger til sikring af fødevaresikkerheden, tackling af den manglende stabilitet på markedet og, som et udtryk for et overordnet bæredygtighedsansvar, forbedring af den måde, hvorpå derivatmarkederne for landbrugsvarer fungerer;

o
o   o

81.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) http://ec.europa.eu/enterprise/policies/raw-materials/files/docs/report-b_en.pdf.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0093.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0037.
(4) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57.
(5) http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/neei_n2000_guidance.pdf.
(6) http://ec.europa.eu/trade/creating-opportunities/trade-topics/raw-materials/
(7) Undersøgelse »The links between the environment and competitiveness«, Projekt ENV.G.1/ETU/2007/0041, http://ec.europa.eu/environment/enveco/economics_policy/pdf/exec_summary_comp.pdf .
(8) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 47.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0446.
(10) Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0024.

Seneste opdatering: 7. januar 2013Juridisk meddelelse