Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Køreplan til et ressourceeffektivt Europa« (COM(2011)0571),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Flagskibsinitiativet «Et ressourceeffektivt Europa' under Europa 2020-strategien' (COM(2011)0021),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »EUROPA 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«(COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Bedre udnyttelse af EU's miljøforanstaltninger: opbygning af tilliden gennem bedre viden og aktiv handling« (COM(2012)0095),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om en effektiv råvarestrategi for Europa(1),

–  der henviser til Miljørådets konklusioner om Kommissionens køreplan til et ressourceeffektivt Europa, som blev vedtaget den 19. december 2011 (18786/11), til Konkurrencerådets konklusioner af 29. november 2011 om en konkurrencedygtig europæisk økonomi og til Miljørådets konklusioner af 20. december 2010 om »bæredygtig råvareforvaltning og bæredygtig produktion og forbrug: nøglebidrag til et ressourceeffektivt Europa«,

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport »The European environment - state and outlook 2010« (SOER 2010),

–  der henviser til den kommende FN-konference om bæredygtig udvikling i Brasilien den 20.-22. juni 2012,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Adgang til råstoffer af hensyn til Europas velfærd i fremtiden: Forslag til et europæisk innovationspartnerskab om råstoffer« (COM(2012)0082),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2012 om »hvordan madspild kan undgås: strategier for en mere effektiv fødevarekæde i EU«(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Regionaludviklingsudvalget og Fiskeriudvalget (A7-0161/2012),

A.  der henviser til, at den aktuelle økonomiske, finansielle og miljømæssige krise viser, at Europa har akut behov for nye kilder til bæredygtig økonomisk vækst;

B.  der henviser til, at konsekvenserne af ressourceknaphed, f.eks. stigende priser, rammer mennesker med lav indkomst og i mindre begunstigede regioner særlig hårdt; der henviser til, at der derfor er større behov end nogensinde for synergi mellem social- og miljøpolitikken;

C.  der henviser til, at den voksende efterspørgsel efter og rovdrift på naturlige ressourcer og de hermed forbundne ændringer i arealanvendelsen fører til forringelse af miljøet, fremskyndelse af klimaændringer og ødelæggelse af jordens begrænsede naturkapital, herunder tab af biodiversitet;

D.  der henviser til, at den ressourceknaphed, der følger af en intens udnyttelse, prisspekulationen på råvaremarkederne og den dramatiske stigning i det globale forbrug presser råvarepriserne i vejret, og at realpriserne på råvarer således er steget med 147 % siden århundredeskiftet; der påpeger, at EU må forvente alvorlige udfordringer med hensyn til at sikre adgang til og stabile forsyninger af vigtige ressourcer; der henviser til, at effektiv udnyttelse af råstoffer såvel i erhvervslivet som på politisk niveau anerkendes som en forudsætning for at imødegå disse udfordringer;

E.  der henviser til, at man ved at omlægge økonomien i retning af en model, der bygger på ressourceeffektivitet og respekt for klodens begrænsninger samt tager højde for den voksende verdensbefolkning og befolkningstallene i fremtidige industrinationer, vil kunne opnå øget konkurrenceevne og skabe nye kilder til vækst og arbejdspladser takket være omkostningsbesparelser på grund af øget effektivitet, afsætning af innovative frembringelser og bedre forvaltning af ressourcer i hele deres livscyklus;

F.  der henviser til, at genanvendelse drejer sig om mere end blot indsamling af affald, som kan genanvendes, og at det derfor er nødvendigt at inddrage alle led i værdikæden i fremtidige foranstaltninger;

G.  der påpeger, at en fremtidig helhedsorienteret ressourcepolitik ikke længere kun bør skelne mellem »fornyelige« og »ikke fornyelige« ressourcer, men også bør omfatte »varige« materialer;

H.  der henviser til, at Eurobarometerundersøgelsen fra marts 2011 viser, at ressourceeffektivitet og bæredygtig produktion og forbrug er spørgsmål, som i høj grad optager EU-borgerne; der påpeger, at det under alle omstændigheder kun vil være muligt at gøre fremskridt i retning af bæredygtighed, hvis borgerne involveres direkte gennem holdningsændringer og ændringer i samfundets vaner med hensyn til ressourceanvendelse;

I.  der henviser til, at det bliver stadig vanskeligere at sikre adgang til og kontinuerlig forsyning med ressourcer på grund af det stigende ressourceforbrug, vandforbrug og arealforbrug;

J.  der påpeger, at en konkurrencedygtig industri forudsætter nye investeringer i mere effektiv teknologi;

Prioriterede foranstaltninger
1. opfordrer Kommissionen til at oprette fælles taskforcer for de tre centrale områder fødevarer, boliger og mobilitet med henblik på hurtigst muligt at udarbejde europæiske handlingsplaner for ressourceeffektivitet med koncise ressourcebesparelsestiltag; disse taskforcer bør supplerede det arbejde, der gøres af EU's platform for ressourceeffektivitet, og bør være sammensat af eksperter fra Kommissionen, medlemsstaterne, erhvervslivet, civilsamfundet og andre vigtige interessenter, der skal have til opgave at fremme partnerskaber mellem aktører i hele værdikæden;

2.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til senest i 2013 at fjerne hindringerne for et velfungerende europæisk marked for genanvendelse og genbrug og til at stimulere et sådant marked ved at fremme efterspørgslen efter og tilgængeligheden af genanvendte materialer og biprodukter gennem foranstaltninger, som bør omfatte en hurtig yderligere udvikling af stringente kriterier for affaldsophør og økonomiske incitamenter såsom nedsatte momssatser for sekundære materialer på områder, hvor der er et markedssvigt, eller fremme af innovative indsamlings og sorteringsteknologier; understreger i den forbindelse den presserende nødvendighed af en fuldstændig implementering af al eksisterende affaldslovgivning og af en intensivering af håndhævelse og overvågning;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte skub i forskning og teknologisk udvikling med henblik på at fremskynde overgangen til en ressourceeffektiv økonomi; understreger, at »innovations-EU«, herunder horisont 2020-initiativet, det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer, miljøinnovationshandlingsplanerne og videncentrene for innovation, er en af drivkræfterne for et ressourceeffektivt Europa; opfordrer Kommissionen til at oprette en let tilgængelig onlinedatabase for bedste praksis inden for ressourceeffektivitet;

4.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til senest i 2013 at vedtage klare, solide og målelige indikatorer for økonomisk aktivitet, der tager hensyn til klimaændringer, biodiversitet og ressourceeffektivitet ud fra et livscyklusperspektiv, f.eks. i form af en kurv af fire ressourceforbrugsindikatorer, nemlig jordfodaftryk, vandfodaftryk, materialefodaftryk og CO2-fodaftryk, og anvende disse indikatorer som grundlag for lovgivningsinitiativer og konkrete reduktionsmål; understreger, at denne proces skal være gennemsigtig og inddrage hovedinteressenterne;

5.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en udvidelse af anvendelsesområdet for direktivet om miljøvenligt design til også at omfatte ikke-energirelaterede produkter og fremlægge yderligere krav om miljøvenligt design og generel ressourceeffektivitet for produkter, herunder genanvendt indhold, holdbarhed, genanvendelighed, reparerbarhed og genbrugelighed med henblik på at forbedre deres miljøindvirkning og fremme genanvendelsesmarkederne; understreger, at ethvert forslag af denne art skal bygge på omfattende konsekvensanalyser og være konsistente med andre relevante regelsæt;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i største muligt omfang at integrere ressourceeffektivitetsdagsordenen i alle andre politikker, herunder de overordnede politikker for økonomisk styring såsom Europa-2020, og til at gennemføre den på lokalt, regionalt, nationalt og EU-plan;

Dagsorden for fremtidig vækst

7.  støtter flagskibsinitiativet om et ressourceeffektivt Europa og køreplanen for et ressourceeffektivt Europa og dens vision for 2050, inklusive milepælene heri; opfordrer Kommissionen til snarest at fremsætte alle de lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, der er nødvendige for at nå milepælene og sikre, at alle EU-politikker på konsekvent vis rettes ind efter dem og efter den overordnede EU-vision om at skabe en lavemissionsøkonomi inden 2050, bl.a. ved at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 % i forhold til 1990-niveau; understreger den afgørende vigtighed af at afkoble økonomisk vækst fra ressourceforbrug for at forbedre den europæiske konkurrenceevne og mindske dens ressourceafhængighed; henstiller, at Kommissionen sørger for at sikre en stabil lovgivningsmæssig ramme, således at langsigtede investeringer ikke sættes på spil;

8.  fremhæver den vigtige rolle, ressourceeffektivitet spiller for bestræbelserne på at nå målene i Europa 2020-strategien; er overbevist om, at rammeprogrammet for forskning og innovation, Horisont 2020, bør spille en afgørende rolle i denne henseende; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage nationale køreplaner for ressourceeffektivitet, som omfatter specifikke foranstaltninger og målsætninger, der svarer til målsætningerne i EU's køreplan;

9.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2012 at stille forslag om en ny politisk ramme for bæredygtigt forbrug og produktion, hvorved der etableres en proces til at identificere udpege de vigtigste produkter eller tjenesteydelser, som bidrager mest til de centrale globale forbrugsområder (vand, jord, råvarer og CO2), i overensstemmelse med forbrugsindikatorerne i køreplanen for ressourceeffektivitet; dette bør ledsages af lovgivningsforslag, der håndterer spørgsmålene om prioriterede produkter og tjenester med de relevante værktøjer, herunder mekanismer, der kan forbedre ressourceeffektiviteten i forsyningskæden, og muligheden for at fastsætte mindstekrav eller best performance-benchmarks ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger;

10.  fastholder, at tiltag, som har til formål at opnå større ressourceeffektivitet, under ingen omstændigheder må være begrænset til den offentlige sektor, og opfordrer derfor Kommissionen, medlemsstaterne og virksomhederne til at basere deres økonomiske strategier på en radikalt forbedret ressourceeffektivitet, som medfører, at den økonomiske vækst afkobles fra ressourceforbruget; mener også, at det er nødvendigt at fokusere på såvel produktivitet som effektivitet i ressourceforbruget;

11.  understreger det presserende behov for at handle nu med henblik på at støtte innovation og investeringer i nye teknikker og forretningsmodeller, herunder strategier for specifikke industrisektorer og bæredygtige forretningsmodeller såsom et leasingbaseret samfund, og for at skabe de incitamenter, som vil være til gavn for økonomien; fremhæver den afgørende rolle, som den private sektor, herunder SMV'er, spiller med hensyn til at levere grøn økonomisk vækst;

12.  understreger, at Europa som et genanvendelsessamfund skal genbruge og genanvende en stor del af sit eget affald og producere sekundære råstoffer på den mest effektive måde;

13.  opfordrer til udvikling af en SMV-venlig standard for ressourceudnyttelse baseret på principper såsom Global Compact;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at indarbejde målsætningerne om ressourceeffektivitet i det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at bekræfte nødvendigheden heraf i Det Europæiske Råd; opfordrer Kommissionen til at fremlægge yderligere detaljer om, hvorledes medlemsstaternes fremskridt i retning af større ressourceeffektivitet konkret vil blive vurderet som led i processen med det europæiske semester;

15.  understreger, at first mover-fordelen inden for ressourceeffektivitet gør det lettere at vinde andele af vækstmarkeder, idet det må erindres, at EU sidder på omkring en tredjedel af verdensmarkedet for miljøteknologier;

Omstilling af økonomien

16.  minder om, at der er akut behov for en reduktion af ressourceforbruget for at undgå fremtidige problemer med ressourceknaphed og stigende priser på ressourcer;

17.  bemærker, at hvis overgangen til en ressourceeffektiv økonomi skal lykkes, skal markedspriserne fuldt ud afspejle graden af ressourceknaphed samt alle de omkostninger, der er knyttet til produktionsprocessen; fremhæver, at markederne stimulerer til ressourceeffektivitet, hvis priserne afspejler ressourceanvendelsens sande omkostninger; opfordrer til at indføre livscyklusmodellen i regnskabsprocessen og internalisere de eksterne miljøomkostninger i henhold til forureneren betaler-princippet;

18.  påskønner det tilsagn, Kommissionen giver i køreplanen til at udvikle markedsbaserede instrumenter, der kan gøre det muligt at indregne negative eksterne omkostninger i markedspriserne og dermed afspejle ressourceforbrugets reelle omkostninger og miljømæssige konsekvenser;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle incitamenter, som kan tilskynder virksomhederne og offentlige organer til at måle, benchmarke og løbende forbedre deres vand-, råvare- og CO2-fodaftryk, samt foranstaltninger til at udvide princippet om producentansvar og fjerne de hindringer, som bremser ressourceeffektiviteten;

20.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre miljøbeskatning; understreger, at dette vil give mulighed for at sænke andre skatter, f.eks. på arbejde, øge konkurrenceevnen og skabe lige konkurrencevilkår og bane vejen for teknologisk udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge og sammenligne virkningerne af dette instrument;

21.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge muligheden for at udvikle en hierarkisk model for at sikre, at der opnås mest mulig merværdi i ressourceanvendelsen uden at skade miljøet;

22.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt og senest i 2014 at vedtage konkrete planer for at udfase alle miljøskadelige støtteordninger før 2020, herunder støtteordninger, som skaber incitamenter for en ineffektiv udnyttelse af vedvarende ressourcer, samt til at rapportere om fremskridtene heri via de nationale reformprogrammer;

23.  opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at oprette udvidede producentansvarssystemer i hele EU for at fremme resultaterne i alle medlemsstater, herunder de lande, hvor genbrugs- og genanvendelsesprocenterne er meget lavere end EU-gennemsnittet;

24.  understreger, at borgerne og civilsamfundets organisationer spiller en vigtig rolle med hensyn til at opnå forandringer og en omlægning af økonomien; understreger behovet for at udvikle oplysningsstrategier og strategier til at ændre forbrugeradfærden og undgå tilbageslagseffekter;

25.  understreger behovet for at sikre en bæredygtig europæisk råstofforsyning, som er tilstrækkelig at opfylde behovene i en voksende genanvendelsessektor, udvide Europas åbne økonomi og skabe arbejdspladser;

26.  kræver strengere krav til grønne offentlige indkøb (GPP) for produkter og tjenester, som har store miljømæssige konsekvenser og bidrager mest til forbruget af centrale globale ressourcer (vand, jord, råvarer og CO2), som fastsat i køreplanen for ressourceeffektivitet; opfordrer Kommissionen til at vurdere, i hvilket omfang GPP kan knyttes til EU-finansierede projekter; opfordrer til en indsats for at fremme fælles indkøb og netværk af offentlige indkøbere til støtte for GPP inden årets udgang, baseret på en forudsætning om, at dette ikke må medføre konkurrencemæssige ulemper for offentlige virksomheder;

27.  kræver, at kravene om miljøoplysninger udvides til at omfatte konventionelle masseforbrugsvarer; går ind for nationale tests for miljømærkning og opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle en harmoniseret europæisk metode til beregning af et produkts miljømæssige fodaftryk med henblik på at give forbrugerne bedre information om produkter, som ikke er omfattet af de eksisterende ordninger såsom miljømærkning, energimærkning og økomærkning;

28.  fremhæver betydningen af en universel mærkning, som skal omfatte, men ikke være begrænset til, ressourceforbrug i produktinformationen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forbedre den gældende mærkningslovgivning ved at integrere de forskellige mærker i en samlet oversigt, der kan sætte forbrugerne i stand til at foretage velinformerede og bæredygtige valg;

29.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at EU's eksisterende affaldsregler og minimumsmålsætningerne heri gennemføres fuldt ud i deres nationale strategier og planer for affaldsforebyggelse og -forvaltning; gentager, at de eksisterende mål for affaldsindsamling og -sortering skal udbygges og fastlægges på ny med henblik på at opnå den største og kvalitativt bedste genvinding af materialer i hver fase; fremhæver betydningen af, at EU-finansieringen prioriterer aktiviteter, der liggere højere oppe i affaldshierarkiet, som fastsat i affaldsrammedirektivet (f.eks. prioritering af genanvendelsesanlæg frem for affaldsbortskaffelse); opfordrer Kommissionen til at overveje behovet for at forbedre og harmonisere beregningsmetoder og statistikker for affald med henblik på at skabe et godt og pålideligt grundlag for at fremme genanvendelse;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en mere effektiv indsats for at bekæmpe den ulovlige transport af affald til tredjelande og især at styrke de relevante kontrolmekanismer; foreslår, at der oprettes en »europæisk udenrigspolitik på affaldsområdet«, som skal stræbe efter at udbrede de bedste europæiske affaldshåndteringsstandarder til tredjelande;

31.  påpeger, at mere end 20 % af al mad ender i skraldespanden, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe målrettede foranstaltninger til nedbringelse af madspild; bemærker, at der ikke kun er mad, der går til spilde, men også de ressourcer, der anvendes til forarbejdning og emballering af fødevarer;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge større vægt på oplysning, uddannelse og bevidstgørelse, navnlig hvad angår affaldssortering, genbrug og genanvendelse, i betragtning af at undervisning virker direkte fremmende på ressourceeffektive adfærdsmønstre;

33.  opfordrer Kommissionen til at strømline affaldsreglerne under hensyn til affaldshierarkiet og behovet for at bringe restaffaldsmængden ned i nærheden af nul; opfordrer derfor Kommissionen til senest i 2014 at stille forslag om en gradvis indførelse af et generelt forbud mod affaldsdeponering på EU-plan samt om udfasning af forbrændingen af genanvendeligt eller komposterbart affald inden udgangen af dette årti; dette bør ledsages af passende overgangsforanstaltninger, herunder videreudvikling af fælles standarder baseret på livscyklusprincippet; opfordrer Kommissionen til at revidere affaldsrammedirektivets genanvendelsesmål for 2020; er af den opfattelse, at en deponeringsafgift - som nogle medlemsstater allerede har indført - også vil kunne bidrage til at nå dette mål;

34.  påpeger, at eksisterende deponeringsanlæg kan anvendes som råstofdepoter (»urban mining«), men at der foreligger meget få forskningsresultater på dette område;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at udvide deres arbejde på retningslinjer for udvikling af standarder for genanvendte materialer gennem Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN);

36.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gennem politikker skabes kaskadeanvendelse af naturlige råstoffer, og at de produkter, der giver størst mulig merværdi og er mest ressourceeffektive, foretrækkes frem for energiproduktion under hensyntagen til især mulighederne for nedbringelse af drivhusgasemissionerne;

37.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme en sådan kaskadetilgang til brugen af biomasse, hvor genanvendelse og produkter med størst mulig merværdi og høj ressourceeffektivitet, f.eks. biobaserede produkter og industrimaterialer, foretrækkes frem for bioenergi;

38.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde et program for oplysning og vejledning af virksomheder, især SMV'er;

39.  understreger, at en meningsfuld livscyklustilgang forudsætter en regnskabsføring, der er så nøjagtigt som muligt; finder det i den forbindelse nødvendigt, at leverandører ved gennemførelsen af direktivet om brændstofkvalitet anvender en særskilt standardværdi for tjæresand;

40.  fremhæver, at forskning, udvikling og innovation har stor betydning for at fremskynde overgangen til et ressourceeffektivt Europa; bemærker, at der navnlig er behov for større innovation inden for miljøvenlig materialeefterforskning og -udvinding, landbrug, kemi, vandbehandling og -genanvendelse, vandforvaltning, genanvendelsespotentiale og erstatning af miljøskadelige materialer, teknologier og design med henblik på at reducere materiale- og energiforbruget samt vedvarende energi og energieffektivitet; påpeger, at bevillingen af skattefradrag i tilknytning til nedsat ressourceforbrug ligeledes ville virke fremmende på innovation, forskning og udvikling;

41.  minder om, at ressourceeffektivitet bør gør det lettere for EU at øge sit tekniske præstationsniveau for at udvinde mere fra råvarerne langs hele værdikæden (i forbindelse med udvinding, forarbejdning, raffinering og genanvendelse);

42.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorledes ressourceeffektiviteten i EU's udvindings- og metalbearbejdningsteknologier kan øges med henblik på at øge konkurrenceevne og bæredygtighed ved bl.a. at fremme anvendelsen af nye teknologier og styrke produktionen af biprodukter sammen med uædle metaller;

43.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overveje at etablere centre for innovationsteknologi til støtte for udvinding, genanvendelse og genbrug af nyttige komponenter i mineaffaldsprodukter og for at lette den efterfølgende brug af mineaffaldsprodukter, der er placeret i forskellige typer af affaldsdeponeringsanlæg og i bygge- og anlægsindustrien samt håndteringen af denne type af affaldsdeponering på en miljømæssigt sikker måde;

44.  gør opmærksom på behovet for at anvende alternative produkter, der har et mindre energi- og materialeintensivt forbrugsmønster, men sikrer samme præstationsniveau, samt alternative råvarer og andre materialer og derigennem gøre fremstillingsprocesserne mindre energiintensive;

45.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge virkningen af en skat på ressourcer og nye råstoffer, herunder navnlig eventuelle bivirkninger i form af f.eks. ikke-bæredygtig substitution, skatteunddragelse eller udflytning af økonomiske aktiviteter til tredjelande;

46.  understreger betydningen af kvalifikationer og uddannelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede en tæt dialog om dette med arbejdsmarkedets parter, den akademiske verden og erhvervslivet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, sammen med erhvervslivet og den akademiske verden, at støtte ressourceeffektivitet gennem særlige universitetsprogrammer og stipendier; støtter i den forbindelse udvekslingsprogrammer på dette område, som f.eks. mineral- og miljøprogrammet under Erasmus Mundus.

47.  understreger nødvendigheden af at investere i genanvendelse af råvarer og sjældne jordarter, eftersom minedrift, raffinering og genanvendelse af sjældne jordarter får alvorlige miljømæssige konsekvenser, hvis de ikke forvaltes korrekt;

Naturkapital og økosystemtjenester

48.  understreger, at biodiversiteten såvel direkte som indirekte er en forudsætning for menneskehedens eksistens og for samfundets velfærd via de økosystemtjenester, den yder; påskønner og støtter EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020, herunder alle strategiens mål og aktioner; fremhæver, at det er vigtigt at integrere beskyttelsen af biodiversiteten, også i et ressourceeffektivt Europa;

49.  hilser det derfor velkomment, at der er blevet truffet særlige foranstaltninger med henblik på at kontrollere invasive arter, og opfordrer til, at disse gennemføres hurtigst muligt;

50.  understreger betydningen af vand som en naturressource, der er livsvigtig for såvel mennesker som økosystemer; påpeger den øgede trussel mod adgangen til og kvaliteten af sikre vandressourcer på grund af faktorer som f.eks. skovrydning, urbanisering, befolknings- og økonomisk vækst og klimaændringer; fremhæver behovet for en tilgang på flere niveauer i forbindelse med forvaltningen af vores vandressourcer og lægger vægt på de lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med flagskibsinitiativet om et ressourceeffektivt Europa;

51.  opfordrer Kommissionen til at beregne og oplyse om de omkostninger, der er forbundet med de miljøskader, der er en konsekvens af EU's landbrugs- og fiskeripolitik;

52.  opfordrer Kommissionen til at gøre brug af bedste praksis inden for ressourceeffektivitet med henblik på at udarbejde passende kriterier og påbegynde pilotprojekter for flere ressourcer, f.eks. fosfor, med henblik på at opnå en genbrugsgrad på næsten 100 % i 2020 og optimere deres brug og genanvendelse; understreger, at sådanne pilotprojekter bør have direkte støtte fra EU;

53.  mener, at Europas ressourcer bør forvaltes på en mere strategisk og miljømæssigt forsvarlig måde; mener, at der bør gøres en større indsats for at udvikle de eksisterende ressourcer i EU, navnlig mineraler, metal og tømmer samt energiressourcer, herunder fossile brændstoffer; betoner EU's potentielle mulighed for at dække sit eget behov for råstoffer og opfordrer det til at nedbringe sin afhængighed af importerede råstoffer, der er produceret ubæredygtigt;

54.  er af den opfattelse, at virksomhederne i medlemsstaterne i stigende grad bør anvende indenlandske råstoffer; påpeger, at forvaltningen af indenlandske ressourcer bør sikre, at de ikke går til spilde;

55.  fremhæver betydningen af et bæredygtigt landbrug, hvilket vil medføre en reduktion af det »importerede« areal og af EU's CO2-fodaftryk;

56.  mener, at forbrugerbevidsthed spiller en afgørende rolle i forbindelse med forbedringen af ressourceeffektiviteten inden for fødevareforbruget og støtter initiativer på lokalt, nationalt og EU-plan til fremme af mere bæredygtige forbrugsmønstre;

57.  henleder opmærksomheden på den rolle, vedvarende naturressourcer som f.eks. skove spiller i forbindelse med ressourceeffektivitet; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til brug af vedvarende, biobaserede, genanvendelige og miljøvenlige rå- og andre materialer; understreger især, at brugen af fornyelige lavemissionsmaterialer som f.eks. træ til byggeformål er mere ressourceeffektiv;

58.  understreger behovet for at fremme skovbeskyttelse i EU og styrke de hermed forbundne risikoforebyggelsesmetoder, da skovressourcer og miljømæssige kvaliteter ved træ udgør vigtig naturkapital; opfordrer til, at der etableres finansielle instrumenter for foranstaltninger til forebyggelse af skovbrand og parasitter; opfordrer Kommissionen til sammen med træbranchen at undersøge anvendelsesområdet for særlige foranstaltninger, der sigter mod bæredygtig udnyttelse af skovressourcerne, navnlig gennem pilotprojekter; støtter en bedre anvendelse af de skovbrugsforanstaltninger, der allerede anvendes under EU's forskellige politikker, med henblik på at forbedre skovenes økonomiske værdi og sikre større forsyning af træ, f.eks. gennem genplantning under udviklingsprogrammer for landdistrikterne;

59.  understreger, at udvaskningen af næringssalte i miljøet fra landbrugsproduktionen har alvorlige eksterne omkostninger for økosystemerne, menneskers sundhed og klimaet; opfordrer Kommissionen til at indføre moderne teknikker til håndtering af næringsstoffer for at reducere den udvaskning af næringssalte, der følger af en stadig mere intensiv produktion;

60.  påpeger, at landbrugsreformpakken er et vigtigt element i flagskibsinitiativet om et ressourceeffektivt Europa; påpeger vigtigheden af at finde en løsning på spørgsmålene om maksimalt bæredygtigt udbytte, forebyggelse af udsmid, renere og mere effektive motorer, mere selektive fiskeredskaber, ensartede konkurrencevilkår på internationalt plan og overkapacitet i fiskerflåden med henblik på at opnå en miljømæssigt og økonomisk sund fiskeri- og akvakultursektor; understreger endvidere den sociale og økonomiske betydning af det ikke-industrielle kystfiskeri;

Styring og overvågning

61.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i samråd med alle de vigtigste interessenter at vedtage solide og letforståelige indikatorer, eksempelvis for jordfodaftryk, vandfodaftryk, materialefodaftryk og CO2-fodaftryk, der kan gøre det muligt at overvåge fremskridtene i opfyldelsen af målene; disse indikatorer bør bygge på integrerede regnskabsværktøjer og på konsistente og bredt anerkendte, videnskabeligt baserede metoder samt være udtrykkeligt definerede som gældende for hele EU og for såvel politiske beslutningstagere som private aktører; de bør desuden tage virkningerne af den fulde livscyklus i betragtning og måle de ressourcer, der kommer ind i økonomien, med henblik på at inddrage alle aspekter af ressourceknapheden og dermed også skjulte strømninger; advarer om, at den foreslåede indikator for ressourceproduktivitet ikke vil give den ønskede information;

62.  gentager, at det er vigtigt med et sæt af sammenhængende, målelige, klare og verificerbare sektormål, herunder et overordnet mål, med henblik på at gennemføre visionen og milepælene i køreplanen; erkender emnets kompleksitet og det heraf følgende behov for et solidt videnskabeligt grundlag; opfordrer Kommissionen til på grundlag heraf at stille et konkret forslag til sådanne målsætninger for EU og medlemsstaterne senest et år efter vedtagelsen af de relevante indikatorer og til at sikre, at alle EU-politikker er i overensstemmelse med de fastsatte mål; mener, at milepælene i køreplanen bør betragtes som mål, indtil der er fastsat mere detaljerede mål; opfordrer medlemsstaterne til at medtage tilsvarende mål i deres egne strategier for ressourceeffektivitet;

63.  understreger, at det er afgørende med specifikke indikatorer for ressourceeffektivitet inden for alle politikområder, og opfordrer Kommissionen til at indarbejde indikatorer for ressourceeffektivitet i alle sine konsekvensanalyser; mener desuden, at et »fitnesstjek« som det, der beskrives i Kommissionens meddelelse COM(2010)0614, bør være en obligatorisk del af alle konsekvensanalyser;

64.  opfordrer Kommissionen til at sikre en fuld gennemførelse af den eksisterende lovgivning, med særligt fokus på vandlovgivningen, for at udnytte alle muligheder i videst mulige omfang;

65.  hilser EU's direktiv om brændstofkvalitet velkomment som et vigtigt skridt i en livscyklustilgang til ressourceforbrug og insisterer på, at leverandørerne i forbindelse med gennemførelsen heraf bør anvende en særskilt standardværdi for tjæresand;

66.  mener, at det syvende miljøhandlingsprogram bør skabe den rette politiske ramme for at opnå visionen, milepælene og målene i køreplanen for et ressourceeffektivt Europa;

67.  opfordrer Kommissionen til at screene EU's politikker og bl.a. vurdere de nationale handlingsplaner for vedvarende energi og den fælles landbrugspolitik med hensyn til deres indvirkning på ressourceeffektiviteten.

68.  mener, at et ressourceeffektivt Europa udgør en passende ramme for skabelsen af grønne job til alle uden forskelsbehandling;

69.  fastholder, at en effektiv udnyttelse af ressourcer ofte hæmmes af besværlige administrative procedurer; opfordrer Kommissionen til at forenkle godkendelsesprocedurerne for at gøre det lettere at opnå ressourceeffektivitet; hilser i den forbindelse Kommissionens initiativ vedrørende gennemsigtighedsdirektivet velkomment;

70.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle offentlige oplysnings- og undervisningskampagner, der skal have til formål at fremme brugen af produkter fremstillet af genanvendt affald;

71.  opfordrer til iværksættelse af foranstaltninger, der kan sikre, at effektiv udnyttelse af ressourcer gøres til et afgørende kriterium inden for regionalpolitik; understreger nødvendigheden af, at ressourceeffektivitetsspørgsmålet også tages op på regionalt og lokalt plan under hensyntagen til de europæiske regioners forskellige potentialer, handicap og udviklingsniveauer; understreger behovet for, at lokale og regionale myndigheder bringer deres foranstaltningerne til forbedring af ressourceeffektiviteten i overensstemmelse med Europa 2020-strategien;

Den internationale dimension

72.  mener, at effektiv og bæredygtig udnyttelse og fordeling af ressourcerne er et centralt element i EU's industripolitik, og at det også bør være et ledende princip for Unionens eksterne forbindelser nu og i fremtiden; mener i denne henseende, at handelen med miljøvenlige varer og tjenesteydelser udgør et redskab til bæredygtig økonomisk og social udvikling, som både handel og miljø kan få gavn af;

73.  finder, at et multilateralt system for fair, åben og ikke-diskriminerende handel og beskyttelsen af miljøet bør være gensidigt styrkende og til gavn for lokalsamfundene, forudsat at reglerne for multilateral handel ændres, så de bedre kan leve op til de miljømæssige udfordringer og grundlæggende menneskelige behov;

74.  opfordrer Kommissionen til i højere grad at inkorporere spørgsmål vedrørende råstoffer, såsom a) eksportbegrænsninger og b) investeringsaspekter, i de nuværende og fremtidige handelsforhandlinger, som EU deltager i på bilateralt og multilateralt plan;

75.  understreger, at en fair åbning af de globale markeder for miljøværdier og -tjenester, der tilskynder til bæredygtigt forbrug, skaber eksportmuligheder, nye arbejdspladser i forbindelse med udbredelse af grønne teknologier, innovation og konkurrenceevne samt fører til lavere priser, højere kvalitet og større valgmuligheder for forbrugerne;

76.  udtrykker tilfredshed med det arbejde, der er udført under forhandlingerne i WTO's Doha-runden om nedbringelse eller afskaffelse af afgiftsmæssige og ikke-afgiftsmæssige barrierer for handelen med miljøvenlige varer og tjenesteydelser, og opfordrer indtrængende parterne til fortsat at arbejde - uafhængigt af fremtiden for Doha-runden - hen imod en klar definition af miljøvenlige varer og tjenesteydelser, som også omfatter virksomhedernes sociale ansvar, EU-miljøstandarder og fair trade-principper;

77.  fastslår igen, at alle de eksisterende bilaterale og regionale europæiske handelsaftaler bør omfatte et ambitiøst kapitel om bæredygtighed, sådan som det f.eks. er tilfældet i de seneste aftaler om liberaliseringen af handelen mellem EU og Republikken Korea, Colombia og Peru samt Centralamerika; mener, at kapitlerne om social og miljømæssig bæredygtighed bør placeres på lige fod med de kommercielle aspekter af aftalen, og opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at disse kapitler er underlagt tvistbilæggelsesbestemmelserne i fremtidige frihandelsaftaler;

78.  mener, at indføjelse af toldpræferencer for miljøvenlige varer og tjenesteydelser produceret på socialt ansvarlig vis inden for rammerne af den generelle præferenceordning kan skabe merværdi i EU's handel med udviklingslandene og fungere som et yderligere incitament til at nå målene i Europa 2020-strategien samt EU's langsigtede klima- og energimål;

79.  mener, at der såvel under som i optakten til Rio+20-konferencen er behov for en ny og styrket debat med deltagelse af alle FN's medlemsstater, civilsamfund og fagforeninger, navnlig vedrørende effektiviteten af den frivillige karakter af virksomhedernes sociale ansvar;

80.  understreger, at EU's økologiske innovation fremmer en større ressourceeffektivitet uden for vores grænser og dermed mindsker udtømmelsen af de globale ressourcer; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at styrke deres nationale strategier for ressourceeffektivitet og dele ud af deres viden i et globalt forum, som f.eks. Rio+20-topmødet; fastholder, at det hurtigt voksende forbrug og de svindende råstofreserver globalt set indebærer et behov for at investere i global ressourceeffektivitet;

81.  påpeger, at det kommende Rio+20-topmøde kan være et vigtigt forum til at drøfte spørgsmål om ressourceeffektivitet og bæredygtig udvikling; mener, at et nyt sæt mål for bæredygtig udvikling kan udfylde hullerne i 2015-målene og blive en stærk efterfølger som globalt projekt, der anerkender den uløselige forbindelse mellem miljøet og alle dimensioner af udvikling; opfordrer indtrængende EU og dens medlemsstater til at spille en afgørende og positiv rolle på denne konference for at tage hånd om udfordringerne ved at skabe en inklusiv og grøn økonomi på globalt plan;

o
o   o

82.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0364. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0014.