Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/2310(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0222/2012

Indgivne tekster :

A7-0222/2012

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 13/09/2012 - 11.5
CRE 13/09/2012 - 11.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0341

Vedtagne tekster
PDF 232kWORD 69k
Torsdag den 13. september 2012 - Strasbourg
EU's samhørighedspolitiske strategi for Atlanterhavsområdet
P7_TA(2012)0341A7-0222/2012

Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2012 om EU's samhørighedspolitiske strategi for Atlanterhavsområdet (2011/2310(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet (COM(2011)0782),

–  der henviser til Rådets konklusioner om EU-strategien for Atlanterhavsområdet vedtaget den 14. juni 2010,

–  der henviser til EU-strategien for Østersøområdet og til EU-strategien for Donauregionen,

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU-strategien for Atlanterhavsområdet(1),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet (ECO/306),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget om Kommissionens meddelelse om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet,

–  der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om mål 3: fremtidig dagsorden for grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0222/2012),

A.   der henviser til, at Atlanterhavsområdet har mange kendetegn, der kræver politiske svar på europæisk plan:

   det er et dynamisk maritimt område
   det er et område, hvis havmiljø er sårbart
   det er et område, som udgør den vestlige adgangsvej til EU
   det er et perifert område i EU;

B.  der henviser til, at den europæiske krise har forværret situationen, og at mange af de områder, der hører ind under Atlanterhavsområdet, har oplevet en nedgang i deres udviklingsniveau;

C.  der henviser til, at Atlanterhavsområdet består af en række relativt forskelligartede områder, hvoraf mange af dem stadig ikke har opnået det gennemsnitlige lønniveau i EU og dermed fortsat er omfattet af den europæiske samhørighedspolitiks mål om konvergens;

D.  der henviser til, at en makroregional strategi er væsentlig for med en fælles tilgang at revitalisere Atlanterhavsområde med henblik på at

   håndtere de fælles udfordringer og løse de problemer, som landene og regionerne i Atlanterhavsområdet står overfor
   fremme synergivirkningerne mellem de forskellige instrumenter og de forskellige handlingsniveauer, der indgår i de fysiske planlægningspolitikker
   inddrage aktørerne på området (den private sektor, de regionale og lokale offentlige myndigheder, civilsamfundsorganisationerne) i udformningen og gennemførelsen af de fysiske planlægningspolitikker;

E.  der henviser til, at strategien skal henvende sig til alle EU's Atlanterhavsregioner, herunder kystregionerne ved Den Engelske Kanal og Det Irske Hav, regionerne i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier, og skal tage hensyn til samspillet mellem regionerne i Atlanterhavsområdet og regionerne i Nordsøområdet;

F.  der henviser til, at vi bør sikre en bæredygtig udvikling i de nævnte områder, for så vidt angår miljø, samfund og økonomi;

En fysisk planlægningspolitik for Atlanterhavsområdet

1.  ønsker, at strategien følger en bredere tilgang gennem udarbejdelse af en vedtaget strategisk vision med henblik på den fremtidige udvikling af Atlanterhavsområdet, der inddrager den territoriale dimension, udvikler forbindelser mellem landjord og hav og etablerer en ramme, der giver mulighed for en bedre forvaltning af den fysiske planlægningspolitik for maritime områder og landområder i Atlanterhavsområdet;

2.  anmoder om, at der tages fuldt ud højde for de værdifulde erfaringer fra udviklingen af eksisterende makroregionale og andre transnationale strategier ved udarbejdelsen af Atlanterhavsstrategien, navnlig vedrørende emner som forvaltning, udvikling af politik, kommunikation og ejerskab samt mål og evaluering;

3.  mener, at samhørighedspolitikken er et væsentligt instrument, når det gælder om at løfte udfordringerne med Unionens territoriale politik og bidrage til at fremme den endogene udvikling inden for makroregionens regioner;

4.  opfordrer til, at der i strategien og dens handlingsplan lægges stor vægt på jobs, vækst og investering i regioner både ved havet og inde i landet;

5.  opfordrer til, at der for Atlanterhavsområdet oprettes en permanent maritim fysisk planlægningsstruktur, som består af regionerne, de berørte medlemsstater og Europa-Kommissionen, og hvis mål vil være at koordinere den definerede strategi og overvåge gennemførelsen af handlingsplanen ud fra et tværsektorielt og tværnationalt perspektiv;

6.  mener, at det er nødvendigt med en integreret forvaltning på EU-niveau af havdata og maritime data for at udnytte de maritime muligheder; anmoder Kommissionen om at fortsætte sine tiltag for at forbedre forvaltningen og tilgængeligheden af dataene;

7.  mener, at det er nødvendigt med en kraftig indsats for at beskytte den økologiske ligevægt og biodiversiteten og for at nedbringe CO2-fodaftrykket i Atlanterhavsområdet;

8.  mener, at havfiskeri, navnlig ikke-industrielt fiskeri og kystfiskeri, og akvakulturaktiviteter skal spille en central rolle i den fysiske planlægningspolitik for maritime områder, da de vil kunne bidrage stærkt til en større fremme af økonomisk vækst samt skabe velstand og beskæftigelse; mener, at regionaliseringen af den fælles fiskeripolitik giver mulighed for en økosystembaseret forvaltning, der er tilpasset Atlanterhavsområdet, og foreslår i denne henseende, at Kommissionen foretager en forudgående høring af de regionale rådgivende råd i forbindelse med gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik og forvaltningsplanerne;

9.  slår til lyd for, at der oprettes lokale, regionale og grænseoverskridende partnerskaber med henblik på en kapacitetsforbedring med hensyn til risikoforebyggelse og -styring i Atlanterhavsområdet i forbindelse med ulykker til havs og på landjorden, naturkatastrofer og kriminelle handlinger (pirateri, menneskehandel, ulovligt fiskeri mm.), samt tilstrækkelige og fleksible klage- og skadeserstatningsmekanismer; opfordrer til, at der oprettes et europæisk kystvagtkorps;

10.  opfordrer til en styrkelse af de eksisterende fartøjsovervågningssystemer, øjeblikkelig anvendelse af EMSA's øgede beføjelser og indgåelse af aftaler om udveksling af data mellem de kompetente myndigheder for at gøre det muligt at identificere og spore skibe og bekæmpe trusler, som f.eks. grænseoverskridende kriminalitet, smugling, ulovligt fiskeri og menneskehandel; understreger vigtigheden af at fremme indsættelsen og gennemførelsen af de europæiske satellitnavigationsprogrammer (EGNOS og Galileo) med henblik på at understøtte eftersøgnings- og redningssystemer i Atlanterhavet; erindrer om, at det er nødvendigt at sikre en langsigtet EU-finansiering af programmet for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES), der navnlig bidrager til at forebygge og forvalte maritime risici;

11.  mener, at strategiens territoriale dimension er af afgørende betydning med henblik på at forbedre tilgængeligheden til Atlanterhavsregionerne, og at strategien bør fokusere på at forbinde Atlanterhavsområdet med det europæiske fastland, sikre forbindelse mellem transport-, energi- og informationsnettene, udvikle land- og byområderne i oplandet og intensivere forbindelserne mellem landjord og hav, herunder regionerne i den yderste periferi og ø-områderne;

12.  mener, at sømotorvejene bidrager til tilgængeligheden til Atlanterhavsregionerne, øger samhandelen, fremme havnenes økonomiske aktivitet, fremmer turismen og nedbringer CO2-emissioner; mener, at det er vigtigt, at der i forbindelse med tiltagene til at nedbringe CO2-emissionerne tages hensyn til søhandelen i Atlanterhavet og de særlige karakteristika for regionerne i EU's yderste periferi, hvor søtransport af varer og personer er af afgørende betydning for at sikre en effektiv territorial, social og økonomisk samhørighed; opfordrer til, at sømotorvejene bliver støtteberettigede i henhold til Connecting Europe-faciliteten;

13.  opfordrer til, at der af hensyn til bæredygtigheden af sømotorvejene og i overensstemmelse med Europa 2020-strategien udarbejdes særlige anbefalinger med hensyn til skibe med henblik på at fremme indførelsen af fremdriftssystemer med lav eller ingen CO2-emission samt anvendelse af byggekriterier, der indeholder krav for så vidt angår effektivitet, komfort, kapacitet, sikkerhed, lokalisering og telekommunikation; understreger, at sådanne anbefalinger bør fokusere på at øge effektiviteten af den pågældende transportform, sikre beskyttelse af miljøet og fremme af integrationen af denne transportform med de øvrige transportnet og transportformer;

14.  finder det absolut nødvendigt at forbedre forbindelsen mellem Atlanterhavsregionerne og resten af Europa via investeringer i multimodale transportinfrastrukturer;

15.  fremhæver behovet for en effektiv koordinering og et effektivt samarbejde på tværs af grænserne med hensyn til anlæggelse og anvendelse af veje- og jernbaneinfrastruktur, herunder højhastighedstogstrækninger, lufthavne, søhavne, flod- og kanalhavne, terminaler i oplandet og logistikparker for at udvikle et mere bæredygtigt og multimodalt transportsystem;

16.  understreger havnenes økonomiske og territoriale betydning og mener, at jernbane- og flodtransportforbindelser med deres opland er en grundlæggende forudsætning for deres konkurrenceevne;

17.  beklager, at der ikke indgår en korridor, der dækker det samlede Atlanterhavsområde i Kommissionens forslag om et centralt transeuropæisk transportnetværk, og beklager, at der foreslås for få Atlanterhavshavne i dette centrale net; anser det for nødvendigt at optage andre Atlanterhavshavne blandt havneknudepunkterne og agter at fremsætte forslag i denne forbindelse;

18.  erindrer om de fordele, som etableringen af et fælles europæisk luftrum har skabt med henblik på at styrke den territoriale sammenhæng gennem øget trafik mellem regionale lufthavne i EU, og opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at der anvendes funktionelle luftrumsblokke inden for de vedtagne frister for at nå dette mål;

En industripolitik for Atlanterhavsområdet

19.  håber, at strategien vil støtte konkurrenceevne hos den dynamiske økonomiske aktivitet i Atlanterhavsregionerne gennem en tilpasset industripolitik; mener i denne forbindelse, at de offentlige myndigheder skal støtte den private sektors investeringer på områderne forskning og udvikling, innovation, udvikling af klynger og støtte til SMV'er;

20.  anmoder om, at der tages særlig hensyn til de regioner, der er i gang med en omstrukturering af deres virksomheder og sektorer, eller som oplever virksomhedslukninger eller -udflytninger, med det formål at fremme deres genindustrialisering ved at skabe synergier mellem havnevirksomhed, logistik og udvikling af relaterede industrier af højere merværdi; anmoder endvidere om, at der etableres en mekanisme til udveksling af bedste praksis i industrien mellem regionerne i Atlantbuen;

21.  mener, at strategien skal fremme havforskning og maritim forskning og lette virksomhedernes adgang til de opnåede forskningsresultater for at forbedre det videnskabelige kendskab til havmiljøet, fremme innovation af de maritime industrier og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havressourcerne;

22.  mener, at strategien skal omfatte en ambitiøs social dimension for at fremme unges uddannelse og adgang til de maritime erhverv ved at konsolidere de beskæftigelsesstrukturer, der i øjeblikket er knyttet til havet, og deres rolle som støtte for befolkningen til at forblive i kystnære områder, og også ved at skabe nye specialiseringer, der kan bidrage til den bæredygtige udvikling af fiskeriområderne og en forbedring af livskvaliteten i disse områder;

23.  understreger, at de vedvarende havenergiformer udgør en industriel aktivitet for fremtiden, der gør det muligt at bekæmpe klimaændringerne og EU's energiafhængighed, øge energibæredygtigheden i Atlanterhavsregionerne og opfylde Europa 2020-strategiens mål; bemærker, at Atlanterhavsområdet er særlig velegnet til at fremme sådanne energikilder, og mener, at offentlig støtte skal ledsage private investeringer i disse teknologier, navnlig havmølleenergi og bølge- og tidevandsenergi;

24.  understreger den strategiske betydning af søtransport langs Atlanterhavskysten og forbindelserne mellem regionerne i den yderste periferi og fastlandsområder; anmoder Kommissionen om at foreslå foranstaltninger til forenkling af de administrative formaliteter i havnene uden at miste kapaciteten til at kontrollere og efterprøve virksomhed og last;

25.  minder om de maritime industriers økonomiske vægt i Atlanterhavsregionerne, navnlig skibsbygningsindustrien, som i visse Atlanterhavsregioner befinder sig i en yderst vanskelig situation, og som Kommissionen bør hjælpe til at finde løsninger; anmoder Kommissionen om at genlancere initiativet LeaderSHIP 2015 for at styrke denne sektors konkurrenceevne i den internationale konkurrence;

26.  understreger de maritime aktiviteters og fiskeriets samt akvakulturens betydning i Atlanterhavsregionerne og går ind for offentlig støtte til fornyelse og modernisering af fiskerfartøjer og en specifik differentiering for så vidt angår ikke-industrielt kystfiskeris og skaldyrkulturs særlige karakter og potentiale;

27.  understreger betydningen af at fremme en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig turisme, der kan udgøre en væsentlig kilde for merværdi i Atlanterhavsregionerne og samtidig beskytte økosystemet og biodiversiteten; påpeger, at støtte til maritim turisme er en måde at udvikle sportsaktiviteter og fremme krydstogtturisme;

28.  understreger havbundens rigdom i Atlanterhavet og mener, at strategien bør fremme en bæredygtig udforskning og udnyttelse af den;

En handlingsplan for 2014-2020

29.  opfordrer til, at strategien indeholder en ekstern dimension, der giver mulighed for at fremme opfyldelsen af visse målsætninger og tiltrække internationale investeringer, for at udnytte de eksisterende muligheder, og foreslår, at markedsføringen af Atlanterhavsområdet som et godt sted at foretage investeringer, besøge og gøre forretninger skal være et væsentligt element i handlingsplanen;

30.  anmoder Kommissionen om at etablere Atlanterhavsmakroregionen og at foreslå en handlingsplan for gennemførelse af strategien for 2014-2020;

31.  opfordrer til, at der anvendes et forvaltningssystem på flere niveauer ved udarbejdelsen, gennemførelse, evalueringen og revisionen af handlingsplanen med nøje inddragelse af regionale og lokale offentlige myndigheder, medlemsstaterne i Atlanterhavsområdet, aktørerne i den private sektor samt civilsamfundsorganisationerne;

32.  understreger, at handlingsplanen bør udnytte de eksisterende europæiske finansieringsmuligheder og ikke skabe nye budgetinstrumenter;

33.  foreslår, at handlingsplanen knyttes sammen med EU's regionalpolitik, EU's integrerede maritime politik, forsknings- og innovationspolitikken (Horisont 2020) og Connecting Europe-faciliteten; mener, at det ligeledes er af afgørende betydning at skabe synergivirkninger med andre europæiske politikker inden for forskning og innovation, transport, miljø, energi, teknologi, turisme, fiskeri og akvakultur samt internationalt samarbejde;

34.  understreger den vigtige rolle, som Den Europæiske Investeringsbank, obligationslån til finansiering af projekter (’projektobligationer’) og offentlig-private partnerskaber kan spille, for så vidt angår finansiering af investeringer inden for rammerne af strategien;

35.  insisterer på, at den fremtidige Atlanterhavsstrategi baseres på de tematiske søjler i Europa 2020-strategien, eftersom dette vil give mulighed for at integrere de tematiske indhold i sektorpolitikkerne; mener i denne forbindelse, at målene og den tematiske koncentration, der foreslås for de fem fonde, der indgår i den fælles strategiske ramme for den europæiske samhørighedspolitik for den kommende programmeringsperiode, skal udgøre rammen for handlingsplanen; lægger vægt på målene ’styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation’, ’fremme af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne’, ’støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi’ og ’fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer’;

36.  opfordrer til, at partnerskabskontrakterne og de operationelle programmer tilpasses de tilsvarende prioriteter i de makroregionale strategier, som de deltager i, for at sikre at foranstaltningerne i de operationelle programmer og de makroregionale strategiers prioriteter er nøje afstemt, således strukturfondene anvendes mere effektivt, og der skabes en merværdi på regionalt niveau; præciserer, at denne prioritering ikke kun bør omfatte de operationelle programmer, der henhører under samhørighedspolitikkens målsætning om territorialt samarbejde (Interreg), men også de operationelle programmer for hver enkelt region i Atlanterhavsområdet;

37.  støtter anerkendelsen og indarbejdningen af de eksisterende strategier, projekter og erfaringer vedrørende territorialt samarbejde, der kan give retningslinjer for tiltag og politiske og operationelle prioriteter til handlingsplanen; opfordrer til, at der ved udarbejdelsen og gennemførelsen af fremtidige programmer for territorialt samarbejde tages behørigt højde for handlingsplanen; mener endvidere, at den tværnationale del af målsætningen om europæisk territorialt samarbejde bør være en teknisk støtte ved gennemførelsen af handlingsplanen, navnlig med henblik på at lette udvekslingen af bedste praksis og etableringen af netværk;

38.  mener, at de tværregionale operationelle programmer, der finansieres via flere fonde, og de integrerede territoriale investeringer er instrumenter, der er særlig relevante instrumenter med henblik på gennemførelsen af handlingsplanen;

39.  foreslår, at de årlige gennemførelsesrapporter, som udarbejdes for de relevante programmer, bør indeholde en evaluering af, i hvor stort omfang programmerne bidrager til opfyldelsen af målene for Atlanterhavsstrategien og gennemførelsen af handlingsplanen;

40.  påpeger regionerne i den yderste periferi kan fungere som er et naturligt laboratorium for gennemførelsen af forsknings- og udviklingsaktiviteterne inden for vedvarende energi og den maritime økonomi; understreger betydningen af turistsektoren for disse regioner og mulighederne for at skabe logistiske platforme, der kan lette varetransporten mellem Europa og andre af verdens økonomier;

41.  opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til at søge synergier mellem deres politikker og prioriteterne i handlingsplanen;

42.  minder om, at deltagelsen i strategien af europæiske fonde med direkte og delt forvaltning nødvendiggør, at der oprettes et passende forvaltnings- og kontrolsystem, og opfordrer derfor til, at der etableres en forvaltnings platform for handlingsplanen, som tilbyder et informations- og kommunikationsmodul for støttemodtagerne og fremmer koordineringen mellem de forskellige myndigheder med ansvar for forvaltning af fondene;

43.  anbefaler, at man inden for rammerne af Atlanterhavsstrategien først når til enighed om en strategisk vision for Atlanterhavsområdet, som vil danne grundlaget for handlingsplanen for 2014-2020; foreslår endvidere, at denne handlingsplan

   fastsætter de vigtigste prioriteter og foranstaltninger og identificerer flagskibsprojekter
   klart definerer rollerne og ansvaret for alle aktører med tilknytning til politikken og gennemførelsen
   fastsætter hovedmålene og en række indikatorer for at kunne måle resultaterne
   vedtager en evalueringsprocedure og en midtvejsrevision af resultaterne samt
   identificerer de nødvendige ressourcer til at gennemføre handlingsplanen;

44.  minder om, at Parlamentet har taget tiltag til at etablere et atlantisk forum for 2012 og 2013 i form af en forberedende foranstaltning med henblik på at inddrage alle de berørte aktører i udarbejdelsen af handlingsplanen; minder om, at Parlamentet, som er initiativtager til dette forum, er den centrale drivkraft herfor;

45.  foreslår, at handlingsplanen vedtages af det atlantiske forum, og opfordrer det kommende irske rådsformandskab til at prioritere Det Europæiske Råds godkendelse af handlingsplanen under den irske formandsperiode med fokus på gennemførelse, en troværdig proces for overvågning og løbende evaluering samt en programsat midtvejsevaluering;

46.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at udarbejde tilsvarende makroregionale strategier i andre regioner, hvor det vil give mulighed for langsigtet og bæredygtig vækst;

o
o   o

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet samt til Regionsudvalget og til Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

(1) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 95.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0285.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik