Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/2309(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0284/2012

Indgivne tekster :

A7-0284/2012

Forhandlinger :

PV 20/11/2012 - 11
CRE 20/11/2012 - 11

Afstemninger :

PV 21/11/2012 - 5.13
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0444

Vedtagne tekster
PDF 142kWORD 78k
Onsdag den 21. november 2012 - Strasbourg Endelig udgave
Industrielle, energimæssige og øvrige aspekter af skifergas og skiferolie
P7_TA(2012)0444A7-0284/2012

Europa-Parlamentets beslutning af 21. november 2012 om de industrielle, energimæssige og øvrige aspekter af skifergas og -olie (2011/2309(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, hvori det fastslås, at anvendelsen af bestemmelserne til etablering af EU-foranstaltninger inden for energi blandt andet sker med forbehold af anvendelsen af andre bestemmelser i traktaten, navnlig artikel 192, stk. 2,

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 med titlen »Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020«(1) ,

–  der henviser til sin beslutning af 29. september 2011 om udarbejdelsen af en fælles EU-holdning forud for De Forenede Nationers konference om bæredygtig udvikling (Rio+20-topmødet)(2) ,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter(3) ,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF(4) ,

–  der henviser til den relevante EU-miljølovgivning for udvinding af skifergas, herunder: Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet(5) , direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet(6) , direktiv 2006/21/EF om håndtering af affald fra udvindingsindustrien(7) , direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(8) , forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier(9) , direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter(10) , direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer(11) , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader(12) , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)(13) , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet(14) samt Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020(15) ,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 4. februar 2011,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 24. november 2011 om en styrkelse af den eksterne dimension af EU's energipolitik,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om energikøreplanen for 2050(16) ,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF(17) ,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0284/2012),

A.  der henviser til, at Det Internationale Energiagentur skønner, at den globale likvefaktionskapacitet vil stige fra 380 milliarder kubikmeter (mia. m³) i 2011 til 540 mia. m³ i 2020;

B.  der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til EU-traktaterne har ret til at fastlægge deres egen energisammensætning;

C.  der henviser til, at skifergasudvinding kan have en væsentlig indvirkning på naturgasmarkedet for så vidt angår dynamik og priser samt på elektricitetsproduktionen;

D.  der henviser til, at kemikalier, der anvendes til hydrofraktur, skal registreres hos Det Europæiske Kemikalieagentur, og de kan ikke godkendes, medmindre det kan garanteres, at de ikke forårsager skader på miljøet, eller at sådanne skader afhjælpes (i henhold til REACH-forordningen);

E.  der henviser til, at ukonventionel gas i form af gas i lavpermeable reservoirer, skifergas og metan fra kullag allerede bidrager til mere end halvdelen af gasproduktionen i USA, hvor skifergas har vist den største stigning;

F.  der henviser til, at der allerede produceres olie fra skiferolie i Estland, og at efterforskning efter olie fra skiferformationer har fundet sted i Pariserbassinet;

Energiaspekter
Potentielle ressourcer

1.  bemærker, at der er foretaget forskellige skøn over skifergasressourcerne i Europa, herunder af US Energy Information Administration og af Det Internationale Energiagentur, og at flere medlemsstater har reserver; anerkender, at disse skøn, om end de i sagens natur er upræcise, indikerer tilstedeværelsen af en potentielt væsentlig indenlandsk energikilde, hvoraf måske ikke alle er tilstrækkeligt økonomisk levedygtige at udvinde; bemærker desuden, at visse medlemsstater har skiferoliereserver, og at forekomsten af andre ukonventionelle oliekilder endnu ikke er blevet efterforsket i større omfang;

2.  mener, at politiske beslutningstagere bør have mere nøjagtige, ajourførte og omfattende videnskabelige data til rådighed for at kunne træffe kvalificerede valg; er derfor enig med Det Europæiske Råd i, at Europas muligheder for at udvinde og bruge skifergas- og skiferolieressourcer på en bæredygtig måde uden at bringe tilgængeligheden og kvaliteten af vandressourcer i fare bør vurderes og kortlægges for eventuelt at kunne forbedre forsyningssikkerheden; glæder sig over de af medlemsstaterne foretagne vurderinger og tilskynder dem til at videreføre dette arbejde; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at bidrage til at vurdere potentialet for skifergas- og skiferoliereserver i EU ved at samle resultaterne fra medlemsstaternes vurderinger og tilgængelige resultater fra efterforskningsprojekter samt ved at analysere og evaluere de industrielle, økonomiske, energimæssige, miljømæssige og sundhedsmæssige aspekter af indenlandsk skifergasproduktion;

Energimarkeder

3.  påpeger, at boomet i skifergas i USA allerede har haft en væsentlig positiv indvirkning på markedet for naturgas og på gas- og elpriserne, navnlig fordi den flydende naturgas, som var tiltænkt det amerikanske marked, sendes andre steder hen; bemærker, at spotpriserne i USA er faldet til et historisk lavpunkt, hvilket øger prisforskellen mellem USA og Europa, der er bundet af langtidskontrakter, og det påvirker den europæiske økonomis og industris konkurrencedygtighed;

4.  bemærker, at den indenlandske produktion i USA ifølge US Energy Information Administration forventes at udgøre 46 % af gasforsyningen i 2035;

5.  bemærker, at gaspriserne i USA stadig er faldende, hvilket medfører yderligere konkurrencemæssige udfordringer for EU;

6.  bemærker, at udvindingen af skifergas, efterhånden som gasmarkedet bliver stadig mere globalt og sammenkoblet, vil øge den globale konkurrence mellem de forskellige former for gas og derfor fortsat vil have en væsentlig indvirkning på priserne; påpeger, at skifergas vil bidrage til at styrke kundernes stilling i forhold til gasleverandørerne og bør derfor føre til lavere priser;

7.  bemærker omvendt, at der er behov for betydelige investeringer til etablering af alle nødvendige infrastrukturer i forbindelse med boring samt opbevaring, transport og forarbejdning af gas og hydrofrakturvæske, der skal dækkes helt af industrien;

8.  opfordrer i lyset af udviklingen på gasmarkedet og den øgede prissætning på grundlag af knudepunkter i Europa Kommissionen til at tage den globale skifergasudvindings mulige følger for LNG-markedet og ophævelsen af mulige restriktioner på den globale LNG-handel op på det kommende møde i EU-USA Energirådet;

9.  understreger, at på EU-plan finder nærhedsprincippet, for så vidt angår energisammensætningsløsninger, anvendelse på efterforskning efter og/eller udvinding af skifergas; bemærker dog, at efterforskning efter skifergas kan have en grænseoverskridende dimension, navnlig hvis boring udføres i nærheden af en anden medlemsstats landegrænser, eller hvis boringen påvirker grundvandet, luften eller jorden i mere end et land; opfordrer til fuld klarlæggelse af alle tekniske og miljømæssige spørgsmål i forbindelse med efterforskning efter skifergas og et passende samarbejde med alle interessenter før og under kvotetildeling;

10.  bemærker, at det globale forbrug af naturgas på nuværende tidspunkt stiger, og at Europa fortsat er blandt de regioner, der har det største behov for import af gas; bemærker, at ifølge Det Internationale Energiagentur forventes den indenlandske gasproduktion i Europa at falde, medens efterspørgslen stiger, hvilket vil øge importen til omkring 450 mia. m³ i 2035; anerkender derfor, at den verdensomspændende skifergasproduktion spiller en væsentlig rolle med hensyn til at sikre energisikkerhed og -diversitet for energikilder og -leverandører på mellemlang til lang sigt; er bevidst om, at den indenlandske produktion af skifergas kan give visse medlemsstater mulighed for at diversificere deres naturgasforsyningskilder yderligere i betragtning af medlemsstaternes afhængighed af import af naturgas fra tredjelande; anerkender, at der som følge af væksten i produktionen af naturgas fra skifer i USA nu er flere LNG-forsyninger til rådighed for Europa, og at en kombination af øget indenlandsk forsyning med naturgas og større adgang til LNG giver attraktive muligheder for at diversificere gasforsyningen;

11.  understreger imidlertid, at det er af afgørende betydning at vedtage andre forsyningssikkerhedsforanstaltninger og -politikker med langsigtede perspektiver, bl.a. øget benyttelse af vedvarende energikilder og forbedring af energieffektivitet og energibesparelser, samtidig med at der sikres passende infrastruktur og lagringsfaciliteter, forsyningsruter og transitruter diversificeres, og pålidelige partnerskaber med leverandør-, transit- og forbrugerlande opbygges på grundlag af gennemsigtighed, gensidig tillid og ikkeforskelsbehandling i overensstemmelse med principperne i Energichartret og EU's tredje energipakke;

12.  gentager sin anmodning til Kommissionen om inden udgangen af 2013 at forelægge en analyse af fremtiden for det internationale gasmarked og EU's gasmarked, herunder virkningen af de gasinfrastrukturprojekter, der allerede er planlagt (såsom de projekter, der er udviklet i forbindelse med den sydlige korridor), nye LNG-terminaler, virkningerne af skifergas på det amerikanske gasmarked (især på LNG-importbehovet) og virkningen af eventuelle skifergasudviklinger i EU for den fremtidige gasforsyningssikkerhed og priserne; mener, at denne analyse bør afspejle og tage udgangspunkt i den aktuelle situation i udviklingen af infrastruktur og EU's CO2 -mål for 2020; understreger, at alle relevante interesseparter bør høres;

13.  understreger, at et velfungerende, sammenkoblet og integreret indre EU-energimarked også er væsentligt, bl.a. med henblik på at kunne udnytte en eventuel skifergasproduktion i EU fuldt uf uden konsekvenser for miljøet og lokalsamfundene i nærheden af denne type aktivitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forfølge dette mål aktivt, navnlig ved at sikre en gnidningsfri overgang til og anvendelse af kravene i EU's tredje energipakke for det indre marked og energiinfrastrukturpakken, med henblik på at harmonisere og fuldt ud liberalisere de europæiske engrosenergimarkeder inden 2014;

Overgang til en dekarboniseret økonomi

14.  er enig med Kommissionen i, at gas som anført i energikøreplanen for 2050 vil spille en væsentlig rolle i omstillingen af energisystemet, da gas hurtigt, midlertidigt og omkostningseffektivt kan reducere afhængigheden af andre mere forurenende fossile brændstoffer, før der skiftes til en fuldt bæredygtig form for elproduktion med lave CO2 -emissioner, og derved mindske udledningen af drivhusgasser, navnlig i de medlemsstater, som på nuværende tidspunkt bruger store mængder af kul i elproduktionen, hvis det i konsekvensundersøgelserne konstateres, at disse aktiviteter hverken har en skadelig indvirkning på miljøet, navnlig grundvandet, eller de tilstødende lokalsamfund;

15.  opfordrer som følge af manglen på omfattende europæiske data vedrørende skifergas' CO2 -fodaftryk Kommissionens Fælles Forskningscenter til hurtigt at få afsluttet sin vugge-til-grav-analyse af drivhusgasemissioner fra udvinding og produktion af skifergas med henblik på at kunne medregne disse korrekt i fremtiden;

16.  bemærker endvidere, at visse former for vedvarende energi - f.eks. vindkraft - er variable og skal suppleres eller afbalanceres af pålidelige og fleksible energiteknologier; mener, at naturgas - herunder skifergas - kan være en af de tilgængelige muligheder til dette formål blandt mange andre løsninger, såsom flere sammenkoblinger, bedre systemstyring og kontrol via intelligente net på alle netniveauer, energilagring og efterspørgselsstyring; anerkender betydningen af CCS for på lang sigt at sikre bæredygtigheden af gas som energikilde,

17.  opfordrer Kommissionen til at analysere økonomien ved CCS for gas med henblik på at fremskynde udviklingen og gennemførelsen af denne teknologi; opfordrer ligeledes Kommissionen til at undersøge, hvilken indvirkning CCS-teknologien sandsynligvis vil få på fleksibiliteten af gaselproduktionen og dermed på dens rolle som supplement til vedvarende energikilder;

18.  opfordrer Kommissionen til i tråd med EU’s energikøreplan for 2050 at evaluere de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af og udsigterne for den ukonventionelle gas i EU under hensyntagen til, hvad der kan læres af USA’s erfaringer og lovgivning på dette område, samtidig med at det anerkendes, at omfanget af anvendelsen af ukonventionel gas i EU i sidste ende bestemmes af markedet og beslutningerne fra de medlemsstater, der handler inden for rammerne af EU’s langsigtede målsætninger inden for klima- og energipolitikken;

19.  opfordrer de offentlige myndigheder til at udarbejde en regional konsekvensanalyse af undergrunden med henblik på at optimere ressourcefordelingen mellem geotermisk energi, skifergas og andre undergrundsressourcer og dermed maksimere de samfundsmæssige fordele;

20.  opfordrer Kommissionen til at anmode Det Europæiske Miljøagentur (EEA) om at udarbejde en fuldstændig videnskabelig miljøanalyse af udvinding af skifergas og skiferolie samt den eventuelle indvirkning af tilgængelige teknikker;

Industrielle og økonomiske aspekter af ukonventionel olie og gas
Det industrielle miljø

21.  minder om, at den massive forøgelse af skifergasproduktionen i USA er blevet understøttet af et etableret industrielt miljø, herunder et tilstrækkeligt antal boreplatforme, den nødvendige arbejdskraft og en erfaren og veludstyret servicesektor; er klar over, at det i EU vil tage tid for den nødvendige servicesektor at opbygge tilstrækkelig kapacitet og for virksomhederne at erhverve det nødvendige udstyr og den relevante erfaring , og at dette også må forventes at medføre højere omkostninger på kort sigt; opfordrer til samarbejde mellem de relevante virksomheder i EU og USA med henblik på at anvende grønne forbrændinger, de bedste tilgængelige teknologier og miljøvenlige industriprocesser, samtidig med at omkostningerne nedbringes; mener, at forventningerne til tempoet i skifergasproduktionen i EU bør være realistiske, og at enhver potentiel kommerciel udvinding bør ske gradvist med henblik på at undgå stærkt svingende økonomiske konjunkturer med betydelig negativ lokal indvirkning;

22.  påpeger, at en stabil lovramme er afgørende for både at skabe det rette miljø, hvor gasvirksomheder kan investere i nødvendig infrastruktur samt forskning og udvikling, og til forebyggelse af markedsforvridninger;

23.  opfordrer indtrængende de medlemsstater, der er interesseret i at producere skifergas, til at indføre de nødvendige kompetencer i deres traditionelle uddannelsessystemer med henblik på at give arbejdskraften de fornødne kompetencer;

24.  påpeger, at efterforskning efter skifergas og -olie ikke er noget unikt for Europa, og at der er stor interesse for at finde nye olie- og gasressourcer som et middel til at forbedre den energimæssige og økonomiske konkurrenceevne i forskellige lande og regioner i Asien, Nordamerika, Latinamerika, Afrika og Australien; understreger behovet for at inkludere skifergas og -olie i de bilaterale EU-dialoger og -partnerskaber med lande, der allerede udvikler ukonventionelle ressourcer eller er interesserede i at udvikle og/eller anvende disse, med henblik på at udveksle erfaringer og bedste praksis;

25.  understreger behovet for fortsat at være åben over for alle nye, fremtidige teknologier inden for energiforskning; opfordrer til yderligere forskning i og udvikling af værktøjer og teknologier, herunder CCS, med henblik på at undersøge muligheden for en mere bæredygtig og sikker udvinding af ukonventionel gas; anerkender følgelig den betydelige rolle, som teknologi og innovation inden for gassektoren kan bidrage med til EU's kompetencebase og konkurrenceevne;

26.  bemærker den teknologiske udvikling i Østrig, hvor industrien foreslår brug af hydrofrakturvæske, der kun indeholder vand, sand og majsstivelse; anbefaler, at andre medlemsstater og Kommissionen undersøger muligheden for at udvinde skifergas uden brug af kemikalier og opfordrer til yderligere forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende sådanne teknikker og/eller praksisser, der kan reducere den mulige indvirkning på miljøet;

27.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte anbefalinger om, at alle skifergasbrønde i EU skal reducere mængden af flygtige metanemissioner;

Rammebestemmelser for licensudstedelse

28.  opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge en robust reguleringsordning og sikre de nødvendige administrations- og overvågningsressourcer til bæredygtig udvikling af alle skifergasrelaterede aktiviteter, herunder de aktiviteter, der er nødvendige i henhold til EU's miljø- og klimabeskyttelseslovgivning; minder om, at alle medlemsstater i overensstemmelse med nærhedsprincippet selv har ret til at træffe afgørelser med hensyn til udnyttelse af olie og skifergas;

29.  bemærker, at den nuværende procedure for udstedelse af licenser til efterforskning efter skifergas er reguleret i den generelle lovgivning om minedrift eller kulbrinter; bemærker, at ifølge den endelige rapport om ukonventionel gas i Europa af 8. november 2011, som Kommissionen har ladet udarbejde, og følgeskrivelsen om EU’s miljømæssige retsgrundlag for skifergasprojekter af 26. januar 2012, som er udarbejdet af Kommissionen, dækker EU’s lovgivningsmæssige ramme fyldestgørende alle aspekter af udstedelsen af skifergaslicenser, tidlig efterforskning og produktion; bemærker imidlertid, at udvinding af skifergas i stor skala kan kræve en omfattende tilpasning af hele EU's relevante gældende miljølovgivning, herunder REACH, for at dække de særlige forhold omkring udvinding af ukonventionelle fossile brændstoffer; opfordrer Kommissionen og de offentlige myndigheder i medlemsstaterne til straks at kontrollere og om nødvendigt forbedre rammebestemmelserne for at sikre deres egnethed i forhold til skifergas- og skiferolieprojekter, ikke mindst med henblik på at være forberedt på en eventuel fremtidig kommerciel produktion i Europa og med henblik på at tackle miljørisici;

30.  understreger vigtigheden af gennemsigtighed og af at gennemføre en grundig offentlig høring, navnlig i forbindelse med indførelse af nye metoder til efterforskning efter gas; påpeger, at der i visse medlemsstater ikke foretages offentlige høringer på godkendelsesstadiet; opfordrer medlemsstaterne til at evaluere deres lovgivning med henblik på at klarlægge, om der tages passende hensyn til dette aspekt, herunder den fulde anvendelse af bestemmelserne i Aarhuskonventionen og de tilsvarende bestemmelser i EU-lovgivningen;

31.  mener, at de medlemsstater, der iværksætter skifergasprojekter, bør benytte en kvikskranke til godkendelse og udstedelse af licenser og undersøgelse af overholdelsen af miljøbestemmelserne (herunder obligatoriske miljøkonsekvensanalyser), hvilket i visse medlemsstater er normal praksis for alle energiprojekter;

32.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sørge for, at den ændring i lovgivningen, som er nødvendig for udstedelsen af licenser til efterforskning efter skifergas, kræver en obligatorisk godkendelse fra de berørte lokale myndigheder;

Den offentlige mening og bedste praksis
Den offentlige holdning

33.  er helt klar over, at den offentlige holdning til skifergasudvinding varierer fra medlemsstat til medlemsstat, og at negative holdninger ofte kan skyldes mangel på information eller fejlinformation; opfordrer til, at offentligheden gives bedre oplysninger, der både er gennemsigtige og objektive, om skifergasaktiviteter og støtter oprettelsen af portaler indeholdende en bred vifte af offentligt tilgængelige oplysninger om sådanne aktiviteter; opfordrer indtrængende virksomheder, der overvejer at udvinde skifergas i EU, til at stille fuldstændige oplysninger om deres aktiviteter til rådighed, rådspørge lokalsamfund og lokale myndigheder, inden de påbegynder boringsarbejdet, og til at offentliggøre alle de kemikalier, de anvender i forbindelse med hydrofraktur, herunder de anvendte koncentrationer, efter vurderingen af skiferformationen;

34.  mener, at man bedst sikrer lokalsamfundenes meningsfulde og rettidige involvering ved at kræve obligatoriske miljøkonsekvensanalyser, en høj grad af gennemsigtighed og offentlige høringer om påtænkte skifergasprojekter, uanset projekternes varighed og omfang;

35.  bemærker, at det er særlig vigtigt for EU's skifergasoperatører at deltage i og opbygge stærke relationer til lokalsamfundene i alle faser af deres aktiviteter, idet EU har en højere befolkningstæthed end USA, og de europæiske jordejere ikke ejer ressourcerne i undergrunden og derfor ikke har direkte gavn af udvindingen som i USA; opfordrer i den henseende til indførelse af rammer, der gør branchen konkurrencedygtig, men som samtidig gør det muligt, at såvel stater som lokale samfund drager fordel af skifergasressourcerne; opfordrer ligeledes skifergasvirksomheder til at etablere metoder, der er forsvarlige i forhold til lokalsamfundet, sikre at lokalsamfundene har gavn af skifergasudvindingen, sikre anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, og dække omkostningerne ved alle direkte eller indirekte skader, som de kan forårsage;

36.  anerkender, at der bør lægges vægt på en gennemsigtig og åben dialog med civilsamfundet under både de indledende faser og overvågningsfaserne på grundlag af den foreliggende videnskabelige dokumentation, og som klart behandler spørgsmålet om gaslækager og indvirkningen af skifergasudvinding på grundvandet, landskabet, landbruget og turistindustrien; minder om, at der på EU's budget for 2012 er afsat midler til pilotprojekter og andre støtteaktiviteter med henblik på at fremme en sådan dialog; mener, at dette bør organiseres på en neutral måde og i tæt samarbejde med medlemsstaterne, herunder nationale myndigheder, lokalsamfund, den brede offentlighed, virksomheder og ngo'er;

37.  understreger betydningen af gennemsigtig virksomhedsledelse i de olie- og gasselskaber, der deltager i skifergas- og skiferolieaktiviteter;

Bedste praksis

38.  understreger vigtigheden af at benytte de højeste sikkerhedsstandarder, de bedste tilgængelige teknologier og den bedste operationelle praksis i skifergasefterforskning og -produktion og løbende forbedre disse teknologier og praksisser og minimere de negative virkninger; understreger i den henseende betydningen af at sikre betydelige F&U-investeringsniveauer på vegne af branchen; glæder sig over de initiativer, der iværksættes af IEA og sammenslutninger af olie- og gasproducenter til fastlæggelse af bedste praksis inden for efterforskning efter og produktion af skifergas og skiferolie;

39.  mener, at bekymringer over risikoen for, at skifergasudvindingen kan medføre skader på grundvandet på grund af udsivning fra brønde, kan mindskes ved vedtagelse af bedste praksis i forbindelse med udarbejdelse og anlæggelse af brønde, navnlig indkapsling, cementering og styring af tryk og ved trykprøvning af den cementerede indkapsling og avanceret rapportering om cementbinding med henblik på bekræftelse af isolering mellem lagene; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at denne praksis følges i forbindelse med skifergasudvinding, bl.a. ved hjælp af inspektioner på stedet;

40.  understreger, at operatører og servicesektoren ved at udvikle bedre teknologier og bedre praksis på grundlag af håndfaste regler ikke alene vil øge offentlighedens accept af skifergasprojekter, men også vil få forretningsmuligheder og bedre eksportmuligheder i betragtning af de globale miljømæssige udfordringer i forbindelse med efterforskning af ukonventionel gas; anbefaler derfor medlemsstaterne at tage hensyn til IEA’s anbefalinger i det omfattende referencedokument om de bedste tilgængelige teknikker (BAT) til hydrofraktur, så snart det er tilgængeligt;

41.  fremhæver behovet for de højeste sikkerheds- og miljøstandarder og regelmæssige inspektioner i sikkerhedskritiske faser af etableringen af brønden og hydrofraktur; understreger navnlig, at operatørerne bør reducere afbrænding og ventilering og bør genindvinde gas, opsamle flygtige metanemissioner og genbruge/behandle spildevand; opfordrer EU til at følge USA's eksempel hvad angår miljøstandarder for skifergas i forbindelse med hydrofraktur, der kræver, at virksomhederne opsamler emissioner fra metangas og andre forurenende gasser, som indført af USA's miljøbeskyttelsesagentur (EPA);

42.  opfordrer også skifergasoperatører til at teste nationale vandbrønde i nærheden af deres brønde før og under produktionen og oplyse offentligheden om resultaterne på en tilgængelig, forståelig og gennemsigtig måde;

43.  understreger betydningen af, at operatørerne indvinder og genopretter de anvendte jordarealer og overvåger dem efter afslutning af deres aktiviteter;

44.  opfordrer indtrængende til udveksling af bedste praksis og oplysninger mellem EU's medlemsstater og også mellem EU, USA og Canada; opfordrer navnlig til at skabe forbindelse mellem europæiske og nordamerikanske byer og kommuner, der har fundet skifergas; understreger betydningen af at overføre viden om skifergasudvinding fra industri til lokalsamfund;

45.  opfordrer indtrængende skifergas- og skiferolieindustrien til ensartet at anvende de højeste miljø- og sikkerhedsstandarder, uanset hvor i verden virksomhederne opererer; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilke mekanismer der kunne være hensigtsmæssige til at sikre, at virksomheder i EU opererer globalt i overensstemmelse med de højeste standarder; mener, at virksomhedernes ansvar også bør være en vigtig drivkraft på dette område, og at medlemsstaternes licensordninger kan tage globale hændelser med virksomheder i betragtning, når licenserne tildeles, forudsat at disse hændelser følges op af grundige evalueringer;

46.  understreger betydningen af at støtte og medfinansiere aktiviteter, der har til formål at oprette uafhængige platforme, der består af repræsentanter for industri- og videnskabsområdet, og som har til formål at udarbejde udtalelser og fastlægge god praksis vedrørende rene teknologier til udvinding af skifergas;

47.  minder om, at princippet om, at forureneren betaler, skal gælde på ensartet vis for skifergas- og skiferolieaktiviteter, navnlig for så vidt angår spildevandsbehandling, og at virksomhederne skal bære hele ansvaret for alle direkte eller indirekte skader, de kan forårsage; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere behovet for at fremsætte forslag til specifikt at medtage hydrofraktur og andre aktiviteter vedrørende skifergasudvinding i miljøansvarsdirektivet og forpligte skifergasoperatørerne til at stille obligatorisk finansiel sikkerhed eller opfylde forsikringskrav i tilfælde af miljøskader, der har forbindelse med deres aktiviteter, så der skabes juridisk sikkerhed for de berørte befolkninger;

o
o   o

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 64.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0430.
(3) EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3.
(4) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 1.
(5) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.
(6) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.
(7) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15.
(8) EUT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
(9) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(10) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.
(11) EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13.
(12) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.
(13) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.
(14) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.
(15) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136.
(16) COM(2011)0885.
(17) COM(2011)0658.

Seneste opdatering: 27. marts 2014Juridisk meddelelse