Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/2246(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0117/2013

Indgivne tekster :

A7-0117/2013

Forhandlinger :

PV 20/05/2013 - 22
CRE 20/05/2013 - 22

Afstemninger :

PV 21/05/2013 - 6.13
CRE 21/05/2013 - 6.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0203

Vedtagne tekster
PDF 184kWORD 93k
Tirsdag den 21. maj 2013 - Strasbourg
EU-chartrer: Standarder for mediefrihed i EU
P7_TA(2013)0203A7-0117/2013

Europa-Parlamentets beslutning af 21. maj 2013 om EU-chartret: Standarder for mediefrihed i EU (2011/2246(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

–  der henviser til artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Europarådets Ministerkomités og Parlamentariske Forsamlings erklæringer, anbefalinger og resolutioner og Venedigkommissionens og menneskerettighedskommissærens dokumenter om ytrings-, informations- og mediefrihed,

–  der henviser til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 2, 7 og 912 i traktaten om Den Europæiske Union, traktatens artikler om etableringsfrihed, fri udveksling af tjenesteydelser, fri bevægelighed for personer og varer, konkurrence og statsstøtte og artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (kultur),

–  der henviser til protokollen om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, kendt som Amsterdamprotokollen,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)(1),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om mediepluralisme i EU's medlemsstater (SEC(2007)0032),

–  der henviser til det europæiske charter om pressefrihed(2),

–  der henviser til Kommissionens oprettelse af en gruppe på højt plan om pressefrihed og mediepluralisme,

–  der henviser til sine beslutninger af 20. november 2002 om mediekoncentration(3), af 4. september 2003 om respekten for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2002)(4), af 4. september 2003 om fjernsyn uden grænser(5), af 6. september 2005 om anvendelse af artikel 4 og 5 i direktiv 89/552/EØF (»Fjernsyn uden grænser«), som ændret ved direktiv 97/36/EF, i perioden 2001-2002(6), af 22. april 2004 om risikoen for krænkelse af ytrings- og informationsfriheden (artikel 11, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder) i EU og navnlig i Italien(7), af 25. september 2008 om mediekoncentration og -pluralisme i Den Europæiske Union(8), af 25. november 2010 om public service radio- og tv-virksomhed i den digitale tidsalder: det tostrengede systems fremtid(9) og af 10. marts 2011 om medieloven i Ungarn(10),

–  der henviser til det verserende europæiske initiativ for mediepluralisme(11), som er registreret hos Kommissionen, og hvis formål er at beskytte mediepluralisme gennem delvis harmonisering af nationale regler om mediers ejerskabsforhold og gennemsigtighed, interessekonflikter med politiske embeder og medietilsynsmyndigheders uafhængighed,

–  der henviser til betragtning 8 og 94 i direktivet om audiovisuelle medietjenester, der understreger behovet for, at medlemsstaterne forhindrer handlinger, der skaber dominerende stillinger, begrænser pluralisme og sætter uafhængige tilsynsorganer i stand til at udføre deres arbejde på en gennemsigtig og upartisk måde,

–  der henviser til det arbejde, der udføres af OSCE angående mediefrihed, og navnlig af OSCE-repræsentanten for frie medier, rapporterne herom og den tale, som blev holdt via video under høringen om mediefrihed i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 6. november 2012,

–  der henviser til ngo'ernes rapporter om medierne, herunder rapporterne fra Journalister Uden Grænser (pressefrihedsindekser) og Freedom House (rapporter om pressefrihed),

–  der henviser til de undersøgelser af medierelaterede spørgsmål, der er udgivet af Europa-Parlamentet(12) og Det Europæiske Universitetsinstituts center for mediepluralisme og mediefrihed(13),

–  der henviser til den uafhængige undersøgelse »The indicators for media pluralism in the Member States – Towards a risk-based approach«, som blev foretaget efter anmodning fra Kommissionen i 2007, som udkom i 2009(14), og hvori der er defineret et medieovervågningsværktøj med indikatorer til at gøre opmærksom på trusler mod mediepluralismen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0117/2013),

A.  der henviser til, at medierne spiller en vigtig rolle som »offentlig vagthund« i et demokrati, da de gør det muligt for borgerne at udøve deres ret til at blive informeret og til at undersøge og bedømme de handlinger, der foretages, og de beslutninger, der træffes af dem, der udøver eller har magt eller indflydelse, især i forbindelse med valghandlinger; der henviser til, at de også kan spille en rolle ved at sætte den offentlige dagsorden, idet de bruger deres kompetence som informationsdørvogtere og således agerer som meningsdannere;

B.  der henviser til, at ytringsfrihed i det offentlige rum påviseligt selv bidrager til at skabe demokrati og retsstatslige forhold og understøtter deres eksistens og overlevelse; der henviser til, at frie og uafhængige medier og fri udveksling af information spiller en afgørende rolle i forbindelse med den demokratiske forandring, der finder sted i ikke-demokratiske regimer, og der derfor opfordrer Kommissionen til at overvåge mediefrihed og pluralisme nøje i tiltrædelseslandene og til at rette tilstrækkelig opmærksomhed mod de frie mediers rolle i forbindelse med fremme af demokrati overalt i verden;

C.  der henviser til, at mediefrihed er en hjørnesten for de værdier, som er nedfældet i traktaterne, herunder demokrati, pluralisme og respekt for mindretals rettigheder, og der henviser til, at mediefriheden tidligere i dens historie, hvor den gik under navnet pressefrihed, har været en af grundbestanddelene i de demokratiske ideers udbredelse og i udviklingen af det europæiske ideal i historien;

D.  der henviser til, at mediefrihed, pluralisme og journalistisk uafhængighed er væsentlige for selve udøvelsen af medietjenesterne overalt i Unionen og navnlig på det indre marked; der henviser til, at enhver utilbørlig begrænsning af mediefriheden, pluralismen og den journalistiske uafhængighed således er en begrænsning af meningsfriheden og den økonomiske frihed; der henviser til, at journalister ikke bør være under pres hverken fra ejere, ledere, regeringer eller på grund af økonomiske begrænsninger;

E.  der henviser til, at et autonomt og stærkt offentligt rum baseret på uafhængige og mange medier udgør det vigtige miljø, hvor civilsamfundets kollektive frihedsrettigheder, f.eks. forsamlings- og foreningsfriheden, såvel som de individuelle frihedsrettigheder, f.eks. retten til ytringsfrihed og retten til adgang til information, kan blomstre;

F.  der henviser til, at borgernes grundlæggende rettigheder til ytringsfrihed og information kun kan sikres gennem mediefrihed og -pluralisme, hvorved journalister og medier kan udøve deres ret og pligt til på retfærdig og neutral vis at informere borgerne om begivenheder og beslutninger af offentlig interesse; der henviser til, at alle medlemmer af samfundet har ret til at give udtryk for deres meninger på en demokratisk og fredelig måde;

G.  der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at der foreligger en positiv forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre mediepluralisme i medfør af artikel 10 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der indeholder bestemmelser, som svarer til bestemmelserne i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der er en del af EU-retten;

H.  der henviser til, at information af natur, og især takket være de sidste årtiers teknologiske forandringer, udveksles ud over geografiske grænser og spiller en afgørende rolle ved at informere nationale samfund uden for hjemlandet og stiller redskaber til rådighed, der gør det muligt at have viden og forståelse til fælles på tværs af grænser og mellem stater; der henviser til, at medierne ved hjælp af nettet, men ikke kun ved hjælp af det, har fået en global karakter, som offentlighedens og især informationsforbrugernes forventninger og behov nu er afhængige af; der henviser til, at ændringerne i medieverdenen og i kommunikationsteknologierne har omdefineret scenen for udveksling af oplysninger og den måde, hvorpå folk oplyses, og den offentlige mening dannes;

I.  der henviser til, at en offentlig sfære, der dækker hele Europa og er baseret på vedvarende og uafbrudt respekt for mediefrihed og -pluralisme, er af afgørende betydning for Unionens integrationsproces i overensstemmelse med de i traktaterne nedfældede værdier, ansvarliggørelse af EU-institutionerne og udvikling af det europæiske demokrati, f.eks. i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet; der henviser til, at et levende, konkurrencedygtigt og pluralistisk medielandskab, både audiovisuelt og på tryk, tilskynder borgerne til at deltage i den offentlige debat, hvilket er væsentligt for et velfungerende demokratisk system;

J.  der henviser til, at ngo'er, sammenslutninger, der overvåger mediefriheden, Europarådet og OSCE samt Europa-Parlamentet i deres undersøgelser og beslutninger har rapporteret om og advaret mod de trusler, som staters regeringer, herunder EU-medlemsstaters regeringer(15), udgør for frie og uafhængige medier;

K.  der henviser til, at Europarådet og OSCE har undersøgt den menneskelige og demokratiske dimension af kommunikation gennem detaljerede erklæringer, resolutioner, henstillinger, udtalelser og rapporter om mediefrihed, -pluralisme og -koncentration og dermed etableret et omfattende sæt fælleseuropæiske mindstekrav på dette område;

L.  der henviser til, at EU har bekræftet sit engagement for at beskytte og fremme mediepluralisme som en af hjørnestenene i ytringsfriheden og retten til information, der er indeholdt i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder, og som er betydningsfulde milesten for aktivt medborgerskab og deltagelsesdemokrati;

M.  der henviser til, at mediefrihed er et kvalificerende kriterium for kandidatlandes tiltrædelse til EU ifølge Københavnskriterierne og er et af de principper, som EU fremmer i sin udenrigspolitik, og der henviser til, at EU og dets medlemsstater derfor bør foregå med et godt eksempel internt og dermed sikre troværdighed og sammenhæng;

N.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har udtrykt bekymring med hensyn til mediefrihed, -pluralisme og -koncentration og har opfordret Kommissionen som traktaternes vogter til at træffe passende foranstaltninger, herunder at foreslå et lovgivningsinitiativ på området;

O.  der henviser til, at Kommissionen den 16. januar 2007 iværksatte en »trepunktstilgang« bestående af Kommissionens arbejdsdokument om mediepluralisme, en uafhængig undersøgelse af mediepluralismen i EU's medlemsstater, med indikatorer til måling af mediepluralisme og identificering af mulige risici i EU's medlemsstater (til offentliggørelse i 2007), og en meddelelse fra Kommissionen om indikatorer for mediepluralisme i medlemsstaterne (til offentliggørelse i 2008), efterfulgt af en offentlig høring(16); der henviser til, at det mediepluralismeværktøj, som omtales i den uafhængige undersøgelse, endnu ikke er blevet implementeret;

P.  der henviser til, at Kommissionen desværre har indstillet denne tilgang, da hverken meddelelsen eller den offentlige høring nogensinde blev iværksat;

Q.  der henviser til, at chartret om grundlæggende rettigheder med Lissabontraktatens ikrafttræden er blevet bindende; chartret er det første internationale dokument, der udtrykkeligt fastslår, at »mediefrihed og mediernes pluralisme respekteres« (artikel 11, stk. 2); der henviser til, at traktaterne giver EU mandat og beføjelser til at sikre, at alle grundlæggende rettigheder beskyttes i Unionen, navnlig på grundlag af artikel 2 og 7 i TEU;

R.  der henviser til, at medlemsstaterne har pligt til konstant at fremme og beskytte menings-, ytrings-, informations- og mediefriheden, da disse principper også er garanteret i deres forfatninger og love, såvel som til at give borgerne fair og lige adgang til forskellige informationskilder og således til at have forskellige synspunkter og meninger; der henviser til, at de derudover har pligt til at respektere og beskytte privatliv og familieliv, hjemmet og kommunikation samt borgernes personligoplysninger, jf. chartrets artikel 7 og 8; der henviser til, at hvis disse friheder bliver alvorligt truet eller krænket i en medlemsstat, er Unionen forpligtet til at gribe ind rettidigt og effektivt på grundlag af dets beføjelser som nedfældet i traktaterne og chartret for at beskytte den europæiske demokratiske og pluralistiske orden og de grundlæggende rettigheder;

S.  der henviser til, at EU har kompetencer på medierelaterede områder såsom det indre marked, audiovisuel politik, konkurrence, herunder statsstøtte, telekommunikation og grundlæggende rettigheder; Parlamentet har udtalt, at der på denne baggrund bør fastlægges de mest nødvendige minimumsnormer for at sikre, garantere og fremme informationsfriheden, en passende grad af mediepluralisme og en uafhængig medieforvaltning(17); Kommissionen har bedt Det Europæiske Universitetsinstituts center for mediepluralisme og mediefriheden om at foretage en analyse af omfanget af EU's beføjelser inden for mediefrihed;

T.  der henviser til, at der er anledning til bekymringer i forhold til de udfordringer og det pres, som medierne, især public service-stationerne, står over for med hensyn til redaktionel uafhængighed, ansættelse af personale, usikre ansættelsesforhold, selvcensur, pluralisme, informationens neutralitet og kvalitet, adgang og finansiering som følge af utidig politisk og økonomisk indblanding og den økonomiske krise;

U.  der henviser til, at der hersker bekymring over den høje arbejdsløshed blandt journalister i Europa og over, at en stor andel af dem arbejder som freelancere med begrænset stabilitet i beskæftigelsen, begrænset støtte og betydelig usikkerhed;

V.  der henviser til, at de private medier i stigende grad er genstand for både indenlandske og grænseoverskridende fusioner, hvor mediekoncerner distribuerer deres produkter i forskellige lande, hvilket giver øgede investeringer i medierne inden for EU, samtidig med at ikke-europæiske investorer og medier udøver en stigende indflydelse i Europa, hvilket fører til informationsmonopolisering og underminerer meningspluralismen; der henviser til, at der hersker en vis bekymring over kilderne til finansiering af nogle private medier, også i EU;

W.  der henviser til, at den europæiske offentlighed i mange analyser, opinionsundersøgelser og offentlige initiativer har givet udtryk for sin bekymring over forværringen af situationen for mediefriheden og -pluralismen og gentagne gange har krævet handling fra EU's side til bevaring af mediefriheden og udvikling af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt medielandskab;

X.  der henviser til, at forceringen af nyhedscyklussen har medført alvorlige svigt hos journalisterne, f.eks. at de undlader at kontrollere og dobbeltchecke journalistiske kilder;

Y.  der henviser til, at udvikling af et digitalt miljø kan være afgørende for, at de europæiske borgere får adgang til online-informationerne;

Z.  der henviser til, at medielandskabet er ved at ændre sig grundlæggende, og der henviser til, især i disse krisetider, at en stadig større andel af journalisterne arbejder under usikre ansættelsesforhold, ikke har nogen social sikring i forhold til arbejdsmarkedets standarder og står over for andre tilsvarende udfordringer for journalistikkens fremtid;

AA.   der henviser til, at der er blevet sendt andragender til Parlamentet, hvori borgere gør opmærksom på samme bekymringer og krav, hvilket viser, at de efterlyser handling fra institutionernes og især Parlamentets side;

AB.   der henviser til, at de teknologiske forandringer, som er sket i kraft af internettet, personlig databehandling og senest mobil databehandling, har ændret informationsstrukturen på forskellige måder, som igen har påvirket de mere traditionelle mediers forretningsmodel, navnlig deres afhængighed af reklamemarkedet, og derved bringer enkeltmedier, som udfylder en vigtig samfundsmæssig og demokratisk rolle, i fare for ikke at overleve; der henviser til, at de offentlige myndigheder på såvel medlemsstatsniveau som på EU-niveau derfor har en pligt til at skabe et sæt værktøjer, som er til rådighed i den nuværende overgangsperiode, og som kan bidrage til at sikre, at de uafhængige mediers værdier og ansvar overlever, uanset hvilken teknologisk platform de tager i brug nu og i fremtiden; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at foretage en undersøgelse af følgerne af de teknologiske forandringer for mediernes forretningsmodel og indvirkningen heraf på mediefriheden og pluralismen;

AC.   der henviser til, at den seneste økonomiske krise har forværret de enkelte mediers vanskeligheder og, fordi den gør journalisternes rolle mere usikker, har gjort medieverdenen mere sårbar over for økonomisk eller politisk pres samt gjort den mere skrøbelig i sig selv; der henviser til, at disse forhold har haft særlige følger inden for de journalistiske genrer, som er dyrere eller mere tidskrævende at udvikle, f.eks. undersøgende journalistik, reportager og udsendelse af internationale og europæiske korrespondenter; der henviser til, at disse typer journalistik er af afgørende betydning for at sikre, at offentlige og politiske myndigheder pålægges et ansvar og stilles til regnskab, for at sætte en stopper for misbrug af økonomisk og institutionel magt og for at sikre afsløring og retsforfølgelse af kriminelle aktiviteter på det sociale, miljømæssige og humanitære område; opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af følgerne af krisen og de usikre ansættelsesforhold for journalisterne med henblik på at analysere og søge at afhjælpe konsekvenserne heraf for mediefriheden og -pluralismen;

AD.   der henviser til, at de teknologiske forandringer, en forskelligartet gruppe af uafhængige journalistiske formidlere og tilegnelsen af de mange forskellige kompetencer, der er nødvendige for at indsamle og producere kvalitetsprodukter, også giver mulighed for at skabe nye tværgående og transnationale journalistiske forehavender, som kan støttes ved hjælp af både offentlige og markedsbaserede politikker;

1.  opfordrer medlemsstaterne og EU til at respektere, sikre, beskytte og fremme den grundlæggende ret til ytringsfrihed og information såvel som mediefrihed og -pluralisme og dermed afstå fra at skabe – samt udvikle eller støtte mekanismer til at forhindre – trusler mod mediefriheden, f.eks. ved at forsøge at øve utidig og politisk indflydelse eller pres og påtvinge medierne partipolitisk kontrol og censur eller ved at begrænse eller uretmæssigt blokere for massemediernes frihed og uafhængighed på grund af private eller politiske interesser eller at true public service-stationerne finansielt;

2.  opfordrer medlemsstaterne og EU til at sørge for, at juridisk bindende procedurer og mekanismer er på plads til udvælgelse og udnævnelse af offentlige mediechefer, bestyrelser, medieråd og tilsynsorganer, som er gennemsigtige, baseret på fortjeneste og indiskutabel erfaring og sikrer professionalisme, integritet, uafhængighed samt konsensus, som i størst muligt omfang repræsenterer hele det politiske og sociale spektrum, retssikkerhed og kontinuitet snarere end politiske eller partipolitiske kriterier, der er baseret på et »forkæle og belønne«-system, der er knyttet til valgresultaterne eller magthavernes vilje; bemærker, at hver enkelt medlemsstat bør fastsætte et sæt kriterier for udnævnelse af statslige mediechefer eller bestyrelser, der er i tråd med principperne om uafhængighed, integritet, erfaring og professionalisme; opfordrer medlemsstaterne til at opstille garantier til sikring af medierådenes og de tilsynsorganernes uafhængighed af regeringens, parlamentsflertallets eller andre samfundsgruppers politiske indflydelse;

3.  understreger, at mediepluralisme og journalistisk og redaktionel uafhængighed er nogle af hjørnestenene i mediefriheden med hensyn til at sikre, at medierne er alsidige, giver adgang til forskellige sociale og politiske aktører, meninger og synspunkter (herunder ngo'er, borgerforeninger, minoriteter osv.), og tilbyder en bred vifte af synspunkter;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kulturelle samfund, der er delt op på flere regionale regeringer eller medlemsstater, kan få adgang til medier på deres eget sprog, og at der ikke træffes nogen politiske beslutninger, der afskærer dem fra denne adgang;

5.  minder om, at i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal deltagerstaterne sikre mediepluralisme i medfør af artikel 10 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettighederne, påpeger, at artikel 10 i denne konvention indeholder bestemmelser svarende til bestemmelserne i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der er en del af EU-retten;

6.  understreger, at Kommissionen bør påse, at medlemsstaterne sikrer en korrekt gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder i deres land, hvilket kommer til udtryk gennem mediepluralisme, lige adgang til informationer og respekt for pressens uafhængighed gennem neutralitet;

7.  bemærker, at lande, der ønsker at tiltræde EU, ifølge Københavnskriterierne skal efterkomme gældende fællesskabsret, herunder chartret om grundlæggende rettigheder og nærmere bestemt dettes artikel 11, ifølge hvilken mediefrihed og mediernes pluralisme skal respekteres; bemærker omvendt, at selv om det også kræves af de eksisterende medlemsstater, at de efterkommer chartret, findes der ingen mekanisme, som sikrer, at dette sker;

8.  understreger den grundlæggende rolle, som et ægte afbalanceret europæisk tostrenget radio- og tv-system har, hvor private medier og public service-medier udfylder deres respektive roller, og som skal bevares, som krævet af Parlamentet, Kommissionen og Europarådet; bemærker, at public service-medier er nødvendige i et multimediesamfund, hvor der nu er et stort antal kommercielle globale markedsaktører; minder om den vigtige rolle, som public service-medierne – der finansieres af borgerne gennem staten – har for at opfylde borgernes behov, og deres institutionelle forpligtelse til at forsyne mange forskellige slags publikum med korrekte og pålidelige oplysninger af høj kvalitet, som skal være uafhængige af ydre pres og private og politiske interesser og samtidig have plads til nicher, der måske ikke er rentable for private medier; understreger, at de private medier har lignende forpligtelser i relation til oplysninger, i særdeleshed oplysninger af institutionel og politisk karakter, f.eks. i forbindelse med valg, folkeafstemninger osv.; understreger, at det er nødvendigt at sikre nationale nyhedsagenturers faglige uafhængighed og undgå skabelse af nyhedsmonopoler;

9.  anerkender, at fortsat selvregulering og ikkelovgivningsmæssige initiativer, når de er uafhængige, upartiske og gennemsigtige, har en vigtig rolle at spille i sikringen af mediefrihed; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at støtte mediernes og deres tilsynsorganers uafhængighed fra både statslige (herunder på europæisk niveau) og magtfulde kommercielle interesser;

10.  minder om den udtrykkelige og særlige rolle, som public service-medier har, jf. Amsterdamprotokollen om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne;

11.  minder om, at det i protokol 29 til traktaterne anerkendes, at systemet med offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne hænger direkte sammen med de demokratiske, sociale og kulturelle behov i de enkelte samfund og med nødvendigheden af at bevare mediepluralisme, og derfor bestemmes, at medlemsstaterne kun kan finansiere public service radio- og tv-virksomhed, for så vidt finansieringen ydes til opfyldelse af public service-opgaver og ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene i Unionen i et omfang, der strider mod de fælles interesser;

12.  fremhæver, at det er vigtigt at have tilstrækkelig, forholdsmæssig og stabil finansiering til rådighed for public service-medierne for at garantere politisk og økonomisk uafhængighed, således at de kan udføre alle deres opgaver – herunder udfylde deres sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og demokratiske rolle – og er i stand til at tilpasse sig de digitale forandringer og bidrage til et rummeligt informations- og vidensamfund med repræsentative medier af høj kvalitet, der er tilgængelige for alle; udtrykker bekymring over den aktuelle tendens i visse medlemsstater, hvor man gennemfører budgetnedskæringer eller nedskalerer public service-mediers aktiviteter, da dette mindsker deres evne til at fuldføre deres hverv; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at modarbejde denne tendens og sikre, at public service-medier modtager tilstrækkelig, holdbar og forudsigelig finansiering;

13.  understreger, at foranstaltninger til at regulere mediers adgang til markedet gennem sendelicens- og godkendelsesprocedurer, regler om beskyttelse af staten, national eller militær sikkerhed og offentlig orden og regler om beskyttelse af moral og af børn ikke må misbruges til at påtvinge medierne partipolitisk kontrol og censur og hindre borgernes grundlæggende ret til at blive informeret om emner af offentlig interesse og betydning; understreger, at der må sikres en ordentlig balance i disse forhold; advarer om, at medierne ikke må trues af påvirkningen fra særlige interessegrupper eller lobbyer, økonomiske aktører eller religiøse grupper;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende konkurrence- og mediebestemmelserne, at sikre konkurrence for at imødegå og forebygge dominerende stillinger, eventuelt ved at fastsætte lavere konkurrencetærskler i medieindustrien end på andre markeder, at sikre adgang for nye aktører på markedet, at gribe ind, hvis medierne koncentreres i overdreven grad, og hvis mediepluralisme, uafhængighed og frihed er i fare, med henblik på at sikre, at alle EU-borgere har adgang til frie og mangeartede medier i alle medlemsstaterne, og til at foreslå forbedringer hvor det er nødvendigt; understreger, at eksistensen af pressekoncerner, der er ejet af virksomheder, som har magten til at tildele offentlige kontrakter, udgør en trussel mod mediernes uafhængighed opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan gældende konkurrenceregler er forbundet med den øgede koncentration af kommercielle medier i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at stille forslag om konkrete foranstaltninger til at sikre mediepluralisme og afværge for stor mediekoncentration;

15.  understreger, at det er vigtigt at være opmærksom på, i hvor høj grad der sker en koncentration af ejendomsretten til medierne i medlemsstaterne, og at betone, at begrebet mediepluralisme dækker et bredere spektrum af emner, såsom forbud mod censur, kildebeskyttelse og beskyttelse af informanter, pres fra politiske aktører og markedskræfter, åbenhed, journalisters arbejdsforhold, medietilsynsmyndigheder, kulturel mangfoldighed, udvikling af nye teknologier, ubegrænset adgang til information og kommunikation, ucensureret adgang til internettet og den digitale kløft; mener, at ejerskabet til og ledelsen af medieforetagender bør være gennemskuelige og ikke koncentreret; fremhæver, at koncentration af ejerskab er til fare for pluralisme og kulturel mangfoldighed og fører til ensartethed i medieindholdet;

16.  kræver regler, der sikrer, at interessekonflikter bliver håndteret korrekt og løst, såsom konflikter i forbindelse med sammensmeltning af politiske embeder og mediekontrol, og navnlig sikrer, at de egentlige ejere af mediekonglomerater altid er offentlige, med henblik på at interessekonflikter undgås; opfordrer til effektiv gennemførelse af klare regler, der skal sikre gennemsigtige og rimelige procedurer for finansiering af medierne og tildeling af statslige reklame- og sponsorkontrakter for således at garantere, at de ikke fører til indblanding i ytrings- og informationsfrihed, pluralisme eller mediernes redaktionelle linje, og opfordrer Kommissionen til at overvåge dette;

17.  påpeger, at trods anvendelse af konkurrencepolitikken via EU-fusionsforordningen og navnlig dennes artikel 21(18), er der opstået bekymring for, at disse instrumenter ikke i tilstrækkelig grad kontrollerer mediekoncentrationen som følge af problemer med markedsafgræsning, hvor store tværmedielle fusioner i nogle tilfælde ikke kan leve op til de omsætningstærskler, der er fastsat i EU’s konkurrencepolitik;

18.  understreger, at markedsstyrke i medieindustrien ikke kun stammer fra monopolprisfastsættelse, men også fra politisk indflydelse, der fører til en altafgørende indflydelse på udformningen af reglerne, som gør det vanskeligere at afvikle en dominerende stilling, når først den er etableret; opfordrer til, at konkurrencetærsklen sættes lavere i medieindustrien end på andre markeder;

19.  minder Kommissionen om, at den ved flere lejligheder tidligere er blevet spurgt, om det var muligt at indføre et lovgivningsmæssigt grundlag for at forhindre koncentration af ejendomsretten og misbrug af dominerende stilling; opfordrer Kommissionen til at stille forslag om konkrete foranstaltninger til at sikre mediepluralisme, herunder en lovramme for regler om mediernes ejerskabsforhold ved at indføre minimumsstandarder for medlemsstaterne;

20.  understreger betydningen af at sikre journalisters uafhængighed, både i forhold til internt pres fra redaktører, forlæggere eller ejere og eksternt fra politiske eller økonomiske lobbyer eller andre interessegrupper, og fremhæver betydningen af redaktionelle chartre eller adfærdskodekser for redaktionel uafhængighed, da de forhindrer ejere, regeringer eller eksterne interesserede parter i at blande sig i nyhedsindholdet; gør opmærksom på, at det er vigtigt at udøve retten til ytringsfrihed uden nogen som helst form for forskelsbehandling og på grundlag af ligestilling og ligebehandling; fremhæver, at retten til aktindsigt i offentlige dokumenter og oplysninger er af fundamental betydning for journalister og borgere, og opfordrer medlemsstaterne til at etablere solide og omfattende lovrammer vedrørende fri adgang til regeringsinformation og adgang til dokumenter af interesse for offentligheden; appellerer til medlemsstaterne om at give lovmæssige garantier vedrørende fuld respekt for princippet om kildebeskyttelse og anmoder om en nøje efterlevelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på dette område, herunder i relation til whistleblowing;

21.  kræver, at journalister bliver beskyttet mod pres, intimidering, chikane, trusler og vold, og minder om, at opsøgende journalister ofte bliver truet, angrebet fysisk eller endog udsat for mordforsøg som følge af deres arbejde; understreger, at det er vigtigt at sikre retfærdighed og bekæmpe straffrihed for sådanne handlinger, og peger også på deres lammende virkning på det frie ord, som fører til selvcensur i medierne; understreger, at undersøgende journalistik hjælper med at overvåge demokratiet og god regeringsførelse, samtidig med at den afslører uregelmæssigheder og lovovertrædelser og således er til gavn for anklagemyndighederne; opfordrer medlemsstaterne og EU til at støtte og fremme opsøgende journalistik og fremme en etisk journalistik i medierne ved at udvikle faglige standarder og passende klageprocedurer, især ved hjælp af faglig uddannelse og adfærdskodekser, der etableres af mediesammenslutninger og medieforbund;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre lovgivning for at forhindre, at redaktionslokaler infiltreres af efterretningsfolk, da en sådan praksis er til stor fare for ytringsfriheden, fordi den giver mulighed for overvågning af redaktionslokaler og skaber et klima af mistro, hæmmer indsamlingen af oplysninger og truer kilders fortrolighed og i sidste instans forsøger at misinformere og manipulere offentligheden samt at skade mediernes troværdighed;

23.  understreger, at et stigende antal journalister ansættes under usikre vilkår uden de sociale garantier, der er almindelige på det arbejdsmarkedet, og opfordrer til en forbedring af arbejdsvilkårene for fagfolk i mediebranchen; understreger, at medlemsstaterne skal sikre, at journalisters arbejdsvilkår opfylder bestemmelserne i den europæiske socialpagt; understreger betydningen af kollektive overenskomster for journalister og fagforeningsrepræsentation for journalistgrupper, hvilket skal være tilladt for alle arbejdstagere, selv om de er medlemmer af en lille gruppe, arbejder i små virksomheder eller har kontrakter, der ikke er af standardkarakter, såsom vikararbejde eller midlertidigt arbejde, eftersom sikkerhed i ansættelsen giver dem mulighed for at tale og handle i fællesskab og for lettere og mere effektivt at opretholde deres faglige standarder;

24.  understreger behovet for at fremme etisk journalistik i medierne; opfordrer Kommissionen til at stille forslag om et instrument (f.eks. ved hjælp af en henstilling såsom henstillingen af 20. december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester) for at sikre, at medlemsstaterne opfordrer mediesektoren til at udarbejde faglige normer og etiske kodekser, som omfatter en forpligtelse til at angive forskelle mellem kendsgerninger og meninger i reportager, samt krav om nøjagtighed, upartiskhed og objektivitet, respekt for folks privatliv, pligt til at korrigere misinformation og ret til genmæle; denne ramme bør også fastsætte, at mediesektoren skal oprette en uafhængig medietilsynsmyndighed – som fungerer uafhængigt af politisk eller anden ekstern indblanding – der kan behandle klager over pressen, og som er baseret på faglige standarder og etiske kodekser, og som har beføjelse til at iværksætte passende sanktioner;

25.  opfordrer alle medlemsstater, hvori ærekrænkelse er en strafbar handling, til at afkriminalisere det så hurtigt som muligt; beklager, at journalister og medier i mange medlemsstater udsættes for pres, vold og chikane, herunder når de dækker demonstrationer og offentlige begivenheder, hvilket skaber bekymring hos europæiske og internationale organisationer, i akademiske kredse og i civilsamfundet; fremhæver betydningen af at indgå i en dialog med myndighederne for at sikre, at mediernes frihed og uafhængighed ikke bringes i fare, at kritiske røster ikke bremses, og at det retshåndhævende personale respekterer den rolle, som medierne spiller, og sikrer, at de kan lave deres reportager frit og sikkert;

26.  understreger betydningen af at oprette selvregulerende organer for medierne såsom klagenævn og ombudsmænd, og støtter de praktiske, bottom-up bestræbelser, som europæiske journalister har indledt for at forsvare deres grundlæggende rettigheder ved at indføre et »drop-in-center« til dokumentation af påståede krænkelser af disse rettigheder, navnlig deres ytringsfrihed (på linje med det pilotprojekt, der blev vedtaget på plenarmødet den 23. oktober 2012 som led i Parlamentets holdning til budgettet for 2013);

27.  understreger behovet for at udarbejde regler angående politisk information i de audiovisuelle medier med henblik på at sikre en retfærdig adgang hertil for forskellige politiske konkurrenter, meninger og synspunkter, navnlig i forbindelse med valg og folkeafstemninger, så det sikres, at borgerne kan danne deres meninger uden utilbørlig påvirkning fra en enkelt dominerende meningsdannende magt; understreger, at sådanne regler skal håndhæves på behørig vis af tilsynsorganerne;

28.  understreger, at den grundlæggende ret til ytringsfrihed og til mediefrihed ikke kun er forbeholdt de traditionelle medier, men også gælder for sociale medier og andre former for nye medier; understreger betydningen af at sikre ytringsfrihed og informationsfrihed på internettet, navnlig ved at garantere netneutralitet, og opfordrer således EU og medlemsstaterne til at sikre, at disse rettigheder og friheder respekteres fuldt ud på internettet med hensyn til tilvejebringelse og formidling af information; advarer mod myndighedernes eventuelle bestræbelser på at kræve registrering eller tilladelser eller på at hindre indhold, de påstår er skadeligt; erkender, at public service-mediernes levering af internettjenester bidrager til deres mission om, at borgerne kan få adgang til oplysninger og danne sig deres mening ud fra en række forskellige kilder;

29.  understreger den voksende betydning af nyhedsaggregatorer, søgemaskiner og andre formidlingsinstrumenter for udbredelsen af og adgangen til oplysninger og nyhedsindhold på internettet; opfordrer Kommissionen til at medtage disse internetaktører i EU’s reguleringsordning, når den reviderer direktivet om audiovisuelle medietjenester med henblik på at afhjælpe problemerne med forskelsbehandling af indhold og forvridning af kildeudvælgelsen;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af Kommissionens mediekundskabspolitik at være tilstrækkelig opmærksomme på vigtigheden af medieuddannelse, som sikrer, at borgerne tilegner sig færdigheder med hensyn til kritisk fortolkning og evnen til at sortere i en stadig stigende informationsmængde;

31.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, om medlemsstaterne udsteder deres radio- og tv-sendetilladelser på grundlag af objektive, gennemskuelige, ikke-diskriminerende og proportionelle kriterier;

32.  understreger betydningen af hvert år at kontrollere mediefriheden og mediepluralismen i alle medlemsstater og med at udarbejde årlige rapporter herom på grundlag af de detaljerede standarder, der er udviklet af Europarådet og OSCE, og den risikobaserede analytiske tilgang og de indikatorer, der er udviklet i den uafhængige undersøgelse, der er foretaget for Kommissionen, i samarbejde med ngo'er, interessenter og eksperter, herunder ved at overvåge og føre tilsyn med udviklingen og ændringer i medielovgivningen og virkningen af enhver lovgivning, som vedtages i medlemsstaterne, og som påvirker mediefriheden, navnlig i forbindelse med statslig indblanding, samt god praksis til fastlæggelse af public service-standarder både for offentlige og private kanaler; understreger betydningen af at gøre den brede offentlighed bekendt med sådanne fælles europæiske standarder; mener, at Kommissionen, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og/eller EUI's center for mediepluralisme og mediefrihed skal varetage denne opgave og offentliggøre en årlig rapport med resultaterne af kontrollen; mener, at Kommissionen bør forelægge den rapport for Parlamentet og Rådet og stille forslag om eventuelle aktioner og foranstaltninger på grundlag af sine konklusioner;

33.  mener, at EU har kompetence til at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger til at sikre, beskytte og fremme ytringsfrihed og informationsfrihed, mediefrihed og -pluralisme, i det mindste lige så meget som det har i forbindelse med beskyttelse af mindreårige og menneskelig værdighed, kulturel mangfoldighed, borgernes adgang til information om og/eller dækning af vigtige begivenheder, fremme af handicappedes rettigheder, forbrugerbeskyttelse i forbindelse med kommercielle meddelelser og retten til genmæle, som er almene interesser, der er omfattet af direktivet om audiovisuelle medietjenester; mener samtidig, at enhver form for regulering bør ske på grundlag af en nøje og omhyggelig analyse af situationen i EU og dets medlemsstater, af de problemer, der skal løses, og den bedste måde at gribe dem an på; mener, at ikke-lovgivningsmæssige initiativer såsom overvågning, selvregulering, adfærdskodekser samt i givet fald aktivering af artikel 7 i EU-traktaten bør anvendes, sådan som de fleste interesserede parter har anmodet om, i betragtning af at nogle af de mest eklatante trusler mod mediefriheden i nogle medlemsstater kommer fra nylig vedtagen lovgivning;

34.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at revidere og ændre direktivet om audiovisuelle medietjenester og at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte minimumsstandarder for respekt for, beskyttelse og fremme af den grundlæggende ret til ytringsfrihed og informationsfrihed, mediefrihed og -pluralisme og at sikre fuld anvendelse af chartret om grundlæggende rettigheder, af den europæiske menneskerettighedskonvention og den dermed forbundne retspraksis på egentlige forpligtelser på medieområdet, eftersom direktivets formål er at skabe et område uden interne grænser for audiovisuelle medietjenester og samtidig sikre et højt beskyttelsesniveau for mål af almen interesse, f.eks. ved at opstille passende lovgivningsmæssige og administrative rammer, der kan garantere effektiv pluralisme(19); opfordrer derfor Kommissionen til at revidere og ændre direktivet om audiovisuelle medietjenester for at sikre – som det sker for og på basis af modellen for tilsynsmyndigheder inden for rammerne af elektronisk kommunikation – at de nationale tilsynsmyndigheder er fuldt uafhængige, upartiske og gennemsigtige hvad angår deres beslutningsprocesser, udøvelsen af deres beføjelser og overvågningsprocessen, at de har effektiv finansiering til at udføre deres opgaver, og at de har passende sanktionsbeføjelser til at sikre, at deres beslutninger gennemføres;

35.  opfordrer Kommissionen til i evalueringen og revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester også at medtage bestemmelser om gennemsigtighed i mediernes ejerskabsforhold, mediekoncentration, regler om interessekonflikter med henblik på at undgå urimelig indflydelse på medier fra politiske og økonomiske kræfters side og uafhængighed af medietilsynsmyndigheder; opfordrer Kommissionen til at iværksætte meddelelsen om gennemførelse af indikatorerne for mediepluralisme i EU's medlemsstater i værktøjet til overvågning af mediepluralismen, som allerede er udviklet i den uafhængige undersøgelse med titlen »The Indicators for Media Pluralism in the Member States – Towards a Risk-Based Approach«, og på grundlag af den foreslåede »trepunktstilgang« fra januar 2007; dette bør følges op med en bred offentlig høring af alle involverede aktører, bl.a. på grundlag af opfølgningen på rapporten fra den højtstående gruppe om mediefrihed, og navnlig ved at udarbejde et forslag til et sæt EU-retningslinjer for mediefrihed og -pluralisme;

36.  opfordrer medlemsstaterne til straks at gå i gang med reformer med henblik på at nå disse mål; opfordrer Kommissionen til klart at fastlægge tilsynsmyndighedernes opgave, navnlig for så vidt angår regulering og overvågning, og at overvåge deres overholdelse af kravet om nødvendighed og proportionalitet, når de pålægger sanktioner; minder om betydningen af at tilpasse omfanget af reguleringen til de enkelte mediers specifikke karakter;

37.  opfordrer de nationale tilsynsmyndigheder til at samarbejde og koordinere deres aktiviteter vedrørende medier på EU-niveau, f.eks. ved at oprette en europæisk sammenslutning at tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester, og harmonisere de nationale tilsynsmyndigheders status, jf. artikel 29 og 30 i direktivet om audiovisuelle medietjenester, og derved sikre, at de er uafhængige, upartiske og gennemsigtige, både hvad angår deres beslutningsprocesser og udøvelsen af deres beføjelser samt i overvågningsprocessen, og at de har passende sanktionsbeføjelser til at sikre, at deres beslutninger gennemføres;

38.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at træffe passende og rettidige, forholdsmæssige og progressive foranstaltninger, hvis der opstår bekymringer i relation til ytrings- og informationsfrihed og mediefrihed og -pluralisme i EU og i medlemsstaterne;

39.  mener, at der i tilfælde af flere landes tiltrædelse af EU bør lægges yderligere vægt på beskyttelse af frihedsrettighederne og ytringsfriheden, da disse generelt betragtes som en del af kravene i forbindelse med menneskerettigheder og demokrati i Københavnskriterierne; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge kandidatlandenes resultater og fremskridt med hensyn til beskyttelse af mediefriheden;

40.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at kriterier, der er baseret på mediepluralisme og medieejerskab, indgår i alle konsekvensanalyser, der foretages i forbindelse med nye lovgivningsinitiativer;

41.  udtrykker bekymring over den manglende gennemsigtighed i ejerskabet til medieforetagender i Europa og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tage initiativer til at sikre gennemsigtighed i ejerskabet til og forvaltningen af medieforetagender, navnlig ved at pålægge radio- og tv-medier, trykte og andre medier at give tilstrækkelige og ajourførte oplysninger om ejerskabsforhold til de nationale mediemyndigheder, selskabsregistre og offentligheden til at identificere de retmæssige og egentlige medieejere, f.eks. ved at udvikle Mavise-databasen yderligere til et fælles EU-register for at gøre det muligt at påvise for stor mediekoncentration, at forhindre medieorganisationer i at skjule særlige interesser og at give borgerne mulighed for at kontrollere, hvilke interesser der står bag deres medier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge og kontrollere, om de offentlige midler, der afsættes af medlemsstaterne til public service-medierne, anvendes på en gennemskuelig måde og i nøje overensstemmelse med protokol nr. 29 til traktaten; mener, at gennemsigtighed i ejerskabsforhold er en vigtig del af mediepluralisme; opfordrer Kommissionen til at overvåge og støtte fremskridt med hensyn til at fremme større udveksling af oplysninger om mediernes ejerskabsforhold;

42.  understreger, at mediefrihed også bør omfatte frihed til adgang til medier, idet der sikres effektiv levering af og adgang til bredbåndsinternet for alle EU-borgere, inden for en rimelig tidsramme og til en rimelig pris, ved hjælp af en yderligere udvikling af trådløse teknologier, herunder satellitopkobling til internet;

43.  understreger, at i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis har myndighederne, jf. artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, klare forpligtelser til at beskytte ytringsfriheden som en af forudsætningerne for et fungerende demokrati, eftersom virkelig udøvelse af visse frihedsrettigheder ikke kun afhænger af statens pligt til at undlade at gribe ind, men kan kræve egentlige beskyttelsesforanstaltninger;

44.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder, OSCE og Europarådets Ministerkomité, Parlamentariske Forsamling, Venedigkommission og menneskerettighedskommissær.

(1) EUT L 95 af 15.4 2010, s. 1.
(2) http://www.pressfreedom.eu/en/index.php.
(3) EUT C 25 E af 29.1.2004, s. 205.
(4) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 412.
(5) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 453.
(6) EUT C 193 E af 17.8.2006, s. 117.
(7) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1026.
(8) EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 75.
(9) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 50.
(10) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 154.
(11) www.mediainitiative.eu
(12) »The Citizen’s Right to Information: Law and Policy in the EU and its Member States«, juni 2012, se http://www.europarl.europa.eu/committees/fr/studiesdownload.html?languageDocument=EN&file=75131
(13) http://cmpf.eui.eu/Home.aspx.
(14) Udarbejdet af K.U. Leuven – ICRI, Jönköping International Business School – MMTC, Central European University – CMCS og Ernst & Young Consultancy Belgium.
(15) Som eksempler kan nævnes direkte eller indirekte partipolitisk kontrol over og indflydelse på medierne eller mediekontrolorganerne, blokering eller begrænsning af adgangen til markedet for visse medier gennem sendelicens- og godkendelsesprocedurer, misbrug af reglerne om national eller militær sikkerhed og offentlig orden eller moral for at indføre censur og forhindre adgangen til dokumenter og information, krænkelse af princippet om beskyttelse af kilder, manglende lovgivning om mediekoncentration og interessekonflikter i medierne og brug af reklamer til at påvirke redaktionelle linjer.
(16) http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/07/52
(17) Se punkt 6 i Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om medieloven i Ungarn.
(18) Denne artikel fastsætter, at nationale myndigheder kan beskytte »legitime interesser« ved at vedtage national lovgivning til beskyttelse af mediepluralismen.
(19) ECHR’s dom, »Centro Europa 7«, af 7. juni 2012, præmis 134.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik