Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2013/2045(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0275/2013

Indgivne tekster :

A7-0275/2013

Forhandlinger :

PV 10/09/2013 - 17

Afstemninger :

PV 11/09/2013 - 5.17

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0365

Vedtagne tekster
PDF 197kWORD 47k
Onsdag den 11. september 2013 - Strasbourg Endelig udgave
Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed: mulige udveje
P7_TA(2013)0365A7-0275/2013

Europa-Parlamentets beslutning af 11. september 2013 om bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed: mulige udveje (2013/2045(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 "fremme af unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status som praktikant og lærling"(1) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse om initiativet "Muligheder for unge" (COM(2011)0933) og Parlamentets beslutning af 24. maj 2012 om initiativet "Muligheder for unge"(2) samt dets forespørgsel til mundtlig besvarelse til Kommissionen om initiativet "Muligheder for unge"(3) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse om gennemførelsen af initiativet "Muligheder for unge" (COM(2012)0727),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse "Unge på vej" (COM(2010)0478),

—  der henviser til Rådets konklusioner, som blev vedtaget i Luxembourg den 17. juni 2011, om fremme af beskæftigelse for unge med henblik på at nå målene i Europa 2020,

—  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 7. februar 2013 om et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. december 2012 "På vej mod en kvalitetsramme for praktikophold. Anden fase af høringen af arbejdsmarkedets parter på EU-niveau i henhold til artikel 154 i TEUF" (COM(2012)0728),

—  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling af 5. december 2012 om en ungdomsgaranti (COM(2012)0729),

—  der henviser til Eurofound-rapporten af 13. juni 2012 med titlen "Youth Guarantee: Experiences from Finland and Sweden",

—  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2013 om en ungdomsgaranti(4) ,

—  der henviser til den politiske aftale, der blev indgået i Rådet den 28. februar 2013 om en rådshenstilling om indførelse af en ungdomsgaranti,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. april 2009 "En EU-strategi for unge – investering og mobilisering. En fornyet åben koordinationsmetode tilpasset udfordringer og muligheder på ungdomsområdet" (COM(2009)0200),

—  der henviser til forslaget om ændring af Kommissionens dokument "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (COM(2011)0607),

—  der henviser til erklæringen af 30. januar 2012 fra Det Europæiske Råds medlemmer med titlen "På vej mod vækstfremmende konsolidering og beskæftigelsesfremmende vækst",

—  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020(5) ,

—  der henviser til det europæiske kvalitetscharter for praktikordninger, der er udarbejdet af det europæiske ungdomsforum sammen med arbejdsmarkedets parter og andre interesseparter,

—  der henviser til Eurofound-rapporten af 22. oktober 2012 med titlen "NEET- Unge, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse: karakteristika, omkostninger og politiske tiltag i Europa"(6) ,

—  der henviser til Eurofound-rapporten af 21. december 2012 med titlen "Effektiviteten af politiske foranstaltninger til forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen blandt unge"(7) ,

—  der henviser til Eurofound-rapporten af 29. april 2011 med titlen "Sådan hjælpes unge arbejdstagere gennem krisen: bidrag fra arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder"(8) ,

—  der henviser til sin betænkning af 14. marts 2013 om integrationen af migranter, virkningerne for arbejdsmarkedet og den eksterne dimension af koordineringen af de sociale sikringsordninger(9) ,

—  der henviser til Eurofound-rapporten af 7. februar 2012 med titlen "Recent policy developments related to those not in employment, education and training (NEETs)"(10) ,

—  der henviser til Eurofound-rapporten af 15. januar 2013 med titlen "Aktiv integration af unge med helbredsproblemer eller handicap"(11) ,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0275/2013),

A.  der henviser til, at 23,5 % af de aktive unge var arbejdsløse i juni 2013 og tallene varierer fra 10 % eller færre i Østrig og Tyskland til 64,2 % i Grækenland, hvilket vidner om markante geografiske forskelle både mellem og i de enkelte medlemsstater; der henviser til, at de seneste data og prognoser peger på en yderligere forværring af de unges situation i nogle medlemsstater;

B.  der henviser til, at arbejdsløsheden blandt kvinder under 25 år fortsat stiger (fra 18,8 % i 2009 til 22,1 % i 2012), og at den ifølge de senest tilgængelige oplysninger nu ligger på 22,9 %; der henviser til, at holdninger såsom modløshed, selvudelukkelse og manglende interesse i forhold til arbejde bliver mere og mere udbredte; der henviser til, at unge kvinder stadig står over for ringere arbejdsmarkedsvilkår end unge mænd, og at den manglende udnyttelse af højtkvalificerede kvinders kompetencer betyder, at man går glip af en mulighed for økonomisk vækst i Europa;

C.  der henviser til, at 7,5 mio. unge i alderen 15-24 og 6,5 mio. i alderen 25-29 ikke var under i beskæftigelse eller under almen uddannelse eller erhvervsuddannelse i 2011; der henviser til, at dette kan få alvorlige personlige og sociale konsekvenser såsom usikre fremtidige beskæftigelsesmuligheder, fattigdom og social udstødelse eller endda mentale og fysiske problemer; der henviser til, at disse problemer sandsynligvis vil vokse i den nærmeste fremtid, og at de har alvorlige finansielle konsekvenser for medlemsstaternes velfærdssystemer;

D.  der henviser til, at der med 14 mio., der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse, kræves en større indsats fra medlemsstaternes og de europæiske institutioners side for at reintegrere unge i arbejdsmarkedet; der henviser til, at unge i Europa har meget forskellige behov og derfor er det nødvendigt, at alle foranstaltninger til arbejdsmarkedsintegration skræddersyes efter de enkelte specifikke gruppers behov, og hvor dette er muligt, at inkludere foranstaltninger til personlige vurderinger;

E.  der henviser til, at det økonomiske tab som følge af unges udtrædelse af arbejdsmarkedet i 2011 vurderedes til 153 mia. EUR i medlemsstaterne, hvilket svarer til 1,2 % af EU's BNP(12) ; der henviser til, at dette beløb er langt mere end de anslåede 10 mia. EUR, der er nødvendige for at skabe to mio. nye job for unge(13) ; der henviser til, at dette udgør en alvorlig social og økonomisk byrde på langt sigt for EU som helhed;

F.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløshed er en væsentlig årsag til den store stigning i den migration, som finder sted i en række medlemsstater; der henviser til, at der blandt de, der vælger mobilitet og migration, kun er få, der gør dette frivilligt, men at de snarere er tvunget til det af økonomiske årsager;

G.  der henviser til, at der er behov for store investeringer i EU for at skabe vækst og beskæftigelse og for at øge den interne efterspørgsel; der henviser til, at en investeringspakke på 2 % af EU's BNP er nødvendig for at opnå en betydelig forbedring af den økonomiske situation på kort sigt og af forholdene på medlemsstaternes arbejdsmarkeder; der henviser til, at denne foranstaltning primært vil komme de unge til gode, som er den gruppe, der er hårdest ramt af krisen;

H.  der henviser til, at unge er særligt ugunstigt stillede under økonomiske kriser i højere grad end andre grupper; der henviser til, at den aktuelle arbejdsløshed for mange unge kan forventes at blive en langvarig arbejdsløshed, hvilket i høj grad øger risikoen for social udstødelse; der henviser til, at dette har alarmerende konsekvenser for de enkelte unge, forringer deres selvtillid, forhindrer dem i at indfri deres ambitioner, forringer deres indkomst og deres karrieremuligheder og forsinker deres muligheder for at leve uafhængigt voksenliv, heriblandt stiftelse af en familie, og at det herved også har alvorlige konsekvenser for den sociale, økonomiske og demografiske situation i Europa, både på kort og langt sigt, og øger risikoen, for at unge rammes af fattigdom i alderdommen på grund af, at de ikke har været i stand til at betale pensionsbidrag i løbet af deres arbejdsliv.

I.  der henviser til, at artikel 13 i EF-traktaten navnlig giver Fællesskabet beføjelser til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; der henviser til, at unge kvinder på trods af direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortsat udsættes for forskelsbehandling på grund af alder eller køn, når de kommer ud på arbejdsmarkedet;

J.  der henviser til, at der er omkring fire mio. ledige job i EU(14) på trods af en generelt høj ungdomsarbejdsløshed på grund af manglende overensstemmelse mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer; der henviser til at flere områder, såsom ikt-sektoren og F&U, er et vedvarende og stadig større efterspørgsel efter højtkvalificeret arbejdskraft, der ikke opfyldes;

K.  der henviser til, at ILO har anbefalet et budget på 21 mia. EUR, hvilket svarer til 0,5 % af alle udgifter i euroområdet, til fuldstændig gennemførelse af en ungdomsgaranti i EU;

L.  der henviser til, at EU inden for rammerne af Europa 2020-strategien har påtaget sig at forbedre uddannelsesniveauet, nedbringe skolefrafaldet til mindre end 10 % senest i 2020, hæve procenten af de 30-34-årige med en videregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40 % og hæve beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-årige til 75 %;

M.  der henviser til, at krisen har medført et øget antal personer i usikre ansættelsesforhold, navnlig unge, og at mange fuldtidsjob erstattes af kortvarige kontrakter, deltidsarbejde og ulønnet arbejde;

N.  der henviser til, at flere og flere unge må tage både ulønnede og lønnede praktikophold, og at dette er diskriminerende for de, der er mindre velstillede; der henviser til, at det er nødvendigt at erkende problemet med, at praktikanter udnyttes som billig arbejdskraft, og at der derfor skal skabes en række kvalitetskriterier for praktikpladser;

O.  der henviser til, at SMV'er og mikrovirksomheder, der er en drivkraft for økonomisk vækst og jobskabelse og for opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien, har mistet over 3,5 millioner job og har reduceret rekrutteringen væsentligt som følge af den økonomiske krise, og at nedlæggelse af arbejdspladser har haft konsekvenser for alle arbejdstagere, navnlig de unge;

P.  der henviser til, at unge har ret til kvalitetsbeskæftigelse, der er i overensstemmelse med deres kvalifikationer; der henviser til, at kvalitetsbeskæftigelse er af afgørende betydning for den europæiske ungdoms værdighed og selvstændighed;

Q.  der henviser til, at den økonomiske krise, som blev synlig i 2008, har haft en negativ indvirkning på såvel efterspørgslen som udbuddet på arbejdsmarkedet og dermed dramatisk har øget usikkerheden om beskæftigelsesmuligheder, og at det derfor er afgørende for alle arbejdsløse at blive bedre informeret om beskæftigelsesmuligheder, der henviser til, at almen uddannelse, erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling ofte er utilgængelig for de dårligst stillede grupper, herunder unge mennesker med handicap;

R.  der henviser til, at tosporede uddannelser, der kombinerer undervisning i klasseværelset med erhvervsuddannelse, og uddannelser med kombinerede akademiske og erhvervsrettede elementer, som findes i en række medlemsstater, i kraft af, at de lægger stor vægt på praktiske færdigheder, har bevist deres værd under krisen; der henviser til, at Kommissionen gentagne gange har nævnt, at effektive tosporede uddannelsessystemer kan sikre en vedvarende tilgang af kvalificerede arbejdstagere, samtidig med, at arbejdsløsheden holdes nede;

S.  der henviser til, at overgangen fra fuldtidsuddannelse til arbejdsmarked er et afgørende tidspunkt i unge menneskers liv, som er vigtigt for deres fremtidige karrieremuligheder, deres mulige livstidsindkomst og langsigtede sociale situation; der henviser til, at uddannelsespolitikken i den forbindelse ikke kan adskilles fra arbejdsmarkedspolitikken;

T.  der henviser til, at den økonomiske krise, som startede i 2008, har haft en negativ indvirkning på såvel efterspørgslen som udbuddet på arbejdsmarkedet og dermed dramatisk har øget usikkerheden omkring jobmuligheder og gjort det nødvendigt at tage hånd om medlemsstaternes investering i jobskabelse og almen uddannelse og erhvervsuddannelse; der henviser, at konsekvenserne af krisen kan omfatte øgede sociale konflikter og uro;

U.  der henviser til, at arbejdsformidlingerne spiller en central rolle på arbejdsmarkedet og derfor skal opfylde høje kvalitetsstandarder, og at deres overholdelse af disse standarder skal kontrolleres af de kompetente myndigheder; der henviser til, at disse kvalitetsstandarder og kravet om kontroller bør gælde i samme grad for både offentlige og private arbejdsformidlinger;

V.  der henviser til, at en del af løsningen på arbejdsløshed kan være at udvikle erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet med højt kvalificerede undervisere og lærere, infrastrukturer og faciliteter af høj kvalitet og stor relevans for arbejdsmarkedet, der giver mulighed for yderligere almen uddannelse og erhvervsuddannelse;

W.  der henviser til, at unge udgør 40 % af dem, der er ansat på midlertidige kontrakter, men at de udgør 13 % af den samlede arbejdsstyrke, at en ud af fem unge frygter at miste deres arbejde;

X.  der henviser til, at der i visse medlemsstater kan ses en voksende kløft mellem kandidaternes færdigheder og de færdigheder, som arbejdsmarkedet kræver,

Y.  der henviser til, at hensyntagen til kravene på arbejdsmarkedet ikke bør afskære børn fra at erhverve sig det bredest mulige videngrundlag, eftersom dette er det bedste middel til at sikre, at de vil kunne tilpasse sig arbejdsmarkedets og tilværelsens omskiftelighed; der henviser til, at de fleste undersøgelser viser betydningen af kvalitetsuddannelse fra de tidligste skoleår for at forhindre skolefrafald og sikre, at børn fra de dårligst stillede sociale lag integreres fuldt ud i skolelivet;

Z.  der henviser til, at åbne uddannelsesressourcer forbedrer kvaliteten og tilgængeligheden af og lige muligheder inden for uddannelse og fremmer en interaktiv, kreativ, fleksibel og personaliseret læringsproces gennem anvendelse af IKT og nye teknologier; der henviser til, at åben uddannelse øger vedvarende beskæftigelsesegnethed ved at støtte livslang læring;

AA.  der henviser til, at både skole- og universitetslærere står over for hidtil usete udfordringer i et globalt økonomisk miljø, der hurtigt forandrer sig, hvor udviklingen af nye færdigheder og kompetencer, innovative tilgange og moderne undervisningsmetoder er nøglefaktorer for unges effektive uddannelse og beskæftigelsesegnethed;

AB.  der henviser til, at 60 % af universitetskandidaterne er kvinder, som ofte placeres i stillinger, hvor de er underkvalificerede eller underbetalte; der henviser til, at unge kvinder også er berørte af kønsforskelle med hensyn til vilkår for ikke-beskæftigelse og beskæftigelse, hvilket resulterer i en lønforskel (på nuværende tidspunkt 16,2 %) og en pensionsforskel;

AC.  der henviser til, at kvinders beskæftigelse i højere grad påvirkes af fleksibilitet og jobusikkerhed end mænds beskæftigelse; der henviser til, at kvinder i det tredje kvartal af 2012 udgjorde ca. 60 % af de deltidsansatte i alderen 15-24 år, mens 64 % af vikaransatte med en videregående uddannelse i samme aldersgruppe (bachelorgrad eller kandidatgrad) var kvinder;

AD.  der henviser til, at kvinder til trods for artikel 19 i TEUF, direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 og direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 udsættes for alders- og kønsdiskrimination, når de kommer ud på arbejdsmarkedet; der henviser til, at det er vanskeligere for kvinder fra udsatte samfundsgrupper, herunder etniske minoriteter, at få adgang til det officielle arbejdsmarked;

AE.  der henviser til, at moderskab ofte er til hinder for unge mødres adgang til arbejdsmarkedet og derfor bidrager til at øge kønsskævhederne på beskæftigelsesområdet;

AF.  mener, at foranstaltninger i forbindelse med ungdomsbeskæftigelse skal integreres i en konsekvent og fremtids- og investeringsorienteret makroøkonomisk strategi, som kan sikre de rette betingelser for skabelse af bæredygtige arbejdspladser til det 21. århundrede og for en effektiv overgang fra uddannelse til beskæftigelse;

1.  understreger, at de politiske foranstaltninger på nationalt plan og på EU-plan til fremme af ungdomsbeskæftigelse bør være sammenhængende og styrke hinanden gensidigt og især bør fokusere på gode (erhvervs)uddannelser og at give erhvervserfaring og derved sætte unge i stand til at opnå stabil beskæftigelse af god kvalitet; understreger, at det at skabe muligheder for rimeligt aflønnede praktikophold og frivillige aktiviteter i offentlighedens interesse kan sætte unge mennesker i stand til at engagere sig i samfundsnyttige aktiviteter;

2.  beklager, at de nuværende kriseforanstaltninger, som sigter mod at reducere de offentlige udgifter i kriseramte lande, allerede har haft en negativ virkning på unge mennesker som følge af nedskæringer inden for uddannelse, jobskabelse og støttetjenester;

3.  understreger, at de unge arbejdsløse kommer fra mange forskellige grupper, hvorfor det er nødvendigt at identificere dem i henhold til deres behov og evner for at forbedre gennemførelsen af de trufne foranstaltninger; påpeger, at de nøglekompetencer, der sikrer disse unge en hurtigere, mere stabil og varig adgang til arbejdsmarkedet, bør identificeres; henviser til, at opmærksomheden især bør rettes imod unge, der ikke har nogen kvalifikationer, og som hverken er under almen uddannelse, erhvervsuddannelse eller i beskæftigelse;

4.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de medlemsstater, hvor ungdomsarbejdsløsheden i regionerne er på over 25 %, at tackle ungdomsarbejdsløsheden gennem skabelse af job til mindst 10 % af de berørte unge;

5.  understreger behovet for aktive, omfattende og inklusive arbejdsmarkedspolitikker med sigte på jobskabelse, med særlige foranstaltninger for unge mennesker, for på den ene side at undgå at spilde tilgængelige ressourcer og på at den anden at mindske ungdomsarbejdsløsheden i stedet for blot at "genanvende" den; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge, om eksempler på bedste praksis fra andre medlemsstater kan gennemføres på deres respektive arbejdsmarked, og anvende de egnede foranstaltninger i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden; fremhæver de gode erfaringer fra lande med erhvervsuddannelsessystemer og tosporede uddannelsessystemer til forbedring af overgangen fra uddannelse til beskæftigelse og dermed mindsker kløften mellem uddannelseskvalifikationer og efterspørgslen fra arbejdsmarkedet; understreger, at det er Kommissionens opgave at støtte en sådan indsats aktivt og opfordrer Kommissionen til at rapportere regelmæssigt om medlemsstaternes reformindsats med hensyn til erhvervsuddannelsessystemer; understreger, at der især bør tages hensyn til sårbare grupper, der er i stor fare for social udstødelse, herunder unge, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse;

6.  opfordrer Kommissionen til at samle succeshistorier om uddannelse af unge og udarbejde en håndbog til brug for andre medlemsstater;

7.  opfordrer Kommissionen til årligt at forelægge en rapport om reformen af erhvervsuddannelsessystemerne i medlemsstaterne og dermed yde et strukturelt, langsigtet bidrag til at forbedre unges beskæftigelsesegnethed;

8.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde kvalitative retningslinjer for et moderne tosporet uddannelsessystem, ledsaget af en liste over bredt definerede, ikke-akademiske kerneerhverv i Europa;

9.  understreger betydningen af at forbedre kvalitetsstandarderne for og adgangen til de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne; fremhæver ligeledes betydningen af sprogindlæring i skoler og inden for erhvervsuddannelse;

10.  understreger, at deltagelsen af alle relevante interessenter på lokalt, regionalt og nationalt og europæisk plan, herunder arbejdsmarkedets parter, arbejdsformidlinger, erhvervsuddannelses- og uddannelsesmyndigheder, de enkelte arbejdsgivere, ngo'er og især studenter og ungdomsorganisationer, er væsentlig for en vellykket udformning, gennemførelse og overvågning af en række forskellige foranstaltninger til fremme af ungdomsbeskæftigelse og beskæftigelsesegnethed på en integreret måde; understreger, at foranstaltningerne til fremme af bæredygtig ungdomsbeskæftigelse af høj kvalitet skal være fleksible, så de kan opfylde de tiltagende behov på arbejdsmarkedet; bemærker, at der er behov for fleksible og samtidig pålidelige kontraktforhold, effektive reintegrationspolitikker og moderne sociale sikringsordninger; understreger, at tidlig erhvervsvejledning for unge, længe før de afslutter den almindelige skolegang, er særligt nyttig, fordi dette kræver, at forældre og lærere forbedrer kapaciteten til at hjælpe og rådgive elever med at vælge deres uddannelse og efterfølgende karriere;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, der prioriterer områder inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik i deres uddannelsesprogrammer for at imødekomme den forventede fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet;

12.  understreger de kollektive forhandlingers vigtige rolle med henblik på at fremme og forbedre unge arbejdstageres arbejdsvilkår;

13.  anerkender, at det er vigtigt at investere i de rigtige færdigheder for at hjælpe medlemsstaterne med at skabe innovation og genvinde deres konkurrenceevne;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende de nye udfordringer i et globalt økonomisk miljø i hastig forandring, som både skole- og universitetslærere står over for; bemærker, at en vigtig faktor for en vellykket uddannelse af unge og deres beskæftigelsesmuligheder er udvikling af nye færdigheder og kompetencer, innovative tilgange og moderne undervisnings- og læringsmetoder;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde og støtte unge menneskers og navnlig kvinders deltagelse, gennem uddannelse, civilsamfundet og ungdomsinitiativer af høj kvalitet, til at deltage i det demokratiske liv og gøre brug af eksisterende og nye værktøjer, der kan bidrage til politikudviklingen og derigennem styrke unges udvikling, velfærd og sociale inklusion;

16.  er dybt bekymret over medlemsstaternes budgetnedskæringer på området uddannelses-, erhvervsuddannelses- og ungdomspolitik, som kan resultere i, at unge udelukkes fra både uddannelse og beskæftigelse, og minder om, at budgetbevillinger til uddannelse er en nødvendig og uvurderlig investering i fremtiden;

17.  efterlyser mere erhvervsuddannelse og videreuddannelse for lærere, navnlig hvad angår moderne undervisningsmetoder og brugen af nye teknologier; påpeger, at livslang læring begynder med førskoleundervisning, og understreger, at indlæringen af sprogfærdigheder først og fremmest skal ske på en sjov måde;

18.  fremhæver betydningen af den foreslåede EU-lånegarantiordning for fuldtidsmasterstuderende i EU og tredjelande i forbindelse med yderligere fremme af unges mobilitet og bidrag til opstillingen af flerdimensionelle universitetsranglister;

19.  finder, at der bør tages højde for lokale behov og særlige territoriale forhold for at gøre det muligt at identificere job, navnlig inden for innovative sektorer såsom grønne sektorer og sociale virksomheder, inden for rammerne af integrerede territoriale udviklingsstrategier;

20.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at fastsætte integrerede territoriale udviklingsstrategier, herunder uddannelses- og beskæftigelseskomponenter, og i første omgang om at træffe foranstaltninger til forebyggelse af skolefrafald samt til at bane vejen for unge til beskæftigelse;

21.  anerkender den særligt vanskelige situation i visse regioner, hvor arbejdsløsheden blandt unge er på over 25 %; glæder sig over, at EU-støtten til ungdomsbeskæftigelse vil blive yderligere styrket gennem det foreslåede EU-ungdomsbeskæftigelsesinitiativ med et maksimalt budget på otte mia. EUR over den syvårige periode 2014-2020; understreger samtidig, at en effektiv gennemførelse af den europæiske ungdomsgaranti i eurozonen ifølge ILO kræver, at der tilføres 21 mia. EUR; er enig i, at den specifikke budgetbevilling til dette beskæftigelsesinitiativ for unge og den tilsvarende bevilling fra ESF bør fremrykkes;

22.  understreger, at det er vigtigt at handle straks for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og langtidsarbejdsløshed blandt unge; understreger desuden nødvendigheden af at give unge en langsigtet og bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den nationale lovgivning, der påvirker unge, og i særdeleshed national lovgivning baseret på direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse, ikke bruges til at diskriminere unge arbejdstageres adgang til sociale ydelser; mener, at der bør gøres meget mere for at sikre, at såvel arbejdsgivere som arbejdstagere er klar over deres rettigheder og pligter i henhold til denne lovgivning;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at opdatere deres regionale udviklingsstrategier, så de afspejler foranstaltninger, der skal styrke beskæftigelsen, herunder ungdomsbeskæftigelsen;

25.  glæder sig over Rådets (EPSCO) beslutning af 28. februar 2013 om at enes om en rådshenstilling om at indføre en ungdomsgaranti og opfordrer alle medlemsstater til at træffe foranstaltninger til en ambitiøs gennemførelse af ungdomsgarantiordninger på nationalt plan; opfordrer til, at målgrupperne udvides til at omfatte unge under 30 år, herunder kandidater og de, der forlader uddannelsessystemerne uden kvalifikationer; understreger, at denne foranstaltnings succes i høj grad afhænger af en lang række politikker og rammebetingelser, såsom tilstrækkelig investering i almen uddannelse og erhvervsuddannelse, infrastruktur og arbejdsformidlingernes kompetence, tilgængeligheden af studie- og kandidatpladser og lærepladser og praktikpladser af god kvalitet samt generelle politikker, der bidrager til jobskabelse; opfordrer til en passende opfølgning gennem medlemsstaternes nationale reformprogrammer og i forbindelse med det europæiske semester med henblik på at lette overvågning, evaluering og løbende forbedring af nationale ungdomsgarantiordninger; understreger, at ungdomsgarantiordningerne bør integreres i de bredere rammer for nationale aktive arbejdsmarkedspolitikker;

26.  meddeler medlemsstaterne, at Parlamentet har til hensigt at overvåge alle medlemsstaternes aktiviteter nøje for at realisere ungdomsgarantien, og opfordrer ungdomsorganisationerne til at holde Europa-Parlamentet ajour med deres analyser af medlemsstaternes foranstaltninger;

27.  opfordrer de nationale parlamenter til sammen med ungdomsorganisationerne at drage deres regeringer til ansvar for at opfylde ungdomsgarantien og sikre, at der tages seriøse skridt til at sikre, at alle unge (arbejdsløse eller de, der har forladt det formelle uddannelsessystem) inden for fire måneder modtager et tilbud af god kvalitet om job, videreuddannelse, lærlingeordning eller praktikophold;

28.  understreger imidlertid, at bestræbelser og støtte med sigte på at indføre ungdomsgarantiordninger ikke bør erstatte strukturelle bestræbelser og reformer, som er nødvendige for at sætte uddannelsessystemerne og arbejdsmarkederne i visse medlemsstater i stand til at tage fremtidens udfordringer op;

29.  opfordrer Kommissionen til i alle sine programmer at medtage foranstaltninger, der specifikt tager sigte på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, og til i den forbindelse at følge en integreret global tilgang i overensstemmelse med initiativet "Unge på vej", som er et af Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer;

30.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om deres forpligtelse i henhold til Europa 2020-målene om en beskæftigelse på 75 % for både kvinder og mænd og advarer om, at den nuværende ungdomsarbejdsløshed kan udelukke en generation af kvinder fra arbejdsmarkedet, hvilket vil øge deres usynlighed og sårbarhed;

31.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge og offentliggøre samtlige data vedrørende politikker til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden (herunder gennemførelsen af ungdomsgarantien), udarbejde regionale statistikker for de forskellige medlemsstater og lægge særlig vægt på kønsdimensionen;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle klare kvalitetsstandarder og indikatorer for udformningen af nationale ungdomsgarantiordninger, samt at fremme deres støtte til alle aktører, der har betydning for skabelse af ungdomsgarantiordninger såsom arbejdsmarkedets parter på nationalt plan, lokale og regionale myndigheder, arbejdsformidlinger og institutioner for almen uddannelse og erhvervsuddannelse; opfordrer til, at ungdomsgarantiordningerne lettes gennem finansielle incitamenter, herunder incitamenter for offentlige indkøb og finansiering til uddannelse på stedet, der vil støtte virksomhederne med at tilbyde bæredygtig beskæftigelse og uddannelse af høj kvalitet, der vil udgøre en effektiv og målrettet investering i unge menneskers potentiale; understreger virksomhedernes særlige ansvar for at stille sådanne tilbud til rådighed;

33.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med ungdomsinteressenter og med Parlamentet at udarbejde en handlingsplan for ungdomsbeskæftigelse, der identificerer foranstaltninger på kort, mellemlangt og langt sigt; beklager, at langsigtede foranstaltninger i den aktuelle debat præsenteres som kortsigtede løsninger; understreger, at der på kort sigt bør fokuseres på umiddelbar krisehjælp, både til dem på og uden for arbejdsmarkedet, med fokus på at sikre dem en indkomst og muligheder på arbejdsmarkedet; understreger, at investeringer i almen uddannelse og erhvervsuddannelse, jobskabelse, lærlingeordninger og incitamenter til arbejdsgivere primært er foranstaltninger på mellemlangt, men også langt sigt, som skal aftales mellem alle aktører og opretholdes i mindst fem år; understreger, at navnlig udvikling af et tosporet uddannelsessystem, lærlingeuddannelser, uddannelse på jobbet og integration af unge på arbejdsmarkedet er langsigtede foranstaltninger, som kræver en mere langsigtet indsats end hidtil;

34.  anbefaler, at der i medlemsstater med tosporet uddannelsessystem bør stå en erstatningslæreplads og dermed en ungdomsgaranti i form af en erhvervsuddannelse med mere end en arbejdsgiver til rådighed før unge under 18 år, som ikke har fundet en læreplads; mener, at man i lande uden vekseluddannelsessystem bør tage skridt til at gennemføre et sådant system i en passende tilpasset form;

35.  understreger, at forskellige aldersgrupper kræver forskellige tilgange til beskæftigelsesspørgsmål med fokus på de yngre aldersgruppers adgang til arbejdsmarkedet og på øget jobsikkerhed og social sikring for de ældre aldersgrupper;

36.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en tilnærmelse mellem arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren for at skabe uddannelsesforløb, f.eks. todelte forløb, som kombinerer teori og praktisk erfaring for at give de unge den nødvendige ballast af både generelle og specifikke færdigheder; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i støtte til oplysningskampagner om erhvervsuddannelser samt tekniske uddannelser og iværksætteruddannelser;

37.  opfordrer EU-institutionerne til at vise et godt eksempel ved at fjerne annoncer om ubetalte praktikpladser fra deres hjemmesider og betale en minimumsgodtgørelse baseret på leveomkostningerne på det sted, hvor praktikopholdet gennemføres;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge nye inkluderende og målrettede arbejdsmarkedspolitikker, som sikrer respektfuld inklusion og meningsfuld beskæftigelse af unge, f.eks. ved at etablere inspirerende netværk, praktikordninger ledsaget af økonomisk støtte, så praktikanten har mulighed for at rejse hen og slå sig ned i nærheden af, hvor praktikopholdet skal foregå, internationale karrierecentre og ungdomscentre med individuel vejledning, der bl.a. omfatter kollektiv organisering og kendskab til de juridiske sider ved deres praktik;

39.  opfordrer medlemsstaterne til sammen med alle relevante aktører og interessenter at udarbejde yderligere specifikke opsøgende strategier målrettet mod unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, som bør kombinere effektive former for reintegration af de, der forlader skolen tidligt, i uddannelse eller beskæftigelse; opfordrer derfor medlemsstaterne til inden for rammerne af det europæiske semester at forelægge, hvordan de vil gøre fremskridt med henblik på at opnå en bedre integration af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, gennem ungdomsgarantien og andre instrumenter; understreger nødvendigheden af at øge unges beskæftigelsesegnethed og arbejdsmarkedsdeltagelse ved at fremme livslang læring og gøre de sociale sikringsordninger mere inklusive og aktiverende; opfordrer, til at de praktiske og logistiske barrierer, som unge med mere komplekse behov eller unge mennesker med handicap står over for, fjernes;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for at reducere skolefrafaldet med henblik på at indfri målene i EU 2020-strategien om en frafaldsprocent i skolerne på højst 10 % inden 2012; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af en lang række foranstaltninger til bekæmpelse af skolefrafald og analfabetisme, f.eks. at mindske klassernes størrelse, at støtte elever, der af økonomiske grunde ikke kan fuldende den obligatoriske uddannelse, at styrke den praktiske dimension i skoleprogrammerne, at indføre mentorordninger på alle skoler, at etablere en ordning til øjeblikkelig opfølgning på elever, som forlader skolen tidligt; peger på eksemplet Finland, som har haft succes med at reducere skolefrafaldet ved sammen med eleverne at undersøge mulighederne for at vælge en ny retning; opfordrer Kommissionen til at koordinere et projekt om bedste praksis;

41.  konstaterer, at børnene allerede i løbet af førskoleundervisningen gennem leg kan spores ind på et positivt læringsforløb, og understreger, at navnlig på dette punkt er den pædagogiske uddannelse og faglige videreuddannelse af lærere af meget stor betydning;

42.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i betragtning af de ekstraordinære sociale vilkår, som krisen har medført, at udarbejde en strategi for at give incitamenter – herunder også økonomiske – til elever fra sårbare grupper med henblik på færdiggørelse af deres ungdomsuddannelse;

43.  understreger vigtigheden af et godt offentligt netværk af kollegier

44.  støtter oprettelsen af Erasmus for Alle-programmet med et separat kapitel for ungdom og en tilsvarende separat budgettildeling, herunder øget støtte til dem, der er aktive inden for ungdomsbeskæftigelse, både inden for institutionaliserede og ikkeinstitutionaliserede rammer; er af den opfattelse, at kompetenceudvikling, især tværgående færdigheder (f.eks. inden for ikt og sprog) f.eks. gennem studier, arbejde eller volontørarbejde i udlandet, kan fremme unges aktive deltagelse i samfundet og den europæiske integration, og kan forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet samt arbejdstagernes mobilitet generelt i hele Unionen;

45.  understreger, at Den Europæiske Socialfond bør spille en central rolle i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed og opfordrer medlemsstaterne og alle de operationelle programmers forvaltningsmyndigheder til at sikre, at foranstaltninger, der sigter mod at nå dette mål, indarbejdes;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre de foranstaltninger, der er fastlagt i deres nationale ungdomsgarantier, under hensyntagen til kønsperspektivet i alle faser af forberedelsen, programmeringen og gennemførelsen af disse foranstaltninger; opfordrer medlemsstaterne til at oprette arbejdsformidlingskontorer med passende uddannet personale, der kan gennemføre effektive oplysningstiltag og stille specifikke ordninger til rådighed for kvinder, også for at undgå langtidsarbejdsløshed og risikoen for social udstødelse;

47.  understreger, at det for at føre ungdomsgarantien ud i livet er nødvendigt at respektere de kollektive lønforhandlinger og princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi;

48.  understreger betydningen af, at de unge erhverver sig generelle færdigheder såsom ikt, lederfærdigheder, kritisk tænkning, fremmedsprog og iværksætterfærdigheder, bl.a. gennem studier i udlandet, for at forbedre deres jobmuligheder og deres evne til at tilpasse sig den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstater til at lægge mere vægt på denne type færdigheder i deres undervisningsplaner;

49.  erkender de vanskeligheder, som unge møder, når de etablerer og udvikler deres egen virksomhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte unge iværksættere og unge selvstændige ved at lette og forenkle adgangen til finansiering, mindske de administrative byrder, behandle konkurslovene og skabe overordnede præferencevilkår, der bør omfatte effektiv rådgivning og mentorordninger og skabe virksomhedskuvøser;

50.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at tilskynde til, fremme og støtte iværksættelse og selvstændig virksomhed hos unge kvinder ved at tilvejebringe uddannelse, rådgivning og lettere adgang til kreditter og mikrokreditter, der indebærer favorable betingelser og skattenedsættelser, især til SMV'er;

51.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige, for at modvirke stereotypen om, at iværksættelse er en risikofyldt og mandsdomineret aktivitet; understreger, at der med henblik på at styrke kvinders generelle stilling på arbejdsmarkedet og fremme iværksætteri mere effektivt skal træffes foranstaltninger med henblik på at støtte regionalt og internationalt samarbejde mellem kvindelige iværksættere og på at tilskynde til oprettelse af netværksplatforme med sigte på udveksling af erfaringer og bedste praksis;

52.  glæder sig i forbindelse med fremme af selvstændig erhvervsvirksomhed blandt unge over den foreslåede efterfølger til mikrofinansieringsfaciliteten Progress under programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) for perioden 2014-2020 for bedre at imødekomme efterspørgslen, også blandt unge, der etablerer små virksomheder, herunder universitetsstuderende, der starter nye virksomheder; glæder sig over EIB's løfte om at tage særligt hensyn til investeringer, der fremmer unges mulighed for at opnå adgang til produktive job; understreger, at alle tre dele af programmet for beskæftigelse og social innovation skaber veje til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed;

53.  fremhæver, at selv om internetøkonomien skaber 2,6 job for hvert "offlinejob", der mistes, er det vigtigt, at unge omsætter deres e-færdigheder inden for programmering, design eller social markedsføring til job ved hjælp af den tilgængelige europæiske og nationale finansiering;

54.  opfordrer til en ambitiøs og holistisk politisk tilgang, såvel på europæisk som på nationalt plan, der ser på almen uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse, beskæftigelse af høj kvalitet og selvstændig erhvervsvirksomhed og initiativer til selvstændig erhvervsvirksomhed, for alle unge på alle de forskellige niveauer på en integreret måde; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre en omfattende høring af universiteterne og andre uddannelsesinstitutioner med henblik på en bedre tilpasning af deres uddannelses- og erhvervsuddannelsestilbud til arbejdsmarkedets behov; opfordrer i lyset af den kommende programmeringsperiode 2014-2020 Kommissionen til at foretage en omfattende analyse af EU-programmerne og de finansielle kilder, som er investeret i almen uddannelse og erhvervsuddannelse og håndtering af ungdomsarbejdsløshed i programmeringsperioden 2007-2013 og til at rapportere til Parlamentet og Rådet om dette spørgsmål; understreger, at ungdomsbeskæftigelse er forbundet med lav økonomisk vækst i de fleste medlemsstater; understreger derfor, at det er tvingende nødvendigt at prioritere en jobvenlig vækst, som også er til fordel for unge mennesker, og tage hånd om de strukturelle hindringer for unges adgang til arbejdsmarkedet;

55.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om et program om et europæisk ungdomskorps med det formål at give unge under 30 i hele Europa mulighed for at udføre frivilligt arbejde i en anden medlemsstat end deres egen i op til tre måneder; understreger, at idéen med et sådant europæisk ungdomskorps er at give unge en chance for at bruge og opgradere deres uddannelsesmæssige og sociale færdigheder, øge deres viden om andre medlemsstater og fremme venskab og integration i hele EU; understreger, at ungdomskorpsets arbejde skal være frivilligt og ubetalt og ikke må erstatte eksisterende job i det besøgte land; mener, at et sådant ungdomskorps bør opfattes som et offentligt-privat partnerskab, som sigter mod at etablere et program, hvor unge kan få individuel støtte, som dækker rejse- og leveomkostninger i en periode på op til tre måneder;

56.  mener, at de almene uddannelses- og/eller erhvervsuddannelsesinstitutionerne bør sikre deres studerende praktikophold som supplement til læseplanerne, så de får erfaring inden for det område, de vælger, for hermed at fremme deres læring og tilknytning til arbejdsmarkedet;

57.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre samarbejdet og styrke partnerskaber mellem erhvervslivet og uddannelsessektoren på alle niveauer med det formål at koble undervisningsplanerne tættere til behovene på arbejdsmarkedet, f. eks. ved at udbygge alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer og videnalliancer;

58.  fremhæver betydningen af at forbedre erhvervsuddannelsernes kvalitet med henblik på at finde den rette balance mellem uddannelse og arbejdsmarkedets behov; mener, at fremme af erhvervsuddannelserne ikke bør ske på bekostning af de videregående uddannelser; understreger, at det er nødvendigt at forbedre interaktionen mellem erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser og i højere grad lade erhvervsuddannelserne give adgang til videregående uddannelser; understreger, at der er behov for mere fleksible undervisningsplaner for at lette unges adgang til arbejdsmarkedet og forbedre tilpasningen til den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet;

59.  opfordrer Kommissionen til at foreslå kvalitetsrammer for praktikophold, baseret på dens tidligere forslag om et europæisk kvalitetscharter for praktikophold og lærepladser(15) , herunder en definition af kvalitetspraktikophold med kriterier for passende godtgørelse, arbejdsvilkår og sundheds- og sikkerhedsstandarder; opfordrer alle medlemsstater og sociale partnere til at sikre passende kvalitetsstandarder for praktikophold idet det sikres at praktikopholdene skræddersyes til de unges behov for så vidt angår udvikling af relevante færdigheder, bakkes op af obligatorisk overvågning, samt at sikre kvalitetsstandarder for virksomhedspraktik, bl.a. med henblik på at forhindre, at unge udnyttes som billig erstatning for arbejdskraft; understreger, at det er nødvendigt aktivt at fremme og øge kendskabet til sådanne standarder;

60.  opfordrer medlemsstaterne til at tage særligt hensyn til den høje ungdomsarbejdsløshed blandt indvandrere, og fokusere på integration på arbejdsmarkedet og mainstreaming af integrationspolitikker, idet beskæftigelse er nøglen til en god integration; understreger, at der bør tages hensyn til de unge indvandreres vanskeligheder med at opnå karrierevejledning, og at de unge indvandreres integration i samfundet og på arbejdsmarkedet bør overvåges og evalueres;

61.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i Europa til at acceptere en ambitiøs tilgang til udviklingen af en europæisk alliance for lærlingeuddannelser, der vil blive lanceret i juli 2013, og ligeledes støtte europæiske, nationale, regionale og lokale kampagner til ændring af opfattelsen af erhvervsuddannelse; mener, at alliancen bør organisere et debatforum om overvågning af EU-strategien for lærlingeuddannelse med alle relevante europæiske, nationale, regionale og lokale interessenter; understreger, at der også bør gives adgang til støtte for at lette grænseoverskridende uddannelsesaktiviteter, der giver virksomheder og arbejdsmarkedsparter mulighed for at engagere sig i etableringen af tosporede uddannelsessystemer;

62.  opfordrer medlemsstaterne til i samråd med Kommissionen at fastsætte foranstaltninger og lettelser i forbindelse med lærlingekontrakter samt bonusser til etablering af virksomheder, der opstartes af unge under 35 år;

63.  understreger behovet for at skabe bedre rammer for socialt partnerskab og socialt ansvar i virksomheder og firmaer, så de sættes i stand til bedre at indarbejde kvalitetschartret for praktikordninger samt ungdomsgarantien;

64.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med programmeringen for 2014-2020 at fastsætte strengere og kvantificerbare kriterier for udformningen, overvågningen og vurderingen af strukturfondenes mål med specifikke målsætninger, for bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed, som også skal kunne måles i forhold til kønnene (i perioden 2007-2011 var 52 % af strukturfondenes modtagere kvinder);

65.  opfordrer Kommissionen til at overveje en yderlig tilpasning af ESF med henblik på at tilvejebringe supplerende støtte på områderne unge kvinders videreuddannelse, adgang til beskæftigelse og børnepasning;

66.  mener, at EU's samhørighedspolitik ved at styrke og supplere medlemsstaternes anstrengelser for på ny at sætte gang i den økonomiske aktivitet og fremme beskæftigelsen i hele deres område er et afgørende instrument, der kan hjælpe Unionen med at overvinde den nuværende situation, idet den giver retningslinjer for og anviser gennemførelsen af de nødvendige strukturreformer og koncentrerer investeringerne om prioriterede foranstaltninger, for at investeringerne får størst mulig virkning på en regions eller medlemsstats socioøkonomiske situation, stimulerer økonomien og hjælper med at skabe nye job blandt unge; opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud og på en samordnet måde at udnytte de til rådighed værende EU-midler (EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, ELFUL og EMFF) og dermed give de unge mulighed for at spille en aktiv rolle i økonomien og samfundet; understreger, at der bør tages hensyn til særlige regionale forhold, eftersom de kan være bestemmende for, om unges initiativer bliver en succes eller en fiasko, i hele EU og navnlig i de mest ugunstigt stillede regioner samt i regionerne i den yderste periferi, hvor der er behov for investeringer for at sikre økonomisk, social og territorial samhørighed;

67.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme beskæftigelsesmuligheder for unge lokalt og at supplere dette ved at fremme unge arbejdstageres mobilitet til andre EU-lande eller tredjelande, for de der ønsker dette(16) ; opfordrer til foranstaltninger, der styrker deres uddannelse og erfaring, herunder at de eksisterende barrierer for grænseoverskridende lærepladser, praktikophold og vikararbejde fjernes; ønsker at se yderligere fremskridt i retning af en gensidig anerkendelse af kvalifikationer og færdigheder og forbedret koordination af nationale sociale sikringsordninger, navnlig hvad angår pensionsordninger, samt betydelig investering i sproguddannelse fra en tidlig alder;

68.  opfordrer medlemsstaterne til at fortætte processen med at reformere og udvikle effektive offentlige arbejdsformidlinger for bedre at målrette deres aktiviteter og tilgange til unge som en grundlæggende del af enhver national ungdomsgarantistrategi; understreger endvidere behovet for at indføre reformer af EURES med det formål proaktivt at matche jobsøgende og personer, der skifter job, med eksisterende ledige stillinger samt med det formål at fremme kendskabet til EURES, herunder dets rådgivende netværk og øge dets synlighed og tilgængelighed som en karriererådgivningsordning, der hjælper de studerende, så de kan blive mere bevidste om eksisterende jobmuligheder; fremhæver behovet for tættere koordinering mellem EURES og andre portaler og tjenester for borgere og virksomheder (f.eks. "Dit første EURES-job", Europe Direct-informationssteder eller European Enterprise Network for SMV'er) for at gøre de tjenester, der tilbydes, mere effektive; bifalder det arbejde, som cheferne for de offentlige arbejdsformidlinger har udført, og støtter institutionaliseringen af dette arbejde;

69.  opfordrer medlemsstaterne til i mangel af specifikke tal for ungdomsmigrationsstrømme at skabe mekanismer for forskning, overvågning og evaluering af denne mobilitet, som kan overføres til EURES for bedre at tage hånd om dette fænomen;

70.  understreger endvidere betydningen af at fremme unges kendskab for så vidt angår brug af den rådgivning, som tilbydes af de offentlige arbejdsformidlinger, styrke partnerskaber med skoler og universiteter og arbejde i retning af en bedre integration med EURES-netværket;

71.  opfordrer medlemsstaterne til på korrekt vis at anerkende og validere uformel og ikke-formel læring og uddannelse og opnåede kompetencer samt anden erhvervserfaring som en form for valorisering af kompetencer, så de unge bedre kan dokumentere deres uddannelse og kompetencer i forhold til kravene for vellykket indtræden på arbejdsmarkedet;

72.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre gennemsigtighed og harmonisering af anerkendelsen af kvalifikationer i Unionen, navnlig gennem det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse, Europass og den europæiske referenceramme for kvalifikationer, til fuldt ud at gennemføre Rådets henstilling om validering af ikkeformel og uformel læring og navnlig til at sikre anerkendelse af ikkeformel og uformel læring på tværs af grænserne; understreger vigtigheden af rettidig gennemførelse af og rapportering om disse initiativer;

73.  understreger, at der må tages hånd om problemet med "hjernespild", idet det for højt kvalificerede og veluddannede unge, der arbejder langt under deres potentiale, resulterer i en manglende anvendelse af deres aktuelle færdigheder og kvalifikationer, mens det samtidig har negative sociale og psykologiske konsekvenser for dem;

74.  erkender, at arbejdskraftens mobilitet delvist kan være en effektiv løsning for at matche efterspørgsel på og udbud af arbejdskraft i Unionen; opfordrer samtidig medlemsstaterne til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at forhindre fænomenet "hjernespild" gennem bæredygtige foranstaltninger, der sikrer beskæftigelsesmuligheder for højtuddannede arbejdstagere i deres egen medlemsstat eller region;

75.  anser overgangen fra uddannelse til arbejde som et afgørende øjeblik for unge; understreger vigtigheden af foranstaltninger, der fremmer en sikker overgang; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvikle individuel karriererådgivning og at styrke vejlednings- og rådgivningsforanstaltninger, samt skræddersyet formidling, der starter allerede i sekundærtrinnets første år, med det formål at give unge mulighed for at træffe velinformerede valg med hensyn til deres fremtidige uddannelse eller erhvervsuddannelse, og samtidig indføre mekanismer, der kan overvåge de tilgængelige muligheder og vurdere, med hvor stor succes unge efterfølgende finder arbejde;

76.  understreger behovet for at tilskynde alle virksomheder af en vis størrelse til at tilbyde praktikophold som led i det tosporede uddannelsessystem, medmindre virksomheden er i store økonomiske vanskeligheder, og til at ansætte praktikanten, når denne har afsluttet sit praktikophold;

77.  anmoder medlemsstaterne om at sørge for, at unge, hvis de ønsker det, kan få effektiv hjælp til deres erhvervsvalg og oplysninger om deres rettigheder og deres mindsteløn;

78.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der i universitetskurser indgår basal undervisning i jobsøgningsfærdigheder;

79.  mener, at uddannelsessystemerne i EU bør fremme princippet om fair og lige muligheder; opfordrer til fremme af alle de fornødne færdigheder for at lette adgangen til livslang læring, som er en uomgængelig nødvendighed i vidensamfundet.

80.  understreger, at alle finansielle ressourcer, der investeres aktivt i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed, bør anvendes effektivt; opfordrer medlemsstaterne til at indføre en overvågnings- og evalueringsordning for de gennemførte beskæftigelsesforanstaltninger, som skal være offentlig og lettilgængelig for borgerne, og et system til at kontrollere effektiviteten af disse foranstaltninger med henblik på i stigende grad at arbejde hen imod evidensbaserede politikker, der også kan deles på EU-niveau; bemærker i denne forbindelse, at indførelse af et fælles system af resultat- og indvirkningsindikatorer ville bidrage til den kvantitative og kvalitative evaluering af fremskridtene inden for de forskellige programmer;

81.  understreger, at ungdomsorganisationer bør spille en anerkendt rolle i overvågningen og, hvor det er relevant, gennemførelsen af politikker og initiativer, som er rettet mod ungdomsarbejdsløshed;

82.  understreger behovet for at investere i oprettelsen af "grønne job", stabile job og gode job, som et middel til at sætte unge mennesker i stand til at føre et værdigt liv; anmoder endvidere Kommissionen og medlemsstaterne om at mobilisere alle tilgængelige midler for at stimulere investeringer, navnlig i "grønne job" med henblik på at bekæmpe den uacceptabelt høje ungdomsarbejdsløshed;

83.  er af den opfattelse, at der er behov for mere attraktive undervisningsstrategier, med større regional integration og oprettelse af netværk af platforme for udveksling af erfaring og bedste praksis mellem regioner og medlemsstater, der tager hensyn til de forskellige situationer og giver mulighed for fleksibilitet i overensstemmelse med de enkelte regioners særlige behov og fastsætter prioritetsområder for udviklingen af de enkelte regioner;

84.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger rettet mod uligheder mellem kønnene, som er egnede til at tage hensyn til de udsatte samfundsgrupper, herunder personer med handicap, migranter og enlige mødre;

85.  opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte med politikker, der fremmer kvinders tilstedeværelse i sektorer og karrierer, hvor de er underrepræsenterede, såsom videnskabs- og teknologiområdet (i 2009 var kun 33 % af forskerne i EU kvinder) og i den økonomiske og finansielle sektor, da kvinder ved at vælge sådanne forløb kunne blive mere konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet;

86.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe kønsopdeling, både inden for uddannelse og på arbejdsmarkedet, ved at identificere specifik almen uddannelse og erhvervsuddannelse og undervisning baseret på vedvarende opfølgning, overholde konklusionerne i Kommissionens meddelelse af 28. november 2012 "Nytænkning på uddannelsesområdet" (COM(2012)0669), kombinere almen og faglig uddannelse med målrettet beskæftigelsespolitik for unge kvinder og ved at fremme og tilvejebringe incitamenter til beskæftigelse af kvinder i strategiske udviklingssektorer;

87.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme unge kvinders adgang til arbejdsmarkedet og træffe foranstaltninger til, at de forbliver beskæftigede, og samtidig sigte mod kvalitet i beskæftigelsen og faglig udvikling og til at fjerne de kløfter, der altid har karakteriseret forholdet mellem kvinder og mænd på arbejdspladserne, med hensyn til adgang til arbejdsmarkedet, karrierer og lønninger;

88.  mener, at det for at hjælpe kvinder til at komme tilbage på arbejdsmarkedet er nødvendigt med mangesidige politiske løsninger, der omfatter livslang læring, bekæmpelse af usikre job og fremme af beskæftigelse med rettigheder og forskellige former for organisering af beskæftigelsen, på anmodning fra kvinderne, for på denne måde at undgå, at kvinder bliver nødt til at opgive eller afbryde deres karriere;

89.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle passende politikker i fuld overensstemmelse med europæisk og national lovgivning og til at indføre specifikke foranstaltninger, herunder arbejdsorienterede uddannelses- og beskæftigelsesprogrammer, for at sikre både unge mænd og unge kvinder lige muligheder for at opnå egentlig erhvervserfaring;

90.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og integrere kønsaspektet og overvåge de politikker, der har til formål at støtte arbejdsløses adgang til rekruttering og sociale støtteordninger;

91.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 29.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0224.
(3) O-000106/2012; B7-0113/2012.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0016.
(5) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.
(6) Eurofound (2012), NEETs: young people not in employment, education or training: characteristics, costs and policy responses in Europe. Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.
(7) "Eurofound (2012) Effectiveness of policy measures to increase the employment participation of young people". Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.
(8) Eurofound (2011), Helping young workers during the crisis: contributions by social partners and public authorities. Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0092.
(10) Eurofound (2012) "Recent policy developments related to those not in employment, education and training (NEETs)", Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg (http://www.eurofound.europa.eu/docs/erm/tn1109042s/tn1109042s.pdf).
(11) Eurofound (2013) "Active inclusion of young people with disabilities or health problems", Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg (http://www.eurofound.europa.eu/publications/htmlfiles/ef1226.htm).
(12) Eurofound (2012), ‘NEET - Unge, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse: Karakteristika, omkostninger og politiske tiltag i Europa", Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.
(13) Det østrigske arbejdsministerium, sociale anliggender og forbrugerbeskyttelse, januar 2012.
(14) http://europa.eu/rapid/press-release_IP-12-380_da.htm
(15) COM(2012)0728).
(16) Gennem initiativer som programmet MobiPro.

Seneste opdatering: 11. januar 2016Juridisk meddelelse