Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2302(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0248/2013

Indgivne tekster :

A7-0248/2013

Forhandlinger :

PV 12/09/2013 - 11
CRE 12/09/2013 - 11

Afstemninger :

PV 12/09/2013 - 13.1

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0368

Vedtagne tekster
PDF 163kWORD 40k
Torsdag den 12. september 2013 - Strasbourg Endelig udgave
Fremme af de europæiske kulturelle og kreative sektorer som kilder til økonomisk vækst og beskæftigelse
P7_TA(2013)0368A7-0248/2013

Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2013 om fremme af de europæiske kulturelle og kreative sektorer som kilder til økonomisk vækst og beskæftigelse (2012/2302(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af Generalkonferencen under De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) den 20. oktober 2005 (UNESCO's konvention om beskyttelse af kulturel mangfoldighed),

—  der henviser til Rådets afgørelse 2006/515/EF af 18. maj 2006 om indgåelse af konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed(1) ,

—  der henviser til Rådets konklusioner af 13. og 14. november 2006 og 24. og 25. maj 2007(2) , især vedrørende bidrag fra de kulturelle og kreative sektorer til at virkeliggøre Lissabonmålene, og Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden(3) ,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1855/2006/EF af 12. december 2006 om oprettelse af kulturprogrammet (2007-2013)(4) ,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007)(5) ,

—  der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden(6) ,

—  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2007 om kunstneres sociale status(7) ,

—  der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om kulturindustrien i Europa(8) ,

—  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om kulturen som katalysator for kreativitet og innovation(9) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2009 om ophavsret i videnøkonomien (COM(2009)0532),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),

—  der henviser til Kommissionens grønbog af 27. april 2010 om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale (COM(2010)0183),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2010 til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål (COM(2010)0352),

—  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om de kulturelle dimensioner af EU's optræden udadtil(10) ,

—  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale(11) ,

—  der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2012 om ajourføring af meddelelsen om industripolitikken: En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning(12) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2012 om indhold på det digitale indre marked (COM(2012)0789),

—  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 26. september 2012 om den europæiske luksusindustris konkurrenceevne (SWD(2012)0286),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. september 2012 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremme af de kulturelle og kreative sektorers bidrag til vækst og beskæftigelse i EU (COM(2012)0537),

—  der henviser til udtalelse af 30. maj 2013 fra Regionsudvalget(13) ,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0248/2013),

A.  der henviser til, at de kreative og kulturelle sektorer, idet de fremmer udbredelsen af innovation til andre sektorer, spiller en stor rolle i Unionens økonomiske og sociale udvikling (særlig med hensyn til SMV'er for så vidt angår førstnævnte tilfælde) og er i fuld overensstemmelse med Europa 2020-strategien for en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi;

B.  der henviser til, at de kreative og kulturelle sektorer i betydelig grad bidrager til at fremme den sociale samhørighed, kreativitet samt kulturel og sproglig mangfoldighed i Unionen;

C.  der henviser til, at den kulturelle sektor er den sektor, der i ringest grad er ramt af den økonomiske krise og har vist sig at være et strategisk område for samfundsudviklingen;

D.  der henviser til, at de kreative og kulturelle sektorer bør anerkendes både for deres reelle kulturelle værdi og deres væsentlige bidrag til borgernes trivsel, social integration og samhørighed og Unionens økonomi for så vidt angår vækst og beskæftigelse samt for deres gavnlige indvirkning på turismen;

E.  der henviser til, at europæisk kulturel og kreativ frembringelse har stor økonomisk indvirkning på adskillige sektorer som f.eks. turisme, detailhandel, digitale teknologier osv.;

F.  der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer omfatter en bred mangfoldighed af kreative aktiviteter og tjenester, som har deres egne særlige egenskaber med hensyn til finansierings- og udviklingsmodeller; der henviser til, at det derfor er vigtigt at tage højde for denne mangfoldighed ved udviklingen af strategier til støtte eller samarbejde, herunder internationalt samarbejde;

G.  der henviser til, at festivaler i Europa giver mulighed for at fremme europæiske kulturelle frembringelser og skabe kulturel, social, økonomisk og turistmæssig værdi på territorialt niveau;

H.  der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer primært består af SMV'er, der udgør grundlaget for Unionens økonomi;

I.  der henviser til, at Kommissionen i sit arbejdsdokument af 26. september 2012(14) anerkendte betydningen af luksusindustrien inden for de kulturelle og kreative økonomiske sektorer (mode, juveler, armbåndsure, parfumer og kosmetik, accessories, lædervarer, møbler og boligudstyr, husholdningsapparater, gastronomi, vin og spiritus, biler, både, hoteller og fritidsaktiviteter, detailhandel og auktionshuse samt forlagsbranchen); der henviser til, at luksusvirksomheder kan fungere som drivkraft for de kulturelle og kreative sektorer som helhed;

J.  der henviser til, at en styrkelse af arbejdstagernes status inden for de kulturelle og kreative sektorer bidrager til at sikre den økonomiske aktivitets struktur, levedygtighed og troværdighed og til at styrke beskæftigelsen;

K.  der henviser til, at mobilitet er et vigtigt element i de kulturelle og kreative sektorer, men at der ikke desto mindre er mange hindringer herfor, som varierer mellem lande og regioner, og som er forbundet med vanskelighederne ved at opnå visum, kunstneres manglende status og de specifikke og varierede vilkår for kunstnerisk frembringelse;

L.  der henviser til, at det aktuelle pilotprojekt vedrørende den kulturelle mangfoldigheds økonomi bør give et overblik over udfordringer og løsninger for de kulturelle og kreative sektorer;

M.  der henviser til, at det er nødvendigt at sikre EU-borgernes kulturelle og kunstneriske uddannelse fra en tidlig alder for at udvikle deres egen forståelse af kunst og kultur, lade dem komme til orde og fremme deres kendskab til den store mangfoldighed af kulturer i Europa og derved fremme deres egen kreativitet og deres eget udtryk samt den kulturelle mangfoldighed;

N.  der henviser til behovet for at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne i de kreative og kulturelle sektorer for at tage højde for forandringer på beskæftigelsesområdet og behovet for særlige kompetencer og derved fremme udvekslingen af oplysninger og opnåelsen af blandede færdigheder;

O.  der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer tydeligvis er rigere og mere mangfoldige i Europa end i andre dele af verden, et forhold, der bør bruges til at fremme vækst;

P.  der henviser til, at overgangen til den digitale tidsalder indebærer muligheder for de kreative og kulturelle sektorer, eftersom der opstår nye behov og tjenester, hvilket vil føre til udviklingen af nye økonomiske modeller;

Q.  der henviser til, at udviklingen af nye økonomiske modeller for adgang til kulturelle værker på internettet er i stærk fremgang og bør tilskyndes af en stabil juridisk ramme, der fremmer investering i de kulturelle og kreative sektorer;

R.  der henviser til, at det er afgørende at sikre de kreative og kulturelle sektorer adgang til stabile finansieringsformer, der er tilpasset deres behov, således at deres fremtidige udvikling sikres;

S.  der henviser til, at de kreative og kulturelle sektorer udgør et væsentligt element i de territoriale udviklingsstrategier på lokalt og regionalt plan for at opfylde målene om social samhørighed og økonomisk opsving;

De nødvendige betingelser for et opsving i de kreative og kulturelle sektorer

1.  bemærker, at de kreative og kulturelle sektorer opnår gode økonomiske resultater, bidrager betydeligt til den sociale samhørighed og fortsat skaber jobs, navnlig for unge, samt frigør et betydeligt innovationspotentiale trods de vanskeligheder, som økonomierne i øjeblikket står over for med hensyn til Unionens krav om budgetdisciplin;

2.  fastholder behovet for ajourførte og pålidelige statistikker om de kreative og kulturelle sektorer, navnlig om deres aktuelle situation, deres specifikke elementer, herunder hvad angår status, deres potentiale med hensyn til skabelse af beskæftigelse og vækst og deres økonomiske indvirkning på andre sektorer, for at kunne beslutte, hvilke politiske tiltag der vil være mest effektive til at fremme disse sektorer; anbefaler at oprette et observationsorgan eller en database om de kreative og kulturelle sektorer;

3.  anmoder Kommissionen om fortsat at udvikle undersøgelser og indsamle oplysninger om de kreative og kulturelle sektorers økonomiske og sociale rolle, især som det overordnede element i flere forskellige økonomiske sektorer;

4.  beklager, at de foranstaltninger, som Kommissionen forelagde i sin meddelelse om de kreative og kulturelle sektorer(15) , kun har en begrænset tidshorisont og et begrænset omfang; understreger behovet for at fastlægge mere langsigtede perspektiver for disse sektorer og oprette et program med strukturerede og konkrete foranstaltninger for at skabe overensstemmelse med Europa 2020-strategien; minder om, at støtte til kulturel frembringelse fra Unionen, medlemsstaterne og lokale myndigheder er af afgørende betydning;

5.  opfordrer Kommissionen til på grundlag af den eksisterende platform for de kulturelle og kreative sektorers potentiale at afholde et udvidet forum med aktører fra disse sektorer for at finde konkrete løsninger og således deltage aktivt i oprettelsen af et struktureret politisk program på mellemlang og lang sigt;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastholde de kulturelle og kreative sektorers rolle som omdrejningspunkt for innovation med henblik på at oprette tværsektorielle forbindelser, skabe storby- og klyngeeffekter og skabe nye muligheder for investering og beskæftigelse;

7.  bemærker, at innovationsbaseret forskning bør støttes med henblik på udvidelse til nye markeder ved at tilbyde innovative, kreative produkter;

8.  anser det for at være afgørende at støtte og fremme udviklingen af synergier med andre sektorer med henblik på at styrke den økonomiske vækst; påpeger i denne forbindelse den kulturelle turismes betydning for at skabe velstand gennem viden om vores kulturarv og deltagelse i kulturelle arrangementer såsom festivaler og rejser i forbindelse med sproguddannelse;

9.  fremhæver de store forskelle i de kulturelle og kreative økosystemer og fastholder behovet for at afhjælpe disse ved at tilskynde til fastlæggelsen af en fælles identitet gennem fremme af fælles produktioner og oprettelsen af områder med fælles dialog og udveksling mellem de forskellige aktører inden for de kreative og kulturelle sektorer for at skabe nye forbindelser mellem aktører og give mulighed for, at der overføres kompetencer og viden til og fra andre brancher inden for økonomien; understreger, at disse initiativer bør give grobund for fælles interesser, samtidig med at der udvises respekt for den kulturelle mangfoldighed, som bør anerkendes for dens rigdom, inspirerende styrke og udviklingspotentiale, der som helhed bidrager til skabelsen af en fælles europæisk identitet;

10.  understreger, at det er vigtigt at fremme den indbyrdes viden og overførsel af de kompetencer og den viden, der er afgørende for samarbejdet mellem kreative virksomheder gennem kompetenceklynger, ekspertiseinitiativer og netværksdannelse, og derved skabe en fælles kultur for de kulturelle og kreative sektorer og tilskynde de forskellige sektorer til at samarbejde for at imødegå de nye økonomiske og samfundsmæssige udfordringer mere effektivt;

11.  tilskynder til at udvikle en territorial forankring, dele kompetencer på tværs af sektorer ved at etablere klynger og fremme udvekslinger med henblik på at tiltrække investorer, således at forskellige kulturelle og kreative virksomheder (mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, ikkestatslige organisationer og kulturelle institutioner) fortsat kan fremme vækst og skabe jobs;

12.  påpeger, at de fleste virksomheder inden for de kulturelle og kreative sektorer er små og mellemstore virksomheder, og understreger derfor, at de har brug for særlig støtte i denne forbindelse;

13.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne at fremme og anerkende synligheden af de kreative og kulturelle sektorer, som gør Europa til noget enestående på det kulturelle område;

14.  henleder opmærksomheden på de mange forskellige regler for de kulturelle og kreative sektorer og anbefaler, at der gennemføres foranstaltninger til at harmonisere regler og praksisser i Unionen;

Arbejdsvilkårene for fagfolk inden for de kulturelle og kreative sektorer

15.  påpeger, at fagfolk inden for de kulturelle og kreative sektorer skal garanteres en social status, således at de kan nyde godt af tilfredsstillende arbejdsvilkår og passende foranstaltninger med hensyn til skattesystemerne, deres ret til at arbejde, social sikring og ophavsret for at forbedre deres mobilitet i hele EU;

16.  opfordrer til, at foranstaltninger til rimelig finansiering og aflønning af uafhængige kunstnere bør overvejes; understreger endvidere behovet for at forbedre samordningen mellem forskellige europæiske sociale sikringsordninger for sådanne kunstnere i betragtning af deres udprægede mobilitet;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse sociale sikringsordninger til kreative erhverv, navnlig den digitale sektor, under behørig hensyntagen til det forhold, at folk i kreative jobs ofte er nødt til at skifte mellem at være ansat og at være selvstændig erhvervsdrivende eller udøver begge erhvervsformer samtidig;

18.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give personer, der arbejder inden for de kulturelle og kreative sektorer, adgang til sygeforsikring og (frivillig) arbejdsløshedsforsikring samt muliggøre erhvervstilknyttede og privattegnede pensionsordninger for selvstændige erhvervsdrivende til overkommelige vilkår;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme minimumsstandarder for social sikkerhed og kollektive aftaler inden for de kulturelle og kreative sektorer, bl.a. ved at knytte offentlig støtte til overholdelse af sådanne standarder;

Uddannelse og erhvervsuddannelse

20.  understreger medlemsstaternes behov for at forbedre deres faglige uddannelser, lærlingeuddannelser og kompetenceudvikling og derved give studerende inden for de kulturelle og kunstneriske discipliner mulighed for at få en fuldstændig uddannelse, der tager hensyn til erhvervslivets behov i dag, for at bringe erhvervslivet og uddannelsessystemet tættere sammen og sikre en effektiv gennemførelse i alle medlemsstaterne; mener, at der i forbindelse med it-kurser bør lægges tilstrækkelig vægt på muligheder inden for sektoren for onlineindhold (f.eks. spil);

21.  mener, at det er nødvendigt som led i uddannelsen inden for kulturelle, kunstneriske og kreative discipliner også at undervise i de kompetencer, der kræves for at opstarte en virksomhed inden for de kulturelle og kreative sektorer;

22.  mener, at det er væsentligt at styrke praktiske, kunstneriske og kulturelle uddannelsers attraktivitet og image blandt lærende, forældre til skolebørn og institutioner og at fastslå sandheden om karrieremuligheder og velstandsskabelse, navnlig ved at oprette et observationsorgan eller en database;

23.  understreger vigtigheden af at bevare og fremme de håndværk, der er knyttet til de kulturelle og kreative sektorer;

24.  opfordrer Kommissionen til at anerkende de særlige egenskaber for stillinger på ekspertniveau, der er reelle kilder til jobs i EU og bygger på fire kriterier, som er fælles for alle de kulturelle og kreative sektorer af høj kvalitet: innovation og kreativitet, ekspertise og æsteticisme, know-how og teknologi og læring gennem hele arbejdslivet og fremme af viden;

25.  vurderer, at det er nødvendigt at styrke forbindelserne mellem uddannelsessystemet, (herunder universiteter, samtidig med at deres uafhængighed respekteres) forskningscentre, uddannelsesorganisationer og virksomheder inden for de kreative og kulturelle sektorer (herunder SMV'er) med henblik på at gøre disse sektorer med høj beskæftigelse mere konkurrencedygtige, skabe mere inklusive synergieffekter på tværs af sektorer og discipliner, navnlig gennem etablering af en platform for udveksling samt oprettelse af alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer og partnerskaber, hjælpe deltagere med at tænke og handle på en måde, der formentlig kan føre til kollektiv succes, yderligere øge værdien af Unionens menneskelige kapital, sikre bedre viden blandt aktører, identificere spidskompetencer, få en bedre forståelse for udviklingen inden for erhverv og kompetencer og fremme en iværksætterånd;

26.  opfordrer Kommissionen til at oprette videnalliancer mellem videregående uddannelser og virksomheder inden for de kulturelle og kreative sektorer;

27.  opfordrer Kommissionen til at oprette alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer mellem erhvervsfaglige uddannelser og virksomheder inden for de kulturelle og kreative sektorer;

28.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre fremskridt for så vidt angår den gensidige anerkendelse af studieretninger, erhvervskvalifikationer og uddannelsesbeviser for kulturelle og kunstneriske uddannelser;

29.  minder om betydningen af at støtte adgangen til kultur og mediekendskab og kultur- og medieuddannelse fra en tidlig alder og gennem hele livet, således at kreativiteten kan blomstre, og talenter kan frigøres, samt at interessen for kultur kan overdrages;

30.  understreger det presserende behov for at fremme unge kunstneres kreativitet og støtte offentlighedens deltagelse i kulturskabelse;

31.  mener, at kunstnerisk og kulturel uddannelse er nødvendig for at sikre ligestilling og demokratisere adgangen til kultur og for social samhørighed som et middel for individuel og kollektiv meningstilkendegivelse og dialog og en måde til at fremme gensidig forståelse; understreger endvidere, at den hjælper elever med at udvikle en kultur ved at udvikle deres kunstneriske evner, møde kunstnere, se kunstværker og besøge steder af kulturel værdi;

32.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at overveje at oprette et europæisk register over ekspertise med henblik på at bevare og fremme europæisk ekspertise; opfordrer medlemsstaterne og de kulturelle og kreative sektorers aktører til at udvikle uddannelsesforløb i sådan ekspertise;

Finansiering af de kulturelle og kreative sektorer

33.  mener, at det er nødvendigt at muliggøre og sikre tilstrækkelige finansieringsordninger og stille effektive gennemførelsesinstrumenter til rådighed for de kreative og kulturelle sektorer, navnlig SMV'er; understreger nødvendigheden af at bibeholde og styrke de offentlige politikker til støtte for de kulturelle og kreative sektorer og derved sikre den fremtidige bæredygtighed af uafhængigt, kreativt arbejde af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle midler til evaluering af immaterielle værker, navnlig ved at oprette et observationsorgan eller en databank, og at overveje at oprette en kulturel investeringsbank;

34.  understreger ligeledes i denne forbindelse nye muligheder såsom crowdfunding og crowdinvestment;

35.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overveje tilstrækkelig støtte til og finansiering af de kreative og kulturelle sektorer i deres sociale og økonomiske politikker;

36.  understreger nødvendigheden af at støtte europæisk finansiering af de kulturelle og kreative sektorer, selv under økonomiske kriser; anmoder udtrykkeligt Parlamentet om at insistere på et ambitiøst og omfattende kulturbudget; opfordrer derfor Rådet til ikke at reducere det budget, som Kommissionen har tildelt programmet "Et Kreativt Europa";

37.  fremhæver vigtigheden af at udvikle konsulent- og rådgivningstjenester med hensyn til erhvervsfinansiering og -ledelse for at hjælpe SMV'er og mikrovirksomheder med at mestre de værktøjer, der er nødvendige for god virksomhedsledelse, med henblik på at forbedre skabelse, produktion, fremme og distribution af kulturelle goder og tjenester;

38.  er af den opfattelse, at medlemsstater og de relevante fagfolk bør forbedre projektforvaltningskapaciteterne hos aktører fra de kulturelle og kreative sektorer ved at yde erhvervsuddannelse eller ved at oprette organer, der kan hjælpe ved udarbejdelse af finansieringsplaner;

39.  glæder sig over de foreslåede lånefaciliteter, der er planlagt under programmerne Et Kreativt Europa, COSME og Horisont 2000, eftersom disse instrumenter tilbyder de kulturelle og kreative sektorer mere diversificerede finansieringsmuligheder;

40.  understreger betydningen af at øge de finansielle institutioners viden om de kulturelle og kreative sektorers særlige karakteristika med henblik på at forbedre de kulturelle og kreative sektorers adgang til private finansieringskilder;

41.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger ved at anbefale forskellige former for finansiering såsom offentlig-private partnerskaber, som vil være underlagt gennemsigtighedskrav, og som ikke vil undergrave nødvendig offentlig finansiering, ved at etablere lånegarantiordninger for små organisationer og ved at undersøge alternative finansieringsmetoder såsom crowdfunding;

42.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til, navnlig i krisetider, at søge alternative veje til finansiering af de kulturelle og kreative sektorer; mener i denne forbindelse, at sponsorater kunne være en bæredygtig alternativ mulighed;

43.  er af den opfattelse, at de audiovisuelle tjenesters bidrag til finansieringen af europæiske audiovisuelle værker er af afgørende betydning for støtten til kreative udfoldelser inden for den audiovisuelle sektor og bør styrkes ved den klare og kvantitative gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester(16) ;

44.  opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre en gunstig retlig ramme, navnlig ved at skabe et gunstigt erhvervsmiljø for SMV'er inden for de kulturelle og kreative sektorer ved at reducere deres administrative og reguleringsmæssige byrder;

45.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre yderligere fremskridt mod beskatningsharmonisering og især at gøre en ende på forskelle medlemsstaterne imellem på beskatning af kulturprodukter;

46.  minder om, at der i disse sektorer er en lang række små og mellemstore virksomheder, og mener, at det er nødvendigt at indføre afgifter, der er tilpasset disse virksomheder, med henblik på at fremme deres vækst og undgå, at de forsvinder;

47.  bemærker, at strukturfondene rummer betydelige muligheder for finansiering af kultur, kreativitet og innovation i Unionen, eftersom kulturbaserede investeringer kan modtage finansiering under alle samhørighedspolitikkens tre mål, nemlig konvergens, regional konkurrencedygtighed og beskæftigelse;

48.  beklager visse medlemsstaters forslag om at skære i støtten til Connecting Europe-faciliteten med 8,2 mia. EUR i den kommende flerårige finansielle ramme (FFR), eftersom dette vil have en negativ effekt på støtten til udvidelse af bredbåndsinfrastrukturen og derfor på udviklingen af onlineforretningsmodeller for de kulturelle og kreative sektorer;

49.  opfordrer følgelig medlemsstaterne og Kommissionen til at anvende eksisterende og fremtidige værktøjer og programmer, såsom MEDIA eller programmet Et Kreativt Europas garantiordning, og til at træffe særlige foranstaltninger for at lette adgangen for aktører i de kreative og kulturelle sektorer til finansiering gennem disse instrumenter, med særligt fokus på den mest effektive anvendelse af digitalisering af platforme for at forenkle fremsendelses-, evaluerings- og forvaltningsprocesser og minimere den administrative byrde;

50.  opfordrer EU-institutionerne til at sikre et ambitiøst niveau for det nye programområde MEDIA i den flerårige finansielle ramme (2014-2020);

Muligheder og udfordringer i forbindelse med digitaliseringen, globaliseringen og adgangen til internationale markeder

51.  mener, at digitale og onlineværktøjer og -platforme giver de kulturelle og kreative sektorer hidtil usete muligheder for at udvikle nye forretningsmodeller, tiltrække nyt publikum og udvide deres markeder både inden for Unionen og i tredjelande;

52.  understreger, at der findes 27 forskellige systemer til forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder, hvilket er en særlig stor byrde for Europas kulturelle og kreative sektorer, og at den nuværende fragmenterede ordning skal reformeres for at lette adgang til og øge (global) udbredelse af indhold, således at kunstnere, forbrugere, virksomheder og publikum kan drage fordel af digitale udviklinger, nye distributionskanaler, nye forretningsmodeller og andre muligheder;

53.  mener, at en moderne og harmonisk ordning for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som både sikrer et tilstrækkeligt vederlag til alle kategorier af rettighedshavere og garanterer forbrugerne let adgang til forskelligt, lovligt indhold og et reelt valg med hensyn til sproglig og kulturel mangfoldighed, er en afgørende betingelse i den digitale tidsalder for at sikre, at de kulturelle og kreative sektorer er konkurrencedygtige;

54.  understreger, at beskyttelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder ikke bør true internettets neutralitet;

55.  understreger den eksponentielle vækst i anvendelsen af innovative digitale tjenesteydelser til adgang til kulturelle værker og understreger behovet for at sikre et stabilt økosystem, der støtter investering i de kulturelle og kreative sektorer, jobskabelse i Europa og fremme af innovative forretningsmodeller;

56.  opfordrer derfor Kommissionen til for så vidt angår respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder at udarbejde en retlig ramme, der er tilpasset de forskellige sektorers særpræg, og at harmonisere og reformere de ophavsretlige rammer med henblik på at forbedre adgangen til indhold og at styrke kunstnernes stilling og valgmuligheder og opfordrer til bedre ansvarsdeling i hele den digitale værdikæde under behørig hensyntagen til de kulturelle og kreative sektorers konkurrencedygtighed;

57.  understreger i den forbindelse den vigtige rolle, som forvaltningsorganisationerne spiller med hensyn til adgang til kulturarven gennem effektiv håndhævelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder og forenkling af formaliteterne for brugerne;

58.  minder om de kreative og kulturelle sektorers potentiale for så vidt angår internationalt samarbejde og eksport, og at det er i Unionens interesse at fremme udveksling mellem sektorens erhverv, herunder i tredjelande, og at tiltrække og udvikle kreative talenter; understreger den vigtige rolle som de kulturelle og kreative industrier spiller for europæisk kulturs udbredelse, tiltrækning og fremme;

59.  understreger behovet for at stræbe mod gensidig anerkendelse af kunstnernes status, at undersøge mulighederne for bedre mobilitet og optimal anvendelse af uddannelsesprogrammer, netværksdannelse og fri bevægelighed for erhvervsdrivende fra de kulturelle og kreative sektorer, især kulturelle interessenter samt kunstnere og værker;

60.  anser det for absolut nødvendigt, at EU og medlemsstaterne fortsat har mulighed for at bevare og udvikle deres kulturpolitik og politik på det audiovisuelle område, og at de kan gøre dette inden for rammerne af deres gældende lovgivning, standarder og aftaler, herunder UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed; opfordrer derfor til, at udelukkelsen af kulturelle og audiovisuelle tjenester, herunder de tjenester, der tilbydes online, klart angives i aftaler mellem Unionen og tredjelande; fremhæver i denne forbindelse nødvendigheden af at udelukke de kulturelle og audiovisuelle sektorer fra forhandlingsmandatet for frihandelsaftalen mellem EU og USA, eftersom kulturelle og kreative værker ikke er som alle andre varer;

61.  understreger nødvendigheden af, at Unionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med UNESCO's konvention af 2005 fortsat udformer og udarbejder politikker til fordel for kulturel mangfoldighed, der er tilpasset den digitale tidsalder;

62.  understreger nødvendigheden af at styrke politikker for digitalisering af værker med henblik på at fremme adgang for så mange som muligt til den europæiske kulturarvs værker;

63.  understreger vigtigheden af kulturelt diplomati, og at det er nødvendigt, at EU handler som en global aktør med henblik på at styrke konkurrencedygtigheden for de kulturelle og kreative sektorer i Unionen;

64.  opfordrer Kommissionen til at foreslå passende instrumenter til at sætte de kulturelle og kreative sektorer i stand til at eksportere til de internationale markeder under de rette vilkår;

65.  opfordrer til, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil anvendes til at fremme de kulturelle og kreative sektorer;

66.  påpeger, at kulturen har indirekte virkninger på andre økonomiske sektorer; opfordrer derfor de kulturelle og kreative sektorer til at styrke samarbejdet med andre sektorer såsom informations- og kommunikationsteknologi (ikt) og turisme med henblik på at imødegå udfordringerne i forbindelse med digital teknologi, globalisering og adgang til internationale markeder;

Den lokale og regionale udvikling

67.  fastholder betydningen af regionale politikker om kultur og kreativitet og følgelig lokale, regionale og makroregionale myndigheders centrale rolle inden for fremme af og støtte til de kreative og kulturelle sektorer, samtidig med at der tages behørigt hensyn til populærkulturen, gennem anvendelse af de rigtige instrumenter og finansielle ordninger; glæder sig over de initiativer, de offentlige forvaltninger har taget for at udvikle regionale virksomhedsstøttestrukturer for de kreative industrier, herunder gennem projekter, der finansieres af EU;

68.  understreger, at de kulturelle og kreative industrier bør være omfattet af socioøkonomiske strategier på EU-plan og nationalt plan; understreger, at der er behov for yderligere koordination af forskellige politikker, herunder industri-, uddannelses- og innovationspolitikker samt politikken for turisme og regional, bymæssig, lokal og fysisk udvikling; tilskynder også lokale og regionale myndigheder til i overensstemmelse med nærhedsprincippet at inkludere de kulturelle og kreative sektorer i deres mellem- og langsigtede økonomiske strategier;

69.  fremhæver de kulturelle og kreative industriers tværsektorielle karakter som et attraktivt kommunikationsredskab og den globale betydning, som disse industrier har, ikke blot for verdensøkonomien, men ligeledes for bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst, innovation, iværksætteri, social samhørighed og samfundsmæssig udvikling; understreger, at disse sektorer rummer et rigt lokalt og regionalt potentiale for vækst, som repræsenterer nye markedsmuligheder for iværksættere inden for de kulturelle og kreative industrier og dermed for kulturel beskæftigelse;

70.  mener, at de forskellige kompetencer, som disse industrier omfatter, samt interaktionen mellem kunstnere og teknologier ofte har rod i det lokale miljø og således bør støttes gennem etablering af lokale og regionale platforme, netværk, klynger, virksomhedskuvøser og partnerskaber, som vil skabe synergieffekter, bidrage til at finde mekanismer til finansiering af kreativitet og innovation og støtte forvaltningen af ledige stillinger og finansieringsmuligheder;

71.  understreger kulturens betydning for den sociale og økonomiske revitalisering af byer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte peerlæring blandt kommunale forvaltninger med henblik på at fremme udveksling af god praksis mellem politiske beslutningstagere på lokalt niveau;

72.  mener, at moderniseringen af den kulturelle infrastruktur kan bidrage til at sætte nyt liv i byområder og sikre sociale og økonomiske fordele;

73.  anbefaler, at de kreative sektorers skjulte økonomiske potentiale udnyttes med henblik på at forbedre livskvaliteten i byer og regioner;

74.  støtter en strategi baseret på territorial dynamik med henblik på at inddrage alle interessenter (kunstnere, lokale myndigheder, repræsentanter for fagfolk osv.) i kulturel forvaltning på lokalt og regionalt plan;

75.  påpeger, at de kulturelle og kreative industrier som en potentiel kilde til at skabe flere og bedre arbejdspladser i regionerne kan bidrage til social og territorial integration; er bekymret over, at disse aspekter af kulturelle og kreative industrier ikke analyseres og støttes tilstrækkeligt; understreger, at indsamlingen af statistiske data i disse sektorer er utilstrækkelig på alle niveauer, men at det står værst til på regionalt og lokalt plan; understreger, at det er nødvendigt at analysere indvirkningen af ikt på de kulturelle og kreative sektorer, således at disse sektorer kan tilpasse sig den nye teknologiske virkelighed og koble sig på den teknologiske udvikling;

76.  understreger, at de kreative og kulturelle sektorer, navnlig SMV'er, udgør en væsentlig løftestang for vækst og udvikling på lokalt og regionalt plan og på tværs af grænserne (medlemsstaterne), især gennem fremme af kulturarv, turisme og ekspertisecentre, da de fremmer regionernes attraktivitet, under særlig hensyntagen til regioner med en vigtig kulturarv, omstruktureringen af den socioøkonomiske struktur, udviklingen af nye aktiviteter og skabelsen af stabile og holdbare jobs; påpeger, at dette især gælder turisme, idet byer og regioner med en solid kulturel sektor er særligt attraktive for turister;

77.  fremhæver den betydning, som uddannelsesordninger har for fremme af kreativiteten helt fra den tidlige barndom og videre frem og for fremme af kunstnerisk og kulturel uddannelse gennem fremme af interessen for den kreative industris arbejde og produkter gennem hele primær- og sekundærforløbet i skolen; understreger, at lokale og regionale myndigheder bør spille en vigtig uddannelsesmæssig og kulturel rolle i denne proces med at behandle kultur og kreativitet som en integrerende del af regional- og byudviklingen, eftersom de ofte er ansvarlige for undervisningen på førskole- og primærtrinnet; understreger den betydning, som ikkeformel erhvervsuddannelse af voksne har for udviklingen af evner til at tilpasse sig et arbejdsmarked i konstant forandring;

78.  fremhæver, at disponible midler under den fremtidige FFR, navnlig under ESF og EFRU, bør anvendes til at styrke de kulturelle og kreative industrier samt til at øge den nationale, regionale og lokale institutionelle og administrative kapacitet til at arbejde sammen for på denne måde at øge det økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle udbytte af disse industrier; henleder opmærksomheden på regionerne i den yderste periferi, hvor det er vanskeligere at etablere og udvikle kulturelle og kreative industrier;

79.  er derfor af den opfattelse, at de krav om territorialisering, der stilles i forbindelse med visse regionale eller nationale støtteforanstaltninger til film, bistår med at bevare denne forbindelse mellem kultur og geografi og bør bibeholdes i overensstemmelse med betingelserne i meddelelsen om biograffilm af 2001(17) ;

80.  bemærker, at de kulturelle og kreative sektorer gennemgår en dynamisk forvandling og gør det muligt at skabe klynger, der er drivkraft for udvikling af byer og regioner;

81.  påpeger, at de kulturelle og kreative industrier bidrager til at bevare og forbedre Europas enorme kulturelle, historiske og arkitektoniske arv; understreger den betydning, som flytbar kulturarv, dvs. artefakter som produkter af den menneskelige kreativitet, har haft op gennem hele historien og indtil i dag; fremhæver, at de kulturelle og kreative sektorer er vigtige for udviklingen af EU’s turismeindustri og er af enorm interesse for turister fra både EU og tredjelande; mener i betragtning af denne merværdi, at de kulturelle og kreative sektorer bør tildeles stor støtte i det fremtidige EU-budget og via nationale og regionale programdokumenter for perioden 2014-2020, eftersom de frembyder store økonomiske muligheder;

82.  fremhæver nødvendigheden af at bevare den nationale arv og fremme en given regions kulturelle indhold både hjemme og ude i verden;

83.  mener, at kreative personer, produkter og tjenester som en del af EU’s kulturelle mangfoldighed bør udgøre grundlaget for et stærkt indre marked og veludviklede regioner samt for lokale økonomier, hvor de kan bidrage til at skabe nye økonomiske aktiviteter og nye jobs; opfordrer til forbedret anvendelse af de kulturelle og kreative industrier, når det gælder om at tiltrække nye investeringer og forskelligartet talentmasse til Europa; understreger, at iværksættere i de kulturelle og kreative sektorer ikke har let adgang til finansiering; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage passende sociale og skattemæssige foranstaltninger for at støtte den kreative økonomi og nye virksomhedsmodeller for kulturelle og kreative industrier, som er tilpasset det europæiske marked, hvilket vil sikre mobiliteten for kunstnere og personer, der arbejder inden for de kulturelle og kreative industrier, samt hjælpe dem med at overvinde hindringer, der skyldes forskellige skattesystemer eller sociale systemer og sproglige barrierer, og fremme en bedre forståelse mellem lande og kulturer;

o
o   o

84.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 201 af 25.7.2006, s. 15.
(2) EUT C 311 af 21.12.2007, s. 7.
(3) EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1.
(4) EUT L 372 af 27.12.2006, s. 1.
(5) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 12.
(6) EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 32.
(7) EUT C 125 E af 22.5.2008, s. 223.
(8) EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 25.
(9) Dok.8749/1/09 REV 1 og 8749/1/09 REV 1 COR 1.
(10) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 135.
(11) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 142.
(12) Dok.17566/12.
(13) CdR 2391/2012.
(14) SWD(2012)0286.
(15) COM(2012)0537.
(16) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1. Berigtiget i EUT L 263 af 6.10.2010, s. 15.
(17) EFT C 43 af 16.2.2002, s. 6.

Seneste opdatering: 26. januar 2016Juridisk meddelelse